Podcasts about niels bohr instituttet

Selv om vi har lært klokken, kan tid være svært at forstå eller forklare. Hvornår begyndte den? Går den kun fremad? Og hvorfor føles det nogle gange, som om den enten slæber sig afsted eller forsvinder alt for hurtigt? Medvirkende: Troels Harmark fysiker, lektor i teoretisk fysik ved Niels Bohr Instituttet, forfatter og Peter Øhrstrøm professor emeritus, Informationsvidenskab, AAU. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Gunn Haven forsker i universitets ældste lys, og det er hun god til! Til gengæld er hun håbløs, når det gælder de nære relationer. Hvad stiller hun f.eks. op, når naboen inviterer på kaffe? Hvornår skal hun dukke op, og hvad skal hun tage med? I dagens program taler vært, Nanna Mogensen med Dorthe Nors om den nye roman, 'Spænd'. De sidder sammen på Niels Bohr Instituttet, hvor forfatteren har researchet. Undervejs taler de med Professor i Astronomi, Johan Fynbo.

I en mørk kælder under Niels Bohr Instituttet i København forskes der i fremtidens kvantecomputere. Deres superpower er at kværne sig gennem astronomiske datamængder med lynets hast. Kvantefysiker Sofie Lindskov Hansen tager os med ind i kvantemekanikkens mystiske og deliciously dragende verden – en verden hvor een ting nogle gange godt kan være to steder samtidig. Og vi rejser til et 2049, hvor kvantecomputeren har hjulpet os med alt fra kulstofbinding til penicillinresistens.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

(02:00): Det voldsomme vejr verden over er vores egen skyld. Medvirkende: Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimafysik på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. (12:00): Amerikanske vælgere trodser orkanen Helenes ødelæggelser for at stemme. Medvirkende: Stine Kromann Dragsted, USA-korrespondent. (29:00): Hver femte ung i Grønland vil have rigsfællesskabet afviklet. Medvirkende: Christine Ravn Lund, forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd. (39:00): Tidligere rockerpræsident om politiets frit lejde-aktion: Bander vil altid kunne skaffe våben. Medvirkende: Martin Andersen, tidligere rockerpræsident i Bandidos. Værter: Anne Phillipsen og Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.

For nylig var det amerikanske tidsskrift Science ude med en artikel om store mængder kulbrinter omkring skive-dannelsen ved en meget lille stjerne. Foto kredit: Jens Degett For at forstå hvorfor det er vigtigt, er videnskabsjournalist Jens Degett taget ind på Niels Bohr Instituttet hvor han taler med Professor Jes Kristian Jørgensen. Podcasten er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond Læs mere i Science, Reference: Abundant hydrocarbons in the disk around a very-low-mass star https://www.science.org/doi/10.1126/science.adi8147

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på knap 1,5 milliarder kroner over de næste 12 år skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet arbejde på at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer inden udgangen af 2034. Kvantecomputeren skal hjælpe med udviklingen af ny medicin og give nye indsigter i klimaforandringer og den grønne omstilling, som det ikke er muligt at få med klassiske computere i dag. Særligt på life science området anses kvantecomputeren for at have en revolutionerende indflydelse indenfor udvikling af ny medicin, epidemiologi, genomforskning og neurovidenskab. At kvantecomputeren kan gøre en særlig forskel her skyldes, at naturen er fuld af kvantemekaniske systemer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at forstå, men som en kvantecomputer gennem kvantefysikkens principper vil være særligt velegnet til at løse. Ugens kvantegæst er Lene Oddershede, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden og står i spidsen for fondens uddelinger til naturvidenskabelig og teknisk forskning og dermed også den massive investering i udviklingen af kvantecomputere på dansk grund. Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme
https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/ Professor Peter Krogstrup fra Niels Bohr Instituttet står i spidsen for den storstilede danske satsning på at udvikle en stabil og fejlfri kvantecomputer. Han er dermed en nøgleperson i den anden kvanterevolution. Kvantecomputere skal revolutionere den måde, vi behandler og opbevarer data på. For at opnå dette bruger man kvanteberegning, kvantebits eller qubits i stedet for klassiske bits i computeren. Qubits kan eksistere i en superposition af tilstande, hvilket betyder, at de kan repræsentere flere værdier på samme tid, og de kan også blive viklet ind i hinanden, hvilket giver mulighed for parallel beregning. Dette gør kvantedatabehandling potentielt meget hurtigere end klassisk databehandling for visse typer problemer, såsom faktorisering og databasesøgning. Kvanteberegning er dog også udfordrende af flere grunde. Den største kvanteberegningsudfordring er at qubits er ekstremt følsomme over for deres miljø, og selv små forstyrrelser kan få dem til at miste deres kvanteegenskaber. For at undgå dette må man bruge nye materialer og nye beregningsteknikker. Det er ikke kun hardwaren, der er udfordrende for kvanteberegning. Kvantealgoritmer er også meget mere komplekse end klassiske algoritmer. Professor Peter Krogstrup fortæller, hvordan han vil prøve at løse disse problemer. Link:
Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/

Klimaforsker Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Instituttet har sammen med sin søster Susanne Ditlevsen, der er professor i statistik ved Københavns Universitet, studeret havstrømmene. I deres videnskabelige artikel ”Advarsel om et forestående sammenbrud af Atlanterhavets meridionale væltende cirkulation” påpeger de, at havstrømmene vil kollapse imellem år 2025 og 2095. Hvilken konsekvens vil det have, hvis havstrømmene kollapser? Og er der noget vi kan gøre ved det? Peter Ditlevsen gæster studiet til en snak om studiets resultater, samt hvad det er for en fremtid vi kigger ind i. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

