Podcasts about Marstal

Komikerne Jan Gintberg og Carsten Eskelund er på tur til Ærø, hvor de i jagten på passion prøver at hive det selvsamme ud af publikum på Motorfabrikken i Marstal.

Ærø Museum har meddelt, at de kommer til at dreje nøglen om, vis ikke der sker noget drastisk med museets økonomi og organisation. Ærøs borgmester ser gerne en fusion med Søfartsmuseet i Marstal, men her siger man nej tak til det forslag. Kampen om, hvem der skal bestemme er i gang - og det sker på et bagtæppe af 400 års fejde mellem de to største byer på Ærø. I Tyrkiet tæller man stadig de døde efter jordskælvet, men mange af de, der er blevet fanget under murbrokker, har brugt et særligt hashtag til at gøre opmærksom på, de er fanget der. Vi ser på SoMe som redningsværktøj. Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.

Reporter Simon de Assis er taget til Marstal for at undersøge om Forsvarsminister Trine Bramsen virkelig har været på besøg på en søfartsskole på Ærø. Hvis ikke hun har det, har hun nemlig brudt loven, da hun fik et lift med en lille kutter. Jeppe Kofod laver kæmpe fejl, når han er træt. Mange danskere har skiftet navn under corona. Vi prøver at finde ud af hvorfor. Hunggry Dane er blevet kåret til Danmarks Bedste Burger, men var der fusk med i afgørelsen? Vi undersøger det. Og så skal vi selvfølgelig også afprøve en lytterpåstand. I dag handler den om en teknik til at stoppe hikke. Værter: Sebastian Johan Lund og Martin Plauborg. Reporter: Simon de Assis. Redaktør: Oliver Bøttner.

Dagens gæst er Carsten Jensen, som fortæller om sit arbejde med bogen "Vi, de druknede", der i begyndelsen af 00'erne fik ham til at tage tilbage til sin barndomsby Marstal, hvor han nærmest flyttede ind på Søfartsmuseet og via et samarbejde med biblioteket fik adgang til samtlige fortælllinger blandt lokalbefolkningen. "Vi, der drunkede" har ydermere været researchmateriale til Carsten Jensens nye bog om sorg, "Øvelser i afsked", som han også fortæller om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi synes efterhånden der gik lidt for meget Jylland i den og det var på tide med et smut væk fra fastlandet - og her faldt valget på skønne Ærø, nærmere bestemt Marstal. Her drikker vi en ren klassiker for mange, nemlig en Mokai Hyldeblomst.

Du kan downloade vores stjernekort her: www.spejderliv.dk/stjernerMennesker har altid været fascineret af stjernehimlen. Den har haft stor betydning for menneskers skæbne. På den kan man aflæse guderne oplevelser og eventyr. Og så er den praktisk. Man kan bruge stjernerne til at finde nord. Sømænd har i årtusinder brugt stjerne til at sejle efter - og man lærer det stadigt i 2020. Alle spejderbøger, lige fra 1932 til idag har haft stjernekort indtegnet. Derfor er det kun naturligt, at vi kigger nærmere på stjernehimlen.Hvis du lytter med, så lover vi at du vil kunne finde Store Bjørn, Casiopia og Nordstjernen næste gang det bliver stjerneklart.Vi ringer også til Marstal Navigationsskole, hvor vi får en kort undervisning i sekstant og stjernenavigation af Henrik Hagbarth Mikkelsen.

