Forskning og Videnskab

Den anden af to udsendelser om Eskimologi handler om den samfundsorienterede forskning. Lektor Frank Sejersen fortæller, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, han mener man overser i det meste af forskningen. I medierne hører vi meget om klimaændringer og betydningen for de arktiske folk, men det er ikke nødvendigvis den vigtigste dagsorden hos de berørte. Bibliotekar Vibeke Sloth Jakobsen fortæller om, hvad et forskningsbibliotek betyder for...

I den første af to udsendelser om eskimologi, er der fokus på grønlandsk sprog og uddannelsen i eskimologi. Lektor Naja Trondhjem og lektor Frank Sejersen giver en oversigt over, hvordan interessen for Grønland har udviklet sig til videnskabelig forståelse af grønlandske forhold og sprog, og hvordan det har givet sig udtryk i en uddannelse i eskimologi.

Vi er vandt til at få livet beskrevet af biologer. Fysik derimod er læren om natur i den bredeste betydning gerne beskrevet med matematiske formler. I dette program skal vi se på livet set med forskellige briller som et biologisk fænomen, men også som fysiske egenskaber, som kan sættes på formler. Mogens Høegh Jensen og Mathias Heltberg fra Niels Bohr Instituttet arbejder med fysik i biologiske systemer, som måske vil revolutionere...

Hvorfor bliver man deltager i et folkedrab? Et svar har været, at det bliver man fordi man er i nogle omstændigheder, der undergraver ens evne til at lave moralske vurderinger. Det svar er bl.a. kommet på baggrund af, at man har set et sammenfald mellem Hannah Arendt, der skrev om Adolf Eichmann, der var en organisator bag Johannes Langtransporter af jøder til udryddelseslejrene under 2. Verdenskrig, og Stanley Milgram, der lavede forsøg med at få...

Dehumanisering er et begreb, som bl.a. er blevet brugt i udforskningen af folkedrab, hvor man har forsøgt at forklare, hvordan bødlerne kan få sig selv til at udføre deres grusomheder. Det kan fx være bødlerne i kz-lejre, der pinte fangerne og slog dem ihjel. Postdoc Johannes Lang sætter i udsendelsen spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad dehumanisering er brugbar som forklaring. Han mener, at det kan være nødvendigt...

Hvilken betydning har seksuel vold i folkedrab? Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier  Robin May Schott fortæller i udsendelsen om nogle af de måder man i forskningen har betragtet seksuel vold på, og kommer med eksempler på, hvordan den seksuelle vold har optrådt i historien. Hun mener selv, at seksuel vold i folkedrab har en særlig undergravende betydning, der rækker ud over seksuel vold som endnu et voldsinstrument....

Folkedrab er ikke en ny form for handling, men først efter 2. Verdenskrig kom der en lovgivning om folkedrab. I udsendelsen fortæller seniorforsker Cecilie Felicia Stokholm Banke fra Dansk Institut for Internationale Studier om, hvordan folkedrab blev en del af juraen, og hvordan folkedrab er blevet brugt som begreb i forskningen. Hun giver også eksempler på nogle af de folkedrab, der er i historien fra Armenien over Holocaust til Eksjugoslavien.

Det er velkendt, at det kan give gåsehud, få tårerne frem hos hærdede forbrydere, virke trøstende, eller irriterende, gi´ lyst til at danse, eller blot være behagelig at lytte til. Musik har mange egenskaber, men hvorfor kan det virke så stærkt på vort humør og følelser? Den2radios Pia Koppelman taler med Professor Peter Vuust, der er leder af et forskningscenter på Århus Universitet, som...

Det er velkendt, at det kan give gåsehud, få tårerne frem hos hærdede forbrydere, virke trøstende, eller irriterende, gi´ lyst til at danse, eller blot være behagelig at lytte til. Musik har mange egenskaber, men hvorfor kan det virke så stærkt på vort humør og følelser? Den2radios Pia Koppelman taler med Professor Peter Vuust, der er leder af et forskningscenter på Århus Universitet, som...

Gennem lang tid blev der udledt store mængder af næringsstoffer til de danske farvande. Det betød stærkt forringede muligheder for miljøet, men der blev handlet politisk både fra dansk side og fra EU. Udledningen blev begrænset, og et af målene for et bedre miljø var en fremgang for ålegræsset. Det fik ikke den fremgang, som de mindre udledninger lagde op til. Lektor Søren Laurentius Nielsen fra Institut for...

