Podcasts about grundtvigs

siger Keld Gaarn-Larsen i samtale med Jóannis Fonsdal om Grundtvig, som er så meget oppe i tiden. Hør hvorfor Keld tvivler på om Grundtvig i dag ville kalde sig for grundtvigianer. I løbet af samtalen kommer Keld bl.a. ind på samtidens meget forskellige forhold til Grundtvig. Højdepunkter i Grundtvigs lange og spændende liv bliver vendt, mens der kastes lidt lys over hans enorme forfatterskab og utrolig mange salmer og sange. Vært, optagelse og redigering: Jóannis Fonsdal, sognepræst I podcasten hører vi organist Viola Chiekezi spille nogle af Grundtvigs salmer og sange på orglet og flyglet i Emdrup Kirke.

I Mygind forsamlingshus synges Grundtvigs sange til livet fra højskolesangbogen. Desuden introducerer Edward Broadbridge sit omfattende arbejde med at oversætte Grundtvig og lektor Anders Holm fortæller om den grundtvigske inspiration ude i verden. Vært: Anders Laugesen.

Hvilke psykiatriske diagnoser kæmpede Grundtvig med? Hvem kunne hjælpe ham i hans maniodepressive perioder? Hvordan så samtiden på psykisk sygdom? Hvad drev Grundtvig til at producere så meget på trods af sine psykoser? Hvilke andre psykiatriske udfordringer plagede Grundtvig? Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd. Vært: Peter Lund Madsen. Gæster: Sune Auken og Jes Fabricius Møller.

Pinsen er den store fest i Grundtvigs vision for livet. Det er herfra kærlighedens Ånd udgår og forvandler verden. Det fortæller grundtvigforsker Kim Arne Pedersen om under et besøg i Skurvognen. Vært: Anders Laugesen.

Alle vil gerne være på hold med Grundtvig, men hvad mente han egentlig? Hvad var hans holdning til demokrati og Grundloven? Og hvorfor var han nationalist?    Liberal Alliance har inviteret historiker ved Center for Grundtvigforskning, Jens Wendel-Hansen, i studiet til at gøre og klogere på Grundtvigs person.   Vært: Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver i Liberal Alliance.   Dette er sjette afsnit i podcastserien 'Den Liberale Danmarkshistorie'. Husk også at gå tilbage og lyt til de tidligere episoder, hvis du ikke allerede har gjort det.   Kan du lide, hvad du hører? Så vær med i Frihedsfonden, så vi kan lave mere indhold som dette. Det kan du på: https://www.liberalalliance.dk/frihedsfonden/

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig skaber Danmarkshistoriens mest succesfulde kult og kysser sig frem i jagten på Jesus søster og missionen om at gøre danskerne til Guds udvalgte folk... Vil du have flere kultleder I din Podcast? Så støt os med et valgfrit beløb på 10'er: https://10er.com/deroedefjer  

