Podcasts about minik rosing

Donald Trumps fornyede interesse i Grønland har skabt rystelser i rigsfællesskabet og sat Grønland i centrum for global geopolitik.    Hans udmeldinger har ikke kun skabt uro på den internationale sikkerhedspolitiske scene, men også genåbnet debatten om Grønlands fremtid og forholdet til Danmark.   Hvad ligger bag Trumps ekspansionsønsker? Hvilken betydning har de udenrigspolitiske spændinger for Grønlands position? Og hvor står rigsfællesskabet nu?   Hør samtalen mellem bl.a. professor i geologi Minik Rosing, USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen og rektor for Grønlands Universitet Gitte Adler Reimer.   Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter analyserer tidens mest presserende spørgsmål.    Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen

Igen og igen er det blevet gentaget, at grønlænderne hverken vil være amerikanere eller danskere, men grønlændere. Hvad det mere specifikt betyder, eller hvad selvstændighed egentlig vil kræve, er det straks sværere at komme nærmere. I lyset af både amerikanske ekspansionsønsker og grønlandske traumer kan det også lige nu være svært at forestille sig en vej frem for rigsfællesskabet. Alligevel vil vi i Udsyn i dag, sammen med professor i geologi og både dansker og grønlænder, Minik Rosing, forsøge at forestille os, hvordan en fremtidig relation mellem Grønland og Danmark kunne se ud. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Rigsfællesskabets fremtid har fyldt meget i den offentlige debat, siden USA's nye præsident igen har udvist stor interesse for Grønland. Imens fylder diskussionen om selvstændighed mere og mere i Grønland. Spørgsmålet er, hvordan vejen til mere selvstændighed i Grønland ser ud? Hvem skal Grønland samarbejde med? Og er der en fremtid for rigsfællesskabet? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Pele Broberg formand for Partii Naleraq, Anna Wangenheim, Inatsisartut-medlem, Demokraatit, Jakob Larsen, cheftræner, Nykøbing F. håndbold, Nauja Lynge, forfatter, Hans Peter Mønsted, psykolog og tidl. formand for Grønlands Studerende og Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Morten Runge. Producer og tilrettelægger: Jeppe Ørregaard.

Rigsfællesskabets fremtid har fyldt meget i den offentlige debat, siden USA's nye præsident igen har udvist stor interesse for Grønland. Imens fylder diskussionen om selvstændighed mere og mere i Grønland. Spørgsmålet er, hvordan vejen til mere selvstændighed i Grønland ser ud? Hvem skal Grønland samarbejde med? Og er der en fremtid for rigsfællesskabet? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Pele Broberg formand for Partii Naleraq, Anna Wangenheim, Inatsisartut-medlem, Demokraatit, Jakob Larsen, cheftræner, Nykøbing F. håndbold, Nauja Lynge, forfatter, Hans Peter Mønsted, psykolog og tidl. formand for Grønlands Studerende og Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Morten Runge. Producer og tilrettelægger: Jeppe Ørregaard.

Rigsfællesskabets fremtid har fyldt meget i den offentlige debat, siden USA's nye præsident igen har udvist stor interesse for Grønland. Imens fylder diskussionen om selvstændighed mere og mere i Grønland. Spørgsmålet er, hvordan vejen til mere selvstændighed i Grønland ser ud? Hvem skal Grønland samarbejde med? Og er der en fremtid for rigsfællesskabet? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Pele Broberg formand for Partii Naleraq, Anna Wangenheim, Inatsisartut-medlem, Demokraatit, Jakob Larsen, cheftræner, Nykøbing F. håndbold, Nauja Lynge, forfatter, Hans Peter Mønsted, psykolog og tidl. formand for Grønlands Studerende og Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Morten Runge. Producer og tilrettelægger: Jeppe Ørregaard.

