Du lytter til Politiken

En anonym verdensberømthed, en håndskreven tilståelse til politiet og hemmelige kilder i ukrainske immigrationsmyndigheder. Det lyder måske som noget fra en kriminalroman af tvivlsom kvalitet, men i virkeligheden er det nogle af brikkerne bag en ny afsløring af navnet på den verdensberømte kunstner Banksy. Du kender måske den anonyme kunstner for politiske grafittiværker, der dukker op overalt i verden og bliver solgt for millioner. Og nu kan du også komme til at kende Bankys borgerlige navn. Eller måske.For hvad er det egentlig for et navn, der nu er blevet knyttet til den sagnomspundne graffitimaler? Og rager det egentlig os, når kunstneren i årtier bare gerne har villet arbejde i skyggerne?De spørgsmål stiller vi Politikens kulturjournalist Lars Eriksen, der måske – måske ikke – selv har mødt Banksy.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er noget af det værste, økonomer kan forestille sig for den globale økonomi – og det udspiller sig lige nu. For det er et reelt mareridtsscenarie – også for dine og mine penge – at skibe i ugevis ikke har kunnet fragte olie og gas ud til resten af verden gennem Hormuz-strædet i Mellemøsten, sådan som de plejer at gøre hver eneste dag.Efter angrebene fra USA og Israel har Iran lukket for trafikken gennem Hormuz-strædet. Det har kastet verdensøkonomien over bord.Allerede nu – efter kun få ugers krig – skal danskere grave dybere i lommerne, når de tanker benzin eller køber flybilletter. Og Danmarks Nationalbank frygter, at inflationen kan blive dobbelt så høj i år, som de ellers havde regnet med. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' er Politikens økonomiredaktør, Per Thiemann, rejseguide på en tur fra konflikten i Hormuz-strædet til vores alle sammens privatøkonomi, og vært Johanne Lerhard spørger ham, hvor længe vi egentlig kan vente på, at skibene begynder at sejle igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Joe Rogan og Donald Trump var engang politiske hjertevenner. Men de seneste måneder, har verdens mest magtfulde podcastvært vendt verdens mest magtfulde præsident ryggen. For nylig kaldte Joe Rogan nemlig USA’s krig i Iran både vanvittig og uforklarlig i sin podcast ‘The Joe Rogan Experience’, der ikke kun har millioner af lyttere. Den har også et fast greb i en afgørende vælgergruppe for Trump. Og de føler sig lige nu svigtet af en præsident, der har travlt i Mellemøsten, mens de kan se benzinpriserne stige, hver gang de kører ind på en tankstation. I dag taler vi med Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om en krig, der har fået støtten omkring Trump til at vakle i både hans inderkreds og blandt vælgerne. Vi spørger ham, hvorfor lidt modstand fra en podcastvært kan blive så farlig for præsidenten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Så fik vi talt de sidste stemmer op og fundet valgets vindere og tabere. Men hvem får magten over Danmark i de kommende år? Elisabet Svane og Noa Redington analyserer folketingsvalget og ser frem mod et par uger med regeringsforhandlinger, der bliver lige så spændende, som de bliver bøvlede. Få det hele i ’Du lytter til Politiken'. Vært: Bo Søndergaard Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Karoline Bentzen Redaktør: Nina Kragh Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nu er der ikke rigtigt mere, politikerne kan gøre. Kampagnebussen er kørt i garage, den sidste hånd er trykket, og den sidste pamflet er delt ud. Nu skal millioner af vælgere sætte deres kryds, så vi kan få en ny regering. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ spørger vært Bo Søndergaard, hvad der egentlig er sket, siden Mette Frederiksen udskrev valg fra Folketingets talerstol 26. februar. Siden har vi fået utallige meningsmålinger, endnu flere udspil og været på højskole med partilederne og lært, at man faktisk kan lave en politisk giftig musikquiz. Så hvad er der kommet ud af alle de anstrengelser? I studiet er Elisabet Svane og Noa Redington. Producer er Stella Buur Rasmussen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bag brystbenet sidder en superstjerne i kroppen, som indtil for nylig blev betragtet som en statist. Thymus hedder det lille organ, der folder sig ud som en