MELLEM LINJERNE

Follow MELLEM LINJERNE
Share on
Copy link to clipboard

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye

Radio4


    • Mar 6, 2025 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 52m AVG DURATION
    • 210 EPISODES


    More podcasts from Radio4

    Search for episodes from MELLEM LINJERNE with a specific topic:

    Latest episodes from MELLEM LINJERNE

    Ny radiobiografi - lyt til 'Et kapitel for sig'

    Play Episode Listen Later Mar 6, 2025 0:45


    'Et kapitel for sig' er en radiobiografi, som du aldrig har hørt før.I programmet interviewer journalist og forfatter Anne Sofie Kragh politikere, erhvervsfolk og kulturpersonligheder om de mest centrale kapitler i deres liv.Hvilke kapitler fortjener mest plads? Hvor er de største vendepunkter? Hvad gemmer sig mellem linjerne? Til sidst i programmet binder de trådene sammen og finder titlen på gæstens biografi.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Ny miniserie: 'Det forjættede land'

    Play Episode Listen Later Nov 13, 2024 0:52


    Et værtshusslagsmål udenfor Kiev i 1881 bliver starten på de store jødeforfølgelser i Østeuropa, som i over hundrede år har præget Zionismens vilde og overraskende historie. Fra Theodor Herzls utopi om en multikulturel jødisk idealstat uden religion, over jødernes forsøg på at ændre sig fra ghettojøder til muskeljøder og til de første bosættere i det daværende Palæstina. Fra de første konflikter med de arabiske indbyggere til den store katastrofe, Holocaust. Fra oprettelsen af staten Israel og fordrivelser af palæstinensere helt frem til kampen om zionismens betydning i Gaza-krigen i dag.  Lyt til 'Det forjættede land', der hvor du lytter til podcasts.  Produceret af MonoMono for Radio IIII.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fik du hørt: Da Jacob Mark fik stress

    Play Episode Listen Later Oct 22, 2024 50:58


    I 2021 blev SF-politiker Jacob Mark sygemeldt med stress, og i sin nye bog ”Fartblind” fortæller han nu om forløbet. Et forløb, der stod på i flere år, og til sidst gjorde, at han næsten mistede synet. Og et forløb, der på mange måder også stred imod hans politiske holdninger og løfter til vælgerne. ”Det er en løbende kamp at passe på sig selv,” fortæller Jakob Mark i programmet, der er optaget på Christiansborg. Han fortæller også om processen med bogen, og hvordan arbejdet med bogen har været terapeutisk for ham. Vært: Karoline Kjær Hansen. Programmet blev sendt første gang 29. januar 2023.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyt til det nye Radio IIII

    Play Episode Listen Later Aug 12, 2024 1:17


    Radio IIII har fire år tilbage at leve i. Dem har vi tænkt os at bruge på at lave vild, voldsom og til tider poetisk radio. Vi vil være et samlingssted for stærke meninger og store følelser. Dermed kan vi også nærmest garantere, at vi kommer til at lave fejl, for vi vil give plads til det uventede, det uforudsigelige, og være alt andet end kedelige og konsensus. Det markerer vi med de fire streger. Lyt med når Radio IIII sender live fra Banegårdspladsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Torben Sangild: “Følelser er uendeligt interessante”

    Play Episode Listen Later Aug 11, 2024 50:53


    Igennem flere år har Torben Sangild skrevet artikler om videnskab, kultur og psykologi for Zetland. Nu er han aktuel med ‘Følelsernes bog', en journalistisk bog, der tager læseren med gennem det meste af følelsesregistret og kombinerer psykologisk forskning og interviews med nogle af Sangilds egne oplevelser. I Mellem linjerne kommer vi i kontakt med de af følelserne, som vi måske ikke er så stolte over. Dem som vi helst skjuler for omverdenen eller helt forsøger at undertrykke. Og de følelser, man kan kalde forbudte. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Christel Wiinblad: “Bogen blev et nyt liv for mig”

    Play Episode Listen Later Aug 4, 2024 50:58


    For 15 år siden mistede Christel Wiinblad sin lillebror. I sit seneste værk ‘Deep Purple' genbesøger hun tiden før og efter hans død. Selvom bogen har sit udgangspunkt i en virkelig erfaring, er det ikke som sådan en bog om hendes bror, fortæller Christel Wiinblad i dagens program. I ‘Deep Purple' behandler hun døden. Dels sorgen og mørket, men også transformationen og det liv, der kan følge efter.    Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Caroline Albertine Minor: Man kan ikke lyve digte frem

