Du lytter til Politiken

Der ikke nogen eller noget, der kommer ud af ingenting. Det gør det dansk band Aphaca heller ikke, selv om det måske virkede sådan for et års tid siden, da de pludselig var over det hele. Men hvis man havde haft ørene helt tæt til den københavnske undergrund ville man vide, at Bertram Ask Plauborg, Bertil Engberg Nielsen, Noah Elias Rasmussen og Rumle Hueg Kærså nok er unge, men at de har været på vej i et stykke tid. Fra den mindste lille scene på deres egen skole til de allerstørste i kongeriget. Nu er deres tredje album ude, og i løbet af året vil de spille deres musik på hundredtusinder af mennesker over hele landet. Og dem, der møder op, vil høre sange fra et helt særligt sted. I dag taler jeg med Politikens musikskribent Pernille Jensen om Aphaca. Om en generation, der kæmper for et fællesskab de mistede, da de var på vej ud i livet. Om bløde værdier i en hård verden og om en kamp for at nå at leve, når det går virkeligt stærkt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste leder, blev i weekenden dræbt efter makkerparret Netanyahu og Trumps fælles angreb på Iran. I hovedstaden, Teheran, gik mange iranere på gaden i jubel over at være sluppet af med den brutale despot, som har slået tusinder af demonstranter ihjel, mens de protesterede over hans benhårde regime. Andre iranere sørgede offentligt over at have mistet deres religiøse og politiske leder og samledes i gaderne med iranske flag og billeder af Khamenei for at begræde hans død. Trump har opfordret iranerne til at gå imod præstestyret – men er det på nogen måder realistisk, at krigen kan føre til et demokratisk ledet Iran? Eller vil præstestyret bare erstatte Khamenei med en ny tyran? Det fortæller Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow om i det her afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvor han også sætter ord på den dybe splittelse, der hersker i det Iran, der nu (igen) er i krig med USA og Israel – en krig, der breder sig til andre lande i Mellemøsten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Podcasten blev første gang sendt d. 30. juni 2025. Engang var Irans øverste åndelige leder Ali Khamenei en ung rebel, der satte sig op imod undertrykkerne. Nemlig Shahens enevældige – amerikansk støttede – og socialt dybt uretfærdige styre. I dag er han – for os i Vesten – næsten mere et billede end et menneske med sit lange hvide skæg og den høje turban. Arketypen på en iransk ayatollah – selve ansigtet på årtiers indædt og brutal religiøs undertrykkelse. Men der er meget i Iran, vi ikke forstår. Og hvis vi bare ser Khamenei som den sidste kustode i revolutionens vaklende museum, overser vi noget vigtigt. Det mener dagens gæst i 'Du lytter til Politiken’, Shahin Aakjær, der er forfatter, kandidat i Mellemøststudier og halv iraner. Lyt med og bliv klogere på, hvorvidt Israels og USA's angreb kan give Khamenei en ny chance for at vække den gamle fortælling om Vestens forbrydelser imod Iran til live igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mette Frederiksen står midt imellem magten og ingenting. Fem dage inde i en valgkamp, der kan give hende en tredje periode som statsminister. Vi kender hende godt, men måske ved vi ikke, hvem hun er. Hun kom fra venstre og trak sit parti mod højre. Hun er rebellen, der gik imod partilinjen og endte som en stærk, styrende statsminister. Hun har kæmpet mod stormagter på den internationale scene, nu skal hun slås for Lilleskolen på de danske gågader. Det kan lyde som om, Mette Frederiksen er mange ting. Men hun er først og fremmest en ultimativ politiker - på godt og ondt, siger ansvarshavende redaktør på Altinget, Jakob Nielsen. I dagens afsnit fortæller han om politikeren, der igen griber ud efter magten. Og hvad hun egentlig vil bruge den til.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I anledning af valgudskrivelsen udkommer vores politiske podcast 'Sådan er politik' her. Få historien om en regering, der kom dårligt fra start, snublede i Bededag, blev rystet af NATO-rygter og mistede en topminister længe før sin første fødselsdag. Men alligevel har nået en hel del. SVM-regeringen blev aldrig elsket, mest tålt og særligt når den store verden truede Danmark. Politikens Elisabet Svane fortæller om en regering, der holdt sammen og blev ledet af ministre, der nu fører valgkamp mod hinanden. Hør vores podcast ’Sådan Er Politik’ Vært: Bo Søndergaard Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Marie Møller Maschoreck og Inge Høeg Redaktør: Nina Kragh Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trumps tale til nationen - State of the Union - var lidt af et stykke politisk teater, som vi kender det fra USA's præsident, hvor både pral, usandheder og løfter om en gylden fremtid strømmede ud. Men gjorde talen overhovedet det, den skulle? Greb Trump den chance en præsident har en gang om året for at tale til det amerikanske folk? Står han og hans parti bedre nu, end de gjorde, da han gik op foran mikrofonen? Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' Rasmus Sinding Søndergaard om, der er seniorforsker på DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier).See omnystudio.com/listener for privacy information.