Lytter du til “søvnfremmende” eller “kæledyrs-beroligende-musik”? Dét bliver du klogere på i første del af dagens program, hvor vi dykker ned i musikstreamingtjenester. Herunder ser vi nærmere på hvordan - og ikke mindst hvorfor - genrebegrebet har ændret sig fra at være de gængse betegnelser – rock, jazz, pop, osv. – til nu at være situationsbaseret? I anden del, der stiller vi skarpt på hvordan vi kan bruge kunstigintelligens som forskningsværktøj, når vi zoomer ind på; hvordan AI kan gøre os klogere på Grundtvigs - og hermed måske også på samtidens - verdensbillede? Medvirkende: Katrine Frøkjær Baunvig, lektor på Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund & Mads Krogh, lektor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Liberal politik bør ikke kun handle om topskat og billige biler. Faktisk er den værste fattigdom i Danmark den åndelige. Det og meget mere, mener LA's formand Alex Vanopslagh, der er aktuel med en ny bog ”Vejen til Ansvar”, hvor han beskriver sit politiske idégrundlag, der bygger på Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer. Vanopslagh er gæst i studiet.Hvordan ser regeringen ud hvis Mette Frederiksen bliver NATO-generalsekretær? Ellemann er i knibe i sagen med artilleriudbud. Og så rister vi en rune over programmets mangeårige flittige gæst CEPOS' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, som Steno både drillende og kærligt kaldte for ”ildvandsøkonomen”. Endelig skal vi også have uddelt Ugens Fidusbamse.Store områder i det sydlige Ukraine er nu blevet oversvømmet efter, at en dæmning er blevet sprængt ved Dnepr-floden. Meget peger på, at russerne har ansvaret for sprængningen, der har udløst en katastrofe for mennesker og dyreliv.  Forinden havde der flere tegn på, at Ukraine var i gang med iværksættelse af en offensiv. Vi får en analyse af senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad tænker Bertel Haarder om en regering hen over midten? Det diskuterer Martin Ågerup med Bertel Haarder, som har været MF'er i 43 år, forfatter, Tidligere højskolelærer ved Askov Højskole, Formand for det Kgl. Teaters bestyrelse samt Kandidat i statskundskab Aarhus Universitet i 1970 med speciale i Grundtvigs frihedssyn. Bertel Haarder beskriver sin lange karriere i politik. I diskussionen kommer Bertel Haarder blandt andet ind på sin evidensbaserede tilgang til politikudvikling, fra sin tid som Børne- og undervisningsminister, hvor han ikke kunne få svar på spørgsmålet: ”kan børnene læse?”. Herefter diskuteres, hvad Bertel Haarder selv opfatter som sine største op- og nedture, læren af Covid-19 håndteringen og Hjort-doktrinens dilemmaer. Samfundstanker optages i denne uge foran et live publikum, som sidst i samtalen stiller spørgsmål til Bertel Haarder. Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@cepos.dk  Optaget d. 10. november 2022. 

Hele onsdagsredaktionen påskehygger i dagens afsnit. Derudover har Signe-Marie og Johanne fået spoleret deres nattesøvn efter de har været i biografen for se den meget omtalte gyser "Speak No Evil". Her fortæller de om deres forventninger og reaktioner. Mathilde C og Natashia besøger Drive Studios for at snakke med Oscar Giese og Nicolai Achton om deres nye serie "Frit Land". Til sidst tager vi i kirke, nærmere bestemt Grundtvigs kirke i NV, med Ida og Matilde H for at snakke med sognepræst Vibeke Bidstrup, for at blive klogere på hvorfor vi holder påske og så får de en rundvisning i den store kirke. LYT MED! Din vært er Josefine Thøgersen.

Den 88-årige skuespiller og teaterleder, Jytte Abildstrøm er kendt fra en lang række af roller på teater, film og tv-serier.  Men hun fortæller at hele hendes liv er formet af tilfældigheder og den gave hun har fået af Vorherre.  "Jeg er lidt skæv i det og sikken et held at jeg mødte nogen undervejs, der havde lidt det samme."Hun elsker kirkens ritualer og salmer og taler med sognepræst Christine Pihl om bl.a. Grundtvigs salmetekster: "Især Grundtvig giver mig tro på livet. Han har kommet med så meget visdom, som bliver ved med at give næring til sjælen".

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge skal vi høre om barselsorlov og Grundtvigs fortællinger om underlige væsner. Vi skal snuse til luftforurenende mikropartikler og til sidst tager vi fat på håndarbejde. Medvirkende: Astrid Elkjær Sørensen, Svend Aage Madsen, Katrine Frøkjær Baunvig, Torben Sigsgaard, Kristine Holm-Jensen. Vært: Julie Meldgaard Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge skal vi høre om barselsorlov og Grundtvigs fortællinger om underlige væsner. Vi skal snuse til luftforurenende mikropartikler og til sidst tager vi fat på håndarbejde. Medvirkende: Astrid Elkjær Sørensen, Svend Aage Madsen, Katrine Frøkjær Baunvig, Torben Sigsgaard, Kristine Holm-Jensen. Vært: Julie Meldgaard Harboe

I dag i Kraniebrud dykker vi ned i den grundtvigianske fantasy, for at forstå hvilken rolle fantasi, i form af engle, havfruer og uhyrer, spiller hos Grundtvig, og hvordan den stadig i dag taler ind i vores verdensopfattelse. Medvirkende: Katrine Frøkjær Baunvig, lektor i religionsvidenskab og leder af Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet og Lars Thomas, kryptozoolog. Vært: Ditte Maj Gregersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag i Kraniebrud dykker vi ned i den grundtvigianske fantasy, for at forstå hvilken rolle fantasi, i form af engle, havfruer og uhyrer, spiller hos Grundtvig, og hvordan den stadig i dag taler ind i vores verdensopfattelse. Medvirkende: Katrine Frøkjær Baunvig, lektor i religionsvidenskab og leder af Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet og Lars Thomas, kryptozoolog. Vært: Ditte Maj Gregersen