Det er forfejlet, når Múte B. Egede og Aki-Matilda Høegh-Dam taler om folkedrab og kolonialismens lænker. Det mener den verdensberømte grønlandske forsker Minik Rosing. »Grønland er en nation, der er gået meget bedre, end man nogensinde havde turde håbe på,« siger Rosing i dagens udgave af Avistid. »Jeg tror, grønlændere gennem det seneste århundrede har haft lige så gode eller bedre frihedsrettigheder end de fleste mennesker på landet i Danmark.« Programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan geologien vise vejen til en fremtid, hvor Jorden fortsat er beboelig?   Ifølge Minik Rosing giver geologisk forskning os muligheden for selv at vælge vores og Jordens fremtid.   Rosing genskrev planetens historie, da han i 1999 fandt et grønlandsk klippestykke og påviste, at der var liv på jorden for 3,7 milliarder år siden – 300 millioner år tidligere, end man hidtil havde troet.   Men geologien fortæller ikke kun historien om vores dybe fortid – den kan også læses som en brugsanvisning til den nære fremtid for en planet, vi i forvejen er godt i gang med at påvirke og bringe ud af balance. ** Minik Rosing er professor i geologi ved Globe Institute på Københavns Universitet. Rosing forsker i det dynamiske samspil mellem fast jord, hav, atmosfære og levende organismer, og han er verdenskendt for at have påvist, at fotosyntesen fandt sted, før man hidtil havde antaget.

Fra forestillinger om flyvende trafik og kolonisering af rummet til dommedagsbilleder af syndfloder og ørkenlandskaber – eksemplerne på fremtidsforestillinger er mange. Men ofte ender fremtiden med slet ikke med at se ud, som vi forestiller os. Videnskaberne opbygger deres viden på analyser af fortiden – fossilt DNA fra uddøde fortidsvæsener, sten fra svundne geologiske epoker og iskerneboringer fra tidligere tiders klima. Men kan teorier og metoder fra discipliner som geologi og biologi bruges til at skrive fremtidens historier? Hvilke fremtidsforestillinger ? Og hvor meget kan egentlig nå at ændre sig på 1.000 år, hvis målestokken er geologisk eller evolutionshistorisk? Geolog Minik Rosing og molekylær naturhistoriker Eline Lorenzen giver i dialog med forfatter Kaspar Colling Nielsen deres bud på de næste 1.000 år i Jordens historie. ** Eline Lorenzen er professor i molekylær naturhistorie og forskningsleder ved GLOBE-instituttet.  Hun modtog i 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk pris for sin banebrydende tværdisciplinære forskning inden for genetik, geologi, botanik, økologi og klima. Minik Rosing er verdenskendt dansk-grønlandsk professor i geologi. Han har studeret verdens ældste bjergarter og er forskeren bag en række sedimentanalyser, der har været med til at fastslå, hvornår livet på Jorden opstod. Kaspar Colling Nielsen er skønlitterær forfatter med forkærlighed for forskning, samfundssatire og talende dyr. Han seneste bog ‘Frelseren fra Hvidovre' handler om en verden i brand, som kun kan reddes af en falleret digter.

Minik Rosing holder en lille plastikbeholder op i luften. Heri er et pulver, der kan gøre det betragteligt lettere at brødføde kloden – og sikre dens overlevelse, påstår han. »Gletsjermel« kalder han det. Den grålige masse opstår, når de grønlandske gletsjere knuser fjeldene. I Grønland kalder de det »mudder« – og grønlænderne er trætte af det: Deres gummistøvler synker ned i det, og det sætter sig fast i fjordene. Men faktisk kan det møgirriterende gletsjermel gøre en enorm forskel i kampen mod både klima- og fødevarekrisen. Så meget, at det kan gøre Danmarks landbrug klimaneutralt.  Den grønlandsk-fødte, danske topforsker forklarer hvordan. Gæst: Minik Rosing, geolog og professor ved Københavns Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet blev sendt første gang 26. juni 2023.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Minik Rosing holder en lille plastikbeholder op i luften. Heri er et pulver, der kan gøre det betragteligt lettere at brødføde kloden – og sikre dens overlevelse, påstår han. »Gletsjermel« kalder han det. Den grålige masse opstår, når de grønlandske gletsjere knuser fjeldene. I Grønland kalder de det »mudder« – og grønlænderne er trætte af det: Deres gummistøvler synker ned i det, og det sætter sig fast i fjordene. Men faktisk kan det møgirriterende gletsjermel gøre en enorm forskel i kampen mod både klima- og fødevarekrisen. Så meget, at det kan gøre Danmarks landbrug klimaneutralt.  Den grønlandsk-fødte, danske topforsker forklarer hvordan. Gæst: Minik Rosing, geolog og professor ved Københavns Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det okay at lege Gud, når det kommer til Klimakrisen? Hvordan er det at stå midt i Krisens midte og se gletsjere forsvinde i sin levetid? Hvad står vi til at miste? Og hvordan får man folk til at lytte? Det er nogle af de spørgsmål, som talkserien Arctic Imagination har sammensat en række af Nordens og Canadas klogeste hoveder inden for klima og kunst for at besvare. I denne talkserie kan du blandt andet høre om gletsjere, der forsvinder, og vandstande, der stiger; om indlandsis og oprindelige folk; om menneskelig indblanding på godt og ondt, og om hvordan kunst kan inspirere til handling for klimaet og kloden.   I denne talk diskuterer en af verdens førende geologer, Minik Rosing, og den canadiske fotograf Edward Burtynsky videnskabens evne til at oplyse, kunstens evne til at få folk til at handle og ikke mindst al den skønhed, vi står til at miste.  

