Diburim er et hebraisk ord, som direkte oversat betyder ”snak”. Radioprogrammet Diburim søger at afdække og fordybe sig i det lille, fascinerende og komplekse land, som så ofte findes på den storpolitiske dagsorden. Israel er på mange måder en unik konstellation og en rig kultur med mange særegne…
I dette program vil værterne Minna og Tania lave et portræt af Israel nuværende premierminister Benjamin Netanyahu. Vi vil kigge nærmere på Bibis private og politiske liv samt hans politiske stil, som har holdt ham siddende på posten i snart 13 år i alt. Netanyahu er både en hadet og elsket mand i Israel - hør hvorfor!
Episode Notes Jøderne i Irak udgjorde engang Mellemøstens største jødiske samfund, men en tragisk historie betyder, at Iraks jøder i dag ikke tæller flere end 10. Diburim ser nærmere på de irakiske jøder og taler med den irakisk-israelske journalist Linda Menuchin om hendes opvækst som jøde i Irak, hendes flugt fra Bagdad og den irakisk-israelske identitet.
Lyt med når dine værter Minna og Tania taler om Neturei Karta - en gruppe ultraortodokse jøder, som ikke vil anerkende staten Israels eksistens. Neturei Karta tager stærkt afstand fra den zionistiske ideologi og mener, at jøder er dømt til at leve i eksil indtil Messias’ komme, og at oprette en jødisk stat er at gå imod Guds vilje. I programmet interviewer vi Rabbiner Yisroel Dovid Weiss, aktivist og talsmand for Neturei Karta.’
Lyt med i Diburim hvor ugens emne er det israelske militær, Israeli Defense Forces. Værterne Tania Nielsen og Minna Katz fortæller lidt om den historiske baggrund og vi hører hvad motivationen er for at tjene som soldat i Israel. Derudover kommer vi ind på emnerne militærnægtere og mechinot - rigtig god fornøjelse!
Sally og Ortal ser nærmere på Copenhagen Jewish Film Festival, som endnu engang er præget af identitetsspørgsmål, konflikt og forsoning. Diburim anmelder film, taler med arrangøren bag festivallen, og giver dig - som altid - et stykke israelsk musik med på vejen. God fornøjelse!
Vi bringer dig nyheder, musikalske indslag og et indblik i israelsk øl og iværksætteri. Rigtig god fornøjelse!
Ofte hører vi om de israelske bosættelser som af det internationale samfund anses som den største hindring for fred. Men hvordan er de egentlig opstået? Og hvilke forsøg har der været på at indgå i forhandlinger om de omstridte annekterede områder efter '67? I dette podcast bringer Ortal dig tilbage i historien fra krig, fredsforhandlinger, snigmord og politiske stridigheder når hun gør dig klogere på de israelske bosættelser og forhandlingerne omkring dem.
I denne udsendelse undersøger værterne Minna og Tania historien om de danske jøder. De besøger desuden Mosaisk Vestre Kirkegård, hvor jagten går ind på at finde Minnas farfar - én af de ca. 8000 jøder som måtte flygte til Sverige under 2. verdenskrig
I dette program taler Ortal om Holocausts rolle i Israel efter statsdannelsen og frem til i dag. For hvad har Holocaust egentlig betydet for den israelske identitetsdannelse? Og hvilken rolle spiller holocaust på den politiske front i Israel?
I denne uge præsenteres indflydelsesrige israelske kvinder og den israelske feministiske bevægelses historie.
Lyt med i Diburim hvor værterne Tania Nielsen og Minna Katz blandt andet taler om jødedommens oprindelse og beretter om Torahens på- og forbud i forbindelse med den hellige shabbat. Shabbat er den syvende dag i den jødiske uge. Ifølge bibelsk tradition skabte Gud verden på seks dage og på den syvende dag indstillede han sit arbejde og velsignede dagen og erklærede den hellig. Medvirkende er rabbiner Jair Melchior som informerer om shabbat og dens betydning for jøderne i dag. Shabbat shalom!
Diburim har været til festival! Årets jødiske filmfestival bød på fantastiske film med personlige fortællinger og identitetsspørgsmål. I dette podcast anmeldes festivalens israelske film og dokumentarer, og du får som altid noget sprødt musik med på vejen. Rigtig god fornøjelse!
Muren, hegnet, barrieren, separationsmuren, Apartheidmuren, sikkerhedsmuren, skillelinjen, Mellemøstens Berlinermur. Kært barn har mange navne – og det er navne der afspejler holdninger. Israeleren Omri og palæstinenseren Sabe’a bor på hver sin side af den barriere, der adskiller Vestbredden fra Israel. De fortæller hvad barrieren betyder for hver af dem. Dette afsnits værter Regine Grønne og Julie Petersen kommer omkring hvorfor den israelske regering i sin tid begyndte at bygge barrieren, og hvad det betyder for palæstinensere i dag.
For et par uger siden var Diburim vært ved Åben Dialog med Jens Allan Jensen fra SF, Amager. Der blev snakket om Israels uafhængighedskrig i 1948 og en praktisk implementering af en tostats-løsning. I kan høre resten af optagelserne fra arrangementet på Diburim.dk, hvor I også finder materialet som dannede udgangspunkt for dialogen. God fornøjelse!