Hvordan opstod livet? Hvordan så de tidligste livsformer ud? Hvordan klarede livet sig uden atmosfære? Hvilke faktorer gjorde højere livsformer mulige? Hvornår krøb liv på land? Hvad ved vi egentlig om disse og mange andre spørgsmål om livets udvikling. Det kan man få svar på i programmet, hvor videnskabsjournalist Jens Degett taler med professor emeritus, Tom Fenchel. Tom Fenchel har blandt andet skrevet bogen ”Det...

Der er mange måder at lave ledelsesudvikling på. En af dem er at bruge heste, hvor mennesket skal være sammen med heste, og gennem en relation til hesten lære noget om sig selv.Antropologen Aja Smith undersøger, hvad der sker i den form for ledelsesudvikling. Udsendelsen giver også et eksempel på, hvordan en session med lederudvikling med heste kan se ud.

Fysikprofessor Steen Rasmussen, leder af Centeret for Fundamental Living Technology på Syddansk Universitet og forskningsprofessor på Santa Fe Instituttet i USA, har i mange år forsket i grundlæggende forståelse af liv. Hør hvor langt vi er fra, at livet opstår på ny, og kravler ud af petriskålen. Få Steen Rasmussens bud på, hvor livet bevæger sig hen. Tilrettelæggelse Jens Degett.

I det første program i en serie radioprogrammer, der handler om forståelse af liv, taler videnskabsjournalist Jens Degett med de to forskere, Claus Emmeche og Jesper Hoffmeyer. Programmet handler om forståelsen af livets grundlag, om hvorfor det er så svært at definere liv, og det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning.  For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i...

I den2radio’s serie Forskning og Videnskab skal vi i denne uge høre om sufismen i Pakisten. Kærlighedsekstremister er et af de udtryk, der i udsendelsen bliver brugt om de pakistanske sufier, der lægger vægten på enheden med Gud og kærligheden ikke blot til Gud, men også til andre mennesker. I udsendelsen fortæller antropologen Ida Sofie Matzen om, hvordan sådan en åndelighed kan fungere i et land, hvor der i høj grad er...

Det er kun de færreste der tror på spøgelser i Danmark, men alligevel er der nogen, der oplever dem. I udsendelsen fortæller antropologen Kirsten Marie Raahauge om, hvad det er for oplevelser som folk har, og hvordan de håndterer at opleve noget, som falder uden for den virkelighed som de selv og deres omgivelser har. Spøgelser kan også være en udfordring for videnskaben, men udforskningen kan give en ny indsigt. En indsigt der også er...

Midt- og Vestsjælland er områder, der har mange vigtige attraktioner fra vikingetiden og middelalderen. Andreas Bonde Hansen fra Københavns Universitet forsker i, hvad publikum finder interessant, og hvordan man kan formidle på en måde, så flere kan for øjnene op for attraktionerne. 

I udsendelsen fortæller arkæologen Mikkel Sørensen fra Københavns Universitet om ældre stendalder. Han fortæller om de ændrede naturforhold, der skete på grund af klimaforandringer og den betydning det havde for indbyggerne. Udsendelsen er den fjerde udsendelse i en række udsendelser om arkæologi.

I udsendelsen bliver der fortalt om myremalm, som man i Danmark i lang tid brugte til at fremstille jern, der kunne blive til våben, knive og andre redskaber. Arkæologen Henriette Lyngstrøm har i lang tid forsket i jernproduktion og de produkter, som man har lavet af jern. Hun fortæller om, hvordan man udvinder jernet og de mange muligheder der er for at få en særlige engenskab, der passer præcist til ens formål. Udsendelsen er den 3....

I udsendelsen fortæller professor Klavs Randsborg om hvad arkæologi er, og hvordan arkæologien står i Danmark. Han kommer i den forbindelse ind på forholdet mellem decentralisering af arkæologien med de mange museer i Danmark, kan være godt for lokalkendskabet, men at der til gengæld mangler nogle store spydspidser, der kan bringe den arkæologiske forskning videre. I udsendelsen beskriver Klavs Randsborg, hvordan det internationale udsyn...

Store byer og stor produktion af jern for mange hundrede år siden. Hvis man siger Romerriget passer det fint, men det gør det også, hvis man siger Vestafrika. I udsendelsen fortæller professor Klavs Randsborg om, hvordan man ved et tilfælde kom til at lave nogle udgravninger i Benin, der viser det tekniske og organisatoriske stade man var på lang tid før koloniseringen af Afrika. Udsendelsen giver et billede af hvor meget arkæologisk...

Hvad sker der mellem vært og lytter i radioens telefonprogrammer, og hvad betyder den lyd, der er i programmerne, og som fx kan være en mere poleret lyd eller en hektisk lyd, hvor man kan høre, hvad der foregår i studiet? Antropologen Sandra Lori Petersen har undersøgt franske radioprogrammer, og har talt med de medvirkende og lytterne.

