Et Trin Dybere er en dansk podcast med der omhandler vejen til det gode liv efter år med misbrug af alkohol eller andre euforiserende stoffer. I podcasten hører du interview med mennesker som alle identificerer sig som alkoholikere, men har kommet sig af deres misbrug og har været ædru i mere end 10 år. Deres veje mod helbredelse har været ligeså forskellig som de er, men for alle har den haft 12 trin praktiseret i et fællesskab som AA. Podcasten forsøger også at komme trinnet dybere og finde frem til hvordan de har skabt det gode liv.
Lørdag aften den 19. juni blev Et Trin Dybere: LIVE holdt for første gang. Arrangementet blev holdt i Kulturhuset Indre By i København og det er med stor glæde at jeg kan dele det med jer her. Aftenen blev åbnet med et speak af Mads B fra Glostrup (gæst i ETD#8) efterfulgt af Et Trin Dybere: LIVE, hvor et panel deler deres erfaring omkring et bestemt emne, spørgsmål eller dilemma. Panelet bestod af Lisa H fra Østerbro (ETD#17), Jesper B fra Karlslunde (ETD#29) og Amanda M fra Frederiksberg (ETD#38). The post #56 Et Trin Dybere: LIVE | 19.06.21 appeared first on Et Trin Dybere.
I denne uge byder jeg velkommen Dorthe M fra Holbæk. De første år i livet levede Dorthe et simpelt og sorgløst liv, men det ændrede sig brat, da hun blev teenager og fandt drenge, cigaretter og alkohol. Alkoholen blev Dorthes følgesvend de næste mange år gennem skolegang og karriere, indtil hun ramte bunden allerede som 28-årig. Dorthe er 58-år og har været ædru siden 1991. Hendes hjemmegruppe er i Tysk Reformerte Kirke om fredagen. The post #55 Dorthe M fra Holbæk appeared first on Et Trin Dybere.
Ugens gæst er Helle F fra Helsingør. Helles alkoholisme brød ud i lys lue da hun var 32-år og nybagt mor til firlinger. De næste mange år i takt med at hendes alkoholisme blev værre og værre, samlede Helle på nederlag. Hun blev fyret fra jobs, kørte galt gentagne gange, men det endelige nederlag var, da hendes daværende mand ville skilles. Frygten for at miste sine børn fik Helle i behandling og derfra i AA. The post #54 Helle F fra Helsingør appeared first on Et Trin Dybere.
Ann fra Nærum mærkede den frigørelse alkoholen kunne give hende allerede den første aften hun drak. Hun turde være sig selv og møde livet let og dansende. Alkoholismen udviklede sig, men blev skjult af hendes livsstil, valg af venner og perioder med kontrol. Til sidst blev dog prisen på drikkeriet så stor at Ann besluttede at gå i AA. Ann er 62-år og har været ædru siden 1995. Hendes hjemmegruppe er i Lyngby. The post #53 Ann fra Nærum appeared first on Et Trin Dybere.
Steen S fra Østerbro drak for meget fra første færd for alkoholen gjorde alting sjovere og fik genertheden til at forsvinde. Han begyndte hurtigt at bruge alkoholen som hjælp hver gang han skulle over en ny grænse eller prøve noget nyt. Det udviklede sig hurtigt og Steen blev daglig drikker ganske hurtigt. Steen er 62-år og har været ædru siden 1991. Hans hjemmegrupper er i Hellerup mandag og i Ryesgade 107 torsdag aften. The post #52 Steen S fra Østerbro appeared first on Et Trin Dybere.
Ugens gæst er Birgit Ø fra Frederiksværk, som selv kalder sig for en 'forfærdelig rodebunke' med tanke på sit ophav og tidlige år som i den grad påvirkede hende. Da hun som teenager fandt alkoholen, følte hun endelig friheden til at fremstå som den hun gerne ville være og det var den løsning som fulgte hende i mange år. Birgit er 73-år og har været ædru siden 1995. Hendes hjemmegrupper er i Frederiksværkgrupperne og i Gilleleje. The post #51 Birgit Ø fra Frederiksværk appeared first on Et Trin Dybere.