Næsten en halv million mennesker har mistet livet, mange flere er blevet såret, og over hele Europa lever ukrainere som flygtninge, langt fra deres hjem. Krigen har tvunget Danmark og Europa til at vælge våben over velfærd. Vi har ikke længere råd til ting, vi gerne vil have, fordi vi er nødt til at købe os til mere sikkerhed. Og den alliance, der skulle holde os trygge under Den Kolde Krig faldt fra hinanden, da der faktisk begyndte at regne missiler ned over en hovedstad et lille døgns kørsel fra Danmark. Det kan alt sammen være svært at begribe. Men i dag taler 'Du lytter til Politiken' med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner og spørger ham, hvad vi skal forstå om krigen i Ukraine, der nu er gået ind i sit femte år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump er USAs præsident, ikke landets konge. Det burde ikke være nødvendigt at skrive. Men Trump selv har leget med tanken, og for et år siden fejrede han en politisk sejr ved at skrive “Længe leve kongen” på Truth Social. Hertil videredelte Det Hvide Hus opslaget med en illustration af Trump, der bærer en krone. Derfor var der meget på spil, da USA's Højesteret fredag fældede dom over Donalds Trumps toldsatser. Og da Trump tabte, var overraskelsen til at fornemme hos præsidenten. For det er jo ham selv og hans partifæller, der har udnævnt seks af de ni dommere. Så hvorfor gik Højesteret imod Trump, og hvad betyder det for magtbalancen i USA? Det forklarer USA-korrespondent og uddannet jurist, Marcus Rubin, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikere taler aldrig om at hæve skatten på ejerboliger. For halvdelen af familien Danmark bor i sådan nogen. Og det kan de nok også godt selv huske, når de går ned og stemmer. Så hvad får udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til pludselig at løbe helt hen til klippekanten, læne sig ud og tale højt om, at man måske skulle indføre en skat på fortjenesten, når man sælger sit hus eller sin lejlighed? Og så oven i købet i et valgår? Og hvad er det egentlig, der er så skidt for os allesammen, at ejerboliger især i København stikker af i pris? Det spørger 'Du lytter til Politiken' Per Thiemann, Politikens økonomiredaktør, om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge begyndte en historisk retssag i Næstved, hvor overlevende og pårørende til ofrene for den dødelige færgebrand på Scandinavian Star søger erstatning fra Søfartsstyrelsen - nu næsten 36 år efter 159 mennesker mistede livet på havet mellem Oslo og Frederikshavn i 1990. Derfor genudsender vi første afsnit af vores podcastserie 'Scandinavian Star - Kampen for at få svar', som vi udgav i 2020. Serien er fortalt af undersøgende journalist Lars Halskov og produceret af Jonas Schrøder-Andreasen. Hør resten af afsnittene her: https://politiken.dk/podcast/art7743753/Scandinavian-Star-kampen-for-at-f%C3%A5-svarSee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Som led i vores efterforskning har vi anholdt en mand i 60’erne fra Norfolk mistænkt for embedsmisbrug.« Da den knastørre sætning fra Thames Valley Police ramte den britiske offentlighed torsdag, var det engelske kongehus officielt i frit fald. For manden i 60'erne, der var anholdt, var Andrew Mountbatten-Windsor, tidligere kendt som Prins Andrew. Den engelske konge Charles' lillebror. Og nu altså hentet i en politibil og kørt væk som en simpel forbryder. Andrew Mountbatten-Windsors nedtur begyndte, da prinsen blev en del af skandalen omkring den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein, der nu har kostet ham hans titel og hans frihed. Men hvem er Andrew Mountbatten-Windsor, og hvordan endte han på bagsædet af en politibil? Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' journalist og forfatter Lone Theils om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er historien om en af verdens rigeste mænd. Om en mand der engang var fremtiden og forstod, hvordan internettet ikke kun var en mangesporet motorvej for informationer, ideer og kommunikation, men også verdens største købmandsbutik. Jeff Bezos blev en af dygtigste købmænd derude. Og en dag købte han så en af USAs og verdens fineste aviser. Washington Post vil være lyset i verden, for som avisens motto siger, så dør demokratiet i mørket. Og Bezos lovede at skrue op for lysstyrken. Indtil han for nogle uger siden fyrede en tredjedel af medarbejderne i noget, der bliver beskrevet som et drab på avisen. Med fyringsrunden fuldendte Jeff Bezos en forvandling fra håbefuld tech-pioner til noget der ligner en superkapitalistisk Trump-støtte. I dag taler 'Du lytter til Politiken' med kulturjournalist Lars Eriksen om Jeff Bezos. Og om alle os, der har gjort ham til den han er.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da det amerikanske justitsministerium lagde millioner af dokumenter om Jeffrey Epstein på nettet, begyndte jagten på de kendte mennesker, der havde sværmet om den dømte seksualforbryder, dem der havde besøgt ham på han ø, dem der havde fløjet med hans privatfly, dem der smilede på billederne sammen med ham – og på dem Epstein havde skaffet kvinder til. Og der var masser af navne på både kongelige, politikere, milliardærer og kunstnere. Men der var nogle navne, der manglede: kvindernes navne. De var en ‘hun’ eller en ‘hendes’ i en mail, eller en nøgen krop på et fotografi, hvor hovedet var dækket af en sort kasse. Sine Plambech har forsøgt at forstå, hvem de navn- og ansigtsløse kvinder er. Hun er seniorforsker på DIIS og har i mere end to årtiet arbejdet med menneskehandel og sexarbejdere. For på en måde er de rige og magtfulde mænd ligesom alle andre sex-kunder, men på ét punkt er de helt anderledes. Hør hvad vores gæst, Sine Plambech, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' har fået øje på i Epstein-filerne. See omnystudio.com/listener for privacy information.

For et år siden stillede J.D. Vance sig foran en mikrofon i München og leverede det, som Politikens Europakorrespondent, Karin Axelsson, kalder talernes 11. september. For da USA's vicepræsident gik ned fra scenen på den årlige sikkerhedskonference, stod det klart, at der var et før og et efter hans hårde melding til et chokeret Europa.I år sendte amerikanerne så en diplomat. Han udtrykte sig mere diplomatisk. Og bagefter klappede Europas diplomater pænt af talen. Men hvad betød det egentlig, det udenrigsminister Marco Rubio sagde? Var det bare høflig snak? Vil USA kun være venner med os, hvis vi bliver et kontinent af mini-MAGA-lande? Og tror europæerne nu på, at amerikanerne vil dem det godt?Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' Karin Axelsson om. Og for at få svaret må vi en tur tilbage til München for et år siden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan I huske Elon Musk? Ham der ville bruge en motorsav til at skære i det amerikanske statsapparat så hans bedste ven Donald Trump kunne få styr på USA. Han er videre nu, for han har en plan, der skal redde ikke kun USA, men hele verden. For vi er ved at løbe tør for en helt bestemt ting, vi ikke kan undvære. Og løsningen ligger ude på den anden side af Jordens atmosfære. I rummet, som Elon Musk er ved at gøre til sit eget. Hvordan det hænger sammen, og hvorfor vi både skal være imponerede og nervøse over det, der foregår, er emnet i dagens 'Du lytter til Politiken', hvor gæsten er Politikens internationale kommentator Michael Jarlner.