POPULARITY
EU-Kommissionen er netop fremkommet med et forslag, der vil skabe et juridisk fundament for, at europæiske lande kan etablere såkaldte "return-hubs" i tredjelande for afviste asylansøgere. Hvis forslaget bliver vedtaget i parlamentet, vil det blive muligt for europæiske lande at udvise de mindst 400.000 afviste asylansøgere, der opholder sig på kontinentet. Flygtninge- og migrantområdet har i årevis opdelt Vesten i to stadig mere radikale fløje, og aldrig har splittelsen været tydeligere end i dag. AfD er Tysklands næststørste parti, og på sikkerhedskonferencen i München gjorde JD Vance det klart, at USA's regering står på den yderste højrefløjs side i Europa. Mette Frederiksen var ikke sen til at give Vance ret i, at migration er Europas største udfordring - dog for nuværende overgået af Rusland. I Udsyn i dag vil vi, sammen med Andreas Kamm, tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og nuværende forperson for Institut for Menneskerettigheders bestyrelse, forsøge at udfolde, hvordan return-hubs konkret kunne se ud, og om den slags projekter overhovedet er mulige, når de rammer verdens komplicerede virkelighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Donald Trump vil vinde, vinde og vinde, for USA er det største land, der nogensinde har været. Det var budskabet mandag aften, da Trump holdt tale for nationen. Vi skal også forbi Stephen Miller. En mand, som i årevis har skrevet taler til den nye præsident, og så bliver han kaldt for Donald Trumps hjerne. Og så vender vi også folkevandringen fra TikTok til den kinesiske sociale medie Rednote, som måske også står til at blive forbudt i USA. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Katrine Krogh Pedersen, ekstern lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet. Lasse Engelbrecht, journalist på DR's udlandsredaktion.
Denne uges Radio Information handler om, hvordan udviklingen i Syrien påvirker flygtningenes status i Europa. Vi er med på en lytter, når frivillige hos Ældretelefonen taler med ældre om livet, døden og hverdagens op- og nedture. Og så anbefaler vi årets bedste bøger Omkring 3.500 ældre har benyttet sig af den nye den anonyme samtalelinje Ældretelefonen, siden den åbnede i sommer. Her sidder 15 frivillige klar i deres hjem til at besvare opkald fra ældre mennesker, der har brug for en at tale med. Om deres bekymringer og sorger, men også bare en at vende hverdagens små observationer med. Ida Nygaard Espersen har fået lov til at lytte med. Vi får også besøg af vores to litteraturkritikere Lone Nikolajsen og Bodil Skovgaard Nielsen, som hver har taget en stak bøger med. De bøger, som har gjort størst indtryk på dem i år, og som de derfor mener, at du skal læse i julen eller give til en, du holder af, og som holder af at læse. Hør, hvorfor Jonas Eika, Liv Duvå, Fine Gråbøl og Matias Faldbakken har skrevet nogle af årets bedste bøger. Og så skal det handle om, hvor udviklingen i Syrien efterlader de omkring 13 millioner mennesker, der siden borgerkrigens begyndelse i 2011 er blevet sendt på flugt. For over hele Europa er asylbehandlingerne sat i bero og flere steder, herunder i Danmark, diskuteres det, om de, der har fået asyl, skal sendes hjem. Chefredaktør Anton Geist fortæller.
Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek er rejst om på den anden side af jorden for at lade sig inspirere. Han har besøgt den kontroversielle og voldsomt kritiserede flygtninge-ø Nauru, der ligger 4.000 kilometer nordøst for Australien og huser et asylcenter. Hvad så Kaare Dybvad Bek, og er han misundelig på ø-modellen? Det spørger vi ham om i dag. Og så præsenterer regeringen sit længe ventede sundhedsudspil. Kommer regeringen ikke hele tiden med udspil, tænker du måske? Jo. Men det her er bare særligt vigtigt for regeringen. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæst: Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister, Socialdemokratiet. Tilrettelægger: Theodora Renard.
Dagens emne er flygtninge- og migrationspolitik.Vi har besøg af tre kandidater til Europa-Parlamentet: Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti, Torsten Ringgaard fra Enhedslisten og Julius Schubring fra Alternativet.Hvordan skal vi håndtere det stigende antal flygtninge og migranter der søger mod EU? Har kandidaterne en fælles forståelse af, hvad der egentlig definerer en "flygtning" eller en "migrant"? Og hvad er deres syn på EU-drevne modtagecentre i tredjelande?Sidst i episoden kommer Niels Fuglsang (MEP for Socialdemokratiet) med en god grund til at stemme den 9. juni.Dagens vært er William Hansen.Ordstyrer: Rasmus Skov Larsen.Idé, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen. Fortsat god valgkamp!
I Danmark er udlændingepolitikken blevet strammere og strammere henover de seneste 25 år. Hvordan kan det mon være? Har du nogensinde mødt en flygtning? Det spørger vi lytterne om i nat. Vi snakker blandt andet med Arash, der er flygtet fra Iran, og andre lyttere, der beretter om mødet med asylcentre og gode bekendtskaber med flygtninge.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I Danmark er udlændigepolitikken blevet strammere og strammere henover de seneste 25 år. Hvordan kan det mon være? Har du nogensinde mødt en flygtning? Det spørger vi lytterne om i nat. Vi snakker blandt andet med Arash, der er flygtet fra Iran, og andre lyttere, der beretter om mødet med asylcentre og gode bekendtskaber med flygtninge. See omnystudio.com/listener for privacy information.
