Podcasts about vesten

Donald Trump og Vladimir Putin er to beslutsomme mænd, der har forandret og præget den globale udvikling og historie - men hvor meget kan hænges op på en enkelt person? Kan Trump og Putin alene gøre ubodelig skade på idéen om Vesten? Og hvilken rolle spiller historiens dom - det personlige eftermæle - for en politiker? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for NATO. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Thomas Vinter Larsen Musik: Adi Zukanovic.

I denne uges episode ser vi nærmere på en stor regnskabsuge med flere markante selskaber i fokus. Vi har interview med Christina Boutrup, der deler sine indsigter fra sin bog Den Grønne Supermagt, som handler om Kina, Vesten og alle dets teknologiske ambitioner. Vi vender også AI Diffusion Act og hvad det kan komme til at betyde. Ugens tema dykker ned i browserkrigen mellem Apple og Alphabet – hvad står på spil, og hvem står stærkest? Alt dette og meget mere! Denne episode er sponsoreret af Betterfeast. Den nemmeste måltidskasse. Hop ind på Betterfeast.dk/vare/familiekassen og brug rabatkoden: “AKTIEUNIVERSET51”, så får du 51% på din første levering. Denne episode er sponsoreret af Finobo. Få et gratis økonomitjek hos specialisterne i låneoptimering ved at bruge linket:finobo.dk/gratis-oekonomitjek-aktieuniverset/Prøv den nye omlægningsberegner på Finobo.dk/beregner-omlaegningsberegner/?utm_source=aktieuniverset Tjek os ud på:FB gruppe: ⁠facebook.com/groups/1023197861808843⁠X: ⁠x.com/aktieuniverset⁠IG: ⁠instagram.com/aktieuniversetpodcast⁠

Kina har startet en grøn revolution - med flyvende biler og menneskelignende robotter. De vil være CO2-neutrale inden 2060. De opfører vindmøller i massevis, og selv i fattige bydele er der solceller overalt på tagene. Alt det er sket, mens Vesten har kigget væk og igen og igen har beskyldt Kina for at kopiere alle andre. Men står vi nu et sted, hvor vi skal til at kopiere dem? Det spørger vi journalist og Kina-kender Christina Boutrup om i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 4. maj 2025.

I kveldens Dagsorden ser Lise Sørensen og Hans Rustad nærmere på hvordan venstresiden samler makt gjennom trusler, penger og politisk kampvilje – mens konservative og opposisjonelle stemmer i økende grad må rettferdiggjøre sin egen eksistens.LOs nye leder vil «gruse høyresiden», og deler ut millioner til partier og profiler som ikke deler vestlige verdier. Samtidig retter JD Vance og Trump skarp kritikk mot europeiske ledere som vil begrense ytringsrommet i demokratiets navn.Hva skjer når de som angriper Vesten får belønning – og de som forsvarer det blir gjort til fiender?Dette og mer i kveldens sending. Følg med kl. 20.00.

Professor Larry Diamond er en af verdens største autoriteter, når det kommer til demokratiforskning, og han har brugt mere end et halvt århundrede på at studere emnet. I denne uge gæster han Langsomme samtaler til en vurdering af det amerikanske demokratis aktuelle tilstand --- Hvad gør man, hvis man vil vide mere om det amerikanske demokratis aktuelle krise? Man ringer selvfølgelig til Larry Diamond. Den 73-årige forsker er i dag senior fellow ved The Hoover Institution, professor ved Stanford University, og så har han forsket i demokrati og demokratiske institutioner i mere end et halvt hundrede år. Han er med andre ord en af de største autoriteter inden for international demokratiforskning. Af nogle vil han være kendt for sin tese om democratic recession – eller på dansk: demokratisk tilbagegang – som var en tendens, han begyndte at registrere i det 21. århundrede, og som han med stigende aktualitet har studeret de seneste par årtier. Selv blev Larry David forsker i en tid, hvor demokratiet stadig bredte sig. Fra midten af 1970'erne og frem til år 2000 overgik mange af verdens lande fra autokratier til demokratier. Men så slog recessionen – eller tilbagegangen – ind. Og hvor Larry Diamond før studerede, hvordan vi i Vesten kunne understøtte gryende demokratier i verden – ud fra den antagelse, at demokratierne i Vesten var konsoliderede – er billedet nu vendt om, så den største aktuelle demokratiske krise i de her måneder netop udspiller sig i USA. I denne uges Langsomme samtale med Rune Lykkeberg kan du høre, hvad Larry Diamond har at sige om det amerikanske demokratis aktuelle tilstand. Vil Trump-regeringen påføre varige skader på det amerikanske demokrati? Og hvad kan der gøres for at forhindre det? 

I november chokerer den kristne, højrenationale politiker Calin Georgescu, da han vinder præsidentvalget i Rumænien ved hjælp af over 1 million euro i TikTok-reklamer og Putins troldehær i ryggen. Det fattige EU-land skaber sjældent overskrifter i Danmark. Men lige nu – imens Politikens Anton Schack sidder Bukarest – følger mange i Vesten situationen i Rumænien med stor bekymring. For nu, når rumænerne går til omvalg, må EU og NATO spørge sig selv, om de er ved at miste Østeuropa.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikere og medier kan enten anstrenge seg for å gripe virkeligheten eller de kan forsøke å produsere sin egen versjon. Sterke krefter i Vesten har i mange år forsøkt det siste. De gjennomtrenger snart alle institusjoner og omgjør dem til instrumenter for sin makt.Dette er en ny vri på Antonio Gramscis marxistiske "lange marsj gjennom institusjonene" og det har skjedd på forbausende kort tid.Trump er folkets talsmann som står opp mot disse kreftene og de hater ham inderlig og intenst.Norge og Skandinavia har stanset tiden og lever i en slags pre-Trump-boble. De trodde han aldri ville komme igjen da han forsvant ut døren 20. januar 2021, særlig ikke når de kunne henge opprør rundt halsen på ham og tilhengerne.Men han gjorde comeback og mediene og politikerne har ingen forklaring på det. De interesserer seg ikke for hva folket mener. Såkalte eksperter som Ketil Raknes snakker om Trumps velgere som en egen kategori mennesker de kan definere som de vil. Det er den autoritære stilen vi har sett i lang tid.Men Trump i annen periode er noe helt annet enn i første. Han er i luften og øker høyde for hver dag som går. Europeere forstår ikke hva som foregår. De er oppdrattt og opplært i Trump-hat og ser bare sine egne stråmenn.Det kan gå riktig ille, for Europa.Norske medier og samfunnstopper er forferdelige. Hvis dette fortsetter, tror noen at Trumps Amerika vil komme oss til unnsetning når vi har utløst konflikt med russerne?Det er høyst tvilsomt.