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skulle have været så godt, men nu går det faktisk skidt for den britiske premierminister Keir Starmer. Han har kun siddet på posten i halvandet år, men han har med en politiske kommentators ord fået “en ung regering til at se gammel ud”. I stedet for at rydde op efter Brexit og mange år med konservative premierministre, slås Keir Starmer nu imod møgsager og dårlige meningsmålinger - og for sit politiske liv. I denne uge blev han så udsat for noget, der lignede et kupforsøg, efter en af hans betroede medarbejdere dukkede op i Epstein-sagen. Så hvordan gik det så hurtigt galt for Starmer? Og hvad skal han gøre for at redde sin karriere, sit parti og landet? De spørgsmål sender vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ videre til journalist og forfatter Lone Theils, der i mange år har fulgt britisk politik.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En aften i oktober 2025 skriver Peter sammen med en kvinde fra North Carolina. De har fundet hinanden på hjemmesiden ChitChat, og ret hurtigt kommer samtalen ind på sex. Kvinden, der kalder sig Amelia, spørger Peter, om han vil sende et billede af sig selv. Peter tøver, men ender alligevel med at sende hende et dickpic. Straks efter får han en isnende besked. Der står I’VE GOT YOU. Peter er kommet i kløerne på en udenlandsk sexafpresser. Og i den her episode fortæller Peter sin historie og om den aften, han blev svindlet for flere tusind kroner. Samtidig dykker journalisterne ned i, hvor stort et problem sextortion er på globalt plan. I den nye podcastserie 'Cyberslaverne' jagter Thomas Foght fra Jyllands-Posten og Sebastian Stryhn Kjeldtoft fra Politiken de mennesker, der afpresser uskyldige mennesker som Peter – og de reelle bagmænd, der står bag svindlen? Historien: Thomas Foght og Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Tilrettelæggelse: Lea Katrine Dam og Jonas Schrøder-Andreasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Christoffer Guldbrandsen er dokumentarist og har lavet film om Mogens Lykketoft, Anders Fogh, Ny Alliance og krigen i Afghanistan, der viste os dansk politik, som vi aldrig havde set det før. I 2023 udkom han med A Storm Foretold’, der viste os indersiden af Donald Trumps verden. Nu er Christoffer Guldbrandsen i Grønland, hvor truslen fra det nye USA ikke vil gå væk. I dagens afsnit fortæller han om de dage, hvor truslen fra amerikanske soldater føltes allermest virkelig, og om hvorfor Trump og amerikanerne tror, at man bare kan tage et andet land.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvert år samles familien USA foran deres skærme, når amerikansk fodbold slutter sæsonen af med Super Bowl. Udover, at der skal findes en vinder, er der et andet højdepunkt, som med garanti giver noget at tale om - nemlig underholdningen i pausen. Og ikke mindst i år, hvor det var musikeren Bad Bunny, der fik mikrofonen. For valget af en puertoricaner, der har kritiseret Donald Trumps ICE-agenter, blev set som en hård kritik af præsidenten, og MAGA-bevægelsen svarede igen ved at lave sit eget pause-show med fuldfed patriotisme og gudfrygtig countrymusik. I dagens afsnit fortæller Politikens musikredaktør Simon Lund, hvordan Super Bowl 2026 både blev en kamp mellem Seattle Seahawks og New England Patriots - og et opgør mellem Bad Bunny og Donald Trump. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske forbinder mange Donald Trump med en kaotisk præsident uden en plan, der er styret af impulser. Men noget tyder på, at det ikke helt er tilfældet. Der findes nemlig en drejebog, som inden valget i 2024 har ligget klar til Trump. Den hedder Project 2025 og er udarbejdet af en konservativ tænketank. Men den kendte Trump intet til, sagde han under valgkampen. Læser man drejebogen et år efter, er det tydeligt, at Trump har gjort mange af dens ideer til virkelighed. Politikens Jeppe Dong Abrahamsen har læst de 922 sider i Project 2025 og fortæller i dagens afsnit om, hvordan meget tyder på, at Trump nøje følger en politisk plan.