Sommeren 2006 indså Morten B at det ville være umuligt at stoppe med at drikke, når sommerferien var over. Alkoholen havde grebet på ham og han kunne ikke lade være at drikke. Vejen til denne erkendelse havde været lang og snørklet, men den var nok til at Morten kontaktede AA's vagttelefon. Morten er 46-år og hans hjemmegruppe er Mænd med Mænd som mødes torsdage på Amager. The post #50 Morten B fra Rødovre appeared first on Et Trin Dybere.
Ugens gæst er Mikkel B fra København Nordvest. Hans fortælling er virkelig værd at høre for her er en mand som greb den sidste chance for et nyt liv – efter flere år hvor han var gået ind og ud af AA. Til sidst var der ikke flere figenblade at skjule sig bagved – han levede ikke længere med sin alkoholisme, men blot overlevede. Mikkel er 58-år og hans hjemmegruppe i dag er i ACA Brødre – Løsning, tak! The post #49 Mikkel B fra Nordvest appeared first on Et Trin Dybere.
Yvette W fra Østerbro er blevet et helt andet menneske efter at hun er blevet ædru. Hun har rejst sig fra et liv fyldt med dysfunktion og misbrug, hvor hendes liv var fyldt med svigt, angst og impulsivitet. Yvette er 68-år og har været ædru siden 2005. Hendes hjemmegrupper i AA er i Esajas Krypt, lørdag og i Hellerup, mandag. The post #48 Yvette W fra København appeared first on Et Trin Dybere.
Claus L fra Frederiksberg fik en voldsom start på livet og det kaos påvirkede ham i høj grad, så han udviklede angst, usikkerhed og blev indadvendt. For ham var alkoholen et mirakelmiddel som gjorde at han turde være i øjenhøjde med andre. Denne løsning holdt dog ikke i længden – han blev til sidst til voldsom kvartalsdranker – men Claus, som er 68-år i dag, fandt AA og har været ædru siden 1992. The post #47 Claus L fra Frederiksberg appeared first on Et Trin Dybere.
Charlotte J fra Jyderup, tror ikke længere på tilfældigheder for hun synes hun har fået så rigeligt med beviser for en højere magt der vil hende godt. Hun gør virkelig sit for at hjælpe andre til at finde ædrueligheden for så meget af løsningen bor i det tolvte trin. Charlotte er 53-år og har været ædru siden 1996. Hendes hjemmegruppe i AA mødes i Holbæk, lørdag formiddag. The post #46 Charlotte J fra Jyderup appeared first on Et Trin Dybere.
Anders A fra Vordingborg følte sig helt igennem som et dumt svin og mente virkelig at det gjorde ham til et bedre menneske at have seks øl indenbords. Alkoholen var hans løsning og måde at komme væk fra sig selv og slippe for den følelse. Anders er 46-år og hans hjemmegruppe er Mænd med Mænd på Amager som mødes hver torsdag aften. Det var da Anders for alvor meldte sig ind i fællesskabet, at han fandt ædrueligheden. The post #45 Anders A fra Vordingborg appeared first on Et Trin Dybere.
Det var igennem taknemmelighed at René T. fra Valby lærte at komme af med frygten og slippe af med drikketrangen. ’Bus’-René, som han nogle gange bliver kaldt, er 62-år og har været ædru siden 1995. Hans hjemmegrupper er i Ryesgade 107 på Østerbro og i Vesterbronx på Vesterbro. I interviewet fortæller en virkelig veloplagt René om hans vej i ædruelighed. The post #44 René T fra Valby appeared first on Et Trin Dybere.
Jonas OK fra Hvidovre var tørlagt i et par år inden han fik en advarsel fra en god ven om at han var i overhængende fare for et tilbagefald. Fra det øjeblik, for han vidste han ikke kunne gå tilbage til at drikke, meldte han sig ind i AA for alvor og begyndte at arbejde med de tolv trin. Jonas er 56-år og hans hjemmegruppe er nykommermødet i Vision for You som mødes på Frederiksberg hver torsdag. The post #43 Jonas OK fra Hvidovre appeared first on Et Trin Dybere.
