Podcast appearances and mentions of noemi katznelson

Alt for mange unge mistrives, og Trivselskommissionen er på trapperne med anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel og livsmod. Men står det virkelig så grelt til? En ny bog sætter spørgsmålstegn ved trivselskrisen, og om børn og unge i virkeligheden mistrives i så høj grad, som vi har gået og troet. Lyt til debatten mellem en af forskerne bag bogen og en af de forskere, som advarer mod at falde i den anden grøft og negligere et stigende problem. Medvirkende: Lars Qvortrup, forfatter til ”Trivsel og mistrivsel”, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, professor, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Vært: Magnus Krabbe, Kontekst & Lyd I BUPL's forskningsunivers har vi samlet fakta og viden om børn og unges trivsel. Find det her Læs artiklen: Nu vender vinden i trivselsdebatten: Forskere vil gøre op med 'enorm frygt' og 'alarmisme' Læs også Børn&Unge nr. 2/2025, som sætter fokus på mistrivsel blandt børn og unge. Bladet udkommer 11. marts 2025.

Alle diskuterer det for tiden. Regeringen taler jævnligt om det med bekymring, og selv kongen nævnte det i sin første nytårstale: De unge mistrives. Spørgsmålet er, om vi, på trods af al snakken, er blevet klogere på, hvad det egentlig er, der gør, at de unge har det svært. Det hele er da også meget mystisk. Rent materielt har børn og unge aldrig haft det bedre. I hvert fald er der færre, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark, færre, der begår kriminalitet, og flere, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Et andet mystisk forhold er, at den dårlige udvikling begynder ret præcist i 2010, hvor de unges mistrivsel pludseligt og uforklarligt begynder at stige markant. Siden da er antallet af børn og unge med ADHD, depression og angst tredoblet, mens antallet af unge med spiseforstyrrelser er fordoblet. Måske fordi udviklingen begynder så pludseligt, er det besnærende at komme med simple forklaringer, som for eksempel at det hele er skærmenes skyld. Men så enkle er tingene jo desværre sjældent. Udsyn snakker i dagens episode med Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet i København og leder af Center for Ungdomsforskning, som er en af de forskere i Danmark, der har beskæftiget sig mest og i længst tid med ungdommen herhjemme, og sammen med hende vil vi forsøge at blive klogere på, hvad det egentlig er for kræfter, der påvirker de unge så voldsomt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Når noget bliver en sandhed, er det ofte på tide at kigge lidt nærmere på om det nu også er hele sandheden. Derfor tager vi i dag et dybt dyk ned i, hvordan mistrivselsdebatten opstod, hvordan den har bredt sig og om ikke mindst finde ud af, hvem er det egentlig der mistrives, hvis det ikke er en hel generation? Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Karen Wistoft, docent ved Københavns professionshøjskole og forfatter til Trivsel og mistrivsel sammen med Lars Qvortrup, og Noemi Katznelson, professor ved Aalborg Universitet og forskningsleder ved Center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Unge mistrives som aldrig før.Sådan lyder det ofte i den offentlige debat, men det er alt for unuanceret, mener Noemi Katznelson, der er professor og forsker i unges mistrivsel på Aalborg Universitet. Hun ser helst, at vi helt fjernede begrebet mistrivsel.Den studerende Mathilde Sørensen er en af de mange unge, der ikke mistrives. Hun undrer sig over, hvorfor hun og hendes omgangskreds altid har følt sig gode nok, mens det i samfundsdebatten bliver malet som om, at hele hendes generation har det skidt.Samtidig frygter hun, at det skaber en selvopfyldende profeti, når unges problemer hele tiden bliver talt op.Gæster:Mathilde Sørensen, studerendeNoemi Katznelson, professor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg UniversitetVært:August Stenbroen Tilrettelægger:Casper Ell HausnerProducer:Jeppe Aamand ØvigRedaktør:Mille Ørsted

Presset på unge i dag er stort, og flere og flere synes at mistrives. Perfekthedskulturen fylder, og de unge skal præstere godt i alle livets forhold – i skolen, i gymnasiet og blandt vennerne. I denne debat spørger Playful Learning, hvorfor så mange unge føler sig pressede og hvilke konsekvenser det har. Trivsel og præstationer bør kunne gå hånd i hånd, men hvordan skaber vi de bedste rammer for dette? Og hvordan styrker vi modet til at fejle blandt de unge i en tid præget af høje præstationskrav? Paneldeltagere Alma Tynell, forkvinde for DGS  Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole Kasper Hjulmand, træner for det danske fodboldlandshold  Noemi Katznelson, professor i ungdomsforskning  Tobias Heiberg, programchef Playful Learning