Hvor mange salmer har grundvig skrevet? Og hvad var hans mageløse opdagelse? Det og meget andet svarer Snoozeren i dag på. Grundtvigs fødselsdags fejres med en rigtig fødselsdags quiz, hvor der ivrigt gættes. Den anden historier vi dykker ned i, i dag handler også om en kunstsner, nemlig den britisk graffiti kunstner Banksy. Hans mest kendte, nu makulerede, værk bliver nemlig sat til salg i den nærmest fremtid. Men laver han mon en happening igen? Gnid søvnen af ud af øjnene, og start din morgen med Radio LOUD. Hver mandag til fredag sidder Snoozeren klar til at klæde de morgenfriske lyttere på til dagen, der kommer.Vært: Jonas Foldager

”Effatha”, det aramæiske ord for ”Luk dig op” står centralt i teksten til 12. søndag efter trinitatis, hvor Jesus helbreder en døvstum. Peter Kiel Nielsen, sognepræst i Vejen og Læborg, går i samtalen med Anna Jensen, sognepræst i Malt og Folding, på opdagelse i de mange detaljer i Markusevangeliet 7,31-37, hvor tonerne fra Grundtvigs salme ”Blomstre som en rosengård” hænger i luften som en efterklang, når folket udbryder: ”Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

Vi undersøger hvilke fobier Grundtvigs elever har, og hvad der sker når de stilles overfor deres frygt. Vi møder Line, Simon og AK som hver især udfordrer deres fobier - foran en tændt optager.

Et ikon i dansk politik med et legendarisk CV er ikke en overdrivelse, når talen falder på Bertel Haarder. Han har siddet i Folketinget i over 40 år og er den politiker, der i længst tid har bestridt forskellige ministerposter, siden indførelsen af parlamentarismen i 2001 - samlet i over 22 år.Bertel Haarder har været kultur-, kirke-, undervisnings-, udviklings-, Europa-, integrations-, indenrigs- og sundhedsminister. Nu er han hovedperson i denne udgave af ”KulturHave”Haarder er født i 1944 på Rønshoved Højskole og her blev hans engagement i højskolen, kunsten, kulturen og Grundtvigs frihedssyn grundlagt.I januar 2020 blev Bertel Haarder udnævnt som formand for bestyrelsen for Det Kgl. Teater, og i programmet fortæller han blandt andet om Nationalscenens betydning og position i samfundet, lige som han kommenterer debatten om, hvorvidt Det Kgl. Teater skal spille flere musicals i konkurrence med de private teaterproducenter.Med over 20.000 følgere på bl.a. Facebook er Haarder også en af de mest markante kulturpolitikere på de sociale medier, og han har i sin karriere altid debatteret og været en fortaler for uddannelse, dannelse og kultur som fundament for vores nationale værdier og identitetsdannelse.I samtalen med Christian Have fortæller Haarder også, hvordan han ser Corona-krisen, der rører ved kunstens grundelementer: Liv, død, kærlighed, sorg og empati. Hvordan kunst kan give os nye perspektiver og en ny måde at se verden på, og hvordan kunstens metier altid har været at genskabe og nyskabe.

- Lad os tage til et øde sted, siger Jesus til sine trætte disciple. På denne tre kvarter lange vandring vil præst Claus Aagard her i december følges med dig til de øde steder i dit liv. Som der synges i N.F.S. Grundtvigs salme "Blomstre som en rosengård skal de øde vange”,  er der en særlig velsignelse til os i ødemarken - tiol de områder i vores liv, som vi syntes ligger øde og nøgne. Mon ikke Gud vil lade netop de områder blomstre op mod jul?  

