TÆT PÅ

Midt i Danmark ligger Samsø. En ø, som mange forbinder med sommerferie, jordbær, friske kartofler og idyl. Den er fuld af mennesker om sommeren, men når turisterne rejser hjem, bliver der stille på den populære destination i Kattegat. Ligesom det er tilfældet med flere andre danske øer, er befolkningstallet på Samsø faldet gennem flere årtier, og i dag bor omkring 3.700 personer på øen på fuld tid. Men der er også nogle, der vælger at forlade livet på fastlandet og flytte permanent til Samsø. Hvorfor gør de det? Hvordan er det at leve på Samsø? Og kan vi lære noget af ølivet? Det spørger vi en gruppe samsinger om i denne uges udgave af Tæt på. Medvirkende: Niels Bach, Søren Hermansen, Trine Moltke, Flemming Pedersen og Rasmus Rasmussen. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.

35-årige Rasmus er vokset op på Samsø, men som mange andre samsinger flyttede han væk fra øen, da han blev teenager. På fastlandet fik han en uddannelse og et job som bankmand, men efter nogle helbredsproblemer pakkede han rygsækken og rejste ud i verden. Efter syv års rejsen vendte han hjem til sin barndomsø med en colombiansk kone og drømme om en ny tilværelse. I dag driver han naturpleje, hvor han tilbringer timevis sammen med sine dyr i Samsøs natur.

Befolkningstallet på Samsø har været faldende de seneste mange årtier, men 57-årige Trine fra Skanderborg har for nyligt valgt at flytte til øen. Sammen med kæresten Flemming pakkede de for godt et år siden deres hjem på fastlandet ned for at starte en ny tilværelse i Brundby på Samsø. I dag lever de et simpelt liv, hvor de dyrker ”de små cirkler”. Livet på øen har givet dem den ro, som de har drømt om. Medvirkende: Trine Moltke og Flemming Pedersen. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.

Samsø er på to årtier blevet verdenskendt for sin grønne omstilling. Den østjyske ø er blandt andet blevet uafhængig af fossile brændstoffer, så den i dag er selvforsynende med vedvarende energi. Manden bag flere af de grønne ideer og tiltag er samsingen Søren Hermansen, som er direktør for Samsø Energiakademi. Arbejdet med de klimavenlige løsninger har indbragt ham og øen flere internationale priser. Men hvordan ender en landmandssøn fra Samsø med at blive verdenskendt som miljøhelt? Det spørger vi ham om i denne udgave af Tæt på. Medvirkende: Søren Hermansen og Jørgen Horsbøl Tranberg. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.

Midt i Danmark ligger Samsø. En ø, som mange forbinder med sommer, jordbær, friske kartofler og smukke strande. Den emmer af liv om sommeren, men når sæsonen er slut, rejser de fleste tilbage til fastlandet. Men ikke Niels. For over 40 år siden drev hans passion for havjagt og livet ved vandet Niels til den dengang eksotiske ø, hvor han især tilbragte tid på Langør Havn. For den lille havn var fuld af liv, originaler og fiskeri. I dag er fiskeriet erstattet med turisme, og stemningen og livet på Samsø er et andet. Alligevel ønsker Niels at blive boende på Samsø til sin sidste dag - for øen i hjertet af Danmark er blevet hans hjem. Medvirkende: Niels Bach. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.

I fire afsnit har mødregruppen snakket om forskellige emner, der relaterer sig til dét at blive mor. Kroppens forandring, tvivlen i moderskabet, amning og fødslen er de temaer, der har været på dagsordenen. I dette afsnit får du det bedste fra alle programmer.

Amning er svært, nyt og forbundet med mange følelser, når man bliver mor. Mødregruppen taler i dette afsnit om hvilke udfordringer de har oplevet, da de startede med at amme. For flere af kvinderne gik der uger før amningen fungerede, og her hjalp det, at partneren var lige ved siden af.

