Du lytter til Politiken

Mere end hver anden dansker har oprettet en profil på tjenesten Ønskeskyen. Tjenesten, der er en digital ønskeseddel, er superpopulær blandt børn og unge. Fordi det er nærmest blevet et socialt medie i sig selv, hvor venner og veninder følger med i hinandens lister med alt fra tøj og makeup til møbler og gadgets. Men det, der lyder uskyldigt og hyggeligt, er reelt en reklameplatform, der udnytter brugeres adfærdsdata og handler dem videre. Og det har nu ført til, at Børns Vilkår har politianmeldt tjenesten for deres behandling af børns data. Det fortæller Jakob Sorgenfri Kjær, der dækker teknologiens effekt på mennesker, samfund og demokrati i Politiken, i det her afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Felix Thorsen Katzenelson læse sin klumme om filmen 'Swimming Pool' op. Den har overskriften: 'Alle, der har smagt det, ved, at sæd ikke smager som yoghurt. Men det ligner'. Derefter læser Anders Tornsø Jørgensen sit interview med Aphaca op. Det handler om det danske sensationsbands helt vilde sommer. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter år som marginaliseret parti på Christiansborg er Dansk Folkeparti tilbage. Og det er på mange måder et helt nyt parti, der i de her måneder vokser frem. Det er et parti, der næsten kunne overveje at skifte navn til Europæisk Folkeparti, for Dansk Folkeparti har fundet nye venner. DF, der før var partiet for flæskesteg og brun sovs, er i dag en vigtig del af den fremadstormende europæiske højrefløj. En stor del af partiets nyvundne succes kan tilskrives én mand – nemlig Morten Messerschmidt. H Elisabet Svane, Politikens politiske analytiker, var vidne til det store skifte i sidste weekend i Viborg. Og i det her afsnit fortæller hun om Dansk Folkepartis genfødsel. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I går stod Mette Frederiksen på et pressemøde og sammenlignede den tid, vi lever i med optakten til Anden Verdenskrig. Det kommer, efter fremmede droner i sidste uge fløj ind over lufthavnen i Kastrup – og derefter over den militære luftbase i Skrydstrup – og det samme er sket i andre europæiske lande. Siden juni 2024 har de danske myndigheder opfordret til, at alle danske hjem har små lagre af vand, mad og medicin, så de kan klare sig i tre døgn. Og opfordringen til at preppe – som det hedder – virker mere relevant. Men hvor vigtigt er det, at vi hver især forbereder os på krise? Det fortæller Politikens Michael Olsen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Han dækker kriseforberedelserne, og i dag åbner han og Gudrun Marie en preppingkasse i studiet og taler om det marked, der ønsker at tjene penge på den usikre verdensorden. Og så kigger vi mod Sverige, hvor de har været hurtigere til at forberede sig på krisen. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jørgen Leth er død, 88 år gammel. Det er et farvel til en anerkendt digter, en banebrydende filminstruktør og en poetisk cykelkommentator. Men også en afsked med det, man kunne kalde den popkulturelle figur Jørgen Leth. Der har været en nærmest kultisk dyrkelse af Jørgen Leth, som især har knyttet sig til ham som symbol for en livsførelse, hvor en mand tager for sig af retterne i tilværelsen. Iført hørskjorte og silketørklæde. En mand, som mødte sin karrieres største krise, da han i en bog skrev om sit forhold til kokkens 17-årige datter på Haiti og om sin ret til at tage hende. Det er kun få måneder siden, Politikens litteraturredaktør Jes Stein havde Jørgen Leth i studiet til en samtale om livets afslutning. I det her afsnit fortæller Jes Stein om deres møde og om et uperfekt menneske, som mange mænd havde som maskulint forbillede.