I kveldens Dagsorden ser Lise Sørensen og Christian Skaug på hvordan skillelinjene i Vesten blir stadig skarpere – mellom patrioter og globalister, mellom nasjonal forankring og grenseløs ideologi.Italia utfordrer EUs maktbalanse når Giorgia Meloni åpner for tettere bånd til Trump og USA. I Storbritannia forsøker transaktivister å reversere høyesterettsdommen som slår fast at kjønn er biologisk.Dette og mer i kveldens sending. Følg med kl. 20.00.

Vesten har havnet i en behagelig, palliativ fase. Dette betyr at man er uhelbredelig syk, men kan motta litt lindring mot undergangen.Så kommer Donald Trump og sier at nei, vi velger livet, selv om det krever mer av oss en bare å ta morfin. Er det derfor så mange europeiske politikere hater Trump?Tollkrigen skaper sjokk, men ingen reagerte da resten av verden hadde høye tollsatser mot USA. Allerede for 37 år siden sa Trump dette klart og tydelig: USA blir svindlet.Japan, Taiwan og India har møtt Trump for å inngå avtaler. Britene forhandler videre. Selv EU har sagt de kan gå med på en avtale om null toll på industriprodukter. Men Trump er ikke fornøyd: Han vil oppnå en handelsbalanse.Samtidig spiller Kina hard ball, og ruster opp både økonomisk og militært. Trump vil ha en deal, og mange land er i ferd med å bøye seg. Men ikke Kina, som er USAs viktigste rival.Vi snakker også om endringen av kringkastningsloven, som viser det europeiske forfallet i klartekst.Dagens programleder Erling Marthinsen diskuterer disse temaene med Christian Skaug.Velkommen til kveldens sending.

Kan iværksætterne redde Vesten? Måske det ikke er statskundskabens klassiske værker, vi må gå til, for at forstå Vesten politisk i dag. Måske det i virkeligheden er Silicon Valleys lingo og iværksætternes magt, man bør studere, hvis vi skal forstå Elon Musks alliance med Trump eller Bruxelles' ønske om innovation i Europa. I denne udgave af RÆSONs nye podcast Lille Land, Hvorhen? taler Mikkel Vedby Rasmussen med Anders Theis Bolman, ph.d. studerende på CBS, om, hvordan Silicon Valleys iværksætterparadigme påvirker de vigtigste beslutninger i Vesten. Ejer nørderne fremtiden? I 25 år har professor Mikkel Vedby Rasmussen arbejdet med dansk udenrigspolitik, og i RÆSONs nye podcast – Lille Land, Hvorhen? – stiller han spørgsmålet: Hvor meget står tilbage?

En ung mand med store ambitioner og en forkærlighed for Call of Duty bliver kronprins i det Saudiske kongerige. Han vil give kvinder rettigheder og åbne det lukkede land op mod Vesten. Alt det Jamal Khashoggi har drømt om... Eller hvad? Medvirkende: Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Værter: Martin Grønne og Celine Klint. Tilrettelæggelse: Celine Klint. Lyddesign: Martin Grønne og Celine Klint. Redaktion: Isabella Askov Holbech. Redaktør: Hanne Barslund.

