Du lytter til Politiken

Hvad får en ung pige til i årevis at have sex med fremmede rigmænd, selv om hun afskyr det? Hvordan bliver man luret ind i et liv, man aldrig har ønsket sig? Og hvorfor er det så svært at slippe ud af igen? Det forstår man bedre, når man har læst den bog, et af den amerikanske milliardær Jeffrey Epsteins ofre – Virginia Giuffre – har skrevet. Vi kender alle sammen historien om Epstein, der misbrugte mindreårige piger seksuelt, delte dem med andre rigmænd og endte med – da misbruget blev afsløret – at hænge sig i sin celle i et arresthus. Og om hans partner, rigmandsdatteren Ghislaine Maxwell, der fandt og groomede piger til ham. Og så ved du sikkert, hvordan skandalen desuden ramte den britiske prins Andrew, der nu har frasagt sig sine titler. Men det er ikke de riges, de kendtes og de kongeliges historier, vi skal høre i det her afsnit. Det er Virginia Giuffres. En dyster beretning om, hvordan overgreb og misbrug kan slå et menneske i stykker og bane vejen for flere overgreb og mere misbrug. I bogen "Nobody's Girl", der netop er udkommet et halvt år efter, at hun begik selvmord, kan man læse hendes version af historien. Den bog har dagens gæst, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien, Lone Teils, læst.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt én oplæst artikel til dig: Nemlig anmelder David Dyrholms store guide til grønne københavnske burgere. Til en stor artikel for Politikens Ibyen-redaktion har han testet 13 forskellige bud med svampe, linser, rødbeder og køderstatning ... og uddeler alt fra ét til seks røde hjerter. Og den artikel kan du høre ham læse op i denne uges udgave af weekendpodcasten fra Politiken. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er historien om en mand, der bruger den magt, han har - og lidt til, vil nogen sige. Og måske har han også svært ved at slippe den. Det er næsten 10 år siden, at Lars Rebien Sørensen holdt op som topchef for guldægget i dansk økonomi Novo Nordisk. Og rykkede længere tilbage i bussen. Som formand for bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden, som egentlig ikke har noget med den daglige drift at gøre. Men helt sådan fungerer det ikke med Lars Rebien. For i maj i år skete der noget mærkeligt. Selskabet leverede ikke som forventet. Og så blev der skiftet direktør. Bag rokaden, tyder alt på, stod Lars Rebien, som åbenbart har grebet rattet igen. Nu er han ikke alene formand for Fonden, men vil også være formand for selskabet. Og i den forbindelse har næsten hele bestyrelsen nu trukket sig. Lars Rebien er altså tilbage. Hvis han da nogensinde har været væk. Men hvem er han. Og hvorfor bliver han ved? Det spørger Nils Thorsen Politikens Lars Halskov om, som er dagens gæst. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikens Tine Kirkensgaard bor i Paris. Og imens søndagens dramatiske kup mod det verdensberømte museum Louvre har fået os her hjemme til at tænke på dristige planer fra bøger eller film, som Oceans 11 eller Mission Impossible, har kuppet sat sig hos på en helt anden måde hos franskmændene. For det var intet mindre end flere af de franske kronjuveler, som blev stjålet. Det var kulturarv, det var historie, ja – det var stykker af den franske sjæl, som forsvandt på de blot 7 minutter, som kuppet varede. Men hvad skete der egentlig, da tyvene brød ind på Louvre? Hvor var vagterne, kameraerne, alarmerne og hvordan kunne de slippe væk? Var det bare nogle exceptionelt dygtige tyve, eller var der snarere tale om et kollaps i sikkerheden omkring nogle af verdens mest dyrebare kunstskatte? Det vil vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ prøve at finde svar på sammen med Tine Kirkensgaard. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der kan ikke være ret mange jobs i Danmark, der kræver lige så tykt et lag hård hud. Som generaldirektør for Danmarks Radio – landets suverænt vigtigste og mest magtfulde medie – skal man – på den ene side - sørge for, at de 2.500 medarbejdere går frit, nysgerrigt og ind imellem også gerne frækt til det samfund, det er deres opgave at holde et spejl op for. Og at de tør udfordre os alle sammen – og især magthaverne. På den anden side er man betalt af de selvsamme magthavere. Altså af politikere, der lever af omtale og har mange – og ofte højlydte meninger om – hvad Danmarks Radio hellere skulle gøre. Måske derfor kunne man nærmest høre et kollektivt lettelsens suk i DR og ude i landet, da Bjarne Corydon for nylig blev præsenteret som ny generaldirektør. En mand af systemet. Tidligere finansminister og chefredaktør. Men også en rolig, nærmest urokkelig skikkelse. Selve den personificerede sindsro. Lød det. Men så gik han om bord på skuden. Og vejret slog om. Hvordan han siden har holdt balancen, og hvad det siger om DRs uafhængighed, spørger Nils Thorsen i dag Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter optagelsen af denne podcast er det kommet frem, at Lars Findsen og hans forsvarer har besluttet, at Lars Løkke Rasmussen (M) alligevel ikke skal vidne i sagen om Lars Findsens privatliv. Sagen imod Lars Findsen handlede om hvorvidt han overfor journalister havde bekræftet, at Danmark i al hemmelighed lod amerikanerne bruge vores kabler til at aflytte deres allierede. Men da retten bestemte, at sagen skulle føres for halvåbne døre, droppede Justitsministeriet den. Og så kunne man tro, at det var slut. Men ikke for Lars Findsen, siger vores gæst i dag, Politikens Hans Davidsen, som selv figurerede i det gamle anklageskrift som en af de journalister, Lars Findsen skulle have røbet hemmeligheder overfor. Men denne her gang er det Lars Findsen, der slæber PET og Justitsministeriet i retten, fordi ministeriet i en fortrolig briefing af lederne af Folketingets partier om, hvorfor han blev varetægtsfængslet i 2021, også skal have fortalt dem om hans personlige seksuelle præferencer. For hvorfor skulle politikerne egentlig vide det? Var det relevant? Eller var det, som Lars Findsen selv mener, et forsøg på et karaktermord? Og hvor højt oppe i regeringen var det godkendt?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mathias Huss er opvokset i et landskab, der er ved at forsvinde. Den verdensførende glaciolog har boet hele sit liv i de schweiziske alper, og som videnskabsmand er de omkringliggende gletsjere blevet omdrejningspunktet for hans liv. Men isen smelter – og det går hurtigt. I år blev endnu en sommer med rekorder. Temperaturerne stiger, og på verdens tage ser man nogle af de tydeligste konsekvenser. Hele samfund er bygget op omkring gletsjerne. To milliarder mennesker er afhængige af smeltevandet derfra, men hvert år trækker de sig længere og længere tilbage. Hver vinter efterlader snefaldet et metertykt beskyttende lag oven på gletsjerne. Hver sommer smelter solen sneen igen. Og når den er væk, ligger gletsjerne blottet for solens stråler. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken hører du om Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaards rejse til Schweiz, hvor han i april fulgte Matthias Huss i hans arbejde på gletsjeren Plaine Morte – 'Dødssletten'. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken, der alle handler om musik: Først kan du høre Simon Lund læse en tekst om OsamaSon og anden ny hiphop op. Det handler om vrede. Om koncertenergi. Og om kortslutninger. Dernæst læser Pernille Jensen sin anmeldelse af Taylor Swifts nye album op. Og til sidst er det Anders Godthjælp Nielsens klumme om DR-dokumentar-serien 'Blæst og hende den nye', der blandt andet handler om kvinder i musikbranchen (eller manglen på samme) ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump vil have Grønland. Det har vi efterhånden forstået, ikke mindst fordi han selv har sagt det meget tydeligt og mange gange. Men hvordan vil Trump få fat i verdens største ø? For grønlænderne vil ikke være amerikanere. Og Danmark har ikke tænkt sig at hjælpe USA med at blive større. Så hvad kan den amerikanske præsident egentlig gøre? En håndfuld kolleger har fulgt kampen om Grønland. Og en af dem er Carl Emil Arnfred, som er gæst i dagens afsnit, hvor han skal fortælle om en tidligere amerikansk elitesoldat, som færdes i inderkredsen omkring Donald Trump og hans MAGA-bevægelse. For Drew Horn er en mand, som igen og igen er dukket op i Grønland med store ideer. Og som har været særligt interesseret i en helt bestemt del af landet. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