    Play Episode Listen Later Jul 28, 2024 50:04


    Ovenpå tre anmelderroste prosaværker er Caroline Albertine Minor aktuel med sin første digtsamling, Nivå Bugt Strandenge. Det er 39 digte om især forholdet mellem kærlighed og frihed, og de handler ikke sjældent om at være forelsket, imens man prøver at finde tid til andre ting. I Mellem linjerne fortæller Caroline Albertine Minor om forelskelsens eufori og længsel og savn som poetisk brændstof. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    ikke frem digte lyve ovenp caroline albertine minor
    George Orwell dyrkede da roser

    Play Episode Listen Later Jul 21, 2024 50:41


    Når man hører om George Orwell, tænker de fleste nok på romaner som ‘Kammerat Napoleon' og ‘1984'. Kanoniserede værker om blandt andet totalitarisme og overvågning. Men for nogle år siden opdagede den amerikanske historiker og forfatter Rebecca Solnit, at Orwell også var en ivrig rosendyrker, og efterfølgende begyndte hun at læse hans mange værker og dagbøger i et nyt lys. I det romanlange essay ‘Orwells roser' fletter hun George Orwells forfatterskab sammen med rosens kulturhistorie på verdensplan. Mellem linjerne taler med forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen., der har oversat bogen. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Tonny Vorm: “Han er jo som skabt til en roman”

    Play Episode Listen Later Jul 14, 2024 50:52


    Egentlig skulle Tonny Vorms nye roman have været en fagbog. En fortælling om baron Palle Rosenkrantz, som var herredsfoged på Lolland sidst i 1800-tallet, og som af mange betragtes som Danmarks første krimiforfatter. Historien var imidlertid så dramatisk, at Tonny Vorm lod baronens liv ligge til grund for sin egen historiske krimi, De navnløse. Her efterforsker baron Georg Rosenkrantz et spædbarnsdrab og tager læseren med ned i Nakskovs underverden anno 1897. Mellem linjerne følger i dag i to baroners fodspor — en virkelig og en fiktiv — og forsøger at tegne et portræt af et Danmark på tærsklen til en ny tid. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Jenny Rossander: "Mit projekt er ikke at afsløre nogen"

    Play Episode Listen Later Jul 7, 2024 49:49


    Der kan blive rørt godt og grundigt rundt i rygtegryden, når man sætter sig for at skrive en roman, som er delvist baseret på en affære, man selv har haft med en arbejdsrelation for nogle år tilbage. Det har sanger og sangskriver Jenny Rossander — også kendt som Lydmor — erfaret, efter hendes debutroman ‘Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen' ramte boghandlerne for nylig. For nu er folk omkring hende begyndt at spekulere i, hvem der mon ligger til grund for ‘Instruktøren' i hendes roman. Men bogen er ikke et kamufleret hævntogt mod en tidligere elsker, siger Jenny Rossander i dagens program. Hun vil derimod vise, at forhold i ulige magtrelationer ikke nødvendigvis opstår af ond vilje, men måske snarere af naivitet og privilegieblindhed. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Anders Matthesen giver slip på Ternet Ninja

    Play Episode Listen Later Jun 30, 2024 50:39


    'Ternet Ninja 3' markerer afslutningen på trilogien om drengen Aske og den levende bamse Ternet Ninja. Det hele begyndte med nogle sporadiske tegninger, men har udviklet sig til et helt univers med animationsfilm. Og arbejdet med den sidste bog i rækken har båret præget af det, fortæller Anders Matthesen fra sit hjem på Frederiksberg i København. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Live-special med Mathilde Walter Clark

    Play Episode Listen Later Jun 23, 2024 50:25


    I 'Det blinde øje' optrevler Mathilde Walter Clark de hændelser i 2020, der senere fik betegnelsen Minksagen. Vi havde ikke det rette sprog til at beskrive begivenhederne, mener hun, og det blev på bekostning af minkene. Dyrene, som det hele egentlig handlede om, men som ikke blev nævnt ved rette navn. Den analyse bygger på stor research i form af læsning af rapporter, samtaler med ansatte i pelsbranchen og gennemgang af mediedækningen. I programmet fortæller Mathilde Walter Clark om det store arbejde mellem linjerne i 'Det blinde øje'. Programmet er optaget på Dokk1 i Aarhus i anledning af den internationale litteraturfestival LiteratureXchange. Vært: Karoline Kjær Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    hansen aarhus programmet live special dyrene minksagen dokk1 mathilde walter clark
    Maja Lee Langvad: ”Det er en stor sorg ikke at kunne tale med sine forældre”