FØRSTE DEL:Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er der i dag fire asylansøgere fra Gaza i Danmark. Men det antal holder han nøje øje med. For det ville i ministerens øjne være "en uoverstigelig udfordring for både vores integration men også for sikkerhedstjenesterne", hvis der kommer en stor gruppe flygtninge fra netop Gaza. Han peger på, at især de mandlige asylansøgere fra Gaza kommer med militære erfaringer. Vi taler også om den antiracistiske handleplan som er længe ventet. ANDEN DEL: Jeg taler med Niels Becker, vært på High on Cars om forslaget fra de røde partier om at forbyde diesel- og benzin biler til næste år. Er det realistisk eller det rene nonsens? Til sidst i programmet vender jeg ventetiderne i psykiatrien med Sille, en ung kvinde der er frustrateret over situaiton. Gæster:Kaare Dybvad Bek, MF, udlændinge- og integrationsminister, Socialdemokratiet. Niels Becker, vært på High on Cars. Sille, studerende. Vært og tilrettelægger: Ali Aminali.
Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza er lukket. Flygtninge kan ikke komme ud af Gaza og meget begrænset nødhjælp kan komme ind.Men kan Egypten gøre noget for at få åbnet op?Det spørger vi lektor emeritus Jørgen Bæk Simonsen om. Gæst: Jørgen Bæk Simonsen, lektor emeritus ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Vært: Niels Frederik Rickers. Tilrettelægger og producer:Majlinda Urban Kuci.Redaktør:Simon Reenberg.
Efter årtiers ophold presser Pakistan nu 1,7 millioner flygtninge tilbage til Afghanistan. Pakistans økonomi er presset, lyder forklaringen, men meget tyder på, at det i virkeligheden handler om landets sikkerhedssituation. Og nu er andre lande klar til at følge trop. Mens verden taler om grøn omstilling, så er pengestrømmen til sort energi mange gange større end den til grøn energi. Markedet tror simpelthen ikke på, at verdens politiske ledere vil leve op til deres klimaløfter, og de sorte penge underminerer målet om en temperaturstigning på højest to grader. Gæster: Jens Westerlund Mathisen, specialkonsulent ved Center for Stabiliseringsindsatser på Forsvarsakademiet og Jakob Skovgaard, lektor på Lunds Universitet og forsker i klimafinansiering. Tilrettelæggelse: Nickolaj Sander og Sven Johannesen. Vært: Henrik Lerche. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.
Når man søger om opholdstilladelse, er reglerne ens - uanset om man er mand eller kvinde.Selvom dét dogme lyder retfærdigt, er det i realiteten diskriminerende. Sådan lyder det fra organisationen Refugees Welcome, som i en ny rapport konkluderer, at mandlige flygtninge har lettere ved at leve op til kravene for permanent ophold i Danmark. Flygtninge kommer nemlig fra lande, hvor mænd i højere grad har adgang til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Organisationen ønsker derfor en mere individuel sagsbehandling. Men giver det mening?Gæster: Haya Termanini, syrisk flygtning og bygningskonstruktørMichala Bendixen, formand for organisationen Refugees WelcomeKaren Nielsen Breidahl, Lektor ved Aalborg Universitet Vært: August StenbroenTilrettelægger: Majlinda Urban KuciProducer: Niels Frederik Rickers Redaktør: Mille Ørsted
Udlandsredaktør Marc Sanganee og ansvarshavende redaktør Anders Sørensen vender ugen der gik.
En blå og rusten fisketrawler var i sidste uge på vej gennem Middelhavet mod Europa. Overalt på dækket var der mennesker stuvet sammen. Midt om natten gik den ned og tog hundredvis af mennesker med i dybet. Nu forsøger alle at forstå, hvordan så mange mennesker kunne dø, når den græske kystvagt havde ligget tæt på flygtningeskibet i timerne, før det sank. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens Europakorrespondent Martin Bjørck, hvad vi ved om de mennesker, der var ombord, og hvad der skete den nat for en uge siden.
5. Vi Elsker Flygtninge by Grundtvigs Højskole
Er man kommet til Danmark som flygtning, skal man som udgangspunkt rejse hjem, når forholdene i hjemlandet er til det. Sådan er det i dag.Men ifølge Moderaterne skal flygtninge kunne arbejde sig til en opholdstilladelse. Ifølge regeringspartiet skal man altså kunne veksle sin 'entrébillet' fra flygtning til arbejdstager, så Danmark ikke hjemsender mennesker, der kan være til gavn på det danske arbejdsmarked.Er det her Moderaternes opgør med den udlændingepolitiske hjørnesten også kendt som paradigmeskiftet? Eller bakker partiet op om den stramme udlændingepolitik?Gæst:Mohammed Rona, MF, udlændinge- og integrationsordfører, Moderaterne.Vært: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.
Denne episode handler om flygtninge og migranter og hvordan vi håndterer de ydre grænser i EU. Vi undersøger, hvad der har ændret sig fra flygtninge- og migrantkrisen i 2015 og frem til i dag. Vi udforsker også, hvilke forskellige holdninger til emnet, der findes i Europa-Parlamentet og EU's medlemslande.Vi har besøg af Anne Ingemann Johansen fra Syddansk Universitet samt den tidligere MEP Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og MEP Bergur Løkke Rasmussen fra Moderaterne.Dagens vært er William Hansen. Dagens interviews er lavet af Helle Nielsen, Rasmus Skov Larsen og William Hansen.Idé, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen.
I den forrige episode handlede det om flygtninge og migranter og hvordan vi håndterer de ydre grænser i EU. Vi fortsætter i flygtningesporet i denne episode. Vi ser nærmere på forsøgene på at lave flygtningeaftaler med Tyrkiet og Nordafrika og undersøger ideen om at etablere modtagecentre udenfor EU. Vi kommer også ind på, hvordan krigen i Ukraine påvirker situationen.Vi har atter besøg af Anne Ingemann Johansen fra Syddansk Universitet samt den tidligere MEP Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og MEP Bergur Løkke Rasmussen fra Moderaterne.Dagens vært er William Hansen. Dagens interviews er lavet af Helle Nielsen, Rasmus Skov Larsen og William Hansen.Idé, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen.
