POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen ser sammen med deres gæster nærmere på disse store personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fort…
Få personer har været lige så kvalificerede som Herbert Hoover til at besidde præsidentembedet. Men få mennesker har fået tildelt så svære omstændigheder til at lykkes i, som USAs præsident nummer 31. Efter at have oplevet succes hele sit liv, som krigshelt under 1. verdenskrig i Belgien, hvor han arrangerede nødhjælp til den belgiske befolkning, siden som handelsminister under Harding og Coolidge, og valget til præsident i 1928 var der store forventninger til Hoover. Da det store børskrak ramte USA i oktober 1929 reagerede han dog for langsomt.Hoover er efterfølgende blevet stærkt kritiseret for at forsøge at lade markedet regulere sig selv, og taber da også valget i 1932 til Franklin D. Roosevelt, som ender med at få vendt økonomien. Vi kigger nærmere på kritikken og Herbert Hoovers eftermæle. I studiet er Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fra Kongressen.com og Niels Bjerre Poulsen, lektor ved center for amerikanske studier på SDU og forfatter til adskillige bøger om amerikansk politik og historie.
Den 2. august 1923 dør præsident Warren G. Harding under en rejse i San Francisco, og så bliver det hans vicepræsident Calvin 'Silent Cal' Coolidge, som bliver svoret ind i præsidentembedet. Hvis Hardings præsidentskab var skandaleombrust, fremturende og udadvendt - ja så var Coolidges det modsatte. Coolidge var nemlig en mand af få ord, der efter sigende kunne gå hele middagsselskaber igennem uden at ytre et eneste. til trods for det, så var han en mand, der var glad for taler, og var således den første præsident til at gøre flittigt brug af radiomediet.Hans embedsperiode er præget af forbudstiden i de buldrende 20'ere med en økonomi, der stormede fremad. Derfor blev han også kanoniseret af en del Reagan republikanere i 1980'erne, hvor Coolidges omdømme blev omskrevet.I studiet er Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fra Kongressen.com og indenrigsanalytiker fra samme medie Mads Høeg-Mikkelsen.
I 1920 blev Warren G. Harding valgt ind i det hvide hus. Små tre år senere døde han på embedsrejse i Californien. Som præsident oplevede han stor popularitet i befolkningen, men efter hans død væltede skandalerne frem. Korruption, bestikkelse, nepotisme og ikke mindst utroskab. Der var ikke den skandale der ikke ville frem. Mest berømmet af disse er Hardings utallige udenomsaffærer, heriblandt med en af sine bedste venners kone Carrie Fulton Phillips, med hvem Harding havde nogle temmelig heftige brevudvekslinger.I studiet er Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fra Kongressen.com og indenrigsanalytiker fra samme medie Mads Høeg-Mikkelsen.
William Taft var med en BMI på 47,5 en rigtig stor mand med en sådan størrelse, at det affødte deciderede legender om ham. Taft var blevet håndplukket af sin forgænger, den sprudlende Theodore Roosevelt, til at overtage præsidentembedet, mens TR tog på storvildtsjagt rundt omkring i verden. Taft var ellers ikke en mand, der havde udset sig det hvide hus, han var blevet lovet en plads i højesteretten af førnævnte Roosevelt's forgænger William McKinley.Højesteretten skulle han dog sidenhen komme til at sidde i, hvor han sidenhen har svoret andre præsidenter ind i embedet. Men det var altså ikke før Taft havde afsonet en enkelt periode som præsident. En periode der mest gjorde sig bemærket ved sin mangel på begivenheder.I studiet er Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fra Kongressen.com og Rasmus Dahlberg, historiker og forfatter, blandt andet til en bog om de amerikanske præsidenter
Den 18. præsident for de forenede stater, Ulysses S. Grant, er en markant skikkelse i amerikansk historie. Det skyldes dog ikke hans tid i præsidentembedet, men hans rolle under den amerikanske borgerkrig som øverstbefalende general for Nordstatshæren. Tiden som præsident skulle vise sig mere vanskelig for en mand, der var mere vant til at udvise taktisk snilde end politisk tæft. Derfor blev hans tid som præsident meget mindre bemærkelsesværdige end hans gloværdige militærkarriere.I studiet er Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fra Kongressen.com og udenrigsanalytiker ved samme medie Philip Christian Ulrich.
Efter mordet på Abraham Lincoln i 1865 blev hans vicepræsident Andrew Johnson svoret ind som USAs 17. præsident. Johnson stod med en stor opgave foran sig efter den amerikanske borgerkrig havde ødelagt store dele af landet, og spørgsmålet om den befriede sorte befolknings status hang i luften. Johnson skulle igennem sine år som præsident blive den første af slagsen til at blive sat for en rigsretssag. Hvordan alt det gik for sig kan du høre i afsnittet.I studiet er Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fra Kongressen.com og udenrigsanalytiker ved samme medie Philip Christian Ulrich.
James Madison, den 4. præsident i rækken, er nok mere berømmet for sine gerninger inden sin tid i præsidentembedet end sine meritter under. Madison er nemlig den person der har sat det største aftryk på den amerikanske forfatning (det der svarer til den danske grundlov), der lagde rammerne for hvordan demokratiet skulle tage sig ud i den nyetablerede union. Madisons tid som præsident var mindre sagnomspundet. Han var fortaler for en mindre magtfuld præsident, fortaler for en stærk stat, og måtte i sin tid lede unionen igennem endnu en krig med englænderne - og så var han den mindste præsident nogensinde på 1,63 meter.
I dette afsnit a podcastserien 'POTUS' skal det handle om af de mest interessante til at bestride præsidentembedet, nemlig Thomas Jefferson. Jefferson var en foretagsom herre, der før sin tid som præsident var ambassadør i Frankrig og vigtigst af alt var han forfatter af uafhængighedserklæringen i 1776, der er et af de grundlæggende dokumenter for USAs tilblivelse. Jefferson var dog også slaveejer og fik sågar flere børn med en af sine slaver, der var halvsøster til sin afdøde kone. Dette faktum sætter Jeffersons eftermæle i et noget andet lys end det kunne have været.I studiet er Jørn Brøndal, professor i amerikanske studier ved SDU.
Tomrummet efter USAs første præsident George Washington var enormt. Måske var hans efterfølger John Adams simpelthen for fysisk klejn til at udfylde det tomrum. I hvert fald blev Adams ikke genvalgt, da hans første periode som præsident var overstået. Til gengæld er han ikke en mand helt uden betydning. Han holdt USA ude af en lurende væbnet konflikt med Frankrig og så forfattede han nogle ekstremt kærlige breve til sin hustru, som i sig selv er læseværdige.
Vi starter denne 4. juli op med en ny omgang af vores podcastserie 'POTUS', der går i dybden med nogle af de mest bemærkelsesværdige præsidenter i USA gennem i historien. Til at starte med fokuserer vi på 'the founding fathers', og så tager vi nogle særligt udvalgte nedslag herefter.Der er jo kun ét helt naturligt sted at starte denne sæson, og det er selvfølgelig med George Washington. Manden der var med til at grundlægge nationen, og som bestred præsidentembedet som den allerførste af slagsen. Washington er en sagnomspunden herre, men langt hen af vejen, så lever manden også op til myten.
I ottende episode af sæson to ser 'POTUS' nærmere på præsident nummer 44 i rækken, nemlig Barack Hussein Obama. Til dette har Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen inviteret tidligere klimaminister, udenrigsminister og nu formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og folketingsmedlem for Radikale Venstre, Martin Lidegaard i studiet. Sammen gennemgår de Barack Obamas præsidentembede og eftermæle.
I syvende episode af sæson to ser ‘POTUS’ nærmere på præsident nummer 43 i rækken. Præsidenten der gik under kodenavnet Sundance hos Secret Service – George Walker Bush var hans borgerlige navn.
I sjette episode af sæson to ser 'POTUS' nærmere på USA's præsident nummer 42, Bill Clinton. En mand som ikke kun havde udfordringer i præsidentembedet, men også på hjemmefronten (mere end én gang).
I femte episode af sæson to ser 'POTUS' nærmere på den 41. præsident i amerikansk historie. Murens fald, Tysklands genforening, Sovjetunions sammenbrud - alt dette skete under hans fire år i embede. George H. W. Bush.
I fjerde afsnit af sæson to ser 'POTUS' nærmere på den 40. præsident i amerikansk historie. Manden der startede ud som baseball-kommentator og en 7-årig kontrakt hos Warner Brothers, men endte ud i at forhandle atomar nedrustning med Gorbatjov og levere onelinere som: "Tear down this wall". Ronald Reagan.
I tredje episode af sæson to ser 'POTUS' nærmere på den 39. præsident, Jimmy Carter, hvis tid var præget af de mange kriser og store opgaver, der lå udenfor landets grænser.
I anden episode af sæson to ser 'POTUS' nærmere på USA's præsident nummer 38, Gerald Ford. Den eneste mand, der faktisk aldrig blev valgt til det.
I første episode af sæson to ser 'POTUS' nærmere på den 37. præsident. En mand, hvis navn går hånd i hånd med Watergate skandalen - Richard Milhous Nixon.
I dette bonusafsnit af 'POTUS' har Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen inviteret nyhedsvært Poul Erik Skammelsen og redaktør Peter Christensen i studiet til at tale om den politiske proces, som for tiden høster rigtig meget opmærksomhed i internationale medier - nemlig den som i yderste konsekvens kan fjerne en siddende præsident i USA. Impeachment eller det der på dansk hedder en rigsretssag. Sammen taler de om hvad en impeachment er, hvilke tidligere præsidenter der er blevet "impeached" og ikke mindst Doland Trumps impeachment.
I ottende episode af 'POTUS' har Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner inviteret Jørn Brøndal i studiet. Jørn er professor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet og forfatter til den roste bog 'Det Sorte USA' om sortes barske historie i USA og samtidig bidragsyder til bøgerne 'JFK 100' og 'Obama. Håbets Præsident'. Her er Jørn med for at fortælle om en præsident, som i sin tid blev upopulær på en krig i Vietnam, som han ikke kunne vinde og delte vandene i borgerrettighedskampen, hvor han var præsidenten, der cementerede sortes rettigheder og sikrede en masse velfærdsydelser, som også eksisterer den dag i dag.
I syvende episode af ‘POTUS' taler Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner og JFK's liv og virke. Anders er forfatter til foreløbig fire bøger om JFK og hans familie, ‘Kennedy Brødrene', ‘Kennedys Største Taler', ‘JFK 100' og ‘Modet til Visioner', der handler om Bobby Kennedy. I udsendelsen maler Lars og Anders et mere nuanceret billede af en mand, som ofte bliver fremstillet i et rosenrødt skær og sidestilles med de allervigtigste amerikanske præsidenter.
I sjette episode af ‘POTUS' har Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner besøg af Mikkel Vedby Rasmussen, der er dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og en af landets fremmeste forskere i forsvarspolitik, Den Kolde Krig og ikke mindst internationale forsvarsforhold. Sammen taler de om manden, der gik fra slagmarken til Det Hvide Hus og blev USA’s 37. præsident, nemlig Dwight David Eisenhower.
I denne episode af ‘POTUS' taler Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner med Mikkel Soelberg Christensen, der underviser i strategisk kommunikation på Butler University i Indianapolis og har tidligere skrevet kapitler i bøgerne ‘Præsidentportrætter om Truman', ‘Glimt af et præsidentvalg' og ‘JFK 100'. De taler om den eneste præsident, den gode stat Missouri nogensinde har haft – det er naturligvis Harry S. Truman, som i sin embedsperiode nåede at smide to A-bomber over Japan og hermed den definitive ende på 2. verdenskrig
I fjerde episode af ‘POTUS' har Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner besøg af Niels Bjerre Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske studier ved Syddansk Universitet og forfatter til adskillige bøger om USA og amerikansk politik. Sammen taler de om Franklin Delano Roosevelts liv og virke. En mand, hvis politiske karriere blev præget af 2. verdenskrig, sygdommen polio og de omfattende reformer bedre kendt som ‘New Deal', som fik USA ud af en voldsom depression.
I tredje afsnit af ‘POTUS' taler Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner med historiker, forfatter og professor Claus Bundgaard Christensen – manden bag mere end en håndfuld bøger om de store verdenskrige og tiden deromkring. Sammen gennemgår de Woodrow Wilsons liv og virke. En præsident som brød med USAs isolationspolitik og førte landet ind i 1. verdenskrig.
I denne episode af POTUS taler Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner med Philip Christian Ulrich, der er udenrigsredaktør på Kongressen.com. Sammen gennemgår de Theodore Roosevelts liv og virke. Theodore eller Teddy, som han slet og ret blev kaldt, var en lille fandenivoldsk mand, som i sin ungdom blev kaldt svagelig. Han skulle sidenhen blive kendt for sine "rough riders", sin lidenskab for storvildtjagt og sin progressive agenda, som senere ledte ham til at stifte eget parti. Med danske briller er han kendt for sit nære venskab til den danske fotograf fra Ribe Jacob A. Riis, som blev kendt for sine portrætter af fattige i New York.
I første afsnit af ‘POTUS' tager Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen sig af Abraham Lincoln. Med sig har de Anders Bo Rasmussen, adjunkt ved Center for Amerikanske studier ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen ‘I Krig for Lincoln'. Sammen gennemgår de Abraham Lincolns liv og virke.