Fødslen er helt central i moderskabet, og derfor er dét dagens tema i mødregruppen. Her deler fem kvinder deres fødselshistorie og de tanker og følelser, der følger med. Fælles i fortællingerne er, at fødslen blev meget anderledes end de havde forventet, og at skulle acceptere det efterfølgende, har været svært.

Tvivl er uundgåelig, når man får et barn. Derfor er ’den tilbagevendende tvivl’ temaet for denne mødregruppesamtale, hvor kvinderne fortæller om, hvad der kan gøre dem i tvivl i deres moderskab. Skolegang, samfundets indretning og søvn er nogle af de bekymringer, der bliver vendt i dagens mødregruppe.

Hvordan får man tid til at pleje sin egen krop, når man får et barn? Og hvad betyder menstruation for ens velbefindende? Det er nogle af de spørgsmål, som mødregruppen snakker om i dette afsnit af Tæt På. Fem kvinder deler erfaringer, bekymringer og sjove anekdoter om dagens tema, der er ’Kroppens forandring når man bliver mor’.

For mange er kolonihaver indbegrebet af danskhed, hygge og det gode liv. Men hvorfor? Og hvordan er det blevet det? I denne uge besøger vi Haveforeningen Vennelyst, som er Københavns ældste, og kommer med ind i de små, frodige haver og gamle træhuse for at komme tæt på kolonihavelivet og de mennesker, der lever og ånder for og i de små fristeder. I dette program medvirker Holger og Puk LaCour, Anne Mette Frandsen, Kurt Arend Hansen, Margit Bech Vilstrup og Aviaja Julie Sigsgaard Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

For mange er kolonihaver indbegrebet af danskhed, hygge og det gode liv. Men hvorfor? Og hvordan er det blevet det? I denne uge besøger vi Haveforeningen Vennelyst, som er Københavns ældste, og kommer med ind i de små, frodige haver og gamle træhuse for at komme tæt på kolonihavelivet og de mennesker, der lever og ånder for og i de små fristeder. I dette program medvirker Margit Bech Vilstrup og Aviaja Julie Sigsgaard. Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

For mange er kolonihaver indbegrebet af danskhed, hygge og det gode liv. Men hvorfor? Og hvordan er det blevet det? I denne uge besøger vi Haveforeningen Vennelyst, som er Københavns ældste, og kommer med ind i de små, frodige haver og gamle træhuse for at komme tæt på kolonihavelivet og de mennesker, der lever og ånder for og i de små fristeder. I dette program medvirker Kurt Arend Hansen. Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

For mange er kolonihaver indbegrebet af danskhed, hygge og det gode liv. Men hvorfor? Og hvordan er det blevet det? I denne uge besøger vi Haveforeningen Vennelyst, som er Københavns ældste, og kommer med ind i de små, frodige haver og gamle træhuse for at komme tæt på kolonihavelivet og de mennesker, der lever og ånder for og i de små fristeder. I dette program medvirker Anne Mette Frandsen. Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

For mange er kolonihaver indbegrebet af danskhed, hygge og det gode liv. Men hvorfor? Og hvordan er det blevet det? I denne uge besøger vi Haveforeningen Vennelyst, som er Københavns ældste, og kommer med ind i de små, frodige haver og gamle træhuse for at komme tæt på kolonihavelivet og de mennesker, der lever og ånder for og i de små fristeder. I dette program medvirker Holger og Puk LaCour. Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

En smeltedigel. Et mangfoldigt mekka. En anarkistisk tidslomme. Nørrebro kan beskrives på mange måder, og de fleste har en forestilling om, hvad og hvordan livet er den tætte betonbydel, som er Københavns mest folkerige område. I denne uge besøger vi Nørrebro for at blive klogere på, hvad bydelens sjæl er, og vi dykker ned i mangfoldigheden, den politiske aktivisme og besøger nogle af de meget få grønne områder. I dette program medvirker Kim Fogt, Mette Trudsø, Mariam Sheikh, Garbi Schmidt, Paul Hartvigson, Jesper Lund og Jesper Langebæk. Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

