Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier.I podcasten ‘Vild Historie’ folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde…
Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard
I 1800-tallet begyndte opfindere og ingeniører verden over for alvor at erobre verden under havet. De første ubåde så dagens lys og, ja, og flere af dem så faktisk ikke meget mere end det, før de under testsejladser sank til bunds. Vi fortæller de vilde historier om ubådenes tilblivelse og de skelsættende begivenheder – for eksempel da sydstatsubåden Hunley som den første gennemførte et angreb på nordstatsskibet Housatonic. Eller da den preussiske kavaleriofficer Bauer under den første slesvigske krig forsøgte at sejle ud af Kiel Havn for at jage danske krigsskibe – kun for at gå ned midt i havnebassinet. Vores gæst er – og kan ikke være andre end – marinehistoriker Søren Nørby.
Begejstringen og nysgerrigheden var enorm, da de københavnske gadelygter blev tændt med gas i 1857. Københavnerne gik fra lygte til lygte og råbte hurra, hver gang gasflammen blussede op. Med historiker Sarah von Essen tager vi tilbage til et København med et enormt vokseværk. Et København, der flød ud over voldene og som gennemgik den ene teknologiske revolution efter den anden. Med gassen kom et helt andet forlystelses- og natteliv. Gassen vendte op og ned på kulturen og på både udsyn og indblik – men betød også svage nerver og dundrende hovedpine.
Gino Bartali er en legende i Italien. Ikke nok med at han som en af tidernes bedste cykelryttere vandt både Tour de France og Giro d’ Italia. Under 2. verdenskrig cyklede han nogle langt vigtigere etaper, som sandsynligvis reddede mange jøders liv. Bartali blev cyklende kurer for modstandsbevægelsen i Italien. Dagens gæst er journalist Anders Ryehauge, der har skrevet om Bartalis utrolige bedrifter.
For 425 år siden holdt København en fest, der overgår alt, hvad Distortion og Roskilde Festival kan byde på i dag. Byens springvand sprang med vin, nyslåede mønter blev kastet i grams, og helstegte okser sydede på de store torve. Anledningen var, at Christian 4. skulle krones. Den unge konge var en mand med store armbevægelser – eller som dagens gæst betegner ham: en storslået taber. I studiet har vi besøg af Anders Olling. Han er chefredaktør på Politiken Historie og en del af makkerparret bag podcasten Kongerækken.
Alle ombord omkom, da Tvind-skibet Activ gik ned 1. februar 1983. Det var et forventeligt forlis, en ulykke, der bare ventede på at ske, for Activ skulle aldrig have være sejlet over Nordsøen i voldsom storm og høje bølger. Vi har Jes Fabricius Møller i studiet til og sammen fortæller vi historien om det dramatiske forlis, erfaringspædagogikkens grænser og Tvind-imperiets omtumlede og mytiske liv.
I 1962 blev satellitten Telstar sendt i kredsløb om jorden og banede vej for transmitteringen af telefonsamtaler og fjernsyn mellem USA og Europa
År 536 var et regulært 'annus horribilis' og i en helt anden liga end det herrens år 2020, som vi aktuelt befinder os i. Lyt med og hør hvorfor.
Stævning af rotter og ulve der bliver hængt. 'Vild Historie' giver dig forklaringen på, hvordan dansk folketro og stævningen af dyr hænger sammen.
Tag med på en tidsrejse til det sydfynske øhav i 1960'erne, hvor datidens smuglerkonger med stor succes smuglede vodka og cigaretter over grænsen til Danmark
Da Sam Woodings Jazz Orchestra kom til København i 1925, blev det betragtet som den rene vildskab - ja nærmest djævelskab. Publikum var vilde med jazzemsemblet og de swingende rytmer hvorimod de toneangivende aviser forholdt sig mere skeptisk. I dette afsnit af 'Vild Historie' har vi jazzekspert og jazzmusiker Kresten Osgood i studiet til en swingende og forrygende omgang jazzhistorie.
I dagens afsnit af Vild Historie kobler vi sport, politik og historie. Vi skal over på den anden side af jerntæppet i datidens DDR og tale om fodbold med Lykke Friis. Hertzlich wilkommen!