Ethvert landskab har sin egen dybe historie. Men hvilke fortællinger gemmer sig i dybet? Med afsæt i Odsherreds unikke omgivelser tager professor i geologi Minik Rosing os med helt ned i undergrunden og lader os skylle op igen på stranden mellem klinterne og bakkerne i istidslandskabet. For dybest set ligger Odsherred på undersiden af en gletsjer. Tag med på en geomorfologisk rejse ind under isen i et landskab, der er i stadig bevægelse.

Grundstofferne går igen. De er byggesten i både vores kroppe, vores computere og naturen omkring os. Og selvom det er svært at begribe sammenhængen mellem kobber og datalagring, silicium og sårheling, så er grundstofferne altid til stede.  Kunstneren Honey Biba Beckerlee undersøger i sin kunstneriske praksis de molekylære forbindelser mellem natur, kroppe og digitale teknologier. For hvordan får vi hold på grundstoffernes dans gennem vores hverdag og verden? Og kan man lave kunst af det silicium-holdige affald fra en mikrochip-fabrik? For at nærme sig svaret på sine researchspørgsmål går Beckerlee i dialog med geologen Minik Rosing og graver sig dybere ned i spørgsmålet om, hvordan verdens flow af råmaterialer danner grundlag for liv, kunst og datastrømme.

I dette afsnit af Den Yderste Grænse skal vi på feltarbejde i Grønland med professor i geologi, Minik Rosing. Udover at være en af verdens førende geologer, har Minik også talrige ekspeditioner til nogle af verdens mest utilgængelige afkroge bag sig - primært i Arktis, hvor han har studeret de oldgamle fjeldsider og uendelige gletscherlandskaber for at finde svar på vores klodes største spørgsmål. Medvirkende: Minik Rosing, Professor i geologi ved Københavns Universitet.

I dette afsnit af Den Yderste Grænse skal vi på feltarbejde i Grønland med professor i geologi, Minik Rosing. Udover at være en af verdens førende geologer, har Minik også talrige ekspeditioner til nogle af verdens mest utilgængelige afkroge bag sig - primært i Arktis, hvor han har studeret de oldgamle fjeldsider og uendelige gletscherlandskaber for at finde svar på vores klodes største spørgsmål. Medvirkende: Minik Rosing, Professor i geologi ved Københavns Universitet.

Savner du også fuglekvidder og festivalstemning? I september var Tænketanken Frej på Tomorrow Festival, hvor vi interviewede en af festivalens oplægsholdere. Minik Rosing er professor i Geologi, og hans arbejde med gletsjermel kan måske bidrage med en af brikkerne til landbrugets grønne omstilling. Lyt med og bliv klogere på hvorfor det kan give mening at sejle bjerge af pulveriserede sten og mineraler på tværs af kloden.Podcasten er produceret med støtte fra Tuborgfondet.

Alt er forbundet. Jorden under vores fødder, dyrelivet omkring os, ressourcerne og materialerne i vores byer – alt indgår i ét stort planetært kredsløb. Men både i sproget og videnskaberne har mennesket opdelt kloden i forskellige systemer og bestanddele, der skaber skel og kan give indtryk af, at mennesket er afsondret fra naturen. Globalisering, industrialisering og en voksende verdensbefolkning har vist, at menneskelig aktivitet ikke eksisterer i et vakuum. Vi er trådt ind i en ny geologisk epoke, den antropocæne tidsalder, hvor det står klart, at mennesket udgør en geologisk kraft på linje med andre gennemgribende naturfænomener. Menneskets skæbne er uløseligt forbundet med Jordens og viklet ind i alle dens processer – men har vi blik for, hvordan forskelligartede sfærer og fænomener griber ind i hinanden? Hvordan skal vi forstå altings forbundethed? I podcasten optræder geolog Minik Rosing, kulturgeograf Emmy Laura Perez Fjalland, antropolog Nils Ole Bubandt og forfatter Liv Sejrbo Lidegaard. Samtalen er modereret af kurator og redaktør Marianne Krogh og tager udgangspunkt i bogprojektet 'Connectedness – an Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene' lavet i anledning af Arkitekturbiennalen i Venedig i 2021.