    Play Episode Listen Later Jun 16, 2024 50:13


    I romanen 'Tolk' skriver Maja Lee Langvad om en kvinde, der har fået kontakt til sin biologiske familie i Korea, efter en opvækst i Danmark, som hun blev bortadopteret til. Men da hun ikke taler koreansk, skal hun altid have en tolk med. I programmet fortæller Maja Lee Langvad om alle de følelser og barrierer, man kan opleve som transnational bortadopteret. Hun fortæller, hvordan hun skriver med afsæt i sine egne oplevelser, men også har researchet på emnet ved at tale med andre bortadopteret fra Korea. Programmet er optaget i boghandlen Thiemers Magasin i København. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Julie Sten-Knudsen: ”Moderskabet er en kærlighedsrelation uden sammenligning”

    Play Episode Listen Later Jun 9, 2024 51:11


    I 2018 fandt en række danske forfattere sammen, fordi de var blevet mødre og savnede en samtale om de mange nye erfaringer, der fulgte med fødslerne. Hen ad vejen udviklede samtalerne sig til et samarbejde om antologien 'Moderelementet', der nu ser dagens lys og rummer tekster om moderskab skrevet fra 1895-2014. Julie Sten-Knudsen er en af forfatterne bag antologien, og i programmet fortæller hun om redaktionsgruppens gravearbejde, hvorfor de udelukkende har valgt tekster af ældre dato, og hvordan der går en lige linje mellem antologien og hendes egen digtsamling 'Syv lag'. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Flemming Møldrup: ”Israel er en gave”

    Play Episode Listen Later Jun 2, 2024 51:13


    Flemming Møldrup er glad for sit israelske ophav. Men sådan har det ikke altid været. I sin nye bog 'Har du set min far?' fortæller han om en tumultarisk barndom uden retning og løfter for første gang sløret for den periode i hans liv, som involverer en anbringelse på et børnehjem, han ellers har holdt skjult. I programmet fortæller Flemming Møldrup, hvorfor han nu lægger kortene frem på bordet, om sine mange rejser til Israel i forsøget på at forstå sin far og den israelske historie, og hvordan det er at have rødder i et land, der ligger i krig. Vært: Karoline Kjær Hansen. Programmet er optaget i uge 21 før Rafah-angrebet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Anne Mette Kirk: ”Jeg har været i tvivl, om jeg kunne skrive den her roman”

    Play Episode Listen Later May 26, 2024 51:03


    I sin nye roman 'Senfølger' retter Anne Mette Kirk fokus mod en undervurderet, men vigtig problematik: kvinder, der stalker mænd. I den psykologiske thriller følger vi Jeppe, som ejer en husbådscafé på Christianshavn. Han er en presset mand, der mangler 400.000 kr. til en livsvigtig operation til sin datter, da han møder Christiane. En kvinde, han forelsker sig hovedkulds i, men også en kvinde, som ender med at køre ham godt og grundigt rundt i manegen. Romanen er inspireret af virkelige hændelser og bygger på stor research. Men den bygger også på noget fra Anne Mette Kirks eget liv, og i programmet fortæller hun, hvad det er. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Alexander Rich Henningsen: ”Det tørreste, det elsker jeg”

    Play Episode Listen Later May 19, 2024 50:36


    Den fiktive finansminister Cecilie Larsen har sat sig for at opføre verdenshistoriens første fuldt ud bæredygtige skyskraber, Mother Earth, som monument over velfærdsstatens triumf. Men under skåltalerne, medieopmærksomheden og de gode intentioner er jorden mættet med råddent træ, bøjede søm og forfængelighedens kynisme. Alexander Rich Henningsens debuterer med en roman om en alt andet end knastør forvaltning, om at bygge fremtiden på gyngende grund, og om paradokset i at vækste sig ud af klimakrisen. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Emma Holten: ”Økonomer kan altså ikke spå”