Karrierevejledning I ens arbejdsliv kan der være valg for at skabe mening med ens arbejde, og få det til at hænge sammen med fritids- og familieliv. Man kan have brug for vejledning for at tage de valg, og på samme måde som man taler om livslang læring, taler man tilsvarende om livslang vejledning. Pia Cort har forsket i den vejledning, der bliver stillet til rådighed. Et spørgsmål man kan stille er, i hvor høj grad den er kendt...

Selv om jøderne blev forfulgt I Tyskland I 1930’er, tog de omkringliggende lande – med enkelte undtagelser og Danmark var ikke en undtagelse – kun meget modvilligt mod flygtningene og kun i meget begrænset omfang. For de jøder, der ikke kunne flygte, betød det, at de blev udsat for Holocaust. På den måde havde flygtningepolitikken en betydning for det folkedrab, der fandt sted.

Hvordan kan faglighed og ildsjæle, der gøre en ekstra indsats være et problem? Steffen Jöhncke giver i udsendelsen et indblik i nogle af de problemer, der er ved at bruge evidens på andre områder end det, som evidens oprindeligt var udviklet til. Evidens kommer fra den medicinske verden, hvor man undersøger, om et lægemiddel har en effekt. Der er et stigende krav til, at man også kan sætte tal på om undervisning og socialt...

Introduktion til antropologi Som en start på en række udsendelser i Forskning & Videnskab om antropologi, giver udsendelsen en oversigt over, hvad antropologi er, og hvad der er det særlige ved antropologisk feltarbejde. Peter Henriques fortæller om forståelsen af begrebet kultur, hvordan samfund hænger sammen og forholdet mellem individ og samfund. Den klassiske antropolog tog ud til fremmede i primitive samfund, men nu ser antropologerne...

Realkompetence I august 2015 træder der en erhvervsuddannelsesreform i kraft. Den medfører, at der skal laves en vurdering af, hvilke realkompetencer som ansøgere over 25 år til en erhvervsuddannelse har.  Det kan fx være en person, der har arbejdet ufaglært som frisør, og har den praktiske erfaring eller en, der har arbejdet i et køkken, og derfor har noget af det grundlag, der skal til for at blive kok.  Man skal vurdere, hvilke...

Klimaændringer Klimaændringerne betyder både højere temperatur og kraftigere regn. Disse faktorer kan virke sammen og ændre havmiljøet. Lektor Morten Foldager Pedersen fortæller om, de biologiske mekanismer, der er af betydning for, hvordan klimaændringerne påvirker livet i havet. Han fortæller bl.a. om betydningen af invasive tangarter som sagassotang, der på grund af klimaændringerne har mulighed for at sprede sig og...

Plastikforurening Plastikforurening i havene er et stigende miljø, og det er derfor vigtigt, at forstå hvilken indvirkning det har på miljøet. Det kan være i form af de plastikstykker, man fx kan finde i maveindholdet på havlevende pattedyr, men det kan også være bittesmå plastikpartikler, som sandorm på bunden kan indtage. Lektor i miljøbiologi Annemette Palmqvist fortæller i udsendelsen om, hvordan plastik kan have...

Den lærende organisation Organisationer består af mennesker, der får erfaringer og gør fejl. De erfaringer og fejl, vil man gerne lære af, hvad enten der er tale om en privat virksomhed eller en offentlig institution. Hvordan man kan gøre det, beskæftiger teorier om Den lærende organisation med. Ofte er videndeling et af de midler, man anvender for at styrke læringen. Professor Bente Elkjær forsker i den lærende...

Man hører ofte begrebet "livslang læring".I den første af en række udsendelser om livslang læring giver lektor Pia Cort en introduktion til begrebet, der ikke er entydig. Hun giver også en beskrivelse af, hvordan det bruges politisk, og hvordan det har skiftet betydning. Pia Cort er tilknyttet Livslang læring på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. De øvrige udsendelser om livslang...

  Hvad sker der med de miljøfremmede stoffer, der bliver ledt ud i havet? De mest skadelige for mennesker og dyr ophobes i havbunden.  Kemikalielovgivningen er i høj grad gået ud fra, at hvis stofferne bliver bundet til mudderet på bunden, så ligger det sikkert der. Forskning fra Roskilde Universitet har vakt international opmærksomhed ved at vise, at der er bundlevende dyr, der kan optage forureningen fra bundlaget, og at der er stor forskel...

Odontologi (tandlægevidenskab) omfatter en række specialområder. I den første udsendelse bliver de to områder cariologi og sundhedsodontologi beskrevet af to forskere fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.