sommerfugl mellem lungerne og har gjort et så beskedent nummer ud af sig selv, at læger bogstaveligt talt plejer at smide det i skraldespanden. Men måske kommer de til at lade det sidde fremover. For nu viser ny forskning, at thymus har afgørende betydning for ikke bare vores sundhed, men også for, hvor længe vi lever. Det taler Johanne Lerhard med videnskabsjournalist Lasse Foghsgaard om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mette Frederiksen har noget med dyr. Hun kluklo sig gennem historien om kamelen Ali og elefanten Ramboline, hun græd over de døde mink, og nu dør hun af grin med grisene. Men havde hun planlagt, at det her skulle være et grisevalg? Og hvis det er så vigtigt, at svinene har det godt, inden vi spiser dem, hvorfor har politikerne ikke gjort noget ved dyrevelfærden de seneste år? Det taler vi om i dag, hvor der også bliver tid til at opklare mysteriet om drabet på Store Bededag. Og så fortæller vores ondeste satiriker, hvad politikerne skal lade være med at gøre, hvis de ikke vil være til grin. Det er Elisabet Svane, Noa Redington og Lars Dahlager, der er med i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi danskere har altid fået at vide, at vores vand er rent, sundt og noget helt særligt. Men det er måske løgn. Nu er valgkampen blevet en kamp om vores drikkevand. Og mange politikere peger fingre ad landmændene. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' spørger vi Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, om vores vand ligefrem er blevet farligt at drikke, hvad der er sket med det fine danske grundvand, og om det står til at redde? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Med en længere række luftangreb den 28. februar startede USA og Israel en krig mod Iran. Den morgen lovede den amerikanske præsident sine landsmænd, at fjerne truslen fra det islamiske præstestyre. Iranerne lovede han, at frihedens time var kommet. Men præstestyret leder stadig Iran, landet angriber nabolandene og har lukket Hormuzstrædet, så krigen har skabt en global energikrise og rystet verdensøkonomien. I dag spørger vi internationale kommentator, Michael Jarlner, hvad der gik galt, og hvad Trumps krig ender med. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi kender lyden. Vi kender billederne. Når Hollywood fejrer sig selv og resten af filmbranchen, er det den helt store glimmerkanons fornemmeste øjeblik. Første gang en af de gyldne Oscar-statuetter blev uddelt, var mere ydmygt i 1929 til en privat middag på et hotel i Hollywood. Siden er Oscar-showet blevet en af årets største aftener i filmverdenen, og selv om færre ser med, trækker uddelingen stadig millioner af tilskuere.Men for nogle af de film, der vinder en Oscar, går det mere trægt med at få trukket folk i biografen. En af dem er årets helt store vinder – 'One Battle After Another', der blandt andet tog prisen for Bedste Film. I dag spørger Line Prasz filmkritiker Ann Lind Andersen, hvor filmbranchen er i dag, når en film kan vinde Oscars hovedpris – selv om næsten ingen gider at se den i biografen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad sker der, når det værste er sket? Det har min kollega Line Vaaben skrevet en bog om. Den handler om drabet på Maria From Jakobsen, og det der skete, efter hendes mand sognepræst Thomas Gothardt blev fængslet og dømt for at have slået sin kone ihjel. Det er en bog om en familie, der slår ring om parrets to børn. Og som skal leve med chokket og sorgen, mens de kæmper med en kommune, der ikke vil hjælpe dem med at hjælpe børnene. I dag spørger vi Line Vaaben, hvad der skete med familien efter drabet. Og om bøger som hendes er nødvendige, eller blot ender som grufuld underholdning for true crime-fans.