    Play Episode Listen Later May 12, 2024 51:19


    Feministisk aktivist Emma Holten har kastet sig over økonomien. De økonomiske regnemodeller bliver nemlig gjort til Gud i det politiske system, hvor enhver beregning bliver præsenteret som en sandhed, man kan bygge samfundet på. Men i virkeligheden er de økonomiske beregninger ikke nødvendigvis helt så præcise, som de bliver gjort til. Samtidig har Emma Holten et andet horn i siden på de økonomiske modeller. Hun mener ikke, at de tager højde for selve rygraden i vores samfund: at vi, for at kunne skabe værdi til statskassen, skal være sunde, raske, glade og i live. Omsorgsarbejdet er med andre ord altafgørende for, at det hele hænger sammen, men alligevel er omsorgen formelt set værdiløs, når statens samlede budgetter skal gøres op. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Dy Plambeck: ”Hvor er den store tv-serie om at leve i en sammenbragt familie?”

    Play Episode Listen Later May 5, 2024 51:46


    Dy Plambeck er aktuel med romanen 'Mod midnatssolen', som handler om livet i en sammenbragt familie. I romanen følger vi Amy, der sejler til Tromsø med sine to veninder tre børn for at besøge sin kæreste og fejre hans bonussøns fødselsdag. I programmet fortæller Dy Plambeck, hvordan hun fik idéen til romanen, da hun selv sejlede langs den norske kyst. Og hun fortæller, hvordan hun har trukket på egne erfaringer om livet i en sammenbragt familie. Noget, som vi trænger til flere skildringer af. Det skylder vi vores børn, mener Dy Plambeck. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Linea Maja Ernst: ”30'erne er det største forræderi”

    Play Episode Listen Later Apr 28, 2024 51:34


    Journalist og kritiker Linea Maja Ernst debuterer på fredag d. 3. maj med romanen 'Kun til navlen', der handler om venskab og det svære ved at vedligeholde de nære relationer, når man også er i gang med at stifte familie. 'Kun til navlen' foregår i et sommerhus i Nordjylland, hvor en flok venner, der kender hinanden fra studietiden, skal tilbringe en uge sammen. Selvom omgivelserne er rolige, går ikke stille for sig, men romanen er også skrevet med stor inspiration fra særligt Virginia Wolf-klassikeren 'To the Lighthouse', fortæller Linea Maja Ernst i programmet. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Erlend Loe skriver om en stor nabostrid

    Play Episode Listen Later Apr 21, 2024 51:46


    Den norske forfatter Erlend Loe er på dansk aktuel med romanen 'Giæver og Iunker', som handler om en årelang konflikt mellem to slægter. I programmet fortæller Loe via en linje i sommerhuset i den svenske by Strömstad, at han fik idéen til romanen under corona, hvor han genopdagede glæden ved at skrive i hånden. Og selvom Loe i 'Giæver og Iunker' også tager aktuelle temaer som klima og maskulinitet op, understreger han, at det aldrig er samfundstenderne, som han ellers med humor spidder én efter én, han begynder med, når han skriver en roman. Det er tværtimod et helt andet sted. Vært: Karoline Kjær Hansen See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Jakob Sorgenfri Kjær: ”Debatten om skærme er meget unuanceret”

    Play Episode Listen Later Apr 14, 2024 51:46


    I knap 20 år har journalist Jakob Sorgenfri Kjær researchet i og skrevet om digitaliseringen og vores digitale liv på dagbladet Politiken. Nu er han aktuel med bogen 'Kig op', der fremlægger den konkrete viden, vi har om, hvordan skærme påvirker os mennesker og vores hverdag. Men bogen rummer også en appel om, at vi tager kontrollen over teknologien tilbage. ”Det er jo bare et værktøj, og i virkeligheden skal vi se vores telefon som en hammer,” siger Jakob Sorgenfri Kjær i programmet, der er optaget i Den Sorte Diamant. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Træn dig klog med hjerneforsker Troels W. Kjær

    Play Episode Listen Later Apr 7, 2024 50:43


    Siden 1990'erne har læge og hjerneforsker Troels W. Kjær studeret den menneskelige hjerne. I bogen 'Gik Einstein til fitness?' præsenterer han nu den nyeste forskning inden for området og viser, hvordan bevægelse påvirker hjernen positivt. I programmet, som er optaget på hans hjemmekontor i Birkerød, fortæller han, hvilke sportsgrene der er bedst at dyrke, hvordan ens bevægelsesniveau påvirker vores børns hjerner, og hvilke studier der ligger til grund for det. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Stine Askov: ”De arbejdsforhold, hvorunder omsorgspersoner skal udøve deres arbejde, har jeg i høj grad lyst til at kritisere”

