Du lytter til Politiken

Er du en af dem, der synes, at lidt for mange popsange lyder, som om de var skrevet af en maskine? Med de samme simple rundgange. Et omkvæd, du synes, du har hørt før. Og tre-fire sproglige klicheer, der rimer på dig og på mig og på os to for altid? Så skal du måske høre dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. For lige nu sker der noget vildt i popmusikkens verden. En helt ny måde at lave musik på breder sig med stor hast. Og det kan få en til at spekulere over, hvad det overhovedet er at skrive en sang. Og hvad det betyder for en selv – som lytter – om der overhovedet er et menneske, der har skrevet den sang, man føler sig ramt af. Det taler Nils Thorsen i dag med Politikens musikredaktør Simon Lund om. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vores kollega Sarah Skarum inviterer mange mennesker på mad flere gange om året. Men det er langt fra alle, der gør det. Og faktisk bliver vi færre og færre. Er vores forventning til os selv blevet for voldsomme? Eller vil vi gerne værne om vores hjem, som et sted, hvor vi kan gemme os for verden? Politikens Annemette Grundtvig blev nysgerrig efter at vide, hvordan det står til med vores middagsinvitationer, og i dagens afsnit fortæller hun om resultaterne af en undersøgelse, hun var med til at sætte i gang. Og Sarah Skarum fortæller om, hvad hun får ud af at leve liv fuldt af mad, gæster og oprydning. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du ved at være træt af dårlige nyheder? Det er yderst forståeligt, for 2025 har - hvis man skal være venlig - været et sløjt år. Men der er andet end krig, klimakatastrofer og kaos derude. Faktisk er der en masse gode nyheder, hvis man bare ser lidt efter. Det har Lasse Foghsgaard gjort. Han er videnskabsredaktør her på Politiken, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om årets bedste opdagelser og gennembrud i videnskabens verden. Og det kan man godt blive glad i låget af.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Katrine er otte år gammel, finder hun ud af, at manden hun kalder far, ikke er hendes biologiske far: hun er donorbarn. På en måde er det forbundet med skam – og derfor taler hun ikke om det. Hun gemmer det væk. Indtil hendes gode barndomsveninde Iben forærer hende en DNA-test i fødselsdagsgave. Iben er nemlig også donorbarn og har selv taget en test. I første omgang har Katrine ikke lyst, men til sidst kan hun ikke lade være. Og svaret kommer som et chok for Katrine. Det får hende til at tænke over alt det, hun ikke ved om sit biologiske ophav. Hvad nu hvis hun blev tiltrukket af en, hun er i familie med? Hvad nu hvis hun aldrig får at vide, at hun lider af en arvelig sygdom? De tanker er Katrine ikke alene med. De seneste år er diskussionen om anonyme sæddonorer vokset herhjemme. Og det har fået hende til at skrive et debatindlæg i Politiken om den tavshed og mangel på debat, der er om donorbørns rettigheder herhjemme. Hør Katrine Goli Jensen fortælle sin historie i dagens 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt. Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk. Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne. Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Egentlig er det noget, han helst vil gå lidt stille med. Men for 32 år siden mødte Mikael Bertelsen sin store kærlighed. Et møde, der har været fuldstændig afgørende for resten af hans tilværelse. Det fortalte han for nylig til Politikens Lotte Thorsen. Hun kørte til Nordsjælland med Michael Bertelsen for at finde ud af, hvordan man bærer sig ad med at holde sammen i så mange årtier. Undervejs viste det sig, at der var noget, han ikke fik sagt til Malou Aamund i sin bryllupstale for 30 år siden. Men som han gerne vil sige nu. Hvad det er, kan du høre, når Lotte læser sit interview, der er en del af vores store serie om 'Den eneste anden', op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske har du set 'Succession', 'Game of Thrones' eller 'The Last of Us' på HBO Max. Men måske skal du i fremtiden åbne Netflix for at se de kendte serier. Warner Bros, der ejer HBO Max, er nemlig blevet sat til salg, og meget tyder på, at det gamle filmselskab ender på Netflix' hænder. Politikens filmkritiker Nanna Frank Rasmussen fortæller i dette afsnit, hvad Netflix har tænkt sig at gøre med Warner Bros. Og hvorfor salget kan være en dårlig nyhed for verdens biografer og filmbrancen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Engang var Jeffrey Epstein og Donald Trump gode venner. Men hvor tætte var de egentlig, og hvor meget har Trump kendt