Christian Jacobsen Drakenberg var måske verdens ældste mand. Han hævdede selv at have levet i 145 år. Men kan det nu også passe? Den århusianske sømand var nemlig god til at fortælle historier. I dette afsnit har vi besøg af forfatter Morten Leth Jacobsen, som i årevis har fulgt sporene på den mytiske skikkelse, der i 1700-tallets Aarhus gik rundt og fortalte vilde historier om sit lange liv. Han var i krig mod svenskerne flere gange, og han blev taget til fange af korsarer og holdt som slave på Cypern i 15 år – hvis man altså skal tage historierne om Drakenberg for gode varer.
Den lille italienske sukkerbager Dorando Pietri lå nummer ét, da han i 1908 løb ind på det olympiske stadion i London. Han var tæt på guldet på maratondistancen. Men så faldt han om. Aviserne skrev, at italieneren var død, men det viste sig nu at være lidt af en overdrivelse. Historien om Dorandos vilde præstation blev ved med at vokse og står som én af mange legendariske fortællinger, der omgiver den magiske distance på 42,195 km. I dette afsnit ser vi nærmere på maratonløbets historie, og forfatter og journalist Tonny Vorm forkæler os med mange flere vilde anekdoter.
Søndag 24. juli 1960 lyder en serie plask i Gedser Havn, og med ét er havnen på den anden ende. Fem mennesker befinder sig i havnebassinet – de er tjekkoslovakker og er hoppet fra borde for at hoppe af til Vesten. En båd er blevet sat i vandet fra den østtyske færge, de er hoppet fra, og fra dansk side nærmer en anden båd sig. Det er et kapløb mod tiden. Fortællingen om familien Rocek er en vild historie om afhoppere og om forholdet mellem Øst og Vest under Den Kolde Krig.
Polarvinteren viste absolut ingen nåde og mandskabet døde omkring Jens Munk. Men den danske søfarer nægtede at give op. Historien om Jens Munk og hans jagt på Nordvestpassagen i 1619 er en af danmarkshistoriens vildeste overlevelsesberetninger. Han var sendt ud af den navnkundige Christian d. 4., der på dette tidspunkt regerede over noget af en stormagt på kontinentet.
Danske Emilie Sannom var den vildeste vovehals i stumfilmens tidsalder. De kaldte hende ’Kvinden, der ikke kunne gyse’. Hun sprang fra høje bygninger og lod sig køre over af lange tog, og hun klatrede rundt uden på flyvemaskiner langt oppe i luften. Emilie kunne tilsyneladende det hele – lige indtil den dag i Grenå i 1931, hvor hun styrtede i døden for øjnene af tusinder af tilskuere. I dette afsnit taler vi med Anne Schwartz, som har gravet Emilie Sannoms utrolige præstationer frem som led i Det Danske Filminstituts store stumfilmsprojekt.
I Nazityskland blev homoseksuelle forfulgt og sendt i koncentrationslejre. Deres seksualitet blev set som en sygdom, og der blev lavet medicinske forsøg i håb om at kurere dem. En dansk læge spillede en hovedrolle i dette dystre kapitel af verdenshistorien. I fuld SS-uniform stod Dr. Værnet i spidsen for de forsøg, der fandt sted i kz-lejren Buchenwald.
Gry Jexen er historiker og står bag Instagram-profilen ’Kvinde Kend Din Historie’. Hun er gæst i dette afsnit af ‘Vild Historie', hvor værterne Tommy og Simon retter spotlyset mod tre kvinder, som vi bør tale meget mere om. En var forfatter og journalist og kendt langt ud over Danmarks grænser. En anden var som progressiv lærer med til at bane vejen for den moderne folkeskole. Og den tredje flyttede med sine elektroniske eksperimenter grænserne for, hvordan musik kan lyde. I dag er der ikke mange, der taler om Karin Michäelis, Inger Merete Nordentoft og Else Marie Pade. Men det må vi lave om på!
”Vi trodser dig, Blanke Hans!”. Sådan fortæller myten, at beboerne i Rungholt i Sønderjylland råbte fra de store diger, når Vesterhavet stormede og brusede. Rungholt var en blomstrende handelsby op gennem den tidlige middelalder, men natten til den 16. januar 1362 gik det galt. Rigtigt galt. I en vinterstorm blev store isflager revet løs, de bragede ind mod digerne, der til sidst gav efter – og det kolde havvand oversvømmede hele byen; alt og alle gik under den nat i dét, der blev kaldt den første store manddrukning.Med historiker Kaare Johannessen i studiet fortæller vi historien om ‘Danmarks Atlantis' – om Rungholt, der druknede i bølgerne. Det er historien om en af de største katastrofer gennem tiderne – men også om myter om gudsbespottelse og hovmod, der stod for fald.