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste af os har nok hørt om digital kærestesvindel. Det kan have store konsekvenser for de mænd og kvinder, der bliver lokket til at tro, at den store kærlighed venter i den anden ende af en digital forbindelse. Men faktisk er det menneske, der sidder i den anden ende og svindler tit også et offer for blandt andet menneskehandel, tvang og muligvis tortur. Alt sammen orkestreret af bagmænd fra den kinesiske mafia. Sammen med Jyllands-Postens Thomas Foght har Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft gravet i den brutale milliardindustri, som onlinesvindel er blevet. I dagens afsnit fortæller Sebastian om projektet og om hans besøg til svindelfabrikkerne samt det luksuriøse gangsterpalads, hvor bagmændene har boet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Frank Hvilsom er journalist på Politiken og har i mange år skrevet om bander og kriminalitet. I tirsdags sad han i Københavns Byret og så to unge svenske mænd få terrordomme på 12 og 14 års fængsel for at have kastet håndgranater mod Israels ambassade i Danmark. Det er ikke nemt at forklare, hvorfor de gjorde det – men for at forstå hvad der skete, har vi Frank Hvilsom med i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken', som har talt med nogle af de unge, der er endt i banderne og hørt om at leve i den parallelle virkelighed uden for den svenske. Et sted hvor det giver mening, at en dreng på 11 år bliver en del af et netværk, der fem år senere betaler ham for at tage til København med en taske med fem håndgranater og en besked om at kaste dem mod en bygning i Hellerup, hvor mennesker ligger og sover.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem er den minister, nogle er begyndt at kalde ICE-Barbie? Hun hedder Kristi Norm og er minister for håndhævelse af immigrationslovene i USA. Hun hjælper altså Donald Trump med at indfri et af hans vigtigste valgløfter - nemlig at fange og deportere tusindvis af indvandrere. Men på kort tid har hendes berygtede ICE-korps dræbt to civile amerikanske statsborgere, som i manges øjne ikke udgjorde nogen alvorlig trussel. Derfor vakte opsigt, da hun samme dag, som ICE-agenter havde skudt og dræbt den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti på gaden i Minneapolis, stillede sig op foran pressen og erklærede, at Alex Pretti var en terrorist, der ville angribe agenterne, som dræbte ham i rent selvforsvar. Så hvordan er Kristi Noem endt i Trumps loyale inderkreds? Og hvad siger det om det hold, præsidenten denne her gang omgiver sig med i Det Hvide Hus? Det svarer Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang på i dagens afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad var det egentlig, den amerikanske rigmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein kunne? Hvad var det, der satte ham i stand til ikke bare at manipulere helt unge piger til at tjene som en slags sexslaver for ham og hans rige, berømte og magtfulde omgangskreds? Og hvad fik præsidenter, milliardærer og kongelige til at sænke paraderne og betragte ham som en ven? Det er spørgsmålene, som presser sig på, efter en række kendte navne er dukket op i den seneste bunke af Epstein-filer, som det amerikanske justitsministerium har offentliggjort. Et af navnene er Mette-Marit. Den norske kronprinsesse, som har skrevet en stribe varme, nærmest flirtende e-mails til Jeffrey Epstein. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor hun vidste, at han var en dømt seksualforbryder. Og det har kastet det i forvejen ramponerede norske kongehus ud i sin måske alvorligste krise. Men hvad ville Epstein egentlig med sine berømte venner? Og hvad ville de med ham? Det spørger 'Du lytter til Politiken', forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien Lone Theils om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske du har mærket det: at der er sket noget med de sociale medier. Eller nærmere at der er sket noget med dig og hvordan du selv har det med den tid, du bruger på Facebook, Instagram, Tiktok og Snapchat. Rigtig mange siger, at de gerne vil forlade de sociale medier. Og nogen mener ligefrem, at de sociale medier, som vi kender dem, ligger for døden. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' tager vi med Politikens Camilla Stockmann på en tidsrejse tilbage til 2007. Til dengang Facebook blev allemandseje og videre op gennem de sociale mediers nu 18 år lange, omskiftelige liv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi taler helst ikke om selvmord. Hverken når man mister til det eller har tanker om det. Men faktisk kan det være med til at redde liv at tale om selvmordsforsøg, de bliver fortrudt. Og det var netop det, der skete for Wilfred Poulsen, da han en junimorgen i 2022 gik ud på en bro, fast besluttet på at tage sit eget liv. For ham blev et tilfældigt møde med to brødre forskellen på hans liv og død. Tre år senere tog journalist på Politiken Line Vaaben sammen med Wilfred ud for at møde de mennesker, der reddede hans liv den dag i 2022. Hør deres møde her. Produceret af Peter-Emil HornemannSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Ditte Giese døde i mandags efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 48 år gammel og efterlader sig sønnen Alfred på 15 år. Hun var en kvinde, mange følte, de kendte. Følelsen for dog ikke kun forbeholdt hendes kollegaer, venner og bekendte. For Ditte var debattør på en måde, der gjorde, at alle, der læste hendes tekster – eller hørte hendes podcasts eller så hende optræde i medierne – lærte hende at kende. For hun brugte sig selv. Uden filter. Råt for usødet. Hun gjorde det private politisk, som hun havde lært af sin mor, den store rødstrømpe Suzanne Giese. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner vi et portræt af et menneske, der levede og arbejdede med alle skuffer åbne. Det gør vi sammen med Dittes ven, kollega og tidligere chef – Politikens Mads Zacho. Vi spørger ham: Hvad betyder det for den offentlige samtale, at der er debattører, der har modet til at åbne alle skuffer?See omnystudio.com/listener for privacy information.

The Beckhams var det perfekte par. Victoria fra Spice Girls mødte fodboldhelten David fra Manchester United. De blev gift, fik børn, og alle kunne følge med, når familien solgte sig selv til medierne. Men nu er børnene blevet store, og den ældste af dem, Brooklyn, har revet glansbilledet midt over og meldt sig ud af familien, da han overførte familiefejden til Instagram. Politikens kulturjournalist Lars Eriksen har fulgt fortællingen om den offentlige familie - fra dengang han arbejdede i Storbritannien, og da Victoria mødte David. I dagens afsnit fortæller han om deres søn, Brooklyns oprør, der bliver set som Instagram-babyernes opgør med de forældre, der har solgt deres børn på sociale medier.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hele verden har set billederne af den amerikanske sygeplejerske Alex Pretti, der ligger på et fortov i Minneapolis og bliver skudt 10 gange i ryggen af maskerede ICE-agenter. Løftet om et opgør med illegal indvandring var afgørende, da Trump vandt valget, men mange amerikanere - også hans støtter - synes han og ICE er gået for langt. Og et år inde i Trumps præsidentperiode er en række af hans vindersager blevet til nederlag. Dagens gæst Anders Tornsø Jørgensen har fulgt den seneste udvikling i amerikansk politik tæt. Han forklarer, hvordan Trump-vælgerne føler sig svigtet, og hvad det kan betyde, når der senere i år igen er valg i USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.