til Epsteins systematiske overgreb mod mindreårige piger og unge kvinder Og kan Trump selv have deltaget i forbrydelserne? Det er spørgsmål, mange stiller sig. Imens Trump gør det, han har stor erfaring med: Benægt, benægt, benægt. Politikens Anders Tornsø Jørgensen er dykket ned i historien om venskabet, Trump ikke vil stå ved, for at lede efter svarene. Senest er et kryptisk fødselsdagskort dukket frem fra gemmerne – og det belaster Trump, som i forvejen med Epstein-sagen står midt i sin hidtil mest alvorlige krise over for vælgerbasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er præcis et år siden, at Trump gjorde det klart, at Grønland er nødvendig for USA og verdens sikkerhed. Og nu står vi her igen. Mandag morgen dansk tid udnævnte han Louisianas guvernør, Jeff Landry, til særlig udsending for Grønland. Til det kvitterede Landry med beskeden om, at han vil forsøge at gøre Grønland til en del af USA. Så hvad siger grønlænderne til dem, og hvor alvorligt skal vi tage dem? Det vil dagens gæst, Politikens nordiske korrespondent, Claus Blok Thomsen, fortælle om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Til denne weekendpodcast fra os på Politiken har vi udvalgt to oplæste artikler til dig: Først kan du høre arkitekturredaktør Karsten Ifversen læse den anmeldelse, som han og designredaktør Lars Hedebo Olsen har skrevet af Ørestad Syd. Det er første kapitel i en ny serie om hovedstadens nye bydele. Til sidst læser musikredaktør Thomas Michelsen en klumme om Händels 'Messias'. Det er jo en rigtig julebebuder år efter år. Men er det også mere end det? Thomas har lyttet ekstra godt til teksten og er ikke længere så fornøjet. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Julen er på vej, og dermed nærmer vi os fedtets højtid. Vi er nogle, der smører fedt på rugbrødsmaden under silden, vi skærer det måske fra på anden eller flæskestegen, og vi forholder os i det hele taget til fedt, hvis vi fejrer julen. Men … du er også … selv fedt. For fedt udgør en stor del af vores kroppe. Og det er en del, vi knytter stærke følelser til. Følelser som skam. Væmmelse. Afsky. Politiken Camilla Stockmann var egentlig ude på en helt anden reportage, da hun hørte om en forsker – nemlig videnskabsfilosoffen Helene Scott-Fordsmand fra University College London – som havde observeret, hvordan menneskefedt i dissektionslokaler bliver behandlet anderledes end resten af kroppen. Som noget, der skæres væk og lægges ned i en gul plastiskspand Men faktisk kan fedt alt muligt. Og udfylder vigtige funktioner i kroppen. Når først man ser det klart.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den kendte og populære australske strand Bondi Beach blev søndag forvandlet til et gerningssted. 15 mennesker blev skudt og dræbt af to gerningsmænd, mens de fejrede den jødiske højtid hanukkah. Efter fundet af et hjemmelavet ISIS flag i gerningsmændenes bil, er angrebet blevet forbundet til Islamisk Stat og en 24-årig er blevet sigtet for terror. I det her afsnit fortæller Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad vi i dag ved om angrebet på Bondi Beach. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke særlig længe siden, at der klappet og hujet, når Israel var med til vores allesammens store sangfest Eurovision. Men de sidste par år er det blevet erstattet med demonstrationer, buhen og boycut.. For krigen i Gaza har endnu en gang mindet os om, at politik er alle steder - også i den årlige sangkonkurrence. Og da feltet til næste års Eurovision blev offentliggjort søndag, blev det klart, at Holland, Irland, Island, Slovenien og Spanien ikke vil dele scene og skærm med Israel. Sangkonkurrencen, der skulle fejre festen og forene Europa, splitter nu kontinentet. I dagens afsnit spørger vi Inge Høeg Lauridsen, der er cand. mag. og har skrevet speciale om Eurovision, om Eurovision kan overleve den her krise. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du ved at kaste op, når folk siger, at julen er hjerternes fest? For det kan netop være virkelig hårdt at være sammen med dem, man elsker. Ikke mindst ens partner. Er det måden, de holder jul på i din svigerfamilie? Lader de Stig Rossen om at synge julesangene? Regner de med, at I bliver i virkelig mange dage? Eller er det faktisk hverdagen, der gør dig rasende på den anden halvdel af dobbeltsengen? Den beskidte trøje, der bare ligger på gulvet? De mange timer på telefonen? Eller er det fordi dit livs kærlighed taler pænere til kassedamen i Netto end til dig? Der er nok at blive træt af, når man er i et parforhold. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller psykolog og parterapeut, Line Brøgger Mikkelsen, hvordan vi bliver en lidt bedre kæreste. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Har du set VM i fodbold, eller noget af det andet internationale top-fodbold, som FIFA har eneret på at servere for milliarder af fodboldfans verden over? Så har du, hvis vi må have lov at sige det meget kontant, også været med til at gøre præsidenten for FIFA – Gianni Infantino og hans mange venner i verdens økonomiske og politiske elite – endnu rigere og endnu mere magtfulde. Og måske har du også ligefrem hjulpet autoritære regimer med at præsentere sig fra deres pæneste side. Med flotte stadions. Og prangende slutrunder. Så vi måske glemmer, at de også – når kampene er fløjtet af - undertrykker kvinder og politiske modstandere og behandler migrantarbejder som lønnede slaver. Det tænker man selvfølgelig ikke på, når bolden ruller. For det er jo bare. Hvis du vil se med, når de største turneringer og kampe i verdens mest udbredte sportsgren afvikles, er der ingen vej udenom FIFA. Men hvorfor er det sådan? Og hvad er det, han bruger den magt til – FIFA’s præsident Gianni Infantino – som forleden strammede skruen en ekstra tand, da han overrakte en ny fredspris – FIFA’s egen – til en person, ikke alle fodboldfans i verden nok synes fortjener sådan en.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er julen noget fanden har skabt? Julen er i hvert fald den farligste tid på året. Det mener Politikens Felix Thorsen Katzenelson og Victor Skov Jeppesen, og det skriver de en klummeserie om her i julemåneden. Og i denne uges udgave af weekendpodcasten kan du høre tre af klummerne læst op. De handler henholdsvis om julefrokoster, om selve juleaften og om julegaveindkøb. Og det lyder jo egentlig ganske tilforladeligt. Men er det nu også det? ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er mange ting, alle unge, der begiver sig ud på den store dannelsesrejse i Asien, godt ved, at de skal passe på. Og ellers skal deres forældre nok minde dem om det. Men der er noget endnu farligere, som hverken de eller deres forældre har været opmærksomme nok på, før den 20-årige Anne-Sofie Ørkild Coyman og hendes veninde og rejsefælle Freja Vennervald Sørensen på 21 for et år siden på et hostel i Laos efter alt at dømme fik serveret alkohol med metanol og døde af det. Oven i sorgen føler forældrene sig svigtet og har flere spørgsmål end svar. Så hvad var det egentlig, der skete? Det spørger jeg Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn-Kjeldtoft om. Han har besøgt Nana Hostel, som nu igen gør klar at servere drinks til unge rejsende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

År efter år gav Irma-pigen underskud. Og i januar 2023 valgte ejerne i Coop at sælge de sidste 68 Irma-butikker i Hovedstadsområdet. Set fra Jylland og Fyn var de væresteder for kvalitetsbevidste københavnere i den øvre middelklasse, som havde råd til at betale lidt ekstra, og som nu blev ramt af en akut følelse af hjemløshed Men der var ingen, der ville købe butikkerne. Så Coop valgte det, de så som den næstbedste løsning. De blev simpelt hen ved med at sælge særlige Irma-varer i deres andre supermarkeder. Og over hele landet. Og nu er der sket noget, som ingen havde forudset. Hvad det er, ved dagens gæst, Politikens Michael Olsen. For han og vores fælles kollega Michael Thykier har fået lov at kigge i Coops regnskaber, og der har de set, hvordan Irma-pigen i stedet for at lægge sig til at dø nu er genopstået i en ny skikkelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi kalder det fredsforhandlinger: Det hektiske forløb, vi i de her dage er vidner til - med samtaler skiftevis i Washington, Geneve og Moskva. Det lyder som slutspurt, hvor vi kun mangler at tilbagelægge de sidste stakåndede meter til en fredsaftale. Men er det overhovedet fred, parterne ønsker – og arbejder for? Eller er den fred, der kan indgås nu, lige uspiselig for russerne, ukrainerne og europæerne? Og hvis ingen af dem egentlig ønsker en fredsaftale nu, hvad er de så ude på? Og hvorfor taler de så hele tiden om konstruktive samtaler og roser Donald Trump for hans lederskab? Hvis man spørger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', så står svaret måske skrevet i USA's nye nationale sikkerhedsstrategi, som netop er kommet – og har skabt rystelser i Europa. For det ligner afskeden med en gammel verdensorden. Og begyndelsen på en ny og mere skræmmende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er fire år siden, at voldsomme billeder fra lufthavnen i