I flere årtusinder har det gængse verdensbillede været, at Jorden blev skabt af guddommelige kræfter og siden har stået uforanderlig. Det var først, da Niels Steensen – også kendt som Steno – i 1600-tallet påviste, at Jorden er inddelt i forskellige lag af sedimenter, at denne anskuelse for alvor kom under pres. For i lagene af forhistorisk materiale findes fortællingen om Jordens udviklingshistorie. Lyt med, når geolog Minik Rosing tager os med til planetens indre og forklarer, hvordan Jorden og det liv, der florerer på den, har formet hinanden gennem fire milliarder år. Verdens kontinenter bevæger sig og skaber dybe kløfter, hvor oceanerne åbner sig. Vulkanudbrud slår sprækker i jordskorpen for at lede varme ud i verdensrummet. Jordskælv ryster vores virkelighed, når undergrundens plader støder sammen. Jordens indre er dynamisk og grundlaget for alt kendt liv. Men det er ikke kun naturfænomener, der former vores planet. Vores forbrug af fossile brændstoffer har givet os 25-30 gange flere kræfter, end vi naturligt besidder. Set i forhold til vores indvirkning på planeten er verdensbefolkningen altså ikke syv milliarder – men 210 milliarder. Og med sådan en tilstedeværelse begynder menneskeheden at kunne konkurrere med det, Jorden selv kan udrette. Det er på tide, at vi som passagerer på Jordens overflade må lære at lytte til Jordens stemme og lade os bevæge af den. Podcasten er optaget i Operaen på Holmen i København

Hvordan har vi mennesker gennem tusinder af år aflejret vores tilstedeværelse på planeten? Tre formidlere i verdensklasse sætter ord på den antropocæne tidsalder; en tidsalder, der er kendetegnet af menneskets afgørende påvirkning af jorden. En glaciolog, en DNA-forsker og en geolog - alle modtagere af DR's store formidlingspris Rosenkjærprisen - i samtale om, hvad vi ved, og hvad vi stadig kan lære, om menneskets spor. Sendes live fra Bloom-festivalen i København. Medvirkende: Sebastian Mernild, Eske Willerslev og Minik Rosing. Vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 26. maj).

Grønland er "klimakrisens frontzone", siger Mette Frederiksen. Men Grønland er mere end det. Isen smelter, nye farvande bliver farbare, Trump vil købe Grønland og kapløbet mellem USA, Rusland og Kina tager til i Arktis - med Danmark og Grønland i centrum. Gæster: Minik Rosing, Camilla Nørup Sørensen og Nils Wang. Vært: Steffen Gram. (Sendt første gang 8. oktober).

Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet. Det vil sige kort tid efter jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er påvirket af livet. Hvor gammelt er livet her på jorden, hvordan ved vi at de allerældste tegn på liv virkelig er spor efter liv, og hvordan ved vi hvor gamle disse spor er? Hvordan har betingelserne været for dannelsen af liv for 3,5 til 4 milliarder år siden her på jorden, og hvordan har livet siden formet vores planet? Fra Science Stories videnskabssalon taler Peder Worning med Professor Minik Rosing om livets betydning for jordens dannelse og udvikling. Photo credit: Les Kaner

This episode of Heartland Podcast is in Danish. Under sommerens Heartland Festival mødtes danskgrønlandske geolog Minik Rosing og forfatter Kaspar Colling Nielsen til en snak om klodens og menneskets fremtid. Det foregik i Heartlands Future Talks-telt, der inviterer videnskabsfolk ind i den offentlige samtale og ansporer os alle til at interessere os for fremtiden. Rosing og Colling Nielsen ved med hvert deres perspektiv - henholdsvis et naturvidenskabeligt og samfundskritisk - diskutere hvorledes vores allesammens fremtid ser ud i takt med at klimaforandringerne ændrer vores natur, men også kultur. Samtalen er modereret af journalist Nynne Bjerre Christensen. Future Talks er støttet af Lundbeckfonden.