For mange mennesker er året 2016 de gode gamle dage. Derfor er de begyndt at lægge 10 år gamle billeder ud på deres sociale medier. Billeder fra dengang, de fleste af os troede, at Donald Trump var en dårlig vittighed, og at corona var en by i Spanien. Billederne er også dukket op på kulturjournalist Felix Thorsen Katzenelsons telefon. Og har fået ham til at prøve at forstå, hvordan de endte der, og hvorfor det virker som om, at 2016 var et vendepunkt for den vestlige verdens optimisme.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er noget derude. Et eller andet sted i det store verdensrum hænger der en lille rød prik. Den har været der meget længe, men vi har kun lige fået øje på den – og lige siden har vi forsøgt at regne ud, hvad det er, den kan fortælle os. Nu har et hold af forskere fra Niels Bohr-instituttet i København afsløret den røde priks hemmelighed. Og deres opdagelse endte på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor der kun er plads til de allerstørste historier. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, hvad det er, der blinker derude.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikens Pernille Jensen er fulgt i hælene på hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen. Pernille har været med hende på Smukfest, med i øvelokalet og til hest. Og hun har talt med hende om at stå ved en ny vej, der er formet som et spørgsmålstegn. Nu da hun lige er fyldt 70 år. Noget ved Sanne Salomonsen: Hun gider ikke mere pis. Hvorfor kan du høre her. Produceret af Peter-Emil Hornemann See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis man har penge, kan man købe sig til magt. Det ved alle. Men én ting, Donald Trump i det seneste år i verdens mest magtfulde embede har demonstreret, er, at det regnestykke også gælder den anden vej. At hvis man har magt, kan man veksle den til næsten ubegribeligt store formuer ved at sælge vennetjenester, indgå studehandler og anlægge retssager. Sådan har Donald Trump skovlet penge – rigtig mange penge – ned i sine egne og sin families lommer. Men hvordan har han haft held til det? Hvorfor har politi og domstole ikke for længst standset ham? Og er jobbet som amerikansk præsident nu for altid forvandlet til en slags globalt tagselvbord? Det spørger vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ Politikens Jesper Thobo-Carlsen om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark og Grønland er vågnet op til en ny virkelighed, hvor mange måneders trusler om, at USA vil tage Grønland på den ene eller anden måde, pludselig er afløst af diplomatiske vendinger om rammeaftaler og fælles forståelse. Der er ingen amerikanske soldater på vej til Nuuk og ingen straftold til Danmark og vores nærmeste venner. Tror vi nok. Hvad skete der i Davos, og hvor står vi nu? Få svarene i vores podcast ’Sådan Er Politik’ med Elisabet Svane og Noa Redington Vært: Bo Søndergaard Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Inge Høeg Redaktør: Nina Kragh Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Normalt er der mest bare stille i Nuuk – men det sidste år har været anderledes. Nu er der medier på alle hjørner, demonstrationer i gaderne og militærfly i luften over Grønland. Så hvordan er det at være grønlænder lige nu? Det har Politikens Kirsten Nilsson forsøgt at finde ud af, som er i Nuuk lige nu og gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var en af de nyhedshistorier, man ikke havde lyst til at læse. Og som man ikke kunne glemme igen, når man alligevel havde gjort det. Kort før jul kastede en 32-årig mand en lille dreng ud fra syvende sal i højhus uden for København. Det to-årige barn døde, og i dagene efter stod det klart, at det var det andet liv, manden havde taget. For 10 år efter slog han nemlig sin mor ihjel. Dengang blev han anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, men i 2024 blev han lukket ud. Drabet på den lille dreng rejste derfor mange spørgsmål, ikke mindst hvorfor manden var på fri fod? Det spørger jeg Anders Legarth Schmidt om, som er gæst i dagen afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Han har skrevet om psykiatrien i en årrække og fortæller om de svære valg, vi træffer, når vi behandler psykisk syge mennesker, der begår alvorlig kriminalitet. Og hvad man kunne gøre for at forhindre tragedier som den før jul.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det føltes virkeligt godt i sidste uge. Efter lille Grønland og næsten lige så lille Danmark havde følt sig alene i kampen mod kæmpestore USA, skete der noget. De pæne ord fra vores europæiske allierede blev til mere end det – pludselig gik der soldater fra vores nabolande rundt i Grønland som uniformerede symboler på deres støtte til Kongeriget. Men så hev Donald Trump toldhammeren frem og truede de lande, der havde sendt tropper mod nord. Nu er den amerikanske tågesnak om Grønland blevet til en iskold handelskrig, og Europa skal finde sit svar. Vil de andre lande blive ved vores side, når det kan koste dem dyrt? Det taler vi med Politikens Europa-korrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Johanne Lerhards vindueskarm står der en lampe, som ligner en langstilket champignon med lakeret hat. En såkaldt Flowerpot VP9. For Johanne og en masse andre er det ikke nogen tilfældig lampe. Deres hjerner har indstillet sig på, at det er lige netop den, de bare må eje. Men hvorfor har den lille, trådløse bordlampe fået Johanne og mange andre til brændende at ønske sig sådan en? Udover at være en basic bitch, ja, det kalder hun sig selv, er Johanne Lerhard 28 år og arbejder på Politikens kulturredaktion. I dagens afsnit fortæller hun, hvad der sker i vores hjerner, når vi gentagne gange bliver udsat for reklamer gennem influencere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt tre oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Kim Skotte en klumme i serien Natursporet op. Det handler om vores forhold til dyr. Og ikke mindst de dyr, der ligger i køledisken i supermarkedet. Dernæst læser Anders Tornsø Jørgensen en artikel om Trumps første år i Det Hvide Hus op. For i den forholdsvis korte tid har den amerikanske præsident formået ændre præsidentboligens arkitektur ret så kraftigt. Til sidst kan du høre en anmeldelse af en ny dansk film med David Dencik og Trine Dyrholm i hovedrollerne. Politikens anmelder Joakim Grundahl har været i biografen og se et anderledes skilsmissedrama. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Renee Good. Det er navnet på den 37-årige amerikanske kvinde, der i sidste uge blev dræbt af en agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE. Skudt i hovedet ved højlys dag, mens hun sad i sin bil. Renee Good havde deltaget i folkelige protester mod ICE-agenternes jagt på immigranter i byen. »Vi havde fløjter, de havde pistoler«, som hendes kone efterfølgende har udtrykt det. Kort efter drabet blev Renee Good, der var ustraffet og mor til tre, udråbt til at være terrorist af Trumps folk. ICE-agenten gjorde det rigtige, sagde Trump-regeringen. Drabet var selvforsvar. Men den udlægning er mange amerikanere rasende over. De har demonstreret over hele USA. De kan ikke kende deres land. For på videoer fra skuddrabet ligner drabet ikke selvforsvar. Og Renee Good ligner ikke en terrorist, men en kvinde, der forsøger at komme væk fra ICE-agenterne. Anders Tornsø dækker USA for Politiken. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om et liv, der sluttede med tre skud på gaden i Minneapolis. Det er en sag, der rummer store principielle spørgsmål. Om politisering af de offentlige myndigheder. Om kampen om virkeligheden. Og om Trump, der nu ligger i åben krig med de store byer, han burde være præsident for.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det meste af Kongeriget holdt vejret, da to mennesker i pænt tøj kom ud fra et møde i Washington onsdag eftermiddag og... begyndte at ryge cigaretter. De lignede nogen, der havde vundet, eller i hvert fald spillet uafgjort på en svær udebane. Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt havde diskuteret Grønland med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Og da kongerigets forhandlere senere holdt pressemøde, stod det klart, at det var lykkedes dem at sende krisen i udvalg. Hvilket i hvert fald i de første timer blev tolket som en grønlandsk-dansk sejr. Men så åbnede USAs præsident Trump igen munden. I det her afsnit taler vi med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om mødet i Washington, og det næste som kommer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hver tredje dansker på 18 år har på et tidspunkt gået med selvmordstanker – og hver femte af os er pårørende til en, som har forsøgt selvmord. De seneste 20 år har antallet af selvmord i Danmark ligget på det samme niveau på lige under 600 om året – så noget skal vi gøre. Vi har længe vidst, at offentlig omtale af selvmord kan få antallet af selvmordsforsøg til at stige. Lige siden Goethes roman ’Den unge Werthers lidelser’ i 1774 udløste en bølge af selvmord. Derfor har medierne prøvet at begrænse omtalen. Men nu viser forskning, at der er måder at tale om selvmord på, som kan have den stik modsatte effekt og ligefrem få antallet af selvmordsforsøg til at falde. Og det er ikke kun medierne, der kan hjælpe med til, at flere søger og får hjælp i stedet for at tage deres eget liv – det fortæller Politikens Emilie Stein om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.