Podcasts about musikerne

For præcis 40 år siden udkom The Polices album ”Synchronicity”, som skulle vise sig at blive trioens sidste. I den anledning har Jan Eriksen inviteret musikeksperten Thomas Ulrik Larsen i POVs studie, hvor han splitter "Synchronicity" ad og forklare alt det, der ligger bag et af musikhistoriens mest intellektuelle rockalbum. The Police forstod at få hitliste tilgængelig pop, dissonans, personlig fremmedgjorthed og dybdepsykologi til at hænge sammen. ”Fuck” ”Off” ”You” ”Cunt” stod der på Copelands fire tam-tammer (trommer). På den måde var det let for ham at forestille sig, at han hamrede løs på Sting, når han slog på sine trommer. Ja, det slog gnister, når The Police spillede og indspillede. 0- ”Det var måske The Polices største succes – at de havde det så svært med hinanden, at deres spændinger udløste nogle fantastiske plader. Og det mest anspændte af dem var "Synchronicity", fordi det var det mest uafklarede. Det er en psykologisk rejse ned ikke bare i en enkelt persons bevidsthed – men også for at se, om der fandtes noget fælles kollektivt ubevidst, der kan holdes os sammen på et tidspunkt, hvor alt var splittet.” I podcasten fortælles historien om Gordon Sumners, Stewart Copeland og Andy Summers trio. Efter Summer havde erstattet den oprindelige guitarist, korsikaneren Henri Padovani. Musikerne havde baggrund i pomprock, psykedelisk rock, folk og jazz, men begyndte at spille new wave - på falske forudsætninger. "Med ”falske forudsætninger” menes, at gruppen, alders- og miljømæssigt intet har med punken at gøre. De bliver også derfor ugleset af de autentiske punkbands,” siger Thomas Ulrik Larsen i podcasten. ”Selvom der er knald på, selvom der er baglæns rytmer, er der også en litterat og en stor tænker inde i The Police,” siger han. I podcasten inviterer Thomas lytteren ind i The Polices øverum. Hvad var det, der skabte den evigt fornemmelse af kant og uro i deres musik. "Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste langsomt Police-nummer. Der er en konstant uro, rastløshed og hyppig dissonans i deres musik. Som i høj grad var motiveret i Stings kroniske flugt fra sin dysfunktionelle arbejderklassebaggrund." Hvad var gruppens vision. Hvem skrev musikken – hvor kom reggae-inspirationen fra. Hvad med Stings sang, der, som Thomas siger, især i begyndelsen lød som Mickey Mouse i et ondt lune. Hvordan opstod kommende klassikere som ”Roxanne”, ”Message in a Bottle”, ”So Lonely”, ”Can't Stand Losing You”? The Police var jaget vildt i den engelske musikpresse – og blandt musikere. ”Man skal ikke underkende at mange af de musikere, der har street credibility har fået deres instrumenter af mor og far. VI andre har måttet arbejde for føden, som Stewart Copeland har sagt. The Police havde en professionel selvsikkerhed,” siger Thomas Ulrik Larsen. Han går i dybden med "Synchronicity" og fortæller om inspirationen fra især den skoledannende psykolog C.G. Jungs teori om det kollektive ubevidste - og forfatteren Arther Koestler. "Synchronicity" er et album med mange, mange lag.