Ørn H fra Næstved fandt vej ud af alkoholhelvedet i AA, men det er ikke noget der bare skete ved at finde fællesskabet. For ham krævede det at han gjorde nogle ting – at arbejde med de tolv trin – men mest af alt, gøre en indsats for at leve et åndeligt liv. Ørn er 53-år og har været ædru siden 2004. Hans hjemmegruppe i Næstved er Primary Purpose Gruppen som mødes hver onsdag. The post #42 Ørn H fra Næstved appeared first on Et Trin Dybere.
Selv ikke en totalskadet bil efter et solouheld i spirituspåvirket tilstand fik Eia B fra Fredericia til at holde op med at drikke. Det var nærmest lige omvendt – det tillod hende bare at drikke mere og folde sin alkoholisme længere ud. Eia er 54-år og har været ædru siden 2009. Hendes hjemmegruppe i AA er A Vision For You gruppen som mødes hver tirsdag i Fredericia. The post #41 Eia B fra Fredericia appeared first on Et Trin Dybere.
Det er meget beskrivende for, hvor langt ned Gunnar B fra Bagsværd måtte komme, at da han ramte sin bund, var der ikke nogen han kunne ønske glædelig jul – og der var hellere ingen der ønskede ham glædelig jul. Han var blevet en bums, var helt isoleret og levede et liv fyldt med angst og selvmedlidenhed. Over et par omgange fandt han ædrueligheden og i dag er Gunnar 67-år og har været ædru siden 2007. Hans hjemmegruppe i AA er den danske virtuelle gruppe Just for Today. The post #40 Gunnar B fra Bagsværd appeared first on Et Trin Dybere.
Jeg besøgte Steen L i hans hjem i begyndelsen af december. Steen som er kendt ved Oasen – det kendte mødested for AA’ere – er 64-år og har været ædru siden 1991. Det lå bestemt ikke i kortene at Steen skulle være det gode liv forundt, for tidligt i livet mødte han flere og større ulykker end de fleste oplever i et helt liv. Han overlevede – på trods – og fik sig en uddannelse, samtidig med et stigende forbrug af alkohol og rusmidler. Et voldsomt liv som ifølge Steen var mere held end forstand at han overlevede. The post #39 Steen L fra Oasen appeared first on Et Trin Dybere.
Jeg fik besøg af Amanda M fra Frederiksberg i hjemmestudiet i slutningen af november måned. Amanda er 41-år og har været ædru siden 2005. Hendes hjemmegruppe i AA er kvindemødet i Oasen om lørdagen. Amandas historie er ikke som de flestes: den går fra en svær barndom på Østerbro til et eventyr i Hollywood i jagten på en drøm. Men der tog drikkeriet tog over og drømmen blev til et mareridt. The post #38 Amanda M fra Frederiksberg appeared first on Et Trin Dybere.
Min samtale med Michael B fra København gik over stok og sten – vi kom vidt omkring – og fik os et par gode grin undervejs. Michael er 47-år og har været ædru siden 2011. Hans hjemmegruppe – i ånden i det mindste – er Mænd med Mænd som mødes på Kofoed Skole på Amager hver torsdag. Vi skulle skrive længe frem og tilbage før vi fik en aftale på plads, men det var det hele værd, for det blev en god og berigende samtale. The post #37 Michael B fra København appeared first on Et Trin Dybere.
Birgitte mødte jeg på min tur i Aarhus sidste november. Hendes historie er fascinerende. Birgitte gik fra at være den pige som alle spåede succes i livet efter gymnasiet til at ende dybt alkoholiseret oven på flere nedture. Birgitte fandt sin bund og har været ædru siden 2010. Hendes hjemmegruppe i AA er Onsdagsgruppen i Ryesgade i Aarhus. The post #36 Birgitte O fra Aarhus appeared first on Et Trin Dybere.
Der er dele af Claus' historie som man ville tro var løgn, hvis man ikke vidste at hvert ord er sandt! Claus A er 68-år og har været ædru siden 2003. Hans hjemmegruppe i AA er nykommermødet om tirsdagen i Aarhus. Vi mødtes på min tur i Jylland i starten af november og jeg er glad for at kunne dele hans vise ord og erfaringer med jer for Claus er en mand der tager sit liv på sig, både når det er godt og når det er skidt. The post #35 Claus A fra Aarhus appeared first on Et Trin Dybere.
