Du lytter til Politiken

I 50 år har danskerne kunnet få en au pair med kulturudveksling som hovedformål. I dag får en au pair kost, logi og 4.700 kr. i lommepenge mod at skulle hjælpe til i hjemmet hos værtsfamilien. Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud for de unge au pairs i Danmark? Tilbage i august 2023 fortalte Politiken om kvinder, der arbejder stenhårdt for familier, der taler grimt til dem og kontrollerer deres bevægelser. Journalist Ida Nathan talte dengang med en stribe au pairs og var i den forbindelse gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Nu har Netflix-hittet 'Reservatet' skabt fornyet debat om portrætteringen af overklassen og au pair-ordninger.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi var i Danmark længe om at opdage, at når vi sender danske soldater i krig, kan de komme hjem med brug for hjælp til bl.a. behandling af PTSD. En vigtig del af den hjælp, vi tilbyder veteranerne, betaler vi den kristne organisation KFUM for at yde. Og støtten til det arbejde er for få år siden sat i vejret. Alligevel betegner både veteraner og tidligere medarbejdere i de såkaldte soldaterhjem behandlingen af veteranerne som nedladende, mangelfuld og upædagogisk – og en veteran siger ligefrem, at han i dag har det værre, end da han flyttede ind. Dagens gæst er forsvarsredaktør på Politiken, Jakob Hvide Beim, som sammen med sin kollega Carl-Emil Arnfred har talt med veteraner, tidligere medarbejdere og undersøgt økonomien i soldaterhjemmene. Vi spørger Jakob Hvide Beim, hvad der er gået galt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'. Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner? Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik. Vært: Bo Søndergaard Producer: Frederik Gabrielsson Research: Stella Buur Rasmussen Redaktør: Nina Kragh Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Mange tænkte nok, at den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa forleden gik lige i Donald Trumps ovale fælde og måtte sidde og smile pænt, mens Trump rasede over det, han kaldte folkedrab på hvide landmænd i Sydafrika. Men tvært imod, siger Steven Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og kender af sydafrikansk politik. Måske leverede Ramaphosa faktisk opskriften på, hvordan man slår Trump med hans egne våben. Så hvordan slår man Trump i politisk brydning? Hvorfor kaster Trump sig lige over Sydafrika? Og hvad er det i virkeligheden, der foregår med de hvide landmænd i Sydafrika?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hver gang strømmen går i et større område i Europa, er der nogen der nævner… Hybridkrig. Hver gang der er brud på et kabel i Østersøen. Hver gang et russisk jagerfly flyver lidt for tæt på dansk luftrum. Eller hver gang falske nyheder om alt fra udbrud af væggelus i Frankrig og til en dansk politikers bøn til Rusland om hjælp imod Trumps forsøg på at overtage Grønland. Men hvad går hybridkrig overhovedet ud på? Hvad får russerne ud af, at vi går og frygter, at strømmen går eller at vi falder for alle mulige løgnehistorier? Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Hans Davidsen-Nielsen, som i mange år har fulgt de danske efterretningstjenesters arbejde tæt. Ham spørger vi, hvad hybridkrigen går ud på, og om vi skal være bange for, hvad den kan udvikle sig til?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor havde lægen tjekket Kristinas Instagram-profil, før hun mødte ham? Det var det første lille tegn, der undrede hende, da hun første gang mødte op i hans konsultation. Men der kom snart flere. Var et halvandet minut langt kram virkelig en del af behandlingen? Og heller ikke der sluttede det. Hverken for Kristina. Eller for 10 andre kvinder, som har fortalt lignende historier om den samme læges tilnærmelser. Psykologer må ikke indlede forhold med deres klienter. Men med læger er det mere uklart. Og den gråzone ser det ud til, at nogen kan manøvrere uforstyrret i. Men er det i orden? Eller skal noget laves om? Her fortæller Kristina, som vi