    Play Episode Listen Later Mar 31, 2024 51:36


    'Varme hænder' er titlen på Stine Askovs nye roman, som rummer en skarp kritik af de arbejdsforhold, samfundets såkaldte varme hænder er underlagt. I romanen følger vi Camilla, der skifter sit arbejde som børnehavepædagog ud med en stilling som handicaphjælper for forfatteren Mathilde. Et job, der på papiret beskrives som ”verdens nemmeste job”, men som viser sig at rumme nye udfordringer og selvudslettende opgaver. Stine Askov har selv arbejdet som pædagog i mere end 20 år, og romanen bygger i høj grad på hendes egne erfaringer, fortæller hun i programmet, der er optaget i Askovs hjem tæt på Nørreport. Vært: Karoline Kjær Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lotte Kaa Andersen vil bryde tabuet om overgangsalder

    Play Episode Listen Later Mar 24, 2024 51:46


    For fire år siden gik forfatter Lotte Kaa Andersen i overgangsalderen. Under det famøse pressemøde den 11. marts 2020, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned, fik Lotte Kaa Andersen sin første hedetur. Siden da har hun oplevet, hvor forandrende og indgribende overgangsalderen kan være. For mange kvinder er det en periode, som er forbundet med skam, og derfor noget vi ikke taler om. Men det er på tide, vi bryder det tabu, mener Lotte Kaa Andersen, der er aktuel med bogen 'Mit hemmelige liv'. I programmet fortæller hun, hvordan bogen begyndte som et romanprojekt, men endte med at blive hendes hidtil mest personlige bog med stor research. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    En barndom uden vidner

    Play Episode Listen Later Mar 17, 2024 51:35


    Den norske stjerneforfatter Matias Faldbakken er aktuel på dansk med romanen 'Stakkel', som handler om at være forældreløs og forsømt. Det er den sværeste roman, han hidtil har skrevet. ”En barndom uden vidner” var sætningen, som Faldbakken fik i hovedet, efter han havde læst en artikel om en mand, der boede langt fra civilisationen i flere årtier. 'Stakkel' bygger på research i fænomenet vildtbørn, men Faldbakken er også ”påpasselig med ikke at researche det ihjel”, fortæller han i programmet. Han fortæller også om forskellen på at arbejde som forfatter og billedkunstner, og hvordan hans opvækst i et kunstnerisk hjem har påvirket ham. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    hansen uden barndom matias faldbakken
    Sara Alfort fandt guld i berømt biografiforfatters affald

    Play Episode Listen Later Mar 10, 2024 51:30


    Journalist og forfatter Sara Alfort er aktuel med bogen 'Damer der fik nok', der fremhæver 12 nordiske forfattere og skildrer tiden mellem 1915 og 1960, som den oplevedes for dem. Det var en dramatisk tid præget af verdenskrige og ikke mindst en kamp for retten til egen krop, som kulminerede med frigivelsen af p-pillen. I programmet fortæller Sara Alfort om vigtigheden af at beskrive tiden med kvindernes egne ord, og hvordan hun derfor har opstøvet og læst deres intime dagbøger, breve og romaner. Begejstret fortæller hun om opdagelsen af journalist og forfatter Karen Aabye, og hun forklarer, hvordan arbejdet med Thit Jensen førte hende til en af Danmarks mest anerkendte biografiskrivere, Jens Andersen. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Niels Overgaard fandt opskriften på lykke et uventet sted

    Play Episode Listen Later Mar 3, 2024 49:16


    For fire år skrev Niels Overgaard sig ind på bestsellerlisterne med bogen 'Det hele handler ikke om dig'. Nu er han aktuel med bogen 'Mere er aldrig nok', der handler om lykke. Han anfægter den måde, de fleste søger lykken på i dag og forklarer, hvordan de antikke etikere som Sokrates, Aristoteles og Platon kan vise det moderne menneske den rigtige vej til langvarig lykke. I programmet møder vi Niels Overgaard på museet Glyptoteket, hvor han fortæller om sit arbejde med at gøre den antikke filosofi tilgængelig for flere, og hvordan han selv praktiserer den. Vært: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lone Hørslev: ”Det er da utroligt, man ikke kan have en samtale om alkohol uden at blive kaldt nypuritanist”

