Podcasts about astrofysik

Har du någonsin undrat hur svarta hål kan påverka vår existens och vår plats i universum? I det senaste avsnittet av Har vi åkt till Mars än? träffar vi Jonas Enander, astronom och doktor i fysik, och tar er med på en fascinerande resa genom rymden och djupet av svarta hål. Med en bakgrund inom astrofysik, ger Enander oss en inblick i dessa mystiska objekt som är så kraftfulla att inte ens ljus kan undkomma deras gravitation. Vad är egentligen ett svart hål, och hur fungerar dessa fenomen i vårt universum? Vi dyker ner i olika typer av svarta hål, inklusive de små och de supermassiva. Enander ger oss en djupare förståelse för hur dessa svarta hål inte bara påverkar galaxernas utveckling utan även vår egen existens här på jorden. Han delar insikter från sin bok Mörkret och människan, där han utforskar hur svarta hål kan påverka vår förståelse aspekter av rymdforskning. Och hur kopplar svarta hål samman med vår navigering på jorden? Har vi åkt till Mars än? Vi lovar att du kommer att lämna med en ökad nyfikenhet för rymden och en förståelse för hur svarta hål kan påverka vår plats i universum. Missa inte chansen att dyka ner i rymdvetenskapens underverk och få en glimt av hur framtida rymdresor och rymdprogram kan förändra vår värld. Med insikter från spännande gäster kommer Susanna Lewenhaupt och Marcus Pettersson att utmana din syn på rymden och vår plats i den. Välkommen till en värld av rymdforskning och kosmisk mystik! Har vi åkt till Mars än? görs på Beppo av Rundfunk Media i samarbete med Saab. Hosted by Ausha. See ausha.co/privacy-policy for more information.

(02.00): Donald Trump vil ikke i debat med Harris igen: "Han misser en chance for revanche". Medvirkende: Camilla Sebelius Winther, kommunikationsrådgiver og politisk analytiker ved Kongressen.com. (16:00): Christianborg kan som den eneste redde Fanø. Medvirkende: Kurt Houlberg, professor i statskundskab med fokus på kommunal økonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. (29:00): Opkøbsrygter har skudt DSV-aktier i vejret - Men det kan betyde, at DSV rykker ud af Danmark. Medvirkende: Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator hos Berlingske. (40:00): Anerkendt astrofysiker kritiserer regeringen for uddannelsessnobberi. Medvirkende: Anja C. Andersen, professor i Astrofysik på KU. Værter: Kasper Harboe og Anne PhilipsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vad är egentligen skillnaden mellan astronomi, astrofysik och kosmologi? I det här avsnittet reder jag ut begreppen medan jag promenerar till mitt arbete vid Europeiska Sydobservatoriet utanför München. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En designer mener, at kæmpekoncernen Bestseller har kopieret hendes design af en bluse. Bestseller har trukket deres udgave af den tilbage, og vi ser på endnu en kopi-anklage i kunst- og designbranchen sammen med en advokat, der har ført en del af sagerne. Atomer, lyd, lysbølger og sorte huller ude i det store verdensrum kan være svære at forstå, men derfor kan astrofysik godt omsættes til kunst. Det sker på en ny udstilling, Interference, hvor en kunstner og en astrofysiker har arbejdet sammen. Den legendariske TV-serie, Fawlty Towers, som danskerne fik serveret som Halløj på Badehotellet for snart 50 år siden med John Cleese i hovedrollen, vender tilbage. Men holder det i dag og kan John Cleese, der nu er 83 år, løfte rolle og latteren? Vi spørger en anmelder, der elskede den gamle serie men er skeptisk overfor den nye. Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.

Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Professor Anders Johansen fandt i samarbejde med kollegaer for et lille årti siden en løsning. Hvis den er rigtig, kan man frygte, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden. Her bliver Anders Johansen, Professor i Astrofysik fra Lunds Universitet, interviewet af videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories. Professor Anders Johansen er siden interviewet flyttet til GLOBE institutet på Københavns Universitet.