En kvantecomputer kan lave en udregning på tre minutter, som eksisterende supercomputere er en måned om. Den kan dekryptere alt og kryptere på ny, så ingen kan bryde koden. Til gengæld bliver den så dyr, at kun få vil kunne erhverve sig den. Det rejser erkendelsesmæssige og etiske spørgsmål, som vi er nødt til at forholde os til. Medvirkende: Klaus Mølmer professor i fysik med speciale i kvantefysik, Niels Bohr Instituttet, KU. Jan Faye lektor emeritus, filosof på Institut for kommunikation, Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Et berømt udsagn af sociologen Max Weber lyder: "Videnskabeliggørelsen medfører en affortryllelse af verden!". Men han fik ikke helt ret. For der ER stadig plads til undren og tro på fænomener, som vi ikke kan måle, veje eller sætte på formel. Selvom videnskaben hele tiden gør os klogere, er der altid risiko for, at vi tager fejl og må omtænke det hele. Sådan er det at være menneske. Medvirkende: Anja C. Andersen professor i astrofysik, Niels Bohr Instituttet & Princeton University. Pia Søltoft sognepræst ph.d. & forfatter. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Paneler med lysbrydende film rammes af kunstigt lys og skaber en mosaik af vandrette og lodrette prismer, der forandres og påvirkes alt afhængig af, hvor lyset rammer, og hvem der kigger.    Lysets spil er et fænomen, der er æstetisk og fysisk inciterende, og i århundreder har kunstnere og fysikere reflekteret over lysets natur og eksperimenteret med dets egenskaber.    I Søndermarkens underjordiske udstillingsrum Cisternerne, hvor dagslyset aldrig når ned, har den sydkoreanske kunstner Kimsooja skabt et stedsspecifikt installationsværk, der lader alle regnbuens farver væve sig gennem de mørke og fugtige gange. Her bruger hun lysets penselstrøg til at ‘male' de mørke flader i Cisternerne og transformerer dermed de mørke gange og flader til dynamiske lærreder.     Lysets natur var emnet, og udstillingen 'Weaving the Light' afsættet, da Kimsooja til Bloom gik i dialog med partikelfysiker Troels C. Petersen og kunstkritiker Mathias Kryger. Nu kan du høre samtalen her! ** Kimsooja er en sydkoreansk kunstner, som arbejder på tværs af medier som performance, lys- og lydkunst, film og fotografi. Hun har deltaget i adskillige kunstbiennaler og udstillet på en lang række betydningsfulde kunstinstitutioner som Guggenheim Museum Bilbao, Kunsthalle Wien og MoMa. ‘Weaving the Light' er skabt specifikt til Cisternerne og kan opleves indtil den 23. november 2023. Troels C. Petersen er partikelfysiker og lektor ved Niels Bohr Instituttet. Han er en del af den internationale kreds af forskere, som har arbejdet med på at afdække universets hemmeligheder ved hjælp af enorme partikelacceleratorer på CERN. Moderator er kunstkritiker Mathias Kryger fra Politiken.

I dag er Mette Frederiksen, Natos generalsekretær Jens Stoltenberg og en masse ministre samlet for at åbne et spritnyt kvantecenter, som man håber bliver til Silicon Valley for kvantecomputeren. En gruppe på seks unge portugisere hiver 33 europæiske lande i retten ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men kan EU-landenes manglende klimahandling overhovedet siges at være en menneskerettighedskrænkelse? Armenien og Aserbajdsjan har siden halvfemserne kæmpet om det bjergrige område Nagorno-Karabakh. Nu melder præsidenten ud, at republikken stopper med at eksistere fra 1. januar 2024. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Sune Fugleholm, advokat ved Kammeradvokaten. Morten Kjaergaard, associate professor på Niels Bohr Instituttet. Brita Kvist, DR-journalist, der følger tidligere sovjet-republikker tæt.

I kælderen under Niels Bohr Instituttet går professor Peter Lodahl rundt mellem mystiske eksperimental opstillinger af prismer og laserlys.Han er i gang med at bygge hardware til kvantecomputere baseret på fotonik. En teknik, som han har perfektioneret i løbet af de sidste 20 år. Nu er hans forskningsgruppe den førende i verden, og deres resultater bliver allerede brugt til at producere og sælge kvantechips i start-uppen Sparrow Quantum, der for nyligt har rejst 31 millioner kroner i risikovillig kapital.Lyt med, når Techtopia besøger et dansk, højteknologisk eventyr. Fremtiden starter nemlig i Niels Bohr kælder.Medvirkende: Professor Peter Lodahl, Niels Bohr InstituttetLink:Sparrow Quantum https://sparrowquantum.com/

Naturbrande hærger Rhodos, Gran Canaria og Sicilien, så turister og lokale må evakueres. Danskere hentes hjem fra Norditalien efter uvejr og hagl på størrelse med tennisbolde. I det nordlige Afrika er der brændende 50 grader varmt. I USA spejler de æg på asfalten. I Danmark får vi måske klima som i Alaska med flere isvintre. Vejret er vildt, klimaet er uforudsigeligt, samtidig flyver vi mere end nogensinde. Hvad sker der? Hvem har ansvaret? Kan teknologien redde os? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. P1Debattører: Sebastian Mernild klimaforsker/professor SDU, Birgitte Diget klimaaktivist, Peter Ditlevsen professor Niels Bohr Instituttet, Lea Wermelin (S) klimaordfører, Morten Messerschmidt (DF), Niels Peder Ravn (K), Solveig Roepstorff klimapsykolog. Vært: Gitte Hansen.

Naturbrande hærger Rhodos, Gran Canaria og Sicilien, så turister og lokale må evakueres. Danskere hentes hjem fra Norditalien efter uvejr og hagl på størrelse med tennisbolde. I det nordlige Afrika er der brændende 50 grader varmt. I USA spejler de æg på asfalten. I Danmark får vi måske klima som i Alaska med flere isvintre. Vejret er vildt, klimaet er uforudsigeligt, samtidig flyver vi mere end nogensinde. Hvad sker der? Hvem har ansvaret? Kan teknologien redde os? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. P1Debattører: Sebastian Mernild klimaforsker/professor SDU, Birgitte Diget klimaaktivist, Peter Ditlevsen professor Niels Bohr Instituttet, Lea Wermelin (S) klimaordfører, Morten Messerschmidt (DF), Niels Peder Ravn (K), Solveig Roepstorff klimapsykolog. Vært: Gitte Hansen.