har valgt at kalde hende, sin historie. Redaktionen kender til ’Kristina’s fulde identitet. I dette afsnit er ’Kristina’s stemme ændret ved hjælp af AI for at sikre anonymitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Felix Thorsen Katzenelson klummen 'Hun udleverede Politiken, og jeg kan genkende hendes had' op. Dernæst læser Lars Eriksen artiklen 'Manden bag kvindefjendsk porno blev afsløret. Her er konsekvenserne' op. Til sidst læser Johanne Lerhard artiklen 'Hvorfor ligner kvinderne i ’Bachelorette’ hinanden?' op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var nærmest en del af jobbet, når man i Joe Bidens tid mødte på arbejde i Det Hvide Hus og i toppen af det demokratiske parti: Hvordan skjuler vi bedst, at præsidenten er kognitivt svækket? For nu gjaldt det om at undgå en ny periode med Donald Trump. Joe Bidens politiske karriere endte i tragedie. Og som en katastrofe for demokraterne. Men hvis skyld er det? Donald Trump ser ikke ligefrem ud til at være tynget af sin alder. Men hvor mange af de bolde, han kaster op i luften, lander egentlig, hvor han vil? Hvordan går det for eksempel med at skabe fred i Ukraine? Og hvis han opgiver, hvad kan Europa så stille op? Ugens panel består af vært Nils Thorsen, EU-korrespondent Karin Axelsson og tidligere USA-korrespondent Marcus Rubin.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et sted ved bredden af den store Chao Phraya-flod, som løber gennem Bangkok, ligger der et mystisk fartøj. 'Interceptor 019' hedder det. I sig selv et vildt navn. Og så er der udseendet. Det ligner et kæmpemæssigt insekt, der slubrer alle de plastikflasker, chipsposer og andet af civilisationens skrald i sig, som døgnet rundt bare driver ind i dens store gab. 'Interceptor 019' er et anderledes bud på, hvordan vi måske kan redde verdenshavene fra de enorme mængder af affald og særligt plastik, som hver dag strømmer fra vores huse og byer. En usynlig katastrofe. For de fleste af os. Men for Politikens Sune Højrup Bencke skete der for nogle år siden noget, der ændrede hans blik. Og nu ser han affaldet overalt. Så da han hørte om 'Interceptor 019', tænkte han, at det fartøj måtte han simpelthen besøge.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forleden trådte fem instruktører frem og præsenterede 10 nye dogmeregler for danske film. De mener, at dansk film er sovset til i trætte, sminkede gentagelser af noget, der allermest går ud på at tjene pengene hjem igen. Men for 30 år siden præsenterede Lars von Trier Dogme95, han ville have autenticiteten tilbage i danske film. Vi trængte til nogle benspænd. Så er det nye oprør et gammelt, man gerne vil gentage? Eller bare en gammel succes? Det spørger vi filmredaktør på Soundvenue, Jacob Ludvigsen, om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da en psykisk syg mand 3. juli 2022 skød og dræbte tre mennesker i shoppingcentret Field's på Amager, var det – for os andre – en voldsom begivenhed og en offentlig tragedie, som i dagevis fyldte medierne. Med klip af kampklædte betjente med automatvåben og skræmte mennesker, der forlod centeret i løb. Men så gik livet videre. For Esther og hendes familie var det en hel verden, der holdt op med at eksistere. Og en ny, der begyndte. For hendes søn på 17 år var en af de dræbte. Og siden den dag har hun levet i en parallelverden, fortæller hun i bogen 'Den første dag', som er skrevet under pseudonymet Esther Leuran. Hun er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' og fortæller her om, hvad sådan en sorg kan gøre ved ens måde at være i livet på. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter 40 års politisk modstand mod atomkraft skete der i sidste uge pludselig noget nyt. For regeringen meddelte, at det nu ikke længere skal være forbudt at overveje atomkraft, når man planlægger fremtidens danske energipolitik. Holdningsskiftet begyndte et overraskende sted langt fra Christiansborg. Så gjorde Liberal Alliance det til sin mærkesag. Og så lagde de andre blå partier sig ellers i slipstrømmen - ét efter ét. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Dahlager om holdningsskiftet i dansk politik - og om atomkraft virkelig kan hjælpe Danmark gennem klimakrisen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