En smeltedigel. Et mangfoldigt mekka. En anarkistisk tidslomme. Nørrebro kan beskrives på mange måder, og de fleste har en forestilling om, hvad og hvordan livet er den tætte betonbydel, som er Københavns mest folkerige område. I denne uge besøger vi Nørrebro for at blive klogere på, hvad bydelens sjæl er, og vi dykker ned i mangfoldigheden, den politiske aktivisme og besøger nogle af de meget få grønne områder. I dette program medvirker Jesper Langebæk og Paul Hartvigson. Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

En smeltedigel. Et mangfoldigt mekka. En anarkistisk tidslomme. Nørrebro kan beskrives på mange måder, og de fleste har en forestilling om, hvad og hvordan livet er den tætte betonbydel, som er Københavns mest folkerige område. I denne uge besøger vi Nørrebro for at blive klogere på, hvad bydelens sjæl er, og vi dykker ned i mangfoldigheden, den politiske aktivisme og besøger nogle af de meget få grønne områder. I dette program medvirker Jesper Lund og Paul Hartvigson. Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

En smeltedigel. Et mangfoldigt mekka. En anarkistisk tidslomme. Nørrebro kan beskrives på mange måder, og de fleste har en forestilling om, hvad og hvordan livet er den tætte betonbydel, som er Københavns mest folkerige område. I denne uge besøger vi Nørrebro for at blive klogere på, hvad bydelens sjæl er, og vi dykker ned i mangfoldigheden, den politiske aktivisme og besøger nogle af de meget få grønne områder. I dette program medvirker Garbi Schmidt, Mariam Sheikh og Paul Hartvigson. Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

En smeltedigel. Et mangfoldigt mekka. En anarkistisk tidslomme. Nørrebro kan beskrives på mange måder, og de fleste har en forestilling om, hvad og hvordan livet er den tætte betonbydel, som er Københavns mest folkerige område. I denne uge besøger vi Nørrebro for at blive klogere på, hvad bydelens sjæl er, og vi dykker ned i mangfoldigheden, den politiske aktivisme og besøger nogle af de meget få grønne områder. I dette program kan du møde de to nørrebroer, Kim Fogt og Mette Trudsø. Tilrettelæggelse: Tue Sørensen

Mellem Samsø og Jylland i Kattegat og Bælthavet ligger en lille bilfri ø med omkring 118 indbyggere. Tunø et smørhul af stilhed langt fra travlhed, hvor solen farver forsommerens tyngede grene med kirsebær og figner. En duft af hyldeblomster, motorolie og hav møder næsen, når færgen futter ind i haven. Her kan du høre et sammendrag af ugens programmer. Medvirkende: Helge A Lund, Jørgen Hastrup, Theresa Seifert Knudsen, skoleelev Albert, tidligere havnefoged, Vagn Olesen, Bent Eggert Sørensen og Lennart Larsen. Tilrettelæggelse: Magnus Bang og Katrine Hedegaard

Selvom Helge A Lund kun har boet nogle få måneder på Tunø som spæd, så har øen en særlig plads i hans hjerte. Helge er musiker og har netop udgivet en plade, hvorpå han hylder øen. I programmet kan du, udover Helge, også møde dynefabrikant; Lennart Larsen og Gallarist Bent Eggert Sørensen. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

En lille ø med lidt over 100 beboere, placeret i Kattegat midt imellem Jylland og Samsø, hvis eneste forbindelse til fastlandet er en færge med 1 til 2 daglige afgange. Men hvorfor vælger man at bosætte sig på Tunø? Det taler vi med ægteparret Lilian og Svend Agerholm om. De flyttede til øen i 60erne, da jobbet som brugsuddeler og tilværelsen på en lille ø lokkede. Vi møder også den nye købmand Gabriel, der voksede op i Afrika og nu er flyttet direkte fra København til Tunø. Medvirkende: Lilian Agerholm, Svend Agerholm og Gabriel Foulefack Nguessa. Tilrettelæggelse: Magnus Bang.