Naturbrande hærger Rhodos, Gran Canaria og Sicilien, så turister og lokale må evakueres. Danskere hentes hjem fra Norditalien efter uvejr og hagl på størrelse med tennisbolde. I det nordlige Afrika er der brændende 50 grader varmt. I USA spejler de æg på asfalten. I Danmark får vi måske klima som i Alaska med flere isvintre. Vejret er vildt, klimaet er uforudsigeligt, samtidig flyver vi mere end nogensinde. Hvad sker der? Hvem har ansvaret? Kan teknologien redde os? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. P1Debattører: Sebastian Mernild klimaforsker/professor SDU, Birgitte Diget klimaaktivist, Peter Ditlevsen professor Niels Bohr Instituttet, Lea Wermelin (S) klimaordfører, Morten Messerschmidt (DF), Niels Peder Ravn (K), Solveig Roepstorff klimapsykolog. Vært: Gitte Hansen.

I Science Pavillion på årets Roskilde Festival optrådte DTU med robotten Pepper, hvis hjerne til lejligheden fik hjælp af forskellige personligheder lavet forskerne i ChatGPT. Vi møder også en iskerneforsker, som laver klimaarmbånd.Videnskabsteltet er et samarbejde mellem CERN, Niels Bohr Instituttet og DTU. Medvirkende: Sebastian Mason, studerende i AI, DTU Thomas Bolander, professor i AI, DTU Helle Astrid Kjær. Lektor. Is-, Klima- og Geofysik, Niels Bohr Instituttet

Professor Peter Krogstrup fra Niels Bohr Instituttet står i spidsen for den storstilede danske satsning på at udvikle en stabil og fejlfri kvantecomputer. Han er dermed en nøgleperson i den anden kvanterevolution. Kvantecomputere skal revolutionere den måde, vi behandler og opbevarer data på. For at opnå dette bruger man kvanteberegning, kvantebits eller qubits i stedet for klassiske bits i computeren. Qubits kan eksistere i en superposition af tilstande, hvilket betyder, at de kan repræsentere flere værdier på samme tid, og de kan også blive viklet ind i hinanden, hvilket giver mulighed for parallel beregning. Dette gør kvantedatabehandling potentielt meget hurtigere end klassisk databehandling for visse typer problemer, såsom faktorisering og databasesøgning. Kvanteberegning er dog også udfordrende af flere grunde. Den største kvanteberegningsudfordring er at qubits er ekstremt følsomme over for deres miljø, og selv små forstyrrelser kan få dem til at miste deres kvanteegenskaber. For at undgå dette må man bruge nye materialer og nye beregningsteknikker. Det er ikke kun hardwaren, der er udfordrende for kvanteberegning. Kvantealgoritmer er også meget mere komplekse end klassiske algoritmer. Professor Peter Krogstrup fortæller, hvordan han vil prøve at løse disse problemer. Dette er det tredje afsnit i Techtopias serie om kvantecomputere. Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/

I 1922 modtog den danske atomfysiker Niels Bohr Nobelprisen for sit arbejde med at lave en ny atommodel, der kom til at revolutionere vores forståelse af kvantemekanik. Det frembragte den første kvanterevolution, der eksempelvis gav os atomkraft, transistorer og laser. I 2023 står vi på kanten af den anden kvanterevolution, og globalt investeres store summer i udviklingen af ny kvanteteknologi, der kommer til at revolutionere vores verden. Og revolutionen - den kommer måske fra Blegdamsvej, hvor danske forskere har fået 1,5 millard kroner af Novo Nordisk Fonden til at udvikle en kvantecomputer - og som siden har fået NATO til at flytte ind på Niels Bohr Instituttet. Techtopia dedikerer sommeren til at udforske kvanteteknologien, dens uforståelige potentialer, og hvordan den netop nu bliver til omkring os. Det bliver en række samtaler med nogle af vor tids hovedpersoner i fortællingen om dansk teknologihistorie, mens den sker. Og hvad er mere naturligt end at starte med et besøg på kvanteteknologiens hovedkvarter Niels Bohr Instituttet, hvor direktør Jan W. Thomsen giver startskuddet til Techtopias sommerserie om kvantecomputere.  Link: https://nbi.ku.dk

Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Hun forsker i kosmisk støv og er forfatter til et hav af videnskabelige publikationer og artikler og også flere bøger om universet rettet mod den brede befolkning - bl.a. En lille bog om universet og En lille bog om månen. Anja C. Andersen er anerkendt for sin evne til at formidle komplekst stof og for at styrke interessen for universet blandt helt almindelige mennesker. Hun har bl.a. vundet Forskningskommunikationsprisen, Rosenkjærprisen og Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris. Anja C. Andersen var gæst på scenen på OffDig 2023. Hun fortalte om forskning i en digital tidsalder - og hun gav naturligvis også publikum et indblik i alt det, videnskaben i dag ved om universet takket være de nyeste rumteleskoper, supercomputere og kunstig intelligens. Medvirkende: Anja C. Andersen, astrofysiker og professor, Københavns Universitet Vært: Kim Stensdal Læs mere om OffDig på https://offdig.dit.dk/ Foto: Steen Brogaard

Det er afgørende for at nå Danmarks klimamål og et “grønt erhvervseventyr”. Sådan siger klimaminister Lars Aagaard fra Moderaterne om Greensand-projektet, der i samarbejde med udenlandske oliefirmaer skal indfange og lagre CO2.Men selvom CO2-lagring er en spændende mulighed, så er det stadig så uprøvet, at det ikke burde tælle med i Danmarks klimamål, lyder det fra professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen.Han bakkes op af professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, der i øvrigt mener, at det ret beset kan betegnes som greenwashing.Gæster:Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Aalborg UniversitetJens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.Vært:August StenbroenTilrettelæggere:Niels Frederik RickersToke Twisttmann GrippingRedaktør:Mille Ørsted

Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet leder et internationalt forskningsprojekt der arbejder med at udvikle metoder til at spore liv i rummet og på andre planeter end jorden. Med nye teleskoper og instrumenter er der store forventninger til at finde spor efter fremmede livsformer. Efter at vi har opdaget tusindvis af exoplaneter ved vi, at der er mange planeter, som ligger inden for den bebolige zone i forhold til derses stjerne. Men hvad er det man leder efter? Kan vi overhovedet definere liv, og hvordan leder man? Der er en masse nye redskaber og teknikker i brug, men hvor forventer forskerne at se de første eksempler på fremmede livsformer. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fremlagde i dag sit regeringsudspil. Mette Frederiksen påstod, at der ville være 1 million overraskelser, men holder den? Vi spørger Holger Bech Nielsen, professor emeritus ved Niels Bohr Instituttet, om den franske stjerne Kylian Mbappe kan leve i en parallelverden. Vi fortsætter juleføljetonen med den kommende rockbanger 'Gløgg og Guirlander'. Vi slutter programmet af i bedste stil med en lytterpåstand fra Jeanette, der lyder: Der findes en by i Danmark, hvor der aldrig har været hvid jul lokalt. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Redaktør: Oliver Bøttner. Reporter: Simon De Assis. Praktikant: Simon Sandholm.