Jeg mødtes med Nille T i starten af december i hendes smukke hjem og atelier i hjertet af København. Nille er 54-år og går til AA-møder flere steder i København. Hun har været ædru siden 1. januar 2001 og derfor meget passende at hendes interview udkommer i dag på hendes 20 års ædruelighedsdag. Jeg fik meget ud af vores samtale for Nille sætter ord på mange af de ting der er vigtige for at skabe et godt, ædru liv. The post #34 Nille T fra København appeared first on Et Trin Dybere.
Her i juletiden, er der mange som føler sig triste eller ensomme, har måske svært ved at være i sig selv eller den kontekst de fejrer jul i, eller oplever en usikkerhed, når julen er så forbundet med vin og snaps i store mængder. Derfor har jeg talt med et række af mine tidligere og kommende gæster, alle sammen ædru alkoholikere, omkring deres erfaring med julen: hvordan det var, hvad der skete og hvordan det er nu! Glædelig jul og de varmeste tanker fra Et Trin Dybere til jer alle! The post #33 I Dybden: Julespecial 2020 appeared first on Et Trin Dybere.
I starten af december fik jeg besøg af Torsten HP fra København til en snak om hans vej i ædruelighed. Torsten er 58-år og har været ædru siden 1988. Hans hjemmegruppe mødes om fredagen i Tysk Reformerte Kirke på Gothersgade i København. Det var en spændende samtale og det var rigtig fedt at opleve Torsten folde ud sin 32 års erfaring i at være ædru. The post #32 Torsten HP fra København appeared first on Et Trin Dybere.
I denne uge er det Søren B fra Fredericia som er gæst i podcasten. Han er 56-år og har været ædru siden 2009 og hans hjemmegruppe i AA er Store Bog Studiet i Fredericia om søndagen. Sørens fortælling er kraftfuld og særdeles vigtig. Kraftfuld fordi han formåede at holde op med at drikke mod alle odds – og vigtig fordi han fandt ud af at for ham var det ikke nok bare at holde op med at drikke. The post #31 Søren B fra Fredericia appeared first on Et Trin Dybere.
På min tur i Aarhus i begyndelsen af november mødte jeg Chalina J fra Aarhus til en samtale om hendes vej i ædruelighed og mod det gode liv. Chalina er 49-år og hendes hjemmegruppe i AA er Storebogs-møder i Aarhus. Jeg er taknemmelig for at hun deler sin historie for der er virkelig tale om en rejse fra mørket ud i lyset. The post #30 Chalina J fra Aarhus appeared first on Et Trin Dybere.
I sidste uge talte jeg med Jesper B fra Karlslunde og det var så meget i hans historie som gav resonans i mig. Hans historie gør virkelig indtryk for han har virkelig rejst sig på trods af kolossal modstand i livet. Jesper er 52-år og har været ædru siden 2003. Hans hjemmegruppe i AA er Vesterbronx gruppen som mødes mandag, onsdag og fredag i Elias Kirken på Vesterbro. The post #29 Jesper B fra Karlslunde appeared first on Et Trin Dybere.
Man kan virkelig mærke på Lene J fra Frederiksberg at her er et menneske som i dag har fødderne plantet solidt i virkeligheden. Den daglige selvransagelse er også en vigtig nøgle i hendes ædruelighed. Lene er 49-år og har været ædru siden 2005. Hendes hjemmegruppe i AA er torsdag aften i Ryesgade 107. The post #28 Lene J fra Frederiksberg appeared first on Et Trin Dybere.
Der er flere lyttere som gerne vil vide mere om tilblivelsen af Et Trin Dybere. Jeg har derfor lavet dette korte afsnit som jeg kalder: 'I Dybden'. Her fortæller jeg om hvordan podcasten blev til og samler op på de spørgsmål som I lyttere har stillet på mail og igennem de sociale medier. Hør også hvad det bedste ved at lave podcasten har været. The post #27 I Dybden: Sådan blev podcasten til appeared first on Et Trin Dybere.