I Grønland har forskere gjort nogle af verdens største videnskabelige opdagelser. Opdagelser, der har ændret fundamentalt på vores verdensopfattelse, men også har krævet store ofre. Det her er historien om Alfred Wegener, der var villig til at ofre alt i videnskabens navn. I 1930 leder han Eismitte Ekspeditionen, der viser sig at blive kendt for meget andet end dens videnskabelige bedrifter. Det er også i Grønland, at geolog Minik Rosing finder spor efter noget af det ældste liv på Jorden. I udsendelsen fortæller Minik Rosing om, hvilken betydning livet har for skabelsen for kontinenterne og om ekspeditionslivet i Grønland, der det ene øjeblik er som paradis, men det næste er dødsensfarligt. *Denne udsendelse er lavet med støtte fra Grønlands Rejsebureau* Medvirkende: Jørgen Trondhjem, Minik Rosing og Karl (Aakattak) Sandgreen Skrevet, fortalt og produceret af Mads Malik Fuglsang Holm Kontakt: mfuglsangholm@gmail.com Se billeder fra ekspeditionen på https://www.arktiskebilleder.dk

Om selvbiografien 'Rejsen til tidernes morgen - Jorden set fra Grønland' (2018) Hovedbiblioteket i København inviterer hver måned til et arrangement med 'Månedens forfatter', som holder et foredrag eller bliver interviewet fra scenen.

Minik Rosing har besøgt Københavns Hovedbibliotek for at tale om sin erindringsbog 'Rejsen til tidernes morgen - Jorden set fra Grønland'. Minik Rosing kan her opleves i samtale med forfatter og billedkunstner Iben Mondrup, der selv er opvokset på Grønland. Til sidst besvarer Minik Rosing spørgsmål fra salen. Lån bogen Lån ebogen  på Københavns Biblioteker

Hvis du tror, at der er noget der er "ren dansk" eller nordisk, så kan du godt tro om igen. Området vi i dag kalder Danmark eller Skandinavien har siden mands minde været præget af både ind- og udvandring. Hør hvorfor det ikke er så skidt endda... Hvad kan Eske Willerslev og andres forskning om blandt andet vores gener egentlig fortælle os? Svaret er både overraskende, glædeligt og måske til tider lidt nedslående. For, som du om lidt kan høre i professorens foredrag, så er den glædelige nyhed den, at mennesket som art, har klaret sig fantastisk. Den dårlige nyhed er så, at alle arter der har oplevet så store succeser, normalt pludseligt bliver reduceret kraftigt eller endda ofte uddør. Professoren er i øvrigt ikke ene om det budskab. Lang fra. Blandt andet har den verdenskendte dansk-grønlandske professor Minik Rosing været ude med den samme besked. En anden pointe Eske Willerslev også har om lidt i sit foredrag om lidt er, at indvandring faktisk er nødvendigt. Det og MEGET mere kan du høre her i del to af Eske Willerslevs foredrag, som vi har kaldet ”Forskning, Sitting Bulls grønne ånd og sure arkæologer”. I den første del af foredraget fortalte Eske Willerslev om sine eventyr som blandt andet pelsjæger i Sibirien.

Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne specialudgave af Transformator kårer Ingeniøren det vigtigste danske forskningsresultat i 2017 og fortæller om de fire andre nominerede ‘runner-ups’. Du kan blandt andet høre om, hvordan omfattende analyser og supercomputerberegninger af arvemateriale fra 150 raske danskere har dannet grundlag for et dansk referencegenom, som har afgørende betydning for at kunne diagnosticere og behandle genetiske sygdomme. Professor Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet står i spidsen for en international forskergruppe, der er førende i verden, når det gælder studier af antibrint, som er antistoffet til brint. På DTU har lektor Niels Aage og professor Ole Sigmund knækket koden for optimeret design af store mekaniske konstruktioner som f.eks. flyvinger og sat den på formel. Danske æbler har fået et nyt stamtræ, som er ‘fremdyrket’ af hortonom Bjarne Larsen fra Københavns Universitet, som har kortlagt det genetiske slægtskab mellem 448 æblesorter, hvilket bød på flere overraskelser. Sidste nominerede er professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og lektor Tue Hassenkam fra Kemisk Institut ved KU, som har fundet nye beviser for 3,7 milliarder år gammelt liv i små ædelsten. Læs artiklerne fra magasinet Året Rundt Danmark har fået sit helt eget referencegenom De tester fysikkens love med antibrint DTU-forskere viser vejen til bedre og lettere flyvinger Danske æbler har fået et nyt stamtræ Nye stensikre beviser på Jordens ældste liv