På lørdag modtager professor i kemi Morten Meldal fra Københavns Universitet nobelprisen i Kemi. I den anledning stiller Kraniebrud denne uge skarpt på tidligere danske nobelprismodtagere. Niels Bohr satte ansigt på atomet og grundlagde den moderne kvantefysik. Det gav ham både en Nobelpris og rockstar-agtig status i sin samtid. Videnskabsfolk fra hele Europa flokkedes nemlig til København for at møde ham. Og i dagens program besøger vi netop mødestedet for nogle af de allerstørste hoveder i fysikkens verden: Niels Bohr Instituttet. På instituttets arkiv har de nemlig gemt alle papirer fra den store fysiker. Og de giver os et unikt indblik i den verden af kerner, neutroner og elektroner som Bohr befandt sig i... Medvirkende: Christian Joas, leder for Niels Bohr Arkivet. Vært: Peter Løhde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tycho Brahe var i sine observationer naturligvis begrænset af sine instrumenters relativt lave nøjagtighed i slutningen af 1500-tallet. Men han formåede alligevel at samle vældig imponerende data – ikke mindst pga. sin omhyggelighed og sin vedholdenhed. Vi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede – og så skal vi også dykke ned i hvordan Tycho Brahe arbejdede. Han betragtes nemlig som en af grundlæggerne af den observerende astronomi, og gjorde store landvindinger når det handler om at skabe kolossale mængder af stadigt mere præcise data om stjerner og andre himmellegemer. Udover besøget her på Hven, hvor museumsguide Rasmus Trappe viser rundt, så har vi også talt med professor emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Instituttet, der nok godt kan kaldes astrometriens grand old man. LINKS Tycho Brahe-museet på Hven (https://www.visithven.dk/tycho-brahe-museet/) Erik Høg-artikel om Tychos instrumenter og observationer (https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/kv222-EH-Tycho.pdf) Erik Høg-artikel om astrometriens udvikling (https://www.astro.ku.dk/~erik/Astrometry400.pdf) Hipparcos-satellitten (https://sci.esa.int/web/hipparcos/) Gaia – det hidtil mest præcise og omfattende astrometriske instrument (https://www.cosmos.esa.int/web/gaia)

Isen smelter, og havet stiger. Men hvor meget? Og hvor hurtigt? Det er stadig en gåde for forskerne. I dagens Kraniebrud ser vi nærmere på, hvordan forskerne regner ud, hvor meget havniveauet vil stige i fremtiden. Og hvad vil der egentlig ske, hvis Thwaites-gletsjeren på Antarktis – som bliver kaldt dommedagsgletsjeren – smelter? Det får du svaret på i dagens program. Medvirkende: Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, og Morten Andreas Dahl Larsen, Seniorforsker ved DTU Management. Vært: Maja Jensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Verdens største rumteleskop forkæler os for tiden med det ene spektakulære billede efter det andet. Fra udsigtsposten halvanden millioner kilometer fra jorden har James Webb-teleskopet siden opsendelsen i fjor ringet hjem med sensationelle fotos af planetdetaljer, stjernetåger og fjerne galakser. Johan og Vicky gør status over kæmpekikkert-missionen, som ikke har været uden drama. Desuden laver de fotoudstilling i studiet med de flotteste af teleskopets billeder og de vilde historier bag pletskuddene. Gæst: Peter Laursen, astrofysiker og videnskabsformidler ved Niels Bohr Instituttet og Grundforskningscentret DAWN. Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

"En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som det er muligt at begå inden for et begrænset område." Det sagde atomfysikeren - og mange tøver ikke med også at kalde ham filosof - Niels Bohr, og dermed pegede han på essensen af grundforskning, nemlig at for at vide mere om verden, er vi nødt til hele tiden at stille spørgsmål der afføder nye spørgsmål, som vi ikke kan besvare. Også spørgsmål som sidenhen viser sig at være vanvittige, hvis ikke vanvittigt gode. Bohr sagde også: "Vi er alle enige om at Deres teori er vanvittig. Spørgsmålet der skiller os er, om den er vanvittig nok til måske at være korrekt. Medvirkende: Anja C. Andersen, astrofysiker og professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, direktør for Videnskabsår22. Vincent F. Hendricks, professor i filosofi på Københavns Universitet, centerleder på CIBS. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Tænk hvis en betjent, tolder eller diskoteksgæst med et lommeapparat kunne analysere stoffer og væsker på stedet på få sekunder? Er der kokain eller hovedpinepiller i denne pose? Eller sovemiddel i denne drink? På Roskilde Festival demonstrerede firmaet Lightnovo sådan et apparat i Videnskabsteltet. Her kunne vi også spille kosmisk harpe i form af tre laserharper, som henter information om rumskrald i kredsløb om jorden og laver det om til musik. Techtopia optog live-udsendelse I Science Pavilion hos CERN, Niels Bohr Instituttet og DTU. Medvirkende:Louise Lessel, new media kunstner og creative technologistJens Wenzel Andreasen, Professor, DTU, Department of Energy Conversion and Storage, Imaging and Structural Analysis Claus Juul Løland, Professor, KU, Neuropharm and GeneticsOleksii Ilchenko, CEO, Lightnovo ApSLinks:Louise Lessel, http://www.louiselessel.comJens Wenzel Andreasen https://orbit.dtu.dk/en/persons/jens-wenzel-andreasenClaus Løland https://in.ku.dk/research/loland-lab/LightNovo http://lightnovo.com/

