POPULARITY
I dette afsnit taler jeg med Ulla Dyrløv, psykolog med speciale i klinisk børnepsykologi, om hvad børn har brug for. Vi kommer vidt omkring, fra vigtigheden af at have tillid til, at vores børn selv kan over til, at forældre ikke skal have dårlig samvittighed, hvis de mest af alt har lyst til at læse avisen, når børnene er blevet hentet. Men centralt i dagens afsnit står vigtigheden af at føle sig som en nødvendig brik i familiens arbejdsfællesskab. For hvilke konsekvenser har det for børn, at de ikke længere er nødvendige for at få familiens maskineri til at køre rundt, sådan som de var engang? Det giver vi i dagens afsnit nogle bud på ligesom Ulla vil pege på nogle veje til at inkludere børnene i familiens fællesskab.Det er vigtigt for os at Familiepsykologi kan nå ud til så mange som muligt. Derfor er det gratis tilgængeligt for alle. Er du glad for vores podcast og har du mulighed for at give et lille bidrag tager vi med glæde i mod dette. Det hjælper os til fortsat at kunne afsætte tid til og udvikle podcasten!Kode til MobilePay box: 6567FH
Forældreskabet holder sommerferie. Vi synes, at det er både godt og vigtigt at trække stikket. Helt og fuldstændigt. Så det vil vi gøre – og ønske jer en rigtig god sommerferie.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Jeg har længe ment, at vi har udviklet et samfund uegnet for børn. Vores børn og unges mentale trivsel er helt ad fløjten til, og det er vores ansvar at gøre noget ved det! Vi skal lade vores børn hvile på laurbærrerne. Være utjekkede og glemme idrætstøjet. Vi skal lade dem kede sig, så deres kreativitet kan få lov at opstå. Vi skal spille brætspil, bygger huler i sofaen og skraldgrine sammen. Vi skal lære dem, at det er okay ikke altid at gøre sit bedste. Det er alt for hårdt altid at skulle gøre sit bedste! Og en ting er sikkert: Hvis ikke vi lærer vores børn, at det er okay ikke altid at gøre sit bedste, er der ingen andre der lærer dem det. Derfor taler jeg i denne podcast om alt det, jeg møder i mit arbejdsliv anno 2022 og om hvordan vi som forældre og fagpersoner kan hjælpe vores børn til at blive selvstændige, unge mennesker med tillid til dem selv og deres omverden. For vi har udviklet et samfund, hvor de ikke alene vurderes fagligt, men også på deres person, deres værdier og hvordan de fungerer socialt. Og det er vores ansvar at gøre noget ved det – eller i det mindste at styre vores børn sikkert igennem det! Podcasten er bragt af Viavolo.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I denne uge holder Forældreskabet påskeferie – men vi vender stærkt tilbage mandag den 18. april med en helt ny sæson!See omnystudio.com/listener for privacy information.
'Ramt af teenagelivet' er en podcast til forældre, som ønsker at hjælpe deres barn gennem en tid, hvor livet byder på mange tvivlsomme tilbud og svære valg. I dette afsnit sætter vi fokus på teenagere og deres alkoholvaner sammen med Robert på 45 år og hans datter Olivia på 17 år. De taler åbent og ærligt om, hvordan de håndterer alkohol derhjemme, hvad der fungerer godt, og hvilke konflikter de har mødt. Børne- og ungdomspsykolog Ulla Dyrløv og misbrugskonsulent Torben Vangsted giver gode råd.
Podcasten er produceret af Politikens forlag og udgivet i samarbejde med femina.Hvis man spørger familiepsykologen Ulla Dyrløv, så er det i udgangspunktet forældres ansvar, hvis de vil bevare en god relation til deres børn. Ulla Dyrløv, som blandt andet har medvirket i "Aldrig for sent" kommer i dette første afsnit med nogle konkrete råd til, hvad man som forældre kan gøre for at undgå, at konflikt bliver til brud.
I øjeblikket kører Den Store Juniorbagedyst over skærmene - tidligere har der været mange andre programmer, hvor børn ned til 8 år konkurrerer om at være den bedste indenfor sang, dans, bagning og lignende. På den ene side er det en god oplevelse og lavet på børnenes præmisser, på den anden side kan det skabe unødig konkurrence og dårligt selvværd. Så skal børn ned til 8 år konkurrere på TV? Medvirkende: John Halse, børnepsykolog samt Ulla Dyrløv, psykolog - tilknyttet flere af de her TV-programmer med børn.