Det handler om den store kærlighed, når tre fynboer bidrager med hver deres blik på parforholdet. Først drømmen om at få en kæreste, og så forholdet der blev fuldbyrdet, men som ikke varede ved. Til sidst historien om en kærlighed og ægteskab, der overlevede på trods. For Nicolaj Rasmussen er kærlighedsforhold indtil videre blevet ved drømmen. Han er 22 år, og han var med i DR3-serien Jomfruernes Klub, hvor han kaldte sig selv full-blown-virgin. Han har end ikke kysset en kvinde på munden - endnu. Han er fra Kerteminde, og han har efter programmerne tabt sig 15 kg, og han er begyndt at gøre mere ud af sit udseende. Han drømmer om det gode liv, og det vil sige familieliv med villa, volvo og vovse. Hunden har han allerede, og det er Rex. Nicolaj arbejder hårdt på at få en date, og han er typen, der skriver ikke skriver med flere ad gangen. Han forventer også troskab frem for alt, når han en dag finder sin kone. Hans drømmekvinde er glad og smilende, og der skal ikke være hemmeligheder og løgne mellem dem. Hun skal være glad for sit eget udseende, så botox og plastik falder Nicolaj ikke for. Hans egne forældre var 19 år, da de fik ham, og hans bedsteforældre var også unge, da de fik børn. Han ønsker selv at blive far i en ung alder, så hans børn kan få glæde af hans forældre og bedsteforældre. Han er meget sammen sin morfar og mormor, og den måde deres ægteskab fungerer på efter 45 år, er faktisk sådan et forhold, Nicolaj selv drømmer om at få. I Otterup har Finn Frederiksen slægtsforsket, og han har fundet rødder tilbage til 1500-tallet. Han vidste godt, at der var en forbindelse til komponisten Carl Nielsen, for en søster til hans oldefar, Karen, fik et barn med Carl Nielsen. Hun var i huset hos en familie i København, og her løb hun på en anden fynbo. Hun blev forelsket i Carl Nielsen, men han var videre i livet, da hun fødte deres søn. Carl Nielsen var ikke meget for at vedkende sig det fadderskab, men han hjalp senere sønnen ind på musikkonservatoriet og betaler for en del af undervisningen. På et tidspunkt emigrerer Karen med sønnen, der hed Carl August efter sin far, til USA. I 2004 dukker en amerikansk kvinde op på Carl Nielsen museet, og hun har en masse breve med, der viser forbindelsen mellem hendes far og den berømte farfar. Finn Frederiksen har fået sat mange navne og steder på plads via slægtsforskningen. Det har givet ham en form for ro i sindet, og han forstår i dag sin far meget bedre. Han forstår, hvor barsk en opvækst faren har haft, der blev sendt ud at tjene som ni-årig. Finn ærger sig over, at faren døde før Finn fik redt alle slægtens rødder ud. I Svendborg bor forfatteren Jesper Wung-Sung, der er født og opvokset i Marstal. Efternavnet er fra hans oldefar, der var fra Kina, og han kom til København i 1902 som et led i Tivolis kineserudstilling. Men det er ikke den historie, Jesper Wung-Sung er vokset op med. I hans familie lød fortællingen om den kinesiske oldefar, at han var ud af en rig slægt, der havde sendt ham på dannelsesrejse til Europa. Men via sit forfatterskab kom Jesper Wung-Sung i kontakt med historikere, der pegede på den rigtige version med kineserudstillingen. I 2017 udkom romanen En anden gren, som Jesper Wung-Sung har skrevet om sine oldeforældres historie. Den blev hædret med de gyldne laurbær, og den beskriver blandt andet, hvordan kinesiske San og danske Ingeborg klarer sig og opbygger et liv sammen. Oldeforældrene bliver gift, og fordi Ingeborg gør det med en kineser, mister hun sit statsborgerskab, hun bliver fyret og hendes familie slår hånden af hende. Livet er hårdt for familien, og uanset hvor hårdt kærligheden bliver prøvet, behøvede Ingeborg bare kaste et enkelt blik på San for at føle, at deres forhold var det hele værd. Medvirkende: Nicolaj Rasmussen, Finn Frederiksen, Jesper Wung-Sung Musik: Carl Nielsen, MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Ekstra links: https://www.dr.dk/mitliv/nicolaj-paa-21-er-full-blown-virgin-jeg-er-ikke-til-hun-skal-bare-duskes-mentaliteten https://www.berlingske.dk/kultur/carl-nielsen-var-min-farfar https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A25752317 https://fyens.dk/artikel/boghandlere-giver-de-gyldne-laurb%C3%A6r-til-fynske-jesper-wung-sung Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-tre Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

Efter en måneds ferie er En Halvleg med Redaktionen tilbage. Vi vender, hvad der er sket, mens vi har været væk. Blandt andet har pausen budt på en tur til Skotland, hvor Rangers forsøger at genvinde herredømmet i ligaen, og imens skyller deres fans floder af øl og cidere ned i svælget. Og så har de seneste par uger budt på situationer, hvor The Curse of Tipsbladet slog til og hvor den bestemt ikke gjorde. Husk at købe Tipsbladet hver fredag. Du får Tipsbladet som en del af Ekstra Bladet.