I denne episoden av "De som bygger landet" diskuterer programleder Paal og økonom Joakim Høegh-Krohn verdensøkonomien og aktuelle hendelser. Samtalen dekker blant annet Trumps handelspolitikk og toll, som Høegh-Krohn ser som et forsøk på å rette opp i globale ubalanser og en reaksjon på andre lands tollsatser. Han tar også opp USAs budsjettunderskudd og behovet for gjeldreduksjon.Et sentralt tema er velferdsstatens bærekraft i Vesten, hvor Høegh-Krohn argumenterer for nødvendige kutt og omstilling. Sikkerhetspolitikk, spesielt krigen i Ukraina som en mulig proksykrig fra Kina, og NATOs rolle diskuteres også. Høegh-Krohn mener at NATO kanskje har utspilt sin rolle med tanke på Russland, da Kina er hovedfokus for USA fremover.Spesielt for Norge spår han økt inflasjon og press på statsbudsjettet. Han kritiserer den norske formuesskatten for å bidra til kapitalflukt og er skeptisk til Innovasjon Norge, og foreslår lavere skatter som et bedre virkemiddel for vekst. Avslutningsvis diskuteres private equity-markedet, hvor økt usikkerhet kan gi bedre avkastning gjennom konsolidering. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I ugens Radio Information skal vi høre om omsorgssvigt og vold på det privatdrevne bosted Frisk-Pust, om de europæiske reaktioner på Trumps vilkårlige toldkrig og om Mette Frederiksens besøg på Grønland. Men der bliver også tid til at hylde vinderen af årets udgave af Montanas litteraturpris --- »Kære Socialtilsyn. Jeg skriver for at gøre opmærksom på foruroligende og yderst kritisable forhold i Frisk-Pusts botilbud.« Sådan skriver en tidligere medarbejder i én af mindst 19 advarsler sendt til Socialtilsyn Øst de seneste år om Frisk-Pust. En koncernlignende bostedsvirksomhed, der hvert år modtager millioner af kommunale kroner for at huse sårbare borgere med psykiatriske diagnoser.  Men selv om socialtilsynet altså adskillige gange er blevet advaret om både omsorgssvigt og vold mod beboerne, ja, så er Frisk-Pust endnu ikke blevet sat under skærpet tilsyn. Laura Friis Wang og Jette Aagaard har set nærmere på vilkårene i 'Velfærdsstatens vilde vesten', hvor udgifterne til private aktører stiger, mens kvaliteten daler, og der for alvor er brug for et friskt pust. Siden debuten Find Holger Danske fra 2006 har forfatteren Maja Lee Langvad beskæftiget sig både rasende og sorgfuldt og af og til humoristisk med adoptionskritik. Onsdag aften vandt hun Montanas Litteraturpris, der er indstiftet af Dagbladet Information, for romanen Tolk, der følger en koreansk adopteret kvinde fra Danmark, som gennem flere år rejser til Sydkorea for at mødes med sin koreanske familie. Hun kan ikke tale koreansk, og familien kan ikke tale engelsk, så hun er afhængig af sin dansk-koreanske kvindelige tolk, som tilfældigvis også er hendes kæreste. Og hvad sker der, hvis familien finder ud af dét? Lone Nikolajsen udlægger dramaet for os.  Og så skal vi en tur til Nuuk, hvor statsministeren i denne uge har besøgt den kommende grønlandske regering i et forsøg på at styrke rigsfællesskabet og skabe en fælles front mod Donald Trump, der fortsat truer med at tage kontrol over Grønland. Hvad er strategien fra den danske regering nu? Og hvad pønser amerikanerne på? Vi spørger Lars Trier Mogensen. Men vi begynder med den højst aktuelle handelskrig, der blev lanceret fra Rosenhaven i Det Hvide Hus onsdag aften dansk tid, og som blandt andet pålægger 20 procents told på varer fra EU.  Europakorrespondent Tore Keller er igennem fra Paris.

Vesten har ikke alene brug for en militær oprustning, men et opgør med »krigen mod fortiden«. Det mener den konservative professor og kulturkritiker Frank Furedi, der advarer mod et truende problem, som kan gøre os forsvarsløse over for Rusland. Artiklen er skrevet og læst højt af Christian Foldager Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Caroline Toft Baunkjær Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette den siste av fire spesial-episoder der vi får et gjenhør fra Norsk utenrikspolitisk konferanse 2025. I denne episoden leder NUPI-stipendiat Claudia Emilie Aanonsen en samtale om hvilke handlingsrom som finnes for å løse de utfordringene vi står overfor i Vesten. I panelet sitter Kristin Haugevik (NUPI), Lars Gjesvik (NUPI), og Lars H. Gulbrandsen (FNI). Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Så var handelskrigen i gang. Trumps Liberation Day har «frigjort» amerikansk økonomi, rystet globale markeder og forbrukere. Trumps bryr seg ikke lengre om sitt tiltrodde barometer Wall Street. EU og Kina har planene klare for å gjengjelde gjengjeldelsen. Norge frykter fortsatt for det Stoltenberg kaller «trippelskvis», hvor Norge får USAs toll, utsettes for EUs mottoll - og påvirkes av global økonomisk nedgang. Økonomer prøver å forstå både motivene og utregningen. Men det alle er enige om, er at verden er inne i en ny æra i handelspolitikken. Tollmurene stiger, tilliten synker - også mellom allierte. Kina tar et steg fram og tilbyr Vesten forutsigbarhet. Og dette er bare begynnelsen.

Dette den første av fire spesial-episoder av Utenrikshospitalet der vi får et gjenhør fra Norsk utenrikspolitisk konferanse 2025. I denne episoden hører du NUPI-direktør Kari M. Oslands åpningstale. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal man forstå Trumps revolusjon må man forstå hva som har skjedd med Vesten siden Murens fall. Ett trekk som er gjennomgående er at Vesten ikke lenger tåler uenighet. Da snakker vi ikke om Trumps USA, men Bidens, Obamas og EU. En stor og dyptgående verdikonflikt innad i Vesten er noe nytt.Under den kalde krigen hadde vi en motsetning mellom de Moskva-lojale og Nato-tilhengerne. På venstresiden svermet en god del for Moskva langt inn i Ap. Men det var ikke en verdikonflikt som den vi ser nå hvor Demokratene i USA kan si om Trump og Musk at de ikke er mennesker. De forsøker å være mennesker, men er det ikke, var en setning som ble ytret under Tesla-protestene i USA lørdag. Selv under den kald krigen ville ingen sagt at kommunistene utga seg for å være mennesker.Biden og Hillary omtalte Trump-velgerne som avskum.Vi har invitert Glenn Diesen i studio. Han har blitt en moderne dissident i det nye Vesten fordi han målbærer et annet syn på bl.a. krigen i Ukraina enn det krigspartiet går inn for.Hele det politiske livet er spent for krigsvognen og avvikende meninger stemples som pro-Putin. Det er nå blitt så ille at selv Wolfgang Wee stemples av Aftenpostens politiske redaktør som talerør for Kreml. Da går det over i farse.Men hvordan havnet vi her? Det er det viktig å få svar på. Vi spør Diesen og gjennomgår tiden etter Murens fall. Noen innsikter dukker opp underveis og vi tror seerne vil ha utbytte av dem.