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S på 20, V på 10, LA har 11 – og Lars Boje er inde. Det siger Merian, Voxmeter, Megafon eller Epinion. Men hvad siger vores eksperter Elisabet Svane og Noa Redington? Og kunne politikerne tale lidt mere grimt? Det ønsker vores satireredaktør Mads Zacho Teglskov sig. Hør det hele i dagens særafsnit af ’Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der var engang, hvor alle ville besøge Noma – og hvor gastroturister strømmede til restauranten. Den blev et nationalklenodie, det fineste af det fineste. En ægte eventyrfortælling for dansk gastronomi – og stjernekokken i spidsen hed René Redzepi. Men som succesen voksede, strømmede der også andre fortællinger ud om restauranten. For hvad foregik der egentlig i køkkenet bag den fine facade? Vi spørger journalist på Politiken Johanne Lerhard, hvorfor fine dining slet ikke er så fint, når man ser ordentligt efter, og om det er tid til at bruge pengene på noget andet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor får kvindelige politikere i Trumps regering – og kvinder i Trumps indercirkel – lavet deres ansigt om, så deres træk kommer til at ligne hinanden? Med store læber, glat hud, høje kindben og et yngre look, der er skulptureret og forandret ved hjælp af dyre plastikoperationer og injektioner med botox og filler. I det her afsnit udfolder kulturjournalist på Politiken Camilla Stockmann fænomenet, der er blevet døbt Mar-a-Lago-face, altså Mar-a-Lago-ansigt, opkaldt efter præsident Trumps resort, Mar-a-Lago, i Florida. Camilla Stockmann har blandt andet interviewet en amerikansk professor, som har kigget dybt i de forandrede ansigter. Professoren, der er kønsforsker og forfatter, byder ind med et svar på, hvorfor de kvindelige Trump-støtter ligner hinanden. Det handler om at gå efter at få et ansigt og et look, som er politiseret – og som giver adgang til magt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 1960’erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980’erne ønskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle være atomvåbenfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have våbnene ombord, når de lagde til i danske havne. For atomvåben kan måske nok – hvis man er heldig – afskrække fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan også koste os alle sammen livet. Så hvad er det, der sker nu? Hvor vi – måske – ikke længere kan regne med, at amerikanernes atomvåben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen gør os mere udsatte. Nu vil Frankrig måske træde i stedet med sine atomvåben. Men skal vi danskere så til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato? Det spørger Nils Thorsen Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lige siden Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024, har Demokraterne forsøgt at finde ud af, hvordan de kan slå hans MAGA-bevægelse og få magten tilbage. Skal de satse på en rødglødende debattør, der taler til kernevælgerne med budskaber fra partiets venstrefløj? Eller skal de søge mod midten og tage en kandidat, de fleste amerikanere har det fint med - men som måske ikke ligefrem begejstrer græsrødderne? I sidste uge holdt de politiske partier i USA deres første primærvalg, for at finde kandidater til efteråret midtvejsvalg. Og alle øjne var rettet mod Texas. Her endte Demokraterne med at vælge en mand, der kan holde en tale, som får publikum på fødderne. En mand, der måske ved, hvordan man kan vinde over Trumps MAGA-parti. Politikens Anders Tornsø Jørgensen var i Texas og er vores gæst i dag. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Socialdemokratiets top var tilbage på plejecenter Sølund, hvor Mette Frederiksen præsenterede Arne-pensionen og lønløftet til de offentligt ansatte. Nu handler fortælling om en mere retfærdig pension, noget der måske ligner en ny efterløn. Er det en realistisk ide, og hvad gør pressemødet på Sjølund ved valgkampen? Og – nu til noget helt andet – er det godt tv at sende 12 partilerede på højskole, og er det godt for demokratiet? Få dommen fra vores anmelder og politiske analyser i vores podcast ’Sådan Er Politik’, som under valgkampen udkommer to gange om ugen – mandag og torsdag. Vært: Bo Søndergaard Gæster: Elisabet Svane, Noa Redington og Henrik Palle Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Marie Maschoreck Redaktør: Nina Kragh Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det siges – skrev den store svenske avis Expressen i sidste uge – at det ville tage ni år at læse hele Palme-efterforskningen igennem i ét stræk. Så omfattende er opklaringsarbejdet. Men i 40 år er alle teorier om mordet faldet fra hinanden en efter en. Det fortæller Politikens Hans Davidsen-Nielsen i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. På et kontor i en baggård i indre København er opslagstavlen plastret til med billeder, bykort, plakater og avisartikler om sagen. Her har Hans Davidsen-Nielsen mødt de to tilrettelæggere af podcasten ’Det Hemmeligste Af Det Hemmelige’. Anders Christiansen og Christian Kirk Muff har nemlig skrevet en ny bog, hvor de lancerer deres egen teori om, hvem der var ansvarlige for mordet på Sveriges statsminister. Deres nørdede detektivarbejde er det seneste forsøg på at finde svar på det spørgsmål, der opstod en februarnat i 1986 i Stockholms gader: Hvem myrdede Olof Palme?