I dette afsnit tager LIVE fra Det Kgl. Bibliotek til det sagnomspundne Arktis. På blot 100 år er Arktis og Nordpolen blevet forvandlet fra livsfarlige og gådefulde yderområder til egne, der har brug for vores beskyttelse og opmærksomhed.  Skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, geolog Minik Rosing og journalist Martin Breum tager sammen temperaturen på de udfordringer, den globale opvarmning skaber for de arktiske egne og deres synlige aftryk på Grønland og Norpolen.  Lyt med og bliv klogere på hvorfor klimaforandringer er en negativ effekt af en positiv udvikling, hvorfor Grønland altid har været en af klodens største naturressourcer… OG ikke mindst om Game of Thrones i virkeligheden er et billede på den moderne kamp mod klimaforandringer! Udsendelsen er en del af projektet Arctic Imagination, som du kan høre mere om i podcasten. Se flere arrangementet og digitale polarskatte på www.arcticimagination.com Samtalen fandt sted d. 25. november 2017 i Den Sorte Diamant i København.  Følg Nikolaj Coster-Waldau på Twitter Læs om nogle af Minik Rosings skelsættende opdagelser Følg Martin Breum på Twitter Følg Den Sorte Diamant på Facebook  

Minik Rosing ist ein international bekannter Wissenschaftler. Doch sein Herzensprojekt klingt skurril: Er forscht, wie Grönland die Schlämme, die beim Auftauen der Gletscher freigelegt werden, wirtschaftlich nutzen könnte.

Videnskabsmand Minik Rosing og kunstner Per Kirkeby diskuterer, hvordan kunst og videnskab er to sider af samme sag. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen.

Grønland har været arnested for store videnskabelige erkendelser. Da August Krogh fx i 1906 var i Grønland for at måle proteinoptagelse hos eskimoer, fandt han ud af at CO2 kunne skabe en temperaturstigning, længe før global opvarmning nogensinde blev opfundet, og allerede dengang mente han, det ville være godt at holde øje med CO2 udledningen fra end industrielle revolution. Og ikke mange tog notits af det. Da Wegener nogle år senere fandt ud af at kontinenterne bevæger sig rundt på store plader, skete det i Grønland - og de andre forskere grinede. På podiet står professor Minik Rosing klar til at fortælle om hvordan udforskningen af Grønland gennem tiden har givet os en bedre forståelse af hele den vide verden. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).

Her på randen af at Grønland på ny skal lægge jord til udstrakt minedrift, fortæller Professor Minik Rosing om hvordan Grønland gennem tiden har bidraget til masser af videnskabelige fremskridt og opdagelser indenfor fortidens ressourcer som fx lampeolie og Kryolit. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).

På Grønland har professor og vinder af Rosenkjærprisen 2013 en stor del af sit hjerte. Både når det gælder sin familie og sin forskning. I denne udsendelse besøger vi ruinen hvor han levede sine første år, hører hvorfor han altid fortæller historier og hvordan han kunne forklare mysteriet om at livet på jorden slet ikke burde være der. Men det var der. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).

På Grønland har professor og vinder af Rosenkjærprisen 2013 en stor del af sit hjerte. Både når det gælder sin familie og sin forskning. I denne udsendelse overnatter vi i en hytte, håber på heldet tilsmiler os i jagten efter vild mad i naturen og hører om Miniks største videnskabelige opdagelse. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær.

På Grønland har professor og vinder af Rosenkjærprisen 2013 en stor del af sit hjerte. Både når det gælder sin familie og sin forskning. I denne udsendelse tager vi i Grønlands snedækkede og golde natur på jagt efter en sten fra den tidligste jord. En sten magen til dem der satte Minik Rosing på det videnskabelige verdenskort. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær.

Årets Rosenkjærpris går til Professor i geologi ved Statens Naturhistoriske Museum, Minik Rosing. Han modtager prisen på 50.000 kroner for sin evne til at formidle et vanskeligt emne til et bredt publikum. Overrækkelsen af prisen fandt sted i DR Byens Studie 3, onsdag den 20. november. Prismodtageren fejres med optræden af blandt andre jazzsangerinden Veronica Mortensen og hendes trio samt rapperen Per Vers. Vært: Peter Lund Madsen. Tilrettelæggelse: Morten Remar.