I Sudan har rivaliserende kup-generaler kastet sig ud i en blodig kamp om magten. Forsøg på våbenhvile er mislykkedes og imens er civilbefolkningen fanget i krydsilden. Konflikten risikerer både at blive til en reel borgerkrig og en generel destabilisering af regionen, der kan lede til en ny bølge af flygtninge på vej mod Europa. Paven har sløjfet den doktrin, der i over 500 år har givet grønt lys til europæernes kolonisering af lande med en ikke-kristen befolkning. Og nu er verden så måske et skridt nærmere en forsoning mellem de tidligere kolonimagter og de oprindelige folk. Tilrettelæggelse: Henrik Lerche og Emma Juul. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.
SKAL UKRAINSKE FLYGTNINGE HAVE LOV TIL AT BLIVE I DANMARK EFTER KRIGEN? Næsten fire ud af ti af de ukrainere, der er kommet til Danmark på grund af krigen i Ukraine, ønsker at blive i Danmark, selv når krigen på et tidspunkt stopper. Skal vi give dem lov til det en i tid, hvor vi også mangler hænder? Eller er det vigtigt de vender hjem for at genopbygge landet? Medvirkende: Christian Friis Bach (udlændingeordfører for Radikale Venstre) & Peter Skaarup (udlændingeordfører for Danmarksdemokraterne). ER TIDEN LØBET FRA DATING-PROGRAMMER? Tiden er løbet fra dating-eksperimenterne kan man i denne uge læse i et debatindlæg i Politiken. Men er det nu også det? Eller er det stadig et underholdende format, som vi sluger råt? Medvirkende: Marlene Weybøll (tidligere caster og vært på podcasten Reality Tjek) & Rikke Dal Støttrup (Chefredaktør for Alt for Damerne). MÅ MAN FYRE ANSATTE PÅ BAGGRUND AF PERSONLIGHEDS- OG INTELLIGENSTESTS? H&M skal fyre 1500 medarbejdere. Og de har besluttet at teste de ansatte for at finde ud af, hvem der skal fyres, og hvem der ikke skal. Er det en tarvelig metode at tage i brug, eller er det en mere fair og objektiv måde at fyre folk på? Medvirkende: Morten Ballisager (direktør i konsulenthuset Ballisager). See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens erhvervsoverblik: Fire ud af ti ukrainske flygtninge ønsker at blive i Danmark, efter krigen med Rusland er slut. Lønningerne til både danske og udenlandske topchefer stiger mindre eller falder direkte, og trods vestlige sanktioner har Putin penge nok til at føre krig mod Ukraine flere år endnu. Dagens vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk)
14 ukrainere måtte flygte fra et flygtningehjem i det nordlige Tyskland, der natten til torsdag brød i brand. Politiet går ud fra at branden var påsat, og de kan ikke udelukke at der står et politisk motiv bag, da der få dage forinden var malet et hagekors ved indgangen til flygtningehjemmet i Gross Strömkendorf. Det vækker mindelser om en hændelse for 30 år siden, hvor nynazister satte ild til at flygtningehjem i Rostock, ikke langt fra Gross Strömkendorf. Senere ser vi på, hvorfor Sachsens ministerpræsident Michael Kretschmer igen vil have russisk gas, når krigen i Ukraine er overstået, og vi ser på, hvorfor salget af en del af Hamborgs havn til et kinesisk firma har udløst skænderi i den tyske regering. Medvirkende: Siegfried Matlok, seniorkorrespondent ved Der Nordschleswiger. Karl Christian Lammers, lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie på Københavns Universitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Få de tre vigtigste pointer fra morgenudsendelsen leveret på mail - bliv medlem på duah.dk Over en kvart million russere har forladt Rusland, siden Putin annoncerede, at man ville mobilisere 300.000 soldater fra reserven. I første omgang er det primært nabolandene, der har taget imod de russiske flygtninge. Og så holder vi selvfølgelig også skarpt øje med Folketingets åbning. Hør Kasper Sand Kjær, Christian Spohr og meget andet i En Uafhængig Morgen. Din vært er Oliver Breum. Tidskoder: [02:00] : Kasper Møller Hansen, valgforsker ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet // Om hvad det bliver for et folketingsvalg. [14:00] : Aram Ostadian-Binai, dansk-iraner og stifter af og direktør for the Soulfuls, et fællesskab for unge kvinder // Om hvordan demonstrationerne udvikler sig i Iran efter endnu flere dødsfald. [30:00] : Jens Wenzel, militæranalytiker og forsker i dansk sikkerhedspolitik ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet // Om Danmark ligger, som vi har redt, når det kommer til sabotagen på NordStream. [41:00] : Jakob Søgaard Clausen, løsgænger (tidligere DF), byrådet i Aarhus Kommune // Om hvem der sniger Hizb ut-Tahrir-brochurer ind i salen i Aarhus Byråd. [49:00] : Jakob Seerup, museumsinspektør Bornholms Museum og kulturhistoriker (Ph.d. i flådehistorie) // Om hvad næste trin er i undersøgelsen af Nordstream-sagen. [01:01:00] : Kasper Sand Kjær, udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet // Om Danmark bør tage imod russiske flygtninge. [01:11:00] : Christian Spohr, direktør ved og medstifter af sikkerhedsfirmaet Eagle Shark // Om hvem eller hvad, der fik Nord Stream 1 og 2's gasrør til at eksplodere. [01:21:00] : Kristian Henriksen, politisk redaktør på Den Uafhængige // Live inde fra Folketingets åbning. [01:29:00] : Bjarne W. Olesen, leder af DTU's Internationale Center for Indeklima og Energi // Om vores børn bliver dummere og produktiviteten dårligere, når vi har skruet ned for temperaturen. [01:39:00] : Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester (K) // Om det er at gå for langt, når Københavns Kommune laver en vejledning, der anbefaler mere inkluderende tale til bestemte gruppe borgere, til kommunens ansatte. [01:51:00] : Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget // Om hvorfor der bliver udskrevet valg i denne uge.
