Vi har alle godt af at få luftet både krop og sjæl, så sæt vores podcast i ørerne og lad os tage på pilgrimsvandring sammen med en, der samler vores tanker, så vi kan vende styrket tilbage til hverdagen. Man behøver ikke være vant til hverken at gå eller at tro for at være med. Man kan endog sidde stille og bare lytte. Læs mere www.levendevand.dk
Det kan hænde, at Gunni Bjørsted glemmer, hvor skøn en forårsdag kan være. Kan du også det? Gå en times pilgrimsvandring med den erfarne præst lige præcis det sted, du gerne vil gå. Download denne helt nye tur til din telefon, læg den i jakkelommen og sæt øresneglen i det ene øre og gå så udenfor. Derude venter fuglesang og kloge ord. Glædeligt forår!
Den italienske munk, Frans af Assisi, der levende for snart 1000 år siden, er en af dem, flere og flere ønsker at lære af. Han taler til vor tid med klimaforandringer og ønsker om ro. Selv Paven har taget sit navn efter ham. Frans blev født i en rig købmandsfamilie 5. juli 1182, men allerede som ung lagde han rigdommen bag sig og trådte i kloster. Senere grundlagde han franciskanerordenen, der bygger på pleje de syge og hjælpe de fattige. Pilgrimspræst Elisabeth Lidell følges med ham på en times vandring, der er lige perfekt, om det er vinter eller sommer, om man er alene eller sammen. Tænd telefonen, find podcastappen, sæt øretelefonerne i (måske kun den ene) og drag med ud på en fredsgivende tur. Pax et bonum.
Var han en munk, den vindrikkende blaffer, der blev taget op af Elisabeth Lidells far og mor på vej til Paris den sommer? Og hvad var det for noget med den taxichauffør, der talte om helligånden på vej til et tv-interivew? Gå en times tur med pilgrimspræsten og få sat gang i tankerne om, hvem der har betydet hvad for dig på din vej. Sæt ørepropperne i - og tag dem ud, når præsten tier, og lyt til naturen.
Hvorfor vandrede Jesus af jorden? Både til påske og kristi himmelfart? Hvorfor blev han her ikke? Præst Claus Aagaard guider dig på en vandring ud i funderingerne over, at Jesus forlod verden for at gøre plads til dig. Tre kvarter tager turen, og der er to stop undervejs.
Velkommen med på en forårs-vandring med Gunni Bjørsted, præst i Osted Frikirke og Vanløse Frikirke og retræteleder på Ådalen Retræte. Turen varer tre kvarter med fire korte refleksioner. Først synger Gunni Bjørsted nogle linjer, han skrev en martsdag for nogle år siden: Det kan hænde, at jeg går og glemmer – hvor skøn en forårsdag kan være. Men pludselig jeg standser og fornemmer – at der er noget jublende i gære: Jeg ånder ind af godt humør og forårsluft. Og sanser glad den sarte, friske blomsterduft. Der er smeltekraft og tøbrud i mit sind; en himmelsk glæde, der vil ind.
Fastetiden er tiden fra fastelavn til påske. De 40 dage er en tid til refleksion og fordybelse. En tid, hvor vi skærer noget bort for at koncentrere os om noget andet. I den kristne tradition er det selvfølgelig Jesus, vi koncentrerer os om. Bøn og bibellæsning. Men den rette faste har ikke noget med at sulte sig selv at gøre. Det handler om at kæmpe for retfærdighed, for den svage og stille sig selv til rådighed for andre. Få inspiration til fasten med denne tre kvarter lange vandring med præst Lone Møller-Hansen.
Hvorfor altid gå med dem, du er enig med, spørger præst Claus Aagaard Nielsen med denne podcast, hvor han opfordrer til en vandring din modpart - eller flere af dem. Den varer kun tre kvarter. Det kan du vel godt klare, ikke?