Efter solen og Jorden og de andre planeter blev til, er der ikke meget tilbage i solsystemet, som kan fortælle os om, hvordan det alt sammen blev skabt. De få rester, der blev tilbage, er blandt andet kometerne. Vi undersøger, hvordan danske forskere har brugt en rumsonde, som egentlig undersøger Jupiter, til at studere støv fra en komet. Senere finder vi ud af, hvorfor ESA vil sende en rumsonde ud i rummet, som skal ligge på lur, indtil en komet eller et interstellart objekt suser tæt forbi solen. Medvirkende: Anja C. Andersen, astrofysiker på Niels Bohr Instituttet. Martin Bizzaro, professor og direktør på Centre for Star and Planet Formation på København Universitet. Michael Küppers, study scientist hos ESA på Comet Interceptor missionen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Som bidrag til debatten om de flyvende tallerkener, som vi har haft en del af på det seneste, vil vi pege på denne podcast, som er en af de mest lyttede podcast fra Science Stories. Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år. (Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.)

For første gang er det lykkedes at tage et billede af det sorte hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen. Saggitarius A, som det hedder, gør forestillingen om sorte huller som altædende monstre til skamme: Vores sorte hul er nemlig en »blid kæmpe«, som sover og næsten ingenting spiser. Men hvorfor? Og kan kæmpen blive sulten og vågne? Dagens gæst er fysikstuderende ved Niels Bohr Instituttet, Albert Sneppen, der som 22-årig løste en af astrofysikkens gåder om sorte huller.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Foto kredit: Niels Bohr Institutet.

Det er lykkedes forskere at dyrke planter i støv fra Månen, og de håber, deres resultater er et skridt på vejen mod, at vi en dag kan dyrke fødevarer på Månen og Mars. Vi undersøger, hvor realistisk det er at lave landbrug på Månen. Vi hører også fra en NASA-forsker, hvor svært det er for ham at være vidne til, at NASAs InSight-rumsonde langsomt dør i takt med, at dens solpaneler støver mere og mere til. Til sidst får vi også en opdatering fra Andreas Mogensen, som er i gang med at træne sig op til sin næste mission i rummet, hvor han skal være pilot på SpaceX' Crew Dragon rumkapsel. Medvirkende: Jørgen Eivind Olesen, institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Kjartan Kinch, lektor i astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Bruce Banerdt, principal investigator på NASAs InSight-mission. Marianne Vestergaard, professor ved Dark Cosmology Center på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Andreas Mogensen, astronaut for ESA. See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Naturens bog er skrevet i matematikkens sprog, og dets tegn - dets karakterer - er trekanter, cirkler og andre geometriske figurer" Sådan skrev Galileo Galilæi i 1623 i Il Saggiatore. Og vi kommer ikke uden om, at enhver naturvidenskabelig undersøgelse og opdagelse kan beskrives gennem matematiske systemer; inklusiv vores liv, verden og tænkning. Medvirkende Anja C. Andersen, professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Vincent Hendricks, professor i filosofi på Københavns Universitet, Centerleder på CIBS. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Holger Bech Nielsen - om hvorvidt, der står en Gud bag det, vi oplever som tilfældige hændelser: "Hvis der er en Gud, så har han måske netop vanskeligt ved at udtrykke sig ved andet end det, der tilsyneladende er tilfældigt." Holger Bech Nielsen er professor emeritus i teoretisk højenergifysik ved Niels Bohr Instituttet i København og internationalt anerkendt for sin forskning i superstrenge og sort stof. Han taler med præst Tom Thygesen Daugaard og vært Rasmus Birkerod. 

I midten af vores galakse Mælkevejen findes der et kæmpestort sort hul og i årevis har et hold internationale forskere arbejdet hårdt på at tage det første billede nogensinde af det. Det er forskerne bag Event Horizon Telescope, som torsdag klokken 15 fremlægger "banebrydende" ny data om det sorte hul, og i Den Nye Rumalder varmer vi op til den store nyhed. Vi lytter også til, hvordan gassen omkring et sort hul lyder, og vi hører fra en dansk studerende, der har løst de matematiske formler om, hvordan lys opfører sig i det krumme rum omkring et sort hul. Medvirkende: Marianne Vestergaard, Professor ved Dark Cosmology Center på Niels Bohr Instituttet. Roman Gold, assisterende professor på Syddansk Universitet. Albert Sneppen, kandidatstuderende i Fysik ved Niels Bohr Instituttet på København Universitet. Bo Karl Christensen, filosof og videnskabsjournalist. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Anja C. Andersen er astronom og astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet i København. Hun er modtager af et hav af priser og har skrevet flere bøger. Hun er en aktiv foredragsholder og har medvirket i flere podcast, radio og tv-udsendelser, hvor hun formidler alt det spændende om emnet 'det kosmiske støv'.Fik du ikke hørt del 2 - så finder du den her: https://www.spreaker.com/user/12608923/anja-andersen-del2

Egentlig er det lidt snyd med den titel. For også i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner lortebakterier i din tyktarm, er bare så vanvittigt, at de løb med titlen. For øvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nervesystem. Mens epithelcellerne på tarmens inderside konstant udskiftes. Eller faktisk er de en kopi af en kopi af en kopi. Og når de ikke kan mere, begår de selvmord, dvs. programmeret celledød.Du kan også høre om babys sterile tarmkanal. Og som bonusinfo til dig, der faktisk læser shownotes, kan jeg da lige fortælle, at babys første afføring kaldes mekonium. Den er mørkegrøn og består af slim, galde, hår og afstødte slimhinde- og hudceller, som fosteret har slugt med fostervandet. Mens selve farven skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer. Jeg fortæller også de mere end 20 forskellige hormoner, din krop laver hele tiden. Det er bl.a. insulin, glukagon og adrenalin. Dem jeg fortalt bl.a. om i ET RET SØDT MOLEKYLE  plus i ENERGI TIL 100 BILLIONER CELLER. Du kan også høre om din lever, der ligger godt beskyttet under de nederste ribben foran på kroppen. Til sidst handler det om størrelser. Her kan du f.eks. høre om ægcellen, som er ca. 0,2 millimeter, dvs. en femtedel af én millimeter. Og i linket ovenfor kan du både læse mere om og se billeder af den. Og til allersidst handler det om relative størrelser. Så hvis f.eks. et monosakkarid molekyle har samme størrelse som en bladlus, dvs. én millimeter, ja så vil et mitokondrie til sammenligning være på hele 90 cm. Men også meget mere om det i denne sidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand?Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og især Anja C. Andersen.Den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond  samt Poul Due Jensens Fond. Mens det er H. K. H. Kronprinsen, der er protektor for hele Videnskabsår22.dk.