Den tidligere havnefoged, Vagn Olesen viser rundt på havnen og vi besøger Danmarks mindste skole, hvor der kun går tre elever. Medvirkende: Vagn Olesen, Albert og hans mor Theresa Seifert Knudsen. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

I denne uge handler Tæt på om Tunø. En lille ø med lidt over 100 beboere. Men hvorfor vælger man at bosætte sig på Tunø? Det taler vi med Jørgen Hastrup om. Jørgen har været aktivt og en fremtræden del af øens foreningsliv de sidste 30 år og i dag er formand for både beboerforeningen, Ø-udvalget og Tunø Fonden. Men hvorfor vælger man at bruge hele sin pensionisttilværelse på at kæmpe for ø, hvor man først flyttede til, da man blev pensionist. Medvirkende: Jørgen Hastrup. Tilrettelæggelse: Magnus Bang.

Kun 19 procent af kvindelige flygtninge er i arbejde efter tre år i Danmark. Denne uges Tæt På handler om, hvorfor det er så svært som flygtning at finde et arbejde. Dette er et sammendrag af ugens fire udsendelser, hvor du blandt andre kan høre tre flygtningekvinders bud på, hvorfor så få tjener deres egne penge.

I de foregående programmer har tre kvindelige flygtninge givet deres bud på, hvorfor det er så svært at få et arbejde, når man er flygtet til Danmark. Men hvad siger forskning, rapporter og undersøgelser egentlig? I dette afsnit fortæller Mads Ted-Drud Jensen, der er seniorrådgiver ved Dansk Flygtningehjælp, om hvorfor så få kvindelige flygtninge tjener deres egne penge.

Jilan Horo kom til Danmark for fire år siden, og hun har allerede lært dansk, taget 9. klasse, blevet færdig med HF-uddannelsen og efter sommerferien starter hun på universitetet. Hun er ekstrem ambitiøs og går målrettet efter hendes drømmejob: kemiingeniør. I dette program fortæller Jilan Horo om, hvordan hun formår at nå det hele på rekordtid, og hvorfor det er så vigtigt for hende, at være nyttig for det danske samfund.

Shaima Alatwan flygtede for ni år siden fra Irak til Danmark, og er i dag arbejdsløs. En af grundene til, at hun ikke kan arbejde er, at hun har en depression. Vi taler i dette afsnit af Tæt På om, hvorfor det er så svært at komme i arbejde. I samtalen runder vi blandt andet Islam og hendes tørklæde - for er hun villig til at smide tørklædet for at få et arbejde? Få svaret ved at lytte til programmet.

Det er svært for flygtninge i Danmark, at falde til på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge. For kvindelige flygtninge er det kun 17 procent, der efter tre år i Danmark, har et arbejde. Èt af de tiltag, som virker, er at kvinderne får en uddannelse. Dalal Hamsoro bliver færdiguddannet social- og sundhedshjælper til september, og det giver hende jobgaranti. Hun fortæller, at sproget er den største hindring for at få et arbejde, og at det har taget mange år at lære. Alligevel føler hun, at hun bliver en bedre social- og sundhedshjælper af at have boet i to lande. Fra Syrien kan hun i dag bruge den respekt for ældre og svage, der præger kulturen i hjemlandet. Tilrettelæggelse: Maiken Friis Lange.

Tæt på handler i denne uge om folkeskolen og gennem ugens programmer har du kunne blive klogere på netop folkeskolens betydning. I dagens program får du ugens højdepunkter og møder elever, lærer og skoleleder fra Søndervangskolen i Viby J, der fortælle hvordan De oplever folkeskolen i 2020. Derudover får du et kort overblik i de vigtigste årstal i Dansk Skolehistorie med historiker Ning De Coninck-Smith. Medvirkende: Historiker Ning De Connick-Smith, Skoleleder Rani Hørlyck, Eleverne Verediana Baraka Kajuka og Sahar Salehi og lærerne Casper Ostenfeldt og Benny Nielsen. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup og Magnus Bang