Vesten, som vi kender den er i opløsning. USA er i færd med at vende ryggen til sin gamle ven, Europa, med handelskrig og trusler om at gøre Grønland amerikansk. Og europæerne kan ikke længere regne med at ligge i ly af amerikanske militære vinger. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, bliver der sagt, og konsekvenserne kan ikke underdrives, men hvad er det for en verdensorden, vi siger farvel til og hvor er vi på vej hen? Det kan vi ifølge Lars Erslev Andersen kun forstå ved at forstå USA og de myter, der har styret landets engagement i verden de sidste 80 år. Vært: Anne Blaabjerg Gæst: Lars Erslev Andersen Tilrettelæggelse og klip: Anne Blaabjerg Vi har lånt klip fra U.S. Department of State og Youtube.

Handelskrigen mellom USA og EU er i gang for fullt, hvordan er det å være lille Norge i Brussel nå? Må EU gjøre som Norge, nemlig finne handelspartnere utenfor Vesten? Med næringsminister Cecilie Myrseth (Ap). Programleder Nora Rydne. Produsent Magne Antonsen. Ansvarlig redaktør Lars Håkon Grønning. Hør E24-podden der du hører podkast. Analyser, nyheter og innsikt i business og næringsliv, to ganger hver uke.

En fattig kinesisk skolelærer får et mentalt sammenbrud, møder Gud og Jesus i et syn, og beslutter sig for at... vælte kejseren og starte et nyt himmelsk kongerige. I dette afsnit tager vi dig med til Kina i midten af 1800-tallet, hvor en selvudnævnt lillebror til Jesus starter et oprør, der ender med at koste op mod 30 millioner mennesker livet. Det er fortællingen om Taiping-oprøret – verdenshistoriens blodigste borgerkrig, som (næsten) ingen i Vesten har hørt om. Hvorfor gik det så galt? Hvem var Hong Xiuquan? Og hvordan endte kristendom, kejserhad og opium med at kaste et helt imperium ud i kaos? Lyt med og få svar.

EU-Kommissionen er netop fremkommet med et forslag, der vil skabe et juridisk fundament for, at europæiske lande kan etablere såkaldte "return-hubs" i tredjelande for afviste asylansøgere. Hvis forslaget bliver vedtaget i parlamentet, vil det blive muligt for europæiske lande at udvise de mindst 400.000 afviste asylansøgere, der opholder sig på kontinentet. Flygtninge- og migrantområdet har i årevis opdelt Vesten i to stadig mere radikale fløje, og aldrig har splittelsen været tydeligere end i dag. AfD er Tysklands næststørste parti, og på sikkerhedskonferencen i München gjorde JD Vance det klart, at USA's regering står på den yderste højrefløjs side i Europa. Mette Frederiksen var ikke sen til at give Vance ret i, at migration er Europas største udfordring - dog for nuværende overgået af Rusland. I Udsyn i dag vil vi, sammen med Andreas Kamm, tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og nuværende forperson for Institut for Menneskerettigheders bestyrelse, forsøge at udfolde, hvordan return-hubs konkret kunne se ud, og om den slags projekter overhovedet er mulige, når de rammer verdens komplicerede virkelighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Dag efter dag kan en tilfreds præsident Putin betragte Vesten falde fra hinanden - ideologisk, militært og økonomisk! Putin oplever amerikanske forhandlere forstå ham, hans krav til en våbenhvile i Ukraine og presse ukrainerne! Han ser Trumps nærmeste udtrykke foragt for europæerne - som han i øvrigt selv ignorerer! Men ud af ruinerne kan et nyt oprustet Europa vokse frem - med en beslutsomhed, der ellers ikke har præget europæerne i årtier. Så hvordan ser fremtiden ud - når man ser den med Putins øjne? Deltagere: Matilde Kimer, Flemming Splidsboel, og Michael Zilmer-Johns. Vært: Steffen Gram.

Et nyt studie viser, at færinge med type 1-diabetes i gennemsnit har et bedre reguleret langtidsblodsukker sammenlignet med de fleste andre lande i Vesten. Det gælder uanset, om man anvender en insulinpumpe eller en insulinpen.ForskerHerborg Johannesen, diabeteslæge og funktionsleder, Steno Diabetes Center Færøerne og ph.d. -studerende Aalborg Universitet. VærtSimon BrixDiabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes centre og produceret af Podcastbureauet

"Det er på tide at gøre op med mentaliteten fra kolonitiden. Jeg vil sige, "tør øjnene". Denne æra er for længst forbi og vil aldrig vende tilbage. Aldrig!". Sådan sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale i 2023 til en forsamling af blandt andre russiske, kinesiske, iranske og indiske politikere, forretningsfolk og generaler. Den æra, som er forbi, er Vestens globale dominans. På et tidspunkt hvor den tætte forbindelse mellem USA og Europa er kraftigt udfordret, er spørgsmålet, hvordan man i Rusland og Kina forstår Vesten? Hvordan ser de på den vestlige dominans op igennem historien? Og hvad forbinder de med vestlige værdier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Flemming Rose, chefredaktør på Frihedsbrevet og tidligere ruslandskorrespondent og Peter Harmsen, ph.d. i kinastudier og forfatter. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, slår alarm og beder Danmark og Vesten om hjælp. Han advarer om, at USA forsøger at overtage Grønland hen over hovedet på grønlænderne. Lars Løkke Rasmussen kalder amerikanernes tilgang for en "upassende appetit". Men er den danske regering god nok til at sige fra? Nej, mener Alternativets grønlandsordfører, Sascha Faxe. Faktisk mener hun, at Danmark er decideret slappe i sin retorik over for USA. Værter: Kasper Harboe og Peter Marstal. Gæst: Sascha FaxeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