Universet udvider sig – og det udvider sig faktisk hurtigere og hurtigere. Det burde det egentlig ikke gøre, hvis vi bare ser på hvor meget stof vi umiddelbart kan se, og den tyngdekraft som "trækker alting sammen." I stedet er der faktisk ‌et eller andet som skubber til selve rummet, og udvider det – og det "et eller andet" har vi døbt 'mørk energi'. Vi ved stadig ikke særlig meget om hvad mørk energi er, ligesom vi heller ikke er helt sikre på hvad mørkt stof er – selvom vi nok dér er nærmere en forklaring. En ny ESA-mission ved navn Euclid skal nu forsøge at lave observationer, der kan gøre os klogere på universets struktur og udvidelse, og dermed give nye puslespilsbrikker til svaret på den mørke energis gåde. Vi har besøg i studiet af Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, som er den danske repræsentant i ESA-samarbejdet bag Euclid. Udover mørk energi er der som altid korte rumnyheder – denne gang blandt andet om Betelgeuse og den kommende Artemis-mission – og introduktion til fænomenet mørk energi. God fornøjelse

Som bidrag til debatten om de flyvende tallerkener, som vi har haft en del af på det seneste, vil vi pege på denne podcast, som er en af de mest lyttede podcast fra Science Stories. Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år. (Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.)

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Foto kredit: Niels Bohr Institutet.

"Naturens bog er skrevet i matematikkens sprog, og dets tegn - dets karakterer - er trekanter, cirkler og andre geometriske figurer" Sådan skrev Galileo Galilæi i 1623 i Il Saggiatore. Og vi kommer ikke uden om, at enhver naturvidenskabelig undersøgelse og opdagelse kan beskrives gennem matematiske systemer; inklusiv vores liv, verden og tænkning. Medvirkende Anja C. Andersen, professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Vincent Hendricks, professor i filosofi på Københavns Universitet, Centerleder på CIBS. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Hvad betyder videnskab for samfundet, for økonomien, sundheden, sikkerheden, miljøet og vores velfærd i det hele taget? Hvorfor er det umagen værd at poste flere penge i forskning, og har man ikke snart fundet ud af hvordan naturlovene fungerer? Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ind til Niels Bohr Instituttet for at tale med astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi Anja C. Andersen.

Om 16 år – i 2037 – kan man se en 10 mia. år gammel stjerneeksplosion på himlen. Det har astrofysikere forudsagt. Og det er ret vildt og ganske historisk, at de kan det. For lyset fra den her supernova har rejst virkelig langt gennem universet, uden om alt muligt kendt og ukendt stof, hvilket altså gør det svært at beregne, hvornår lyset rammer os.Mød astrofysikkens 22-årige superstjerne, Albert Sneppen, og bliv klogere på universet. Medvirkende: Albert Sneppen, kandidatstuderende ved Niels Bohr Instituttet på grundforskningscenteret Cosmic Dawn Center. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Robotten er på mange måder astronautens bedste ven og de sidste mange år er maskinerne blevet brugt til at bane vejen og udforske rummet. Og det er smart, da robotterne hverken skal spise, drikke eller sove, de kan ikke blive syge, og så behøver de ikke at blive fragtet hjem til Jorden, når deres missioner er afsluttet. Men ville det så ikke være smartere, helt at sende robotter ud i rummet, i stedet for mennesker? Medvirkende: Steen Eiler Jørgensen, Underviser hos Science Talenter og foredragsholder i rumfartens historie. Morten Bo Madsen, Lektor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet.