Den danske folkeskole bliver ofte betegnet som en grundsten i det danske samfund og i det danske demokrati. Langt de fleste danskere har et forhold til den og lige nu går der over 600.000 børn i skolen. Til at undervise dem er der ansat lidt over 40.000 lærere. Men hvordan er det egentlig at være lærer i den danske folkeskole i 2020? Det fortæller lærerne Benny Nielsen og Casper Ostenfeldt. De er begge lærere på Søndervangskolen i Viby J og samlet set har de over 50 års erfaring. Medvirkende: Benny Nielsen og Casper Ostenfeldt Tilrettelægger: Cecilie Sønderstrup og Magnus Bang

Den danske folkeskole bliver ofte betegnet som en grundsten i det danske samfund og i det danske demokrati. Langt de fleste danskere har et forhold til den og lige nu går der over 600.000 børn i skolen. Men hvordan står det egentlig til i den danske folkeskole. Det handler TÆT PÅ om i denne uge. Hvordan opstod Folkeskolen og hvordan har den udviklet sig gennem historien? Det vil historiker og medredaktør til bøgerne ”Dansk Skolehistorie”, Ning De Connick-Smith, hjælpe med at forstå. Medvirkende: Ning De Connick-Smith. Tilrettelægger: Cecilie Sønderstrup og Magnus Bang

Langt de fleste har et forhold til den, og lige nu går over 600.000 børn og unge i den. Den danske folkeskole bliver ofte betegnet som en grundsten i det danske samfund og i vores demokrati. Men hvordan oplever elever i 2020 egentlig folkeskolen? Hvilken rolle spiller den i deres hverdag - og for deres fremtid? Det reflekterer Verediana og Sahar fra Søndervangskolen over få dage før deres allersidste skoledag. Medvirkende: Verediana Baraka Kajuka, Sahar Salehi, Rani Hørlyck og Ayla Celik. Tilrettelæggelse: Cecilie Sønderstrup og Magnus Bang. Redigering: Cecilie Sønderstrup.

Den danske folkeskole bliver ofte betegnet som en grundsten i det danske samfund og i vores demokrati. Der findes godt 1000 folkeskoler rundt omkring i landet, hvor over 600.000 børn og unge tilbringer mange timer hver dag. Men selvom mange fortsat går i folkeskolen, bliver den i disse år udfordret af et svækket ry og nye private skoler. Er folkeskolen stadig en vigtig institution i 2020? Og hvad er dens rolle i dag, flere hundrede år efter dens oprettelse? Det taler vi med leder af Søndervangskolen i Viby J, Rani Hørlyck, om i dagens udgave af Tæt på. Medvirkende: Rani Hørlyck. Tilrettelæggelse: Cecilie Sønderstrup og Magnus Bang. Redigering: Cecilie Sønderstrup.

Danmark er et smørhul. Et priviligeret samfund, som er et af de mest lige i verden. Men vi er langt fra i mål, mener de aktivister, du kan møde i denne uges Tæt på. I denne uge kan du møde fire forskellige mennesker, der er rettighedforkæmpere for hver sin gruppe, og komme tætter på, hvad der driver dem i kampen for rettigheder.

Over hele verden går folk lige nu på gaden i demonstrationer i solidaritet med Black Lives Matter bevægelsen i USA, der kæmper for et opgør med racismen i det amerikanske samfund. Men hvordan ser det ud med racismen herhjemme? Moussa Mchangama, der er forperson for interesseorganisationen Mino Danmark, mener, vi selv er langt fra at have lighed mellem hvide og etniske minoriteter. Tilrettelæggelse: Jais Nørgaard

Da folketingsvalget for et år siden, blev afholdt, kaldte medierne det for et klimavalg, for en grøn fremtid var i høj grad på dagsordnen i valgkampen. Den blev i høj grad hjulpet på vej af de mange miljø- og klimademonstrationer, unge danskere begav sig ud i. Her lød en af parolerne, at “vi unge har ret til en fremtid”. En af dem, der længe har været en del af kampen, er Rune Popp, og han tager gerne grænseoverskridende midler i brug for at sikre en grønnere fremtid. Tilrettelæggelse: Jais Nørgaard