NRK klistrer Ingebrigtsen-saken utover forsiden, mens langt grovere familie­vold som involverer innvandrere, ignoreres full­stendig i offentlig­heten. Parallell­samfunnet lever i beste velgående, også takket være mediene – og institusjoner som retts­apparatet.Derfor er det også viktig at influensere ikke bare kan ta seg inn i rettssalen og rapportere om det de ser: Bistands­advokat Mette Yvonne Larsen reagerte sterkt på at influensere satt på tilskuer­benken under rettssaken mot Gjert Ingebrigtsen. Hun hevder Tiktok-trafikk ikke handler om folke­opplysning, men truer rettens integritet. Argumentet er svakt – og potensielt autoritært. I et åpent demokrati kan man ikke stenge dørene fordi folk kan finne på å snakke offentlig om det de ser.Samtidig rettes søkelyset mot en annen rettssak som ikke havner på NRKs forside: En somalisk gutt som stod frem som homofil og ble mishandlet av egen familie.På tiltalebenken i Oslo tinghus satt en far, tiltalt for grov vold mot egen sønn. En sønn han hadde kidnappet og overlatt familie­medlemmer i Somalia til å vaske ren for homofili, bokstavelig talt. Når det ikke virket, gikk han voldelig til verks selv, kort tid før har knivstakk naboen for å ha satt søppel­posen i gangen.Rettsreporter Elena Figenschau forteller om dager i Oslo tinghus og hva hun har observert i saken om en homofil gutt som trodde han skulle dø for sin egen fars hånd.Christian Skaug og Rebecca Mistereggen deltar også i diskusjonen om hvordan det står til med retts­systemet hjemme og ute. Den europeiske menneske­rettig­hets­dom­stol­en overstyring av nasjonal­staten blir også tema, samt hvordan nasjoner i Vesten favoriserer islam og ødelegger seg selv så godt det lar seg gjøre.Velkommen til kveldens Dagsorden.

#EnSlagsReklameForEgetForetagendeFordi til og med 23. marts 2025 køres der god pris på Podimo. Så er der vitterligt ingen undskyldning for ikke at lytte til foretagendet her. 12 måneders abonnement med 50 % rabat.https://podimo.com/dk/shows/her-gar-det-godt?pc=dk_hgdg_creator_s2poneyear50percent&utm_source=Creator_Affiliate&utm_campaign=dk_hgdg_creator_s2poneyear50percent&wpsrc=Creator_Affiliate&wpcn=dk_hgdg_creator_s2poneyear50percent Ingen tur til moderlandet uden solskin og vindstille vejr, forretningstur til bilernes by, "kør en shawarma i Aarhus", "Putin forhandler ikke – han griner af Vesten", der bliver spillet violin for Trump og administrationen, dobbelt skud i Latinerkvarteret, et statistisk sigende landkort over Danmark, Mette Frederiksen og Krasnik er bedst i krisetider, angiveligt har USA angrebet et iransk krigsskib, Canada er med på banen med ny premierminister, en anholdelse i Tyrkiet, hele Danmark har brug for mere Aarhus-energi, dagens ord stammer fra Japan, "jeg bruger min LinkedIn så meget", Messerschmidt og en jævn omgang vin på DR, mere doping i tennis, køb en pakke, der aldrig nåede frem, lad dit hus med elbilen, en stolt skibsbyggernation, og sendevognen blokerer Molslinjen på tværs.Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre

USA og Europa har stået last og brast i generationer, men nu er der slået dybe skår i sammenholdet. Forestillingen om Vesten vakler. Hvad byggede denne forestilling på? Hvori bestod Vestens styrke? Og skal vi skrive Vestens nekrolog? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Rasmus Mariager, dr.phil. og professor i historie på Københavns Universitet og Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og professor i statskundskab på Københavns Universitet. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Kinas arm er lang. Kritikere af Xi Jinping og kommunistpartiet oplever i stigende grad at blive undertrykt, også i de demokratiske lande i Vesten. For 19-årige Chloe og 23-årige Tony har det haft voldsomme personlige konsekvenser: De må nu leve med, at der er sat en pris på deres hoveder. Artiklen er skrevet af Berlingskes asienskorrespondent, Alexander Sjöberg, og Emil Lund Jensen, der også læser artiklen højt. Producer: Frederik Riis-Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Superintelligens, der kan overgå mennesket på langt de fleste områder, kommer ikke om 5-10 år, men måske allerede mens Trump stadig er præsident. Om få år står vi over for en teknologi, der kan transformere alt - med konsekvenser, vi endnu ikke forstår. Og vi er langt fra klar, lyder det i en podcast-snak mellem Ezra Klein og Ben Buchanan, tidligere AI-rådgiver for Joe Biden. Vi diskuterer, om det virkelig kan passe. Tesla-aktien er styrtdykket, siden Trump blev præsident. Er det markedet, der straffer Musks drejning mod MAGA, eller er det troen på Teslas selvkørende fremtid, der vakler? Vi diskuterer også, hvorfor USA har sat en pause på offensive cyberoperationer mod Rusland, der ellers betragtes som en af de største cybertrusler mod Vesten. Det gør vi i selskab med Jens Monrad, chefanalytiker hos Google Mandiant. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

Vi er gået fransk på introen, Berlingske er landet på bordet – et forræderi, der er USA's administration, Frankrig har fået nok af Trump, USA stemmer mod Vesten og med slynglerne, F-35 er et flyvende IC4 med et kill-switch, Rædselsfulde overgreb på den ukrainske befolkning med Putinske double-tap, Katastrofe af bibelske dimensioner, Ild på handelskrigen med gak-twist, en canadisk Nils Bernstein i spidsen, Tre grise i Kødbyen – modsat 25.000 døde grise om dagen, En schweizisk drømmehandel med Saxo Bank, Kør fire år uden mail, Geden er latterlig – men besøg Lykkelund Besøgsgaard, 2025 bringer os til Japan i to omgange, Ugens japanske anbefaling er Admiralgade 26, En spids og våd morgen i Japan og Samsø? Samsø er Danmarks Japan.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter): http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre

USA ser ud til at profilere sig som en helt ny og anderledes spiller i verden, og Kina sidder ikke bare på lur. Til gengæld er de godt igang med at positionere sig alle de steder, hvor det giver mening for Riget i Midten. Hvor det er, ser Millionærklubben på sammen med CEO Peter Lisbygd fra China Experience. Klubbens faste forvalter og tekniske analytiker, Lars Persson, tjekker teknikken på nogle af de store kinesiske aktier, og tager desuden temperaturen på dagens aktuelle aktiemarked. Vært: Bodil Johanne Gantzel. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har meldt ud, at USA's militære støtte til Ukraine vil blive bremset. En direkte afpresning kalder flere eksperter det, så hvad er det, Trump vil have igen? Den globale handelskrig er skudt i gang. USA sætter told på varer fra Kina, Canada og Mexico og landene svarer hårdt igen. I dag er der partikongres i Kina. I den forbindelse taler vi om, hvorvidt Kina gnider sine hænder over opbruddet i Vesten? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Rasmus Sinding Søndergaard, forsker ved DIIS. Camilla Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier.

Kan ukrainerne vinde krigen? Lars Kaaber og Andreas Karker diskuterer det, og henter militærfaglig bistand hos Klaus Kroll, militærkyndig officer og skribent på både Kontrast og forsvarsmediet Olfi. Mette Frederiksen holder fast i en strategi om, at krigen i Ukraine skal vindes. Senest på sikkerhedskonferencen i München. Hun sammenligner USA's forsøg på at få Rusland med på en fredsaftale med Chamberlains 'Fred i vor tid' i 1938. Men er det realistisk eller er strategien udtryk for en kalkuleret kynisme?  Svaret på spørgsmålet blæser i vinden, men militæranalytikeren Klaus Kroll mener, at det ikke er umuligt - under nogle forudsætninger. Ukraine skal have tilført massivt flere ressourcer i form af nye militære kapaciteter, der skal flere soldater til og de skal trænes. Selv med alt dette på plads, vil en 'sejr' ikke betyde, at al territorium, som Rulsand har besat, kan vindes tilbage. En fred bliver under alle omstændigheder et territorielt kompromis, mener Klaus Kroll, men ukrainerne kan få et klart bedre udgangspunkt for forhandlinger, hvis Vesten i de kommende måneder vil levere langt flere og bedre våben, holde forsyningerne kørerende, yde hjælp til træning og ikke mindst give ukrainerne mere tid til at skaffe sig fremgang på slagmarken.

Eeeeen trillion i Ukraine, hvem er verdens nye aksemagter?, køb, køb, køb, pressekonferencen, nu skal der bar' fart på Forsvaret efter stille år, “Den største trussel mod Vesten kommer indefra,” vi venter stadig på freden i Ukraine efter de 24 timer, optimismen lever stadig på den transatlantiske vegne, forsvarsindustrien i Europa vs. USA, momsen finder ind på 25 %, hvor køber man det rigtig spidse militære grej uden for USA?, man skal bare have to atombomber, det er kun fedt at have allierede, hvis man kan kontrollere dem, Søren Pind siger, at USA er væk, Forsvarets øverste militære chef er den rigtige mand, krudtet står stadig bar' stille i Nordjylland, 900.000 finner kunne plyndre Rusland i morgen, skal du bruge en kampvogn her og nu – så er det Sydkorea?, det skriger på pligt til værnepligt, tæpperhandleren Erdogan spiller på flere heste, den hvide mand er tilbage i det amerikanske forsvar, tre vigtige elementer for, om storskalakrigen kommer, hvordan vil fredsbevarende styrker fungere?, “En mand med en hjelm, kuglepen og hjelm er ikke en sikkerhedsgaranti,” de griner – men er nervøse i Kreml, Meloni virker klar på krig – men har ikke noget forsvar og Kina opjusterer atomvåben.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdg (79 kroner herefter)Eller få 3 mdr. med 50% rabat (kan bruges af tidligere Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdgtilbud (79 kroner herefter) Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre

Da Trump i 2021 erklærede, at USA ikke nødvendigvis ville komme et NATO-land til undsætning, hvis det ikke havde betalt nok til alliancen, markerede det slutningen på en æra. Uanset hvem der efterfølger ham som præsident, kan Europa aldrig igen tage amerikansk støtte for givet. Vesten var engang mere end et formelt samarbejde - vi var en familie. Men med America First, trusler om straftold og endda spekulationer om at købe Grønland, viste Trump, at han mente det alvorligt. Europas svar har været kontrolleret panik: øgede militærbudgetter og nye overvejelser om vores rolle i en verden præget af magtpolitik. Men er det virkelig så slemt? Måske rummer denne situation også nye muligheder for Europa. Udsyn taler i dag med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, om, hvad Europas fremtid kan bringe. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Da det kinesiske ai-firma DeepSeek lancerede sin seneste teknologi, vågnede Vesten op til den nye virkelighed. USAs sanktioner har ikke sat en stopper for Kinas innovation, og nu vokser frygten for, at landets teknologi og censur kan blive globalt førende. Bag det hele står en indtil for nylig ukendt direktør, der gør brug af alternative metoder. Artiklen er skrevet af Alexander Sjöberg Oplæser: Ida Hasgaard Røntorp Producer: Frederik Riis Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi tager en status på Trumps økonomiske politik efter den første uge. Vil Bidens store økonomiske vækstpakke overleve? Kan den amerikanske centralbank stå imod Trumps massive pres for at sænke renterne? Vi diskuterer også det kinesiske selskab, DeepSeek, der har sendt chokbølger gennem techindustrien, efter de lancerede deres seneste nye software. DeepSeeks AI-model er på højde med de bedste i industrien og kostede en brøkdel at udvikle. De amerikanske techaktier styrtbløder, men er det bare en panisk overreaktion? Vi kigger også på nogle overraskende gode væksttal i Europa og en ny generation af europæiske toppolitikere, der endelig viser lederskab.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trump trækker USA ud af Paris-aftalen. På energiområdet har Trump erklæret en national nødsituation, som har til formål at udvide antallet af olieboringer i landet. Havvind skal rulles tilbage, og benzinen skal ud på vejene. Hvad betyder det for klimakampen? Er det et dødsstød til Vestens klimamål? Eller er USA's nye klimapolitik en nødvendighed for at Vesten kan tage yderligere afstand til Rusland og Kina? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet, Martin Ågerup, Direktør, Popoulos Analytics, fhv. direktør i tænketanken Cepos, Sebastian Mernild, Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, Rune Baastrup, direktør v. teknologirådet og forfatter, Lars Køhler, medstifter og innovationschef i Elby, tidligere innovations- og klimarådgiver hos rådet for grøn omstilling og Nick Zimmerman, klimaordfører for DF. Vært: Oliver Breum. Producer og tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.

Udtrykket i demonstranternes øjne veksler mellem det udslukte, vreden - og håbet! I Georgiens hovedstad, Tbilisi, er demonstranter og journalister igen blevet banket af politiet! Der er et fundamentalt slagsmål i gang i Georgien mellem kræfter, der støtter Ruslands præsident Putin, og de, der søger Vesten. Lige nu ser det ud som om Putin vinder i Georgien! Men kampen fortsætter i Moldova og i Kaukasus. I Centralasien trækker de sig lidt efter lidt fra Moskva - mens Putin overvejer nye skridt i genrejsningen af det russiske imperium. Det er Verden ifølge Gram! Gæster: Louise Brodthagen Jensen, Claus Mathiesen og Charlotte Flindt Petersen. Vært: Steffen Gram.

USA valgte at se til fra sidelinjen i Syrien. Det førte til tragiske konsekvenser. For Europa, Ukraine og resten af verden. Berlingske har set på en række afgørende begivenheder, hvor USAs præsidenter og Vesten skridt for skridt slap grebet. Find alle højtlæste artikler fra Berlingske her See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kina er nævnt 359 gange i den nye trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Kina og Rusland er rykket tættere sammen, og de to lande ønsker grundlæggende at svække Vesten for selv at bestemme mere i verden. Spørgsmålet er, om det bør påvirke Danmarks samarbejde med Kina? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Thomas Rohden, stifter af Dansk Kina-Kritisk Selskab (RV), Niels Jespersen - chefredaktør på Netavisen Pio, Monika Rubin, politisk ordfører for (M), Peter Thagesen, Global handel & investeringer DI, Mette Thunøe, Lektor, PhD i Kinastudier, Aarhus Universitet, Christopher Arzrouni, tidl. Politisk rådgiver i Venstre og Karsten Hønge, udenrigsordfører SF. Tilrettelægger: Frederikke Ernst og Jeppe Ørregaard. Vært: Mathias Pedersen.

På bare ti dage har oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham indtaget Damaskus og jaget Assad i eksil. Bevægelsens 42-årige leder, Al-Jolani, har været i krig hele sit voksne liv. Først i Irak, hvor han tilsluttede sig Al-Qaeda, og senere som leder af Al-Nusra Fronten, en salafistisk og jihadistisk bevægelse, der kæmpede for befrielsen af Syrien fra Assad. Billeder fra dengang viser ham med turban, langt skæg, en riffel og et henført, drømmende religiøst blik - en klassisk jihadist. Men i dag fremstår han helt anderledes. Skægget er stadig langt, men velholdt, som en hipsters. Han bærer ikke længere turban, men en mørkegrøn skjorte og en kasket med høj kant, der leder tankerne hen på Che Guevara og Fidel Castro. I et interview med CNN for nylig talte han om, at han har forandret sig siden sine unge år; at han er mindre idealistisk og mere pragmatisk. Han taler om opbygningen af nødvendige samfundsinstitutioner, og han siger, at minoriteter i Syrien intet har at frygte. I Udsyn spørger vi postdoc og forsker i islamistiske oprørsbevægelser, Dino Krause fra DIIS, om Al-Jolani er en helt ny slags islamistisk leder, som kan vinde popularitet i Vesten? Og hvordan en pragmatisk jihadist navigerer i Syriens kludetæppe af politiske, religiøse og sekteriske interesser? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I Baku trak verdens nærige lande i den finansielle nødbremse, da de skulle leve op til fortidens løfter om klima-bidrag til verdens svage lande. Og i Sverige lukkede og slukkede batteri-fabrikken Northvolt - og søgte beskyttelse mod sine kreditorer. På få år har firmaet tabt 100 mia. kroner. Europas drømme om selv at producere batterier til fremtidens el-biler fik et dødsstød. Hvorfor kan vi ikke finde ud af det? Hvor gemmer USA sig? Hvorfor sidder kineserne på el-batterier og kontrollerer de sjældne jordarter, der vil forvandle vores nutid til fremtid? Gæster: Christina Boutrup, forfatter og tidligere Asien-korrespondent. Peter Bay Kirkegaard, seniorchefanalytiker i Dansk Industri. Anders Overvad, cheføkonom i Ingeniørforeningen IDA.