Et helt almindeligt hverdagsliv i Nuuk med otte til fire job, børn og kaffetræf. Sådan betegner Winnie Harder Evaldsen sin hverdag. Da hun var 24 fik hun kræft og rejste gennem flere år hver tredje måned til København for at blive behandlet. Winnie Harder Evaldsen er ansat som aviskoordinator i Brugseni – den grønlandske afdeling af Coop. Hun har ansvaret for Brugsenis tilbudsaviser. Der er en tilbudsavis til de større byer, hvor Brugseni er så stor, at der er plads til at have en slagterafdeling. Her er samme slags medister, kalvekoteletter og hakket fars som i enhver dansk Coop-butik. Men i tilbudsaviserne til de mindre byer og bygder er der kun frossen kød, fordi de ikke har egen slagter. Selv om de fleste varer er de samme som i en dansk Coop-butik, så har Brugseni sit helt eget grønlandske islæt. Der kan være tørrede amasetter, tørret torsk, rensdyrkød og skibskiks på forsiden. Når Winnie får fri fra sin arbejdsplads, der ligger midt i Nuuk, går hun fra kontoret og hjem til sit hus. Afstanden er ikke så stor. Hjemme har hun ansvaret for sine to drenge. Drengen på fire går i børnehave, og drengen på otte går i skole. De tager i svømmehal, ser YouTube og meget andet. - Vores hverdag ligner meget en dansk hverdag, siger Winnie, men tilføjer: - Forskellen er, at mine børn ved, hvad sortebær er, og at man godt kan spise sæl, selv om den ser sød ud. Lige da Winnie havde fået sin første dreng, fik hun konstateret modermærkekræft på anklen. Hun blev undersøgt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, men fluks sendt til København for at blive opereret. Da det var godt overstået, måtte hun til kontrol på Rigshospitalet hver tredje måned. Hver gang betød det først en times flyvetur til Kangerlussuaq, dernæst fire en halv time med fly til København. Her kunne hun bo på Det Grønlandske Patienthjem. Besøget hos lægen tog mellem et kvarter og en halv time, men selve rejsen tog tre dage. Oftest brugte hun sine fridage på turen. Efter to et halvt år kunne hun nøjes med en tur hver halve år, og efter fem år blev hun erklæret helt rask og har ikke været til kontrol de seneste tre år. Da Winnie var 16 år forlod hun Nuuk for at blive udvekslingsstudent hos en katolsk familie langt ude på landet i Canada, og hun har stadig kontakt med familien. Hun sluttede sit ophold med at tage en canadisk studentereksamen. Derefter rejste hun tilbage til Nuuk for at arbejde, men hurtigt gik turen til byen Marstal på øen Ærø, hvor hun arbejdede på hotel. Senere tog hun en uddannelse som grafiker på Syddansk Erhvervsskole og rejste derefter tilbage til Nuuk. Her kunne hun ikke få arbejde som grafiker, men arbejdede i stedet i en butik, i et køkken og på et advokatkontor som advokatsekretær, inden hun for tre et halvt år siden fik jobbet som aviskoordinator for Brugsenis tilbudsaviser.  

I denne serie af Mennesket Bag, taler Anna Brønholt med mennesker, der beskæftiger sig på højt niveau med bl.a. musikpædagogik, musikundervisning og forskning inden for dette felt. De fortæller om deres vej ind i musikpædagogikken, om deres liv og deres arbejde. Og de fortæller, hvorfor de mener, at den kvalificerede musikundervisning er så vigtig for alle børn at møde. I dette afsnit møder du Inge Marstal - professor emeritus i hørelære og musikpædagogik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Du kan læse mere om Inge Marstal her: http://ingemarstal.com/ Næste afsnit i serien: Fredag d.9.11.2018

Engang sad der en dreng i Rummet for Hjembragte Sager i Marstal og drømte sig ud under fremmede himmelstrøg. Tredje afsnit af Rejsen til det fremmede handler om den rejsende og længslen efter nye horisonter, om rastløshed, forestillingen om de ædle vilde, ensomhed, tillid, at blive rystet og forandret af det fremmede og om at vende hjem. Rejsen til det fremmede er et kaleidoskopisk eventyr om udlængsel, hjemmefødninge, nysgerrighed og fremmedhed fyldt med navere, piloter, sejlende, spisende, skrivende og helt gemene turister, der tager ud for at se, hvad der er bag horisonten. Susanna Sommer drager ud til en lille thailandske fiskerby med pitstops i 30'ernes USA, 50'ernes Harzen, 70'ernes Asien og 90'ernes Rusland og du kan blandt andet høre hvordan et hotelværelse er sexet, hvad modernismens skribenter fandt i den dynamiske metropol og hvorfor vi har brug for forestillingen om kannibaler. Medvirkende: Journalist og forfatter Carsten Jensen, pilot og kunstner Simone Aaberg Kærn, lektor Dan Ringgaard, professor Anne-Marie Mai, lektor Dorthe Gert Simonsen, journalist Otto Lerche, lektor Søren Hein Rasmussen, arkæolog Jeanette Varberg, lektor Janne Liburd og naverne Rasmus Bjørn Frederiksen og Rene Lærke Christensen. Tilrettelæggelse: Susanna Sommer. (Sendt første gang 25. december 2014). (Sendes også fredag 20.03, lørdag 5.03 og 13.03 og søndag 21.03).

