Vi taler de små ting op og ser det store i det små. Jens Folmer Jepsen finder petitnyhederne i nyhedsstrømmen og får øje på oversete detaljer i de større begivenheder.
Småt op! har i over 100 programmer ledt efter det store i det små - men nu lægger programmet sig i vinterhi på ubestemt tid. Dette fejres med en afslutningsfest, hvor en række af programmets tidligere gæster genbesøger programmet for at hjælpe os alle med at se det smukke og grandiøse i de små ting.
Småt op! har i over 100 programmer ledt efter det store i det små - men nu lægger programmet sig i vinterhi på ubestemt tid. Dette fejres med en afslutningsfest, hvor en række af programmets tidligere gæster genbesøger programmet for at hjælpe os alle med at se det smukke og grandiøse i de små ting.
Hvordan skaber vi de bedste betingelser for biodiversiteten i vores små haver? Det ved biolog og forfatter til bogen "Den uendelige have" Rasmus Ejernæs en masse om. Rasmus guider Jens Folmer Jepsen igennem livet i haven, mens kaospilot og formand for "Vild med Vilje" fortæller om, hvordan deres forening arbejder med at formidle den vilde natur.
Stemmen er vores vigtigste kommunikationsmiddel - men stemmen hænger også uløseligt sammen med vores identitet og psykiske velbefindende. Jens Folmer Jepsen bliver guidet igennem stemmens nuancerede verden af stemmetræneren Anne Hjort og psykoterapeuten Lars Bjørn-Hansen.
I tilværelsen kan vi opleve tab og svigt så store, at de får os til at miste troen på vores egen eksistens. Et sådan svigt har digter og professor i Tysk ved Aarhus Universitet Søren R. Fauth behandlet i sin seneste bog "Moloch: En fortælling om mit raseri". Småt op's Emil Dahl Mathiasen er taget til Fredericia for at cykle en tur sammen med den digtende professor - og for at tale om netop cykling, kunst og eksistensen.
Småt op-redaktionen introducerer en miniserie født ud af deres egen begrænsede viden om moderne politik: I en række programmer har vi inviteret nogle af landets skarpeste politiske hoveder i studiet for at gøre os alle klogere på området. I denne lektion fortæller Søren Christian Søndergaard Poulsen, senior rådgiver ved Inspari, om, hvilken indvirkning data har på den enkelte borger og vores politiske institutioner.
Små, afmålte doser af psykedeliske stoffer kan have en særlig indvirkning på mennesker - både som sygdomsbehandling og selvoptimering. Men mikrodosering er et stadig uudforsket felt ret forskningsmæssigt, og vi kan derfor ikke sige om effekterne er reelle eller ren placebo. Småt op's Emil Dahl Mathiasen dykker ned i mikrodoserings feltet guidet af antropolog og lektor ved Center For Rusmiddelforskning, Anne Margit Petersen, og forsker ved Rigshospitalet, Mikael Palner.
Ordet "nej" forbindes, for mange af os, ofte med noget negativt. Men kreativitetsforskeren Lene Tanggard mener, at det ikke nødvendigvis skal være sådan. I hendes nye bog forklarer hun, hvordan et "nej" og en afvisning faktisk kan bruges som en kreativ drivkraft. I dette afsnit af "Småt op!" udforsker Jens Folmer Jepsen "nej'ets" opbyggelige potentiale sammen med Lene Tanggaard.
Hvordan udvikler en lille skitse sig til at blive en stor bygning? Dette undersøger Jens Folmer Jepsen i denne omgang af "Småt op!", hvor han guides igennem arkitekturens processer af Klavs Hyttel, der er partner i C.F. Møller Architects.
"Småt op!"-holdet har endnu engang rykket teltpælene op og er denne gang rykket til Testrup Højskole syd for Aarhus. Her dykker Jens Folmer Jepsen ned i skrivningens kunst sammen med de to forfattere og skrivelærere Pernille Abd-El Dayem og Ingrid Nymo. Deres elev på skrivelinjen Lasse Madsen kigger også forbi højskolens lille bibliotek til en snak.
Ud af luften kan der opstå den smukkeste musik. Småt op's Emil Dahl Mathiasen har inviteret jazzmusikeren Kresten Osgood i studiet til en snak om improvisation indenfor og udenfor musikken.
Jens Folmer Jepsen har inviteret billedkunstneren Annette Nordentoft i studiet for at høre om hendes rejse som maler fra Thy over Ask til Århus.
Georgien er et land med en rig tradition og historie. Jens Folmer Jepsen dykker ned i Georgiens historie og gastronomi sammen med de to kokke fra Bardok; Mads Schriver og Martin Fryd. Folkemusikeren Helene Tungelund og georgieren Nino-Ana Samkharadze kigger også forbi restauranten til en snak.
Ord kan gøre afsindigt ondt - særligt når de kommer fra et sted præget af fordomme og forældede forståelser. Jens Folmer Jepsen sætter fokus på den sprogbrug, som fører til "hverdagsracisme" sammen med jouranlisten Suzanne Skærbæk, der er en del af bevægelsen "Talud", som arbejder for at nedbryde racisme.
Man behøver ikke et helt bigband for at skabe stor lyd og musik. Det ved de to pladeaktuelle musikere Emil de Wall og Gustaf Ljunggren alt om. Duoen guider Jens Folmer Jepsen igennem deres musikalske landskab i dette afsnit af "Småt op!"
Små toner, der spilles på de rigtige strenge kan skabe store sange. "Småt op!" dykker ned i guitarens klangfulde verden med hjælp fra guitarbyggeren Jakob Reitz og guitaristen Rune Kjeldsen.
Tapas er små anretninger, der indeholder store smage. Men hver enkelt lille bid fortæller også en masse historie om de egne, de kommer fra. Jens Folmer Jepsen dykker ned i tapasens smagfulde verden sammen med kokken Jimmy Holm fra tapasrestauranten CanBlau.
Hvorfor er lykken så lunefuld? Var der engang en dansk sanger, der spurgte. Én af dem, der har tænkt grundigt over, hvad lykken er for en størrelse, er sociologen Anders Petersen, der i dette afsnit af "Småt op!" gør Jens Folmer Jepsen klogere på lykkens rolle i samfundet.
De almene boligområder er født ud af klare idealer, men i praksis har idealerne haft svært ved at udfolde sig. Forståelsen af boligområderne er ofte forbundet med fordomme - disse forsøger Jens Folmer Jepsen at nedbryde i dette afsnit af "Småt op!" sammen med antropologen Jonas Strandholdt Bach, der har lavet et PhD.-projekt i Gellerup, og Aysha Amin, der er kurator og kulturentreprenør i Gellerup.
P-pillen har historisk spillet en vigtig rolle i kvindefrigørelsen, men det er også en pille, der har en væsentlig hormonel indvirkning på de kvinder, som tager dem. Jens Folmer Jepsen dykker ned i p-pillens kulturhistorie og medicinske konsekvenser sammen med formidlingsinspektør på Kvindemuseet; Anna Svenning og lektor hos Institut for Klinisk Medicin; Michael Winterdahl.
En rigtig jagt kræver at blive spillet igang af en fanfare - i hvert fald hvis man spørger Bruno Dormann Frandsen, der er stifter af Aros Jagthornskole. Jens Folmer Jepsen får en introduktion til teknikkerne og traditionerne bag det gode jagthorn.
Alkohol kan skabe liv og glade dage, men ofte betaler vi prisen dagen efter i form af hovedpine, opkast og mangel på energi. Jens Folmer Jepsen undersøger, hvad tømmermænd er for en størrelse sammen med Morten Hesse, der er lektor ved Center For Rusmiddelsforskning og Sara Meyer, journalist på Radio4.
Fuglefløjt er noget af det smukkeste, der findes - og fløjtet fortæller altid en historie om den fugl, der synger. Jens Folmer Jepsen har inviteret ornitologen Jens Ejler Mikkelsen i studiet til en snak om fuglen; Rødrygget Tornskade, som han er med til at kortlægge i Mols Bjerge.
Hvad findes der egentlig under havets overflade? Ikke meget, hvis de store industrifiskere bliver ved med at trawle havbunden. Jens Folmer Jepsen har inviteret bierhvervsfisker René Christensen og kok fra Restaurant Hærværk Rune Lund Sørensen i studiet til en snak om bæredygtigt fiskeri.
En helt perfekt helflugter kan indprente sig i hukommelsen for evigt. Det er noget af den magi, fodbold - og sport - besidder. Men fodbolden kan også forstås som kommercialisering, korruption og globalisering. Jens Folmer Jepsen dykker ned i fodboldens magiske verden sammen med sportsjournalisten Asker Hedegaard Boye.
Hvordan inddrager man lyden af et sted i en komposition? Og hvornår er noget musik og ikke bare lyd? Dette og meget andet undersøger Jens Folmer Jepsen i samarbejde med musikerne Anna Jalving og Frederik Sakham, der også fortæller om deres arbejde med musikforeningen Aarhus Unge Tonekunstnere.
Den moderne videnskab og teknologi har en stor magt over fødevareproduktionen. Jens Folmer Jepsen dykker ned i afkrogene af dette komplekse felt, med kyndig hjælp fra miljørådgiver Jesper Saxgreen og biolog Klaus Sall, der begge har stor erfaring med at undersøge, hvordan den modificerede fødevareproduktion særligt har alvorlige konsekvenser i verdens u-lande.
Vin er ikke bare vin. Det kan være rødt, hvidt, boblende, orange osv. Men det kan også være mere eller mindre manipuleret. "Småt op!" har besøg af vinimportøren Emil Olander, der udelukkende arbejder med vine, som er skabt med mest muligt respekt for naturen, til en snak om myter og sandheder om naturvin.
Småt op!-redaktionen er endnu engang rykket ud af deres vante rammer og befinder sig denne gang på Station K i Langå; et kulturelt knudepunkt i det Kronjyske. Her bliver Jens Folmer Jepsen kyndigt guidet igennem glæderne ved at få en laks på krogen af Lars Kielsgaard, der er tidligere formand for Langå Sportsfiskerforening.
I denne anden del af historien om Niels Fredborgs gloværdige karriere, fortæller den tidligere banecykelrytter blandt andet om, hvordan han oplevede terrorhandlingen under OL i München 1972, ligesom vi hører, hvad der skete i Fredborgs liv efter han endegyldigt parkerede cyklen i garagen.
Skal vi som moderne mennesker tøjle og kontrollere vores vrede? Eller kan det indimellem være gavnligt at give sig hen til vreden? Dette undersøger Jens Folmer Jepsen, når han taler med den norske forfatter til bogen "Raseri" Monica Isakstuen og professor i psykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen.
Som den eneste danske atlet hjemtog Niels Fredborg en medalje af det ædleste metal, da han sejrede i 1000 m. på bane ved OL i München 1972. Småt op! har sat Fredborg i stævne der, hvor det hele startede - Aarhus Cyklebane - for at høre om hans enestående karriere som banerytter.
Hvordan definerer man egentlig musik? Og hvordan adskiller musik sig fra "almindelige" lyde - hvis der overhovedet er en forskel? Det ved lektor i Musikvidenskab ved Aarhus Universitet Steen Kaargaard Nielsen en masse om, hvilket han gør os klogere på i dette afsnit af "Småt op!"
At give en drikkedunk, et hjul eller læ for vinden kan synes som en lille handling - men uden denne hjælp vinder stjernene aldrig cykelløb. Den professionelle cykelrytter Christopher Juul-Jensen fortæller i dette afsnit af "Småt op!" om hjælperytterens funktion og den evigt levende drøm om selv at vinde cykelløb.
På banen blev han kaldt "Angelface", og i perioden fra 1979 til 1989 spillede han over 400 førsteholdskampe for hjerteklubben AGF. I dette afsnit af "Småt op!" fortæller Bent Wachmann om sine to små mål, de store sejre og den professionelle fodbolds udvikling.
Småt op-redaktionen introducerer en miniserie født ud af egen begrænsede viden om moderne politik: I en række programmer har vi inviteret nogle af landets skarpeste politiske hoveder i studiet for at gøre os alle klogere på området. I denne lektion fortæller professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith om, hvordan politiske beslutninger påvirker nationaløkonomien.
Småt op-redaktionen introducerer en miniserie født ud af egen begrænsede viden om moderne politik: I en række programmer har vi inviteret nogle af landets skarpeste politiske hoveder i studiet for at gøre os alle klogere på området. I denne lektion fortæller professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet Mikkel Thorup om arbejdets rolle i et politisk og samfundsmæssigt perspektiv.
Hvad driver atleter til at indtage præstationsfremmende medikamenter? Og kan vi egentlig afkræve, at atleterne skal være rollemodeller for os andre? Disse spørgsmål søger Jens Folmer Jepsen svar på hos én af landets førende dopingeksperter; Ask Vest Christiansen, der er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, i dette afsnit af "Småt op!"
Kan man udtrykke følelser igennem bronze? JA! - lyder det rungende fra skulptøren Liné Thordason, der i dette afsnit af "Småt op!" taler med Jens Folmer Jepsen om sine bronzeskulpturer.
Sommerferieplanerne er uoverskuelige som aldrig før, og kontrollen er taget ud af vores egne hænder. Frygt ej! siger Jens Ole Aaris, tidligere direktør i Ruby Rejser, der i dette afsnit af "Småt op!" anbefaler Jens Folmer Jepsen - og alle andre danskere - at svinge benet over jernhesten for at spendere sommeren i det dejlige Danmark.
Hvad kan kunsten bidrage med i en krisetid? Mening, fællesskab og et reflektionsrum er blot nogle af de ting, som Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, og Hanne G, tekstilkunstner, vil fremhæve. I dette afsnit af "Småt op!" fortæller de om deres kunstprojekt "Lighthope", der bliver skabt under Corona-krisen.
Hvad kan vi bruge et 17-minutter langt nummer fra et 60'er ikon til? Det svarer de to Bob Dylan-elskere; Anne Marie Mai, professor ved SDU, og Bodil Skovgaard Nielsen, kulturjournalist hos Information, på i denne omgang af "Småt op!"
Jens Folmer Jepsen taler med kokkene Lars Kyllesbech, Restaurant Mefisto, og René Mammen, Restaurant Substans, om de små ligheder og forskelle, der er mellem forskellige generationer af kokke.
Småt op-redaktionen introducerer en miniserie født ud af egen begrænsede viden om moderne politik: I en række programmer har vi inviteret nogle af landets skarpeste politiske hoveder i studiet for at gøre os alle klogere på området. I denne lektion fortæller professor emeritus i Retorik ved Københavns Universitet Christian Kock om politikernes strategiske kommunikation, og hvad denne betyder for demokratiet og vælgerne.
Kan man både jagte et cykelfelt i hælene og slynge pizzaer op i luften? Det kan fotograf og kok Jakob Kristian Sørensen, som i dette afsnit af Småt op! taler med Jens Folmer Jepsen om et liv drevet af passion.
En udskydelse på et enkelt år lyder måske ikke af så meget, men for atleter kan det have afgørende betydning. Jens Folmer Jepsen taler med løber Maja Alm og atletiklandstræner Mikkel Larsen om, hvilke konsekvenser Corona-udskydelsen af OL i Tokyo har for deres hverdag.
Hvad sker der med os mennesker, når vi ingenting laver? Det ved antropolgen Martin Demant Frederiksen en masse om, da han har lavet feltarbejde blandt en gruppe georgiske nihilister som en del af sin forskning i fænomenet "ingenting". Jens Folmer Jepsen taler i Småt op! med ingentingsantropologen om alt og intet.
Den aarhusianske musiker Niklas Runges debutalbum udkom to dage efter, COVID-19 pandemien ramte Danmark. Jens Folmer Jepsen taler med den unge singer/songwriter om at være musiker i en krisetid og om at finde sin egen musikalske stemme.
Hvordan kommunikerer man undervejs i en kamp med en atlet, der har pulsen oppe og nerverne uden på tøjet? Det fortæller Danmarks badmintonlandstræner Kenneth Jonassen os om i denne udgave af "Småt op!", hvor han også snakker med Jens Folmer Jepsen om rejsen fra at være en god badmintonspiller til at være én af verdens bedste trænere.
Småt op-redaktionen introducerer en miniserie født ud af egen begrænsede viden om moderne politik: I en række programmer har vi inviteret nogle af landets skarpeste politiske hoveder i studiet for at gøre os alle klogere på området. I denne lektion har vi igen besøg af samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen, der fortæller om ekspertrollen i moderne politik - samt politikerne og borgernes forhold til sandhed og fakta.
Beton er et byggemateriale, der kan skabe fantastiske bygninger - men materialet kan også blive et symbol for eksempelvis sociale problemer og ulighed. Jens Folmer Jepsen har inviteteret Lars Juel Thiis, arkitekt og indehaver af CUBO, og Keld Laursen, direktør for Brabrand Boligforening, i studiet til en snak om den beton, der udgør Gellerupparken i Århus Vest.