Som de første kristne pilgrimme gik de vise mænd efter lyset og nåede frem til Jesus, Sådan kan vi også vandre, fortæller Elisabeth Lidell på denne en time lange tur. Der er to tankegivende stop undervejs, som kan hjælpe dig til at tegne dine fortsætter for 2021. Godt Nytår!
Tiden med Covid-19 lærer os nye ord. Og måske nyt om os selv. Præst Gunni Bjørsted funderer i denne tre kvarter lange vandring over, hvilke sen-følger julens indhold kan få i vores liv og på verdens fremtid?
Julen er børnenes fest. Vi fejrer barnet. Jesusbarnet og alle børn, også barnet i os selv, for vi er Guds børn. Men måske vi har så travlt med den perfekte juleaften, at vi går glip af den egentlige jul som først begynder julenat. Gå med Lone Møller-Hansen i en refleksion over barnets jul.
- Lad os tage til et øde sted, siger Jesus til sine trætte disciple. På denne tre kvarter lange vandring vil præst Claus Aagard her i december følges med dig til de øde steder i dit liv. Som der synges i N.F.S. Grundtvigs salme "Blomstre som en rosengård skal de øde vange”, er der en særlig velsignelse til os i ødemarken - tiol de områder i vores liv, som vi syntes ligger øde og nøgne. Mon ikke Gud vil lade netop de områder blomstre op mod jul?
Velkommen til en halv times advents-vandring, hvor vi særligt vil fokusere på de to "tilstande": sårbarhed og håb. De virker måske umiddelbart som hinandens modsætninger, men mon ikke de i virkeligheden er tæt forbundne? I hvert fald når vi får mod på at tage kontakt til dem begge. Om det reflekterer præst og retræteleder Gunni Bjørsted i denne podcast.
En stor del af livet handler om at vente. Ofte forbinder vi det med spildtid; men hvis vores ‘venten' forbindes med ‘forventning' kan tiden transformeres til noget dybere. Velkommen til en vandring med præst John Martin Hansen ind i adventstiden, hvor du kan opleve at tiden og evigheden smelter sammen.
Pilgrimsvandring er også fællesskab Måske du tænker, at pilgrimsvandring er noget meget individuelt. Det kan det også være – men for både fortidens og nutidens pilgrimme var det vigtigt at være åben overfor medvandrere undervejs. Nogle følges man med længe, andre over korte strækninger. Sådan er det også på troens vej. Fællesskab er det syvende pilgrimsord. Her kan du gå med Lone Møller-Hansens refleksioner over fællesskab, tro og vandring.
For præst Gunni Bjørsted er efteråret er en smuk tid - både på den vemodige, melankolske og den håbefulde måde. Efteråret handler ikke kun om, at noget visner. Den er også en forberedelse til, at noget nyt spirer frem. Der er en vår i støbeskeen.
Efteråret er yndlingsårstiden for pilgrimspræst Elisabeth Lidell, der på en times vandring tager os med til sin barndoms Ærø, hvor skoven flammer, når den falmer trindt om land. Lyt til salmesang og en stemme om slægt og samhørighed og få selv sat blus på tankerne.
Om du sidder i din lænestol, går i byen eller i skoven, kan du gå på havevandring med præst Claus Aagaard. Hvordan det? Hvad er haven egentlig? Lyt med - og giv dig tid til at tænke og være i haven.
Vi er elsket uden forbehold. Af nogle mennesker, heldigvis. Selvom det kan være forskelligt. Men vi er alle helt igennem elsket – af Gud. Er vi ikke? Gå med Gunni Bjørgsted på en times vandring og få lagt spor til dine tanker om, hvem der er elsket af Gud.