Kabul gik verden rundt, da vestlige lande, herunder Danmark, måtte flygte ud af Afghanistan. Efter tyve års krig var det ikke lykkedes at nedkæmpe Taleban-bevægelsen, der overtog magten i landet. Efter flugten fik danske forskere til opgave at undersøge Danmarks militære og civile indsats i landet. Redegørelsen har været klar i ni måneder. Men de 1.000 sider ligger stadig på en krypteret computer bag en dør i et særligt sikret lokale i Udenrigsministeriet. Hvorfor må rapporten om krigen i Afghanistan ikke se dagens lys? Det spørger vi Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om, der er dagens gæst. See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Bachelor'-sæsonen er overstået. Men debatten om programmet er der stadig. Så i denne uges weekendpodcast kan du høre to artikler fra den seneste tid, der – også – handler om TV 2’s realityprogram. Først er det en artikel som endte med at have overskriften 'Hun blev kendt for »at knalde og drikke sig stiv på tv«. Nu ser hun tilbage på, hvad det hele handlede om'. I den taler vi udover med Susan K. fra ’Paradise Hotel’ også med Morten fra ’Gift ved første blik’ og Christian fra dette års ’Bachelor’. Om knald på skærmen, samtykkeerklæringer, udeblivende kys og andre ting, der gennem den danske reality tv-historien fået danskerne til at diskutere intimitet. Dagens anden oplæste artikel er en klumme, som vi udgav efter sæsonens sidste afsnit af ’Bachelor’, og hvor der blev fældes dom over finalen. Og TV 2. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

USA er i krig mod narko for at redde amerikanske liv – og den skal føres med alle midler. Det er budskabet fra USA's præsident Donald Trump. Og når præsidenten siger det, så adlyder krigsminister Pete Hegseth. De seneste måneder har amerikanske soldater derfor igen og igen angrebet fiskerbåde ud for Venezuelas kyst, fordi de er mistænkt for at sejle narkotika mod USA. Angrebene har allerede kostet mere end 80 mennesker livet. Men er Pete Hegseth og hans chef gået for langt? Nye detaljer om et af angrebene er nemlig begyndt og sive ud – og i værste fald ligner det pludselig en krigsforbrydelse. Det hjælper dagens gæst, USA-korrespondent i Washington, Jacob Fuglsang, os med at forstå.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kender du typen, som lige får en forlomme i tilværelsen, fordi de kender de rigtige mennesker? Eller måske ligefrem har de rigtige mennesker som mor og far? Søde mennesker, der kan hjælpe dem med de små banale ting i tilværelsen, som penge og et sted at bo midt i København til en lav husleje. I et land, hvor de fleste tror, vi er lige, kan forældrekøbs-lejligheder virke som en strittende langfinger lige op i ansigtet på dem, der ikke har en. Dagens gæst er Politikens økonomiredaktør Per Thiemann, som fortæller, hvad det er med de lejligheder, som gør os rasende, hvor mange der i virkeligheden er af dem, og hvad de gør ved København.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når Lucas Skræddergaard kom ind i et lokale, kunne han se noget fare hen over de andres ansigter. Afsky. Som om de havde set noget ulækkert. De så i hans retning, men det var ikke ham de fik øje på, det var hans 177 kilo. Han var fed. Så fed at en fremmed mand en sommerdag slog en is ud af hånden på ham. Så fed at det var svært at få et job, og at kærester var noget andre mennesker havde. Så blev han opereret, fik WeGovy og tabte sig – og når han kommer ind i et lokale i dag, sker der noget helt andet. Det fortæller dagens gæst, Lucas Skræddergaard, om i dette afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den 29. september stod USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus og præsenterede en helt særlig plan, der skulle gøre det umulige: Skabe fred i Mellemøsten. Efter to års bombardementer af Gaza og titusinder af dræbte skulle freden have en chance. Planen var delt op i 20 punkter, i det sidste af dem lovede USA at skabe en dialog mellem israelere og palæstinensere, så de to folk kunne leve i fredelig sameksistens. Men kan de det? Efter en krig, der har raset i generationer? Hvis det skal begynde et sted, er det måske med børnene. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er fotograf Lasse Bak Mejlvang. Han har rejst med UNICEF rundt på Vestbredden for at tale med palæstinensernes børn. Om små liv klemt inde mellem mure, hegn og de voksnes krig. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Langt de fleste af os går rundt og drømmer om at finde kærligheden med et andet menneske. Men hvorfor leder vi egenetlig efter den eneste anden? Og hvorfor bliver vi ved med at lede, når den, vi troede, var den rigtige, viste sig overhovedet ikke at være den rigtige alligevel? Søren Korsholm og Lotte Thorsen er to af de journalister på Politiken, der i flere måneder har ledt efter kærligheden – for at kunne vende og dreje den – og måske forstå den bare en lille smule bedre i serien ’Den eneste anden’. I det her afsnit fortæller de, hvad forskningen og eksperterne ved om menneskers ukuelige søgen efter tosomheden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er meget snart december, og derfor har vi i denne uge udvalgt denne artikel til dig: Politikens Simon Lund og Pernille Jensen anmelder intet mindre end 24 spritnye julesange. Hvem skraber bunden? Hvem får topkarakter? Og er de to musikanmeldere overhovedet enige om, hvorvidt julen er en hyggelig eller en forfærdelig tid? Byd dig selv på en pebernød og lyt med ... ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Du kender garanteret nogle af hans sange. Ligesom din mor gør. Og din bedstefar. For der er mange af dem. Over 500 sange. Og folk fra flere generationer er enige om, at det er noget af det bedste, der er skrevet og sunget på dansk. Men hans navn kender kun de færreste. Knud Christensen. For vi kender ham som Sebastian. Og her kan du komme med på en tur ind i hans forunderlige verden af sange og musik, hvor Politikens Erik Jensen giver den som rejsefører. Han har i månedsvis mødt og interviewet Sebastian om hans sange og musik og for nylig udgivet resultatet i bogen ’I aften vil jeg lede efter sange’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når du går til lægen, sender din praktiserende læge en regning til regionen, og skatteyderne betaler. Sådan fungerer det i Danmark - vi stoler på vores læger. Men en gang imellem er det en dårlig ide. Nogle gange er der læger, der snyder og får nogle penge, de ikke skulle have haft. Sådan en sag er endt i byretten i Lyngby, hvor ejerne af Charlottenlund Lægehus står anklaget for databedrageri af særlig grov beskaffenhed. Ifølge anklageskriftet har lægerne 13.000 gange sendt regninger for at arbejde, de aldrig har udført. Det er en sag mod to mænd, der var læger for nogle af Danmarks mest kendte mennesker og leverede særlige ydelser til VIP-patienter. Og en sag, der begyndte med et tip til dagens gæst, Jakob Sorgenfri Kjær. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Endnu en gang har Donald Trump spredt skræk og rædsel i Ukraine og resten af Europa med en diplomatisk bombe. Fredag serverede han en fredsplan fro Ukraine, som lignede noget, der var skrevet i Moskva. Lige siden har præsident Zelenskyj og de europæiske toppolitikere forsøgt at stoppe ulykken med en stribe af hastemøder. Men er det lykkedes dem? Har udspillet rent faktisk sat gang i noget, der kunne blive til fred? Og hvad har Europa lært? Det svarer Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson, på i dagens afsnit. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Nogle gange er det et fysisk bord og andre gange et område på klubben, hvor en gruppe unge kvinder samler sig om en flaske bobler. Unge kvinder, der er i byen på 'pigebord', er en del af forretningsmodellen på natklubber som Søpavillionen i København. Journalist Anna Winsløw har interviewet seks unge kvinder, som bruger natklubbernes tilbud og har søgt svar på, hvad det er for en udveksling, der finder sted mellem klubberne og de unge kvinder. Hvordan opleves det at få økonomiske fordele på sin popularitet og sit udseende i nattelivet? Og er det, klubberne gør, overhovedet lovligt? Det får du svar på i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvor journalist Anna Winsløw er gæst. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad var det egentlig, der skete – inde i spillernes hoveder – i Glasgow i tirsdags? Hvordan kunne det danske herrelandshold i fodbold spille langt bedre end skotterne – og alligevel tabe 4-2? Og hvordan kunne de få dage forinden spille uafgjort imod Belarus, som de for nylig har lammetævet med 6-0? Er det bare historien om dansk fodbold? At vi er allerbedst til én ting: at overraske. Og at vi gør det ved skiftevis at spille lige op med nogle af de største fodboldnationer i verden, samtidig med vi taber til nogle af de mindste. Eller siger opstandelsen over, at vi nu er gået glip af den direkte billet til VM i USA, Canada og Mexico, i virkeligheden mere om os – alle os mandagstrænere? Simpelthen fordi vi forlanger noget andet og mere af vores landshold, end fodboldfans i mange andre lande? Det spørger vi Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt to oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Kim Skotte læse sit portræt af Mads Mikkelsen op. Er 60 års- fødselaren landets mest sexede mand? Eller den grimmeste mand i byen? Dernæst læser Dorte Hygum sit interview med Paprika Steen op i anledning af hendes nye nytårsfilm. Det handler blandt andet om, hvem vi holder nytårsaften med og hvorfor? ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det sker ikke så tit, at taberen af et valg er mere kendt end vinderen. Men de fleste i Danmark kender nok navnet på hende, der som den første socialdemokrat i hundrede år lige har tabt kampen om den vigtigste borgmesterpost i hele landet. Overborgmesterposten i København. Pernille Rosenkrantz Theil er tidligere minister. En slagfærdig debattør, som i den grad har fyldt i offentligheden. Men de færreste ville nok for tre uger siden have genkendt Københavns nye overborgmester Sisse Marie Welling, hvis de havde mødt hende i metroen. Alligevel fik hun flere personlige stemmer end både Pernille Rosenkrantz Theil og Enhedslistens Line Barfoed – selv om Enhedslisten blev det største parti. Hvordan tog Welling magten? Hvad vil hun med København? Og hvad er hun for en? Som politiker og som person. En tidlig morgen hundrede dage før kommunalvalget tog Politikens Ida Nathan hjem til en dengang lidt overset københavnsk borgmester for at følge hende gennem dagen og finde nogle svar. Ida Nathan er gæst i dagens ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har stemt til fire regionsråd og 98 kommuner, vi har valgt tusinder af vindere og endnu flere tabere. Og hvad lærte vi så? Om Københavns nye dronning, socialdemokraternes nederlag, succesen hos Venstre og de konservative. Og hvordan fik Danmarksdemokraterne deres første borgmester? Få svarene i en særudgave af vores podcast ’Sådan Er Politik’ med Elisabet Svane og Noa Redington. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

De unges forhold til lokalpolitik er blevet meget værre de seneste år, og det kan ende med at blive et problem for os alle sammen. Færre og færre unge stemmer. Færre og færre bliver valgt ind i landets byråd. Og spørger man de unge selv, føler kun halvt så mange i dag som for 30 år siden, at de ved nok om kommunalpolitik til at forholde sig til det. Vi andre gør det nu heller ikke ligefrem lettere for dem at træde gennem døren til demokratiet. Hverken de ældre politikere. Eller ældre medborgere, som på sociale medier – og på gaden - går ekstra hårdt til de nye politikere. Politikens Jakob Sorgenfri Kjær er en af dem, der i en serie i Politiken har kastet sig over mysteriet. For flygter de unge eller skubber vi dem selv væk? Og hvad er det vi andre – og vores demokrati – risikerer, hvis vi ikke får gjort noget ved det? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

De sidste mange år er der brugt milliarder af kroner og millioner af arbejdstimer på laboratorier verden over i håbet om et gennembrud, der kan forebygge eller sågar helbrede den frygtede demenssygdom Alzheimers. Det har bare ikke givet det ventede gennembrud. Men nu sker der noget. To forskellige forskerhold har nemlig løst hver deres del af gåden om, hvad der sker i hjernen, når man udvikler Alzheimers. Og hvis det holder, kan det være, at vi endelig nærmer os en kur. Det siger dagens gæst, Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard. Indtil den kur kommer, har han nogle råd til, hvordan man – uden piller og recept - selv kan forebygge sygdommen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lovløse tilstande har længe hersket i dele af det danske kolonihaveland. Bander har kørt kriminelle forretninger langt fra politiets søgelys, mens andre har opført kæmpehuse og boet der ulovligt hele året uden at betale skat - som vi andre gør. For tre år siden besluttede Politikens Michael Olsen og to andre kolleger at kigge kolonihavedanmark efter i sømmene. Siden har de afsløret den ene skandale efter den anden, og i sidste uge besluttede regeringen, at nok er nok. Kolonihavedanmark skal lovliggøres.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt to oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Johanne Lerhard læse en artikel fra serien 'Kampen om den gode udsigt' op. Artiklens overskrift er: 'Det er blevet kaldt et dansk Dubai og vil smadre grunden til, at hun bor i byen'. I dagens anden oplæste artikel læser Anne Paludan Müller sit interview med forfatteren Christian Hjortkjær op. Overskriften er: 'Forfatter: Det er jo noget pis, at der altid skal være plads til alle'. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.