Robotten er på mange måder astronautens bedste ven og de sidste mange år er maskinerne blevet brugt til at bane vejen og udforske rummet. Og det er smart, da robotterne hverken skal spise, drikke eller sove, de kan ikke blive syge, og så behøver de ikke at blive fragtet hjem til Jorden, når deres missioner er afsluttet. Men ville det så ikke være smartere, helt at sende robotter ud i rummet, i stedet for mennesker? Medvirkende: Steen Eiler Jørgensen, Underviser hos Science Talenter og foredragsholder i rumfartens historie. Morten Bo Madsen, Lektor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis verden går under, og al videnskabelig viden går tabt, hvilken sætning til en kommende generation, kan så rumme mest mulig nyttig information med færrest ord? Det spørgsmål stillede fysikeren Richard Feynman i 1961. Supertanker fejrer sit togt nr. 200 med svaret. For i denne særudsendelse giver en filosof, en fysiker/astronom, en religions- og grundtvigforsker/humanist, en billedkunstner, en forfatter, en idéhistoriker og en musiker/neuroforsker hvert sit bud på den sætning. Medvirkende: Anders Fogh Jensen; filosof, Anja C. Andersen; Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet, Katrine Frøkjær Baunvig; Centerleder & Lektor, Institut for Kultur og Samfund - Grundtvig Centeret, AU, Kirstine Roepstorff; billedkunstner, Mette Moestrup; forfatter, Mikkel Thorup; professor i Idéhistorie, AU og Peter Vuust; Leder af Center for Music in the Brain (MIB)/Prof. i Neurovidenskab, AU/Prof. i Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus og Aalborg. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

For et halvt år siden mødtes Ronkedoren med skuespilleren, standup'eren og #metoo-aktivisten Dorte Rømer efter ikke at have set hinanden i 10 år. Det blev til radio/podcaststationen RADIO RONKEDOR”. Og nu debuterer Rømer som solist i en ny serie her på dtationen."Dorte Rømer med snablen nede i….” er en serie, med spændende menneskers spændende historie. Du vil møde mennesker som brænder for kunst, kultur og forskning – og hvert afsnit vil sende dig ud i hjørner af deres passion som du ikke har hørt før.I afsnit 1 stikker Dorte Rømer snablen ud i rummet, anført af astrofysikeren Michael Linden-Vørnle, der med humor og klare ord lige forklarer os alt om Big Bang, strengteori og Marsmissioner. Og om han selv ser Sci-Fi film….

Hør Anja C. Andersen fortælle om sin vej til at blive astrofysiker. Allerede i 7. klasse, vidste Anja, at det var den vej, hun ville gå, men hun mødte alligevel undren fra andre – Var hun mon klog nok? Og var det nu noget for piger og skulle hun nu ikke få sig et rigtigt arbejde? I dag forsker Anja i, hvilken indflydelse støv i universet har for dannelsen af planeter og stjerner. Lyt med, når Anja fortæller om at begå fejl, om at hade sangen ‘Spørge Jørgen' og om glæden ved formidling af sit fag og videnskab.Den Brogede Vej er et portrætprogram hvor vi gør op med forestillingerne om den perfekte karrierevej og lader gæsten fortælle den ærlige version. For ingen er perfekt, og ingen livsvej er lige. Heller ikke selvom CV'et ser sådan ud. Lyt med, når vi bryder med perfektionsidealet og viser at karriere kan være mange ting, og at vejen gennem livet næsten altid er en broget affære. Vært: Anna Asghari Produceret af Ungdomsbureauet for Radio LOUD

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Uffe Gråe Jørgensen fik tidligere på året en stor millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden og Det Europæise Forskningsråd (ERC) til at undersøge mulige spor efter liv på exoplaneter Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år. (Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.) Foto kredit: Niels Bohr Institutet

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Programmet er den førtse i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år. Foto kredit: Niels Bohr Institutet

Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Anders Johansen fra Lunds Universitet fandt i samarbejde med kollegaer en løsning. Hvis den er rigtig, kan man formode, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden. Her bliver Professor i Astrofysik fra Lunds Universitet Anders Johansen interviewet af videnskabsjournalist Henrik Prætorius.

Exoplaneter! Hur ser de ut, vad består de av och hur mäter man dem? Och hur bildas egentligen planeter och planetsystem? Det pratar vi om med Alexis Brandeker, universitetslektor i astronomi på Stockholms universitet och koordinator för de svenska bidragen på rymdteleskopen CHEOPS och PLATO. Vi träffar också Carina Persson, docent i astrofysik, som forskar om exoplaneter på Chalmers och letar efter nya planeter med hjälp av rymdteleskopen.