Er du en hurtig person? Så kan du øve dig i langsomhed sammen med baptistpræsten Lone Møller-Hansen. Er du en langsom person, kan du med god samvittighed gå en pilgrimstur på en times tid og blive bekræftet i, hvor godt det er at være langsom. I hvert fald en gang imellem. På denne tur skal du medbringe et eller andet, du godt kan lide at spise – for vi skal også øve os i at spise langsomt og nyde det, vi under os selv. Langsomhed er nemlig ét af og måske det sværeste af de syv pilgrimsord. Turen tager en time – eller måske mere?
Går det an at bede både gamle og nye bønner, når man går? Og hvorfor bede? Er det at pilgrimsvandre ikke en bøn i sig selv og det endda ude i Guds egen katedral? Gå med pilgrimspræst Elisabeth Lidell og lær bønner at kende på ny under en times vandring, hvor du får ledt tankerne flere tusind år tilbage, men måske er de gamle bønner stadig forfriskende nye? Lær nyt og genopfrisk gammelt på turen med to stop mellem start og slut. Stå stille, mens hun taler, men hiv gerne øresneglene ud, mens du går, så du kan høre, hvor du er. Pax et bonum.
Selv englene misunder os, at vi har en krop, fastslår Simon Fuhrmann, præst i Midtjylland og vært for denne en time lange vandring, hvor han vil bede med fødderne og vække os til at se naturen omkring os, så vi hver især kan være præster "for hele skabelsen." Undervejs er der stop, hvor han fortæller, og imellem dem er der kun svage lyde på optagelsen, så I kan koncentrere jeg om at være tilstede, hvor I er. God tur.
Enkelhed er et helligt ord, siger præst Claus Aagaard Nielsen undervejs i denne en time lange vandring. En vandring er i sig selv enkel. Man går. Og med denne podcast får man på enkel vis endda en tidsramme og en struktur at tænke i. Om enkelthed. Præsten stopper tre gange mellem start og slut og undervejs kan dine tanker flyde sin enkle strøm. Sæt øresneglene i, stop når præsten taler, og tag dem ud og lyt. Tag dem i igen, når du går, eller lad dem sidde i og nyd vandets rislen. God vandring.
Måske er det ikke altid så ringe, at man ikke kan bevæge sig, som man vil, funderer præst Lone Møller-Hansen, mens hun halter omkring og stabler en pilgrimsvandring på benene - mentalt. For hende er det midlertidigt, men mange er bevægelseshandicappede i længere tid, måske altid, og for dem er en pilgrimsvandring ikke en tur på to ben, men en indre bevægelse. Som den vel er for alle? Turen varer 35 minutter, og siden Lone Møller-Hansen bor på Bornholm, er det fugle fra øen, hun lytter til mellem de tre stop, der er efter introen og afslutningen. God tur.
Hvad er tiden? Vi lever i den. Vi lever i den, der er gået, og som vi tager med os. Som nu, hvor Corona-epidemien ser ud til at være faldet til ro i Danmark, men raser i andre lande. Hvordan lever vi en sådan en tid? Få ro og ramme til at finde vej sammen med de kloge mennesker, pilgrimspræst Elisabeth Lidell citerer her i sin en time lange vandring. Efter sin indledning har hun stop efter hvert kvarter og afslutter, så du kan gå en smule modigere til livet bagefter. Sæt øresneglene i og gå ud. Lad den ene hænge løs, når hun ikke taler, så du kan høre naturen, hvor du er. Pax et bonum.
Man kan gå pilgrimsvandring på mange måder, også med Kristuskransen, skabt af biskop Martin Lönnebo. Har du en, vil præst Simon Christoffer Furman her lede dig på en timelang tur, som kan foregå hvorsomhelst, ja, selv hjemme i din stue. Har du ikke, kan du grå med alligevel og lære kransen at kende. Kristuskransen er en bønnekrans bestående af 18 perler som en hjælp til bønnen for især protestanter på samme måde, som katolikker har rosenkransen og de ortodokse deres bønnebånd med knuder. Pax et bonum.