300.000 russiske mænd kan forvente en indkaldelse, og det har fået mange til at tage benene på nakken. I dag spørger vi Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre, om det er en mulighed, at også Danmark tager imod de russere, som lige nu flygter fra krigsdeltagelse.…Vært: Cecilie LangeReportere: Isa Kowalski SamuelsenRedaktør: Andrea Bøtker
(speak)EU landene er endnu engang stødt ind i et dilemma, som de skal findes fælles fodslag for. Men vi begynder et andet sted: Lange bilkøer med russiske mænd ved den finske grænse. Bilkøer i mange andre nabolande til Rusland. Mændene i bilerne stikker alle sammen af. De vil ikke kæmpe i krigen imod Ukraine. Det er et af de foreløbige resultater af Putins beslutning om at indrullere yderligere 300.000 reservister i krigen mod Ukraine. Lykkes det ham, vil det uden tvivl kunne tippe magtbalancen til Ruslands fordel. Allerede nu kæmper Ukrainske styrker med alt, hvad de har og kan. Så derfor er der da også både glæde og lettelse at spore i de europæiske lande over nyheden, at det ikke bliver så let for Putin at mobilisere de styrker. Håbet om at netop intern modstand mod det russiske styre vil kunne afsætte Ruslands magtfulde mand er central som argument for de sanktioner der er indført. Så desertørerne er det tydelige bevis på, at der ER modstand imod Putin. Desværre flygter de i stedet for at danne en fælles front mod Kremls nye Zar. Ja, altså ”Zar” i overført betydning, men betegnelsen er alligevel relevant. For under den sidste del af Zar-styret slog diverse hemmelige og ikke hemmelige tjenester hårdt ned på alle, der prøvede at danne en organiseret modstand. Det samme er sket systematisk igennem mange år i Rusland. Det kunne Lektor Birgitte Pristed fra Århus Universitet forleden fortælle over for DR P1 Morgen. Alt imens vesten i øvrigt lukkede øjnene for den stigende systematiske undertrykkelse af både befolkningen ,og så i øvrigt resterne af det russiske demokrati. Alt det fører tilbage til det dilemma vi lagde ud med i begyndelsen af udsendelsen. For spørgsmålet er: Fører vi krig imod Putin og Kreml, eller imod hele Rusland? Inklusive befolkningen. Uanset om den enkelte russere er for, eller imod den russiske magtelites vanvidsdrøm om at erobre Ukraine? Spørgsmålet splitter både EU landene, og befolkningerne i de forskellige lande. Fx så holder Finland godt nok sine grænser åbne overfor de tusindvis af russiske fortrinsvis mænd, der er flygtet til Finland, men er samtidig betænkelig ved at give asyl eller humanitært ophold til et stort antal russere. Andre lande, som Tyskland, ser flygtningene som deres venner i kampen imod Putin og ønsker at tage imod dem med åbne arme. Men lad os se på argumenterne. Både de argumenter der taler for at tage imod de tusindvis af russere der allerede er kommet, eller vil komme i den nærmeste tid. Et af de argumenter, som fremføres af de baltiske lande og Finland, er, at det vil svække sanktionspolitikken mod Rusland, hvis militærnægtere får indrejse. Derudover mener en del østeuropæiske og baltiske lande, at et stort antal russiske mænd kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Blandet andet er der blevet fremført, at de kan være med til at sprede propaganda. Til sidst nævnte argument kunne man naturligvis straks indvende, at det gør Rusland jo i forvejen. Og internettet åbner netop muligheder for, at de russiske internettrolde kan side hjemme i deres eget land og sprede antivestlig propaganda. Omvendt kunne et stort antal russere i Vesten måske sprede den vestlige version af den ulovlige krig i Ukraine til Rusland. Det argument blev dog ikke fremført forleden, da EU's diplomater og udenrigsministrenes stab diskuterede dilemmaet. Letlands udenrigsminister afviser at tage imod de russiske flygtninge med et argument om, at de der nu flygter for krigen, ikke protesterede imod den, før de selv risikerede at komme i krig. Estlands udenrigsminister taler ligefrem om et ”kollektivt russisk ansvar”. Fokus skal ikke fjernes fra, at det er ukrainerne der er ofrene. De argumenter er lande som Frankrig og Tyskland dog lodret imod. EU skal ifølge de lande straffe Putins styre, men uden at kappe båndene til den russiske befolkning. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, er enig
“Kom til Danmark, så vil vi træne jeres soldater.” Sådan lyder den nyeste håndsrækning fra Forsvarsminister Morten Bødskov til det Ukrainske folk. Men hvis man kigger ind bag murene på Danmarks kaserner, så mangler der både ammunition, ordentlige skydebaner, ressourcer og soldater.Så hvordan skal Danmark lykkes med at give ukrainske soldater kvalificeret træning? Hvem skal stå for træningen? Ogf hvor mange ukrainere kommer hertil? Det undersøger ReporterneVært: Cecilie LangeGæster: Peter Ernstved Rasmussen, stifter og redaktør på netmediet Olfi, der dækker det danske forsvar.Jeppe Trautner, du er forsvarsanalytiker og ekstern lektor hos Aalborg UniversitetRasmus Jarlov, formand for Folketingets Forsvarsudvalg og forsvarsordfører for Det Konservative FolkepartiReportere:Razan El-NakiebToke Twistmann-GrippingRedaktør: Andrea Bøtker