Engang sad der en dreng i Rummet for Hjembragte Sager i Marstal og drømte sig ud under fremmede himmelstrøg. Tredje afsnit af Rejsen til det fremmede handler om den rejsende og længslen efter nye horisonter, om rastløshed, forestillingen om de ædle vilde, ensomhed, tillid, at blive rystet og forandret af det fremmede og om at vende hjem. Rejsen til det fremmede er et kaleidoskopisk eventyr om udlængsel, hjemmefødninge, nysgerrighed og fremmedhed fyldt med navere, piloter, sejlende, spisende, skrivende og helt gemene turister, der tager ud for at se, hvad der er bag horisonten. Susanna Sommer drager ud til en lille thailandske fiskerby med pitstops i 30'ernes USA, 50'ernes Harzen, 70'ernes Asien og 90'ernes Rusland og du kan blandt andet høre hvordan et hotelværelse er sexet, hvad modernismens skribenter fandt i den dynamiske metropol og hvorfor vi har brug for forestillingen om kannibaler. Medvirkende: Journalist og forfatter Carsten Jensen, pilot og kunstner Simone Aaberg Kærn, lektor Dan Ringgaard, professor Anne-Marie Mai, lektor Dorthe Gert Simonsen, journalist Otto Lerche, lektor Søren Hein Rasmussen, arkæolog Jeanette Varberg, lektor Janne Liburd og naverne Rasmus Bjørn Frederiksen og Rene Lærke Christensen. Tilrettelæggelse: Susanna Sommer. (Sendt første gang 25. december 2014). (Sendes også fredag 20.03, lørdag 5.03 og 13.03 og søndag 21.03).

I en ny serie på den2radio om ’Søfartens spor’ lægger vi ud med historien om den to-mastede skonnert ”Bonavista”, der i starten af 1900-tallet sammen med et stort antal andre Marstal-skonnerter lå i fast rutefart tværs over den barske Nordatlanten for at fragte klipfisk fra Newfoundland til Spanien og Portugal for at returnere med en ladning salt. I slutningen af 1800-tallet var byen Marstal på Ærø en blomstrende...

Biblio 20090824 Carsten Jensen. Mia Gerdin intervjuar den danske författaren Carsten Jensen i hans hem i Köpenhamn "Jag älskar att berätta historier", säger Carsten Jensen vars roman Vi, de drunknade har sålt i över 100.000 exemplar i hemlandet Danmark. Den myllrande berättelsen från sjöfartsstaden Marstal har också blivit en stor framgång i många andra länder – t ex i Sverige.  Jensens senaste roman, Sista resan, kom nyligen ut på svenska, och handlar om en verklig person, marinmålaren Carl Rasmussen som omkom på ett mystiskt sätt då han var på hemväg med båt från Grönland. Även Sista resan utspelar sig delvis i Marstal och är även den en historisk roman, precis som föregångaren, men säger Carsten Jensen ”jag visste hela tiden att Sista resan inte skulle bli en lika stor succé som Vi, de drunknade, för det är en helt annan typ av roman som koncentrerar sig på ett enda öde". Kulturradions Mia Gerdin har träffat Carsten Jensen i hans hem i Köpenhamn, och även om han själv aldrig varit sjöman (det var däremot hans far) så har han rest över hela världen vilket syns i hans hem. Här finns både vackra och egenartade föremål, t ex sex tiggarmunkar i miniatyrformat från Burma (fick smugglas ut via Thailand), träskulpturer och masker från Papua Nya Guinea, ett bockhorn från Marocko och en drakprydd piedestal från Tibet - för att bara nämna något. Just nu arbetar Jensen på en ny bok, den utspelar sig i nutid och tar sin utgångspunkt hos danska soldater i Afghanistan.