Hvad er det, vi mener, når vi taler om, at sjælen tørster? Og hvad er det levende vand egentlig? Tag med pilgrimspræst Elisabeth Lidell på en times pilgrimsvandring og fordyb dig. Gå, hvor og hvornår, det passer dig. Gå alene eller sammen med andre. Lyt til hende og tag i pauserne gerne den ene øresnegl ud, så lydene, hvor du er, træder frem. Pax et bonum.
Under nedlukningen på grund af angst for Corona, har glæden over naturen fået en renæssance. Flere har været ude at gå end før. På denne pilgrimsvandring får du hjælp til at komme endnu dybere ind i den ro og det nærvær, der kan lede til selvforglemmelsen. Lad John Hansen lede dig på den en time lange tur med to stop undervejs. Det vil give din hjernes frontallapper en slapper at få rettet opmærksomheden ud mod naturen omkring dig. Måske kan du så opdage, at selvforglemmelsen kan blive en resurse i dit liv.
Hvordan vil du beskrive Gud? Er det vigtigt? I Bibelen finder vi rigtig mange forskellige Gudsbilleder. Gud beskrives som en mor, der aldrig glemmer sit barn, og som en hyrde, der passer på sit får. Gud kaldes også kærlighed. Gå på en times pilgrimsvandring med pilgrimspræst Elisabeth Lidell og få inspiration til, hvordan du vil tegne dit billede af Gud. Måske kan hendes konfirmander give dig en idé? Elisabeth Lidell indleder og afslutter turen. Undervejs er der to stop. Tag gerne den ene øresnegl, når du vandrer, så du kan høre, hvor du er. Pax et bonum.
Hvad er åndelighed, og hvad sker der egentlig med os i pinsen? Gå på en tre kvarter lang pilgrimsvandring med præst Lone Møller-Hansen og kom en smule nærmere, hvad det er for dig. Måske. Gå stille med dig selv eller med andre i naturen eller byen, lyt undervejs til hvor du er, tænk og vær, og stå så stille, når præsten taler. God pinse.
Hvordan beder man? Det findes der ikke kun et svar på. Tag med præst Lone Møller-Hansen på fem kvarters vandring med forskellige former for bøn og find måske den måde at bede på, der passer godt til dig, som du lever nu. Måske er det med hjertebønnen eller Martin Lönnebos krans? Turen varer fem kvarter, og der er stop med 10-15 minutters mellemrum. Tag den ene øresnegl ud undervejs og lyt til naturen, hvor du er.
På Kristi Himmelfartsdag forlader Jesus jorden og efterlader alle andre, men vi er alligevel ikke forladt af ham. Det er en voldsom og for fantasien krævende fortælling, men måske kan præst Claus Aagaard hjælpe dig på vej til at rumme den. Vandringen med ham varer en time. Mellem start og afslutning er der tre stop, hvor han blandt andet vil læse højt. Lyt til ham og lyt til naturen, mens du vandrer. God helligdag.
Den svenske pilgrimspræst Hans-Erik Lindström har med sine syv pilgrimsord på moderne vis samlet manges tanker om det at gå ind i pilgrimsvandringens tradition. Gå i dag en time med pilgrimspræst Elisabeth Lidell og få sat gang i dine funderinger over, hviket af de syv ord som på en og samme tid kan være en kontraster til dit moderne liv og ledetråd til et nyt liv. De syv ord er langsomhed, frihed, stilhed, enkelhed, bekymringsløshed, fællesskab og åndelighed.
Gå med på en times vandring i skaberværket og vær med til at prise det. Pilgrimspræst Elisabeth Lidell leder vandringen, der stopper hvert kvarter og samler os om vores ansvar for jorden og ægger til tanker om, hvordan vi kan tage vare på den - måske ved at mindes om H. C. Andersen, der mente, at man ved at være i naturen altid er nær Guds hjerte. Tag gerne den ene øresnegl ud, når du går - alene eller sammen med andre - så naturens egne lyde trænger ind til dig. Pax et bonum.
