Nils Thorsens bedste

Som barn var han tænksom og sky, en melankolsk iagttager af de andres verden. Resten af livet har været et langt forsøg på at skrive afstanden bort. Forfatteren og filosoffen Villy Sørensen er den store tænker i dansk åndsliv, men privat stadig genert som en skoledreng.Bragt i Politiken 19. oktober 1997.

Fri bliver man med et snuptag. Ved at slippe egoet og møde verden upersonligt. Ikke ved at føle. Og slet ikke ved at stikke snuden i sin barndom, mener musikeren og forfatteren Peter Bastian, der hele sit liv har stræbt efter berømmelse, men da den endelig kom, gjorde den ham bitter. Vi gik på jagt efter den lille Bastian, han selv gør alt for at slippe.Bragt i Politiken 29. oktober 2000.

I film efter film har han vist os, hvordan uskyld og skyldbevidsthed løber sammen i ungdommens skrøbelige møde med verden. Den ulykkelige kærlighed har han skildret tættere end nogen. Men sit eget livs tragedie har han været tavs omkring i tre årtier. I filmen ’ Sorg og glæde’ fortæller Nils Malmros nu om dengang, hans kone i en psykose tog livet af deres lille datter. Men filmen handler hverken om skyld eller tilgivelse. Den handler om kærlighed. Og måske også om endelig at blive voksen.Bragt i Politiken 2. november 2013.

Da Knud Romer var 36 år, slog han sig selv ihjel. Og begyndte forfra. Flygtede fra sit evighedsstudium i kælderen til forældrenes hus. Blev reklamemand med topgage og babyblåt jakkesæt. Og gik til i stoffer, alkohol og møg. Livet igennem har han balanceret mellem finkultur og fordærv. Indtil hans mor døde og omsider slap sit tag i ham. Trykt i Politiken

Bodil Jørgensen er blevet to ting i sit liv, som egentlig var utænkelige: skuespiller og skilt. Der rettede hun sig undtagelsesvis kun efter sit eget hoved. Ellers har hun haft svært ved at sige nej. Til avisbude, fulde folk og forelskede gamlinge. Livet er så stor en gave, at det er for lille et projekt at gå at sige fra, mener skuespilleren, der selv har fejlet flere gange. Men det er ikke altid, at man falder nedad. Trykt i Politiken

I flere generationer havde familien Arnoldi kæmpet sig op og ud af fattigdommen. Nu manglede kun det sidste lille trin, og det skulle Per bestige. Alt i familien var indrettet på, at han skulle være læge. Men det stædige enebarn var ikke bygget til alvor og ambitioner. Slet ikke andres. Han er ude af stand til at lytte, siger han. Men verdensmester i at rejse sig og gå. Og så gik han. Trykt i Politiken

Tidligt i livet opgav digteren – og nu også lederen af Forfatterskolen – Ursula Andkjær Olsen at bruge sproget til andet end pjank og lavpraktiske beskeder. Telefoner undgik hun i årtier, og ung har hun aldrig været. Men sådan er det måske, når man er opdraget til altid at gøre sig umage og hellere afstår end skuffer. Eller også er det måske bare endnu en historie, vi fortæller for at få alting til at gå op. Trykt i Politiken

Hendes far var kommunist. Selv tog hun turen fra arbejderklasse til samfundets top. Begyndte som ”Vesterbros prinsesse” og endte som ”Dansk politiks snedronning”. I sine erindringer fortæller Ritt Bjerregaard om en ukuelig fars pige, der fuldendte familiens klasserejse og som en af de første kvinder brød igennem glasloftet. Uden at give sig. Hverken politisk eller på beslutningen om at leve i et åbent ægteskab uden børn. Trykt i Politiken

Fem år gammel blev Ryszard smuglet ud af ghettoen i en kurv kartofler. De voksne måtte vælge, hvilken af de to brødre, de ville redde. Lige siden har han prøvet at fortjene sin skæbne. På flugt – først fra nazisterne, siden fra kommunisterne. Efter et halvt liv i Danmark er han stadig svær at lokke frem i lyet. Danskerne har ingen rigtige problemer, siger han. Derfor plager vi os selv med lykken. Men det er ikke den, livet handler om. Trykt i Politiken

Kaptajnen, forfatteren og fænomenet Troels Kløvedal var dødeligt syg af als, da Nils Thorsen mødte ham. Han kunne hverken spise, trække vejret eller tale. Skrive kunne nu stadig. Nils Thorsen forspildte i sin ungdom en chance for at møde kaptajnen, men tog i november 2017 revanche ansigt til ansigt i et usædvanligt interview med mundtlige spørgsmål og iPad-svar. Trykt i Politiken 3. december 2017.