Kurt Larsen, professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet holdt et foredrag om da Emdrup sogn og kirke blev til i nov. 2014. Fra 1860 og hundrede år frem skød der nye kirker op overalt i Storkøbenhavn. Hver enkelt af disse nye kirker havde deres særlige historie. Emdrup kirke havde det i høj grad også. Der lå både storpolitik og større kirkepolitik bag. Da Grundtvigskirken blev indviet i 1940 mente nogle grundtvigianere, at kun udpræget grundtvigske præster duede i den kirke, der bar Grundtvigs navn. Det krav svarede ikke til de kirkelige forhold i området eller til menighedsrådets ønsker, men fordi tyskerne havde besat landet, var de højere kirkelige myndigheder meget opsatte på at undgå splittelser. Derfor skabtes det kompromis, at sognet deltes og Emdrup udskiltes som et særligt distrikt/sogn. Så fik Emdrup en midlertidig kirke (”et hønsehus”), og menighedsrådet var fri til at ansætte en ikke-grundtvigsk præst.

Tidsånd - helligånd. Pinseunder, sharia-lovgivning og Grundtvigs højborg Vartov er emnerne for en times radio om troen i verden og verden i troen. Vært: Christoffer Emil Bruun.

Denne podcast er en samtale om fortællingens kraft. Vi kommer omkring den mundtlige fortællings historiske tilknytning til højskolen, hvor Grundtvigs idé om det levende ord og ’ordet’ som det der forbinder ånd og krop og Christen Kolds videreførelse og udbyggelse af Grundtvigs kritisk af udenadslære er i centrum. Og vi taler om, hvordan fortællinger er det der indskriver os i fællesskaber, men også er et stærk personligt redskab til at skabe sin egen identitet og tage ejerskab over sit liv og sin historie.I forbindelse med højskolerens 175 jubilæum udgiver Højskolerne bogserien: "Højskolens 10 bud – på en skole for livet". Læs mere www.ffd.dk/10bud