Igen og igen har vi talt om den unge generation, der mistrives. Depression, angst, stress og spiseforstyrrelser er desværre en del af mange unges liv. Men hvad har vi egentlig gang i? Burde vi ikke tale de unge op, give dem en chance og lade være med at medynke over de triste fakta. Jo! Og vi begynder i dag. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Noemi Katznelson, leder af center for ungdomsforskning og professor ved Aalborg Universitet og Anders Petersen lektor i sociologi ved Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Dagens nyheder følger i dag op på spådommene og dykker ned i , hvor mange håbefulde ansøgere der er til de videregående uddannelser i år. Og hvem er de så? Der er andet i luften end landsholdstrøjer og EM-feber – der er nemlig også en håndfuld danskere, der lige nu knokler i de franske bjerge. Især én dansk rytter har overrasket. Vi gør status på Tour de France, de dygtige danskere og den forestående 10. etape. Riksdagen er ikke kølet ned endnu, og der er en udvikling i den svenske saga om Stefan Löfven, der har fået en kastet en redningskrans ud til sig.Medvirkende:Camilla Thorgaard, områdechef for videregående uddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut.Noemi Katznelson, forskningsleder på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet i København.Rasmus Quaade, professionel cykelrytter.Værter:Martin Sodemann og Anna Munch HeydornTilrettelægger:Charlotte Bjerrekær

At give sin sårbarhed form. At behandle psyken og stille en diagnose. At passe på hinanden. I tredje afsnit af serien spørger Sara Mering, hvorfor flere og flere unge får det dårligt i deres liv. Hun kigger på årsagen til sårbarheden, på historien bag psykiatrien og på nutidens sprog.   Serien findes også som artikler, som du kan læse på information.dk.

Sommeren står for døren. Bål, badning, frihed og lyse nætter. For Sofie-Amalie, som går i 3g. på Århus Katedralskole, er den her sommer ganske særlig. Hun bliver student og om lidt ligger voksenlivet og alle drømmene og venter på hende. I den her udsendelse følger vi hende fra hendes sidste skoledag og frem til nogle af de sidste eksaminer. Du kan høre, hvad det er for et liv hun drømmer om og hvordan det er at blive student i kølvandet på coronakrisen. Medvirkende: Sofie-Amalie Rosenstjerne Jakobsen og Noemi Katznelson (ungdomsforsker)Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

”Vi lever i et acceleration-samfund, hvor man hele tiden føler, at man skal løbe stærkt for at kunne følge med. Det rammer os alle. Men i høj grad de unge”, Noomi Katznelson. I dagens episode inviterer eleverne Mira og Matilde fra hhv. Kildegårdskolen og Maglegårdsskolen forsker Noemi Katznelson indenfor til en snak om perfekthedskulturen. Sammen sætter de fokus på, at alle – både børn og voksne – er ramt af at skulle være unikke og noget ekstraordinært, hvor man enten er med indenfor gruppen eller udenfor gruppen. Eleverne giver gode råd til at ikke kun at kigge på karakteren, og Noemi påpeger, at lærere og fagfolk også har et medansvar i perfekthedskulturen.

Karaktergivningen er en vigtig del af evalueringen på gymnasierne. Undersøgelser har vist, at der er begrænset fælles praksis om, hvordan karaktergivningen gribes an, og at lærere ofte føler sig alene om den vigtige opgave. Samtidig er karakterer noget, der fylder meget for eleverne - både for deres muligheder senere og for deres oplevelse af læring og mestring. Hvordan kan karaktergivningspraksis forbedres, så motivation og læring tilgodeses? Gæsterne i dag er Noemi Katznelson, forsker på CFU og medforfatter til bogen "Karakterbogen", og Nicolas Marinos, lektor på Lyngby Gymnasium, der bl.a. har skrevet om summativ evaluering i Gymnasiepædagogik.

Er det blevet hårdere at være gymnasieelev, end dengang Svend Brinkmann for 25 år siden gik i gymnasiet? Og har vi mere en "perfekthedskultur" og ikke en præstationskultur, som undervisningsminister Merete Riisager mener? Det debatterer vært og psykologiprofessor Svend Brinkmann med sine to gæster: Professor og forfatter til bogen Generasjon prestasjon Ole Jacob Madsen og professor Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet. Vært: Svend Brinkmann.