Så skal der ævles om udlændingepolitik igen! Har du lyst til at prøve Zetland, så kan du gøre det på www.zetland.dk/ministeriet Du opretter et donations-abonnement til Schøtministeriet på schoetministeriet.10er.dk
Varmeregningen presser folkekirken: "I yderste konsekvens må vi skrue op for kirkeskatten". Flygtninge strømmer til den sydukrainske by Kryvyi Rih. Professor: Et stort arbejde hvis alle regioner skal undersøge amputationssager for fejl. Nye tal: Også mænd føler sig utrygge ved stationer og stoppesteder. Værter: Dagmar Eben Østergaard og Anne PhilipsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Henover sommeren har Orientering sat forskellige ugetemaer på agendaen. I denne uge kigger vi nærmere på flygtningesituationen i verden - deres historik og indplacering i verdenshistorien. I dag kigger vi nærmere på de flere millioner ukrainske flygtninge, der har måttet forlade deres hjemland på grund af den russiske invasionskrig. Vi ser nærmere på de internt fordrevne ukrainske flygtninge, vi ser på ukrainerne i Danmark og hører nærmere om, hvordan Polen har tacklet den massive flygtningestrøm fra nabolandet i Ukraine. Netop i dag begynder den årlige vedligeholdelse af den mere end 1.200 km lange gasrørledning Nordstream 1. Det er helt efter bogen og plejer at tage det russiske gasselskab Gazprom 10 til 14 dage, men på grund af krigen og det pressede forhold til Rusland frygter mange, at der ikke bliver åbnet for gassen igen. Vi spørger professor i energiplanlægning fra Ålborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, hvad konsekvenserne kan være? Mens ukrainerne bekæmper det russiske millitær, så forsøger russerne at omgå EU's sanktioner og dansk eksportkontrol for at skaffe sig adgang til avanceret teknologi og know-how til deres millitær. Men PET er i den grad opmærksom på russernes meget store interesse for dansk og vestlig tekologi og viden. Hør hvordan PET arbejder med danske virksomheder for at undgå russiske angreb. Mette Vibe Utzon er vært. Erik Weir redigerer udsendelsen. www.dr.dk/lyd/p1/orientering
I denne uges udgave af kongerækken fortæller direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen, om danmarkshistoriens største flygtningekrise. For ved besættelsens afslutning var omkring 250.000 tyskere kommet til Danmark på flugt fra Den Røde Hær.Vardemuseerne åbner i juni 2022 Museum FLUGT i Oksbøl på den grund, hvor den største lejr for tyske flygtninge lå fra 1945-49. På museet fortælles historien om den massive, men måske lidt glemte, flygtningestrøm i 1945.Anders Olling er vært, og Simon Zacho har tilrettelagt.
I de seneste måneder er flere end 20.000 ukrainere kommet til Danmark på flugt fra den russiske hær. I de sidste måneder af Besættelsen kom ti gange så mange tyskere til Danmark på flugt fra Den Røde Hær. Forskellen i modtagelsen af de to flygtningegrupper springer imidlertid i øjnene. Ukrainerne er blevet modtaget med åbne arme, mens de tyske flygtninge var alt andet end velkomne gæster. I et land, der havde oplevet fem års besættelse, var tyskerne uønskede og de blev behandlet derefter. Flere end 17.000 tyskere døde i Danmark. Hvorfor så mange? Og hvordan har vi som nation forholdt os til denne side af Besættelseshistorien og dens efterspil? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter Thomas Harder, der står bag bogen 'De uønskede - de tyske flygtninge i Danmark 1945-1949'. Med i udsendelsen er også overlæge og historiker Kirsten Lylloff og museumsdirektør Claus Kjeld Jensen. Musik: Adi Zukanovic.
Vil EU tvinge tomme trailere ud på Europas motorveje? Er DF i forfald? Hør også Moderaternes folketingskandidat Jon Stephensen, Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet og meget andet i dagens En Uafhængig Morgen, Danmarks uafhængige radios morgenflade. Dagens vært er Asger Juhl. Medlemmer kan lytte til udsendelsen uden reklamer i vores app - download via duah.dk/app Tidskoder: [04:00] : Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet // Om nye EU-regler om et fælles lade-stik til mobiltelefoner vil stoppe den teknologiske udvikling. [24:00] : Carsten Svensson, Lokalformand for DF i Furesø Kommune, netop udmeldt // Om DF er i forfald. [33:00] : Helene Brydensholt, Alternativets Flygtninge- og Integrationsordfører // Om det skal være slut med tvangshjemsendelser af flygtninge. [47:00] : Ove Holm, underdirektør, leder af DTL, Danske Vognmænds erhvervspolitiske afdeling // Om EU vil tvinge tomme trailere ud på Europas motorveje. [01:02:00] : Freya Luna, Folketingskandidat Moderaterne // Om hvor enig, hun er i Moderaternes partiprogram. [01:10:00] : Jacob Kaarsbo, udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste // Om situationen i Ukraine lige nu. [01:18:00] : Jon Stephensen, Folketingskandidat Moderaterne // Om hvor enig, han er i Moderaternes partiprogram. [01:36:00] : Lave Broch, nummer to på listen for Folkebevægelsen Mod EU, og stifter af et nyt EU-kritisk midterparti // Om det nye EU-kritiske midterparti, der snarligt bliver annonceret. [01:42:00] : Mads Bilstrup, formand for Socialrådgiverne // Om hvilke konsekvenser det har for fattige danskere, at SF ikke har fået gennemtrumfet partiets ultimative krav om at få fjernet kontanthjælpsloftet.