I Thomas B fra Højbjerg har man en mand som man ved gør sit ypperste for at hjælpe andre alkoholikere og han lagde også hus og hjerterum til, da jeg tog til Aarhus. Thomas er 65-år gammel og har været ædru siden 2003. Hans hjemmegruppe i AA er Primary Purpose Gruppen som mødes om torsdagen i Aarhus. The post #26 Thomas B fra Højbjerg appeared first on Et Trin Dybere.
Det som slog mig mest ved mit møde med Kim L fra Ishøj var den ukuelige frygtløshed som han møder livet med. Kim er 65 år gammel og har været ædru siden 1995. Han kommer rundt flere steder i AA og går til møder i Ryesgade, Hellerup og Lyngby. For Kim er det vigtigste at være ædru, for det er grundlaget for alt andet i hans liv. The post #25 Kim L fra Ishøj appeared first on Et Trin Dybere.
For Kate er det gode liv, at leve i fred med sig selv og andre uden frygt og vrede. Det er i hvert fald den korte version for med tiden er der meget som er blevet tilføjet til den beskrivelse. Kate er 74-år og har været ædru siden 1987. Hendes hjemmegruppe i AA er i Hellerup mandag aften og i Gilleleje. Hendes historie er gribende og bliver fortalt med et stort glimt i øjet. The post #24 Kate M fra Hørsholm appeared first on Et Trin Dybere.
Det var en smuk efterårsdag, da jeg mødtes med Henrik A i Fælledparken kort vej fra hans hjem på Østerbro. Henrik er 57-år og har været ædru siden 2001. Hans hjemmegruppe i AA er i Ryesgade 107, søndag formiddag. Vi kom vidt omkring i vores samtale for der var meget at tage fat på – et liv der gik fra succesen høje til en total deroute – hvor hans liv var slået til pindebrænde. The post #23 Henrik A fra Østerbro appeared first on Et Trin Dybere.
Det kan godt være at Sabrine M fra København kun er 31-år gammel, men ikke desto mindre har hun lang ædruelighed med sig. Sabrine har været ædru siden 2010 og hendes hjemmegruppe i AA er Young Sober Tribe som mødes på Nørrebro hver onsdag. Ikke alene er Sabrine er god til at fortælle om hvordan det er at holde op med at drikke i en ung alder, men hendes brusende livskraft er ikke at tage fejl af.
”Åndelighed er vejen til det gode liv”, var blandt de mange vise ord som Jan K fra Tisvildeleje sagde under vores samtale i Fælledparken. Jan er 70-år og har været ædru siden 1988. Hans hjemmegruppe er i Vejby Kirke tirsdag aften og lørdag formiddag i Limhamn i Malmö, hvor han også bor. Jan er en rig kilde af viden om AA og af visdom om livet. Hans ord giver virkelig stof til eftertanke.
Jeg mødtes med Søren R fra Albertslund i Frederiksberg Have en sen eftermiddag den første dag i oktober. Søren er 48 år og har været ædru siden 2009. Hans hjemmegruppe i AA er Mænd med Mænd som mødes hver torsdag på Kofoed Skole på Amager. Sørens fortælling om at blive ædru er gribende og for ham er det gode liv at føle sig i live.
Optakten til mit møde i Fælledparken med Anne M fra Lejre var en lang telefonsamtale, hvor jeg tydeligt kunne høre at hun er et menneske som bestræber sig på at ikke stagnere i sin ædruelighed og blive ved med at vokse. Anne er 56-år og har været ædru siden 2000 og jeg er rigtig glad for at I nu kan høre hende folde sig ud her i podcasten.
Jeg mødtes med Jørgen i hans hjem i Roskilde, hvor vi satte os til rette ved hans køkkenbord over en kop kaffe. Jørgen er 75-år og har været ædru siden 2002. Hans hjemmegruppe er i Roskilde om søndagen og torsdag aften i Ryesgade i København. Jørgen har en gribende historie at fortælle om alkoholisme som spirer på bagsiden af et mangeårigt pilleforbrug og som to gange var næsten ved at tage livet af ham.