Musik och berättare: Thomas von WachenfeldtDetta är en pod som är tillägnad den fornnordiska sagotraditionen. Inledningsvis kommer den äldre Eddan, även kallad Saemunds Edda, eller Den poetiska Eddan, i översättning av Peter August Gödecke att läsas in. Jag vill tacka er som bidrar till detta projekt. Jonnei, William, Richard, Karl, Åke, Thomas, Helena, Annika, Kejsarmakten, Felicia, Christian, Gustaf, Joakim och Martin vilka är mina Patreons samt Lars-Ove E, Roger K, Lovisa L, Anna G, Simon N, Stefan J, Harald S, Emil D, Filip R, Torbjörn F, Joakim L, Stefan A, Pontus L, Fritz S, Ann W, Michael D, Jan P, Pär N, Rickard H, Linus B, Björn A och Daniel N som swishat mycket generösa summor.Vill ni stötta detta projekt kan ni bli mina patreons. Mer information på www.patreon.com/sagapodden. Ni kan även swisha valfri summa till 0707471858Mycket nöje!NOTER TILL SÅNGERNA OM SVIPDAGDessa två sånger, Grogaldern eller Groas trollsång och Sången om Fjölsvinn, hafva i våra dagar genom professorerne Sophus Bugges och Svend Grundtvigs omfattande forskningar fått ett nytt och ökadt intresse. De äro delar af en och samma dikt, hvars hufvudperson är Svipdag, Groas son. Denna dikt föreligger, ännu oklufven, i en senare form i en dansk-svensk folkvisa om Ungen Sveidal (i de svenska uppteckningarna Unge Herr Svedendal [hos Arwidsson] och Hertig Silfverdal [hos Geijer och Afzelius]). Härom skrifver Bugge: »Svend Grundtvig påpekade först den traditionella slägtskapen mellan visans första del och Grogaldern; jag fann därefter, att visans senare del motsvarade Sången om Fjölsvinn, och uppvisade, att den dansk-svenska visan hade bevarat den ursprungliga enheten i en dikt, som från Island kändes delad i två kväden».Den svenska uppteckningen hos Geijer och Afzelius börjar med en inledande berättelse, att tvänne kämpar trolofvat sina barn vid två års ålder. När sedan den ene af dem, Hertig Silfverdals fader, låg på sin dödsbädd, gaf han sin son ett halft gullband, med den underrättelsen, att andra hälften däraf bars af hans tillkommande brud. Silfverdal sökte henne länge för gäfves, och då en dag hans hofmän kräfde, att han skulle gifta sig, beslöt han att som en annan Härvor gå till sin faders grafhög och besvärja den hädangångne att gifva den önskade upplysningen. Sedan följer visan, som skildrar, huru han väcker upp sin döde fader och af honom får veta, att han efter två års sökande skulle finna sin brud. Detta slår också i visans senare hälft in, ty han finner henne med hjälp af sju vallgossar, som egentligen äro sju små guds änglar, samt igenkännes af sin trolofvade såsom den rätte, då han tager upp sin del af det röda gullbandet.I den andra svenska uppteckningen , hos Arwidsson, kallas hjälten Herr Svedendal och uppväcker, såsom i den isländska dikten, sin moder ur grafven för att få upplysningar om sin fästmö. Liksom Groa ger Svipdag goda galdrar, så ger i visan modern sin son häst, svärd och guld af underbar beskaffenhet till hjälp på vägen. En fäherde spelar i denna uppteckning samma rol, som de sju vallgossarne i den förra. Mön sitter i en bur med dörrar af järn och låsar af stål, och därtill ligga tolf snöhvita björnar på vakt utanför. Men då herr Svedendal kommer, springa dörrarna upp, och läsarna falla ifrån, och de tolf björnarna röra icke ett hår, och han vinner mön i buren, jungfru Spegelklar.De danska uppteckningarna äro vidlyftigare än de svenska, ehuru i hufvudsak överensstämmande. Äfven i dem är det till sin moders graf, som svennen går. Och han får af henne en fåle, som ränner öfver land och haf, en duk, som af sig själf betäckes med de läckraste rätter, ett dryckeshorn, som fyller sig själft med den dryck, egaren önskar sig, ett svärd, som glimmar i mörkret, och en snäcka, som står redo att föra honom å stad till kärestans land. Där möter han en herde, som undervisar honom om jungfruburens försåt, och han går sedan segrande fram genom gulddörrarna, hvilkas låsar falla i sär, och kommer in på gården, där läjonet och hvitbjörnarna, som hålla vakt, falla honom till fota, och där linden bugar sig för honom till jorden. Så vinner han jungfrun, »som länge hade legat i dvala».Sannolikt äro dessa medeltidsvisor, i hvilka äfven rent kristna detaljer inblandats, blott att betrakta såsom jämförelsevis yngre versioner af en urgammal dikt om kärlekens makt, som spränger både jungfruburens och grafvens låsar, och som hyllas af naturen och går oskadd fram mellan vilddjuren. Den ädla isländska dikten öfver samma ämne är i många stycken långt mer fornåldrig och ligger säkerligen urdikten närmare, men är i det hänseendet svagare, att den samma ej lika välbevarat sambandet mellan delarna utan sönderfallit i två särskilda kväden, som hvart för sig och oberoende af hvar andra utvecklat sig till sånger af stort både mytologiskt och etnografiskt intresse. Särskildt måste påpekas, att Bugges och Grundtvigs upptäckt skänkt ett ovärderligt bidrag till kunskapen om det mångsidiga samband, som förefinnes mellan Edda-diktningen och den nordiska medeltidens skaldskap, på samma gång den samma gifvit ett nytt bevis på, att Eddans idé-verld ingalunda varit ett endas af de nordiska folken uteslutande tillhörighet.

Kan vi bruge Grundtvigs tanker om livet og samfundets organisering til at diskutere ledelse og køn i det moderne samfund? I denne Tea Talk med Uffe Jonas, PhD og Grundtvigforsker, får du en ny og anderledes vinkel på ligestillingsdebatten i dansk erhvervsliv, blandt andet:1. Kønnenes forskellighed baseret på Grundtvigs menneskesyn2. Hvordan kan vi trække tråde fra Grundtvigs tanker om det psykologiske køn til nutidens kønsopfattelser3. Kønnenes rolle i samfundet på Grundtvigs tid og i dag, og som gør at mændene har magten i organisationer4. Hvordan kan Grundtvigs tanker om menneskelivet forklare kvinders valg og fravalg af toplederkarriere5. Hvilke kvaliteter kan kvinderne tilføre den moderne organisation, hvis de når til tops6. Konsekvenserne af den maskuline umusikalitet, som præger måde organisationer ledes på dag7. Hvad er nøglen til det meningsfulde arbejdsliv og hvad var Grundtvigs tanker om worklife balance Vært: Louise Rygaard