Med kradsbørstig kritik gik Lizette Risgaard i flæsket på regeringens beslutning om at lade ukrainske flygtninge gå direkte ud på arbejdsmarkedet uden papirerne på plads. Hvorfor reagerer fagbevægelsen så kraftigt? Hundredvis af unge talenter fra erhvervsuddannelser skal dyste, når danmarksmesterskaberne "Skills 2022" løber af stablen denne weekend. Men blandt flere af topfolkene på forreste række vil de store smil være anstrengte.Og så afholder HK en kæmpe konference om stress, der skal klæde mere end 1000 tillidsvalgte på. Men HK har også et andet formål med det stort anlagte arrangement.Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderGæst: Jonas Sivkær Pettersen Producer: Sarah Falsing
I denne uges udgave af ”Bag om Nyhederne”, diskuterer panelet først og fremmest Reformkommissionens forslag. Giver det mening at omlægge SU'en på kandidatniveau til en låneordning, og hvordan vil forslaget påvirke produktiviteten og beskæftigelsen? Derudover diskuterer panelet forslaget om at omlægge rationeringen fra karakterer til optagelsesprøver på de videregående uddannelser. Økonomerne taler i denne uge også om den nye IPCC-rapport og finansieringen af de op mod 100.000 ukrainske flygtninge, der forventes at komme til Danmark, og afslutningsvis fremlægger panelet argumenter for og imod at lukke for Putins gas. Traditionen tro slutter afsnittet af med ugens lyspunkt og ugens skævert. Optaget d.07.04.2022 Kontakt til programmets vært: martin@cepos.dk Efter kommissionsrapport: Partier ser ikke meget nyt i nye veje for uddannelser https://borsen.dk/nyheder/politik/partier-ser-ikke-meget-nyt-i-nye-veje-for-uddannelser (https://borsen.dk/nyheder/politik/partier-ser-ikke-meget-nyt-i-nye-veje-for-uddannelser) Flere af Nina Smiths nye reformveje er kendte gengangere: Skaffer 9700 personer i arbejdsudbud https://borsen.dk/nyheder/politik/flere-af-nina-smiths-nye-reformveje-er-gengangere (https://borsen.dk/nyheder/politik/flere-af-nina-smiths-nye-reformveje-er-gengangere) Selvbyggerbørn af Merete Riisager https://www.saxo.com/dk/selvbyggerboern_merete-riisager_haeftet_9788774674603 (https://www.saxo.com/dk/selvbyggerboern_merete-riisager_haeftet_9788774674603) Reformkommissionen forslag: https://reformkommissionen.dk/udgivelser/nye-reformveje-1/ (https://reformkommissionen.dk/udgivelser/nye-reformveje-1/) Vismændene om støtte til videregåendeuddannelser (s. 117 – 163) https://dors.dk/files/media/rapporter/2018/F18/f18_dansk_oekonomi_foraar_2018.pdf (https://dors.dk/files/media/rapporter/2018/F18/f18_dansk_oekonomi_foraar_2018.pdf) Ny IPCC-rapport https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg3/ (https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg3/) Her er den svulmende milliardregning for ukrainske flygtninge, men »det er i virkeligheden det mindste problem« https://www.berlingske.dk/oekonomi/her-er-den-svulmende-milliardregning-for-ukrainske-flygtninge-men-det-er (https://www.berlingske.dk/oekonomi/her-er-den-svulmende-milliardregning-for-ukrainske-flygtninge-men-det-er) Drop den offentlige beskæftigelsesindsats – de ledige finder selv job https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE13891019/drop-den-offentlige-beskaeftigelsesindsats-de-ledige-finder-selv-job/ (https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE13891019/drop-den-offentlige-beskaeftigelsesindsats-de-ledige-finder-selv-job/) Kaldte dansk milliardær for oligark, men kan ikke forklare, hvad en oligark er https://www.bt.dk/politik/kaldte-dansk-milliardaer-for-oligark-men-kan-ikke-forklare-hvad-en-oligark-er (https://www.bt.dk/politik/kaldte-dansk-milliardaer-for-oligark-men-kan-ikke-forklare-hvad-en-oligark-er)
100.000 - så mange ukrainske flygtninge kan meget vel komme til Danmark, og et bredt politisk flertal er enige om, at vi skal byde dem velkomne og give dem bedst mulige levevilkår. I tre årtier har vi ellers strammet vores integrations og flygtningepolitik - grænserne er blevet vanskeligere at forcere og forholdene for flygtninge mindre attraktive - med bl.a. begrænset adgang til familiesammenføring og arbejdsmarked. Vi har fået smykkelov og paradigmeskifte - alt sammen for at holde flygtninge væk. Men det har krigen i Ukraine vendt op og ned på. Nu henter vi dem ligefrem selv til landet, hylder dem og byder dem indenfor. Så hvor stort et eksperiment er det her? Vi spørger professor og migrationsforsker, Thomas Gammeltoft-Hansen. Vært: Anna Ingrisch.
Omkring 30.000 flygtninge fra Ukraine er nu kommet til Danmark. Der er stadig lang vej til de 100.000 ukrainere, regeringen har varslet. Alligevel har de på et pressemøde i dag meldt ud, at de forhold, flygtningene er blevet stillet i udsigt, kan blive meget svære at imødekomme, uden at det går ud over velfærden i resten af samfundet. For allerede nu kan kommunerne fortælle, at de har svært ved at finde ordentlige boliger og institutionspladser til dem, der allerede er kommet. Vi ser på dilemmaet, der har fået regeringen til at indkalde partierne bag særloven for at drøfte såkaldte svære spørgsmål. I dag er der lodtrækning til den VM-slutrunde i Qatar, som har været genstand for massevis af kritik på grund af ørkenstatens forhold til menneskerettigheder og de forhold, som de har udsat migrantarbejdere for. Op til lodtrækningen har der været FIFA-kongres, hvor to kvinder er løbet med opmærksomheden. Først den norske fodboldpræsident og efterfølgende den danske stjerne Nadia Nadim som måske/måske ikke skal være ambassadør for slutrunden. Vi ser på, hvordan kongressen forløb, om det er rigtigt, at Qatar har forbedret forholdene for de mange arbejdere, og hvorfor Nadia Nadim nu løber med overskrifterne på grund af en mulig aprilsnar. Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde er dagens redaktør. www.dr.dk/orientering
Op mod 100.000 ukrainere kan være på vej til Danmark. Men er vi klar til at tage imod det historiske antal flygtninge? Og hvad kommer det til at betyde for velfærden ude i kommunerne? Må de åbne arme blive på bekostning af fx minimumsnormeringer i daginstitutionerne? Og hvor skal pengene til at tage sig af dem komme fra? Udviklingsbistanden eller militæret? Ministre, borgmestre, pædagoger og forældre mødes i P1 Debat. Bland dig i debatten på 70211919. Vært: Thomas Tjaerandsen. www.dr.dk/p1debat