Noemi Katznelson er professor og forskningsleder på institut for Læring og Filosofi på Ålborg universitet. I denne podcast får du hendes vinkel på, hvorfor du som ung og din generation får så meget stress, lavt selvværd og angst. Du får samtidig hendes mangeårige erfaring og gode råd, til hvordan du kommer til at hvile mere i dig selv. Både som studerende, men også når du er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv. I podcasten får du indblik i: En historisk helikoptertur over, hvorfor vi ser så mange unge kæmpe med mental trivsel? Hvorfor de unges forældre synes at unge i dag er forkælede og har fået det hele forærende? Unge i dag er fornuftige som bare pokker, hvad er den mentale pris for det? Forstå vi som samfund ikke hvad unge kæmper med alene og hvad de bekymrer sig over? I jagten på at træffe de rigtige valg, knytter der sig også angsten, hvorfor det? Hvad stirrer unge imod når de tænker på fremtiden? Hvorfor er det et godt råd, at vide at livet er en labyrint? Hvad skyldes at unge i dag, når de er på studiet eller på arbejde er så udmattede? Hvordan kan man bedre onboarde og facilere overgangen fra studieliv til arbejdsliv? Du kan læse mere om Noemi Katznelson her Disse podcasts er også meget lyttet til 1) Presser du dig selv nok, i følge præstationssamfundet? 2) 5 dogmer til at tiltrækker og fastholde unge talenter 3) Netværk som en pro, når du er introvert 4) Thomas Blachman - Få hemmeligheden bag det at få ideer og være kreativ 5) Lars Christiansen - Når sandheden skal frem, jeg fik angst PODCASTEN I ARTIKELFORM (uddrag) Hvorfor kæmper så mange unge med mistrivsel og mental ubalance? Vi taler i dag mere om ordet stress. Det indgår og er gledet mere ind i vores sprog. Det betyder også at vi udvander betydningen og tager det måske ikke så seriøst som vi burde. Der er mere pres på ungdomslivet end vi har set tidligere. Pilene peger mere og mere på at det enkelte menneske skal leve op til de krav der stilles i vores samfund. Det nye i den forbindelse er at presset på uddannelsesområdet smelter sammen med andre områder, som sociale medier, relationer mellem venner, relation til familien og arbejdsmarkedet. På alle platforme skal vi præstere og helst være perfekte. Adgangen til fremtiden går gennem præstation og du skal selv stå for processen. Præstationsdynamikken bliver giftig for nogle, hvor det udløser stress, tvivl og udmattelse. Hvorfor kan man opfatte unge i dag som selvcentrerede? I et større perspektiv er det nødvendigt at de har fokus på sig selv. Individet skal selv kunne lykkes. For at hænge sammen og trives skal du også selv gøre noget. Og så får unge at vide fra tideligt i skolen, at arbejdsmarkedet venter ikke på dem, så de skal hænge på og i. De er i en konstant og hurtig læringsproces, hvor de nærmest er opdraget til optimering af sig selv. Fokus er på sin egen udviklingsproces. Forsiden af stress er selvoptimering I jagten på succes bliver forsiden af stress en evig selvoptimering. Et evigt fokus på om man burde løbe lidt mere, burde spise lidt mindre, læse lidt mere eller være lige lidt mere fornuftig. Autoritetsforholdet er ændret og det gør nogle gamle irriterede Når unge møder ældre generationer og blot deres forældres generationer, oplever de at autoritetsforholdet er ændret gennem de senere år. Grammatikken og koderne er ændret betydeligt. De unge træder hurtigere ind på scenen og byder ind med deres forslag og stiller spørgsmål til alt. De ser sig selv i øjenhøjde og som en ressource fra første dag. De kan støde andre generationer, der måske har været vant til at starte som fejedreng og så arbejde sig op. Men kendte sin plads, siger ældre generationer. Prisen for at være fornuftig som bare pokker Vi har en generation der er fornuftig som bare pokker. Prisen for det er to ting. Første del er unge kan blive fysisk syge af stress, depression og angst. Anden del er at vi ser flere og flere unge med udmattelsessyndromer. Ikke at forveksle med skoletræthed. Men tanken er tom, der er ikke mere benzin og den unge kan ikke presse sig selv mere. Baggrunden er at unge føler at de skal præstere hele tiden. Når udmattelsen indtræder, ved den unge at de burde gøre mere, men de kan bare ikke. De er trætte. Følelsen af tomhed, meningsløshed og lavt selvværd bliver symptomer på træthed. Voksne overdrager et sygt ideal til unge Når forældre og samfund igen og igen siger at de unge kan alt, at de har alle muligheder og de er den første generation der er curlet så meget, indtræffer tanken om fuldstændig lykke sig også. Så er det jo muligt at opnå total lykke. Perfekt bliver det nye normale og du skal helst være 12 i det meste. 12 som ven, 12 på studiet, 12 som barn og 12 i evner. De unge stirrer mod dette, når de tænker på fremtiden Faktisk stirrer unge ikke mod noget bestemt, når de tænker på fremtiden. I stedet forsøger de at maksimere, optimere og holde alle muligheder og døre åbne for dem selv. De sikrer sig faktisk, for de ved ikke om noget kan gå galt. De er jo selv ansvarlige for deres egen succes. Enten optimerer jeg mig selv eller også drikker jeg hjernen ud Der sker et kraftigt to-delt mindset, når unge skal optimere sig selv hele tiden. Enten kvalificere og optimere de sig selv hver dag, eller også er de totalt væk og sætter sig selv på pause. De rejser langt væk og drikker hjernen ud på en strand langt væk eller på festivaller. Begge dele er styret af at optimere fremtiden. De arbejder for at få fremtiden. Man arbejder i nutiden, for at få en optimal fremtid Unge søger meningsfuldhed, fordi så lidt giver mening for dem i dag Unge er optaget af meningsfuldhed og værdier mere end en stor lønseddel. Måske gør de det, fordi det er så svært at se meningen med mange ting. Det kan være svært at trække en streg i sandet og se hvad de nu er nået til. Der kommer hele tiden nye krav og nye ting der også er vigtige. De gode råd fra Noemi Katznelson Fortæl de unge at livet kan opleves som en labyrint. At alle veje har omveje eller blindgyder. Det er helt normalt. Det er ikke normalt at man kan lave en 100 % sikker gameplan for hvert skridt man tager. Det der venter rundt om hjørnet er ikke altid til at forudse. Unge skal have redskaber til at navigere i livs-labyrinten Vigtigst er det at vi lærer unge at navigere i livs-labyrinten og på den måde opøver deres fleksible tænkning. Altså lærer dem at tænke i plan A, plan B og ofte også i en plan C. Samtidig kan det være vigtig egenskab at kunne udholde ubehag, når noget er svært i livet. At vi ruster unge til uforudsigelighed og at det kan indtræffe når man mindst venter det. Fordelen er at du mærker hvad der er vigtigt for dig Når den unge kan navigere i livs-labyrinten, lærer den unge også, hvad der er vigtigt for dem selv. Hvad har de egentligt brug for og hvad er værdifuldt for dem. Den unge oplever også at alt ikke kommer eller skyldes faktorer der er indefra, men ofte også kommer udefra omverdenen. Ting vi slet ikke altid har styr på eller ansvar for. Derfor bliver det også paradoksalt at vi kalder den unge generation for selvoptaget, når mange af dem har svært ved at mærke sig selv, og hvad de har brug for. Sådan hjælper virksomheder de unge ind i arbejdslivet Det er vigtigt at de unge får at vide at der er brug for dem, og hvorfor det er så vigtigt at de netop der med på dette hold. Hvad er det vi er fælles om og hvad er vores fælles ”tredje”? Når den unge er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv, føler unge sig meget udsatte. ”Har jeg taget det rigtige valg, den rigtige uddannelse og er jeg klar til arbejdsmarkedet. Virksomheder og de voksne skal fortælle de unge er det er arbejdsmarkedet der er under stor forvandling og ikke at de unge ikke er klar. Det er vilkårene på arbejdsmarkedet og ikke de unges skyld, hvis de ikke lige kan finde et job eller finde sig til rette.

Mille besøger uddannelsesforsker Noemi Katznelson, der ser rigtig mange unge i samme situation som Mille. Hun oplever stressede unge, der tror, at alle valg skal føles rigtig i maven og at man for alvor skal brænde for den uddannelse, man vælger. Men det er ifølge Noemi Katznelson alt for høje krav at stille. I stedet råder hun unge til at droppe forestillingen om det perfekte valg og turde at satse mere og håbe på, at glæden kommer senere. Tilrettelægger: Mille Astrup. Produceret af Munck Studios København.