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der ikke nogen eller noget, der kommer ud af ingenting. Det gør det dansk band Aphaca heller ikke, selv om det måske virkede sådan for et års tid siden, da de pludselig var over det hele. Men hvis man havde haft ørene helt tæt til den københavnske undergrund ville man vide, at Bertram Ask Plauborg, Bertil Engberg Nielsen, Noah Elias Rasmussen og Rumle Hueg Kærså nok er unge, men at de har været på vej i et stykke tid. Fra den mindste lille scene på deres egen skole til de allerstørste i kongeriget. Nu er deres tredje album ude, og i løbet af året vil de spille deres musik på hundredtusinder af mennesker over hele landet. Og dem, der møder op, vil høre sange fra et helt særligt sted. I dag taler jeg med Politikens musikskribent Pernille Jensen om Aphaca. Om en generation, der kæmper for et fællesskab de mistede, da de var på vej ud i livet. Om bløde værdier i en hård verden og om en kamp for at nå at leve, når det går virkeligt stærkt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste leder, blev i weekenden dræbt efter makkerparret Netanyahu og Trumps fælles angreb på Iran. I hovedstaden, Teheran, gik mange iranere på gaden i jubel over at være sluppet af med den brutale despot, som har slået tusinder af demonstranter ihjel, mens de protesterede over hans benhårde regime. Andre iranere sørgede offentligt over at have mistet deres religiøse og politiske leder og samledes i gaderne med iranske flag og billeder af Khamenei for at begræde hans død. Trump har opfordret iranerne til at gå imod præstestyret – men er det på nogen måder realistisk, at krigen kan føre til et demokratisk ledet Iran? Eller vil præstestyret bare erstatte Khamenei med en ny tyran? Det fortæller Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow om i det her afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvor han også sætter ord på den dybe splittelse, der hersker i det Iran, der nu (igen) er i krig med USA og Israel – en krig, der breder sig til andre lande i Mellemøsten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Podcasten blev første gang sendt d. 30. juni 2025. Engang var Irans øverste åndelige leder Ali Khamenei en ung rebel, der satte sig op imod undertrykkerne. Nemlig Shahens enevældige – amerikansk støttede – og socialt dybt uretfærdige styre. I dag er han – for os i Vesten – næsten mere et billede end et menneske med sit lange hvide skæg og den høje turban. Arketypen på en iransk ayatollah – selve ansigtet på årtiers indædt og brutal religiøs undertrykkelse. Men der er meget i Iran, vi ikke forstår. Og hvis vi bare ser Khamenei som den sidste kustode i revolutionens vaklende museum, overser vi noget vigtigt. Det mener dagens gæst i 'Du lytter til Politiken’, Shahin Aakjær, der er forfatter, kandidat i Mellemøststudier og halv iraner. Lyt med og bliv klogere på, hvorvidt Israels og USA's angreb kan give Khamenei en ny chance for at vække den gamle fortælling om Vestens forbrydelser imod Iran til live igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mette Frederiksen står midt imellem magten og ingenting. Fem dage inde i en valgkamp, der kan give hende en tredje periode som statsminister. Vi kender hende godt, men måske ved vi ikke, hvem hun er. Hun kom fra venstre og trak sit parti mod højre. Hun er rebellen, der gik imod partilinjen og endte som en stærk, styrende statsminister. Hun har kæmpet mod stormagter på den internationale scene, nu skal hun slås for Lilleskolen på de danske gågader. Det kan lyde som om, Mette Frederiksen er mange ting. Men hun er først og fremmest en ultimativ politiker - på godt og ondt, siger ansvarshavende redaktør på Altinget, Jakob Nielsen. I dagens afsnit fortæller han om politikeren, der igen griber ud efter magten. Og hvad hun egentlig vil bruge den til.