Regeringen forbereder sig nu på, at der kan komme mere end 100.000 flygtninge fra Ukraine til Danmark. Det er en femdobling af det hidtidige estimat, som i dag blev præsenteret af regeringen. Der er allerede 24.000 ukrainere inde i systemet lige nu, heraf er halvdelen børn. Netop de børn må forvente at komme i modtageklasser fremfor ud i danske folkeskoler, oplyser børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil: "Vi opfordrer derfor pensionerede lærere og lærerstuderende til at hjælpe så meget de kan". Men hvad siger lærerne til det? Et nyt hollandsk studie viser for første gang store fund af mikroplast i menneskers blod. Plastik, der stammer fra drikkeflasker, fødevareindpakning og bæreposer. Vi ser på, hvad det fortæller om mikroplastens evne til at trænge igennem celler og væv - og skabe sygdomme som kræft. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er værter, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør. www.dr.dk/orientering
Danmarks uafhængige radios dækning af dagens vigtigste historier fra ind- og udland. Vært: Camilla Boraghi Tidskoder: [00:01:00] Kristian Henriksen, journalist på Den Uafhængige // Om regeringens nye sundhedsreform er for slap [00:10:00] Erik Høgh Sørensen, tidligere medlem af DF // Om dansk Folkeparti består af en flok kriminelle [00:22:00] Anders Cinikola, chefkonsulent i Region Nord // Om det er spild af skattekroner at holde vaccinantioncentrene åbne [00:30:00] Pia Kjærsgaard, integrationsordfører DF // Er danskerne for venlige over for de ukrainske flygtningebørn? [00:40:00] BÅNDET INTERVIEW: Veronica, flygtet ud af Mariupol. [00:52:00] Thomas Rohden, Formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab og radikalt regionsrådsmedlem i hovedstaden // Kapper vi så småt båndene til Kina? [01:00:00] BÅNDET INTERVIEW: Clara Vind har talt med facilitychef Gerth Jakobsen, der fik betalt operationen af den tidligere kommunaldirektør // Om ansatte i Sermersooq får betalt sundhedsudgifter, hvis de har en vigtig nok stilling i kommunen [01:08:00] Henrik Karl Nielsen, Partner og advokat hos Koch Christensen med fokus på arbejds- og ansættelsesretten // Får ansatte i Sermersooq betalt sundhedsudgifter, hvis de har en vigtig nok stilling i kommunen? [01:15:00] Jesper Frost Rasmussen, Borgmester i Esbjerg, Venstre // Om hvad man kan tjene på en ukrainsk flygtning [01:22:00] Michael Fenger, konservativ borgmester i Gentofte // Om Gentoftes borgerskab Foretrækker ukrainske flygtninge frem for syriske [01:32:00] Michael Lodberg Olsen, daglig leder, Antidote Danmark // Kan en næsespray med modgift forhindre dødsfald blandt narkomaner? [01:40:00] Sonja Furu, bosat i Dehli i Indien, journalist hos Weekendavisen // Om hvordan medierne i Indien skriver om Putins krig i Ukraine [01:54:00] Rasmus Stoklund, integrationsordfører i Socialdemokratiet // Om danskerne er for venlige over for de ukrainske flygtningebørn
Ajour har taget de historiske briller på, og ser tilbage på særbehandling af blandt andet bosniske flygtninge, som kom til Danmark i 90'erne. Hvorfor blev de behandlet særligt, og har det påvirket den måde, 'ukrainerloven' ser ud på i dag? Lyt med i dagens afsnit.Gæst: Marie Møller Munksgaard, journalist på AltingetVært: Caroline TranbergLæs Maries artikel på Altinget her.Altinget går live! Køb billetter til arrangementet 17. maj på Hotel Cecil – på Ticketmaster lige her. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
En smuglytter fra Den Korte Live On Stage på Bremen Teater torsdag den 17. marts 2022.Du kan også være med! Køb billet på https://www.denkortelive.dk/spilleplan
Særloven for ukrainske flygtninge, som i dag bliver hastebehandlet og forventes at blive stemt igennem på onsdag, skal bl.a. gøre det nemmere for kommunen at håndtere de mange mennesker, der i disse dage ankommer til hele landet. For de potentielle problemer er mange - fx kan det blive et problem, at vi i lovgivningen klassificerer ukrainere som ikke-vestlige - det mener i hvert fald direktøren for Danmarks Almene Boliger. For bor der for mange med ikke-vestlig baggrund i et område, vil det kunne komme på listen over parallelsamfund, den tidligere ghettoliste. I sommers var langelænderne meget imod oprettelsen af et udrejsecenter på det tidligere asylcenter Holmegaard. De var så utilfredse, at planerne om udrejsecenteret blev droppet. I weekenden blev centeret så igen åbnet - denne gang for ukrainere. Og dem er langelænderne glade for. Siden vesten begyndte at indføre økonomiske sanktioner mod Rusland som følge af deres invasion af Ukraine, er det kun gået en vej med den russiske økonomi - og det er nedad. Den russiske valuta, rublen er styrtdykket og er blevet væsentligt mindre værd. På onsdag skal Rusland betale tilbage på et statslån i amerikanske dollar - men hvis de vælger at betale i rubler, så har flere analytikere peget på, at landet kan gå statsbankerot. Dagens værter er Karen Hjulmand og Søren Carlsen, Tine Møller Sørensen er redaktør. www.dr.dk/orientering
Fordi Ukraine er »Danmarks nærområde« skal de ukrainske flygtninge have særlige vilkår. Det mener et flertal i Folketinget. Men kan man behandle nogle flygtninge bedre end andre og stadig overholde flygtningekonventionen? Og hvad er egentlig Danmarks »nærområde«? Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund er gæst i Pilestræde. Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I denne uges Radio Information vender vi blikket lidt hjem og ser på et par af de afledte effekter som krigen i Europa har haft i den danske debat. Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge – når der tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. Og det er godt. Kun godt. Men hvorfor efterlader det så alligevel en lille bismag af smykkelov og børneliv på Sjælsmark i munden på mange af os? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet. Og vi bliver ved de store hjemlige skred, der er sket i halen på den russiske invasion. For pludselig må virksomhederne navigere i en offentlig opinion, der ikke længere accepterer, at man må adskille forretning og politik. Og de lytter efter. For eksempel må vi have os en optur over, at Jysk har lukket sine butikker, men fortsætter med at give deres russiske ansatte løn. Sidst, men virkelig ikke mindst, har jeg besøg af min kloge kollega Anita Brask Rasmussen, der i ugen har anmeldt hele to kulturgreb på den danske besættelse. Filmen 'Hvidstengruppen II' og niende sæson af 'Badehotellet'. Begge bidrager de faktisk til noget nyt i den proces, der følger en krig, hvor eftertiden skal sætte brikkerne sammen. Og så får du en lille bid af en ny serie, vi starter i litteraturtillæget, hvor forfatteren Yevgenia Belorusets de næste uger vil skrive dagbog fra et hverdagsliv i Kyiv.
