Rosenkjærprisen

Fem foredrag af professor emerita, dr.phil., Birgitte Possing, der modtog DR's Rosenkjærpris i 2020. Femte foredrag: 'Bryggeren og baglandskvinden'. Om at skrive Danmarkshistorien om, når lyset lægges på baglandskvinden Laura Jacobsen, der med sit store netværk bar det store danske ikon, brygger J.C. Jacobsen.

Fem foredrag af professor emerita, dr.phil., Birgitte Possing, der modtog DR's Rosenkjærpris i 2020. Fjerde foredrag: 'Mødre som mandfolk i politik og videnskab'. Om Nina Bang, Bodil Koch, Lis Groes og Lis Jacobsen.

Fem foredrag af professor emerita, dr.phil., Birgitte Possing, der modtog DR's Rosenkjærpris i 2020. Tredje foredrag: Fra 'overflødigt ungt menneske til en magtfaktor i det spirende demokrati'. Om skolepioneren Natalie Zahle.

Fem foredrag af professor emerita, dr.phil., Birgitte Possing, der modtog DR's Rosenkjærpris i 2020. Andet foredrag: 'Sprog kan virke som bittesmå dråber arsenik'. Om argumenter imod kvinder fra 1848-2018.

Fem foredrag af professor emerita, dr.phil., Birgitte Possing, der modtog DR's Rosenkjærpris i 2020. Første foredrag: 'En detektivisk trang til at lægge et andet blik på vores historie'. Interview med Nanna Mogensen om søgen efter de usynliggjorte talenter i vores kulturhistoriske rødder. Om forpligtelsen til faglighed, professionalisme og fokus på magtrelationer for at forstå. Om hårdt arbejde med grundforskning og nøgtern analyse. Om pligten til at give nøgtern oplysning til samfundet. Om forskerens forskellighed fra debattørens, moralistens, ideologens.

Rosenkjærprisen 2018 offentliggøres og overrækkes i Koncerthusets Studie 3 for et inviteret publikum og sendes live. Rosenkjærprisen er P1's formidlingspris og gives til en person, der har formået at gøre sit stofområde særligt tilgængeligt for mange. På scenen er radioværterne Alberte Clement Meldal og Adam Holm klar til at interviewe vinderen og øvrige medvirkende.

Når et terrorangreb finder sted, brager det ofte løs med krav om handling fra politisk side. Men hvordan navigerer man som politiker, når det, der gør os mere sikre her og nu, risikerer at gøre os mindre sikre på lang sigt? Og hvordan finder man den rigtige balance mellem de hårde og de bløde midler i terrorbekæmpelsen? Vært er Anja Dalgaard-Nielsen, sidste års P1 Rosenkjærpris-modtager. I fem programmer undersøger hun de dilemmaer, vi som enkeltindivider og samfund står overfor i moderne terrorbekæmpelse, og hvad vi som samfund faktisk kan stille op overfor terror. Produceret af Filt CPH.

Når en voldelig ekstremist vælger et exit, indebærer det en masse dilemmaer både for den enkelte og for samfundet. Sohrab Khan, der er tidligere terrordømt fra Vollsmosesagen, fortæller her om sin vej ind i voldelig ekstremisme, om de oplevelser der fik ham ud igen, og om de svære valg, der opstod undervejs. Vært er Anja Dalgaard-Nielsen, sidste års P1 Rosenkjærpris-modtager. I fem programmer undersøger hun de dilemmaer, vi som enkeltindivider og samfund står overfor i moderne terrorbekæmpelse, og hvad vi som samfund faktisk kan stille op overfor terror. Produceret af Filt CPH.

Når et terrorangreb finder sted, står medierne i et dilemma: For hvordan oplyser man om de rædsler, der er sket - uden at gå terroristernes ærinde om at skabe mere frygt? Og hvor går grænsen på de sociale medier mellem ytringsfrihed og censur? Vært er Anja Dalgaard-Nielsen, sidste års P1 Rosenkjærpris-modtager. I fem programmer undersøger hun de dilemmaer, vi som enkeltindivider og samfund står overfor i moderne terrorbekæmpelse, og hvad vi som samfund faktisk kan stille op overfor terror. Produceret af Filt CPH.

Terror er et såkaldt "wicked problem" - man er ikke enige om årsagen til terror, og hver gang man forsøger at bekæmpe den, skaber det nye problemer. Et godt eksempel på det, er brugen af militære midler i krigen mod terror. Her opstår der svære dilemmaer. Vært er Anja Dalgaard-Nielsen, sidste års P1 Rosenkjærpris-modtager. I fem programmer undersøger hun de dilemmaer, vi som enkeltindivider og samfund står overfor i moderne terrorbekæmpelse, og hvad vi som samfund faktisk kan stille op overfor terror. Produceret af Filt CPH.

Radikalisering er en svær proces at afkode, og oftest er det dem, der er tættest på den unge - familie, lærere eller venner - der ser faresignalerne først. Men de er sjældent entydige. Og det kan hurtigt skabe et dilemma. For når tillid er et af de stærkeste våben i kampen mod radikalisering, hvordan beholder man den så, hvis man samtidig går til myndighederne for at få hjælp? Vært er Anja Dalgaard-Nielsen, sidste års P1 Rosenkjærpris-modtager. I fem programmer undersøger hun de dilemmaer, vi som enkeltindivider og samfund står overfor i moderne terrorbekæmpelse, og hvad vi som samfund faktisk kan stille op overfor terror. Produceret af Filt CPH.

Tre modtagere af DRs store formidlingspris, Rosenkjærprisen, i samtale med P1s Carsten Ortmann om, hvordan man som forsker, med en enorm viden om ofte meget komplicerede og uoverskuelige emner, kan udvælge og formidle sit stof. Og formidle det til en modtagerbefolkning, som ikke nødvendigvis er klædt på til at forstå flere års forskning kogt ned til en halv time, men som er nysgerrig og elsker at få noget vigtigt at vide om emnerne. Medvirkende: Anja C. Andersen, professor i Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Vincent F. Hendricks, professor i Formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Anja Dalgaard Nielsen, chef for Institut for strategi ved Forsvarsakademiet og "affiliate" ved Stanford Universitys Centre for International Security and Cooperation. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Årets P1 Rosenkjær-prismodtager Vincent F. Hendricks leverer her den sidste udsendelse i rækken af hans Rosenkjæreksperimenter. Allerede i 2013 udtalte World Economic Forum, at misinformation på nettet nu skal anses som en global udfordring på lige linie med klimaproblemet, verdensomspændende sundhed og så fremdeldes. Siden har både OECD og FN understreget det samme. Spørgsmålet bliver om videnskaben skal tage livtag med globale udfordringer og i så fald hvordan? Og ydermere er et nyt begreb ved at blive præget - videnskablig social ansvarlighed - hvad er det? Gæster er professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet og forsker Mads Vestergaard fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen og Mikkel Andersson. Vært: Vincent F. Hendricks.

Årets P1 Rosenkjær-prismodtager Vincent F. Hendricks tester i en række eksperimenter, i hvor høj grad vi er underlagt social påvirkning. I dagens udsendelse bliver en gymnasieklasse igen forsøgskaniner. Gennem en række digitale spil skal eleverne handle med aktier og værdiansættelse af en virksomhed. Skal man investere eller spekulere? Testen afslører om investorer og spekulanter bliver påvirket af hvad andre investorer og spekulanter har besluttet sig for at mene eller gøre. Gæst i studiet er professor David Lando, leder af Grundforskningfondens Center for Financial Frictions, Copenhagen Business School. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen og Mikkel Andersson. Vært: Vincent F. Hendricks.

Årets P1 Rosenkjær-prismodtager Vincent F. Hendricks tester i en række eksperimenter, i hvor høj grad vi er underlagt social påvirkning. I dagens udsendelse bliver en gymnasieklasse igen forsøgskaniner. Gennem en række digitale spil skal eleverne spekulere i hvad de tror, at andre tror om dem selv og hvordan denne information kan bruges til at koordinere smart - ud fra den 'fællesviden' som testen skaber. Fællesviden er typisk grundlaget for hvordan normer opstår - og normer findes overalt. I studiet fortæller Vincent F. Hendricks om baggrunden for testen og tegner de dybere perspektiver ud fra testens resultater. Gæst i studiet er Thomas Bolander, lektor i datalogi og kunstig intelligens studier på Danmarks Tekniske Universitet. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen og Mikkel Andersson. Vært: Vincent F. Hendricks.

Årets P1 Rosenkjær-prismodtager Vincent F. Hendricks tester i en række eksperimenter, i hvor høj grad vi er underlagt social påvirkning. I dagens udsendelse bliver en gymnasieklasse igen forsøgskaniner. Gennem en række digitale spil skal eleverne spekulere i hvad de tror, at andre tror. Dagens eksperiment handler blandt andet om 'flertalsmisforståelser', og belyser mekanismerne bag digital mobning. I studiet fortæller Vincent Hendricks om baggrunden for testen og tegner de dybere perspektiver ud fra testens resultater. Dagens gæst er Flemming Balvig, professor emeritus, dr.jur., Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen og Mikkel Andersson. Vært: Vincent F. Herndricks.

Årets P1 Rosenkjær-prismodtager Vincent F. Hendricks tester i en række eksperimenter, i hvor høj grad vi er underlagt social påvirkning. I dagens udsendelse bliver en gymnasieklasse forsøgskaniner. Gennem en række digitale spil bliver eleverne testet for hvor meget de stoler på deres egen information og hvor meget de stoler på den de får fra gruppen. Hvis jeg skal skrive en nyhedshistorie, hvilke kilder stoler jeg på, hvis de siger noget forskelligt? Kilden, som jeg selv tror på? Eller hopper jeg med på vognen hvis mange kilder siger noget andet? I studiet fortæller Vincent Hendricks om baggrunden for testen og tegner de dybere perspektiver ud fra testens resultater. Dagens gæst er Jette Kofoed, lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen og Mikkel Andersson. Vært: Vincent F. Hendricks.

Årets P1 Rosenkjær-prismodtager Vincent Hendricks tester i en række eksperimenter, i hvor høj grad vi er underlagt social påvirkning. I dagens udsendelse bliver en gymnasieklasse forsøgskaniner. Gennem en række digitale spil bliver eleverne testet for, hvor meget de stoler på deres egen dømmekraft. Hvad vejer tyren på billedet? Hvad tror du, og hvad tror de andre i klassen? Lader vi os påvirke af, hvad andres synes? Er 'flokken' klogere end individet? I studiet fortæller Vincent Hendricks om baggrunden for testen og tegner de dybere perspektiver ud fra testens resultater. Dagens gæst er Robin Engelhardt, postdoc ved Center for Information and Bubble Studies. Vært: Vincent Hendricks. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen og Mikkel Andersson.

Det kan lyde mærkeligt at døden skulle være et vigtigt holdepunkt i tilværelsen, men professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, taler blandt andet med forfatter Josefine Klougart om hvordan døden sætter livet i perspektiv, og burde kunne binde verden sammen som vores største fælles grundvilkår. Svend Brinkmann har modtaget DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen, og afslutter med dette program sin undersøgelse af nogle af livets vigtigste holdepunkter. Tilrettelægger: Anne Kjær.

Der har aldrig været så stor fokus på selvet som i disse år, hvor man konstant skal udvikle sit selv, og måske ovenikøbet først bruge tid på at lede efter det. Professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, er kritisk overfor den fortolkning af selvet, og mener at vi i stedet for at se indad, bør se udad, og forholde os til andre og resten af verden. Modtageren af DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen, undersøger Selvet som et af livets ståsteder, blandt gennem en samtale med tidligere biskop i Aarhus, Kjeld Holm. Tilrettelægger: Anne Kjær.

Vi er væsener der afhænger af hinanden, og fordi vores liv er filtret sammen, kan vi ikke undgå at såre hinanden ind imellem. Man kan ikke forestille sig den slags liv, vi lever uden et behov for at tilgive. Derfor mener professor i psykologi Svend Brinkmann at Tilgivelse er et vigtigt ståsted i livet. Modtageren af DR's Rosenkjærpris taler blandt andet med filminstruktør Niels Malmros om hans film, Sorg og glæde, som handler om, hvordan hans kone under en psykose slår deres lille barn ihjel. Tilrettelægger: Anne Kjær.

Frihed handler ikke om at kunne gøre lige præcis, hvad man har allermest lyst til, men tværtimod om at sætte rammer for sig selv, og undgå at være slave af sine lyster. Modtager af DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, undersøger begrebet Frihed som et holdepunkt i det meningsfulde liv, og taler blandt andet med forfatteren Jørgen Leth. Tilrettelægger: Anne Kjær.

Kærlighed er formålsløs. Hvis ikke, er der noget galt. Man skal ikke elske for at opnå noget, men fordi man ikke kan lade være. Professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, taler blandt andet med forfatteren Suzanne Brøgger om kærlighed som et af de ståsteder, der giver livet mening. Svend Brinkmann har modtaget DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen, og undersøger i denne serie nogle af livets vigtigste holdepunkter for P1's lyttere. Tilrettelægger: Anne Kjær.

Vi bruger alt for meget tid på at diskutere, hvordan man får bikini-krop, og hvorfor fuldkornsprodukter er vejen til lykke. Til gengæld forsømmer vi den eneste væsentlige diskussion, den som bør stå over alle andre, nemlig hvad det meningsfulde liv egentlig er. Professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, har modtaget DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen, og kvitterer ved at tage P1's lyttere med på en rejse gennem nogle af livets holdepunkter. Tilrettelægger: Anne Kjær.

Jens Martin Knudsen fortæller om nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i menneskets historie, der fandt sted i årene 1576-97 og er knyttet til planeten Mars.

Jens Martin Knudsen fortæller om nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i menneskets historie, der fandt sted i årene 1576-97 og er knyttet til planeten Mars.

Jens Martin Knudsen fortæller om nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i menneskets historie, der fandt sted i årene 1576-97 og er knyttet til planeten Mars.

Jens Martin Knudsen fortæller om nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i menneskets historie, der fandt sted i årene 1576-97 og er knyttet til planeten Mars.

Jens Martin Knudsen fortæller om nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i menneskets historie, der fandt sted i årene 1576-97 og er knyttet til planeten Mars.

Det fjerde af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999.

Det tredie af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999.

Det sjette af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999

Det femte af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999.

Det andet af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999.

Det første af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999.

I befrielsessommeren, da Danmark atter var frit, begyndte opgøret mellem modstandsbevægelsens folk og de gamle politikere. Frihedskæmperne var blevet umådeligt populære, både dem til højre og dem til venstre, men de gamle politikere forsøgte at forsvare den førte politik. De ville hurtigst muligt vende tilbage til de parlamentariske tilstande fra før den tyske besættelse, og da den borgerlige protest mod samarbejdspolitikken havde haft Kaj Munk som en af sine samlingsfigurer, blev han politisk og kulturelt marginaliseret i årene efter krigen. Egon Clausen indleder.

Hvad var Kaj Munk? Var han digter, eller var han præst? Det har eftertiden haft svært ved at afgøre. I trediverne kendte de fleste ham som en af Jyllands Postens provokerende debattører, men han var også dramatiker og digter. Under den tyske besættelse blev han en samlende figur for den folkelige modstand mod besættelsesmagten. Efter krigen blev hans betydning reduceret i ledende kredse, men ude omkring i landet synger man stadig nogle af hans sange, og nu synes der at være en fornyet interesse for ham. Per Stig Møller forsøger at forklare hvorfor. Egon Clausen indleder med et kort resumé af de tidligere foredrag.

I trediverne udtrykte Kaj Munk sympati for Hitler, som han mente var en stor historisk figur, der rensede ud og rettede op. I en meget omdiskuteret tale i Ollerup i juli 1940 blev Kaj Munk opfattet som én der hyldede Hitler, men denne kritik skal ses som et led i kampagnen mod Kaj Munk. Demokrat var Kaj Munk dog ikke, og Per Stig Møller spørger, hvordan Munk kunne tage så meget fejl af Hitler? Han forklarer det blandt andet med, at Kaj Munk var polemiker og yndede at sige det modsatte af, hvad man bør sige. Han var hele tiden modstander af den tyske besættelse af Danmark. Denne modstand var national og kristen bestemt, og efter krigen ville ingen vide af den slags.

Fra besættelsens start talte og skrev Kaj Munk imod både samarbejdspolitikken og den tyske besættelsesmagt. I begyndelsen gik han ind for passiv modstand. Senere ændrede han synspunkt. Han blev den aktive modstands folkelige talsmand, og da han blev myrdet i januar 1944, blev han en samlingsfigur for alt hvad der følte sig dansk.

I årene efter krigen havde kredsen omkring tidsskriftet Heretica en dominerende placering i dansk åndsliv. Mange af forfatterne have været inspireret af Kaj Munk, men de ville ikke vedgå det. Per Stig Møller forsøger at forklare hvorfor dette skete. Egon Clausen indleder med et kort resumé af de tidligere foredrag.

Op gennem den danske fortid har krig været et tilbagevendende fænomen, men også et fænomen der har skabt den sikre stat vi har i dag. Uden fortidens krige i jernalderen og vikingetiden havde vi ikke haft så rolig en nutid i Danmark. Medvirkende: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Moesgård og modtager af Rosenkjærprisen 2014. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også torsdag 19.03, lørdag 6.03 og søndag 1.03).

(Sendes også torsdag 19.03, lørdag 6.03 og 14.03 og søndag 1.03).

Glas har været langt mere almindeligt i bronzealderen end man førhen har regnet - kan man se ved at følge i fodsporene på nogle små blå glasperler fra Moesgård museum. Men ca. 1000 år før vores tidsregning går det hurtigt ned ad bakke. Vi er taget til Egypten for at finde årsagen til handlen stopper. Medvirkende: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Moesgård og modtager af Rosenkjærprisen 2014. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også torsdag 19.03, lørdag 6.03 og 14.03 og søndag 1.03).

Mange tænker bronzealderen som en afsondret tid, uden meget udsyn. Men nogle små blå glasperler fra magasinet under Moesgård museum afslører at handel og ideer kom langvejs fra. Helt fra Egtypten for 3000 år siden... Medvirkende: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Moesgård og modtager af Rosenkjærprisen 2014. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også torsdag 19.03, lørdag 6.03 og 14.03 og søndag 1.03).

Museumsinspektør på Moesgård museum Jeanette Varberg ved der findes glasperler i den danske bronzealder, som stammer mange tusinde kilometer væk fra. Noget tyder på at der har været drevet handel allerede for 3500 år siden med det store udland. Men hvilken rute fulgte de handlende gennem Europa sydfra til Danmark? Vi tager til et berømt fransk laboratorium for at følge i fodsporene på en håndfuld oldgamle perler. Medvirkende: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Moesgård og modtager af Rosenkjærprisen 2014. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også torsdag 19.03, lørdag 6.03 og 14.03 og søndag 1.03).

Da museumsinspektør på Moesgård museum Jeanette Varberg ved et tilfælde finder nogle små blå glasperler i magasinerne under museet, bliver det startskuddet til en helt ny forståelse af hvordan folk i den danske bronzealder levede og handlede. Medvirkende: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Moesgård og modtager af Rosenkjærprisen 2014. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også torsdag 19.03, lørdag 6.03 og 14.03 og søndag 1.03).

Læge Peter Lund Madsen fortæller i disse seks foredrag om menneskets plads i naturhistorien - både historisk men også i fremtiden. Mennesket er en truet art med angreb fra aggressive sygdomme og kosmisk kaos, men Peter Lund Madsen er optimistisk på vore vegne. Med 3 stærke våben har mennesket en fremtid.

Videnskabsmand Minik Rosing og kunstner Per Kirkeby diskuterer, hvordan kunst og videnskab er to sider af samme sag. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen.

Grønland har været arnested for store videnskabelige erkendelser. Da August Krogh fx i 1906 var i Grønland for at måle proteinoptagelse hos eskimoer, fandt han ud af at CO2 kunne skabe en temperaturstigning, længe før global opvarmning nogensinde blev opfundet, og allerede dengang mente han, det ville være godt at holde øje med CO2 udledningen fra end industrielle revolution. Og ikke mange tog notits af det. Da Wegener nogle år senere fandt ud af at kontinenterne bevæger sig rundt på store plader, skete det i Grønland - og de andre forskere grinede. På podiet står professor Minik Rosing klar til at fortælle om hvordan udforskningen af Grønland gennem tiden har givet os en bedre forståelse af hele den vide verden. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).

Her på randen af at Grønland på ny skal lægge jord til udstrakt minedrift, fortæller Professor Minik Rosing om hvordan Grønland gennem tiden har bidraget til masser af videnskabelige fremskridt og opdagelser indenfor fortidens ressourcer som fx lampeolie og Kryolit. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).

På Grønland har professor og vinder af Rosenkjærprisen 2013 en stor del af sit hjerte. Både når det gælder sin familie og sin forskning. I denne udsendelse besøger vi ruinen hvor han levede sine første år, hører hvorfor han altid fortæller historier og hvordan han kunne forklare mysteriet om at livet på jorden slet ikke burde være der. Men det var der. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).