For et par uger siden var Diburim vært ved Åben Dialog med Jonathan Møller Sousa fra Dansk Zionistforbund. Dette program er det sidste af to podcasts, som består af optagelser fra arrangementet. Lyt med her og hør hvordan det yderligere gik, da Jonathan og deltagerne snakkede om de israelske bosættelser og muligheden for fred.
For et par uger siden var Diburim vært ved Åben Dialog med Jonathan Møller Sousa fra Dansk Zionistforbund. Dette program er den første af to podcasts, som består af optagelser fra arrangementet. Lyt med her og hør hvordan det i første omgang gik, da Jonathan og deltagerne snakkede om den palæstinensiske Nakba.
Dagens program handler om to israelske fænomener, "Aliyah" og "Taglit". Aliyah er et udtryk, der dækker over de immigrationsbølger til Palæstina, der fandt sted fra 1881, men det er også et udtryk man bruger i dag, når en jøde vælger at flytte fra sit hjemland til Israel for at bosætte sig der, som israelsk statsborger. Taglit-Birthright-Israel er en organisation, der tilbyder jøder rundt omkring i verden en gratis 10-dages tur til Israel, for at give dem en smagsprøve på, hvad landet kan tilbyde. Lyt med i programmet, hvor Minna og Tania diskuterer disse fænomener.
I disse dage finder Copenhagen Dox sted, og i dén anledning har Diburim valgt at dedikere et program til israelske og palæstinensiske dokumentarfilm.
Det israelske lærred har gennemgået en lang udvikling, men har ofte været præget af identitetsspørgsmål samfundsproblematikker. Ortal giver dig et indblik i israelsk filmkultur og smider selvfølgelig nogle anbefalinger med på vejen.
Der findes på nuværende tidspunkt kun 782 samaritanere i verden, som alle er bosat i Israel og på Vestbredden. Engang var de en del af de israelitter, der angiveligt blev befriet af Moses i Faraoens Egypten, men i dag vil de hverken kalde sig selv jøder, muslimer eller kristne. De følger deres egne religiøse foreskrifter og lever efter meget strikse regler, hvor kvinden blandt andet lever isoleret i 7 dage under sin menstruation. Samaritanerne bliver respekteret af både palæstinensere og israelere og forholder sig selv helt neutralt til konflikten.
Hvordan stiller Israel sig over for flygtningekrisen? Hvad mener regeringen? Hvad siger oppositionen? Og hvordan adskiller debatten sig fra dén vi har herhjemme i Danmark? Vi har taget hul på disse komplekse spørgsmål i vores nyeste podcast!
I dette program ser Diburim nærmere på det tjerkessiske folk. – Bliv klog på deres fascinerende kultur, traditioner og deres forhold til staten Israel.
Diburim går på ferie! I den anledning deler vi alle vores skønne ferieoplevelser med lytterne. Få tips om Israels interessante museer, restauranter, faldskærmsudspring og meget mere i sæsonens sidste program.
Den 25. Maj var 24-års dagen for Operation Solomon. – En israelsk militæroperation som skulle transportere over 14.000 etiopiske jøder til Israel på under 36 timer. Men 24 år senere, har de etiopiske jøder i Israel været en del af store protestdemonstrationer, for at sætte fokus på diskrimination af det etiopiske samfund. Værterne diskuterer de etiopiske jøders historier og mødet med Israel.
Hvad er baggrunden for et boykot af Israel? Har det nogen effekt? Og traf Movia den rette beslutning om at fjerne boykot-reklamerne fra deres busser? Alt dette diskuterer vi i dette program i selskab med Fathi El-Abed fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og Jonathan Møller Sousa fra Dansk Zionistforbund.
I denne uge diskuterer værterne den israelske efterretningstjeneste, Mossad og dens operationer. Hvad er det for en mystisk organisation? Hvilket formål tjener den? Og findes der egentlig Mossad-agenter i Danmark? Alt dette kan du høre om i dagens programsending!
I 2005 nedlagde Israel samtlige bosættelser i Gaza samt fire på Vestbredden. Men hvad lå til grund for tilbagetrækningen? Hvordan kan det være at tilbagetrækningen blev implementeret med en Likud-ledet regering som jo ellers ideologisk set havde stor tilknytning til området? - Er der sket et ideologisk skift hos Likudpartiet? Alt dette diskuteres i denne programsendig med hjælp fra Israel ekspert Danny Raymond.
Denne gang tager værterne dig med i det israelske musikunivers. Der diskuteres genre helt tilbage fra etableringen af staten Israel og frem til nu og afspilles fantastisk israelsk musik fra alle genrer og årtier. Programmet er ét ud af tre programsendinger, som vil beskæftige sig dybdegående med israelsk musikkultur. God fornøjelse!
I tirsdags gik israelerne til valg. Resultatet blev en klar sejr til Benjamin Netanyahu! Men hvem vil han teame op med? Hvilken politik og hvilket lederskab vil vi kunne forvente fra Bibi? Og hvorfor blev udfaldet således? De to værter, Rasmus & Ortal diskuterer det israelske valgresultat i denne programsending.
Denne gang gør Diburim dig klogere på den israelske valgkamp. Sammen med mellemøsteksperten David Jano bliver der diskuteret partier, valgemner og meningsmålinger.
Denne gang tager vi et kig i det israelske køkken og alle de spændende israelske madtraditioner.
Vi har til vores første program haft æren af at interviewe Peter Kaltoft. Du kan følge med i hans blog "Live fra Det Hellige land" hvor han blandt andet skriver om religion - og samfundsforhold i Israel.