Så skal der ævles flygtninge igen. DÆMONKRATI fortsætter i 2022! Billetter på: www.michaelschoet.dk Har du lyst til at prøve Zetland, så kan du gøre det på www.zetland.dk/ministeriet Du opretter et donations-abonnement til Schøtministeriet på schoetministeriet.10er.dk
Ukraine har gennem tre år arbejdet for at blive tilkoblet det europæiske elnet. Ved en tilfældighed er Ukraine ved at være klar samtidigt med, at Rusland har invaderet landet og i nat har overtaget kontrollen med Ukraines, der også er Europas, største atomkraftværk. Vil Ukraine så blive tilsluttet det europæiske elnet den 14. marts, som den ukrainske udenrigsminister annoncerede i går? Og hvad risikerer EU ved at gøre det? Det spørger vi om i dagens Orientering - som pga. krigen i Ukraine er udvidet til tre timer fra kl. 15-18. Siden onsdag aften har statsministeren stået i spidsen for forhandlinger om at styrke dansk forsvar. Det er Konservative, Radikal Venstre, SF og Venstre der har deltaget i, hvad statsministeriet kalder sonderinger - og som i sidste ende kan føre til en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold. Og i formiddag har regeringen fået opbakning til en særlov for ukrainske flygtninge. Flygtninge fra Ukraine skal have nem og hurtig mulighed for at få et job i Danmark. Mette Vibe Utzon og Brita Kvist er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering
Radio4 rapporterer fra den ukrainske mobilisering udenfor de store byer. Skal vi behandle ukrainske og syriske og/eller afghanske flygtninge forskelligt? Spørg om krigen. Gennemstilling fra banegård: Flygtninge strømmer fortsat ud af Ukraine. Værter: Dagmar Eben Østergaard & Jacob Grosen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Emil Blücher er 28 år, lokal stemmesluger og Liberal Alliances første borgmester. Bliver Solrød fremtidens model for liberal kommunalpolitik? Hvordan ser hans vision for LA-kommunen ud? Hvad skal Solrød-borgerne regne med, der kommer til at ske? Blücher er gæst. Hvad vil blå blok egentlig med den offentlige sektor? Har man et mål med den? Hvordan skal den indrettes? Skal den vokse eller skæres ned? I denne uge spørger vi MF for Kristendemokraterne Jens Rohde. Opgøret mellem Belarus og EU om flygtninge er ved at ebbe ud. Flygtningene fra Mellemøsten vender tilbage blandt andet med støtte fra EU. Men hvordan har konflikten påvirket præsident Lukasjenkos greb om magten i landet? Nu taler han igen om en magtoverdragelse? Men er det alvorligt ment? Vi taler med Belarus-kender Jonathan Schacht Halling Nielsen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den danske regering har meget fokus på at indskrænke antallet af flygtninge, der skal komme til Danmark, og hvordan vi kan undgå at migranter mister livet ved at flygte fra fattigdom. I dagens afsnit taler vi om, hvordan denne samtale har ændret sig de sidste 30 år fra da Ingrid og Naima selv som flygtninge kom til Danmark. Dagens gæst, Sine Plambech, der er antropolog, filminstruktør og Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, gør os bl.a. klogere på EUs rolle på området, hvad forskellen på migranter og flygtninge egentlig er, og hvorfor diskursen om hvilke mennesker på flugt der er de ‘bedste' at hjælpe, og hvem 'det er mest synd for' er så politiseret. Indtil vi lyttes ved, kan I altid få fat på os her:Facebookhttps://www.facebook.com/asattdkInstagramhttps://www.instagram.com/asatt.dk Særligt tak til:Artworkfoto: Sissel AbelJingle: Awinbeh AyagibaProducer & klipper: Mie Brandstrup See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
I de sidste måneder af Anden Verdenskrig ankom 200.000 civile flygtninge til Danmark fra de østliggende tyske provinser, hvor hovedsageligt gamle, kvinder og børn samt sårede soldater var flygtet fra de fremrykkende sovjetiske tropper. Flygtningene var tit forkomne og sygdomsplagede og ankom med skibe, der lagde til i danske havne. Den tyske besættelsesmagt med Werner Best i spidsen krævede af de danske myndigheder, at de påtog sig opgaven med at give de fordrevne tyskere kost, logi, pleje og lægehjælp. Modsat opfordrede frihedskæmperne i Frihedsraadet danske læger til ikke at hjælpe de tyske flygtninge. Efter Befrielsen gjorde briterne det klart for Danmark, at man selv måtte løse opgaven med de mange ubudne gæster, der så de næste fire år opholdt sig i store lejre rundt om i Danmark. I bogen ”Tyskere på flugt” har historiker John V. Jensen, der til daglig er museumsinspektør på Vardemuseerne, skildret historien om de tyske flygtninge i Danmark. Det er en historie, der senere er blevet mere omdiskuteret. For gjorde Danmark nok for at hjælpe tyskerne, og døde der ikke for mange små børn, som ellers kunne være reddet, hvis danskerne havde vist lidt mere medmenneskelighed overfor de civile nødstedte tyskere? See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.