Forældre behøver ikke være på de sociale medier for at forstå dem. Det helt store problem handler om tid og nærvær,” Ulla Dyrløv. Det er vigtigt at blive ved med at vise interesse for børnenes liv og dagligdag, hvis man også håber at blive deres guide og fortrolige støtte i det digitale liv. For selv om udfordringen måske skyldes teknologi, så skal løsningen sjældent findes i teknologien: ”Vi skal ikke kyle en tablet efter et barn, som endnu ikke kan finde ud af at gå over vejen,” siger Eva Fog, der er digital pædagog og stifter af Digipippi. Hun har oplevet, at helt fremmede børn søger hjælp hos hende, når de for eksempel er udsat for seksuelle krænkelser på nettet, fordi børnene ikke har tiltro til, at de møder forståelse hos deres forældre.Både Eva Fog og børnepsykolog Ulla Dyrløv er med i denne live-udsendelse fra Københavns Professionshøjskole, hvor vi også hører børnenes perspektiv via Catharina og Thea fra UNICEF's Nationale Rettighedsråd. For måske er børnene slet ikke interesserede i de voksnes interesse og hjælp?
Din mor er en af de mest afgørende personer i dit liv. Og hvis du selv bliver mor, overtager du ansvaret for et andet menneske. Det siges at være den største glæde at blive forældre, men det kan også være et pres af forventninger, fysisk og psykisk forandring og så indgår du pludseligt i en lang biologisk historie. I dag handler det om, hvad en mor er i 2020. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Gæster: Ulla Dyrløv, psykolog. Laura Vilsgaard, direktør og stifter af Jegermor. Stine Pilgaard, forfatter.
Hvor nemt er det at gå fra at være to om børnene til at være én? Og hvordan er det som single at få et barn, når man ikke har en partner men stadig drømmen om at blive forælder? ”Du er ikke alene” tager de svære, men nødvendige snakke i denne udgave. Medvirkende: Mikkel Braginsky. Naomi Hagelberg. Dennis Knudsen. Thomas Findval Sølvskov. Christine Bylod Jessen. Ulla Dyrløv.
Hvor nemt er det at gå fra at være to om børnene til at være én? Og hvordan er det som single at få et barn, når man ikke har en partner men stadig drømmen om at blive forælder? ”Du er ikke alene” tager de svære, men nødvendige snakke i denne udgave. Medvirkende: Mikkel Braginsky. Naomi Hagelberg. Dennis Knudsen. Thomas Findval Sølvskov. Christine Bylod Jessen. Ulla Dyrløv.
"Hvis vi ikke får en ordentlig karakter, kan vi måske ikke komme ind på gymnasiet, og hvis vi ikke gør det, kan vi måske ikke blive en god mor, fordi vi ikke tjener nok penge – og så ender man måske som hjemløs…” Vilma, 6. klasse. I dagens episode inviterer eleverne Thea og Vilma fra hhv. Husum Skole og Langelinieskolen psykolog Ulla Dyrløv indenfor til en snak om stress. Sammen sætter de fokus på, at de mange krav, test og læringsmål i skolen, gør eleverne stressede. Der bliver tænkt meget på fremtiden, hvilket gør det svært for de unge at være i nuet, da de føler sig evigt evalueret. Både eleverne og Ulla har en række gode råd til de voksne, hvor bl.a. Ulla påpeger, at det er vigtigt at berolige børnene og huske humoren i hverdagen. Det skal være sjovt at gå i skole.
I denne udgave af Skærmtid tager jeg udgangspunkt i en oplevelse, jeg havde på en café, hvor en mor parkerede sin to-årige datter foran iPaden, og derefter udelukkende koncentrerede sig om sin veninde. Jeg synes, det var ærgerligt at se den lille pige parkeret i en boble, og jeg kunne mærke, jeg blev en smule forarget. Den oplevelse debatterer jeg med to forældre og psykolog, Ulla Dyrløv.
Tidligere på måneden skrev Justin Bieber på sin instagram et langt opslag, hvor han fortalte om de negative sider af at have været en barnestjerne. I den forbindelse var Daniel Sørensen, der som barn var kendt som Danny Kool, været ude i Berlingske og give Justin Bieber ret. Hvordan håndterer man at blive kendt som bare 13-årig? Og hvordan påvirker det børn at leve et dobbeltliv mellem stjernen og barnet selv? Søren taler med Daniel Sørensen, der også er kendt som Danny Kool og har i forbindelse med interviewet talt med Ulla Dyrløv, der er børnepsykologi og været rådgiver for bl.a. deltagere i Voice Junior og X-faktor.
Dagens gæst er psykolog Ulla Dyrløv, som har skrevet bogen "Få styr på dit barns digitale verden" Hvordan påvirker de sociale medier og gaming os og vores familier rent psykologisk? Hvad er det for nogen faresignaler vi kan være opmærksomme på i forbindelse med skærmbrug? Og hvordan kan vi bruge skærmen positivt. Det vender vi i dagens podcast, og også vender hvordan vi kan snakke om den porno børnene potentielt møder online.
Danske børn og unge lever mere og mere af deres liv i en digital verden med computerspil, instagram, Netflix og snapchat, men hvis man som forældre er bekymrede eller usikre over den digitale verden. Hvordan skal man så håndtere det? Det taler Emma Sejdenfaden med psykolog og forfatter Ulla Dyrløv om, som er aktuel med en ny bog, der hedder 'Få styr på dit barns digitale verden'.
Siden mennesket har kunnet kommunikere verbalt, har vi misforstået hinanden. Bedre er det ikke blevet efter vi i stor stil kommunikerer på skrift. Men hvad skyldes de skriftlige misforståelser? Hvordan misforstår de forskellige generationer hinanden? Hvad skal man være ekstra påpasselig med, når man kommunikerer skriftligt, og hvordan sørger vi for, at minimere risikoen for misforståelser på forhånd? Lyt med i dagens udgave af Kejser, hvor blandt andre en retoriker og en familiepsykolog hjælper os til en bedre kommunikation ved tastaturet eller på sms. Medvirkende: Marie-Louise Thorsen, cand. mag i retorik og retorisk konsulent. Ulla Dyrløv, familiepsykolog. Rosa Bundgaard-Laursen, 15 år og 8.-klasseselev. Vært: Anne Kejser.
De fleste mødre ønsker sig et godt og nært forhold til deres døtre. Også i voksenlivet. Men hvordan opnår man det? Anne Kejser har besøg af forfatter Maise Njor, der har et misundelsesværdigt, nærmest venindeagtigt, tæt forhold til sin voksne datter. Men kan det blive for tæt? Kejser forsøger at finde balancen i det gode forhold mellem mor og datter. Medvirkende: Maise Njor, forfatter, journalist og mor til 3 piger. Ulla Dyrløv, psykolog og forfatter. Vært: Anne Kejser.
Tonen blandt unge på de digitale medier kan være hård og ubarmhjertig. Der er flere eksempler på, hvordan sex-videoer og andre videoer og billeder med stødende indhold deles flittigt, måske uden de unge tænker nærmere over det. Senest har medierne haft fokus på en sag, hvor over 1000 unge delte en sexvideo af to 15-årige. Men hvordan kan man som forældre lære sine børn og unge, hvordan man opfører sig på de digitale medier, og hvor meget ved forældrene overhovedet om, hvad der sker på børnenes digitale platforme? Kejser stiller i dag skarpt på digital dannelse. Medvirkende: Jens Hartmann, far til Gabriella. Noah Lasmar Sørensen, bruger af digitale medier. Katrine K. Pedersen, ekspert i medieudvikling. Ulla Dyrløv, psykolog. Vært: Anne Kejser.
Søskende er en gave, siger man - men det er ikke altid, de bliver ved med at være det. Hvad betyder søskende, og hvordan kan forældre støtte op om, at deres børn får en livslang nær relation? Det vil Anne Kejser undersøge i selskab med et nært søskendepar, en psykolog der ofte møder mennesker med knas i søskenderelationen og en antropolog, der har undersøgt børns opfattelse af deres søskende. Medvirkende: Karen og Johanne Lerbech, søstre; Ulla Dyrløv, psykolog; Ida Wentzel Winther, antropolog. Vært: Anne Kejser.
Hjemme hos familien Bresson er opdragelsemetoden inspireret af erhvervslivet. Det betyder bl.a., at familien hver uge holder et strategimøde for at sikre, at spilleregler, værdier og personlige mål efterleves. Det betyder også, at alle tager ansvar og hjælper til for at få løst de forskellige opgaver - f.eks. har familiens fem børn smurt deres egen madpakke, siden de begyndte i 0. klasse. Er virksomhedsmetoden noget for din familie? Eller synes du, at børn og unge skal have frihed til kun at passe deres skole og fritidsinteresser. Lyt med i Kejser! Medvirkende: Bo Bresson, far til fem. Ulla Dyrløv, familiepsykolog. Vært: Anne Kejser.