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I anledning af valgudskrivelsen udkommer vores politiske podcast 'Sådan er politik' her. Få historien om en regering, der kom dårligt fra start, snublede i Bededag, blev rystet af NATO-rygter og mistede en topminister længe før sin første fødselsdag. Men alligevel har nået en hel del. SVM-regeringen blev aldrig elsket, mest tålt og særligt når den store verden truede Danmark. Politikens Elisabet Svane fortæller om en regering, der holdt sammen og blev ledet af ministre, der nu fører valgkamp mod hinanden. Hør vores podcast ’Sådan Er Politik’ Vært: Bo Søndergaard Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Marie Møller Maschoreck og Inge Høeg Redaktør: Nina Kragh Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trumps tale til nationen - State of the Union - var lidt af et stykke politisk teater, som vi kender det fra USA's præsident, hvor både pral, usandheder og løfter om en gylden fremtid strømmede ud. Men gjorde talen overhovedet det, den skulle? Greb Trump den chance en præsident har en gang om året for at tale til det amerikanske folk? Står han og hans parti bedre nu, end de gjorde, da han gik op foran mikrofonen? Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' Rasmus Sinding Søndergaard om, der er seniorforsker på DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier).See omnystudio.com/listener for privacy information.

Næsten en halv million mennesker har mistet livet, mange flere er blevet såret, og over hele Europa lever ukrainere som flygtninge, langt fra deres hjem. Krigen har tvunget Danmark og Europa til at vælge våben over velfærd. Vi har ikke længere råd til ting, vi gerne vil have, fordi vi er nødt til at købe os til mere sikkerhed. Og den alliance, der skulle holde os trygge under Den Kolde Krig faldt fra hinanden, da der faktisk begyndte at regne missiler ned over en hovedstad et lille døgns kørsel fra Danmark. Det kan alt sammen være svært at begribe. Men i dag taler 'Du lytter til Politiken' med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner og spørger ham, hvad vi skal forstå om krigen i Ukraine, der nu er gået ind i sit femte år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump er USAs præsident, ikke landets konge. Det burde ikke være nødvendigt at skrive. Men Trump selv har leget med tanken, og for et år siden fejrede han en politisk sejr ved at skrive “Længe leve kongen” på Truth Social. Hertil videredelte Det Hvide Hus opslaget med en illustration af Trump, der bærer en krone. Derfor var der meget på spil, da USA's Højesteret fredag fældede dom over Donalds Trumps toldsatser. Og da Trump tabte, var overraskelsen til at fornemme hos præsidenten. For det er jo ham selv og hans partifæller, der har udnævnt seks af de ni dommere. Så hvorfor gik Højesteret imod Trump, og hvad betyder det for magtbalancen i USA? Det forklarer USA-korrespondent og uddannet jurist, Marcus Rubin, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikere taler aldrig om at hæve skatten på ejerboliger. For halvdelen af familien Danmark bor i sådan nogen. Og det kan de nok også godt selv huske, når de går ned og stemmer. Så hvad får udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til pludselig at løbe helt hen til klippekanten, læne sig ud og tale højt om, at man måske skulle indføre en skat på fortjenesten, når man sælger sit hus eller sin lejlighed? Og så oven i købet i et valgår? Og hvad er det egentlig, der er så skidt for os allesammen, at ejerboliger især i København stikker af i pris? Det spørger 'Du lytter til Politiken' Per Thiemann, Politikens økonomiredaktør, om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge begyndte en historisk retssag i Næstved, hvor overlevende og pårørende til ofrene for den dødelige færgebrand på Scandinavian Star søger erstatning fra Søfartsstyrelsen - nu næsten 36 år efter 159 mennesker mistede livet på havet mellem Oslo og Frederikshavn i 1990. Derfor genudsender vi første afsnit af vores podcastserie 'Scandinavian Star - Kampen for at få svar', som vi udgav i 2020. Serien er fortalt af undersøgende journalist Lars Halskov og produceret af Jonas Schrøder-Andreasen. Hør resten af afsnittene her: https://politiken.dk/podcast/art7743753/Scandinavian-Star-kampen-for-at-f%C3%A5-svarSee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Som led i vores efterforskning har vi anholdt en mand i 60’erne fra Norfolk mistænkt for embedsmisbrug.