Tag termokanden og et par småkager eller kiks med og slå følgeskab med præst Claus Aagaard på en times pilgrimsvandring i det fri. Følges gerne med flere. I kan gå med afstand og tænde på samme tid. Han taler cirka hvert kvarter. Mens, I går, kan I lade den ene høresnegl hænge løs, så I kan høre fugle, vind og jeres og andres fodtrin i skoven, ved stranden eller hvor, I går jeres tur. Når han taler, kan I stå eller sidde og lytte til ham i fællesskab, mens I får en tår kaffe, te eller saftevand sammen med en bid brød og den åndelige føde, vi også har så god brug for. Læs mere på www.levendevand.dk
Skal vi tie eller tale? Hvile eller gøre? Være som Maria eller Martha? Gå med på en times pilgrimsvandring med pilgrimspræst Elisabeth Lidell og kom nærmere, hvad der er det rette at gøre i det liv, du lever nu. Hvert kvarter stopper hun og taler kort til dig. Undervejs kan du nøjes med at have den ene øresnegl i øret, så du kan høre den natur, du selv vandrer i. I begynder med Elias, der er bange og utryg, som mange af os er det nu i Coronatiden.
Påskedag er en højtidsdag. En bevægende dag. Giv dig selv en halv time i det fri til at få krop og sjæl i gang med at mærke, hvilken dag, det egentlig er. Gå med præst Claus Aagaard i naturen der, hvor du er. Eller i byen. Hvor som helst. Tag den ene øresnegl ud undervejs og lyt til omgivelserne. Han guider dig i gang og stopper undervejs efter cirka hvert syvende minut for at tale til dig om Påskesøndag, en særlig dag.
Anden Påskedag er den første dag i ugen og netop denne mandag er den første fuld dag efter Jesu opstandelse. Tag på en times vandring med pilgrimspræst Elisabeth Lidell og få ord og tanker sat sammen til en god begyndelse på hverdagen efter påske. Hun indleder vandringen og taler omtrent hvert kvarter, hvor du kan stille dig i din egen ro lige der, hvor du er. Undervejs er det en god ide at tage den ene øresnegl ud, så du kan høre naturen omkring dig.
Gør Langfredag til den stille dag og gå med på en to og en halv time lang vandring med Lone Møller-Hansen, præst i baptistkirken på Bornholm. Tag telefonen i lommen, sæt øresneglene i og gå ud i naturen lige der, hvor du er. Du behøver ikke at være vant til hverken at gå eller tro. Lone Møller-Hansen indleder vandringen, læser højt fra Bibelen, beder og taler undervejs i alt 10 gange i få minutter. Da kan du stoppe op og lade hendes ord få dine tanker til at samle sig. Ind imellem hver er 10-15 minutters fælles stille vandring, hvor du kan tage den ene øresnegl ud og lytte til naturen lige der, hvor du er.
Tag med på en tre kvarter lang pilgrimsvandring Skærtorsdag. Lyt og gå med, hvor end du er. John Hansen, retræteleder, psykoterapeut og tidligere præst, vil guide dig. Han indleder turen, hvorefter du kan gå din egen tur. Tag gerne den ene øresnegl ud, så du kan høre naturens lyde, hvor du er. Efter cirka 10 minutter taler han igen, og du står stille imens og lader hans ord samle dine tanker. Derefter går du igen et kvarters tid, stopper og lytter. Det gentager sig en gang til, og efter knap tre kvarter afslutter John Hansens dagens vandring.
Tag med på en times pilgrimsvandring Palmesøndag med pilgrimspræst Elisabeth Lidell. Lyt og gå med, hvor end du er. Elisabeth Lidell vil tale fire gange undervejs. Ellers er I stille sammen. Tag eventuelt den ene øresnegl ud, mens du går, så du kan høre naturens lyde omkring dig. Stå så stille, når hu begynder at tale og brug hendes ord til at samle dine tanker.