Foto: Politimuseets arkiv. Fra bogen ‘De forbudte billeder'"Til kamp mod utugt og usædelighed". Sådan lød missionen for politiets IV Inspektorat, der blev oprettet i 1902. I mange årtier fandt og beslaglagde betjentene alt fra frække tekster og postkort til kondomer med billeder af Stauning i spidsen – og endda en onanimaskine. Frederik Strand har været i Politimuseets arkiv og skrevet en bog med afsæt i de anstødelige genstande, som politiet har beslaglagt gennem årene. Han er gæst i studiet denne gang, hvor vi også tager til Nørrebro for at lede efter ‘Den kolde jomfru'.I podcasten ‘Vild Historie’ folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd, dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden – og ja, så skal de være vilde.
Den danske Schindler reddede tusindvis af menneskeliv. I mange år var han helt glemt.Bernhard Sindberg var egentlig bare en simpel sømand fra Aarhus. Danskeren befandt sig tilfældigt som opsynsmand på FLSmidths cementfabrik i den kinesiske by Nanjing, da japanerne i 1937 stormede byen og indledte en ren massakre. Sindberg handlede hurtigt og åbnede fabrikkens porte, så forfulgte kinesere kunne gemme sig der. 20.000 civile kinesere slog sig ned på området, udenfor japanernes rækkevidde.Bernhard Sindberg er en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes Danmarkshistorie. Men hvorfor kender så få historien om ham? I studiet har vi denne gang forfatter Peter Harmsen, som er aktuel med en bog om ’Den danske Schindler’.Kilder:Øjenvidneberetningen i programmet stammer fra følgende klip. Manden fra klippet hedder Chang Zhi Qiang
Søndag 4. marts 1928 mødtes et par hundrede arbejdsløse og hjemløse i den lille jyske by, Kjellerup. De var desperate over de usle forhold på herbergerne, hvor de var tvunget til at sove. Desperate over manglen på arbejde, mad og tag over hovedet. Måske var de kun drømmere, men de havde sat sig for at gå hele vejen til København for at kræve retfærdighed. Mange syntes, det var en sympatisk idé, andre trak på smilebåndet ad drømmerne, men kendsgerningen er, at optoget voksede og voksede i antal på vej mod hovedstaden. Og selvom nervøse københavnske politikere officielt fik opløst marchen i Vejle under stor dramatik, indfandt der sig alligevel 15.000 mennesker foran Christiansborg 20. marts 1928. København var i nogle nervepirrende timer en regulær krudttønde. Angsten for uroligheder fik militæret på banen, som satte soldater med maskingeværer og skarpe skud på de københavnske tage.‘Vild Historie'-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Michael Valeur i studiet. Han har skrevet en skønlitterær roman om den store – men i eftertiden glemte – hjemløsemarch.
I dag kan bølgerne gå højt i debatten mellem kødspisere og vegetarer. Det kunne den også for 100 år siden. I 1908 kæmpede ”Bøffen” i en stort anlagt duel mod ”Bananen”. I 1931 blev duellen genoptaget som et cykelløb, hvor lægen Mikkel Hindhede ville bevise, at vegetarer var lige så sunde og stærke som kødspisere. Han lod sin laboratoriekarl Frederik Madsen dyste mod en slagtermester i et cykelløb med 50.000 af begejstrede tilskuere. Laboratoriekarlen Madsen blev i øvrigt udsat for lidt af hvert. Gennem 20 år blev Madsen sat på forskellige diæter i videnskabens tjeneste. I to år levede han stort set kun af brød og margarine, og på et andet tidspunkt tog han et år på kun kartofler og margarine.Vild Historie-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Dorthe Chakravary i studiet.
For under 50 år siden var der stadig ægte arbejderslum i København. I ‘Den Sorte Firkant' på indre Nørrebro levede folk tæt stuvet sammen i elendige lejligheder. En aften i november 1975 mistede ni mennesker livet, fordi de ikke kunne slippe ud, da ilden fik fat i en ejendom på Nørrebro. Branden kom til at forandre Nørrebro og København. Katastrofen satte gang i den sanering, der kom til at forandre bybilledet fuldstændig i årene, der fulgte. Hør den dramatiske historie om branden og få samtidig et levende tidsbillede af de oliekriseramte 1970’ere, hvor katastrofen fandt sted.Vild Historie-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Rasmus Dahlberg i studiet.