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I fredags blev den tidligere chef for FBI, James Comey, sigtet i en straffesag, der kan ende med at sende ham fem år ind bag tremmer. Sigtelsen er hævn fra præsident Trump side. En hævnakt, som Trump har presset og presset en modvillig anklagemyndighed til at udføre – indtil han fik sin vilje. Comey svarede igen på sine sociale medier. Han siger, at han og hans familie godt har vidst, at det koster at trodse Trump – og at de ikke fortryder noget. I videoen opfordrer Comey også det amerikanske folk til at stemme, som om USA's fremtid afhang af det – simpelthen fordi den gør det, siger han. Og så siger han, at han er knust over at se, hvad der sker med USA's Justitsministerium. Marcus Rubin er tidligere USA-korrespondent og følger amerikansk politik tæt. Han mener, at sigtelsen mod Comey er et decideret kollaps i det amerikanske retssystem. Et sammenbrud, hvis ødelæggende konsekvenser kan række langt ud over James Comey – og ændre det USA, vi kender. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge 'nøjes' vi med at udvælge en af vores oplæste artikler til dig. Nemlig Erik Jensen store reportageessay om Trump og amerikansk musik: 'Den amerikanske musik er trampet ned af Trump. Hvad gør det ved os, der er vokset op med den?'. For den amerikanske præsident er nemlig ude med riven efter amerikanske musikere. På Tønder Festival talte Erik Jensen med flere af dem. De gav et forstemmende billede af landets ellers så vitale musikscene under en præsident, der synes at være i krig med sin egen kultur. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er noget meget ubehageligt ved en drone. Den umærkelige summende lyd, som du ikke lægger mærke til i begyndelsen. Og pludselig er dronen der bare, hænger stille i luften og kigger ned på dig. Du ved ikke, hvad den vil. Og du kan ikke gøre noget ved den. Sådan havde hele Danmark det, da der mandag aften hang noget og blinkede i mørket over Københavns Lufthavn. Og så var det væk. Indtil det dukkede op igen i Aalborg, og Esbjerg, og Sønderborg, Skrydstrup og Holstebro. Nu er vores børn bange for droner. Og vi andre kan også godt mærke det, for dem som skal passe på os – politiet, Forsvaret, staten – ja, de var overhovedet ikke klar. Og de er stadig ikke klar. Det siger de selv. Men dronerne over vores lufthavne burde ikke være kommet bag på os. Politikens forsvarsredaktør, Jakob Hvide Beim, er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', og han fortæller, hvordan dronerne endte over vores hoveder. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lige nu bliver verdensmesterskabet i landevejscykling kørt. Men uanset hvem der vinder i de forskellige discipliner, er den største overraskelse for mange af os nok hvor løbet afvikles. For denne her gang er det altså i Rwanda, at vi kan se verdensstjerner som Tadej Pogacar, Marlen Reusser og Remco Evenepoel træde sig gennem landskabet. Det lille, centralafrikanske land, de færreste af os – hvis vi skal være ærlige - nok forbinder med ret meget andet end et af de største folkedrab i nyere tid. Men hvorfor er det egentlig der, den omrejsende verdenselite af cykelryttere nu kører om kap? Er det godt, at VM endelig kommer til Afrika, eller er det endnu et eksempel på politisk sportswashing? Og er der overhovedet nogen, der cykler i Rwanda? Det spørger 'Du lytter til Politiken' journalist Michael Tykier, som er rejst til Rwandas hovedstad Kigali, om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt. Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk. Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne. Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et angreb, kalder politiet det aftenens ubudne gæster. Fra en ”kapabel aktør”, som det blev sagt. Og åbenbart nogen, der gerne ville have, at vi skulle se dem. Statsminister Mette kaldte mandagens opvisning i luften over lufthavnen for det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur, mens russerne benægter al involvering i episoden. Men hvad er det, der sker ved NATOs grænser mod øst? Med kampfly på afveje, russiske droner, der bliver skudt ned i Polen. Hybridkrig får vi at vide. Men hvis det er Rusland, der står bag, hvad er det så, de vil opnå? Er det ved at lykkes for dem? Og hvor urolige har vi grund til at være – i Europa. og i Danmark? Det spørger 'Du lytter til Politiken' Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var et alvorligt anslag mod Danmarks infrastruktur. Det sagde statsminister Mette Frederiksen, efter flere uidentificerede droner mandag aften hang i luften over Københavns Lufthavn, som måtte standse al flytrafik. 