Hvad er månen egentlig for en størrelse, hvordan er den opstået, plus er det rigtigt, at den er på vej væk fra os? Astrofysiker Tina Ibsen fortæller om månen på ca. 1 minut. Mere om hende bl.a. her: Twitter, Instagram, LinkedIn, Videnskab.dk og på Facebook.Musik: Pink Floyd: Raving and Drooling (Live at Wembley 1974 fra Wish You Were Here [Experience Edition], Disc 2). NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Hvad er solen egentlig? Det fortæller astrofysiker Tina Ibsen på ca. 1 minut. Find hende bl.a. her: Twitter, Instagram, LinkedIn, Videnskab.dk og på Facebook.Musik: Roger Waters: Dogs (live fra: In the flesh). NATURLIGVIS er produceret af den socialøkonomiske medievirksomhed Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. Interview, redigering og sounddesign: Nalle Kirkvåg.

En drøm er gået i opfyldelse (i hvert fald for Nadia)! Vi går på eventyr i det ydre rum, med astrofysik og superformidler Tina Ibsen.Fatter du heller ikke heeelt det med sorte huller? Overvejer du også, om der ligger rundbolde i orbit omkring jorden? Hvad tror en astrofysiker meningen med livet er? Og hvad ville vi hver især spørge et rumvæsen om, hvis det landede lige foran os? Få svar på ovenstående og meget mere, når vi går på opdagelse i de yderste kanter af vores univers.

Har du lyst til at give en ny planet et navn? D. 11 oktober klokken 12 slutter konkurrencen om navngivningen af en ny planet, der er opdaget af en dansker, der er afholdt af Aarhus Universitet. Hvordan opdager man en planet? Og hvad lægger panelet vægt på, når de skal vælge navnet til planeten? Søren Jonia Nissen taler med Lars Buchhave, der er professor i Astrofysik og planetforskning ved DTU SPACE og har opdaget planeten HAT-P-29b, der skal navngives.

Det spännande ämnet astronomi, ett ämne som fostrat, och fostrats av, pionjärer såsom Stephen Hawking, Isaac Newton med många fler. Häng med o lyssna på linjen som kan ge dig möjlighet att jobba med Elon Musk på Space X. Vi har pratat med Rebecca Forsberg som sedan tidigare har en kandidat i ämnet, hon berättar sin bild av utbildningen och vad hon har valt att göra idag med sin kandidat i ryggen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I en årrække har Google, Facebook og Amazon indsamlet viden om os. Det siges, at de ved mere om os, end vi ved om os selv. Baseret på vores online klik. For at "yde en bedre service", siger de. Nu gør Aarhus Universitet i samarbejde med bl.a. DR det samme. For at vi kan lære, hvad det er at være menneske - uden om kommercielle interesser. Det er bl.a. min bevidsthed, nogen vil kortlægge. Men kan bevidsthed, kognition, følelser overhovedet indfanges og kortlægges? Selv vha. Big Data? Er det ikke altid min bevidsthed? Og hvad kan kortlægningen i givet fald bruges til? Et spejl? Hvor spejlbilledet pludselig bevæger sig, før jeg gør?! Medvirkende: Jacob Sherson, professor MSO i Astrofysik på Aarhus Universitet og projektleder for Science At Home på Aarhus Universitet. Theresa Schilhab, neurobiolog og lektor i Evolutionær Bevidsthedsbiologi på DPU, Aarhus Universitet. Simon Schmidt, tilrettelægger. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Anja C. Andersen, Professor i Astrofysik, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Anja C. Andersen, Professor i Astrofysik, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Tre modtagere af DRs store formidlingspris, Rosenkjærprisen, i samtale med P1s Carsten Ortmann om, hvordan man som forsker, med en enorm viden om ofte meget komplicerede og uoverskuelige emner, kan udvælge og formidle sit stof. Og formidle det til en modtagerbefolkning, som ikke nødvendigvis er klædt på til at forstå flere års forskning kogt ned til en halv time, men som er nysgerrig og elsker at få noget vigtigt at vide om emnerne. Medvirkende: Anja C. Andersen, professor i Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Vincent F. Hendricks, professor i Formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Anja Dalgaard Nielsen, chef for Institut for strategi ved Forsvarsakademiet og "affiliate" ved Stanford Universitys Centre for International Security and Cooperation. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.