Er det overhovedet forsvarligt at tage livet af et dyr, fordi man synes, det smager godt? Nej, mener Michael Monberg, der er forperson for Veganerpartiet, og det er en holdning, der er ved at få mere vind i sejlene i et land der ellers har tradition for kødretter på spisebordene. Partiet nærmer sig nok vælgererklæringer til at kunne stille op ved næste folketingsvalg. Tilrettelæggelse: Jais Nørgaard

Emil Sloth Sig er forperson for West pride, der er en forening, der vil arrangere Ringkøbings første pride-festival. Selv er Emil heteroseksuel, men alligevel er han trådt ind i kampen for LGBTQ+ personers plads i Danmark, og specifikt Vestjylland, fordi han mener, vi alle har et ansvar for, at man kan føle sig tryg og accepteret og leve, som man er i vores samfund. Tilrettelæggelse: Jais Nørgaard

I ugen der er gået, har vi hver formiddag zoomet ind på sommeren. Programmet her er et sammendrag af ugens højdepunkter. Du kan både møde campister på Mols, musiker Allan Olsen på en altan i Århus og så kan du høre en oplevelsesforsker, Peter Kvistgaard, fortælle om, hvordan vi vælger feriemål. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

Mens en idiot tænder for sin plæneklipper, så fortæller musiker, Allan Olsen, om sit manglende forhold til sommeren. På en altan i Århus beskriver han sine tekster - universer fyldt op af; Længsel, kærlighed og detaljer. Vi dykker ned i fire konkrete sange og forsøger at fange sommerens poesi, hvis den altså er der. Medvirkende Allan Olsen. Musik: Allan Olsen. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

Vin i haven. Sol i nakken. Brune hænder og befriede tanker. I denne udgave af ”Tæt på” går vi tæt på sommeren. Sommeren 2020 der for mange af os er blevet vendt lidt på hovedet. Udenlandsrejser er aflyst. Drømme er blevet udskudt, men midt i det hele har nye idéer og tanker måske også åbenbaret sig? I det her program zoomer vi ind på en Sølystgård Camping der ligger på Mols. Hvordan leves livet her og hvilke forventninger har lejrchefen, Henning, til den kommende højsæson. Medvirkende: Henrik og Henning Hansen samt en række campister. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

Kalenderen skriver nu uge 24, og inden længe lægger mange af os arbejdstøjet godt og grundigt sammen. Pakker ungerne, surfbrættet eller badedragten i bilen og kører ud i, for manges vedkommende i år, det danske sommerland. På universiteterne rundt omkring i verden, findes der mennesker, der bruger deres tid på at forske i, hvordan vi holder ferie, hvilke forskellige præferencer vi har og hvordan vi beslutter os for, hvor ferien skal gå hen. Sådanne forskere kaldes oplevelsesforskere og en af dem hedder Peter Kvistgaard. I programmet her kan du komme med ud på en 'dramatisk' gåtur i Hvalpsund. Peter Kvistgaard viser rundt. Medvirkende: Peter Kvistgaard. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

Sommeren står for døren. Bål, badning, frihed og lyse nætter. For Sofie-Amalie, som går i 3g. på Århus Katedralskole, er den her sommer ganske særlig. Hun bliver student og om lidt ligger voksenlivet og alle drømmene og venter på hende. I den her udsendelse følger vi hende fra hendes sidste skoledag og frem til nogle af de sidste eksaminer. Du kan høre, hvad det er for et liv hun drømmer om og hvordan det er at blive student i kølvandet på coronakrisen. Medvirkende: Sofie-Amalie Rosenstjerne Jakobsen og Noemi Katznelson (ungdomsforsker)Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

Salget af sommerhuse boomer. Flere danskere end normalt vil i år holde deres ferie i et sommerhus herhjemme. I denne uge har vi set på sommerhuset - på drømme, traditioner og historier. Vi har været i Ebeltoft, og i sammendraget her kan du møde nogle af de mennesker, som i ugens løb har fortalt. Palle Rasmussen er en dem. Han bor i sit sommerhus hele året. Og stedet hjalp ham igennem de sværeste perioder i hans liv, da han mistede først sin kone og kort efter sin datter. Ved Femmøller ser vi på arkitekten og byplanlæggeren Egil Fischers historiske ferieby - Danmarks første.