I USA bliver Trump præsident - og amerikanerne viser tegn på træthed med krigen i Ukraine. I Berlin ringer Scholz til Putin - for første gang i to år. Biden giver Ukraine lov til at bruge langtrækkende missiler. Men på G20-topmødet falder støtten til Ukraine og Vesten, og i Moskva arbejder Putin på, at det vestlige sammenhold bag Ukraine kollapser. Og ukrainerne er gået ind i den tredje vinter i krigen mod Rusland - svækket og presset, med mangel på energi, på basale fornødenheder, desillusionerede. Så hvad sker der med et splittet Europas garantier om at stå bag Ukraines forsvar for demokratiet til det sidste? Gæster: Flemming Splidsboel, Ole Wæver, Friis Arne Petersen. Vært: Steffen Gram.

Putin var for nylig vært for det årlige Valdai-møde, hvor forskere, politikere og diplomater fra hele verden mødes for at diskutere verdens tilstand. Putin holdt i den forbindelse en timelang tale for de delegerede, hvor han beskrev den nye verdensorden, som ifølge ham i stigende grad er kendetegnet ved, at flere og flere lande ikke længere vil lade sig diktere og holdes nede af Washington og Bruxelles, der på imperialistisk og endda, ifølge Putin, racistisk vis i århundreder har forsøgt at påtvinge andre sine værdier. Kritikken af Vesten er måske til dels berettiget, men det var alligevel bizart at høre Putin påstå, at han arbejder for alle landes ukrænkelige suverænitet, mens hans hær fører en brutal angrebskrig i Ukraine. Mødet i Valdai kommer få uger efter, at Rusland var vært for BRICS-landenes seneste møde. Udsyn ser i dag, sammen med seniorforsker på DIIS, Flemming Splidsboel, på, hvilken rolle Putin håber, at Rusland vil komme til at spille i den nye multipolære verdensorden, som måske kommer til at se lidt anderledes ud end mange forestiller sig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

For os giver det nærmest sig selv, at Georgien og andre små naboer til den russiske kæmpe selvfølgelig hellere vil slutte sig til det frie, demokratiske Europa end at lade sig kue af Putin. Men valget i lørdags viste, at der er noget, vi ikke forstår. Og det er ikke kun georgiernes frygt for Rusland, vi har glemt at regne med. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Anton Schack, som er i Georgien for at følge det valg, som mange mener vil afgøre landets skæbne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ugens Radio Information handler om Statsrevisorernes kvælstofskritik, valgene i Moldova og Georgien, abortkampen i USA og en ulækker, men virkelig god horrorfilm om (kvinde)kroppen   Iltsvindet i de danske fjorde og langs kysterne er værre end nogensinde. Men kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof er »mangelfuld«, og myndighederne ved derfor reelt ikke, hvor meget gødning landmændene spreder på markerne. Sådan lyder Statsrevisorernes opsigtsvækkende hårde kritik af Fødevareministeriet og Miljøministeriets tilsyn. Så kan vi overhovedet stole på, at de tal, der ligger til grund for den grønne trepart, er retvisende? Og kan vi have tillid til de myndigheder, der efterfølgende skal holde øje med, at aftalerne bliver fulgt? Marie Sæhl forklarer. Og så skal vi til valg i to små, fattige europæiske stater, der ikke desto mindre kan få meget stor betydning – også for resten af Europa. I søndags vandt den pro-europæiske fløj uhyggeligt snævert en folkeafstemning om at indskrive i Moldovas forfatning, at landet ønsker optagelse i EU. Og lørdag i denne uge vil parlamentsvalget i Georgien vise, om det vil lykkes den pro-russiske regering at få endnu en valgperiode. Et geopolitisk spil om magtbalancen mellem Vesten og Rusland udspiller sig lige nu ved stemmeboksene i de to lande, siger korrespondent Martin Gøttske. Han er igennem fra Tiblisi. Og så skal vi selvfølgelig også forbi et andet valg, ja, du gættede rigtigt, dét ovre i USA. Fotograf Sigrid Nygaard og Moderne Tiders Mikkel Vuorela rapporterer fra Arizona, der er en af de ti delstater, som afholder afstemninger om abort samme dag som præsidentvalget – og hvor demokraterne håber, at ikke mindst kvinderne møder op ved valgstederne (og så lige stemmer på Harris, når de nu alligevel er der). Du kan i øvrigt høre meget mere om abortens betydning i amerikansk politik i ugens Radio USA. Lone Nikolajsen anmelder 'body horror'-filmen The Substance, der havde premiere i denne uge. Den handler om Elisabeth Sparkle (Demi Moore), en tidligere Hollywood-stjerne, nu vært på et aerobicshow på morgen-tv, der er eksistentielt ude at skide, fordi hun fylder 50. »En satirisk monsterfortælling om den mandsdominerede underholdningsbranches forelskelse i den unge kvindes krop og midaldrende kvinders deraf afledte selvhad,« mener Lone Nikolajsen.

Berlingskes Web-TV er det originale flow, en status før "Valg Amok 2024", vi er tilbage på Jyllands-Posten med abonnement, Palle giver lige akkurat to hjerter, ring nu bare til Kaas, Inderne går lidt under radaren, et godt årsværk er et jævnt godt mord, kommunal energi i Canada, pakker i brand med Rusland bagved, 'Bundesamt für Verfassungsschutz', shit-vicepræsident, Trump har stadig samme opbakning, 'Podcasternes Podcaster', Falkejagt med Robert som gevinst, Spurgt! - Bertel Haarder, øksemanden fra Svebølle, pandemien i Rusland, som ingen taler om, er fald fra lejligheder, ugens film er koreansk, og næsetyven er her.Vil du høre hele episoden?Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdg(79 kroner herefter)Eller få 3 mdr. med 50% rabat (kan bruges af tidligere Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdgtilbud(79 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre