Podcasts about Eske Willerslev

At the recent Interdisciplinary Scientific Seminar held at the Wrocław University of Science and Technology, participants had the opportunity and the pleasure to learn more about ancient genomes. Why are we studying them? What is environmental DNA? How can it be used? What information can such research provide us as humans? We invite you to listen to an interview with Prof. Eske Willerslev - an evolutionary geneticist - and discover that scientific research can be as fascinating as exploring Siberia.Feel free to explore the topic with Magdalena Filipow

I vinterferien sætter Pilestræde fokus på den udskældte mand i en lille serie af oplæste artikler. I dette afsnit er det genforsker Eske Willerslev, der får ordet. Han mener, at manden er blevet sygeliggjort og svigtet i vores samfund. »Mænd, der slår sig på brystet, er primitive og latterlige, og alt handler om, at der skal være kønsligestilling i bestyrelseslokalerne og i professorstillinger, mens ingen taler om de mange drenge, der i dag ikke får en uddannelse. Det er et svigt,« siger han. Ved at se forskelle i køn som udelukkende en social konstruktion, mener han, at vi gør samfundet og os selv en bjørnetjeneste. Vært: Anne Sofie Allarp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Monopolet: Podcastvært Signe Lindkvist, DNA-forsker Eske Willerslev og komiker Thomas Warberg. Vært: Sara Bro. Hør det hele i DR Lyd.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator Hør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter. Hør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet. Hør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation. Hør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage. Og hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas. Links Overblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater Det er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne DTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer Tsunami satte kloden i svingning i ni dage I glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns Ildfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske

Udsyn er gået på sommerferie, men vil anbefale alle at bruge sommeren på at lytte med på "Brev til 2050". Her skriver seks kendte danskere et personligt brev til folk i 2050 om, hvad vi gjorde for klimaet i 2024. Det er aktivist Selma Montgomery, skuespiller Nicolas Bro, forsker Eske Willerslev, klimaminister Lars Aagaard, forfatter Hanne-Vibeke Holst og fremtidsforsker Sara Skare. Udsyn er tilbage 29. juli.

Professor Eske Willerslev fra Globe Institute på Københavns Universitet har fået en bevilling på 500 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden og 85 millioner kr. fra Wellcome Trust. I en  samtale med videnskabsjournalist Jens Degett  forklarer Eske Willerslev hvordan DNA har særlige egenskaber som gør det muligt at bevare intakte stumper af op til 2 millioner år gammelt DNA og gøre det muligt at kortlægge den flora og fauna, som har eksisteret tilbage i tiden. De indsamlede data skal blandt andet bruges til at forstå hvordan planter og dyr har tilpasset sig forskellige økologiske miljøer i forskellige perioder. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Louise Olifent, Peter Christian Bech-Nielsen og Mie Stage Det har rejst en voldsom debat, at Meta med Facebook og Instagram vil have os til at skrive en begrundelse til firmaet, hvis vi ikke ønsker, at vores persondata - samlet siden sociale mediers morgenstund - blive brugt på at træne deres kommende AI. Klagerne vælter ned over firmaet, mens Transformator både fortæller om baggrunden og giver tips til, hvordan og hvad man skal skrive til Meta for at slippe ud af datagrebet. Her er hvad du skal gøre i Facebook-browser: Klik på dit konto-ikon øverst til højre Klik 'Indstillinger og privatindstillinger' Klik 'Indstillinger' Scroll ned i sektionen til venstre og klik på 'Administration af dine oplysninger' Sig 'Ja' til, at din anmodning er relateret til AI hos Meta Udfyld formularen og indsend den Når det nu er lykkedes SpaceX at sende verdens største raket - Starship - afsted fra affyringsområdet i Texas og lande den igen, så er det tid for Rumnyt i Transformator. Nu landede den ganske vist i Den Mexikanske Golf og gik til bunds med det samme. Men landingen lykkedes, og SpaceX er et skridt nærmere deres mål om at flyve tilbage til affyringsområdet og genbruge raketten. På den måde sparer SpaceX materialer, arbejdskraft og de 33 Raptor-motorer, som har en værdi i omegnen af én million dollar stykket. Vi gennemgår den vellykkede flyvning. Eske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet (KU) er nok mest kendt for sine DNA-studier af oldtidsskeletter og neandertalere. I sidste fik han imidlertid en helt ny rolle, da han indtog pladsen bag vidneskranken i Retten i Næstved, som i disse dage har fokus på den såkaldte Korsør-sag, der startede som en kidnapningssag af en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse, men som siden også har koblet tiltalte til drabet på Emilie Meng i 2016. Tiltalte, som er en nu 33-årig mand fra Korsør, nægter at have noget med Emilie Meng-sagen at gøre, men sagerne bliver alligevel undersøgt i detaljer, og her er DNA-analyser vigtige parametre. Det er Retsgenetisk Afdeling på KU, der står for DNA-analyserne, og her kom det frem under retsmødet, at der er fundet DNA på en rulle tape i tiltaltes hjem, der med overvejende sandsynlighed stammer fra Emilie Meng. Der blev også fundet en Netto-pose nærheden af den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet et halvt år efter, hun forsvandt. I den lå blandt andet et par bukser, og de kom til at spille en vigtig rolle for dagens retsmøde, som Ingeniøren overværede. Retsgenetikerne havde ikke fundet mandligt DNA på bukserne, og derfor var der ikke noget, som umiddelbart pegede på den tiltalte, men Eske Willerslev havde fundet noget andet. Vi ser på forskellen i de to metoder til at analysere DNA. Links Stjerneforsker fører an i AI-protest, hvor brugere sletter deres Facebook-profiler Eske Willerslev vidnede i Emilie Meng-sag: Sådan læste han nedbrudt dna

Valgforbund gør at din stemme kan ende hos 'den forkerte'. Pædagog blev fyret på grund af sin fortid som sexarbejder. Eske Willerslev vidner i Korsørsagen. Forsvarsministeren orienterer udvalg om rygter. Værter: Kasper Harboe & Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I to drabssager, der skal for retten, har politiet fundet DNA på offerets jeans. DNA, som matcher de mænd, der står tiltalt for at have dræbt de to kvinder. Nemlig i sagen om drabet på sexarbejderen Hanne With i 1990, hvor DNA nu endelig har ført til en anholdelse. Og så i sagen om drabet på den 17-årige Emilie Meng i 2016, som i disse dage er for retten i Næstved. I de her år gør DNA-teknik det i det hele taget sværere at slippe ustraffet fra alvorlige forbrydelser. Og i morgen skal den kendte forsker, Eske Willerslevs, indtage vidnestolen i Næstved og fortælle, hvordan der er lykkedes ham, at sikre DNA fra Emilie Mengs bukser, der havde ligget i en sø i flere måneder.Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Line Vaaben, som følger de to drabssager.

Eske Willerslev er pioner inden for en ny metode, som skal hjælpe os med at opspore og sekventere DNA, der er langt mere nedbrudt og ældre end tidligere antaget muligt. Nu er hans metode blevet brugt til at fælde en af Danmarks mest væmmelige kriminelle.Kilder:https://www.nature.com/articles/s41586-022-05453-yhttps://nyheder.tv2.dk/kirkerup-sagenhttps://forensic.dk/retsgenetik/Hvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan dustøtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.app Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er enhønsetrøje! Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook,Instagram eller vudfordret@gmail.com Tak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret. Husk at være dumme

About the guest: Eske Willerslev, PhD is an evolutionary biologist and Professor of evolution at both the University of Copenhagen and University of Cambridge.Episode summary: Nick and Dr. Willerslev discuss: human evolution out of Africa; the origins of modern Europeans; hunter gatherers, early farmers, and pastoralists; genetics of human disease risk; evolution of diet & metabolism; evolution of light skin color; and more.*This content is never meant to serve as medical advice.Support the Show.All episodes (audio & video), show notes, transcripts, and more at the M&M Substack Try Athletic Greens: Comprehensive & convenient daily nutrition. Free 1-year supply of vitamin D with purchase.Try SiPhox Health—Affordable, at-home bloodwork w/ a comprehensive set of key health marker. Use code TRIKOMES for a 10% discount.Try the Lumen device to optimize your metabolism for weight loss or athletic performance. Use code MIND for $50 off.Learn all the ways you can support my efforts

*Husk at tilmelde dig podcastens nyhedsbrev. Det gør du her: https://bit.ly/3UF8dKB**Se hele det interviewet på YouTube lige her: https://youtu.be/OYB-6rZuiS4*  En generøs times inspirerende vanvid. Sådan kan dagens episode bedst opsummeres. Og du kan godt glæde dig.  Eske Willerslev er efter min mening et af de absolut mest interessante mennesker, vi har i Danmark. Han er en af verdens førende DNA-forskere, professor på Cambridge og Københavns Universitet og forfatter til flere bøger, bl.a. 'Jagten på verdens ældste DNA'. Derudover står han bag banebrydende opdagelser, er eventyrer og kan fortælle de vildeste historier fra vildmarken, fx fra dengang han var pelsjæger i Sibirien.  I samtalen kommer vi bl.a. ind på:  Eskes forrykte ture i vildmarken – og hvilke ganske få ting, du ifølge Eske skal have styr på for at kunne klare dig derude hvordan han kombinerer en videnskabelig tilgang med anerkendelse af spiritualitethvilken skik fra en anden kultur, Eske helst ville importere til Danmark historien bag, hvorfor han ikke kan lide at skære i skeletter (mere) hvad TV-shoppen ifølge Eske kan lære dig om innovation hvordan han sælger sine ideer og får folk med sig hvorfor han drømmer stort, men eksekverer småt.  Og så skal du ellers bare nyde, hvordan Eske forener passion med respekt for kulturer, dyb nysgerrighed – og well, en anelse vanvid:-)

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren Mats Magnussen, journalist, Version2 Klip: Søren Rask Petersen I ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github, dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed. Version2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen. Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens. Links Radar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse Reuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodies Podcast: Sådan kan ufoer flyve Netcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem« 34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger Datalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt« Eksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«

Eske Willerslev er DNA-forsker og ligesom sin tvillingebror Rane Willerslev, medlem af Eventyrenes Klub.Her fortæller han blandt andet om et møde med indianerhøvdingen Sitting Bulls barnebarn og høvdingens ånd og om hvordan det tog ti år at finde frem til, at den pågældnede person rent faktisk var Sitting Bulls barnebarn, da ånden kun tillod ham at bruge et enkelt af sine efterladte hårstrå.Hør også om 1200 år gammelt lort og om hvordan Eske måske kan være med til at redde den kommende fødevarekrise.

Monopolet: Forfatter Katrine Engberg, DNA-forsker Eske Willerslev og komiker Nikolaj Stokholm. Vært: Sara Bro. Hør det hele i DR Lyd.

Vi har lært, at de første mennesker i Danmark var jægere og samlere, som på et tidspunkt blev fortrængt af bønder. Og dem er vi efterkommere af. Nu siger den danske DNA-forsker Eske Willerslev, at det forholder sig anderledes. I spidsen for 175 forskere fra en række forskellige fag og lande har Willerslev netop offentliggjort resultatet af flere års forskning. De har undersøgt generne fra tusindvis af gamle skeletter og sammenlignet dem med DNA-profiler fra nulevende mennesker. På den måde har de fundet ud af, hvor store dele af Europas befolkning i virkeligheden stammer fra.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken' fortæller Eske Willerslev om sine resultater, og han svarer på, hvad vi kan bruge den nye viden om vores ophav til.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU) Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København. For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land' synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab. Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab. Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden. Links Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne« DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I årets sidste Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Årets vigtigste danske forskningsresultat er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: Det familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t. En forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne. En matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Ph.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri. Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen. Links Nedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledagene VINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland Artikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater NOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt NOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid NOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå NOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosion Året der gik – tilbageblik på 2023

Denne gang i total lokal er der gået julehygge i studiet, da vi prøver at finde den nye juleklassiker. Derudover er der nyt om Irma skandalen, juletræstænding i Maribo, forkerte træsko og smugling af ulovlige stoffer. Så der er ikke nogen grund til at lade vær med at lytte med. Lavet af Anders Helmer Mørck Jonathan Schütze Bang-Madsen

Kulturmagasinet sætter hele timen af til Dr. Henry Walton Jones, Jr., bedre kendt som Indy, i anledning af Indiana Jones and The Dial of Destiny, som netop har haft premiere. Vi diskuterer selvfølgelig den seneste film, men vi spørger også hvorfor, hele det her univers er så populært, laver en liste over flop eller top, vender Harrison Ford, der har skabt karriere på variationer af Han Solo, og taler om nazisten som den altid ensidigt onde skurk. Det gør vi med en flok gæster: Henrik Abel, publikumsopvarmer og angiveligt Danmarks største Indiana Jones-fan med grej for over 50.000 kr., heriblandt en pisk, som han selvfølgelig medbringer, er i studiet hele timen. Det samme er Mikkel Stubbe Teglbjærg, illustrator og skuespiller med indblik i eventyrfilm, som netop har genset alle Indiana Jones-filmene. Derudover medvirker eventyrer Eske Willerslev, radio- og tv-vært Jakob Stegelmann og arkæolog Marie Brinch. Vært: Mathias Wissing.See omnystudio.com/listener for privacy information.

In June 1991, The New York Times published a piece titled “Scientists Study Ancient DNA for Glimpses of Past Worlds.” Published a year after Michael Crichton's 1990 novel Jurassic Park, on which the 1993 blockbuster would be based, the article opens “Will it one day become possible to breed a living dinosaur from genes preserved in fossils?” More than 30 years on, we obviously have not bred a living dinosaur, nor come even close. But the early 1990's kicked off the first age of ancient DNA with massive optimism, stimulated by the spread of polymerase chain reaction (PCR) technology, which allowed the amplification of minute amounts of genetic material. I  remember this particular article because an extract was passed around my 8th-grade science class. Today I talk to Dr. Elizabeth Jones, author of Ancient DNA: The Making of a Celebrity Science, about the excitement in paleogenetics in the 1990s, its subsequent retrenchment as a field, and the prompt renaissance in the late 2000's under the leadership of Svante Pääbo and Eske Willerslev.  Jones first articulates her idea of what “celebrity science” is. Rather than science being driven by an individual, like Albert Einstein or James Watson, she argues that fields of science itself can become a celebrity due to strong public interest. This was clearly true in the 1990's, with the frequent popular press stories about dinosaur DNA and the tie-in to Jurassic Park, and in the late 2000's and down to the present, culminating in Pääbo being awarded a Nobel Prize. In her book, Jones views celebrity science as a wholly positive development, allowing for a full exploration of the possibilities of a field, and putting the spotlight on possible problems so that science's self-correction mechanisms can kick-in. This was certainly true with the first “hype cycle” of ancient DNA, when it turned out that many of the specific results were actually the result of modern contamination. Jones outlines how in fact it was Pääbo and his collaborators who were the skeptics demanding stricter methods and frameworks before publication. Ancient DNA then recounts how a second hype cycle was triggered by genomic sequencing's integration into paleogenetics, opening up an avenue to obtain the whole genomes of Neanderthals and other species. Jones' Ph.D. work, which led to Ancient DNA, was just concluded in 2015. But she recalls the mad last-second scramble to update the manuscript at the last second because of this last half a decade's flood of results. They consider the field's future possibilities, and finally the prospects for genuine retrieval of biological material from actual dinosaurs, the original ambition in the 1990's

durée : 00:54:58 - La Terre au carré - par : Mathieu Vidard - Des mastodontes, des lièvres, des rennes, des bactéries, et une végétation diversifiée et luxuriante au Groenland : c'est l'écosystème inédit et incroyable de deux millions d'années révélé par le généticien danois Eske Willerslev de l'université de Cambridge dans un article publié dans Nature.

durée : 00:54:58 - La Terre au carré - par : Mathieu Vidard - Des mastodontes, des lièvres, des rennes, des bactéries, et une végétation diversifiée et luxuriante au Groenland : c'est l'écosystème inédit et incroyable de deux millions d'années révélé par le généticien danois Eske Willerslev de l'université de Cambridge dans un article publié dans Nature.

Efter flere år med fejlslagne forsøg lykkes det pludselig. Eske Willerslev og hans kollegaer finder verdens ældste DNA, to millioner år gammelt. De har gravet det op i Nordgrønland, i en af verdens mest fjerne og golde egne, og nu kan de tegne et billede af et lunt og spillevende økosystem fra før sidste istid. Opdagelsen giver os en helt ny viden om verden, som den så ud dengang, men den kan måske også hjælpe os i fremtiden med at overkomme nogle af konsekvenserne ved klimakrisen. Eske Willerslev, DNA-forsker og leder af Willerslev-gruppen, fortæller om Nordgrønlands frodige fortid og hvordan den måske kan hjælpe os i fremtiden. Vært: Anna Ingrisch.

Scientists working in Greenland identified the oldest samples of DNA ever found on earth. By analyzing the two-million year old genetic material, they've revealed how northern Greenland was once a wildly different environment than the cold, polar region it is today. Project researcher Eske Willerslev joined William Brangham to discuss the discovery. PBS NewsHour is supported by - https://www.pbs.org/newshour/about/funders

Scientists working in Greenland identified the oldest samples of DNA ever found on earth. By analyzing the two-million year old genetic material, they've revealed how northern Greenland was once a wildly different environment than the cold, polar region it is today. Project researcher Eske Willerslev joined William Brangham to discuss the discovery. PBS NewsHour is supported by - https://www.pbs.org/newshour/about/funders

Hvad sker der når vi dør? Ganske få har prøvet det, men det ubegribelige er, at de næsten alle sammen fortæller det samme. At der er et liv efter døden. Den tanke er professor Eske Willerslev blevet besat af. Det bliver du også efter det her afsnit! Vært: Huxi Bach. Gæst: Eske Willerslev.

Hvorfor er nogen disponerede for multipel sklerose? Hvilken farve pels havde en mammut? Og hvor mange procent neanderthaler er der i dit genom? Alle svarene, og mere til, findes i ancient DNA. Vært: Huxi Bach. Gæst: Eske Willerslev.

His curiosity, focus and open-mind rewrote our history books, but don't be fooled, Eske is an adventurer and his life journey is nothing short of extraordinary. Eske Willerslev is the world-leading evolutionary geneticist and the rockstar of science.Today, we discuss where life comes from, conspiracy theories and if our DNA is alien technology. The biggest misunderstanding about Darwinism explained.Find Ekse: https://eskewillerslev.com/ Eske's new book: ‘It's a fucking adventure' is now out! If you have any questions or thoughts from this or any other episodes, I want to hear from you. Message me directly here: www.angie-s.com/contact Become a podcaster: www.learnpodcasting.online If you want to support the show further: www.angie-s.com/donations

Race is not genetic.TW: racism, systemic racismWhat exactly is the relationship between race and genetics? And where do concepts of ancestry and identity enter the conversation? In the realm of genomics, these are myths waiting to be busted.“What does the information stored in our genomes tell us about our past and our present?” Dr. Kaylee Byers and Co-host Dr. Shawn Hercules join forces to break into this fundamental question of science, ancestry and race.  First, they speak with “Genet-SIS” and Executive Producer of the podcast In Those Genes, Dr. Janina Jeff (A.K.A. “Dr.J²”) about how race is really a social construct. Together, they delve into the important distinctions we must make between ancestry and race in order to better understand our biology. Dr. Hercules discusses their research into advanced breast cancer in Caribbean and West African women and how it relates to hereditary genes. This opens the conversation up to how scientists need to be mindful when working with marginalized communities to extract genetic information. Finally, globe-trotting scientist and ancient DNA expert Dr. Eske Willerslev, shares stories of his intercultural journeys to understand human ancestry and migration around the world. Join us for this fascinating episode about race, ancestry, and genomics without borders.Listen to Nice Genes! wherever you get your podcasts, brought to you by Genome British Columbia. Check out this episode's Learn-A-Long at the following link: https://bit.ly/3zgWKrS Resources:  Analysis of the genomic landscapes of Barbadian and Nigerian women with triple negative breast cancer, Dr. Shawn Hercules In those Genes Podcast, Dr. Janina M. Jeff  Eske Willerslev Is Rewriting History With DNA, The New York Times  The Ancestry and affiliations of Kennewick Man, nature  Racial bias in a medical algorithm favors white patients over sicker black patients, The Washington Post  The promise and peril of the new science of social genomics, nature How Science and Genetics are Reshaping the Race Debate of the 21st Century  Sam Harris, Charles Murray, and the allure of race science  Social Genomics and the Life Course: Opportunities and Challenges for Multilevel Population Research  Race, Ethnicity, and Genomics: Social Classifications as Proxies of Biological Heterogeneity  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Eske Willerslev var barn stod det ikke ligefrem skrevet i stjerne, at han skulle blive noget særligt. I folkeskolen så han ud ad vinduerne og drømte han sig væk i fjerne lande i stedet for at se op på tavlen, og lektierne veg han ikke meget opmærksomhed. Men efter han som 13-årig tog ud på – og gennemførte - sin første ekspedition, var der noget som ændrede sig. I dag er han en af Danmarks mest anerkendte forskere, og sin nye bog ”Det er et fucking eventyr!” fortæller han om vejen dertil. Om alle de rejser, han har foretaget i sit 51-årige liv, og om al den research, der danner grobund for de banebrydende opfindelser. Fordi Eske Willerslev har et klart budskab til de unge: Der er brug for alle mennesketyper inden for forskning. Også de kreative og dem, der har svært ved at sidde stille. Vært: Karoline Kjær Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

How the hunt for wild species leads to eDNAMost of us have a hard-enough time looking for our cell phone chargers in the dark. So imagine trying to find something that's hidden high in building rafters, deep in muddy bogs, or scattered across endless savannahs. And now, imagine the thing you're looking for has fangs… and sharp claws.Dr. Kaylee Byers and her wing-woman Dr. Cylita Guy, call-in wildlife conservationist Gabi Fleury to assist in answering, ‘How do you find that which doesn't want to be found? And should you?' Globally speaking, does our need to turn over every rock to find vulnerable species really intersect with conservation? Rats, bats, and cheetahs weasel their way into this exciting conversation on how the study of genomics may be the “hopping off point” into a more sustainable future.Also joining us is world famous DNA scientist, professor and globe-trotting adventurer Dr. Eske Willerslev, sharing the secret weapon he pioneered to find some of the world's most elusive creatures.Listen to 'Nice Genes!' wherever you get your podcasts, brought to you by Genome British Columbia. Check out this episode's Learn-A-Long at the following link: https://bit.ly/3QlLVue Resources:  Dr.Cylita Guy, Science Storyteller and Educator Spot the Species, game Gabi Fleury - Conservationist, technologist, Researcher What is eDNA Dr. Eske Willerslev, DNA Scientist, Professor and Director of University of Copenhagen's Centre of Excellence GeoGenetics Diverse Plant and Animal Genetic Records from Holocene and Pleistocene Sediments, Science Identifying twice as many species with eDNA, Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences Going out for dinner—The consumption of agriculture pests by bats in urban areas Book: Chasing Bats and Tracking Rats: Urban Ecology, Community Science, and How We Share Our Cities  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Monopolet: Sangerinde Lina Rafn, molekylærbiolog Eske Willerslev og tidl. professionel fodboldspiller John "Faxe" Jensen. Vært: Sara Bro.

(01:23) Sankt Hans Aften er genstand for et hav af båltaler landet rundt. Men er den danske tradition for at holde gode, slagkraftige taler i virkeligheden ved at dø ud? Babylon får besøg af en ægte taleentusiast, som fortæller, hvorfor det er vigtigt at holde fast i talekunsten.(12:00) Fremover vil ordensmagten ikke kun være til stede på gader og stræder. Politiet har nemlig oprettet deres helt egen online-enhed, som patruljerer kanaler som TikTok, Fortnite og Twitch. Er det en genial indsats eller et skalkeskjul for at game på jobbet? (22:34) DNA-forsker Eske Willerslev var aldrig god i skolen. Alligevel står han i dag og har både været med til livstruende ekspeditioner i Sibirien og banebrydende gen-opdagelser. Babylon spørger forskeren, hvad der egentlig driver ham.Gæster:Jesper Troels Jensen, formand for Danske TalerWilliam Karlberg, politibetjent ved POPEske Willerslev, DNA-forsker, doktor ved Cambridge og forfatterVært:Ida Gaunø Tilrettelæggere: Cecilie Dumanski Ida Gaunø Producer:Niels Frederik Rickers Redaktør: Mille Ørsted

I en liveoptagelse fra Folkemødet i 2019, diskuterer biolog Eske Willerslev, hvordan ældgammelt DNA er blevet en moderne krumtap i udforskningen af historiske udviklinger. Arvemassen fra to 40.000 år gamle mælketænder har afsløret identiteten af det første sibiriske folk, og 5000 danske fortidsskeletter skal fortælle de psykiske sygdommes historie. Programmet blev sendt første gang 29. juni 2019  24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Topic: Dark hair was common among Vikings, genetic study confirms   They may have had a reputation for trade, braids and fearsome raids, but the Vikings were far from a single group of flaxen-haired, sea-faring Scandinavians. A genetic study of Viking-age human remains has not only confirmed that Vikings from different parts of Scandinavia set sail for different parts of the world, but has revealed that dark hair was more common among Vikings than Danes today. 維京人或許以貿易、髮辮，以及讓人聞風喪膽的燒殺擄掠聞名，但是他們並非全部來自單一群體，不只是一群亞麻色頭髮、經年航海的斯堪地那維亞人。近日一項維京時代人類遺骸的基因研究，證實維京人從斯堪地那維亞半島的不同地區揚帆航向世界各地，更透露維京人頭髮多為深色，跟今日的丹麥人相比更為普遍。 What's more, while some were born Vikings, others adopted the culture — or perhaps had it thrust upon them. “Vikings were not restricted to blond Scandinavians,” said Eske Willerslev, a co-author of the research from the University of Cambridge and the University of Copenhagen. 更重要的是，儘管有些北歐人天生就是維京人，其他族群也會吸收維京文化──或是可能被迫接受。該研究由英國劍橋大學和丹麥哥本哈根大學合作，共同作者之一艾斯克‧威勒斯列夫指出：「維京人並非僅限於金髮碧眼的斯堪地那維亞人。」 Writing in the journal Nature, Willerslev and colleagues report how they sequenced the genomes of 442 humans who lived across Europe between about 2,400BC and 1,600AD, with the majority from the Viking age — a period that stretched from around 750AD to 1050AD. The study also drew on existing data from more than 1,000 ancient individuals from non-Viking times, and 3,855 people living today. 在這篇刊登於《自然》期刊的研究中，威勒斯列夫和他的同事闡述他們如何定序四百四十二人的基因體。這些研究對象來自歐洲各地，大約生活在西元前兩千四百年到西元一千六百年間，其中大多數人屬於維京時代──也就是橫跨西元七百五十年到一千零五十年之間的時期。該研究也運用現有的基因資料，其中包括超過一千名並非生活在維京時代的古老人類，以及三千八百五十五名現代人。 Among their results the team found that from the iron age, southern European genes entered Denmark and then spread north, while — to a lesser extent — genes from Asia entered Sweden. “Vikings are, genetically, not purely Scandinavian,” said Willerslev. However, the team found Viking age Scandinavians were not a uniform population, but clustered into three main groups — a finding that suggests Vikings from different parts of Scandinavia did not mix very much. 在他們的研究結果中，團隊發現南歐的基因在鐵器時代進入丹麥，而後往北傳播，也有少部分來自亞洲的基因進入瑞典。威勒斯列夫指出：「維京人，從基因上來說，並非純然是斯堪地那維亞人。」另外，團隊發現維京時代的斯堪地那維亞人並非種族齊一的人口，而是由三個主要族群組成──這項發現顯示：來自斯堪地那維亞不同地區的維京人並未充分融合。 The team found these groups roughly map on to present-day Scandinavian countries, although Vikings from south-west Sweden were genetically similar to their peers in Denmark. Genetic diversity was greatest in coastal regions. Further analysis confirmed the long-standing view that most Vikings in England came from Denmark, as reflected in place names and historical records, while the Baltic region was dominated by Swedish Vikings, and Vikings from Norway ventured to Ireland, Iceland, Greenland and the Isle of Man. 團隊表示，這些族群的分布範圍大約和今日的北歐三國疆界疊合，不過瑞典西南部的維京人在基因上和丹麥維京人較為相近。基因多樣性則在沿岸地區最為顯著。進一步的分析更證實一項存在已久的學界看法：英國大多數的維京人來自丹麥，正如同地名和歷史紀錄反映出的情況，而巴爾幹地區是由瑞典維京人統治，至於挪威的維京人則冒險前往愛爾蘭、冰島、格陵蘭以及今日的英屬曼島。 However, the team says remains from Russia revealed some Vikings from Denmark also travelled east. The study also revealed raids were likely a local affair: the team found four brothers and another relative died in Salme, Estonia, in about 750AD, in what is thought could have been a raid, with others in the party likely to have been from the same part of Sweden. 不過，團隊指出，來自俄國的遺骸顯示，丹麥的維京人也曾往東方旅行。研究也透露維京人的劫掠可能只是「地方事件」：團隊發現，有四名兄弟和一名親戚，大約在西元七百五十年死於愛沙尼亞的薩爾梅，看起來是一場劫掠的結果，其他參與者可能也來自瑞典的同一個地區。 In addition, the team found two individuals from Orkney, who were buried with Viking swords, had no Scandinavian genetic ancestry. “[Being a Viking] is not a pure ethnic phenomenon, it is a lifestyle that you can adopt whether you are non-Scandinavian or Scandinavian,” said Willerslev, adding that genetic influences from abroad both before and during the Viking age might help explain why genetic variants for dark hair were relatively common among Vikings. 此外，團隊還發現兩名奧克尼群島的個體，遺骸旁有維京劍陪葬，但是這兩人沒有斯堪地那維亞的基因世系。「（身為維京人）並不是單純的人種學現象，無論你是不是斯堪地那維亞人，都可以採取這種生活方式，」威勒斯列夫補充表示，來自國外、在維京時代之前，以及該時代期間的基因影響，也許可以解釋為什麼深色頭髮的基因變異在維京人當中相對普遍。 Steve Ashby, an expert in Viking-age archaeology from the University of York, said the study confirmed what had been suspected about movement and trade in the Viking age, but also brought fresh detail. “The evidence for gene flow with southern Europe and Asia is striking, and sits well with recent research that argues for large-scale connectivity in this period,” he said. “[The study] also provides new information about levels of contact and isolation within Scandinavia itself, and offers an interesting insight into the composition of raiding parties.” 英國約克大學的維京時代考古學專家史蒂夫‧阿什比指出，這項研究證實了先前科學家對於維京時代遷徙和貿易活動的猜測，並且帶來新的細節。「（維京人與）南歐以及亞洲基因流動的證據相當驚人，也吻合近年研究主張這段時期大規模的人類交流情況。」阿什比表示：「（這項研究）傳達新的資訊，透露斯堪地那維亞半島內部交流和隔離的程度，並且提供有趣的見解，讓我們一窺強盜集團的組成。」 Source article: https://www.taipeitimes.com/News/lang/archives/2020/09/27/2003744127   Next Article   Topic: Finland Has Faith In the Euro   Finland is, in many ways, the anti-Greece. 芬蘭，在許多方面，是希臘的反面。 Like Greece, it is geographically far from the core Western European powers of Britain, France and Germany. And like Greece, it uses the euro currency. But unlike Greece, it is a model of sound governance and responsible use of debt. 像希臘的是，芬蘭的地理位置遠離英國、法國、德國等西歐核心強權。不同於希臘的是，芬蘭是穩健治理與負責舉債的模範。 Yet Finland's economy is also not doing so great, with an 11.8 percent unemployment rate and with contracting gross domestic product in the last three years. 但是芬蘭的經濟不算挺好，失業率11.8%，而且過去三年國民生產毛額萎縮。 A number of American commentators have looked at Finland's current economic troubles as a clear sign that what ails the eurozone is far deeper than profligate spending by the Greeks. Paul Krugman has made that case at The New York Times, Tim Worstall at Forbes and Matt O'Brien at The Washington Post. 某些美國評論者檢視芬蘭當前的經濟困境，認為這顯示出歐元區的毛病遠比希臘的揮霍更嚴重。保羅．克魯曼，提姆．伍思道和麥特．歐布萊恩分別在《紐約時報》、《華盛頓郵報》和《富比世》雜誌上發表了此一主張。 Alexander Stubb, the Finnish finance minister, thinks they're wrong. I brought this up with him recently in Espoo, the Helsinki suburb where he lives. His vigorously defense what the euro has done for Finland, and his comments help explain why elite opinion about the euro is so different on the two sides of the Atlantic. 芬蘭財政部長亞歷山大．斯圖布認為他們都錯了。筆者日前在斯圖布位於赫爾辛基郊區埃斯波的住所提出這個話題。他為歐元給芬蘭帶來的好處強力辯護，而他的評論有助於理解何以大西洋兩岸菁英對於歐元的看法如此南轅北轍。 There are three main causes of Finland's economic weakness. Nokia has gone from the world's largest mobile phone maker to an afterthought, costing thousands of Finnish jobs and many more when its supply network is counted. Demand for paper, another major export, has fallen. And the economy of neighboring Russia, with which Finland has deep trade ties, has collapsed because of plummeting oil prices and Western sanctions. 芬蘭的經濟疲弱有三個原因。諾基亞從全球最大手機製造商淪為配角，數以千計的芬蘭人因此失業；倘若把供應網一併算進來，失業人數會更多。芬蘭的另一項主要出口項目是紙，需求也下滑。芬蘭與毗鄰的俄羅斯有很密切的貿易往來，而俄國經濟也因為油價重挫和西方的制裁而大壞。 Because Finland has used the euro since its inception, the value of its currency cannot adjust in ways that would cushion the overall Finnish economy from those shocks. If Finland still had its old currency, the markka, it would have fallen in value on international markets. Suddenly other Finnish industries would have had a huge cost advantage over, say, German competitors, and they would have grown and created the jobs to help make up for those lost because of Nokia and the paper industry and Russian trade. 因為芬蘭從歐元一登場就開始使用，所以無法藉由自行調整匯率的方式來降低芬蘭經濟所遭受的衝擊。假如芬蘭現在用的是原本的貨幣芬蘭馬克，在國際市場將會貶值。其他芬蘭產業將突然享有重大的成本優勢，像是對上德國的競爭對手，產業將持續成長，創造職缺，協助彌補因為諾基亞、紙業和俄國經濟走軟而損失的工作機會。 “Rubbish,” Mr. Stubb said. To evaluate the euro, you can't just look at what he calls a current “rough patch” for the Finnish economy. You have to look at a longer time horizon. In his telling, the integration with Western Europe – of which the euro currency is a crucial element – deepened trade and diplomatic relations, making Finland both more powerful on the world stage and its industries better connected to the rest of the global economy. That made its people richer. 「一派胡言，」斯圖布說。他說，要評價歐元不能光看他所謂芬蘭經濟當前的「黑暗期」。你得從較長的時間範圍著眼。照他的說法，芬蘭與西歐整合歐元是關鍵要素，而這整合深化了貿易與外交關係，讓芬蘭在世界舞台上更有力量，芬蘭的產業與全球經濟也有更好的連結；這使得人民更富裕。 “In the early 1990s in the middle of a Finnish banking crisis and economic depression, we were a top 30 country in the world in per capita G.D.P.,” he said. “Then we opened up; we became members of the E.U. Now we're always up there in G.D.P. per capita or whatever other measure you look at with Sweden, Denmark, Australia and Canada.” 「在1990年代初期，芬蘭銀行危機和經濟蕭條之際，我們的人均GDP（國內生產毛額）排在全球前30名，」他說。「然後我們開放了，變成歐盟的會員國。現在無論你是用人均GDP或其他衡量標準，芬蘭都和瑞典、丹麥、澳洲與加拿大位在同一個等級。」 As to whether the ability to devalue its currency would help deal with the current economic downturn, Mr. Stubb is similarly skeptical. 至於具備讓貨幣貶值的能力是否有助於處理當前的經濟衰退，他同樣存疑。 “Devaluation is a little like doping in sports,” he said. “It gives you perhaps a short-term boost, but in the long run, it's not beneficial. Just like anyone else, we need structural reform, structural adjustment; we need to increase our competitiveness, and a little bit of luck.” 「貶值有點像是運動賽事服用禁藥，」他說。「或許能在短期內增進你的表現，但長期而言並沒有好處。跟任何其他人一樣，我們需要結構性的改革，結構性的調整；我們需要增強競爭力，再加上一點點好運道。」 Source article: https://paper.udn.com/udnpaper/POH0067/283515/web/   Next Article   Topic: In Sweden, Happiness in a Shorter Workday Can't Overcome the Cost   A controversial experiment with a six-hour workday in one of Sweden's largest cities wrapped up this week with a cheerful conclusion: Shorter working hours make for happier, healthier and more productive employees. There's just one catch. The practice is too expensive and unwieldy to become widespread in Sweden anytime soon. 把工時減為6小時的一項爭議性實驗，上個月在瑞典最大城市之一結束，得到了愉悅的結論：較短的工時使員工更快樂、更健康，也更有生產力。 只有一個但書。這種作法太昂貴也太不方便，短時間內難以拓展到瑞典全國。 The two-year trial, which took place in the southern city of Gothenburg, centered on a municipal retirement home where workers were switched to a six-hour day, from eight hours, with no pay cut. Seventeen new nursing positions were created to make up for the loss of time, at a cost of around 700,000 euros, or $738,000, a year. Although it was small, the experiment stoked a widespread discussion about the future of work, namely whether investing in a better work-life balance for employees, and treating workers well rather than squeezing them, benefits the bottom line for companies and economies. 這項為期兩年的試驗在瑞典南部哥特堡市一處市立養老院進行，員工從每天上班8小時變成6小時，薪水不變。養老院增加了17個養護職缺以填補工時減少導致的人力缺口，每年支出約增加70萬歐元，合73.8萬美元（台幣2304萬元）。 這項實驗雖然規模不大，卻引發對未來工作的廣泛討論，亦即是否投資於改善員工工作與生活的平衡，善待員工而非壓榨他們，會給企業和經濟帶來根本的好處。 “The trial showed that there are many benefits of a shorter working day,” said Daniel Bernmar, the leader of the Left party on Gothenburg's City Council, which had pushed for the experiment. “They include healthier staff, a better work environment and lower unemployment.” But the high price tag, and political skepticism about the practicality of a shorter workday, was likely to discourage widespread support for taking the concept nationwide. “The government is avoiding talking about the issue,” Mr. Bernmar said. “They're not interested in looking at the bigger picture.” 大力推動這項實驗的哥特堡市市議會左派黨領袖貝恩馬說：「這項試驗顯示較短工時有許多好處，包括更健康的員工、更好的工作環境、更低的失業率。」 然而由於成本太高，政界又對短工時的實用性抱持懷疑態度，很可能使這項實驗推廣到全境遭受阻力。 貝恩馬說：「政府避談這個議題。他們也無意放大眼界來看這件事。」 While a growing number of countries and companies are studying the concept of employee happiness, the idea of improving it through shorter work hours has by no means gained broad traction. In Gothenburg, the City Council's conservative opposition parties derided the experiment as a utopian folly and sought to kill it, citing high costs for taxpayers and arguments that the government should not intrude in the workplace. The current government is also not backing a shorter workweek. Even the handful of progressive political groups aligned with Mr. Bernmar's Left party have not made a six-hour workday in Sweden a priority in their platforms. Nor have large Swedish companies, including multinationals active around the world, embraced the idea. Other Swedish towns that previously conducted limited experiments with a shorter public-sector workweek eventually abandoned the concept, citing high costs and flawed implementation. 儘管研究員工幸福這個概念的國家和企業愈來愈多，透過縮減工時來加以改善的點子卻尚未獲得廣泛迴響。在哥特堡市，市議會保守派反對黨嘲笑這項實驗是烏托邦式的愚行並試圖扼殺它，理由是納稅人負擔太重，以及政府不應干預職場。瑞典政府也不支持縮短每周工作時數。 就連與貝恩馬的左派黨結盟的數個進步政治團體，也未將6小時工時列為最重要黨綱。瑞典各大企業，包括活躍於全球的跨國公司，也不熱中於這個點子。另有一些瑞典城鎮曾在公部門實施縮短每周工時的實驗，但最後都放棄這種做法，因為成本太高且執行上也有問題。 Source:https://paper.udn.com/udnpaper/POH0067/310747/web/

Danmarks forhistoriske dyreverden overgår langt hvad de fleste kan forestille sig i deres vildeste fantasi. Elefanter, næsehorn, løver, kæmpehjorte, sabelkatte og mange flere. I dag er vores dyreverden skrumpet i en grad, hvor vi udråber kronhjorten på ikke meget mere end 100 kg til at være skovens konge. Hvor er alle kæmpedyrene blevet af? I dagens program går Andrew på knogle- og gevirjagt i samlinger og udstillinger på Zoologisk Museum sammen med Konservator Kristian Gregersen. I studiet er der linet op til en omgang dialogkaffe med professor Eske Willerslev fra Cambridge University og Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet. De er rygende uenige om hvorfor mammutterne uddøde globalt – var det menneskejægere eller var det klimaændringer, som gav de uldhårede elefanter dødstødet? Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Kristian Gregersen, Eske Willerslev, Jens-Christian Svenning See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag kan det være svært at forestille sig, at store pelsklædte dyr med stødtænder skulle have eksisteret på vores breddegrader, men for 100.000 år siden spankulerede store uldhårede mammutter rundt i Nordeuropa. Istidsdyrenes forsvinden er endnu uafklaret i forskningen – for var det menneskets eller klimaets skyld, at arterne uddøde? Det diskuterer DNA-professor Eske Willerslev og biologiprofessor Jens-Christian Svenning, der er uenige om forklaringen. Samtalen er fra sidste års Bloom festival.

Kevin and Dillon sit down with the ancient DNA (ADNA) pioneer Dr. Eske Willerslev to discuss his work and how he got into the field.

Forskere har debatteret det i over 100 år og er stadig ikke enige. En sommerdag i 2021 mødtes biologerne Eske Willerslev og Jens-Christian Svenning under Søndermarkens duvende egetræer for at diskutere netop dette spørgsmål – med udgangspunkt i de store uldhårede mammutter, vildheste, uldhårede næsehorn og urokser, som spankulerede rundt i de nordeuropæiske skove og steppelandskaber for omkring 100.000 år siden. I dag kan det være svært at forestille sig, at store pelsklædte dyr med stødtænder skulle have eksisteret på vores breddegrader. Bare 1.000 år efter den første kontakt med mennesker var dyrene næsten helt væk, men både temperaturstigningernes påvirkning af deres fødegrundlag og økosystemers kollaps kan også have haft indflydelse på deres forsvinden. I denne podcast redegør Willerslev og Svenning for deres modstridende synspunkter og går hinandens forklaringer i bedene. Lyt med, når de diskuterer forklaringsmodellerne igennem og giver os et nyt perspektiv på istidsdyrenes forsvinden og vores egen mulige andel i det. For hvad var den primære årsag til, at de store uldne dyr forsvandt?

Hvis der er liv på andre planeter, hvordan vil det så se ud? Hvilke forhold skal der til, og er vi mennesker egentlig selv opstået på Mars? Vi tager luppen frem sammen med professor og evolutionsforsker Eske Willerslev, der hjælper os med at forstå forholdene for opstået liv, og sandsynligheden for besøg udefra. Vi taler også om en mystisk knogle, Eske engang har undersøgt fordi mange mente, at den stammede fra en alien. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.

Hvad får en ung, succesfuld advokat til at opgive sit trygge liv i Skandinavien og bytte det for en primitiv tilværelse på moder naturs barske præmisser? Helge Ingstad var ligeglad med at komme først - for ham var menneskene og deres levevis langt vigtigere. Og det gør ham, ifølge dagens gæst, Eske Willerslev, til en af de mest interessante eventyrere nogensinde. Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.Gæst: Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Cambridge University, eventyrer og erfaren pelsjæger.Producent: Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.Foto: Oslo Museum.

Hvad får en ung, succesfuld advokat til at opgive sit trygge liv i Skandinavien og bytte det for en primitiv tilværelse på moder naturs barske præmisser? Helge Ingstad var ligeglad med at komme først - for ham var menneskene og deres levevis langt vigtigere. Og det gør ham, ifølge dagens gæst, Eske Willerslev, til en af de mest interessante eventyrere nogensinde. Gæst: Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Cambridge University, eventyrer og erfaren pelsjæger

Monopolet: Journalist Abdel Aziz Mahmoud, politiker Ida Auken og molekylærbiolog Eske Willerslev. Vært: Sara Bro.

This week, we'll be delving into the world of environmental DNA: what did researchers find when they went looking for the Loch Ness monster? Plus, in the news, with an autumn "booster" on the cards, we look at how much antibody you need to be protected against Covid 19, and how sea level change can affect volcanic eruptions... Like this podcast? Please help us by supporting the Naked Scientists

This week, we'll be delving into the world of environmental DNA: what did researchers find when they went looking for the Loch Ness monster? Plus, in the news, with an autumn "booster" on the cards, we look at how much antibody you need to be protected against Covid 19, and how sea level change can affect volcanic eruptions... Like this podcast? Please help us by supporting the Naked Scientists

Tag med på en rejse, der starter med et stempel som dum i folkeskolen og indtil videre er endt med et professorat på Cambridge. En historie om, hvordan du kan vise mod og udleve din drøm, og hvilket fantastisk brændstof passion kan være for dig. Om at navigere på dybt vand på grænsen til at drukne og have det godt med at befinde dig i den situation.Vi har besøg af Eske Willerslev, den verdensberømte DNA-forsker. Eske er medlem af Eventyrernes Klub og har ledet en række ekspeditioner til bl.a. Sibirien og Grønland, ligesom han har levet som både pelsjæger og indianer. Han har bestridt en lang række prestigefyldte professorater og fået et væld af nationale og internationale priser. Samtidig er han en af de få forskere, der har formået at komme tæt på og blive accepteret af flere af verdens indfødte folkeslag, hvilket bl.a. har ført til optagelsen i indianerstammen Crow med indianernavnet “Den velkendte ulv“.

Topic: Dark hair was common among Vikings, genetic study confirms   They may have had a reputation for trade, braids and fearsome raids, but the Vikings were far from a single group of flaxen-haired, sea-faring Scandinavians. A genetic study of Viking-age human remains has not only confirmed that Vikings from different parts of Scandinavia set sail for different parts of the world, but has revealed that dark hair was more common among Vikings than Danes today. 維京人或許以貿易、髮辮，以及讓人聞風喪膽的燒殺擄掠聞名，但是他們並非全部來自單一群體，不只是一群亞麻色頭髮、經年航海的斯堪地那維亞人。近日一項維京時代人類遺骸的基因研究，證實維京人從斯堪地那維亞半島的不同地區揚帆航向世界各地，更透露維京人頭髮多為深色，跟今日的丹麥人相比更為普遍。 What's more, while some were born Vikings, others adopted the culture — or perhaps had it thrust upon them. “Vikings were not restricted to blond Scandinavians,” said Eske Willerslev, a co-author of the research from the University of Cambridge and the University of Copenhagen. 更重要的是，儘管有些北歐人天生就是維京人，其他族群也會吸收維京文化──或是可能被迫接受。該研究由英國劍橋大學和丹麥哥本哈根大學合作，共同作者之一艾斯克‧威勒斯列夫指出：「維京人並非僅限於金髮碧眼的斯堪地那維亞人。」 Writing in the journal Nature, Willerslev and colleagues report how they sequenced the genomes of 442 humans who lived across Europe between about 2,400BC and 1,600AD, with the majority from the Viking age — a period that stretched from around 750AD to 1050AD. The study also drew on existing data from more than 1,000 ancient individuals from non-Viking times, and 3,855 people living today. 在這篇刊登於《自然》期刊的研究中，威勒斯列夫和他的同事闡述他們如何定序四百四十二人的基因體。這些研究對象來自歐洲各地，大約生活在西元前兩千四百年到西元一千六百年間，其中大多數人屬於維京時代──也就是橫跨西元七百五十年到一千零五十年之間的時期。該研究也運用現有的基因資料，其中包括超過一千名並非生活在維京時代的古老人類，以及三千八百五十五名現代人。 Among their results the team found that from the iron age, southern European genes entered Denmark and then spread north, while — to a lesser extent — genes from Asia entered Sweden. “Vikings are, genetically, not purely Scandinavian,” said Willerslev. However, the team found Viking age Scandinavians were not a uniform population, but clustered into three main groups — a finding that suggests Vikings from different parts of Scandinavia did not mix very much. 在他們的研究結果中，團隊發現南歐的基因在鐵器時代進入丹麥，而後往北傳播，也有少部分來自亞洲的基因進入瑞典。威勒斯列夫指出：「維京人，從基因上來說，並非純然是斯堪地那維亞人。」另外，團隊發現維京時代的斯堪地那維亞人並非種族齊一的人口，而是由三個主要族群組成──這項發現顯示：來自斯堪地那維亞不同地區的維京人並未充分融合。 The team found these groups roughly map on to present-day Scandinavian countries, although Vikings from south-west Sweden were genetically similar to their peers in Denmark. Genetic diversity was greatest in coastal regions. Further analysis confirmed the long-standing view that most Vikings in England came from Denmark, as reflected in place names and historical records, while the Baltic region was dominated by Swedish Vikings, and Vikings from Norway ventured to Ireland, Iceland, Greenland and the Isle of Man. 團隊表示，這些族群的分布範圍大約和今日的北歐三國疆界疊合，不過瑞典西南部的維京人在基因上和丹麥維京人較為相近。基因多樣性則在沿岸地區最為顯著。進一步的分析更證實一項存在已久的學界看法：英國大多數的維京人來自丹麥，正如同地名和歷史紀錄反映出的情況，而巴爾幹地區是由瑞典維京人統治，至於挪威的維京人則冒險前往愛爾蘭、冰島、格陵蘭以及今日的英屬曼島。 However, the team says remains from Russia revealed some Vikings from Denmark also travelled east. The study also revealed raids were likely a local affair: the team found four brothers and another relative died in Salme, Estonia, in about 750AD, in what is thought could have been a raid, with others in the party likely to have been from the same part of Sweden. 不過，團隊指出，來自俄國的遺骸顯示，丹麥的維京人也曾往東方旅行。研究也透露維京人的劫掠可能只是「地方事件」：團隊發現，有四名兄弟和一名親戚，大約在西元七百五十年死於愛沙尼亞的薩爾梅，看起來是一場劫掠的結果，其他參與者可能也來自瑞典的同一個地區。 In addition, the team found two individuals from Orkney, who were buried with Viking swords, had no Scandinavian genetic ancestry. “[Being a Viking] is not a pure ethnic phenomenon, it is a lifestyle that you can adopt whether you are non-Scandinavian or Scandinavian,” said Willerslev, adding that genetic influences from abroad both before and during the Viking age might help explain why genetic variants for dark hair were relatively common among Vikings. 此外，團隊還發現兩名奧克尼群島的個體，遺骸旁有維京劍陪葬，但是這兩人沒有斯堪地那維亞的基因世系。「（身為維京人）並不是單純的人種學現象，無論你是不是斯堪地那維亞人，都可以採取這種生活方式，」威勒斯列夫補充表示，來自國外、在維京時代之前，以及該時代期間的基因影響，也許可以解釋為什麼深色頭髮的基因變異在維京人當中相對普遍。 Steve Ashby, an expert in Viking-age archaeology from the University of York, said the study confirmed what had been suspected about movement and trade in the Viking age, but also brought fresh detail. “The evidence for gene flow with southern Europe and Asia is striking, and sits well with recent research that argues for large-scale connectivity in this period,” he said. “[The study] also provides new information about levels of contact and isolation within Scandinavia itself, and offers an interesting insight into the composition of raiding parties.” 英國約克大學的維京時代考古學專家史蒂夫‧阿什比指出，這項研究證實了先前科學家對於維京時代遷徙和貿易活動的猜測，並且帶來新的細節。「（維京人與）南歐以及亞洲基因流動的證據相當驚人，也吻合近年研究主張這段時期大規模的人類交流情況。」阿什比表示：「（這項研究）傳達新的資訊，透露斯堪地那維亞半島內部交流和隔離的程度，並且提供有趣的見解，讓我們一窺強盜集團的組成。」 Source article: https://www.taipeitimes.com/News/lang/archives/2020/09/27/2003744127   Next Article   Topic: In Norway, Electric and Hybrid Cars Outsell Conventional Models   Sales of electric and hybrid cars in Norway outpaced those running on fossil fuels last year, cementing the country's position as a global leader in the push to restrict vehicle emissions. Norway, a major oil exporter, would seem an unlikely champion of newer, cleaner-running vehicles. But the country offers generous incentives that make electric cars cheaper to buy, and provides additional benefits once the vehicles are on the road. 去年，挪威的電動車和油電混合車的銷量超越使用化石燃料的汽車，奠定了挪威推動車輛減排全球領導者的地位。 挪威是個石油出口大國，似乎不太會是更新型態、更乾淨車輛的倡導國。然而挪威卻提供大方的獎勵，讓消費者購買電動車時價格更親民，車輛一旦上路，還有額外的好康。 Countries around the world have ramped up their promotion of hybrid and electric cars. As China tries to improve air quality and dominate new vehicle technology, the government there wants 1 in 5 cars sold to run on alternative fuels by 2025. France and Britain plan to end the sale of gasoline- and diesel-powered cars by 2040. Norway is ahead of the rest of the world. About 52 percent of the new cars sold in the country last year ran on new forms of fuel, according the data released by Norway's Road Traffic Advisory Board, OFV. The share of diesel cars, which were once considered more environmentally friendly but are now in the spotlight for their noxious emissions, fell sharply. 世界各國紛紛對電動車和油電車的推廣加大力度。在中國試圖改善空氣品質，主宰新型車輛技術之際，政府希望2025年前當地售出的汽車有五分之一使用替代燃料。法國和英國計畫在2040年前停售汽、柴油車輛。 挪威目前在世上居於最領先地位。根據挪威道路交通諮詢委員會（OFV）發布的資料，去年該國銷售的新車，約52％使用新型燃料。柴油車的占比劇降。柴油車一度被認為更環保，如今卻因排放有害氣體而成眾矢之的。 “This trend will only increase,” Oyvind Solberg Thorsen, OFV's director, said in a statement. “This is good for both road safety and the environment.” Although electric vehicles make up just a small portion of the global market now, automakers — including those, like Tesla, that produce only electric models, and giants like Volkswagen — have bet billions of dollars that such vehicles will soon be as cheap and ubiquitous as conventional cars. Investments in charging stations and other technology connected to electric vehicles are also increasing. OFV執行長歐文德．梭伯格．索爾森發表聲明說：「這種趨勢只會加快。這對道路安全和環境有好處。」 儘管電動車現今僅占全球市場的一小部分，汽車製造商─包括像特斯拉那種只生產電動車的，以及像福斯汽車這樣的巨擘，都已在這種汽車賭上數十億美元，認為它很快就會和傳統汽車一樣便宜以及無所不在。和電動車相關的充電站以及其他技術的投資也日益增多。 General Motors and Ford Motor have said they will shift their focus to electric models, while carmakers like Volvo have moved to phase out the internal combustion engine entirely. Joining the fray are entrepreneurs like James Dyson who have their own plans to build electric vehicles. As the market grows, makers of electric cars are facing difficulties. Tesla has lagged in its production of the Model 3, its first mass-market offering. And a slump in overall car sales in the United States could put a crimp in the expansion of electric vehicles. Norway, which wants to phase out diesel and gasoline cars by 2025, offers a counterexample. The country's embrace of electric cars has been hastened by hefty government subsidies and tax breaks that make the technology more affordable. 通用汽車和福特汽車都已表示，他們將把重點轉向電動車，而像富豪汽車這些汽車製造商則開始逐步徹底淘汰內燃機汽車。加入戰局的還有像詹姆斯．戴森這樣的企業家，他們也各有打造電動車的計畫。 隨市場增長，電動車製造商也面臨困境。特斯拉的第一個大眾市場車款特斯拉三型電動車的生產進度落後。美國整體汽車銷量下滑，也可能成為電動車擴張的一道障礙。 冀望2025年前逐步淘汰柴油和汽油車的挪威，則是一個反例。 這個國家擁抱電動車的速度，因政府提供大量補貼和減稅而加快，政府的政策讓這項技術變得更買得起。 Source:https://paper.udn.com/udnpaper/POH0067/323758/web/   Next Article   Topic: Babies wanted: Nordic countries crying for kids   "Norway needs more children! I don't think I need to tell anyone how this is done," Norway's Prime Minister Erna Solberg said cheekily, but she was raising a real concern. 「挪威需要更多小孩！我想我不用告訴所有人該怎麼做吧？」儘管挪威總理索柏格語帶戲謔，卻點出嚴重的問題。 The Nordic countries were long a bastion of strong fertility rates on an Old Continent that is rapidly getting older. But they are now experiencing a decline that threatens their welfare model, which is funded by taxpayers. 在快速高齡化的「舊大陸」（歐洲），北歐國家向來是高生育率的堡壘，但如今也面臨生育率下滑的問題，對透過全民納稅來維繫的社會福利制度構成威脅。 In Norway, Finland and Iceland, birth rates dropped to historic lows in 2017, with 1.49 to 1.71 children born per woman. Just a few years earlier, their birth rates hovered close to the 2.1 level required for their populations to remain stable. 在挪威、芬蘭及冰島，生育率在2017年降至歷史新低，平均每位女性生育1.49至1.71名兒女。再早幾年，這三國的生育率還徘徊在接近維持人口穩定所需的2.1人。 The Nordic region boasts a wealth of family-friendly initiatives, such as flexible working hours, a vast network of affordable daycares and generous parental leave systems. 北歐地區以擁有充裕的家庭友善計畫而自豪，像是彈性工時、範圍廣泛且索價低廉的日間照護網絡，以及慷慨的育嬰假機制。 When all that is still not enough to encourage people to have more children, immigration can be a lifeline － or a threat, depending on the point of view. 要是這些仍不足以鼓勵民眾多多生養小孩，移民可以是一線生機，但也可能是威脅，端看以什麼觀點視之。 Source article: https://features.ltn.com.tw/english/article/paper/1285655   每日英語跟讀Podcast，就在http://www.15mins.today/daily-shadowing 每週Vocab精選詞彙Podcast，就在https://www.15mins.today/vocab 每週In-TENSE文法練習Podcast，就在https://www.15mins.today/in-tense

Selvom at deres storhedstid var fra omkring 1200 år siden, så er vikingerne stadig over os. Ikke kun på Gøls produkter, eller som nøgleringe når turister besøger Danmark. Men i populærkulturen er vi bestemt ikke færdige med at dyrke en tid, som stikker ud som noget ganske særligt i Danmarkshistorien. Og det er ikke kun i Danmark, vi er besatte af vikinger; et af verdens største spilfranchises Assassins Creed har lige lanceret et nyt spil, som hedder Valhalla, hvor du følger norske vikinger, som plyndrer og hærger rundt i England. Derudover så har HBO's Vikings lige kørt over skærmen med den allersidste sæson, og Marvel spytter film ud om Thor og Loke. Da Kongressen i USA blev stormet, så var en af de mest frembrusende skikkelser manden med bjørneskindshuen med de store horn, og han havde Thors hammer tatoveret på maven. Hvorfor hitter vikinger? Ved vi alt, der er at vide om dem? Hvordan har deres image som stærke søfarer og dygtige, stærke krigere overlevet 1200 år? Gæster: Eske Willerslev, professor ved Center for Geoteknik på Københavns Universitet. Mads Kähler Holst, museumsdirektør på Moesgaard Museum, og tidligere professor MSO i arkæologi på Aarhus Universitet. Musik: Upright Music

LOUD's virale debatprogram, hvor vi vender ugens debatter på sociale medier med nogle af dem, vi kender fra de sociale medier. Eske Willerslev og DR2 opfordrer os til at knalde med flere mennesker fra Mellemøsten og Asien - eller som de kalder dem “fremmede og eksotiske”.Opfordringen kommer i et nyt DR2 reklamespot om evolutionsbiologi, der i øvrigt er krydret med abelyde og jungletrommer.Kritikerne kalder spottet racistisk. Mens andre vil have DR lukket, fordi de mener, at Statsradiofonien er ude på at udvande det, de kalder “den danske race”.Gæster: Bloggersvinet, Meme-magerAnne Niluka, Journalist Simon Fendinge, Politisk formand for Liberal Alliance UngdomVært: Cecilie LangeProducer: Oliver Bæretsen

Pensumlister og forskning kritiseres og kræves ændret. Er vi på vej ind i en mere inkluderende tid? Eller bør vi tværtimod efterlade "cancel culture" og identitetspolitik i 2020? Det diskuterer topforsker Eske Willerslev, direktør, fhv. MF Roger Courage Matthisen, kulturjournalist Aminata Amanda Corr, DSU-formand Frederik Vad og medlem af Folketinget Henrik Dahl (LA), i dagens P1 Debat. Vært: Anna Olrik. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Pensumlister og forskning kritiseres og kræves ændret. Er vi på vej ind i en mere inkluderende tid? Eller bør vi tværtimod efterlade "cancel culture" og identitetspolitik i 2020? Det diskuterer topforsker Eske Willerslev, direktør, fhv. MF Roger Courage Matthisen, kulturjournalist Aminata Amanda Corr, DSU-formand Frederik Vad og medlem af Folketinget Henrik Dahl (LA), i dagens P1 Debat. Vært: Anna Olrik. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Pensumlister og forskning kritiseres og kræves ændret. Er vi på vej ind i en mere inkluderende tid? Eller bør vi tværtimod efterlade "cancel culture" og identitetspolitik i 2020? Det diskuterer topforsker Eske Willerslev, direktør, fhv. MF Roger Courage Matthisen, kulturjournalist Aminata Amanda Corr, DSU-formand Frederik Vad og medlem af Folketinget Henrik Dahl (LA), i dagens P1 Debat. Vært: Anna Olrik. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

For seks millioner år siden delte menneskelinjen sig fra chimpanselinjen. Siden da har vi evolutionært været på egen hånd. Så hvilke kulturelle og genetiske ændringer har betydet, at chimpansen spiser frugt og biller, mens mennesket spiser stegt flæsk og brunede kartofler? Og hvordan kan det være, at vi i Norden er så gode til at nedbryde mælkesukker, mens størstedelen af verden lider af laktoseintolerans? ”Hvis der er plak på tænderne, kan du finde rester af rådyr i munden på en stenaldermand,” forklarer professor Eske Willerslev om nogle af de nye resultater, hans DNA-forskning har banet vejen for. I samtale med iværksætter og madøre Claus Meyer trækker han tråde gennem 100.000 års madvaner og menneskets genetiske udviklingshistorie. Den største livsstilsændring i menneskehedens historie var, da vi tæmmede dyrene og begyndte at dyrke jorden. Med agerbruget udviklede vores kost sig fra kød, planter, rødder og bær til at bestå hovedsageligt af korn og primitiv mysli. DNA-forskning viser, at det har haft en indvirkning på menneskets arvemasse og kan ligge til grund for mange af vores tids livsstilssygdomme. Tag med tilbage til vores fjerne slægtninge neandertalerne, forbi stenaldermenneskets jæger-samler-samfund og frem til nutidens moderne civilisation. Det er en samtale, der vil føre dig gennem Marokkos paladskøkkener, ind i munden på en maya og ned i tarmen på en diabetisk mus. Eske Willerslev er DNA-forsker, professor og leder af Københavns Universitets Center for GeoGenetik. Han er medlem af Eventyrernes Klub og modtog Rosenkjærprisen i 2012. Claus Meyer er iværksætter og en af hovedmændene bag udvikling af det nye nordiske køkken med projekter i både Danmark, USA og Bolivia.

Dan talks about Vikings and how science shows they were the super spreaders of smallpox around the globe! See omnystudio.com/listener for privacy information.

This week Dan chats to Eske Willerslev about smallpox in Viking DNA, as well as answering your questions on jellyfish, seeing things, breathing and much more. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ancient DNA is the key that's unlocking the deep history of humanity, allowing us to answer questions about our collective past that we never dreamed of addressing even 20 years ago. Eske Willerslev is a pioneer in the field of extracting, sequencing, and analyzing the preserved DNA of people who lived thousands upon thousands of years ago; on top of that, he's a fascinating person with unique perspectives on how to understand the human past.Net Suite - Get your free guide and schedule your product tour now at netsuite.com/tides.Indeed - indeed.com/tides helps you find qualified candidates.

Monopolet: Jan Gintberg, Annette Heick og Eske Willerslev. Vært: Mads Steffensen. Dilemmaer: 1.Martin har smidt en stor del af sin kærestes gamle ting på lossepladsen. 2.Camilla blev mobbet i folkeskolen og overvejer at fortælle sine gamle klassekammerater, hvad det gjorde ved hende. 3. Vibeke har en mistanke om, at hendes lokale pizzamand laver sorte penge. 4. For 12 år siden tog en fyr nøgenfotos af Cecilie, og hun overvejer at skrive til ham for at sikre sig, han har slettet billederne. 5. Idas svigerforældre laver deres stemme om, som om de er Ida's baby. 6. Sofies ekskæreste træner med sin nye kæreste i samme fitnesscenter som Sofie. 7. Marie er forelsket i sin afdøde venindes mand. 8. Gitte har mistet en nær ven, men kan kun være med til begravelsen ude foran kirken pga Corona. 9. Mads deler bolig med en fyr, der fester meget og samtidig skal man gå igennem Mads' soveværelse for at gå på toilettet. 10. Annes kæreste er ikke inviteret med til bryllup i familien.

De danske myndighederne har valgt en afbødningsstrategi, som går ud på at få smittet 60 pct af os alle sammen. Det er 3,5 millioner mennesker. Men det vil også betyde langt flere af os danskere skal dø, før det her er overstået. Vi ser på de virologiske og etiske dilemmaer myndigheder og politikere står i. Vi tjekker også folkestemningen, som skifter fra dag til dag, pensionsopsparingen, som styrtbløder, corona-stemningen på USA's østkyst, romerrigets fald, corona-krisen i dansk fodbold og debat om vores frihedsrettigheder, som indskrænkes under krisen. Gæster: Trine Mogensen, professor i virusinfektioner, Eske Willerslev, professor og medlem af etisk råd, Henrik Lyng, psykolog, Carsten Holdum, økonom i PFA, Sine Plambech, antropolog, Jeannette Varberg, museumsinspektør, Simon Skou Jakobsen, fodboldspiller i Hobro, Claus Steinlein, direktør i FC Midtjylland, fodboldøkonom Jesper Jørgensen, Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige og Peder Hvelplund, Enhedslisten Værter: Rasmus Mark Pedersen og Bille Sterll. www.dr.dk/p1debat

I en liveoptagelse fra Folkemødet, diskuterer biolog Eske Willerslev, hvordan ældgammelt DNA er blevet en moderne krumtap i udforskningen af historiske udviklinger. Arvemassen fra to 40.000 år gamle mælketænder har afsløret identiteten af det første sibiriske folk, og 5000 danske fortidsskeletter skal fortælle de psykiske sygdommes historie. See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan har vi mennesker gennem tusinder af år aflejret vores tilstedeværelse på planeten? Tre formidlere i verdensklasse sætter ord på den antropocæne tidsalder; en tidsalder, der er kendetegnet af menneskets afgørende påvirkning af jorden. En glaciolog, en DNA-forsker og en geolog - alle modtagere af DR's store formidlingspris Rosenkjærprisen - i samtale om, hvad vi ved, og hvad vi stadig kan lære, om menneskets spor. Sendes live fra Bloom-festivalen i København. Medvirkende: Sebastian Mernild, Eske Willerslev og Minik Rosing. Vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 26. maj).