Livet leves i punkter. Resten er historie, vi finder på, siger lederen af filmskolens manuskriptuddannelse, Mogens Rukov, der selv hader at blive fortalt. Hans egne historier handler om en morsyg, begavet duksedreng. Om længsel efter kvinder. Om druk. Om 30 års skriveblokering. Og om at indføre dogmeregler i sit liv.Trykt i Politiken 26. november 2000

Lars von Trier er strengt opdraget. Af sig selv. For ingen andre ville. Alt det ansvar hans frisindede mor lod ligge, samlede han op, og læste sine lektier i smug, fordi hun fandt skolens disciplin borgerlig. Den frie opdragelse gjorde ham frygtlæs over for autoriteter og overbevist om egne evner, men skrækslagen for alt, der lå uden for hans kontrol. Fra diverse sygdomme og til atomkrig.Trykt i Politiken 17. maj 2009

Livet skal ikke bare lykkes. Man skal også tage imod det. Og det er det allersværeste, siger Johannes Møllehave. Alt hvad man lukker sig om, bliver dæmonisk, mener præsten og forfatteren, der selv har haft en drabelig dæmon at slås med, fordi han ikke ville kendes ved sin stærke seksuelle drift. Nu ved han, at det er den, der driver ham.Trykt i Politiken 25. juli 1999

Ghita Nørby blev en hel skuespiller, årtier før hun blev et helt menneske. Opdraget som den søde, artige pige, hendes dominerende mor ønskede sig. I stedet for den sprælske, fysiske pige, hun var. Så naturligt blev det for hende at se verden igennem sin mors øjne, at hun har været et uselvstændigt menneske i det meste af sit liv og først rigtig blev sig selv, da andre så hende for det, hun også var.Trykt i Politiken 7. juni 2009

Ensomheden er flyttet ind på Borgbjergsvej. Men den må dele pladsen med en livskraftig, lille landsfader, der åbenbart aldrig bliver færdig med at lære. Nysgerrighed har drevet Anker Jørgensen afsted. Fremad og opefter. Han begyndte livet som forældreløs arbejderdreng og endte som statsminister i Danmark. Uden egentlig at ville det. Han har altid bare ’gerne villet være med’.Trykt i Politiken 19. juli 1998

Først åbner verden sig i en rus af smerte, leg og lykke. Til sidst snører den sig sammen igen. Og midtvejs må man vække sig selv for ikke at overse underet, siger forfatteren Klaus Rifbjerg.Trykt i Politiken 11. december 2011

Hun er kendt som landets dygtigste videnskabsjournalist og har fået priser på stribe for sit arbejde. Men hvad nytter det, når man hellere ærgrer sig over sine nederlag end fejrer sine sejre? Selv mener hun, at arv former os stærkere end opvækst. Men hvornår blev Lone Frank sig selv? Fra fødslen eller i selskab med sine tragiske forældre?Trykt i Politiken 16. august 2014

Få har skilt sig ud som Suzanne Brøgger. Og i den grad insisteret på at være sig selv. Med store hatte, erotiske eksperimenter og kritik af tosomheden. Men i virkeligheden var det andres drømme, hun udlevede. Suzannes mor var skuffet over sit liv og forsøgte jævnligt selvmord. Men datteren kunne give hende revanche, mente hun. Ved at blive en fri kvinde. Og frem for alt: en personlighed.Trykt i Politiken 3. september 2006

Mennesket husker intet klart. Vi er tilstande, der blæser gennem livet. Nye mennesker hver dag. Kun ved at fortælle vores historie får livet sammenhæng, siger den svenske forfatter Kerstin Ekman. Hendes egen historie er brudt sammen flere gange. Da hun som ung ikke kunne folde sig ud, og senere da hun blev skilt, opereret og ikke kunne få børn. Kunsten er hver gang at fortælle en ny historie.Trykt i Politiken 11. oktober 2003

Endelig skal den gamle kongelige skuespiller fortælle sin historie. Om tabet af en forgudet far og sin livslange kamp med sceneskræk. Om kilderne til sit berømte talent og sit berygtede temperament. Kort sagt: om tilblivelsen af det menneske, som i seks årtier så mesterligt har givet sig ud for andre. Tror journalisten. Men Jørgen Reenberg er ingen bydreng og render ikke ærinder i sin fortid for nogen. I øvrigt har han sin egen mening om, hvordan et jubilæumsinterview skal forløbe.Trykt i Politiken 17. maj 2008.