« Da den knastørre sætning fra Thames Valley Police ramte den britiske offentlighed torsdag, var det engelske kongehus officielt i frit fald. For manden i 60'erne, der var anholdt, var Andrew Mountbatten-Windsor, tidligere kendt som Prins Andrew. Den engelske konge Charles' lillebror. Og nu altså hentet i en politibil og kørt væk som en simpel forbryder. Andrew Mountbatten-Windsors nedtur begyndte, da prinsen blev en del af skandalen omkring den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein, der nu har kostet ham hans titel og hans frihed. Men hvem er Andrew Mountbatten-Windsor, og hvordan endte han på bagsædet af en politibil? Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' journalist og forfatter Lone Theils om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er historien om en af verdens rigeste mænd. Om en mand der engang var fremtiden og forstod, hvordan internettet ikke kun var en mangesporet motorvej for informationer, ideer og kommunikation, men også verdens største købmandsbutik. Jeff Bezos blev en af dygtigste købmænd derude. Og en dag købte han så en af USAs og verdens fineste aviser. Washington Post vil være lyset i verden, for som avisens motto siger, så dør demokratiet i mørket. Og Bezos lovede at skrue op for lysstyrken. Indtil han for nogle uger siden fyrede en tredjedel af medarbejderne i noget, der bliver beskrevet som et drab på avisen. Med fyringsrunden fuldendte Jeff Bezos en forvandling fra håbefuld tech-pioner til noget der ligner en superkapitalistisk Trump-støtte. I dag taler 'Du lytter til Politiken' med kulturjournalist Lars Eriksen om Jeff Bezos. Og om alle os, der har gjort ham til den han er.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da det amerikanske justitsministerium lagde millioner af dokumenter om Jeffrey Epstein på nettet, begyndte jagten på de kendte mennesker, der havde sværmet om den dømte seksualforbryder, dem der havde besøgt ham på han ø, dem der havde fløjet med hans privatfly, dem der smilede på billederne sammen med ham – og på dem Epstein havde skaffet kvinder til. Og der var masser af navne på både kongelige, politikere, milliardærer og kunstnere. Men der var nogle navne, der manglede: kvindernes navne. De var en ‘hun’ eller en ‘hendes’ i en mail, eller en nøgen krop på et fotografi, hvor hovedet var dækket af en sort kasse. Sine Plambech har forsøgt at forstå, hvem de navn- og ansigtsløse kvinder er. Hun er seniorforsker på DIIS og har i mere end to årtiet arbejdet med menneskehandel og sexarbejdere. For på en måde er de rige og magtfulde mænd ligesom alle andre sex-kunder, men på ét punkt er de helt anderledes. Hør hvad vores gæst, Sine Plambech, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' har fået øje på i Epstein-filerne. See omnystudio.com/listener for privacy information.

For et år siden stillede J.D. Vance sig foran en mikrofon i München og leverede det, som Politikens Europakorrespondent, Karin Axelsson, kalder talernes 11. september. For da USA's vicepræsident gik ned fra scenen på den årlige sikkerhedskonference, stod det klart, at der var et før og et efter hans hårde melding til et chokeret Europa.I år sendte amerikanerne så en diplomat. Han udtrykte sig mere diplomatisk. Og bagefter klappede Europas diplomater pænt af talen. Men hvad betød det egentlig, det udenrigsminister Marco Rubio sagde? Var det bare høflig snak? Vil USA kun være venner med os, hvis vi bliver et kontinent af mini-MAGA-lande? Og tror europæerne nu på, at amerikanerne vil dem det godt?Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' Karin Axelsson om. Og for at få svaret må vi en tur tilbage til München for et år siden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan I huske Elon Musk? Ham der ville bruge en motorsav til at skære i det amerikanske statsapparat så hans bedste ven Donald Trump kunne få styr på USA. Han er videre nu, for han har en plan, der skal redde ikke kun USA, men hele verden. For vi er ved at løbe tør for en helt bestemt ting, vi ikke kan undvære. Og løsningen ligger ude på den anden side af Jordens atmosfære. I rummet, som Elon Musk er ved at gøre til sit eget. Hvordan det hænger sammen, og hvorfor vi både skal være imponerede og nervøse over det, der foregår, er emnet i dagens 'Du lytter til Politiken', hvor gæsten er Politikens internationale kommentator Michael Jarlner.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skulle have været så godt, men nu går det faktisk skidt for den britiske premierminister Keir Starmer. Han har kun siddet på posten i halvandet år, men han har med en politiske kommentators ord fået “en ung regering til at se gammel ud”. I stedet for at rydde op efter Brexit og mange år med konservative premierministre, slås Keir Starmer nu imod møgsager og dårlige meningsmålinger - og for sit politiske liv. I denne uge blev han så udsat for noget, der lignede et kupforsøg, efter en af hans betroede medarbejdere dukkede op i Epstein-sagen. Så hvordan gik det så hurtigt galt for Starmer? Og hvad skal han gøre for at redde sin karriere, sit parti og landet? De spørgsmål sender vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ videre til journalist og forfatter Lone Theils, der i mange år har fulgt britisk politik.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En aften i oktober 2025 skriver Peter sammen med en kvinde fra North Carolina. De har fundet hinanden på hjemmesiden ChitChat, og ret hurtigt kommer samtalen ind på sex. Kvinden, der kalder sig Amelia, spørger Peter, om han vil sende et billede af sig selv. Peter tøver, men ender alligevel med at sende hende et dickpic. Straks efter får han en isnende besked. Der står I’VE GOT YOU. Peter er kommet i kløerne på en udenlandsk sexafpresser. Og i den her episode fortæller Peter sin historie og om den aften, han blev svindlet for flere tusind kroner. Samtidig dykker journalisterne ned i, hvor stort et problem sextortion er på globalt plan. I den nye podcastserie 'Cyberslaverne' jagter Thomas Foght fra Jyllands-Posten og Sebastian Stryhn Kjeldtoft fra Politiken de mennesker, der afpresser uskyldige mennesker som Peter – og de reelle bagmænd, der står bag svindlen? Historien: Thomas Foght og Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Tilrettelæggelse: Lea Katrine Dam og Jonas Schrøder-Andreasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Christoffer Guldbrandsen er dokumentarist og har lavet film om Mogens Lykketoft, Anders Fogh, Ny Alliance og krigen i Afghanistan, der viste os dansk politik, som vi aldrig havde set det før. I 2023 udkom han med A Storm Foretold’, der viste os indersiden af Donald Trumps verden. Nu er Christoffer Guldbrandsen i Grønland, hvor truslen fra det nye USA ikke vil gå væk. I dagens afsnit fortæller han om de dage, hvor truslen fra amerikanske soldater føltes allermest virkelig, og om hvorfor Trump og amerikanerne tror, at man bare kan tage et andet land.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvert år samles familien USA foran deres skærme, når amerikansk fodbold slutter sæsonen af med Super Bowl. Udover, at der skal findes en vinder, er der et andet højdepunkt, som med garanti giver noget at tale om - nemlig underholdningen i pausen. Og ikke mindst i år, hvor det var musikeren Bad Bunny, der fik mikrofonen. For valget af en puertoricaner, der har kritiseret Donald Trumps ICE-agenter, blev set som en hård kritik af præsidenten, og MAGA-bevægelsen svarede igen ved at lave sit eget pause-show med fuldfed patriotisme og gudfrygtig countrymusik. I dagens afsnit fortæller Politikens musikredaktør Simon Lund, hvordan Super Bowl 2026 både blev en kamp mellem Seattle Seahawks og New England Patriots - og et opgør mellem Bad Bunny og Donald Trump. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske forbinder mange Donald Trump med en kaotisk præsident uden en plan, der er styret af impulser. Men noget tyder på, at det ikke helt er tilfældet. Der findes nemlig en drejebog, som inden valget i 2024 har ligget klar til Trump. Den hedder Project 2025 og er udarbejdet af en konservativ tænketank. Men den kendte Trump intet til, sagde han under valgkampen. Læser man drejebogen et år efter, er det tydeligt, at Trump har gjort mange af dens ideer til virkelighed. Politikens Jeppe Dong Abrahamsen har læst de 922 sider i Project 2025 og fortæller i dagens afsnit om, hvordan meget tyder på, at Trump nøje følger en politisk plan.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste af os har nok hørt om digital kærestesvindel. Det kan have store konsekvenser for de mænd og kvinder, der bliver lokket til at tro, at den store kærlighed venter i den anden ende af en digital forbindelse. Men faktisk er det menneske, der sidder i den anden ende og svindler tit også et offer for blandt andet menneskehandel, tvang og muligvis tortur. Alt sammen orkestreret af bagmænd fra den kinesiske mafia. Sammen med Jyllands-Postens Thomas Foght har Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft gravet i den brutale milliardindustri, som onlinesvindel er blevet. I dagens afsnit fortæller Sebastian om projektet og om hans besøg til svindelfabrikkerne samt det luksuriøse gangsterpalads, hvor bagmændene har boet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Frank Hvilsom er journalist på Politiken og har i mange år skrevet om bander og kriminalitet. I tirsdags sad han i Københavns Byret og så to unge svenske mænd få terrordomme på 12 og 14 års fængsel for at have kastet håndgranater mod Israels ambassade i Danmark. Det er ikke nemt at forklare, hvorfor de gjorde det – men for at forstå hvad der skete, har vi Frank Hvilsom med i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken', som har talt med nogle af de unge, der er endt i banderne og hørt om at leve i den parallelle virkelighed uden for den svenske. Et sted hvor det giver mening, at en dreng på 11 år bliver en del af et netværk, der fem år senere betaler ham for at tage til København med en taske med fem håndgranater og en besked om at kaste dem mod en bygning i Hellerup, hvor mennesker ligger og sover.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem er den minister, nogle er begyndt at kalde ICE-Barbie? Hun hedder Kristi Norm og er minister for håndhævelse af immigrationslovene i USA. Hun hjælper altså Donald Trump med at indfri et af hans vigtigste valgløfter - nemlig at fange og deportere tusindvis af indvandrere. Men på kort tid har hendes berygtede ICE-korps dræbt to civile amerikanske statsborgere, som i manges øjne ikke udgjorde nogen alvorlig trussel. Derfor vakte opsigt, da hun samme dag, som ICE-agenter havde skudt og dræbt den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti på gaden i Minneapolis, stillede sig op foran pressen og erklærede, at Alex Pretti var en terrorist, der ville angribe agenterne, som dræbte ham i rent selvforsvar. Så hvordan er Kristi Noem endt i Trumps loyale inderkreds? Og hvad siger det om det hold, præsidenten denne her gang omgiver sig med i Det Hvide Hus? Det svarer Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang på i dagens afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad var det egentlig, den amerikanske rigmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein kunne? Hvad var det, der satte ham i stand til ikke bare at manipulere helt unge piger til at tjene som en slags sexslaver for ham og hans rige, berømte og magtfulde omgangskreds? Og hvad fik præsidenter, milliardærer og kongelige til at sænke paraderne og betragte ham som en ven? Det er spørgsmålene, som presser sig på, efter en række kendte navne er dukket op i den seneste bunke af Epstein-filer, som det amerikanske justitsministerium har offentliggjort. Et af navnene er Mette-Marit. Den norske kronprinsesse, som har skrevet en stribe varme, nærmest flirtende e-mails til Jeffrey Epstein. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor hun vidste, at han var en dømt seksualforbryder. Og det har kastet det i forvejen ramponerede norske kongehus ud i sin måske alvorligste krise. Men hvad ville Epstein egentlig med sine berømte venner? Og hvad ville de med ham? Det spørger 'Du lytter til Politiken', forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien Lone Theils om.See omnystudio.com/listener for privacy information.