Det var en dag med høj sol i midten af august at jeg mødtes med Lisa H i Fælledparken. Lisa er 52-år og har været ædru siden 1993. Hendes hjemmegruppe er i Tysk Reformert Kirke på Gothersgade i København. Det er fascinerende at høre, at til trods for Lisa var ung, da hun holdt op med at drikke, så er man ikke i tvivl om, når man hører hendes historie, at hun ramte bunden hårdere end mange.
Jeg mødtes med Jan P fra Ballerup en smuk søndag morgen i Fælledparken. Jan er 56-år og har været ædru siden 2002 og han har hjemmegruppe i A Vision for You som mødes mandag og torsdag. Det blev til en snak som i høj grad omhandlede frygt – både hvordan alkoholen var en modgift mod frygten, men også hvordan AA's program har givet Jan nøglen til at være fri for frygt og leve et liv med balance og harmoni.
Søren S og jeg mødtes på hjemstedet for hans hjemmegruppe, Walk the Talk, i Søndermarken på grænsen mellem Frederiksberg og Valby. Søren er 55 år og har været ædru siden 2002. Her næsten 18 år efter at han holdt op med at drikke, holder han fast i det han kalder krumtappen i AA's program – selvransagelsen.
Marie K og jeg satte os endelig ned til vores samtale i tredje forsøg efter en periode med ustadigt vejr i begyndelsen af juli. Marie har været ædru siden 2008 og hendes hjemmegruppe er Store Bog mødet i Hellerup mandag aften. Det var værd at vente på interviewet med Marie og jeg håber I nyder hendes gode humør i samme grad som jeg gjorde.
Jeg satte mig med Anders K over en kop kaffe på hans altan en varm aftenstund i august hvor vi fik en god, lang snak om hans vej mod det gode liv. Anders er 39-år og har været ædru siden 2004. Hans hjemmegruppe i MA, A Mission for You, mødes hver onsdag i Den Tyske Reformerte Kirke i København.
Jeg mødtes med Lene R i baghaven til hendes hjem – et smukt rækkehus på Amager – hvor vi havde en god samtale om hendes vej til og i AA. Lene er 55-år og har været ædru siden 1994. Hendes hjemmegruppe er i Korsvejskirken i Kastrup, men hun er også helt igennem en Ryesgade-pige i hjertet.
Den første dag i juli mødtes jeg med Kaspar L og hunden Hendrix ude i deres have i Kastrup til en lang snak om Kaspars vej og opskrift til det gode liv. Kaspar er 42-år og har været ædru siden 2009. Hans hjemmegruppe er Mænd med Mænd som mødes hver torsdag på Kofoed Skole på Amager.
Anders L og jeg mødtes ude i Vestskoven tæt på hans hjem i Albertslund og fik en fantastisk snak om hvordan det at praktisere åndelighed har været nøglen til et godt liv for ham. Anders er 45-år og har været ædru siden 1998. Hans hjemmegruppe i AA er Mænd med Mænd som mødes hver torsdag på Kofoed Skole på Amager.
Jeg mødtes med Sonja P i hendes hjem i Herlev i slutningen af juni, hvor vi fik en rigtig god samtale på hendes altan. Sonja er 65-år og har været ædru siden 1999. Hun går fast til flere møder, primært i Herlev, Lyngby og Rødovre.
Min samtale med Mads B fra Glostrup fandt sted i midten af maj på en dejlig forsommerdag, hvor vinden dog rørte lidt på sig. Mads er 46-år og har været ædru siden 2002. Hans hjemmegruppe i AA er A Vision for You som mødes hver mandag aften på Nørrebro i København.
Jeg mødtes med Hannah F en onsdag i juni efter et møde i hendes hjemmegruppe i AA, Young Sober Tribe på Nørrebro i København. Vi satte os ud i den nærliggende Assistentens Kirkegård til en samtale om hendes historie og vej mod det gode liv. Hannah er 36-år og har været ædru siden 2009.
I midten af maj mødtes jeg med Joannes G fra København i Fælledparken for at høre hans historie om vejen til AA og hvad han har gjort for at skabe det gode liv i ædruelighed. Joannes er 58-år og har været ædru siden 2000. Hans hjemmegruppe mødes søndag morgen kl. 7 i Ryesgade 107.