En gang hvert årti skriver USAs rumforskere en rapport, som de giver til NASA. I rapporten er der en lang liste af anbefalinger til, hvilke planeter det amerikanske rumfartagentur skal sende rumsonder ud til. I denne uge udkom den seneste rapport, og forskerne opfordrer blandt andet NASA til at sende en mission til iskæmpen Uranus, som ikke har været besøgt siden 1986. Forskerne vil også have NASA til at sende en rumsonde til den lille måne Enceladus, som kredser omkring Saturn, og som har et varmt ocean af flydende vand under sin overflade af is. Sonden skal undersøge, om der kan være liv under månens is. Medvirkende: Hans Kjeldsen, professor i astrofysik ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Uffe Gråe Jørgensen, professor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Instituttet. Peter Laursen, Astrofysiker på Cosmic Dawn Center ved Niels Bohr Instituttet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne gang skal vi på en lidt anderledes rejse gennem din krop sammen med sodavanden – plus en rugbrødsmad. Undervejs i dit fordøjelsessystem stopper vi i mavesækken og i dens syrebad, plus tyndtarmen, en muskelcelle med hjælp fra faciliteret transport og til sidst Henles Slynge. Og som så meget andet ender vi til sidst på toilettet...På vores vej møder vi bl.a. carbonsyre og epiglottis . Ligesom du kan høre om, hvordan mavesyre slår de 'dumme' mikroorganismer ihjel. Samt hvorfor det i tyndtarmen er dårligt med 'lortebakterier', mens de er super gode i din tyktarm.For at komme på besøg i muskelcellen, skal vi først lige igennem tarmens væg og dennes firkantede celler. Det kan du høre mere om i podcasten: IKKE FOR MEGET OG IKKE FOR LIDT. Her i cellen bliver aminosyrerne bl.a. sat sammen til proteiner. Mens f.eks. de her motorproteiner, der lidt ligner kyllingeben, ja også de er lavet af proteiner. Mere om dem i denne her YouTube.I cellen bliver bl.a. monosaccharider lavet om til ATP i muskelcellernes ekstra mange mitokondrier. ATP er cellernes batteri-molekyler, som du hvert døgn laver ca. 70-150 kg af. For så at bruge dem igen med det samme...Sidste stop er nyren og Henles Slynge. Her frasorteres bl.a. elektrolytter og vand, så de ikke tisses ud. Du kan se mere om nyren her i denne YouTube. Og det, der er til overs, går til din urinblære. For som så meget andet til sidst at ende i toilettet... Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  H. K. H. Kronprinsen er protektor forVidenskabsår22.dk.

Så er vi nået til endestationen. Nu skal det sodavand, din krop ikke har brug for, afleveres i toilettet. Men først skal det gennem de super flittige nyrer. De filtrerer ca. 180 liter væske hver eneste dag. Til gengæld vejer de blot 150 gr. – dvs. det samme som en ½ økologisk agurk... I nyrerne er der mere end en million bittesmå filtrerings-apparater: nefroner. I hver eneste af dem er der et endnu mindre filter: Glomerulus. Begge to kan du for øvrigt se meget mere om i denne her YouTube.  Men nyrernes nok allervigtigste funktion er dog at fjerne affaldsstoffer. Det er fx ammoniak, der bliver til 'overs', når der sakses proteiner i tarmen. Og filteret fra sendes ammoniak mv. så ud via (bl.a.) din urin. Dine nyrer passer også på de gode næringsstoffer og elektrolytter, der stadig skal bruges. Ligesom de hjælper med til at sikre homøostase; dvs. ligevægt (eller balance). Hvis du vil nørde mere om det, så tjek lige dette site med billeder + viden om nyrerne, urinveje plus Glomerulus og Bowmann's kapsel. Og ellers går turen gennem urinlederen via din urinblære og ned til urinrøret og til allersidst toilettet. Du kan også høre om den blærebetændelse, du kan få, når lorte-bakterier sniger sig ind i urinblæren. Det er derfor, du altid skal huske at vaske hænder med sæbe, når du har været på toilettet! Det er nemlig god hånd-hygiejne.  Tjek også dette billede af tubulus plus denne korte YouTube om Grønlands indlandsis fra Niels Bohr Instituttet. Podcasten er produceret i samarbejde med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet af socialøkonomiske Polykrom Media  samt Anja C. Andersen og Marie Breyen. Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens protektor for Videnskabsår22.dk er H. K. H. Kronprinsen.

Er du klar over, at i din krop er bygget af hele 100 billioner celler ? Og de skal bruge noget energi – helst monosakkerider, men fedtsyrer kan nu også bruges. Først skal de dog lige gennem cellens plasmamembran. Det sker enten ved simpel diffusion eller faciliteret transport.  Celler består mest af cytoplasma, som er lavet af cytosol. Ligesom der inde i cellen er en række specialiserede afdelinger: organeller. Det er bl.a. cellekernen med dit DNA. Og Golgi-apparatet, der lidt ligesom pakkepost flytter rundt på glykoproteiner. Men især skal du høre om ét organel: mitokondrierne = cellernes energifabrikker. De laver hele tiden energi om til ATP, som er en slags batteri-molekyler. Det gør de ved at 'proppe' et fosfat-molekyle på et adenosin molekyle. Og så bliver det til et adenosindifosfat-molekyle = ADP. Når så endnu et fosfatmolekyle 'proppes' på ADP-molekylet, ja så bliver det hele = ATP. I den proces bruges bl.a. en respirationskæde. Mens hele processen kaldes for oxidativ fosforylering.Du kan også høre om 'sjove' motorproteiner, som transporterer store organeller rundt i cellen. De ligner faktisk 2 kyllingeben uden en overkrop. Og hvis du vil nørde endnu mere, ja så lyt f.eks. til denne podcast: Hvad er mitokondrier? Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU  af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.Og den finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Ligesom protektor forVidenskabsår22.dk er H. K. H. Kronprinsen.