20.000 passagerer blev berørt af aflyste og omdirigerede fly, efter det, som Københavns politidirektør kaldte et droneangreb. I den her særudgave af Du lytter til Politiken, taler vi med Hans Davidsen-Nielsen, som dækker sikkerhedspolitik og følger sagen. Vi spørger ham, hvad vi ved om dronerne, hvorfor de danske myndigheder taler om hybridkrig, og hvem der kan stå bag? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har har allerede været efter dommere, advokater, aviser, kritiske Hollywoodstjerner og musikalske ikoner. Nu er turen så kommet til de amerikanske talkshow-værter, der laver sjov med Donald Trump. Efter Jimmy Kimmel kommenterede drabet på Charley Kirk - og ikke mindst om Trumps reaktion, har han pludselig fået sit show suspenderet. Er det ytringsfriheden, der nu står for tur? Sådan kan det i hvert fald se ud, hvis man følger med i amerikanernes opkogte politiske sæbeopera fra et lille og selvbevidst demokrati som det danske. Men er det i virkeligheden bare vores måde at give los for vores følelser på, og melde os ind i deres fløjkrig. Med de gode. Imod de onde. I stedet for at prøve at forstå, hvad det egentlig er, der foregår i USA lige nu. Det forsøger cand. mag. I amerikanske studier og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster at svare på i dagens afsnit. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

For nogle er Björn Borg en af verdens bedste tennisspillere gennem tiden. For andre er han et par underbukser, der strammer de rigtige steder. Og så er der alle dem, som er på vej ned hos boghandleren for at hente bogen ’Hjerteslag’ om hans liv, der er historien om drengen, der lærte at æde sig selv. Og om den funklende nye, smukke og sexede stjerne, som vandt Wimbledon og de andre store turneringer. Blev rig, berømt og kæreste med de smukkeste kvinder. Og så pludselig ikke ville mere. Og forsvandt i en sky af kokain, skandaler og skilsmisser. Indtil han ikke engang kunne finde sig selv. Dagens gæst er Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Camilla Stockmann læse sin artikel med overskriften 'Kvinder gør op med forhadt gynækologisk design' op. Derefter læser Marie Maschoreck sin klumme om hvad DR og TV 2 måske kan lære af norske NRK. Til sidst kan du høre en sjælden et-hjertet anmeldelse af et teaterstykke, som anmelder Victor Skov Jeppesen alligevel vil anbefale alle at gå ind at se. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Én ting du sikkert allerede godt ved, er, at mange børn og unge i de her år får diagnosen ADHD. Noget du måske ikke ved, er, at flere voksne nu også er begyndt at få diagnosen. Men præcist hvor mange voksne, vi taler om, og hvor stejlt den kurve stiger, ved du nok ikke – medmindre du følger med i Politiken i de her dage, hvor Politikens Anders Legarth Schmidt og Lars Igum rapporterer om en voldsom udvikling. Dagens gæst er Politikens sundhedsredaktør Lars Igum, og han gør os klogere på, hvad tallene afslører om os, vores hjerner – og måske også om vores måde at leve på. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Alternativet foreslår, at mennesker med svær depression, PTSD og OCD skal have mulighed for behandling med psykedeliske stoffer som MDMA, LSD og svampe. Den dør har ellers været lukket og låst lige siden 70’erne, da daværende forskere havde vovet sig ud i eksperimenterende behandlinger af psykisk syge med LSD. Eksperimenter som for mange kostede dem livet. Men i de senere år peger videnskabelige på, at psykedeliske stoffer kan hjælpe på psykiske lidelser og i Canada, Schweiz og Australien er det allerede tilladt. Samme dag som Alternativet præsenterede deres psykiatriudspil, udkom bogen ’Trip’. Den er skrevet af journalist og radiovært Kasper Lundberg, som ikke blot nøjes ikke med at beskrive den nyere videnskabelige forskning. Han tager også selv på trip med MDMA, ayahuasca, LSD og psilocybin – de såkaldte magiske svampe. Som dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' fortæller han, hvordan netop disse psykedeliske stoffer blev løsningen på en midtlivskrise. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Først lyder det måske som en ret almindelig sætning. Nærmest småkedelig. Men da statsminister Mette Frederiksen i weekenden udtalte de 13 ord fra talerstolen på Socialdemokratiets landsmøde, strøg de øjeblikkeligt lige så højt op på den politiske dagsorden herhjemme som Gaza, Ukraine og Donald Trump tilsammen. »Sidste år var hver sjette nye studerende på kandidaten på RUC fra Bangladesh«, sagde hun. Og tilføjede: »Altså, når man siger sætningen, så tror man jo, det er løgn«. Det er det ikke. Men der er meget forskellige meninger om, hvad slagsmålet om de mange studerende fra Bangladesh på Roskilde Universitet egentlig handler om. Har RUC – for at tjene penge – simpelthen åbnet en bagdør til Danmark og det danske arbejdsmarked for hundredvis af indvandrere – forklædt som studerende? Eller vrider Mette Frederiksen nu armen om på en uddannelsesinstitution, som sådan set har fulgt alle regler, for selv at vise fasthed i udlændingepolitikken? Og hvad går de nu og tænker på de andre danske universiteter, hvor der også er rigtig mange studerende fra Bangladesh?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sådan her kan utilfredshed altså også se ud: Som tusinder og atter tusinder af små levende prikker, der – filmet fra luften af en drone – langsomt bevæger sig gennem Londons gader. 150.000 mennesker. Klemt tæt sammen og på vej gennem byen. Som en tyktflydende væske med britiske og engelske flag i hænderne. ”Send them home”, bliver der råbt. “Protect our kids” og “We want our country back”. Mens dronen flyver hen over byens tage, ser man menneskemængden fylde en lang gade fra husmur til husmur. Ligesom den næste gade. Og den næste igen; nogle steder breder den sig ud i de tilstødende gader, og hvor der er pladser, svulmer den op og fylder pludselig det hele. Det er meget utilfredshed samlet på ét sted. Men hvad demonstrerer de egentlig imod? Er det indvandringen? Islam? Eller tømmermændene oven på Brexit? Det spørger vi Politikens Europa-korrespondent Martin Bjørck om i dagens 'Du lytter til Politiken'. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I Puerto Rico er september den tid på året, hvor de caribiske orkaner komme ind fra havet med deres ødelæggende kræfter - og derfor en lavsæson for turismen, en måned, hvor alt står lidt stille. Det har Bad Bunny vendt totalt på hovedet. Du kender ham muligvis ikke, men Bad Bunny har de seneste fem år været en af de mest streamede musikere i verden. Kun Taylor Swift har haft større succes end ham. I nat spillede den puertoricanske superstjerne sin sidste koncert ud af tredive i sin hjemby San Juan. En kaskade af koncerter, som har hevet fans fra hele verden til Puerto Rico og skaffet hjemlandet en indtægt på mere end to milliarder kroner. I en tid, hvor USA tropper op på arbejdspladser og i familiers hjem for at smide latinamerikanske immigranter på porten, minder Bad Bunny verden om Latinamerikas kulturelle styrke - og stolthed. Med sin krop, sin stemme - og sin afvisning af latino-mandens fastgroede machismo - danser, vender og drejer han en presset identitet. Politikens Simon Lund har fulgt Bad Bunny fra begyndelsen. I det her afsnit fortæller han historien om en kunstner, som ikke blot er blevet en verdensstjerne, men også en helt for hjemlandet Puerto Rico og for latinamerikanere over hele verden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre anmelder og skribent Kim Skottes artikel om blandt andet forfatteren Caleb Parkin, der drømmer om insektsex og brugdens læbesmaskskriver. Derefter læser Ibyen-journalist Laurits Otto sin klumme om, hvad der skete, da han vovede at tage høretelefonerne af i bussen. Til sidst kan du høre Lars Eriksen læse en artikel om kritik af TV 2 op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Charlie Kirk sidder i en bil og taler til kameraet, der optager endnu en politisk video til hans følgere. Han taler om drabet på en hvid kvinde i North Carolina. Han taler om drabsmanden, som var tidligere straffet. Og han spørger, hvor længe USA vil finde sig i, at kriminelle går omkring på gaderne. Det blev hans allersidste story på instagram. For få timer senere, imens han talte for universitetsstuderende på Utah Valley University blev Charlie Kirk dræbt. Politikens Jesper Thobo-Carlsen, har fulgt den uhyggelige stigning i politisk motiveret vold i Amerika. Og drabet på Charlie Kirk er allerede dybt politiseret. For selv om ingen endnu ved, hvem der skød Charlie Kirk, har Trump og hans republikanske støtter allerede udpeget en ansvarlig: De mener, den amerikanske venstrefløj har blod på hænderne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Engang var Jeffrey Epstein og Donald Trump gode venner. Men hvor tætte var de egentlig, og hvor meget har Trump kendt til Epsteins systematiske overgreb mod mindreårige piger og unge kvinder Og kan Trump selv have deltaget i forbrydelserne? Det er spørgsmål, mange stiller sig. Imens Trump gør det, han har stor erfaring med: Benægt, benægt, benægt. Politikens Anders Tornsø Jørgensen er dykket ned i historien om venskabet, Trump ikke vil stå ved, for at lede efter svarene. Senest er et kryptisk fødselsdagskort dukket frem fra gemmerne – og det belaster Trump, som i forvejen med Epstein-sagen står midt i sin hidtil mest alvorlige krise over for vælgerbasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er på alle måder en usædvanlig sag, siger Politikens Hans Drachmann. Han dækker sagen, hvor fynske Nadine skriver en kommentar på Facebook og mister sit danske statsborgerskab. Og da det sker, er det ikke nok for Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Han mener, at hun også skal sendes ud af landet. Og hendes børn med. Senest er Højesteret også begyndt at røre på sig i historien om den nu statsløse fynbo – og det kan betyde helt nye spilleregler for Nadines sag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne podcast blev udgivet første gang 9. oktober 2023. Afsløringen af den danske stats spiralkampagne har skabt chok, sorg og vrede i Grønland og i Danmark. Og 24. september skal statsminister Mette Frederiksen (S) til Nuuk for at give en officiel undskyldning. Det var i podcasten ’Spiralkampagnen’ af Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen, at det kom frem, hvordan den danske stat havde orkestreret, at op mod halvdelen af alle piger og kvinder i den fødedygtige alder i Grønland fik sat en spiral op. Ofte foregik indgrebet uden samtykke. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er journalist Celine Klint i studiet. Hun fortæller om, hvordan historien blev til, og hvilke reaktioner, podcastens afsløringer har affødt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Katrine er otte år gammel, finder hun ud af, at manden hun kalder far, ikke er hendes biologiske far: hun er donorbarn. På en måde er det forbundet med skam – og derfor taler hun ikke om det. Hun gemmer det væk. Indtil hendes gode barndomsveninde Iben forærer hende en DNA-test i fødselsdagsgave. Iben er nemlig også donorbarn og har selv taget en test. I første omgang har Katrine ikke lyst, men til sidst kan hun ikke lade være. Og svaret kommer som et chok for Katrine. Det får hende til at tænke over alt det, hun ikke ved om sit biologiske ophav. Hvad nu hvis hun blev tiltrukket af en, hun er i familie med? Hvad nu hvis hun aldrig får at vide, at hun lider af en arvelig sygdom? De tanker er Katrine ikke alene med. De seneste år er diskussionen om anonyme sæddonorer vokset herhjemme. Og det har fået hende til at skrive et debatindlæg i Politiken om den tavshed og mangel på debat, der er om donorbørns rettigheder herhjemme. Hør Katrine Goli Jensen fortælle sin historie i dagens 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Marie Maschoreck læse sin artikel om konspirationsteorier op. To medieforskere mener nemlig, at mediernes dækning af den slags teorier utilsigtet kan bidrage til deres udbredelse og legitimering. Artiklen bar overskriften 'Macrons stab måtte skrive usædvanligt opslag efter foto af hvid serviet på et bord. Nu kommer forskere med advarsel' Derefter kan du høre Anders Godthjælp Nielsens klumme om årets Tønder Festival og om den opsang, som rapperen Tessa gav festivalen. Til sidst kan du høre om Lars Hedebo Olsen mener, at trods tilbagegang er grund til at være bare lidt optimistisk på vegne af dansk design? ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Med sit karakteristiske tilbagestrøgne grå hår, hvide tænder og solbrune hud, står Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, og holder tale for sine tilhører. Newsom har taget handskerne af, droppet den kultiverede tone og kastet sig direkte ind i en benhård kamp med USAs præsident Donald Trump. En kamp han kæmper til valgmøder og ikke mindst på sociale medier. Den handler om at bruge Trumps egne metoder til at bekrige Trump – og samtidig udstille og gøre grin med præsidenten. På den måde er Newsom i gang med at indtage rollen, som den, der kan udfordre Trump og republikanerne ved et kommende præsidentvalg. Men hvad er hans politik? Og hvad med resten af det demokratiske parti – er de enige i Newsoms nye linje? Det fortæller Politikens USA-journalist Jesper Thobo-Carlsen, som har fulgt Newsoms vilde udvikling og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tirsdag beordrede landets højesteret – helt undtagelsesvis – vores to efterretningstjenester til offentligt at gå ud og indrømme, at Ahmed Samsam har arbejdet for dem som agent. Den højeste retsinstans har dermed tvunget efterretningstjenesterne til at gøre noget, som de normalt aldrig gør. Hvis den indrømmelse var faldet for nogle år siden, da Ahmed Samsam tryglede og bad efterretningstjenesterne om hjælp, var han sikkert sluppet for flere års fængsel. Så hvordan endte vi her? Det forklarer Hans Davidsen-Nielsen, som i mange år har beskæftiget sig indgående med efterretningstjenesterne og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tager du ind på Glyptoteket, kan du se på mumier i kælderen. På Nationalmuseet ligger der moselig bag glas. Og på Medicinsk Museion opbevarer de misdannede spædbørn og fostre bevaret i sprit. Alt sammen til gavn for de danske museumsgæster, som kan lære om fortiden gennem menneskerne, som kom før os. Men nu har en diskussion sat ild i den internationale museumsverden. Er det etisk forsvarligt at udstille hoveder, tænder, hud, hår, knogler fra døde menneske? Og hvad er forskellen på egyptiske mumier og ligene på landets kirkegårde? Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', kulturjournalist Camilla Stockmann, har fulgt debatten om de døde mennesker i museernes montrer og blev svimmel i mødet med de etiske dilemmaer – foran to spædbørn i sprit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Europa vokser vreden over Israels brutale ødelæggelse af Gaza dag for dag. Samtidig er hele det krigsramte område stadig lukket for udenlandske journalister, fordi Israels premierminister Netanyahu nægter dem adgang. Og de lokale journalister i Gaza, der arbejder for at vise resten af verden krigen i deres land, bliver dræbt af den israelske hærs bomber. Det er på den baggrund, Politikens Olav Hergel er rejst til Israels største by, Tel Aviv, for at høre, hvilke tanker israelere lige her gør sig om krigen. Hvordan ser de på krigen i Gaza, hvor tusindvis af mennesker bliver slået ihjel kun 80 kilometer fra israelernes eget hjem? Hvordan lever Tel Avivs indbyggere med visheden om de 62.000 dræbte palæstinensere, hvoraf mindst 18.000 er børn? Hvad er det, der fylder i deres virkelighedsopfattelse?See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag falder der dom i en af de mest opsigtsvækkende danske retssager i de senere år. Nemlig sagen mod den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen, som står tiltalt for besiddelse af flere end 6000 billeder og 2000 videofiler med seksuelt overgrebsmateriale materiale med børn. Og for besiddelse af en barnedukke, som ifølge anklagen, er konstrueret til et seksuelt formål. Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig. Dagens gæst er politisk reporter på Politiken, Kristian Corfixen, som var til stede, da sagen forleden blev behandlet i Københavns Byret. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' gør han rede for, hvad det er for to vidt forskellige forklaringer, anklageren og Henrik Sass Larsen giver på, hvorfor han lå inde med så store mængder overgrebsmateriale. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken, der begge to er en del af serien om Kinas kulturkamp. For selv om Kina er en økonomisk supermagt og en militær stormagt, halser det store land kulturelt efter lande som USA, Sydkorea og Japan. Det vil Kommunistpartiet ændre på, og det har Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft skrevet en sommerserie om. I denne weekendpodcast kan du høre ham læse to af seriens artikler op. De handler om henholdsvis computerspilsindustrien og filmindustrien. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis ord kunne afslutte krige, havde de seneste to uger nok nærmest skabt fred i Ukraine. For sjældent har man da set så mange præsidenter, premierministre og kanslere sætte sig på fly og krydse oceaner og kontinenter for at fortælle hinanden og verden, at de går ind for fred. Og imens blev der nærmest bare mindre og mindre fred i Ukraine. Natten til i går blev Kyiv ramt af det, luftvåbnet betegner som det næststørste angreb i hele krigen. Med 598 droner, 11 ballistiske missiler og 20 krydsermissiler – og adskillige dræbte og mange sårede til følge. Så hvor står vi egentlig efter de to turbulente uger? Det skal EU’s udenrigsministre og forsvarsministre finde ud af, når de i dag, fredag, mødes i København. Og både gør sig parat til fred med Putin – og til mere krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det ligner egentlig bare kæmpemæssig, hvid trekant – en ujævn klods af sten og sne, der rager op i en mørkeblå himmel mellem mange andre hvide trekanter i Himalaya-bjergkæden. Men Mount Everest er meget mere end bare et bjerg. Det er verdens højeste punkt. Og for mange også en drøm. En tavs udfordring, som bare ved at ligge der tiltrækker bestemte mennesker. Over 340 mennesker har mistet livet i forsøget på at nå toppen. 200 af dem ligger stadig på bjerget. Og hvis man zoomer længere ind på den store, sneklædte kæmpe, kan man nogle dage få øje på nogle mærkelige lodrette striber i mange farver. Bjergbestigere, der ligefrem står i kø for at komme op. Et af klodens mest ufremkommelige steder er begyndt at ligne andre overrendte turistattraktioner. Det vil den nepalesiske regering nu prøve at lave om på. Men kan det lykkes, og hvad er det, der drager nogen mod de højeste, farligste tinder? Dette spørger vi den erfarne bjergbestiger Søren Smidt om. Han har selv nået toppen og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Uden for Rhode Island ved USA’s østkyst knejser lige nu 45 kæmpestore vindmøller, opført af danske Ørsted i vindmølleparken Revolution Wind, som med tiden skal – eller i hvert fald skulle - levere energi til 350.000 amerikanske husstande. Målt fra havbunden rejser de sig først 110 meter gennem vandet og fortsætter så andre 156 meter op i luften. For at ende i de store rotorblade. Med tryk på store: de har en diameter på 200 meter. Møllerne selv er endda den mindste del af det arbejde, Ørsted allerede har lagt i projektet. For den sværeste del - fundamenterne til alle de 65 planlagte møller - er allerede udført. Men i fredags skete der noget. Ørsted fik fra amerikanske myndigheder pludselig besked på øjeblikkeligt at indstille alt arbejde på Revolution Wind. Men hvad er det egentlig, Donald Trump har imod havvindmøller? Mener præsidenten for alvor, at vindmøller gør hvaler vanvittige og slår fugle ihjel, eller stikker der noget andet under? Dagens gæst, Politikens Lars Dahlager, gør os klogere på, hvad præsidentens modstand kan komme til at betyde - for brugen af vindkraft i verden – og for Ørsted, som i forvejen befinder sig i sit livs største krise.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har sat foden ned. »Kriminaliteten i hovedstaden er totalt ude af kontrol«, har han sagt. Og nu skal han nok få ryddet op blandt de kriminelle og de hjemløse, som skal væk fra gader og parker. Men så mange hjemløse er der altså heller ikke i Washington. Og kriminaliteten er faktisk faldende. Så hvad er det egentlig, Donald Trump vil i Washington D.C? Og vender han nu også blikket mod Chicago? Det fortæller Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er vi i virkeligheden ligeglade med, hvor meget andre mennesker lider, når bare det sker langt væk, og når de ikke rigtig ligner os? Eller er der simpelthen ikke mere plads til lidelse, sult og unødvendig død i vores hoveder? Når vi har fået den daglige dosis fra Ukraine og Gaza, hvem orker så noget, der måske i virkeligheden er endnu værre fra Sudan? Det kan være overvældende høre, at 12 millioner mennesker er på flugt fra en borgerkrig. Fra sult, drab og voldtægt. Men måske vil du gerne vide, at de flygtninge nu på egen krop mærker, hvordan mange af verdens rige lande har skåret ned på deres nødhjælp. I en flygtningelejr i nabolandet Chad sidder der lige nu 100.000 flygtninge fra Sudan, og lejren har kun to læger. Det fortæller Andreas Fløistrup, pressemedarbejder ved FN's flygtningeorganisation, UNHCR, som lige er vendt hjem fra området. Han er gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Lotte Thorsen læse en artikel om sproglige forstærkere. For om du eksempelvis siger 'megagod' eller 'kanongod' siger en del om, hvilken generation, du tilhører. Derefter læser Gudrun Marie Schmidt en artikel fra sin serie 'Under tøjet'. Denne gang med forfatteren Knud Romer. Artiklen har overskriften: »Mine sko lignede nøjagtig, hvad de var – to udtrådte, nedslidte tøfler på en alkoholiker, en narkoman, en bums« ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er nok det sidste, verden ønsker at høre fra Gaza lige nu: Flere eksplosioner og mere brand. Dræbte og sårede, der igen bæres væk i gaderne. Vi troede, at det nu endelig var lyden af lastvogne, vi skulle høre. Stemmer og skramlen af fremstrakte skåle, når nødhjælpen langt om længe blev lukket ind. Og nu, det her… En for en har Israels gamle venner ellers - stadig mere højlydt - skiftevis tryglet og truet premierminister Netanyahu – for at få ham til at indstille kampene og åbne for nødhjælp. Men nu har Israel så indledt et massivt angreb på selve Gaza by, hvor Hamas stadig holder ud i små lommer. Og flere af de sidste overlevende israelske gidsler menes at befinde sig. Og så må flere hundredtusinder af civile igen tage flugten. Samtidig åbner den israelske regering nu for nye jødiske bosættelser udenfor Jerusalem, deler de palæstinensiske Vestbred i to. Hvad går det her ud på? Er Israel simpelthen ved at gøre en palæstinensisk stat umulig? Og hvordan vil verden se på Israel, hvis det lykkes? Det spørger vi Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, om i dagens ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Over en million danskere var inde og se 'Ternet Ninja' i biografen.Og nu har efterfølgeren, 'Ternet Ninja 2', sat rekord for denstørste premiereweekend for en dansk film. Nogensinde. Hvordan kanman slippe så godt afsted med en børnefilm, hvor helten siger:»Skrid så med dig, inden jeg smadrer dit grimme pissefjæs, din sønaf en ludfattig luder!”?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Prøv engang at forestille dig, at du – allerede som helt lille – bare var sikker på, at du var en dreng. Selv om din krop og alle omkring dig påstod, at du var en pige. Hvad ville det have gjort ved din måde at være i verden på? Som barn, som ung… og senere.. som voksen? Hvem må vide det? Hvordan vil du klæde dig? Og hvor langt vil du gå for at få en krop, du føler dig hjemme i? Det er svært nok i dag, hvor LGBT+ ellers fylder godt i medier og det offentlige rum. Men hvordan tror du så det var som barn i 70’erne og som ung i 80’ – da transkønnethed stadig var en psykiatrisk diagnose. Det ved Simon Gjerløv på 59, psykolog og forfatter til bogen ’Transmand – den lange vej’. Han er gæst i dagens 'Du Lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.