18-årige Cia Strandberg er en skajalina. Det er det navn, de allermest dedikerede fans af rapperen Tessa har givet sig selv. Ligesom sjakalen i ørkenen overlever de, selv om livet viser tænder. For Cia Strandberg betyder Tessa alt. Det er Tessa, hun skriver til, når noget er svært. Når hun er lykkelig. Når hun er stolt af sig selv. Og så svarer Tessa hende. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller fotograf Cecilie Rolvung og Cia Strandberg fra hver deres sted om et helt særligt bånd mellem en gruppe unge fans og en stjerne, der både kan rappe hårdt og være omsorgsfuld overfor de piger, der forguder hende. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Europa står midt i en politisk højredrejning, der er så markant, at eksperter kalder det en »hundredårshændelse«. Og det kommer til at ændre europæisk politik i årtier fremover. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller EU-korrespondent Karin Axelsson, hvordan det ene land efter det andet får en højrepopulistisk regeringsleder eller som minimum bliver et bærende støtteparti. Med en stor del af vælgerne i ryggen. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er historien om en mand, der kom fra næsten ingenting, og som om en måned kan kalde sig borgmester for New York. Han hedder Zohran Mamdani. Lige nu ligner USA et splittet land, hvor præsidenten taler om brændende metropoler hærget af kriminalitet. Et land, han vil sætte soldater ind i for at genoprette ro og orden i de største byer. I det USA, styret af benhårde republikanere, fører en optimistisk, muslimsk, demokratisk socialist stort i meningsmålingerne i kampen om at blive borgmester i landets største by. Han er båret mod toppen af god stemning og en valgkamp der ikke ligner noget, USA har set før. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Sebastian Skov Andersen, som bor i New York, hvem Zohran Mamdani er, og hvordan han han kan gennemføre det, der ligner en chokerende politisk revolution. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag skal du lytte til noget andet, end det du plejer. Min kollega Nils Thorsen er taget ud på en personlig opdagelsesrejse, hvor han over seks afsnit med eksperter som rejseledere forsøger at finde ud af, hvordan vi kan leve længere, blive gladere undervejs og udnytte vores hjerner bedre. Her får du første afsnit af podcast-serien 'Så længe du lever', hvor Nils finder ud af, at vi inden længe kan udsætte vores død med flere årtier. Livet igennem går døden ved siden af os. Som en tanke, en frygt og en målestok for alt det, vi nødig vil af med. For før eller siden skal vi alle sammen dø. Sådan er det jo. Men bliver det nu også ved med at være det? Meget tyder på, at døden snart vil kunne udsættes med både år og årtier. Lige nu står vi foran nogle afgørende gennembrud, siger en af Danmarks førende forskere i aldring. Og nogle mener ligefrem, at døden før eller siden helt vil kunne afskaffes. Så hvor længe kunne du tænke dig at leve? I hovedet på Politikens Nils Thorsen dukker døden op flere gange om dagen. Som flygtige fornemmelser og halvfærdige tanker. Dem deler han ud af i det her første af to afsnit om livet før døden, mens lektor i aldring Morten Scheibye-Knudsen forklarer, hvad det er, der sker, når vi ældes, hvor langt forskerne er kommet i forsøget på at bremse processen. Og hvad vi selv kan gøre. Hør resten af serien her: https://omny.fm/shows/s-lnge-du-leverSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er efterårsferie for mange og dermed en slags højtid i biograferne. Så til denne uges weekendpodcast fra os på Politiken har vu udvalgt to filmanmeldelser til dig: Først kan du høre Kim Skottes læse sin anmeldelse af Anders Thomas Jensens nye film 'Den sidste viking' med 'the usual suspects' Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie-Kaas i hovedrollerne. Dernæst kan du høre Lucia Odooms læse sin anmeldelse af filmudgaven af den ekstremt populære Netflix-serie 'Gabbys dukkehus', som hun anbefaler til både legesyge børn og legesyge voksne. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Lene Harkjær har været i Paris i en måneds tid og har besøg fra Danmark af sin fem år ældre storesøster Ruth. De to har sammen med en veninde aftalt at tage på den populære jazzbar La Huchette i Latinerkvarteret. Da de kommer derind, skal de møve sig frem for at gøre sig bemærket hos tjeneren i den lange bar. Efter et stykke tid, igennem røgsløret fra hundredvis af cigaretter, får Lene øje på en mand, som hun straks føler sig tiltrukket af. »Vi sad ved et bord med nogle irske mænd. Jeg var lidt fuld, og han så sød ud, så jeg rykkede derover. Han var høj og slank og havde fuldskæg og kort mørkt hår. Og venlige øjne. Og så begyndte vi bare at tale sammen«. Det skal vise sig at blive et skæbnemøde, der kommer til at bringe hende helt ind i hjertet af den mest betændte og terrorfyldte konflikt i den tids Europa. Hør hele Lene Harkjærs historie i dagens særudgave af 'Du lytter til Politiken'. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Onsdag morgen border israelsk militær skibet Milad, der er på vej mod Gaza med nødhjælp. Skibets mål var at bryde Israels mangeårige blokade, som forhindrer mad og medicin i at komme ind til de nødlidende i det ødelagte Gaza. Ombord er syv aktivister, blandt andet danske Isaac Twomey-Madsen. Mindre end et døgn før, det sker, var Isaac Twomey-Madsen igennem på telefon fra det lille skib på Middelhavet – så podcasten du skal høre i det her afsnit er optaget, mens ingen endnu var tilbageholdt, og de stadig havde kurs mod Gaza. Normalt læser han litteraturvidenskab, men de seneste måneder har han arbejdet fuld tid på nødhjælpsprojektet. Og i det her afsnit fortæller han, hvordan han har været med til at skaffe penge, købe et skib og lære, hvad man gør, hvis man bliver anholdt af israelske soldater. Og om hvorfor det er så vigtigt for ham at sejle af sted mod Gaza med en last fuld af medicin og modermælkserstatning.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis du går rundt og leder efter det gode liv i storbyen, så skulle du måske overveje at lede et andet sted. En ny rapport konkluderer nemlig, at vi er lykkeligere, når vi lever vores liv i mindre byer eller på landet. Politikens Karoline Fogh Lassen er selv vokset op i Sønderjylland, og måske er det en del af grunden til, at hun med det samme fik lyst til at dække historien om det gode liv i Udkantsdanmark. I det her afsnit rejser vi med Karoline til landsbyen Sennels tæt på Thisted, der er kåret som 'Årets Landsby 2025'. Men Sennels er også en landsby, der for nogle år siden stod over for en trussel, der kunne have smadret idyllen og lagt parcelhusvejene øde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I de her dage holder verden vejret, mens udsendinge fra den israelske regering og Hamas mødes i Cairo i Egypten for at forhandle om løsladelsen af gidsler og fanger – og om våbenhvile. Og når man i flere årtier har dækket Israel-Palæstina-konflikten – og senest har set to års krig i Gaza tage livet af 65.000 mennesker – så er det kæmpestort at mærke et håb om fred spire. Det er sådan, det er, siger Politikens seniorkorrespondent og mellemøstekspert Anders Jerichow. Han forklarer i dette afsnit, hvad Trumps nye fredsplan går ud på – og hvorfor Trump faktisk har en chance for at lykkes med den.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mere end hver anden dansker har oprettet en profil på tjenesten Ønskeskyen. Tjenesten, der er en digital ønskeseddel, er superpopulær blandt børn og unge. Fordi det er nærmest blevet et socialt medie i sig selv, hvor venner og veninder følger med i hinandens lister med alt fra tøj og makeup til møbler og gadgets. Men det, der lyder uskyldigt og hyggeligt, er reelt en reklameplatform, der udnytter brugeres adfærdsdata og handler dem videre. Og det har nu ført til, at Børns Vilkår har politianmeldt tjenesten for deres behandling af børns data. Det fortæller Jakob Sorgenfri Kjær, der dækker teknologiens effekt på mennesker, samfund og demokrati i Politiken, i det her afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Felix Thorsen Katzenelson læse sin klumme om filmen 'Swimming Pool' op. Den har overskriften: 'Alle, der har smagt det, ved, at sæd ikke smager som yoghurt. Men det ligner'. Derefter læser Anders Tornsø Jørgensen sit interview med Aphaca op. Det handler om det danske sensationsbands helt vilde sommer. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter år som marginaliseret parti på Christiansborg er Dansk Folkeparti tilbage. Og det er på mange måder et helt nyt parti, der i de her måneder vokser frem. Det er et parti, der næsten kunne overveje at skifte navn til Europæisk Folkeparti, for Dansk Folkeparti har fundet nye venner. DF, der før var partiet for flæskesteg og brun sovs, er i dag en vigtig del af den fremadstormende europæiske højrefløj. En stor del af partiets nyvundne succes kan tilskrives én mand – nemlig Morten Messerschmidt. H Elisabet Svane, Politikens politiske analytiker, var vidne til det store skifte i sidste weekend i Viborg. Og i det her afsnit fortæller hun om Dansk Folkepartis genfødsel. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I går stod Mette Frederiksen på et pressemøde og sammenlignede den tid, vi lever i med optakten til Anden Verdenskrig. Det kommer, efter fremmede droner i sidste uge fløj ind over lufthavnen i Kastrup – og derefter over den militære luftbase i Skrydstrup – og det samme er sket i andre europæiske lande. Siden juni 2024 har de danske myndigheder opfordret til, at alle danske hjem har små lagre af vand, mad og medicin, så de kan klare sig i tre døgn. Og opfordringen til at preppe – som det hedder – virker mere relevant. Men hvor vigtigt er det, at vi hver især forbereder os på krise? Det fortæller Politikens Michael Olsen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Han dækker kriseforberedelserne, og i dag åbner han og Gudrun Marie en preppingkasse i studiet og taler om det marked, der ønsker at tjene penge på den usikre verdensorden. Og så kigger vi mod Sverige, hvor de har været hurtigere til at forberede sig på krisen. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jørgen Leth er død, 88 år gammel. Det er et farvel til en anerkendt digter, en banebrydende filminstruktør og en poetisk cykelkommentator. Men også en afsked med det, man kunne kalde den popkulturelle figur Jørgen Leth. Der har været en nærmest kultisk dyrkelse af Jørgen Leth, som især har knyttet sig til ham som symbol for en livsførelse, hvor en mand tager for sig af retterne i tilværelsen. Iført hørskjorte og silketørklæde. En mand, som mødte sin karrieres største krise, da han i en bog skrev om sit forhold til kokkens 17-årige datter på Haiti og om sin ret til at tage hende. Det er kun få måneder siden, Politikens litteraturredaktør Jes Stein havde Jørgen Leth i studiet til en samtale om livets afslutning. I det her afsnit fortæller Jes Stein om deres møde og om et uperfekt menneske, som mange mænd havde som maskulint forbillede.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I fredags blev den tidligere chef for FBI, James Comey, sigtet i en straffesag, der kan ende med at sende ham fem år ind bag tremmer. Sigtelsen er hævn fra præsident Trump side. En hævnakt, som Trump har presset og presset en modvillig anklagemyndighed til at udføre – indtil han fik sin vilje. Comey svarede igen på sine sociale medier. Han siger, at han og hans familie godt har vidst, at det koster at trodse Trump – og at de ikke fortryder noget. I videoen opfordrer Comey også det amerikanske folk til at stemme, som om USA's fremtid afhang af det – simpelthen fordi den gør det, siger han. Og så siger han, at han er knust over at se, hvad der sker med USA's Justitsministerium. Marcus Rubin er tidligere USA-korrespondent og følger amerikansk politik tæt. Han mener, at sigtelsen mod Comey er et decideret kollaps i det amerikanske retssystem. Et sammenbrud, hvis ødelæggende konsekvenser kan række langt ud over James Comey – og ændre det USA, vi kender. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge 'nøjes' vi med at udvælge en af vores oplæste artikler til dig. Nemlig Erik Jensen store reportageessay om Trump og amerikansk musik: 'Den amerikanske musik er trampet ned af Trump. Hvad gør det ved os, der er vokset op med den?'. For den amerikanske præsident er nemlig ude med riven efter amerikanske musikere. På Tønder Festival talte Erik Jensen med flere af dem. De gav et forstemmende billede af landets ellers så vitale musikscene under en præsident, der synes at være i krig med sin egen kultur. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er noget meget ubehageligt ved en drone. Den umærkelige summende lyd, som du ikke lægger mærke til i begyndelsen. Og pludselig er dronen der bare, hænger stille i luften og kigger ned på dig. Du ved ikke, hvad den vil. Og du kan ikke gøre noget ved den. Sådan havde hele Danmark det, da der mandag aften hang noget og blinkede i mørket over Københavns Lufthavn. Og så var det væk. Indtil det dukkede op igen i Aalborg, og Esbjerg, og Sønderborg, Skrydstrup og Holstebro. Nu er vores børn bange for droner. Og vi andre kan også godt mærke det, for dem som skal passe på os – politiet, Forsvaret, staten – ja, de var overhovedet ikke klar. Og de er stadig ikke klar. Det siger de selv. Men dronerne over vores lufthavne burde ikke være kommet bag på os. Politikens forsvarsredaktør, Jakob Hvide Beim, er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', og han fortæller, hvordan dronerne endte over vores hoveder. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lige nu bliver verdensmesterskabet i landevejscykling kørt. Men uanset hvem der vinder i de forskellige discipliner, er den største overraskelse for mange af os nok hvor løbet afvikles. For denne her gang er det altså i Rwanda, at vi kan se verdensstjerner som Tadej Pogacar, Marlen Reusser og Remco Evenepoel træde sig gennem landskabet. Det lille, centralafrikanske land, de færreste af os – hvis vi skal være ærlige - nok forbinder med ret meget andet end et af de største folkedrab i nyere tid. Men hvorfor er det egentlig der, den omrejsende verdenselite af cykelryttere nu kører om kap? Er det godt, at VM endelig kommer til Afrika, eller er det endnu et eksempel på politisk sportswashing? Og er der overhovedet nogen, der cykler i Rwanda? Det spørger 'Du lytter til Politiken' journalist Michael Tykier, som er rejst til Rwandas hovedstad Kigali, om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt. Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk. Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne. Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et angreb, kalder politiet det aftenens ubudne gæster. Fra en ”kapabel aktør”, som det blev sagt. Og åbenbart nogen, der gerne ville have, at vi skulle se dem. Statsminister Mette kaldte mandagens opvisning i luften over lufthavnen for det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur, mens russerne benægter al involvering i episoden. Men hvad er det, der sker ved NATOs grænser mod øst? Med kampfly på afveje, russiske droner, der bliver skudt ned i Polen. Hybridkrig får vi at vide. Men hvis det er Rusland, der står bag, hvad er det så, de vil opnå? Er det ved at lykkes for dem? Og hvor urolige har vi grund til at være – i Europa. og i Danmark? Det spørger 'Du lytter til Politiken' Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var et alvorligt anslag mod Danmarks infrastruktur. Det sagde statsminister Mette Frederiksen, efter flere uidentificerede droner mandag aften hang i luften over Københavns Lufthavn, som måtte standse al flytrafik. 20.000 passagerer blev berørt af aflyste og omdirigerede fly, efter det, som Københavns politidirektør kaldte et droneangreb. I den her særudgave af Du lytter til Politiken, taler vi med Hans Davidsen-Nielsen, som dækker sikkerhedspolitik og følger sagen. Vi spørger ham, hvad vi ved om dronerne, hvorfor de danske myndigheder taler om hybridkrig, og hvem der kan stå bag? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har har allerede været efter dommere, advokater, aviser, kritiske Hollywoodstjerner og musikalske ikoner. Nu er turen så kommet til de amerikanske talkshow-værter, der laver sjov med Donald Trump. Efter Jimmy Kimmel kommenterede drabet på Charley Kirk - og ikke mindst om Trumps reaktion, har han pludselig fået sit show suspenderet. Er det ytringsfriheden, der nu står for tur? Sådan kan det i hvert fald se ud, hvis man følger med i amerikanernes opkogte politiske sæbeopera fra et lille og selvbevidst demokrati som det danske. Men er det i virkeligheden bare vores måde at give los for vores følelser på, og melde os ind i deres fløjkrig. Med de gode. Imod de onde. I stedet for at prøve at forstå, hvad det egentlig er, der foregår i USA lige nu. Det forsøger cand. mag. I amerikanske studier og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster at svare på i dagens afsnit. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