7. oktober 2023 blev Israel udsat for et terrorangreb, og samme dag startede Israel krigen i Gaza. I dag er Gaza sønderbombet, over 50.000 er ifølge de palæstinensiske myndigheder blevet dræbt, og millioner er på flugt. Våbenhvilen varede kun kort, og i denne uge har den israelske premierminister Benjamin Netahyahu meldt ud, at Israel går ind i Gaza »med fuld styrke«. Midt i krigens virkelighed lever børnene. Dem, der har overlevet. For ifølge Unicef har mere end 15.000 børn mistet livet i Gaza, og over 34.000 er blevet såret. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Florian Elabdi, hvordan børnene klarer sig igennem de voksnes krig. For det er lykkedes ham at få kontakt til tre børn i Gaza.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens den almindelige amerikaner kæmper med prisstigninger på dagligvarer, har Donald Trump fået et luksusfly af en oliestat - kvit og frit. Samtidig med at Trump råber op om et opgør med sumpen og korruptionen i Washington D.C. bruger han nu præsidentembedet til at berige sig selv. Det sker med gaver, ved hjælp af hans egen kryptovaluta-bank og via ejendomsprojekter i Mellemøsten. Og det hele er orkestreret af hans sønner, som holder familie-foretagendet i gang. Dagens panel består af vært Nils Thorsen, international kommentator Michael Jarlner og tidligere USA- og mellemøstkorrespondent Marcus Rubin.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kolonihavekulturen sammenkobles oftest med køkkenhaver, små træhuse, Dannebrog, der vajer i den blide vind, og duften af friskbrygget kaffe? De her rekreative nyttehaver, hvor byboerne kan tilbringe eftermiddagen eller weekenden efter en hård arbejdsuge i. Derfor kan det måske være svært at forstå dem, der mener, at der skal ryddes op i kolonihaveland. For de taler ikke om lidt for meget haveaffald på grusstierne eller om en nabo, der mangler at få fjernet ukrudt ved hækken. De taler om, at kolonihaverne er blevet det nye tilholdssted for bandernes kriminelle underverden. Og de taler om de voldsomme trusler, der rammer bestyrelsesmedlemmer eller lokalpolitikere, der prøver at gøre noget ved de lovbrud, der har fået lov til at finde sted i årevis. Politikens journalist Michael Olsen har ikke kunnet slippe kolonihaverne, siden han for snart tre år siden begyndte at dække skyggesiden i kolonihaveland. Og nu fortæller han om et parallelsamfund af grusstier, hvor man hurtigt får brug for at lære at slås.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I maj måned 2023 kunne Finansministeriet fortælle en rigtig god nyhed. Nemlig at vi i Danmark havde mange flere penge til rådighed i de kommende år, end ministeriets regnefolk havde troet. De havde regnet forkert. Fire måneder senere kunne ministeriet så fortælle samme gode nyhed. Endnu flere penge til os. Da det blev maj 2024, kunne ministeriet endnu en gang fortælle, at de havde regnet forkert – og at der igen var fundet flere penge. Det var der også i februar i år. Og i denne uge varslede finansminister Nicolai Wammen (S) så, at der inden længe kommer endnu en opjustering af det finanspolitiske råderum, som det hedder. Per Thiemann, der er økonomiredaktør på Politiken, har fulgt med i alle opjusteringerne – med stigende undren. For hvordan kan det komme så meget bag på de dygtigste embedsfolk, at den danske statsøkonomi ser så god ud i de kommende år? Og hvorfor taler regeringen stadig om krise? Endelig er oppositionen begyndt at lugte kardemomme i bageriet – for havde regeringen overhovedet en grund til at sløjfe Store Bededag, når vi nu faktisk har så mange penge?