Søde molekyler, kanaler ind i celler og kroppens engergifabrikker – det er, hvad du kan høre om i denne lydrejse i menneskekroppen. Og der er smæk på, når monosakkarid molekyler fra fx en sodavand suser rundt i dit blod. De er den mindste form for sukker, der findes. Og i denne lydrejse er de bl.a. på vej til kroppens vanvittigt mange celler. De skal nemlig bruge energi, så du fx kan løbe, cykle og gå – eller 'bare' holde varmen. For med hele 100 billioner celler i din krop, ja så skal der jo energi til at holde den kørende. Men for at der ikke er for mange monosakkarider i blodet, ja så tjekker din lever og bugspytkirtel hele tiden dit blodsukkerniveau. Bl.a. ved at spytte en hormoner ud i blodet. De er bittesmå molekyler, der lidt er kroppens egen chat-besked. Hvis bugspytkirtlen opdager, der er for mange fx monosakkarider i blodet, ja så spytter den fluks hormonet insulin derud. Det kan nemlig sige til en celle, at den skal åbne sig. Men udover at være en slags chat-besked, er insulin også en nøgle til cellen. For den skal åbne sig,  så kan monosakkariderne komme ind og blive til energi. For inde i dine celler er der nogle energifabrikker = mitokondrier. Og de lave monosakkariderne om til en slags batteri-molekyler = ATP. For de virker lidt ligesom batteriet i din mobiltelefon – eller en powerbank. De kan nemlig lagre en masse energi, indtil du har brug for det.Jeg fortæller også om hormonerne glukagon og adrenalin. Og om ghrelin, der gør dig sulten, når det er længe siden, du sidst har spist. Plus lidt om slik og søde sager og en helt masse andet spændende…Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Tjek fx denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! Der er også masser af spændende på videnskabsår22.dk. Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mens H. K. H. Kronprinsen er protektor for hele Videnskabsår22. 

Er Bornholm den danske pendant til Ukraine? Er den danske kirke blevet for frisindet? Var den danske genåbning en fejl? Værter: Camilla Boraghi & Mads Bjerregaard Tidskoder: 01:00-10:00: Niels Bo Poulsen, Institutchef, Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet // Kan Bornholm blive det næste Ukraine? 12:00-17:00: Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår // Bliver børn bange, når de voksne taler om krig? 20:00-30:00: Flemming Splidsboel Hansen, forsker i Global sikkerhed og verdenssyn ved DIIS // Har Putin aflyst krigen i Ukraine 31:00-41:00: Jens Ole Christensen, Præst i Fredens-Nazaret sogn i København // Er den danske folkekirke blevet for frisindet 42:00-52:00: Pierre Collignon, debatredaktør, Berlingske // Kan danske medier ikke holde en debatkultur, hvor der er plads til kvinder?  53:00-01:01:00: Mathias Sonne, Informations korrespondent i Tyskland // Hvor langt vil Tyskland lade Rusland gå, for billig gas? 01:02:00-01:10:00: Peter Laursen - astrofysiker på Cosmic Dawn Center, der er et samarbejde mellem Niels Bohr Instituttet og DTU Space // Om fund af ‘vilde planeter 01:10:00-01:16:00: Joachim B. Olsen, politisk kommentator på EB // FE-skandalen  01:19:00-01:31:00: Mia Kristina Hansen, formand i SIND // Lader sundhedsmyndighederne dig i stikken, hvis du har en psykisk diagnose og er misbruger? 01:32:00-01:51:00: Henrik Ullum, direktør SSI // Ved SSI bedre end Nobelprismodtager og førende amerikanske epidemiologer 01:52:00-01:59:00: Oscar Rothstein, Afrika-journalist på DanWatch // Frankrig trækker soldater ud af Mali

Arbejdernes Tillægspension, som vi alle skal betale til, investerer pengene i kulsorte energivirksomheder. Faktisk arbejder nogle af virksomhederne på at finde og udvinde flere fossile brændstoffer, selvom den grønne omstilling er på alles læber. Værter: Cecilie Lange og Alexander Wils Lorenzen.00.00-16.33: Vores alle sammens pensionspenge i ATP er investeret i kulsorte energiselskaber, det fortæller Joachim Kattrup, Sustainable Finance Researcher hos Mellemfolkeligt Samvirke.16.33-24.28: ”Det er paradoksalt, at ATP stadig investerer så mange penge i olie, kul og gas.”Det mener Helena Udsen, klimaaktivist i Den Grønne Studenterbevægelse og medicinstuderende. 24.28-34.41: Det er problematisk, at ATP investerer i fossile brændsler, det siger Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.38.38-48.50: Regeringens politik med at tvangsfjerne er lavet uden evidens. Det siger Signe Hald, forskningsprofessor og souschef hos Rockwool Fonden.48.50-53.51: 320.000 hustande får hjælp til at betale deres høje varmeregninger. Vi ringer til Henrik Hald i Bjerringbro for at høre, om han nu er en glad varmekunde?56.27-1.12.29: Jamilla Western siger, at hun oplevede racisme fra andre elever på Rejsby Europæiske Efterskole under hele sit ophold. Vi taler med hende og forstander på skolen Karsten Friis.1.12.29- 1.28.38: Det er ikke i orden, at der bliver delt billeder af en privat frokost på en restaurant på sociale medier, siger Jes Dorph Petersen, der er en af mændene på sidste uges mest omdiskuterede billede.1.28.38-1.38.53: Politiet har beslaglagt mere end 25 millioner ulovligt producerede cigaretter i en illegal cigaretfabrik i Aulum. Reporter Malte Houe besøger fabrikken og taler med naboerne.