Afsnit 128 Det her afsnit har jeg glædet mig til at give dig. Jeg har snakket om det, på nogle af de andre gåture, fordi det satte en masse spændende tanker og ideer igang hos mig. Nu kan du høre hvad det var, der satte dem igang, her på min dejlige gåtur sammen med professoren, biologen og DNA-forskeren Eske Willerslev.Gå fornøjelse!Christian

Monopolet: Johanne Schmidt-Nielsen, Ane Cortzen og Eske Willerslev. Vært: Mads Steffensen. Dilemmaliste: 1. Stine overvejer at blive besøgsven for en ældre mand. 2. Mette har en ven i Tanzania, som nu flere gange bedt Mette overføre penge til ham. 3. Katrine vil kalde sin hund for Else - men hendes nabo hedder også Else. 4. Sisse fortalte som barn sin skoleleder, at hendes mor havde et alkoholmisbrug, men skolelederen reagerede aldrig. 5. Kristina har mødt sin drømmemand, men han stinker af sved. 6. Anders oplever, at cyklister bliver irriterede, hvis han ligger på hjul på cykelstien. 7. Sofies kæreste gamer 2-3 timer hver dag, og det frustrerer hende. 8. Maj og Torben er stærkt generet af naboens brændeovns-røg. 9. Kalle og hans studiegruppe lånte en medstuderendes lejlighed til et filmprojekt, og i den forbindelse brændte en stjernekaster hul i en bordplade. 10. Sofie har mødt en irsk fyr i Australien, men nu er hun kommet til at have sex med hans svenske ven.

Aflytning i soveværelset kan redde dit liv, men hvad med privatlivet? Klimasynderen CO2 kan forvandles til bæredygtigt brændstof. Løser det alt? NASA-astronaut spillede golf på Månen for snart 50 år siden. Hvorfor? Danske forskere dropper modersmålet og skriver på engelsk. Is that a problem? Flyrejser er blevet en klimasynd, så hvordan tackler globetrotter-topforskere som Eske Willerslev og Sebastian Mernild skammen? Få svarene i det ugentlige videnskabsmagasin, som også rapporterer om en kunstig supernæse, der kan afsløre fisk og køds holdbarhed. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

This episode of Hearland Podcast is in Danish. I et propfyldt Future Talks-telt på sidste sommers Heartland Festival mødtes to af landets mest populære videnskabsformidlere Eske Willerslev og Svend Brinkmann til en snak om menneskets fortid, samtid og fremtid. I en talk der rummer al fra snak om fake news til dommedagsscenarier, forholder Willerslev og Brinkmann sig til, hvad det vil sige at være menneske i en teknologisk tidsalder. De taler blandt andet om vigtigheden af evidensbaseret viden, og hvor vigtigt de er at forstå vores fortid, før vi kan sige noget om vores fremtid. Samtalen er modereret af filosof og skribent Malene Trock Hempler. Future Talks er støttet af Lundbeck Fonden.

Nu skal samtlige mikroorganismer i den danske natur kortlægges, præcis som planterne blev det i storværket Flora Danica. Men hvad skal "Microflora Danica" gøre godt for? Hør forklaringen i det ugentlige videnskabsmagasin, som også giver eksempler på super-egenskaber hos dyr, der inspirerer forskere til nye opfindelser. Desuden rapporterer vi om nyt fra klima- og rumfronten og sammenligner Aarhus med Silicon Valley. Endelig opfordrer Brexit-bekymrede Eske Willerslev til, at danske universiteter tager ved lære af briternes satsning på originaler, mens de omvendt vil have godt af lidt dansk afbureaukratisering. Værter: Dan Grønbech og Carsten Nielsen.

Eske Willerslev og Julie Nord Hvor meget betyder arv for, hvordan vi udvikler os som mennesker? Hvor meget af vores personlighed har rødder i vores DNA? Og hvad kan kunsten fortælle os om vores identitet, familiemønstre og karakter? 
Hvad sker der, når en kunstner og en videnskabsmand sættes overfor hinanden og skal diskutere et emne ud fra deres respektive faglighed? Kan lidenskaben og videnskaben befrugte hinanden? 
Videnskab Lidenskab dokumenterer arrangementerne af samme navn, som foregår på Glyptoteket.

Eske Willerslev og Julie Nord Hvor meget betyder arv for, hvordan vi udvikler os som mennesker? Hvor meget af vores personlighed har rødder i vores DNA? Og hvad kan kunsten fortælle os om vores identitet, familiemønstre og karakter? Hvad sker der, når en kunstner og en videnskabsmand sættes overfor hinanden og skal diskutere et emne ud fra deres respektive faglighed? Kan lidenskaben og videnskaben befrugte hinanden? 
Videnskab Lidenskab dokumenterer arrangementerne af samme navn, som foregår på Glyptoteket

Den berømte evolutionsbiolog Eske Willerslev er verdensførende i at kigge på DNA i alt fra ældgamle knogler til iskerner. Hans forskning har omskrevet menneskets forhistorie i både Australien, USA og Grønland. Hvorfor uddøde mammutterne? Hvem var de første folk i Amerika? Hvor stammer vi fra? Foredraget fra 25. april 2017 er en del af samtalerækken ’Det vi ved – det vi kan’, som er udviklet i samarbejde mellem Politiken, Københavns Universitet og Carlsbergfondet med støtte fra Carlsberg    

Monopolet: Abdel Aziz Mahmoud, Johanne Schmidt-Nielsen og Eske Willerslev. Vært: Mads Steffensen. Dilemmaliste: 1.Alice har en ven, som er livstruende overvægtig. 2. Katrine har kysset med en kvinde og er pludselig kommet i tvivl om sin seksualitet. 3. Sandra er blevet uenig med sine forældre om, hvordan de skal splitte overskuddet ved salg af den lejlighed, de sammen købte for tre år siden. 4. Sofies har fundet ud af, at hun har en søster i Gabon, men hendes far ønsker ikke kontakt til denne datter. 5. Maria er frustreret over, at hun ofte føler sig som mor for sin mand. 6. Martin har en heftig flirt kørende med en forælder til et barn fra den klasse, hans eget barn går i. 7. Jon´s roommate har købt nogle grimme store colakapsler og hængt dem op i fællesstuen. 8. Laura er ked af, at hun er blevet glemt i den fælles gaveordning på arbejdspladsen. 9. Sandras far kommer med spydige kommentarer til hendes kæreste.. 10. Iben vil gerne giftes, men hendes kæreste på ottende år har ikke friet.

Vi stammer vel fra vikingerne? Og indvandring er et nyt problem, ik'? Glem det, lyder det kort. Vi er genetisk set en blandet pose matadormix. Ikke nok med det: uden indvandring så er chancerne for et folks udvikling og siden overlevelse markant mindre. Det viser blandt andet Eske Willerslevs forskning, som er anerkendt i hele verden. Flygtninge og indvandrerpolitik har i mange år nu været et hedt og meget debatteret emne. Igen og igen er der blevet sagt, at flygtningene skal lære at være danske. At de skal integreres. Men… kan det egentlig lade sig gøre? Og hvad vil det egentlig sige, at være dansk? Hvornår er nogen en ÆGTE dansker? Det er klart, at hvis man kan bevise sine aner helt tilbage fra vikingetiden, så er man vel dansk? For vikingerne, det er vel dem vi stammer fra, eller? Men det er jo reelt kun medlemmerne af kongehuset der i bedste fald kan spore deres aner så langt tilbage i tiden.Og de er ihvert fald "blandet op" med gener fra adelen fra mange andre lande. Men vi er alle genetisk set et miskmask, fordi indvandring og udvandring altid har eksisteret. Den ene folkevandring har afløst den anden. Folk herfra vandrede ud den ene gang, andre vandrede ind den anden gang. Noget der også bliver understreget af historieforskning, eller hvis man bare lige ser sig en smule omkring. I byen Fredericia vil man fx finde mange med fransk klingende efternavne, som Delerant. Men de er alle pære danske både at se på og lytte til, men efternavnet vidner stadig om en indvandring af især huguenotter til fæstningsbyen. Eske Willerslev fastlår i interviewet her , at racebegrebet ikke rigtig giver nogen mening. Med ganske få undtagelser på jorden er folk altså genetisk set blandinger. Samtidig viser andre studier også, at vi alle skulle afstamme fra en oprindelig afrikansk urbefolkning. Så vi delte os, blandede os, delte os igen, og fandt igen samme i en uendelighed. Og det sker fortsat. Og dog ser vi da meget forskellige ud, og jeg synes da sagtens jeg kan kende forskel mellem fx dansker og en der kommer fra Spanien eller endda Afrika. Så jeg bliver nødt til at stille genforsker og professor Eske Willerslev hvordan det kan være. Hør svaret og meget andet i udsendelsen: Hør foredraget her

Av, av, av, av. Hvem gør sådan noget? Hvad er det, du gør ved os, Mark? Er du blevet mishandlet som barn eller sådan noget? Bier skal ikke bruges til det der, det er bare forkert. Jeg har ikke lyst til at fortælle hvad Mark har fundet, men Flemmings evige kamp for at imponere sin projektvejleder har ledt ham til den mørke verden af forstenet lort og Robin har i denne uge en ny profil på en verdenskendt videnskabsmand. Han har lavet noget med is og gamle mennesker. Køb vores merch! https://shop.spreadshirt.dk/spaekbraettet-shop/ Giv os fem stjerner på iTunes! https://itunes.apple.com/dk/podcast/spækbrættet/id1391141040?mt=2 Send os water hilarious science på facebook eller spaekbraettet@gmail.comMusical credit: Bensound.com - Bensound.com with "Funky Suspense" and "Jazz Comedy"Kilder:http://www.poozeum.com/coprolites.htmlDinosaur poop collection - Meet the Record Breakers, Guiness World Records https://www.youtube.com/watch?v=uIJ_Fjpk1VkViruses in a 14th-Century Coprolite - Appelt et al, Applied and Environmental Microbiology 2014Honey bee sting pain index by body location - M. Smith, PeerJ 2014Support the show (https://spaekbraettet.10er.app/)

Hvis du tror, at der er noget der er "ren dansk" eller nordisk, så kan du godt tro om igen. Området vi i dag kalder Danmark eller Skandinavien har siden mands minde været præget af både ind- og udvandring. Hør hvorfor det ikke er så skidt endda... Hvad kan Eske Willerslev og andres forskning om blandt andet vores gener egentlig fortælle os? Svaret er både overraskende, glædeligt og måske til tider lidt nedslående. For, som du om lidt kan høre i professorens foredrag, så er den glædelige nyhed den, at mennesket som art, har klaret sig fantastisk. Den dårlige nyhed er så, at alle arter der har oplevet så store succeser, normalt pludseligt bliver reduceret kraftigt eller endda ofte uddør. Professoren er i øvrigt ikke ene om det budskab. Lang fra. Blandt andet har den verdenskendte dansk-grønlandske professor Minik Rosing været ude med den samme besked. En anden pointe Eske Willerslev også har om lidt i sit foredrag om lidt er, at indvandring faktisk er nødvendigt. Det og MEGET mere kan du høre her i del to af Eske Willerslevs foredrag, som vi har kaldet ”Forskning, Sitting Bulls grønne ånd og sure arkæologer”. I den første del af foredraget fortalte Eske Willerslev om sine eventyr som blandt andet pelsjæger i Sibirien.

Monopolet: Søren Rasted, Iben Maria Zeuthen og Eske Willerslev. Dilemmaer: 1.Sofias forældre tror, der har været en indbrudstyv på spil ved deres hjem, men i virkeligheden var det Sofias bejler 2. Anders har afslutning med sit steelband samme dag, som hans morbror skal giftes 3. Sofie er gift men er blevet forelsket i en anden mand, som også er gift 4. Sofie sendte for 6 år siden sin daværende kæreste en video af sig selv af pornografisk karakter, og hun er bekymret for, hvor den er endt 5. Hans er en del af en vennegruppe, hvor en af gutterne er meget nærig 6. Anna er au pair et sted, hvor værtsfaren behandler moren i huset virkelig dårligt. 7. Louise er i tvivl, om hun skal fortsætte med at dyrke ridning 8. Malenes mor skal uddanne sig til sexolog i den by, Malene og kæresten flytter til 9. Birgitte vil gerne stoppe med at drikke alkohol men er bange for, det skubber hende ud af fællesskabet 10. Tanja og Sisse har set deres venindes nye kæreste på Tinder.

Et fantastisk foredrag: Den store dobbelte foredragssal på Professionshøjskolen Metropol i København var fyldt til bristepunktet. Der var helt udsolgt. Unge, som gamle, mænd som kvinder. Alle sad de der i de bløde foredragsstole, mens de forventningsfuldt stirrede ned på scenen. Måske ikke så mærkeligt, for det var selveste eventyrer og forsker Eske Willerslev der var dagens foredragsholder. Foredraget hed ”Fra Pelsjæger til Professor”. Det er ellers ikke ret tit at Eske Willerslev holder den slags foredrag. Det var Kulturmix og aftenskolerne.dk der stod som arrangør. Som du kan høre om lidt, så er det ikke helt tilfældigt, at aftenskolen netop valgte Eske Willerslev som foredragsholderen. For selv om KulturMix er en helt traditionel aftenskole, så blev skolen i 2015 stiftet på initiativ fra fem foreninger, der alle havde det tilfælles, at de havde en forankring i københavnere med udenlandsk baggrund.

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7! Hele 7 forskellige børn har kastet Radionauterne ud i livets helt store spørgsmål. Theo, Marius, Holly, Kaisa, Marius, Mille og Selma-Marie hedder de seje børn, der har sat Radionauterne på en super vild mission, hvor vi både skal til Afrika, til Galápagos-øerne i Stillehavet og millioner af år tilbage i tiden! Heldigvis får vi hjælp af en meget klog mand, der hedder Eske Willerslev! Er du også nysgerrig på menneskets udvikling, så lyt med her! Medvirkende: De nysgerrige børn --> Marius på 7 år fra Århus; Holly på 8 år fra København; Kaisa på 7 år fra Aabybro; Mille på 13 år fra Ølsted; Selma Marie på 6 år fra Herlev; Theo på 5 år fra København og Marius på 5 år fra Svendborg. Derudover Eske Willerslev, professor i evolutionsbiologi fra Københavns Universitet, Center for GeoGenetik. Lydklip: Fremmede som mig sunget af Stig Rossen (fra Tarzan); Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Hvad siger du til risdrik på havregrynene eller havredrik i kaffen? Flere siger ja tak, og sammen med laktosefri mælk er salget af plantedrikke eksploderet. Som et af de få folkefærd tåler vi ellers mælk. Men er det ved at vende? Og er mælk overhovedet særligt sundt? Det undersøger Recept med bl.a. dna-forsker Eske Willerslev og sundhedsdebattør Morten Elsøe. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Maja Hald. Værter: Peter Hjertholm og Maja Hald.

Monopolet:Filminstruktør Hella Joof, politiker Pernille Rosentkrantz-Theil og molekylærbiolog Eske Willerslev. 1. Mia er frustreret over, at hendes kæreste sover alt for længe i weekenden. 2. Emilies og hendes kæreste er uenige, om Emilie skal sælge sin kostbare pels. 3. Helle er blevet vild med en mand, hvis ekskone har fundet sammen med Helles eksmand. 4. Sisse og Michael overvejer at tage til Cypern og få lavet en pige. 5. Sørens svigermor har et maleri af en kvinde, der giver blowjob, og Søren synes, det er upassende, at hans børn skal se det. 6. Anna føler, at hendes 7 måneder gamle datter, har fået det forkerte navn. 7. Preben er frustreret over, at hans kæreste er lang tid om at svare på hans sms'er. 8. Mettes forældre er skilt og har fået nye kærester, og hun er i tvivl om hun skal invitere alle fire til sin kommende kanditat-fest. 9. Lærke og hendes mand er uenige, om de skal udbygge deres hus eller købe en villa af ældre dato. 10. Louise har sex med sin eks og vil gerne have ham tilbage.

Svend Brinkmann kommer fra Herning-egnen, men som alle andre moderne mennesker har han rødder i Afrika et par hundrede tusinde år tilbage i tiden. Det véd vi takket være genetik-forskere som professor Eske Willerslev, der er kendt for at gå på DNA-opdagelse i vores arts oprindelse og vores forfædres vandringer på tværs af kloden. Eske Willerslevs forskning har været med til at omskrive vores historie. Men han trækker også gerne paralleller til aktuelle diskussioner om indvandring, race og rettigheder. Vært: Psykologiprofessor Svend Brinkmann. Gæst: Professor Eske Willerslev, Center for Geogenetik. Tilrettelægger: Carsten Nielsen.

Citat: Mennesket er en Synthese af det Sjelelige og det Legemlige. Men en Synthese er utænkelig, naar de Tvende ikke enes i et Tredje. Dette Tredje er Aanden. Det er ikke for meget at sige,[...]

Krifapodcast runder 100 gode historier om alt det – der giver dig god arbejdslyst. I Krifa podcaster vi om alt det, der giver dig God Arbejdslyst. Det er alt lige fra det at være en god kollega, eller en god chef, til sundhed på arbejdspladsen, ledelsestips til dig som giver dig arbejdsglæde, kunsten at finde den gode balance mellem arbejde, familie og fritid, og meget meget mere. Lyt i denne podcast til et uddrag af de aller skarpeste pointer, og konkrete tips til en bedre balance: Til at få større mod med Søren Pind, om vigtigheden af at tale pænt i frokoststuen med Peter Mygind, om at ligge i spidsen af karriereraketten med Eske Willerslev eller om at Unbosse din organisation med Lars Kolind. Har du ikke prøvet Krifa Podcast, så er her et godt sted at starte!

Eske Willerslev er dansk evolutionsbiologi og professor ved Københavns Universitet. Han er især berømt for sin forskning i forhistorisk DNA, og har oplevet lidt af hvert, i sin jagt efter banebydende bevismaterialer. Eske Willerslev er en spændende, genial, kompromisløs og hårdtarbejdende forsker. I denne podcast fortæller han om modet til at handle anderledes, om at håndtere modgang, om sin indre passion – og ikke mindst – om hvordan det er at ændre verdenshistorien. Eske er en hyppig gæst i danske medier, hvor han blandt andet bliver kaldt ”Danmarks indiana Jones” og DNA-detektiven. Han er allerede én af verdens mest anerkendte DNA forskere og aktuel med bogen: ”Eske Willerslev – Han gør det døde levende” af Eske Willerslev & Kristoffer Frøkjær-Jensen. Foto: Mikal Schlosser

Ugens Bogfolk kommer vidt omkring. Lilian Munk Rösing fortæller om den ungarnsk-jødiske forfatter Imre Kertész’, der døde i denne uge. Derefter handler det om noget meget mere opmuntrende: Pejk Malinovskis lyrik, som Rösing finder både nuttet og interessant, og du kan høre Malinovski selv læse op. ’Historien om det hele. Fortællinger om magi og videnskab’ er titlen på en samtalebog af Eske Willerslev og Kristian Leth. Religionshistoriker Mikael Rothstein finder bogen interessant men giver ikke meget for de to samtalepartneres kvalifikationer, når det drejer sig om at tale om religion. Lise Garsdal er til gengæld begejstret for kinesiske Yiyun Lis roman ’Et rum større end ensomheden’. Madame Nielsens ’Invasionen – En fremmed i flygtningestrømmen’, er i følge Kizaja Routhe-Mogensen næsten for »dannet« til at fungere. Endelig interviewer Bogfolk i anledning af Historiske Dage i Øksnehallen i næste uge Bo Lidegaard om hvad god historieskrivning går ud på.Vært: Jes Stein Pedersen.

Egon clausen, Jens Raahauge og Nikolaj Ifversen repræsenterer denne uges Ronkedorer. De bøger der bliver omtalt er Kristoffer Frøkjærs bog: Eske Willerslev: Han gør det døde levende, udkommet på Gyldendals forlag. Nils Hartmanns Historien om Danmark under 2.verdenskrig – fortalt for børn og voksne, også fra Gyldendal og Den danske begrebsordbog, udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den forhandles i kommission...

I denne den sjette udsendelse med Rosenkjær foredrag med modtageren fra 2012 professor Eske Willerslev er vi på værtshus. Folk sidder tæt pakket på træstole, fulde ølglas på de mørke borde, og her på lavloftede Ørsted Ølbar i det centrale københavn står Eske Willerslev for klar ved mikrofonen. Mange af dem, der er mødt op, er vant til at diskutere videnskab som en del af klubben "sceptics in the pub". Og det er netop diskussionen Eske Willerslev gerne vil have. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser med fx at lede efter dna fra rumvæsner, vil han gerne høre publikums bud på, om ikke videnskaben er blevet for snæversynet. Bør videnskaben ikke kunne undersøge alting, eller er der områder den skal holde sig fra? Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).

Når man hører resultater fra den videnskabelige verden i medierne, tænker man tit, at det er sandheden, man får serveret. Men sådan er det langt fra. Det fleste videnskabelige gennembrud er dynamiske sandheder - sandheder der kan ændre sig om 2, 5 eller 10 år, når man får ny viden. Det synes Eske Willerslev er et stort problem. Med udgangspunkt i egne erfaringer diskuterer han, med publikum på et værtshus, hvordan vi som "videnskabsforbrugere" eller politikere, bedre kan forholde os til resultaterne fra den videnskabelige verden. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).

I den fjerde Rosenkjær-udsendelse er vi med Eske Willerslev på besøg det sted, han formentlig har brugt mest arbejdstid i sit liv. I laboratoriet. Og det koster at bruge så mange timer blandt stinkskabe og kitler. Kæresterne er danset forbi ham i en lind strøm, han har kun to venner - og alt sammen er det selvvalgt. For videnskaben er vigtigst. I 2010 kommer han og hans gruppe med et opsigtvækkende resultat - de har som de første i verden undersøgt generne fra en mand, der har været død i 4000 år. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen.

I tredje Rosenkjærudsendelse er vi ude at sejle i kano med Eske Willerslev. Han fortæller om sin længsel efter vildmarkslivet og om at blive et helt menneske som pelsjæger i Sibirien som ung. Fra Sibirien hjembringer han årtusinde gamle knogler fra bl.a. mammut og steppebison. Knogler han bruger som afsæt for mange af sine senere opdagelser om de store dyrs uddøen. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).

I anden Rosenkjærudsendelse er vi i ødegård med Eske Willerslev. Stedet har kæmpe betydning for hans store interesse for natur og naturfolk. En interesse der mange år senere gør, han forstår aboriginere og amerikanske indianere så godt, at han kan få fat på deres dna og afsløre nye hemmeligheder om udvandringen fra Afrika og befolkningen af kloden. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).

I første rosenkjærudsendelse møder vi Eske Willerslev på bredden af den sø, som i 1997 var med til at give ham det første videnskabelige gennembrud. Hans viden om DNA kan ellers dengang ligge på et lille sted, men stædighed og mavefornemmelse fører ham frem til international anerkendelse. Medvirkende: Eske Willerslev, professor og modtager af Rosenkjærprisen 2012. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).