For præcis 40 år siden udkom The Polices album ”Synchronicity”, som skulle vise sig at blive trioens sidste. I den anledning har Jan Eriksen inviteret musikeksperten Thomas Ulrik Larsen i POVs studie, hvor han splitter "Synchronicity" ad og forklare alt det, der ligger bag et af musikhistoriens mest intellektuelle rockalbum. The Police forstod at få hitliste tilgængelig pop, dissonans, personlig fremmedgjorthed og dybdepsykologi til at hænge sammen. ”Fuck” ”Off” ”You” ”Cunt” stod der på Copelands fire tam-tammer (trommer). På den måde var det let for ham at forestille sig, at han hamrede løs på Sting, når han slog på sine trommer. Ja, det slog gnister, når The Police spillede og indspillede. 0- ”Det var måske The Polices største succes – at de havde det så svært med hinanden, at deres spændinger udløste nogle fantastiske plader. Og det mest anspændte af dem var "Synchronicity", fordi det var det mest uafklarede. Det er en psykologisk rejse ned ikke bare i en enkelt persons bevidsthed – men også for at se, om der fandtes noget fælles kollektivt ubevidst, der kan holdes os sammen på et tidspunkt, hvor alt var splittet.” I podcasten fortælles historien om Gordon Sumners, Stewart Copeland og Andy Summers trio. Efter Summer havde erstattet den oprindelige guitarist, korsikaneren Henri Padovani. Musikerne havde baggrund i pomprock, psykedelisk rock, folk og jazz, men begyndte at spille new wave - på falske forudsætninger. "Med ”falske forudsætninger” menes, at gruppen, alders- og miljømæssigt intet har med punken at gøre. De bliver også derfor ugleset af de autentiske punkbands,” siger Thomas Ulrik Larsen i podcasten. ”Selvom der er knald på, selvom der er baglæns rytmer, er der også en litterat og en stor tænker inde i The Police,” siger han. I podcasten inviterer Thomas lytteren ind i The Polices øverum. Hvad var det, der skabte den evigt fornemmelse af kant og uro i deres musik. "Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste langsomt Police-nummer. Der er en konstant uro, rastløshed og hyppig dissonans i deres musik. Som i høj grad var motiveret i Stings kroniske flugt fra sin dysfunktionelle arbejderklassebaggrund." Hvad var gruppens vision. Hvem skrev musikken – hvor kom reggae-inspirationen fra. Hvad med Stings sang, der, som Thomas siger, især i begyndelsen lød som Mickey Mouse i et ondt lune. Hvordan opstod kommende klassikere som ”Roxanne”, ”Message in a Bottle”, ”So Lonely”, ”Can't Stand Losing You”? The Police var jaget vildt i den engelske musikpresse – og blandt musikere. ”Man skal ikke underkende at mange af de musikere, der har street credibility har fået deres instrumenter af mor og far. VI andre har måttet arbejde for føden, som Stewart Copeland har sagt. The Police havde en professionel selvsikkerhed,” siger Thomas Ulrik Larsen. Han går i dybden med "Synchronicity" og fortæller om inspirationen fra især den skoledannende psykolog C.G. Jungs teori om det kollektive ubevidste - og forfatteren Arther Koestler. "Synchronicity" er et album med mange, mange lag.

Niels Hausgaard, Lars Lilholt og 332 andre musikere har sendt åbent brev til generaldirektør Maria Rørbye Rønn, hvor de kritiserer DR for at negligere, at folke- og verdensmusikken er en vigtig del af den danske kulturarv med rødder tilbage til 1200-tallet. Musikerne vil have en særskilt radiokanal - Kulturen taler med en af dem Vært: Jesper Dein.

**Bragt i samarbejdet med Tømrerfirmaet JM og Albani** Månedens udgave af SFÅ Magasinet er klar, og der er masser af interessante ting på programmet. Værterne Simon Voetmann og Martin Davidsen sidder på forstanderkontoret på Faaborgegnens Efterskole og samler OB-historier fra nær og fjern gennem interessante samtaler med forskellige folk, der alle har et forhold til OB. Denne gang ringer vi til: *Musikerne Andreas Odbjerg og Christian Juncker, der udover at holde med OB har skrevet et par musiknumre sammen. *Fodboldkommentator og europamester Morten Bruun, der har skrevet bogen KAMPDAG, hvor han blandt andet dykker ned i OB's fortid og nutid. *OB-spiller Jørgen Skjelvik, der efter nogle år i Los Angeles snart har været i OB i to år. *Tidligere OB-målmand Oliver Christensen, der skiftede til Hertha BSC i Berlin tidligere på året. Støt Stemmer fra Ådalen på https://obstemmer.10er.app/

Bach på Låven, og her spilles det nærmest opp til dansefest. En prat med fiolinist og professor Terje Moe Hansen og komponist, jazzmusiker, ECM artist og trekkspiller Frode Haltli - begge utøvere og anerkjennelse på høyeste internasjonale nivå. Sammen med forfatter Erik Grønner starter de Tidsreise med Bach i Moss som første av seks konserter lørdag 4.september.

Musikerne har ikke haft det nemt under Coronaens hærgen. Et af deres vigtigste levebrød afhænger af, at man kan samles flere i et som regel aflukket rum, og det er sådan set kun sød musik for smitten - ikke så meget for musikernes pengepung. I denne specialudgave af Kraniebrud ser vi nærmere på blandt andet den aflyste festivalsommer, fællessang og hvordan musikerne har formået at markedsføre dem selv trods mange forhindringer. Medvirkende: Steen Kaargaard Nielsen, lektor i Musikvidenskab ved Aarhus Universitet, Marie Koldkjær Højlund, PhD i Audio Design, Adjunkt ved AU, Peter Vuust, forsker ved Center for Music in the Brain og Ketil Sejersen, musiker. Vært: Andrew Davidson.

Man behøver ikke et helt bigband for at skabe stor lyd og musik. Det ved de to pladeaktuelle musikere Emil de Wall og Gustaf Ljunggren alt om. Duoen guider Jens Folmer Jepsen igennem deres musikalske landskab i dette afsnit af "Småt op!"

Radio Jazz studievært Kay Seitzmayer fortæller om et show, der foregår i en gammel fabrik i London, hvor engelske og amerikanske bands samles til en stor, fed jamsession, også kaldet »The Last Great Jam of the 60's«. Jam'en varede i 2 dage, og show'et udkom første gang på videotape sidst i '70erne og igen i 2003 på DVD, hvor man både kan se og høre show'et. Musikerne er John Hiseman's Coloceum, Buddy Miles, MJQ, Buddy Guy, Roland Kirk, Stephen Stills, Eric Clapton og Jack Bruce. Et fantastisk show, hvor jazz, blues og rock bliver fusioneret for fuld drøn. Sendt i Radio Jazz i 2019 Der er mere jazz på www.radiojazz.dk

Kunstnere og medier ser ud til at få hjælp til at få fat i nogle af de mange annoncekroner, som de globale IT-platforme som Youtube og Facebook genererer. Altingets kulturredaktør forklarer hvordan her. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det er en sommer midt på åtti-tallet, det er skjærgårdsgospel, og det er den kristne popmusikkens glanstid. Vi kan ikke få nok. Og alle vil være med. Musikken er fantastisk, rytmisk, tight, melodiøs og vakker. Musikerne er de beste. Våre unge, indre strenger vibrerer umiddelbart når lyden dundrer gjennom høyttalerne og treffer oss midt i magen. Vi ler, synger og gråter sammen. Kari Mangrud Alvsvåg er prost i Sarpsborg prosti

Händel holdt tilsyneladende lidt igen med at offentliggøre, at han ville præsentere sit nye store, oratorie, Messias, mens han var i Dublin. Det skyldes uden tvivl, at han først ville være helt sikker på, at han nu også havde de rigtige musikere og sangere til uropførelsen. Musikerne kunne han nu være sikker på. Matthew Dubourg havde sørget for at samle byens bedste musikere til Händel. Solosangerne havde Händel nu også styr på. Men korsangerne? Det var langt mere kompliceret end Händel måske lige umiddelbart havde forestillet sig. Og det havde slet ikke noget at gøre med, at korsangerne, som vi tidligere har hørt, ofte var fulde og kom op at slås. Ind på scenen træder nu den store Hr. Jonathan Swift.www.handelmessiah.dk

I episode 2 taler Christina Holm Dahl med Mette Bugge Madsen og  Andreas Vetö, som er henholdsvis orkesterformand og direktør for Danmarks Underholdningsorkester.   Danmarks Underholdningsorkester er på en og samme tid 2 1/2 år gammelt og 75 år gammelt. Det opstod da Danmarks Radio nedlagde DRs Underholdningsorkester, et orkester som var kendt og elsket i hele Danmark. Musikerne lod sig dog ikke nedlægge og i dag drives Underholdningsorkesteret som et projektorkester på basis af en økonomi skabt af særligt tre store danske fonde, samarbejde med dansk erhvervsliv, egenindtjening samt fra 2017 en særbevilling på finansloven. Som noget helt nyt er orkesteret også indgået i et 4-årisgt samarbejde med Viborg Kommune. Hvordan det har været at gennemgå et så stort skift og hvordan orkesteret drives nu, kan du høre meget mere om her.       .......   Hvad er Den Klassiske Drøm - er det livet som fastansat musiker og underviser eller er der en anden drøm? Er det klassiske musikliv en given størrelse eller er der plads til nytænkning i den stærke tradition? Din vært Christina Holm Dahl, som selv er sanger og iværksætter i kulturlivet, undersøger en særlig del af det klassiske musikliv, nemlig de, som skaber deres eget - organisationer, festivaler eller ensembler. De er alle startet indenfor en ikke uoverskuelig fortid - nogle har 25 år på bagen, andre 2 år. Kriteriet er, at de bygger på en stærk kunstnerisk idé, tilbyder arbejde til musikere og er blevet en etableret spiller i det klassiske musikliv. Gennem en række samtaler med skabere og videreførere søger Christina Holm Dahl svar på hvorfor gør de det de gør, hvad der driver dem, og hvordan de helt konkret gør. Trods rygtet er den klassiske musik er nemlig slet ikke døden nær – den bor bare mange og uventede steder.   Alle samtaler finder sted 'ude i virkeligheden' - derfor kan der forekomme baggrundsstøj og andre forbigående forstyrrelser i lyden.    

Det Kongelige Kapel i guldalderen. Musikerne i guldalderens kongelige kapel er byens stolthed. Selv Mozarts enke mener, at orkestret spiller sin afdøde første mands musik bedre end orkestrene længere sydpå. Men det er hårdt arbejde at spille i kapellet - og hvis man ville have et job i orkestret, så gælder det om at blive elev af én, der spiller i orkestret i forvejen. Medvirkende: Troels Svendsen, Mogens Andresen og Lars Ulrik Mortensen. Tilrettelæggelse og produktion: Henrik Engelbrecht.