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Politikens Camilla Stockmann i 2006 gik hen over Rådhuspladsen, drejede ned ad H.C. Andersens Boulevard og gik ind ad døren til Glyptoteket – for at se, om der mon var hold i et tip, hun havde fået fra Rom – havde hun ingen ide om, at hun var i gang med at tage de første skridt i en historie, hun nu har arbejdet med on-off i tyve år. Det er historien om, hvordan nogle af Vestens fineste museer har smykket sig med tyvekoster. Stjålne, uvurderlige genstande, der i nogle tilfælde er gravet ud af fyrstegrave med gravkøer eller skåret ned med motorsav i Pompeii. Opbevaret i kasser og avispapir på hemmelige lagre. Og solgt til museer som Glyptoteket via lyssky bagmænd i et internationalt smuglernetværk. En af bagmændene har siden 2018 været genstand for en arkæologisk efterforskning i Aarhus. Hans navn er Robin Symes, og han fik to års fængsel i 2005 ved en britisk domstol, og siden er tusindvis af illegale antikke genstande dukkede op på hans hemmelige lagre. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Camilla Stokmann, hvordan Symes' forbrydelser endte med at blive trevlet op. Vi får brug for en bitter arvestrid, en sørgende græsk mor, kunstbranchens glamour couple, et håndlavet Rolex og en radiator på en skæbnesvanger placering.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I aften kan man se den første semifinale i dette års Eurovision Song Contest. Den anden er på torsdag. Og lørdag er der finale. Journalist på Politikens podcastredaktion, Inge Høeg, har fulgt sangkonkurrencen tæt i mange år. Sidste forår stod hun midt i det blinkende virvar i Malmö Arena. Og nu har hun lige skrevet speciale om Eurovision. I det her afsnit nørder vi altså igennem med en kender, der ved, hvad hun taler om. Som ved, hvad de synger om. Og som mener, at vi andre også skal tage konkurrencen alvorligt. I en tid, hvor venner bliver til fjender og Europa er hårdt presset af USA, er vi europæere gået på jagt efter alt det, der binder os sammen. I den her uge er der en gylden mulighed for at finde det, mener Inge Høeg. Man skal bare sætte sig foran fjerneren sammen med millioner af andre europæere – og tage imod, lytte med og blive klogere på Europa. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden den kolde krigs afslutning har værnepligten været til at overskue. I fredstid er soldater, populært sagt, mere nice to have end need to have – og for de rekrutter, der i de seneste årtier er kommet i trøjen i Danmark, har der kun været tale om fire måneders tjeneste. Forsvaret har i de seneste årtier haft brug for så få, at militærnægterforeningen for nogle år siden nedlagde sig selv. Når ingen blev tvunget til værnepligt, var der heller ingen til at nægte. Men tiden med fred og ro på den geopolitiske bagsmæk er forbi. Nu står vi midt i en historisk oprustning. Og det får store konsekvenser for de unge mennesker, der skal være værnepligtige. Det skifte er bare ikke gået op for mange af de forældre og unge mennesker, fortæller Politikens forsvarsredaktør, Jakob Hvide Beim, i dagens podcast. Me værnepligten bliver meget længere, alle unge kvinder får fremover en indkaldelse i e-Boks. Og er man værnepligtig, skal man ikke kun lære at være soldat – man skal være soldat. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre kulturjournalist Karoline Bentzens klumme om datingprogrammet 'Kærlighed hvor kragerne vender' på TV 2. Dernæst læser kulturskribent Felix Thorsen Katzenelson læse sin artikel om dagbøger op. Den har overskriften: 'Kære dagbog: Det er hele tiden dødsens alvor og klukhumor' ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Journalist Anders Tornsø Jørgensen har, fra han var 21, til han nu er 28 år, besøgt samtlige USAs 50 delstater. Langt de fleste på tværs af det gigantiske land med tog og bus. Og han er blevet inviteret hjem til en hel del af de amerikanere, han har mødt på sin vej. Og Jacob Fuglsang er Politikens korrespondent i USA og har boet i landet i to år. I dag spørger vi dem, hvad det er ved USA og amerikanerne, vi ikke forstår? Hvorfor har de nu for anden gang valgt Donald Trump som præsident? Vi følger som besatte de mere end 300 millioner mennesker, der bor i United States, og tror måske, at de ligner os. Bare lidt dummere og mere overfladiske. Hvordan vi tager fejl, taler vi om i dette afsnit af 'Du lytter til USA', hvor vi også spørger, om det overhovedet giver mening at sige noget generelt om en flok mennesker, der i princippet bor i 50 forskellige lande.