Hvad betyder videnskab for samfundet, for økonomien, sundheden, sikkerheden, miljøet og vores velfærd i det hele taget? Hvorfor er det umagen værd at poste flere penge i forskning, og har man ikke snart fundet ud af hvordan naturlovene fungerer? Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ind til Niels Bohr Instituttet for at tale med astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi Anja C. Andersen.

Denne gang er der faktisk gået liiiidt lort i den. På vores rejse med sodavanden er vi nemlig nået til tyktarmen. Her bliver de allersidste 'besværlige' kulhydrater (fibre) sakset i mindre dele. Ligesom lymfesystemet hiver den sidste væske ud. Og tilbage er der nærmest kun lort – plus ekstremt mange bakterier…Mens enzymer sakser kulhydraterne i din tolvfinger- og tyndtarm, ja så er det bakterier, der gør dét i tyktarmen. Det sker i en proces kaldet fermentering. Dvs. at tyktarmens bakterier sakser under anaerobe, dvs. iltfri forhold. Og det er lige præcis sådan, bl.a. smørsyrebakterierne gerne vil ha' det. Det er nemlig dem, der sakser kulhydraterne til smørsyre. Hvilket du bare skal være super glad for! Smørsyre hjælper nemlig både dine epithelceller med at dele sig. Ligesom man regner med, at smørsyre hjælper dig mod at få kræft. Derfor er det altså rigtigt, når du får af vide, at du skal spise dine grøntsager – f.eks. gulerod, broccoli og selleri. Det er bl.a. fra dem, du får de her ‘besværlige' kulhydrater. Som altså er dem, der bl.a. bliver til smørsyre. Men også meget mere om det i podcasten...Det var for øvrigt den danske forsker og anatom Bartholin, som opdagede  menneskets lymfekar.  Tjek evt. dette fantastiske og lidt uhyggelige billede fra 1650'erne – fra en obduktion af to forbrydere. De blev begge henrettet efter et måltid, så lymfesystemet var ekstra fedtholdigt. Som vanligt er podcasten produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og Anja C. Andersen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du vil nørde med det, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er både produceret af Børne- & Undervisningsministeriet og super spændende! Ligesom hun på videnskabsår22.dk bl.a. har skrevet om kometer. Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mens H. K. H. Kronprinsen er protektor for hele Videnskabsår22; tak for det!

Broer lukker, togtrafikken indstilles, færger holder op med med at sejle. Og så bliver der lagt lange lyserøde vandtuber og tonsvis af sandsække ud langs de danske kyster. Stormen Malik truer med blæst, høj vandstand og stormflod - hvor havet vil trænge ind i vores hjem. Men der sker ikke rigtigt noget - katastrofen udebliver. DMIs beregninger holder ikke, og Malik bliver en slags storm i et glas vand. Men vandet skal nok komme - det er bare et spørgsmål om tid før, at vi i Danmark må opgive havudsigten. Det fortæller klimaforsker ved Niels Bohr Instituttet, Aslak Grinsted. Vært: Simon Stefanski.

Velkommen til tyndtarmen! Denne gang er der virkelig gang i fordøjelsen. Nærringstofferne skal sakses endnu mindre, så de helt rigtige  molekyler fra aminosyrer, monosakkerider og fedtsyrer kan komme ud i blodet.  Hvilket de så  bruger en nøgle til. Ligesom det gerne skal være sådan – ikke for meget og ikke for lidt…Egentlig starter tyndtarmen med tolvfingertarmen. Men den har du forhåbentlig hørt om i TARMENS FINURLIGE FOLDER.  Derfor er vi nået til den anden og midterste del: hungertarmen (jejunum) samt tredje og sidste del: krumtarmen (ileum). Tjek evt. også dette billede , hvor du kan se det alt sammen. Plus evt. dette med et tværsnit af tyndtarmen. Du kan også høre om fordøjelsesenzymernes arbejde med netop at sakse til de mindre molekyler. Om slim fra de Brunnerske kirtler(glandulae duodenales), peristaltiske bevægelser, villi og mikrovilli. Om Chylomichroner (mere på dette billede). Samt om selve overførelsen af aminosyrernes, monosakkeridernes og fedtsyrernes molekyler til blodet. Og meget mere…Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! Ligesom hun på videnskabsår22.dk bl.a. også har skrevet om Sorte Huller. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, ja så snakker Anja endnu mere om stjernestøv i denne YouTube fra Københavns Universitet. Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mens H. K. H. Kronprinsen er protektor for hele Videnskabsår22, så tak for det!

Vi er nået til  tyndtarmen. Eller dvs. den første del – nemlig tolvfingertarmen. Først skal jeg lige kæmpe mig igennem den nedre mavemund: Pylorus, som den hedder på latin. Den, kan du se et billede af her i et wikkiopslag. Tolvfingertarmen er de første ca. 25 cm af din tyndtarm. Altså, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men fordi den er super foldet, vil den faktisk blive ca. dobbelt så lang, hvis du hev i den. Det, kan dog næppe anbefales... Indeni har den en masse store folder: villi , hedder de. Og inden i dem er der endnu flere små folder (nærmest frynser), som hedder mikrovilli.  De er nemlig mikroskopiske små. Dem, kan  du se på denne gamle tegning, hvor du også kan læse mere om dem (på engelsk!)Tolvfingertarmen har ret meget at se til. Den skal nemlig både sørge for at neutralisere syren fra mavesækken, så der ikke går hul på tarmen. Det – og pH-skalaen – forklarer jeg mere om i podcasten.  Ligesom den skal fordøje den mad, du spiser i løbet af dagen. Sodavanden derimod skal ikke fordøjes...Du kan også høre om galdeblæren , galde  og bugspytkirtlen. Samt om de Brunnerske kirtler, som kan udskille en slags basisk slim, som bl.a. indeholder bikarbonat. Ligesom du kan høre om bilirubin  og forskellige former for amylase – bl.a. bugspytamylase , som er emzymer, der 'sakser' sukker i mindre dele. Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med  Anja C. Andersen og Marie Breyen.  Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Tjek lige linket, hvor hun fortæller om det, i en YouTube produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet! Og på videnskabsår22.dk kan du bl.a. se en YouTube med Vera på Energimuseet.Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden , Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  H. K. H. Kronprinsen er protektor for Videnskabsår22. Så, tak for det!