Flere og flere vælger at bo i deres sommerhus året rundt. Palle Rasmussen er en dem. Han nyder naturen og udsigten over vandet, og samtidig tager han aktivt del i kulturlivet i Ebeltoft. Det sortmalede træhus og naturen rundt om det har hjulpet den aktive pensionist med at komme igennem de sværeste perioder i hans liv, da han mistede først sin kone og kort efter sin datter. Et andet sted i Ebeltoft er ejendomsmægler Maria Madsen på besøg hos et ægtepar, som efter mange år har besluttet at sige farvel til deres sommerhus. De har nogle andre drømme, som de også gerne vil nå at leve ud.

I området ved Femmøller Strand udlagde arkitekten og byplanlæggeren Egil Fischer i 1920’erne Danmarks første ferieby med omkring 200 sommerhuse. Idéhistorikeren, forfatteren og ildsjælen Lars Morell. Lars Morell har skrevet en bog om det unikke sted, og han har kortlagt alle de Fischer-huse, som stadig står tilbage. Han er meget begejstret for den helt særlige arkitektur med det sorte bindingsværk og de røde teglsten, de fine detaljer og farvesætningen. Og han bryder sig slet ikke om, når ejerne vil lave ændringer i de gamle huse. Vi kigger inden for i et af de mest velbevarede huse.

I 1934 byttede Claus Hvitveds mormor sig til et sommerhus ved Ahl strand syd for Ebeltoft. Hun fik huset for et klaver og 700 kroner. Siden har flere generationer nydt sommeren og samværet med familien i 'Kræmmerhuset'. Huset var det første i det område, som senere blev Ebeltofts fed. Museumsinspektør Lea Glerup Møller fra Museum Østjylland har arbejdet med historien om, hvordan sommerhuskulturen opstod. Hun kan også fortælle, hvordan Ebeltoft har udviklet sig til at blive en af Danmarks mest populære feriedestinationer.

I 1934 byttede Claus Hvitveds mormor sig til et sommerhus ved Ahl strand syd for Ebeltoft. Hun fik huset for et klaver og 700 kroner. Siden har flere generationer nydt sommeren og samværet med familien i 'Kræmmerhuset'. Huset var det første i det område, som senere blev Ebeltofts fed. Museumsinspektør Lea Glerup Møller fra Museum Østjylland har arbejdet med historien om, hvordan sommerhuskulturen opstod. Hun kan også fortælle, hvordan Ebeltoft har udviklet sig til at blive en af Danmarks mest populære feriedestinationer.

Er der en, som ved, hvad folk drømmer om, når det handler om sommerhuse, så er det Mikael Lykke Sørensen. Han har været ejendomsmægler på Mols og Djursland i 26 år. Lige nu er det vildeste hus i hans salgsmappe en spritny villa i glas og beton på 200 kvadratmeter med fuld havudsigt. Også fra badekarret. I et mere beskedent sommerhus på Grævlingevej møder vi en familie, som drømmer om at købe et sommerhus, hvor de kan koble af fra en travl hverdag. Et sommerhus fortæller noget om ejeren. Ligesom vores helårsboliger gør det. De sender signaler. Og dem er livsstilseksperten Anne Glad trænet i at opfange. Hun ved, hvad vi alle sammen inderst inde drømmer om. Også når det handler om sommerhuse… Og i vinbutikken 'Hos Walther' på havnen ved Christian Busk, hvad sommerhusejerne drømmer om at hælde i glassene, når de indtager sommerlandet.