For nogle er Björn Borg en af verdens bedste tennisspillere gennem tiden. For andre er han et par underbukser, der strammer de rigtige steder. Og så er der alle dem, som er på vej ned hos boghandleren for at hente bogen ’Hjerteslag’ om hans liv, der er historien om drengen, der lærte at æde sig selv. Og om den funklende nye, smukke og sexede stjerne, som vandt Wimbledon og de andre store turneringer. Blev rig, berømt og kæreste med de smukkeste kvinder. Og så pludselig ikke ville mere. Og forsvandt i en sky af kokain, skandaler og skilsmisser. Indtil han ikke engang kunne finde sig selv. Dagens gæst er Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Camilla Stockmann læse sin artikel med overskriften 'Kvinder gør op med forhadt gynækologisk design' op. Derefter læser Marie Maschoreck sin klumme om hvad DR og TV 2 måske kan lære af norske NRK. Til sidst kan du høre en sjælden et-hjertet anmeldelse af et teaterstykke, som anmelder Victor Skov Jeppesen alligevel vil anbefale alle at gå ind at se. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Én ting du sikkert allerede godt ved, er, at mange børn og unge i de her år får diagnosen ADHD. Noget du måske ikke ved, er, at flere voksne nu også er begyndt at få diagnosen. Men præcist hvor mange voksne, vi taler om, og hvor stejlt den kurve stiger, ved du nok ikke – medmindre du følger med i Politiken i de her dage, hvor Politikens Anders Legarth Schmidt og Lars Igum rapporterer om en voldsom udvikling. Dagens gæst er Politikens sundhedsredaktør Lars Igum, og han gør os klogere på, hvad tallene afslører om os, vores hjerner – og måske også om vores måde at leve på. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Alternativet foreslår, at mennesker med svær depression, PTSD og OCD skal have mulighed for behandling med psykedeliske stoffer som MDMA, LSD og svampe. Den dør har ellers været lukket og låst lige siden 70’erne, da daværende forskere havde vovet sig ud i eksperimenterende behandlinger af psykisk syge med LSD. Eksperimenter som for mange kostede dem livet. Men i de senere år peger videnskabelige på, at psykedeliske stoffer kan hjælpe på psykiske lidelser og i Canada, Schweiz og Australien er det allerede tilladt. Samme dag som Alternativet præsenterede deres psykiatriudspil, udkom bogen ’Trip’. Den er skrevet af journalist og radiovært Kasper Lundberg, som ikke blot nøjes ikke med at beskrive den nyere videnskabelige forskning. Han tager også selv på trip med MDMA, ayahuasca, LSD og psilocybin – de såkaldte magiske svampe. Som dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' fortæller han, hvordan netop disse psykedeliske stoffer blev løsningen på en midtlivskrise. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Først lyder det måske som en ret almindelig sætning. Nærmest småkedelig. Men da statsminister Mette Frederiksen i weekenden udtalte de 13 ord fra talerstolen på Socialdemokratiets landsmøde, strøg de øjeblikkeligt lige så højt op på den politiske dagsorden herhjemme som Gaza, Ukraine og Donald Trump tilsammen. »Sidste år var hver sjette nye studerende på kandidaten på RUC fra Bangladesh«, sagde hun. Og tilføjede: »Altså, når man siger sætningen, så tror man jo, det er løgn«. Det er det ikke. Men der er meget forskellige meninger om, hvad slagsmålet om de mange studerende fra Bangladesh på Roskilde Universitet egentlig handler om. Har RUC – for at tjene penge – simpelthen åbnet en bagdør til Danmark og det danske arbejdsmarked for hundredvis af indvandrere – forklædt som studerende? Eller vrider Mette Frederiksen nu armen om på en uddannelsesinstitution, som sådan set har fulgt alle regler, for selv at vise fasthed i udlændingepolitikken? Og hvad går de nu og tænker på de andre danske universiteter, hvor der også er rigtig mange studerende fra Bangladesh?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sådan her kan utilfredshed altså også se ud: Som tusinder og atter tusinder af små levende prikker, der – filmet fra luften af en drone – langsomt bevæger sig gennem Londons gader. 