    Play Episode Listen Later Feb 25, 2024 51:02


    Forfatter Lone Hørslev er aktuel med romanen ”Svømmende, rygende, grædende” om forfatteren Anna, hvis liv er ramlet sammen. Flasken med hvidvin, whiskey eller cognac er aldrig langt væk, og selvom hun er klar over, at drikkeriet har taget overhånd, kan hun altid drikke ”et enkelt glas mere,” før hun stopper. Det er nemlig alkohologik, og det er en sygdom, som Lone Hørslev med sin roman gerne vil gøre opmærksom på også eksisterer blandt kvinder. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    2 år efter invasionen demonstrerer ny roman den normaliserede undtagelsestilstand

    Play Episode Listen Later Feb 18, 2024 51:19


    Den 24. februar er 2-årsdagen for den russiske invasion af Ukraine. Samme dag udkommer Carsten Müller Nielsens ”ved slutningen af en vinters roman”, der handler om hverdagen for en ensom kvinde, der bliver alene tilbage i en opgang, efter alle omkring hende er enten døde, flygtede eller i krig. En krig, der afslører, hvor skrøbelig den civilisation, vi tager for givet, er. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Teaser: Lyt til 'Notesbogen' på Radio4 – ny vært Tine Høeg

    Play Episode Listen Later Feb 12, 2024 2:01


    En håndskreven note kan være begyndelsen på en bog, et teaterstykke eller en artikel. Noter er ofte Personlige, ufærdige og umiddelbare. I 'Notesbogen' lukker forfatter Tine Høeg, dramatiker Line Knutzon og kulturformidler Torben Sangild lytterne ind deres notesbøger. Hver uge taler de på skift med en gæst, der udfolder og udfordrer deres iagttagelser og undren. 'Notesbogen' er et program om samfund, kultur og alt det mellemmenneskelige, de tre værter hver især er optaget af. Lyt med, der hvor du lytter til podcasts. God fornøjelse!  See omnystudio.com/listener for privacy information.

    En skilsmisse roder rundt i relationerne

    Play Episode Listen Later Feb 11, 2024 51:26


    Sofie er 10 år gammel, da hendes mor og far fortæller, at de skal skilles. De fortæller også, at de bliver ved med at være hinandens bedste venner. Men det forstår Sofie ikke. For hvis man er bedste venner, hvorfor vil man så ikke være sammen? Lotte Kirkebys ”Resten af sommeren” kigger ind i det relationelle hurlumhejhus, en skilsmisse forvandler en børnefamilie til. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Stjerneforfatteren Zadie Smith: ”Misforstå mig ikke; de fleste af os er nazister”

    Play Episode Listen Later Feb 4, 2024 60:36


    Den britiske superstjerne Zadie Smith er aktuel med romanen ”Bedrageren” om en folkeforfører af Guds nåde. En bog, som både handler om og udkommer i en tid, der bliver karakteriseret som værende på en gang den bedste og den værste. Hvor vi er rigere og sundere end nogensinde, men også tilbøjelige til at blive ført bag lyset. Og netop på det punkt er vi indbildske, hvis vi tror, vi er bedre end de tyskere, som lod sig tryllebinde af Hitler. Virkeligheden er, at langt de fleste af os er påvirkelige i uhørt grad. Det store spørgsmål, vi bør stille, er: hvem lader vi os forføre af? Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Vreden, besunget - af Pernille Melsted

    Play Episode Listen Later Jan 28, 2024 50:08


    Hvornår har du sidst været vred? Hvidglødende, blodbrusende? Coach, forfatter, underviser og workshopholder Pernille Melsted vil gerne have dig til at stå ved din vrede, omfavne den, og dirigere den udad på en konstruktiv måde. Det skriver hun om i sin nye bog, Den Vigtige Vrede. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    coach hvorn vreden pernille melsted
    Jens Smærup Sørensen under den nordjyske himmel

    Play Episode Listen Later Jan 21, 2024 51:57


    Hvad har Johannes V. Jensen, J. P. Jacobsen og Marie Bregendahl til fælles? De er alle tre, blandt mange flere, verdenslitterære navne fra Nordjylland. Også i dag udspringer en stor del af den største litteratur fra den nordligste del af Danmark, og det har fået Jens Smærup Sørensen, Johannes Riis og Lasse Horne Kjældgaard til at samle 38 tekster om forfatter, forfatterskaber og steder fra og i Nordjylland. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    himmel danmark ogs hvad jacobsen nordjylland nordjyske johannes v jensen jens sm lasse horne kj
    Digter Christina Hagen: En molbo?

    Play Episode Listen Later Jan 14, 2024 51:34


    Vi plejer at grine af dem, molboerne. Enfoldige og med lav intelligens. Men virkelighedens molboer holder ikke kun til på Mols, og måske er deres skæbner ikke specielt morsomme, når vi møder dem uden for de vittigheder, vi kender dem fra. I digtsamlingen “Pow Pow Pow” skriver Christina Hagen om at forveksle forskellige former for vold og uforudsigelighed med tryghed, fordi man ikke kender andet. Vært: Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information.

    men mols pow pow pow christina hagen
    Oldingen Thomas Bredsdorff: "Jeg kan ikke imødekomme din lyst til, at jeg skulle være ked af, at jeg skal dø"

    Play Episode Listen Later Jan 7, 2024 51:08


    Thomas Bredsdorff har været kritiker, professor og forfatter i en menneskealder. Som 86-årig undersøger han oldingens karakter ved at føre dagbog om sit eget liv og analysere det. Det er ny blevet til bogen "Lykkeligt nær - en oldings optegnelser." At døden står for døren skræmmer han ikke. Så længe solsorten synger videre, når han er væk. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    ikke skal skulle lyst thomas bredsdorff
    Krimiforfatter Lone Theils: “Forbrydelser i sig selv er ikke interessante”

    Play Episode Listen Later Dec 31, 2023 50:55


    Lone Theils er kendt for sine kriminalromaner om journalisten Nora Sand. Men i en ny bogserie har hun kastet sig over en anden - meget populær - genre, nemlig true crime. True crime-genren bliver indimellem kritiseret for at svælge i andre menneskers ulykke, og det er også en kritik, som Lone Theils lytter til, fortæller hun i dagens program. Derfor er mordene og dem, der begår dem, ikke alene omdrejningspunktet for hendes fortællinger, men snarere de samfund, de bliver begået i. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Årets bøger 2023

    Play Episode Listen Later Dec 24, 2023 49:42


    I dagens program ser Karoline Kjær Hansen og Malte Vuorela tilbage på de mange bøger og forfattere, de har haft med i Mellem linjerne i 2023. Hver især peger de på de titler, der har gjort særligt indtryk. Du kan blandt andet høre om ‘Flugt' af Carl Frode Tiller, Lærke Kløvedals ‘Sømærke', ‘Jeg husker dagen som lys' af Olav Hergel og Theis Ørntofts ‘Jordisk'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thomas Korsgaard: “Børnelitteratur skal ikke kun være gak og løjer”

    Play Episode Listen Later Dec 17, 2023 49:42


    Da Thomas Korsgaard modtog De Gyldne Laurbær sidste år, besluttede han at gøre lige, hvad han havde lyst til. Og det var blandt at begive sig ind i eventyrtraditionen. Nu er han aktuel med ‘Drengen, der gik i et med tapetet og andre eventyr fra Slumrestrup', som er en stribe muntre fortællinger, der også tager emner som forældre med depression under behandling. “Man skal tage børn alvorligt, for deres liv bliver også præget af det, når deres forældre bliver syge,” siger Thomas Korsgaard i dagens program. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    man ikke skal drengen thomas korsgaard de gyldne laurb
    Harald Voetmann skriver syv selvportrætter

    Play Episode Listen Later Dec 10, 2023 50:59


    Forfatter Harald Voetmann er glad for litterære systemer. Det gælder også for hans nye bog ‘Sotades' kiste'. Hver linje i bogen er præcis 35 tegn - hverken mere eller mindre - og det har været et møjsommeligt arbejde at få det til at gå op. ‘Sotades' kiste' rummer syv forskellige selvportrætter, som skal tjene som en slags indgang til Voetmanns forfatterskab. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Anja C. Andersen og det gådefulde univers

    Play Episode Listen Later Dec 3, 2023 51:31


    Professor i astrofysik Anja C. Andersen er aktuel med en ny og meget omfangsrig bog om verdensrummet. ‘Det gådefulde univers', hedder den, og den handler kort sagt om det vi ved, og det vi ikke ved - og også nogle af de ting, som vi godt ved, men som ikke nødvendigvis er rigtige. Forskerne bliver hele tiden klogere på universet, og i dagens program flyver vi milliarder af kilometer ud af atmosfæren og forsøger at svare på nogle af universets gåder. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Claim MELLEM LINJERNE

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel