Du lytter til Politiken

Renee Good. Det er navnet på den 37-årige amerikanske kvinde, der i sidste uge blev dræbt af en agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE. Skudt i hovedet ved højlys dag, mens hun sad i sin bil. Renee Good havde deltaget i folkelige protester mod ICE-agenternes jagt på immigranter i byen. »Vi havde fløjter, de havde pistoler«, som hendes kone efterfølgende har udtrykt det. Kort efter drabet blev Renee Good, der var ustraffet og mor til tre, udråbt til at være terrorist af Trumps folk. ICE-agenten gjorde det rigtige, sagde Trump-regeringen. Drabet var selvforsvar. Men den udlægning er mange amerikanere rasende over. De har demonstreret over hele USA. De kan ikke kende deres land. For på videoer fra skuddrabet ligner drabet ikke selvforsvar. Og Renee Good ligner ikke en terrorist, men en kvinde, der forsøger at komme væk fra ICE-agenterne. Anders Tornsø dækker USA for Politiken. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om et liv, der sluttede med tre skud på gaden i Minneapolis. Det er en sag, der rummer store principielle spørgsmål. Om politisering af de offentlige myndigheder. Om kampen om virkeligheden. Og om Trump, der nu ligger i åben krig med de store byer, han burde være præsident for.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det meste af Kongeriget holdt vejret, da to mennesker i pænt tøj kom ud fra et møde i Washington onsdag eftermiddag og... begyndte at ryge cigaretter. De lignede nogen, der havde vundet, eller i hvert fald spillet uafgjort på en svær udebane. Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt havde diskuteret Grønland med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Og da kongerigets forhandlere senere holdt pressemøde, stod det klart, at det var lykkedes dem at sende krisen i udvalg. Hvilket i hvert fald i de første timer blev tolket som en grønlandsk-dansk sejr. Men så åbnede USAs præsident Trump igen munden. I det her afsnit taler vi med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om mødet i Washington, og det næste som kommer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hver tredje dansker på 18 år har på et tidspunkt gået med selvmordstanker – og hver femte af os er pårørende til en, som har forsøgt selvmord. De seneste 20 år har antallet af selvmord i Danmark ligget på det samme niveau på lige under 600 om året – så noget skal vi gøre. Vi har længe vidst, at offentlig omtale af selvmord kan få antallet af selvmordsforsøg til at stige. Lige siden Goethes roman ’Den unge Werthers lidelser’ i 1774 udløste en bølge af selvmord. Derfor har medierne prøvet at begrænse omtalen. Men nu viser forskning, at der er måder at tale om selvmord på, som kan have den stik modsatte effekt og ligefrem få antallet af selvmordsforsøg til at falde. Og det er ikke kun medierne, der kan hjælpe med til, at flere søger og får hjælp i stedet for at tage deres eget liv – det fortæller Politikens Emilie Stein om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I de seneste uger har protester spredt sig over hele Iran, og landet står midt i sin alvorligste krise i mange år. Demonstranter ønsker død over Irans religiøse leder Khamenei og hans styre. Men det er svært at vide præcist, hvad der foregår i landet. For Khamenei har slukket for internettet og gjort landet tavst. Shahin Aakjær er dansk Iran-ekspert med iransk baggrund. Han har boet i landet, taler sproget, er kandidat i mellemøststudier og holder foredrag om sin opvækst og Irans moderne historie og litteratur. I dagens afsnit fortæller han, hvordan det er at følge nyhederne uden at vide noget – imens han håber på, at den voksende splittelse i den iranske befolkning ikke udvikler sig til borgerkrig. Også Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow tegner et billede af krisen, og han forklarer, hvorfor Trump truer med at gribe ind militært i konflikten mellem ayatollahen og den voksende iranske protestbevægelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når klokken slår 11:30 på Silkeborg Højskole vrimler de unge ned i spisesalen for at tage plads ved langbordene og nyde fællesskabet over en skål bygotto. Men for nogle højskoleelever er salen et vanskeligt sted at være. For det er ikke altid let at være en del af det store fællesskab, selv om man får at vide, at man skal prioritere det. Forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær har i mange år dykket ned i den mistrivsel, mange unge oplever. Og i dette afsnit er Politikens Gudrun Marie Schmidt taget til højskolen for at interviewe ham om hans nye bog ‘Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig’ - og om, at han måske har fundet noget, der kan forklare mistrivslen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'. Journalist Kirsten Nilsson banker på hos den dansk-islandske erhvervsmand og direktør for Boozt.com, Hermann Haraldsson. Han har haft en opvækst med noget frihed og en del disciplin. I dag giver han opdragelsen hele æren for sin succes.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Journalist Elisabeth Astrup er taget hjem til den danske mom-fluencer Christina Sander. Hendes familie består af fem, som alle har masser af energi. Derfor kan det være svært at skabe ro. Så hvad gør Christina Sander? Og hvad tager hun med fra sin egen barndom i børneopdragelsen?Alt det kan du blive meget klogere på i dette afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Politikens Line Vaaben tager ud til journalist Anders Lund Madsen, der har otte børn. Otte børn, som han har fået igennem de sidste fem årtier. Derfor har det været år med forskellige modebølger indenfor børneopdragelse. Men hvad har han taget med sig fra de forskellige tilgange til opdragelse, og hvad har han lagt fra sig igen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske lå du også krammede en plysbjørn, en Paddington-bamse eller din helt egen udgave af Bamse fra Bamses Billedbog, når du skulle sove? Og måske sover du stadig sammen med en bamse – selv om du faktisk er voksen? Hvis du gør dét, er du ikke alene. Det ved Politikens Søren Korsholm, som pludselig så bamser alle vegne blandt sine voksne venner og begyndte at undersøge plysfeltet imellem menneske og bamse. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Søren Korsholm, hvad bamserne gør for deres mennesker og hvad vi kan lære af bamseforskningen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke helt almindeligt, at en privat amerikaners opslag på det sociale medie X får Danmarks ambassadør i USA til at svare. Og lige minde om, at Kongeriget Danmark faktisk forventer, at USA respekterer vores territoriale integritet. Men det var, præcis hvad der skete, da Katie Miller 3. januar – kort efter USA’s militære operation i Venezuela – postede sit nu meget omtalte billede af Grønland klædt i ’Stars and stribes’. Sammen med ordet: Soon. Når Katie Millers provokation bliver taget så alvorligt, skyldes det én faktor. Hendes mand, Stephen Miller. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner Anders Tornsø, som dækker USA for Politiken, et portræt af den mest magtfulde person i Trumps inderkreds. Og den mest yderligtgående: Stephen Miller.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi står midt i et kæmpe skifte, hvad angår synet på kvinders sundhed. Man kan faktisk nærmest tale om, at der er opstået en ny bevægelse. En bevægelse, der kæmper for, at kvinders sundhed skal prioriteres. Og 1. januar meldte statsministeren sig for alvor ind i kampen. Det nuværende manglede fokus på kvindekroppen og dens særlige biologi gør kvinder syge. Og gør kvinders liv dårligere, end de behøver være. Og står man og mangler et økonomisk argument, kan dansk økonomi hente 31 milliarder kroner. Hvis sundhedsvæsnet lærer at forstå kvindekroppen bedre. En af dem, der sad og så statsministerens nytårstale 1. januar, er Signe Thomsen. Hun er sundhedsjournalist på Politiken og har de seneste år udelukkende skrevet om kvinders sundhed. I det her afsnit fortæller hun om et dansk sundhedsvæsen, der er bygget på … ulighed.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det nye år begyndte med eksplosioner i Venezuelas hovedstad, der varslede et regimeskifte for præsident Nicolás Maduro. Han sidder nu på anklagebænken i New York, sigtet af USA for konspiration om narko-terrorisme efter flere måneder med dårlig stemning mellem Trump og den diktatoriske leder. Og det er en eskalering, som også har sat nyt fokus på truslen mod Grønland. Seniorforsker og ekspert i amerikansk udenrigspolitik Rasmus Sinding Søndergaard følger Trumps færden ud i verden på tæt hold og karakteriserer præsidentens udenrigspolitik som 'personlig' - og med autoritære træk. Trump er ligeglad med, om han har sine udenlandske allierede eller kongressen med sig. Han bestemmer selv. Så hvad betyder weekendens begivenheder for Trumps gentagne trusler om at tage Grønland? Og hvorfor er både Venezuela og Grønland en del af Trumps plan om at 'sætte Amerika først'?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rosalía gør det. Det gør Medina også. Ligesom Jonas Eika, Hella Joof, Jon Fosse og Lily Allen. Popkulturen bugner af guddommelig indgriben i disse år. Er ateismen død? Politikens anmelder Victor Skov Jeppesen er gået i kirke for at undersøge, hvad der sker. Og i denne udgave af weekendpodcasten kan du høre ham læse sit essay op. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi er nok ikke de eneste, der efterhånden har vænnet os til at lade det gå ind ad det ene øre og ud igen af det andet, når der igen igen bliver talt om, at der nu måske er taget et vigtigt skridt i retning af fred i Ukraine. For den krig, som Donald Trump – før han blev præsident - lovede at afslutte på en enkelt dag, har han jo som præsident været ude af stand til at få skabt så meget som en uges våbenhvile i – i løbet af hele 2025. Men så midt imellem jul og nytår skete der pludselig noget. Igen havde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump sat sig sammen. Og denne her gang havde de begge givet sig på afgørende punkter, forlød det. Men hvad er det egentlig, vi er vidner til? Og som vi kalder fredsforhandlinger. Går øvelsen lige nu i virkeligheden bare ud på ikke at være den, der påkalder sig Donald Trumps vrede? Og hvad er det så, vi venter på? Altså: hvad er det, der skal ske, for at Vladimir Putin hellere vil slutte fred end at fortsætte krigen? Det spørger vi i dagens ’Du lytter til Politiken’ Michael Jarlner, der er Politikens internationale kommentator, om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du en af dem, der synes, at lidt for mange popsange lyder, som om de var skrevet af en maskine? Med de samme simple rundgange. Et omkvæd, du synes, du har hørt før. Og tre-fire sproglige klicheer, der rimer på dig og på mig og på os to for altid? Så skal du måske høre dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. For lige nu sker der noget vildt i popmusikkens verden. En helt ny måde at lave musik på breder sig med stor hast. Og det kan få en til at spekulere over, hvad det overhovedet er at skrive en sang. Og hvad det betyder for en selv – som lytter – om der overhovedet er et menneske, der har skrevet den sang, man føler sig ramt af. Det taler Nils Thorsen i dag med Politikens musikredaktør Simon Lund om. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vores kollega Sarah Skarum inviterer mange mennesker på mad flere gange om året. Men det er langt fra alle, der gør det. Og faktisk bliver vi færre og færre. Er vores forventning til os selv blevet for voldsomme? Eller vil vi gerne værne om vores hjem, som et sted, hvor vi kan gemme os for verden? Politikens Annemette Grundtvig blev nysgerrig efter at vide, hvordan det står til med vores middagsinvitationer, og i dagens afsnit fortæller hun om resultaterne af en undersøgelse, hun var med til at sætte i gang. Og Sarah Skarum fortæller om, hvad hun får ud af at leve liv fuldt af mad, gæster og oprydning. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du ved at være træt af dårlige nyheder? Det er yderst forståeligt, for 2025 har - hvis man skal være venlig - været et sløjt år. Men der er andet end krig, klimakatastrofer og kaos derude. Faktisk er der en masse gode nyheder, hvis man bare ser lidt efter. Det har Lasse Foghsgaard gjort. Han er videnskabsredaktør her på Politiken, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om årets bedste opdagelser og gennembrud i videnskabens verden. Og det kan man godt blive glad i låget af.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Katrine er otte år gammel, finder hun ud af, at manden hun kalder far, ikke er hendes biologiske far: hun er donorbarn. På en måde er det forbundet med skam – og derfor taler hun ikke om det. Hun gemmer det væk. Indtil hendes gode barndomsveninde Iben forærer hende en DNA-test i fødselsdagsgave. Iben er nemlig også donorbarn og har selv taget en test. I første omgang har Katrine ikke lyst, men til sidst kan hun ikke lade være. Og svaret kommer som et chok for Katrine. Det får hende til at tænke over alt det, hun ikke ved om sit biologiske ophav. Hvad nu hvis hun blev tiltrukket af en, hun er i familie med? Hvad nu hvis hun aldrig får at vide, at hun lider af en arvelig sygdom? De tanker er Katrine ikke alene med. De seneste år er diskussionen om anonyme sæddonorer vokset herhjemme. Og det har fået hende til at skrive et debatindlæg i Politiken om den tavshed og mangel på debat, der er om donorbørns rettigheder herhjemme. Hør Katrine Goli Jensen fortælle sin historie i dagens 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt. Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk. Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne. Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Egentlig er det noget, han helst vil gå lidt stille med. Men for 32 år siden mødte Mikael Bertelsen sin store kærlighed. Et møde, der har været fuldstændig afgørende for resten af hans tilværelse. Det fortalte han for nylig til Politikens Lotte Thorsen. Hun kørte til Nordsjælland med Michael Bertelsen for at finde ud af, hvordan man bærer sig ad med at holde sammen i så mange årtier. Undervejs viste det sig, at der var noget, han ikke fik sagt til Malou Aamund i sin bryllupstale for 30 år siden. Men som han gerne vil sige nu. Hvad det er, kan du høre, når Lotte læser sit interview, der er en del af vores store serie om 'Den eneste anden', op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske har du set 'Succession', 'Game of Thrones' eller 'The Last of Us' på HBO Max. Men måske skal du i fremtiden åbne Netflix for at se de kendte serier. Warner Bros, der ejer HBO Max, er nemlig blevet sat til salg, og meget tyder på, at det gamle filmselskab ender på Netflix' hænder. Politikens filmkritiker Nanna Frank Rasmussen fortæller i dette afsnit, hvad Netflix har tænkt sig at gøre med Warner Bros. Og hvorfor salget kan være en dårlig nyhed for verdens biografer og filmbrancen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Engang var Jeffrey Epstein og Donald Trump gode venner. Men hvor tætte var de egentlig, og hvor meget har Trump kendt til Epsteins systematiske overgreb mod mindreårige piger og unge kvinder Og kan Trump selv have deltaget i forbrydelserne? Det er spørgsmål, mange stiller sig. Imens Trump gør det, han har stor erfaring med: Benægt, benægt, benægt. Politikens Anders Tornsø Jørgensen er dykket ned i historien om venskabet, Trump ikke vil stå ved, for at lede efter svarene. Senest er et kryptisk fødselsdagskort dukket frem fra gemmerne – og det belaster Trump, som i forvejen med Epstein-sagen står midt i sin hidtil mest alvorlige krise over for vælgerbasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er præcis et år siden, at Trump gjorde det klart, at Grønland er nødvendig for USA og verdens sikkerhed. Og nu står vi her igen. Mandag morgen dansk tid udnævnte han Louisianas guvernør, Jeff Landry, til særlig udsending for Grønland. Til det kvitterede Landry med beskeden om, at han vil forsøge at gøre Grønland til en del af USA. Så hvad siger grønlænderne til dem, og hvor alvorligt skal vi tage dem? Det vil dagens gæst, Politikens nordiske korrespondent, Claus Blok Thomsen, fortælle om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Til denne weekendpodcast fra os på Politiken har vi udvalgt to oplæste artikler til dig: Først kan du høre arkitekturredaktør Karsten Ifversen læse den anmeldelse, som han og designredaktør Lars Hedebo Olsen har skrevet af Ørestad Syd. Det er første kapitel i en ny serie om hovedstadens nye bydele. Til sidst læser musikredaktør Thomas Michelsen en klumme om Händels 'Messias'. Det er jo en rigtig julebebuder år efter år. Men er det også mere end det? Thomas har lyttet ekstra godt til teksten og er ikke længere så fornøjet. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Julen er på vej, og dermed nærmer vi os fedtets højtid. Vi er nogle, der smører fedt på rugbrødsmaden under silden, vi skærer det måske fra på anden eller flæskestegen, og vi forholder os i det hele taget til fedt, hvis vi fejrer julen. Men … du er også … selv fedt. For fedt udgør en stor del af vores kroppe. Og det er en del, vi knytter stærke følelser til. Følelser som skam. Væmmelse. Afsky. Politiken Camilla Stockmann var egentlig ude på en helt anden reportage, da hun hørte om en forsker – nemlig videnskabsfilosoffen Helene Scott-Fordsmand fra University College London – som havde observeret, hvordan menneskefedt i dissektionslokaler bliver behandlet anderledes end resten af kroppen. Som noget, der skæres væk og lægges ned i en gul plastiskspand Men faktisk kan fedt alt muligt. Og udfylder vigtige funktioner i kroppen. Når først man ser det klart.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den kendte og populære australske strand Bondi Beach blev søndag forvandlet til et gerningssted. 15 mennesker blev skudt og dræbt af to gerningsmænd, mens de fejrede den jødiske højtid hanukkah. Efter fundet af et hjemmelavet ISIS flag i gerningsmændenes bil, er angrebet blevet forbundet til Islamisk Stat og en 24-årig er blevet sigtet for terror. I det her afsnit fortæller Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad vi i dag ved om angrebet på Bondi Beach. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke særlig længe siden, at der klappet og hujet, når Israel var med til vores allesammens store sangfest Eurovision. Men de sidste par år er det blevet erstattet med demonstrationer, buhen og boycut.. For krigen i Gaza har endnu en gang mindet os om, at politik er alle steder - også i den årlige sangkonkurrence. Og da feltet til næste års Eurovision blev offentliggjort søndag, blev det klart, at Holland, Irland, Island, Slovenien og Spanien ikke vil dele scene og skærm med Israel. Sangkonkurrencen, der skulle fejre festen og forene Europa, splitter nu kontinentet. I dagens afsnit spørger vi Inge Høeg Lauridsen, der er cand. mag. og har skrevet speciale om Eurovision, om Eurovision kan overleve den her krise. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du ved at kaste op, når folk siger, at julen er hjerternes fest? For det kan netop være virkelig hårdt at være sammen med dem, man elsker. Ikke mindst ens partner. Er det måden, de holder jul på i din svigerfamilie? Lader de Stig Rossen om at synge julesangene? Regner de med, at I bliver i virkelig mange dage? Eller er det faktisk hverdagen, der gør dig rasende på den anden halvdel af dobbeltsengen? Den beskidte trøje, der bare ligger på gulvet? De mange timer på telefonen? Eller er det fordi dit livs kærlighed taler pænere til kassedamen i Netto end til dig? Der er nok at blive træt af, når man er i et parforhold. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller psykolog og parterapeut, Line Brøgger Mikkelsen, hvordan vi bliver en lidt bedre kæreste. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Har du set VM i fodbold, eller noget af det andet internationale top-fodbold, som FIFA har eneret på at servere for milliarder af fodboldfans verden over? Så har du, hvis vi må have lov at sige det meget kontant, også været med til at gøre præsidenten for FIFA – Gianni Infantino og hans mange venner i verdens økonomiske og politiske elite – endnu rigere og endnu mere magtfulde. Og måske har du også ligefrem hjulpet autoritære regimer med at præsentere sig fra deres pæneste side. Med flotte stadions. Og prangende slutrunder. Så vi måske glemmer, at de også – når kampene er fløjtet af - undertrykker kvinder og politiske modstandere og behandler migrantarbejder som lønnede slaver. Det tænker man selvfølgelig ikke på, når bolden ruller. For det er jo bare. Hvis du vil se med, når de største turneringer og kampe i verdens mest udbredte sportsgren afvikles, er der ingen vej udenom FIFA. Men hvorfor er det sådan? Og hvad er det, han bruger den magt til – FIFA’s præsident Gianni Infantino – som forleden strammede skruen en ekstra tand, da han overrakte en ny fredspris – FIFA’s egen – til en person, ikke alle fodboldfans i verden nok synes fortjener sådan en.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er julen noget fanden har skabt? Julen er i hvert fald den farligste tid på året. Det mener Politikens Felix Thorsen Katzenelson og Victor Skov Jeppesen, og det skriver de en klummeserie om her i julemåneden. Og i denne uges udgave af weekendpodcasten kan du høre tre af klummerne læst op. De handler henholdsvis om julefrokoster, om selve juleaften og om julegaveindkøb. Og det lyder jo egentlig ganske tilforladeligt. Men er det nu også det? ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er mange ting, alle unge, der begiver sig ud på den store dannelsesrejse i Asien, godt ved, at de skal passe på. Og ellers skal deres forældre nok minde dem om det. Men der er noget endnu farligere, som hverken de eller deres forældre har været opmærksomme nok på, før den 20-årige Anne-Sofie Ørkild Coyman og hendes veninde og rejsefælle Freja Vennervald Sørensen på 21 for et år siden på et hostel i Laos efter alt at dømme fik serveret alkohol med metanol og døde af det. Oven i sorgen føler forældrene sig svigtet og har flere spørgsmål end svar. Så hvad var det egentlig, der skete? Det spørger jeg Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn-Kjeldtoft om. Han har besøgt Nana Hostel, som nu igen gør klar at servere drinks til unge rejsende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

År efter år gav Irma-pigen underskud. Og i januar 2023 valgte ejerne i Coop at sælge de sidste 68 Irma-butikker i Hovedstadsområdet. Set fra Jylland og Fyn var de væresteder for kvalitetsbevidste københavnere i den øvre middelklasse, som havde råd til at betale lidt ekstra, og som nu blev ramt af en akut følelse af hjemløshed Men der var ingen, der ville købe butikkerne. Så Coop valgte det, de så som den næstbedste løsning. De blev simpelt hen ved med at sælge særlige Irma-varer i deres andre supermarkeder. Og over hele landet. Og nu er der sket noget, som ingen havde forudset. Hvad det er, ved dagens gæst, Politikens Michael Olsen. For han og vores fælles kollega Michael Thykier har fået lov at kigge i Coops regnskaber, og der har de set, hvordan Irma-pigen i stedet for at lægge sig til at dø nu er genopstået i en ny skikkelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi kalder det fredsforhandlinger: Det hektiske forløb, vi i de her dage er vidner til - med samtaler skiftevis i Washington, Geneve og Moskva. Det lyder som slutspurt, hvor vi kun mangler at tilbagelægge de sidste stakåndede meter til en fredsaftale. Men er det overhovedet fred, parterne ønsker – og arbejder for? Eller er den fred, der kan indgås nu, lige uspiselig for russerne, ukrainerne og europæerne? Og hvis ingen af dem egentlig ønsker en fredsaftale nu, hvad er de så ude på? Og hvorfor taler de så hele tiden om konstruktive samtaler og roser Donald Trump for hans lederskab? Hvis man spørger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', så står svaret måske skrevet i USA's nye nationale sikkerhedsstrategi, som netop er kommet – og har skabt rystelser i Europa. For det ligner afskeden med en gammel verdensorden. Og begyndelsen på en ny og mere skræmmende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er fire år siden, at voldsomme billeder fra lufthavnen i Kabul gik verden rundt, da vestlige lande, herunder Danmark, måtte flygte ud af Afghanistan. Efter tyve års krig var det ikke lykkedes at nedkæmpe Taleban-bevægelsen, der overtog magten i landet. Efter flugten fik danske forskere til opgave at undersøge Danmarks militære og civile indsats i landet. Redegørelsen har været klar i ni måneder. Men de 1.000 sider ligger stadig på en krypteret computer bag en dør i et særligt sikret lokale i Udenrigsministeriet. Hvorfor må rapporten om krigen i Afghanistan ikke se dagens lys? Det spørger vi Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om, der er dagens gæst. See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Bachelor'-sæsonen er overstået. Men debatten om programmet er der stadig. Så i denne uges weekendpodcast kan du høre to artikler fra den seneste tid, der – også – handler om TV 2’s realityprogram. Først er det en artikel som endte med at have overskriften 'Hun blev kendt for »at knalde og drikke sig stiv på tv«. Nu ser hun tilbage på, hvad det hele handlede om'. I den taler vi udover med Susan K. fra ’Paradise Hotel’ også med Morten fra ’Gift ved første blik’ og Christian fra dette års ’Bachelor’. Om knald på skærmen, samtykkeerklæringer, udeblivende kys og andre ting, der gennem den danske reality tv-historien fået danskerne til at diskutere intimitet. Dagens anden oplæste artikel er en klumme, som vi udgav efter sæsonens sidste afsnit af ’Bachelor’, og hvor der blev fældes dom over finalen. Og TV 2. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

USA er i krig mod narko for at redde amerikanske liv – og den skal føres med alle midler. Det er budskabet fra USA's præsident Donald Trump. Og når præsidenten siger det, så adlyder krigsminister Pete Hegseth. De seneste måneder har amerikanske soldater derfor igen og igen angrebet fiskerbåde ud for Venezuelas kyst, fordi de er mistænkt for at sejle narkotika mod USA. Angrebene har allerede kostet mere end 80 mennesker livet. Men er Pete Hegseth og hans chef gået for langt? Nye detaljer om et af angrebene er nemlig begyndt og sive ud – og i værste fald ligner det pludselig en krigsforbrydelse. Det hjælper dagens gæst, USA-korrespondent i Washington, Jacob Fuglsang, os med at forstå.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kender du typen, som lige får en forlomme i tilværelsen, fordi de kender de rigtige mennesker? Eller måske ligefrem har de rigtige mennesker som mor og far? Søde mennesker, der kan hjælpe dem med de små banale ting i tilværelsen, som penge og et sted at bo midt i København til en lav husleje. I et land, hvor de fleste tror, vi er lige, kan forældrekøbs-lejligheder virke som en strittende langfinger lige op i ansigtet på dem, der ikke har en. Dagens gæst er Politikens økonomiredaktør Per Thiemann, som fortæller, hvad det er med de lejligheder, som gør os rasende, hvor mange der i virkeligheden er af dem, og hvad de gør ved København.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når Lucas Skræddergaard kom ind i et lokale, kunne han se noget fare hen over de andres ansigter. Afsky. Som om de havde set noget ulækkert. De så i hans retning, men det var ikke ham de fik øje på, det var hans 177 kilo. Han var fed. Så fed at en fremmed mand en sommerdag slog en is ud af hånden på ham. Så fed at det var svært at få et job, og at kærester var noget andre mennesker havde. Så blev han opereret, fik WeGovy og tabte sig – og når han kommer ind i et lokale i dag, sker der noget helt andet. Det fortæller dagens gæst, Lucas Skræddergaard, om i dette afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.