150.000 mennesker. Klemt tæt sammen og på vej gennem byen. Som en tyktflydende væske med britiske og engelske flag i hænderne. ”Send them home”, bliver der råbt. “Protect our kids” og “We want our country back”. Mens dronen flyver hen over byens tage, ser man menneskemængden fylde en lang gade fra husmur til husmur. Ligesom den næste gade. Og den næste igen; nogle steder breder den sig ud i de tilstødende gader, og hvor der er pladser, svulmer den op og fylder pludselig det hele. Det er meget utilfredshed samlet på ét sted. Men hvad demonstrerer de egentlig imod? Er det indvandringen? Islam? Eller tømmermændene oven på Brexit? Det spørger vi Politikens Europa-korrespondent Martin Bjørck om i dagens 'Du lytter til Politiken'. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I Puerto Rico er september den tid på året, hvor de caribiske orkaner komme ind fra havet med deres ødelæggende kræfter - og derfor en lavsæson for turismen, en måned, hvor alt står lidt stille. Det har Bad Bunny vendt totalt på hovedet. Du kender ham muligvis ikke, men Bad Bunny har de seneste fem år været en af de mest streamede musikere i verden. Kun Taylor Swift har haft større succes end ham. I nat spillede den puertoricanske superstjerne sin sidste koncert ud af tredive i sin hjemby San Juan. En kaskade af koncerter, som har hevet fans fra hele verden til Puerto Rico og skaffet hjemlandet en indtægt på mere end to milliarder kroner. I en tid, hvor USA tropper op på arbejdspladser og i familiers hjem for at smide latinamerikanske immigranter på porten, minder Bad Bunny verden om Latinamerikas kulturelle styrke - og stolthed. Med sin krop, sin stemme - og sin afvisning af latino-mandens fastgroede machismo - danser, vender og drejer han en presset identitet. Politikens Simon Lund har fulgt Bad Bunny fra begyndelsen. I det her afsnit fortæller han historien om en kunstner, som ikke blot er blevet en verdensstjerne, men også en helt for hjemlandet Puerto Rico og for latinamerikanere over hele verden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre anmelder og skribent Kim Skottes artikel om blandt andet forfatteren Caleb Parkin, der drømmer om insektsex og brugdens læbesmaskskriver. Derefter læser Ibyen-journalist Laurits Otto sin klumme om, hvad der skete, da han vovede at tage høretelefonerne af i bussen. Til sidst kan du høre Lars Eriksen læse en artikel om kritik af TV 2 op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Charlie Kirk sidder i en bil og taler til kameraet, der optager endnu en politisk video til hans følgere. Han taler om drabet på en hvid kvinde i North Carolina. Han taler om drabsmanden, som var tidligere straffet. Og han spørger, hvor længe USA vil finde sig i, at kriminelle går omkring på gaderne. Det blev hans allersidste story på instagram. For få timer senere, imens han talte for universitetsstuderende på Utah Valley University blev Charlie Kirk dræbt. Politikens Jesper Thobo-Carlsen, har fulgt den uhyggelige stigning i politisk motiveret vold i Amerika. Og drabet på Charlie Kirk er allerede dybt politiseret. For selv om ingen endnu ved, hvem der skød Charlie Kirk, har Trump og hans republikanske støtter allerede udpeget en ansvarlig: De mener, den amerikanske venstrefløj har blod på hænderne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Engang var Jeffrey Epstein og Donald Trump gode venner. Men hvor tætte var de egentlig, og hvor meget har Trump kendt til Epsteins systematiske overgreb mod mindreårige piger og unge kvinder Og kan Trump selv have deltaget i forbrydelserne? Det er spørgsmål, mange stiller sig. Imens Trump gør det, han har stor erfaring med: Benægt, benægt, benægt. Politikens Anders Tornsø Jørgensen er dykket ned i historien om venskabet, Trump ikke vil stå ved, for at lede efter svarene. Senest er et kryptisk fødselsdagskort dukket frem fra gemmerne – og det belaster Trump, som i forvejen med Epstein-sagen står midt i sin hidtil mest alvorlige krise over for vælgerbasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er på alle måder en usædvanlig sag, siger Politikens Hans Drachmann. Han dækker sagen, hvor fynske Nadine skriver en kommentar på Facebook og mister sit danske statsborgerskab. Og da det sker, er det ikke nok for Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Han mener, at hun også skal sendes ud af landet. Og hendes børn med. Senest er Højesteret også begyndt at røre på sig i historien om den nu statsløse fynbo – og det kan betyde helt nye spilleregler for Nadines sag.See omnystudio.com/listener for privacy information.