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er en usædvanlig historie, hvor noget svært er lykkedes. Nemlig at finde frem til en de digitale mørkemænd der skaber og dele krænkende pornografisk indhold om kvinder på nettet. Den begynder med en undren her i Danmark. Sidste år følger Politikens Ida Herskind dækningen af, hvordan kendte kvinder i andre lande er ofre for deepfake pornografi på nettet. I deepfake porno bliver kvindernes ansigter udnyttet uden samtykke på billeder og i film – og ved hjælp af kunstig intelligens sat på kroppe, så det ser ud, som om kvinderne medvirker i pornografi. Ida Herskind sætter sig til at undersøge, om det her også sker for danske kvinder. Nu har hendes undren ført til, at en af bagmændene bag den største hjemmeside for deepfake porno i verdener blevet afsløret: MrDeepFakes. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad er de 100 bedste danske sange? Det spørgsmål er Politikens musikredaktør, Simon Lund, og musikanmelder, Pernille Jensen, rejst tilbage i tiden og ind i sindets snirklede kroge for at svare på. Undervejs har de genovervejet, genhørt og genlyttet – forelsket og fortabt sig i og forkastet – et væld af sange, og de har ledt steder, iblandt musikere, bands og genrer, der i lange perioder er blevet overset. I det her afsnit løfter de sløret for listen og udpeger de fem danske sange, som de var helt sikre på skulle med – og de fem som de har lært at elske undervejs. Du kan være med til at stemme på de 100 bedste sange her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I lørdags delte Det Hvide Hus et billede skabt ved hjælp af kunstig intelligens på sin officielle kanal på X. Et billede, der forestiller præsident Trump som pave. Han sidder i en udskåret guldstol i blødt lys med pavehat og pavedragt på med et stort kors om halsen og peger opad, mod Gud. Trumps brug af internettets billedsprog – memes og provokerende videoer – smelter i de nye og nemme AI-værktøjers tidsalder sammen i et uigennemskueligt virvar af budskaber, siger Johannes Skov Andersen, der er chef for redaktionel innovation på Politiken. Det er for sjov, siger Trump selv. Og fatter du ikke det, er det dig, der ikke har nogen humor. Men er der noget, vi ikke ser, imens vi griner? For eksempel en virkelighed, hvor Trump fører politik som den enevældige hersker, mens verden har travlt med at grine af fjollede memes, der viser Trump som… den enevældige hersker.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I november chokerer den kristne, højrenationale politiker Calin Georgescu, da han vinder præsidentvalget i Rumænien ved hjælp af over 1 million euro i TikTok-reklamer og Putins troldehær i ryggen. Det fattige EU-land skaber sjældent overskrifter i Danmark. Men lige nu – imens Politikens Anton Schack sidder Bukarest – følger mange i Vesten situationen i Rumænien med stor bekymring. For nu, når rumænerne går til omvalg, må EU og NATO spørge sig selv, om de er ved at miste Østeuropa.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem ved snart, hvad en rigtig mand er? Ja, engang var han målrettet og stærk, holdt på følelserne og udstak kursen – både på arbejdet og i familien. Men hvordan ser en gangbar model ud i dag? Nogle kan græde og tale åbent om følelser. Andre strammer ballerne, løfter jern og bliver hakket. Og så er der dem, der prøver at finde deres egen blanding af alt det, man kan være. I dag føler mange mænd sig trængt, fordi de mister privilegier og kvinder indtager deres bastioner. Og de oplever et kritisk blik på visse måder at være mand på. Så hvad er en rigtig mand? Det satte journalist på Politiken Magnus Kofoed Lassen sig for at finde ud af. I en bog læste han ét bud på, hvordan man bliver en rigtig mand og bad forfatterne om at forvandle ham til sådan en... på en måned.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre designredaktør Lars Hedebo Olsen læse den reportage skråstreg anmeldelse af en række københavnske butiksgader, som han har skrevet sammen med arkitekturredaktør Karsten Ifversen, op. Dernæst læser Torben Benner det store portræt han og kulturjournalistkollegaen Lars Eriksen skrev af Bjarne Corydon kort efter, det var blevet offentliggjort, at den tidligere finansminister og nuværende chef på Dagbladet Børsen skal overtage generaldirektørposten i DR. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter 100 dage har de fleste samfundsanalytikere opgivet at finde den store mening med, hvad Donald Trump og hans håndlangere vil med USA og vores alle sammens fremtid, så nu påtager ’Den levende’s Lotte Folke og Eva Eistrup sig opgaven. Og det gør de ved at gå på opdagelse i sci-fi-litteraturen, superhelteuniverserne og Margaret Atwood for at finde svar. Hvor meget af forståelsen skal man finde i, at Donald Trump denne gang har allieret sig med en flok tech-milliardærer som Elon Musk, der allerede nu radikalt har påvirket forandringen af USA? For netop folk som Elon Musk, Palantir-chef Peter Thiel og Meta-chef Mark Zuckerberg er vokset op med fantasy og science fiction, fra de var helt små, og det er her, de har fundet historierne om det samfund af kaos og rumrejser, metaverser og cyberdrømme, de nu er i gang med at udleve med USA og verden som legeplads og Donald Trump som allieret. Politik handler som bekendt om at lægge planer for fremtiden. Og det har dem, der har magten lige nu, gjort siden de var helt små. ’Den levende’ udkommer i denne uge i samarbejde med Politikens USA-podcast ’Du lytter til USA’ og kan findes hos alle podcasttjenester og på pol.dk. Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er plads til alle på de danske højskoler. Ordet er frit. Alt kan tænkes og siges. Sådan er vi nok mange, der ser det forgyldte stykke af den danske kulturarv, som går under navnet højskolerne. Men det var ikke helt, hvad Ayman Ahmad Mouhammad på 20 år oplevede, da han i sommer mødte op på Krogerup Højskole. I et indlæg i Politiken kalder han højskolen for et ekkokammer for børn af den øvre middelklasse, som faktisk ikke bryder sig om at blive udfordret. Det indlæg fik han mange – også voldsomme – reaktioner på. Hør mere om dem og Ayman Ahmad Mouhammads oplevelser, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad pokker får en dansk mand – med et liv, der på flere måder kan ligne de liv, mange af os andre lever – til en dag at forlade det hele, tage til fronten i Ukraine og sætte livet på spil? Spørger man den mand på 38 år, som vi her nøjes med at kalde ’R’, får man et overraskende svar. ”R” har været udsendt til Afghanistan, og da han vendte hjem, var hans verden delt i to. Indeni var han i konstant alarmberedskab. På udkig efter vejsidebomber. Og på vagt overfor pludselige angreb. Mens verden udenfor ham åndede en nærmest søvndyssende fred. Efter flere forgæves forsøg på at finde fred indeni, tænkte han, at der måske var en anden måde at skabe balance mellem indeni og udenfor på. Nemlig ved igen at gå i krig. Og hvordan det går, fortæller han Politikens Bjørn van Overeem, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ulven er tilbage i den danske natur. Og den deler danskerne i to lejre, som står stejlt overfor hinanden. Nogle frygter at blive angrebet eller er trætte af at miste får. Andre synes, at det er dejligt med lidt vildskab i den danske natur. Men hvordan får man to så forskellige holdninger til at mødes? Det er den danske regering nu kommet med sit bud på. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Adam Hannestad om, hvorfor ulven vækker så store følelser - og om der kan findes en balance mellem frygt og naturhensyn. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 15 år arbejdede en kineser, vi her kalder 'Eric', som menneskejæger for det kommunistiske styre. Ikke indenfor Kinas egne grænser, men rundt om i verden, hvor han ikke bare udspionerede folk, men indsmigrede sig hos dem, mens han lagde fælder for at kidnappe dem og ekspedere dem tilbage til Kina. Nu gemmer han sig i Australien og fortæller om det vidtstrakte netværk af agenter som ham selv, der rækker ud over hele verden i forsøget på at lukke munden på kritikere af det kinesiske styre. Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft har talt med den kinesiske afhopper, som advarer verden om, at Kinas dissidenter snart ikke kan vide sig sikre nogen steder i verden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lasse Foghsgaard sidder i et venteværelse på Rigshospitalet. En uge før har han fået taget nogle prøver. Og nu skal han have svaret. Han skal have at vide, hvordan det egentlig står til med hans niveau af mandligt kønshormon, testosteron, nu hvor han er nået 55 år ind i tilværelsen. I de her år er der fornyet fokus på kvinders overgangsalder. Men hvad med mændene? Går mænd også i overgangsalder? Og hvad kan mænd selv gøre, hvis de går rundt midt i livet og mærker, at en forandring er i gang – i sengen, i energien, i kroppen? Det er spørgsmål, som Politikens videnskabsredaktør – med sig selv som forsøgskanin – leder efter svar på.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Rose Marie Ulveman læse sit interview med DR-vært Nola Gaardmand. Det handler blandt andet om at miste evnen til at være lattermild allerede som barn. For som hun siger: »Det er det, der er så tragisk ved at være vokset op med et misbrug«. Den anden og sidste artikel er et interview skrevet og læst af Rosa Marie Bjerre med danseren Didde-Mie From. Overskriften her lyder: »Det var bare dråben. Jeg kunne simpelthen ikke være låst i det liv længere« ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Når man har siddet 100 dage som amerikansk præsident, er det reglen, at man skal op til en slags mundtlig eksamen. Det er en gammel amerikansk tradition - sådan har det været siden Roosevelts tid. Det er en måling af, hvilken energi man kommer med som ny præsident og hvilken fremdrift, man viser i forhold til den vision, man er blevet valgt på. I den måling har Donald Trump i de første 100 dage, han har siddet som præsident, sprængt skalaen, er der enighed om i Politikens podcast-studie. »Vi vidste godt, at det ville blive dramatisk, når han trådte til, men han har ageret på en måde, der var langt voldsommere, end jeg nogensinde havde forestillet mig«, siger international kommentator Michael Jarlner. Sammen med tidligere USA-korrespondent Marcus Rubin og vært Nils Thorsen går de igennem Trumps første 100 dage og kigger på, hvad han har opnået på immigrationsområdet, i forhold til Ukraine og udenrigspolitikken, USAs økonomi og den kulturkrig, han har sat i gang. Har han levet op til sine valgløfter? Og hvordan skal måden, han har sat sig igennem på, vurderes i forhold til de reelle politiske resultater? Har frygt i virkeligheden vist sig som et mere effektivt redskab for Trump end lovgivning? Med andre ord: Har Trump været en succesfuld eller en katastrofal præsident de første 100 dage?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis man åbner døren til en opgang med andelslejligheder i København og går indenfor, vil det ikke være usædvanligt, at der står samme efternavn på flere af dørene. For mere end hver sjette, der bor i en andel i København eller på Frederiksberg, har nær familie, som bor i samme forening. Københavnske familier sidder på hovedstadens andelslejligheder. Vi giver dem simpelthen til hinanden. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er redaktør for økonomi og samfund Per Thiemann, der sammen med blandt andre Dorte Lønstrup har kigget et monster i øjnene i form af det københavnske boligmarked. Og det er ikke ejerlejlighederne, som ellers tit tager overskrifterne. Eller lejeboligerne for den sags skyld. Det er andelsmarkedet, som voksede kraftigt i midten af 1990’erne – og de attraktive andelslejligheder, man kan være så heldig at få stukket i hånden. … hvis man altså har forbindelserne og københavnerfamilien i orden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Politikens journalist Line Vaaben begynder som fellow på det amerikanske eliteuniversitet Harvard i august sidste år, er alting, som det plejer. Men så udser Trump sig Harvard som mål. Mens ledelsen tager kampen op og har lagt sag an mod den amerikanske regering, er en uro flyttet ind på campus. Line oplever Trumps angreb på Harvard indefra. Hun ser, hører og mærker en institution, der kæmper for akademisk frihed. Og som ikke kun gør det på egne vegne – men på vegne af alle universiteter i USA.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er 2. påskedag i Rom. Alle kirkeklokker ringer for den døde pave. Og det gør de også i resten af verden. For pave Frans var religiøst overhoved for 1,4 milliarder katolikker. Et tal, der er vokset, imens han havde pavekåben på. Da han bliver valgt i 2013, afløser han en traditionalist på posten. Og bliver selv en helt anden slags. Han bliver samtidens pave. For hvad nu? Hvem skal være den nye pave? Det har Politikens Europakorrespondent, Søren-Mikael Hansen, et bud på. Men først skal den katolske kirkes magtfulde top igennem et ældgammelt og hemmeligt ritual, der udspiller sig bag ved Vatikanstatens tykke mure.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Folkets Klimamarch i 2019 gjorde Folketingsvalget til et klimavalg, hvor titusindvis af både unge og ældre danskere råbte op og krævede klimahandling nu. I mellemtiden er den grønne dagsorden blevet overtaget af skiftende verdenskriser, som har sendt klimaaktivisterne væk fra gaden og ind i andre foraer for deres klimakamp. Nu seks år efter klimamarchens eufori har Politikens Sara Vorre Rothstein opsøgt fire af de unge aktivister, der var med den dag, for at høre, hvordan de holder håbet i live og fortsætter kampen på hver deres måde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Pave Frans er død, og derfor genudsender vi det portræt af paven i Rom, som vi producerede i slutningen af februar i år, da han blev alvorligt syg. Hvad ville Jesus have sagt, hvis han havde levet i dag? Det er der sikkert mange, der selv mener, at de godt kan sjusse sig frem til. Men der er kun én, som over en milliard mennesker lytter til, når han vejer tidens store spørgsmål på kristendommens vægt. Nemlig Paven i Rom. Så når han bliver indlagt, som i de her dage, er der mange verden over, der holder vejret. Det er nemlig alt andet end ligegyldigt, hvem der sidder i Vatikanet og udstikker den katolske kurs i en omskiftelig verden. Har homoseksuelle lige så meget ret til at blive gift i kirken – eller til at blive præster som heteroseksuelle? Skal præster leve i cølibat – med risiko for, at flere misbruger børn seksuelt? Og skal man afsløre dem eller gå stille med dørene for ikke at støde flere fra kirken? Og er et kapitalistisk samfund, hvor springet mellem rig og fattig ser ud til kun at vokse, overhovedet foreneligt med den kristne tro? Disse spørgsmål – og et par mere – stiller vi vores korrespondent i Italien, Søren Mikael-Hansen, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag har vi udvalgt én oplæst artikel til dig fra Politiken. Nemlig et interview med operasangeren Magnus Vigilius. Det er skrevet og læst op af Michael Bo, der gennem en lang årrække har været journalist og skribent på Politikens kulturredaktion. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag, Skærtorsdag, er Politikens hooligan-podcast 'Blod på trøjen' på besøg i 'Du lytter til Politiken'. Lyt til femte afsnit om overlappet mellem ansatte i klubberne og voldelige fans. Både Brøndby IF og FC København har ansatte, som enten selv har været hooligans, eller som stadig har bånd til den voldelige fan-scene i storklubberne. De såkaldte 'Supporter Liaison Officers' (SLO’er) eller fankoordinatorer er ansat for at være kontaktperson mellem fans, klubber og politiet. Men mange almindelige fans er utrygge ved SLO’erne og stiller nu spørgsmålet: Har klubberne inviteret trojanske heste indenfor?See omnystudio.com/listener for privacy information.