Danmarks bedst sælgende bog er ‘Højskolesangbogen', og den er solgt i mere end 2,8 millioner eksemplarer, siden den blev udgivet første gang i 1894. Bogen er fyldt med sange, der handler om fædreland, natur, kristendom, fællesskab, oplysning og heltemod, mens flere og flere moderne sange også vinder indpas, som årene går. Men ved du egentlig, hvordan ‘Højskolesangbogen' har fået så stor betydning for fællessangen i Danmark, og har du styr på hvilke personer og idéer, der ligger til grund for dens succes? Manden, der lægger de teoretiske grundsten til højskolebevægelsen, har nærmest ligeså mange titler, som dragedronningen Daenerys Targaryen i ‘Game Of Thrones'. Der er nemlig tale om Nikolai Frederik Severin Grundtvig, som både kan tituleres som forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst, titulærbiskop, filolog, skolemand, foredragsholder og politiker. Grundtvig er selvfølgelig en institution i den danske kultur- og samfundshistorie. Han har med sine salmer været med til at skabe billederne for vort indre øje, når vi tænker på Danmark, men det var specielt hans evne til at holde stærke foredrag, der satte gang i arbejdet med ‘Højskolesangbogen'.Den første højskolesangbogHer begynder altså den danske fællessangstradition, selvom det nok højst sandsynligt er blevet dyrket andre steder. Men sangen, og det at være fælles om at synge, er noget, som folket føler for. På det her tidspunkt i Danmarkshistorien blæser de politiske vinde nemlig stærkt i Danmark. Vi har tabt Norge i 1814, vi har været i krig med englænderne og Danmark er gået bankerot i 1813.I det hele taget er der utilfredshed blandt de danske borgere, som sætter enevældet under pres, og midt i alt det er Grundtvigs oplysningstanker meget inspirerende for dem, der lytter med – og sangene bliver en motiverende faktor for de, der ønsker ændringer i Danmark. Nogle af dem, der bliver inspireret af Grundtvigs tanker er forstanderne på tre højskoler, der skulle blive definerende for indholdet i ‘Højskolesangbogen': nemlig Askov, Vallekilde og Testrup-højskole. Herfra beslutter man på et tidspunkt at samle de mange sange, der synges rundt omkring i landet, i tre bøger. Askov-bogen indeholder de historiske sange, Vallekilde-bogen de kristne sange og salmerne, mens Testrup-bogen indeholder modersmålssangene og de nordiske sange. Smider egne sange ind i miksetPå et tidspunkt vælger man at slå bøgerne sammen, og i 1894 udkommer den første udgave af det, vi i dag kalder ‘Højskolesangbogen'. Den indeholder sange af Grundtvig – selvfølgelig – men også B.S Ingemann, St. St. Blicher og selveste HC. Andersen er med. Sidstnævnte med den ikoniske ‘I Danmark Er jeg Født'.‘Drengene fra Sankt Petri': ‘I Danmark er jeg Født'I 1922 udkommer ‘Højskolesangbogens Melodibog', og det ændrer opfattelsen af fællessangen i Danmark. Carl Nielsen, Oluf Ring, Thomas Laub og Thorvald Aagaard er mændene bag melodibogen, og de gør noget, der helt sikkert ville få debatten omkring højskolesangene til at stå i flammer, hvis det var sket i dag. De fjerner nemlig halvdelen af de melodier, der allerede findes og erstatter dem med deres egne. Og de fire komponister er på en mission: Det skal være så let for danskerne at gå til melodierne, som muligt. Ingen toneartsskift. Ingen indviklede akkorder. Ingen kompliceret notering af noderne. Sangene skulle kunne synges af alle, både med og uden klaver, så det var vigtigt, at man både kunne huske sangene, og at de lå lige til for alle sangstemmer. På den måde bliver sangene både lette at lære og svære at glemme, som for eksempel ‘Jeg ved En Lærkerede', hvis melodi er skrevet af komponist Carl Nielsen. ‘Højskolesangbogen' udvikler sig‘Højskolesangbogen' fortsætter med at udvikle sig, og flere kampe om indholdet udkæmpes i løbet af årene. I 1926 tage

 De 4 Ronkedorer er Nikolaj Ifversen, Jens Raahauge, Georg Metz og Egon Clausen og de bøger de omtaler er: ’Heden’ af Hans Jørgen Degn, ’Glidninger’ redigeret af Leif Moos og Jens Fabricius Møllers ’Grundtvigs død’ alle udgivet på Aarhus Universitets forlag samt ’Danske skilte’ af Jakob Engberg udgivet på Book Lab.  

Episode 5: Grundtvigs Kirke er et af de de absolut mest imponerende og markante murstensbyggerier, som vi har i Danmark. Opført som mindesmærke for Grundtvig og tegnet af P V Jensen-Klint, som var en ganske usædvanlig bygmester. En bygmester, der ikke ligefrem satte sit eget lys under en skæppe. Og hvorfor skulle han også det? Tårnet på Grundtvigskirken kom til at danne hattemode blandt kvinder i New York i 1920'erne – og murerne, der byggede kirken, blev stjerner, der blev portrætteret i både Billed Bladet og i Alt for damerne. Katrine Nyland Sørensen taler denne gang med professor Thomas Bo Jensen fra Arkitektskolen i Århus og Mads Høck, som er organist i Grundtvigs Kirke. For kirken lyder heller ikke helt som andre kirker.

Kom med på besøg på Grundtvigs Højskole en helt almindelig torsdag. Radioeleverne sneg sig ud i alle hjørner af skolen med en mikrofon og en skrap deadline hængende over hovedet...

Grundtvigs syn på begrebet kærlighed v/Jesper Steen Andersen

Semesterforelæsning 

Danmarks første højskole åbnede i 1844 i Rødding, og den nye bevægelse voksede sig hurtigt stor og stærk med en sang på læben. De unge højskolefolk havde grebet Grundtvigs tanker om at folkeånden skulle vækkes med sang, poesi og fortælling, og rundt om på de markante skoler lavede man sine egne sangbøger. Susanna Sommer og Karen Secher tager på læsesalen og bladrer sig igennem de gulnede årgange af højskolebladet for at finde de første spor af højskolesangbogen, og de besøger Vallekilde Højskole for at se en af de tidlige sangbøger og tale med forstanderen og det nye hold højskoleelever om hvad sangen i hverdagen betød og betyder. I sangværkstedet arbejder sangskriverne Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard på at skabe en ny sang til og om højskolesangbogen. Medvirkende: Erik Lindsø, Katrine Frøkjær Baunvig, Jørgen Carlsen, Torben Smidt Hansen, elever fra Vallekilde Højskole, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard. Værter og tilrettelæggere: Susanna Sommer og Karen Secher. (Sendt første gang 11. marts).

Med kun 2 uger tilbage af højskole opholdet, er fremtid et emne der bliver talt meget om. I denne podcast snakker vi med Jose, Frida og Cicilia, om hvordan de ser på deres fremtid. Lavet af: Maja Hjertmann og Olivia Anna Christensen Musik: Olivia Mondrup

I denne episode taler Emilie og Camilla om hvordan det har været at vokse op henholdsvis i byen og på landet.

Grundtvigs helt egen filosof Søren, svarer i dette program på jeres spørgsmål.

Vi har snakket med Bisse om diversitet både i musikbranchen og i forhold til ham selv. Medvirkende: Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse) Jingle: Olivia Mondrup

I denne episode møder vi Kanav, som er født i Texas, har indiske forældre, studerer i North Carolina og som lige nu bor på Grundtvigs højskole som en del af et udvekslingssemester på universitetet. Han vil fortælle om sin definition af hjem og om forskellene på at bo i USA og Danmark. Intro jingle: Olivia Mondrup

Jingle: Olivia Mondrup

Morteza er flygtet fra Iran til Danmark, men han kommer oprindeligt fra Afghanistan. Indtil for nylig havde han ikke noget pas eller andet id. I denne podcast fortæller Morteza om, hvad hjem betyder for ham. Jingle: Olivia Mondrup

Episode 2: Cille fortæller om sit debatindlæg i Weekendavisen som handler om integration. Musik: www.bensound.com Intro jingle: Olivia Mondrup

I dette andet afsnit af Nordisk Morgensamling skal det handle om Grundtvigs løfterige kærlighedssang Nu skal det åbenbares. […]

Dette første afsnit af "Nordisk Morgensamling" handler om Grundtvigs skolesang Udrundne er de gamle dage – en sang, der blev skrevet for at vække syngende børn og give dem mod på endnu en dag i livets tjeneste. Sangens afsæt er den triste erkendelse af, at de gode, gamle dage er døde og borte, men dens udsigelse er lys og håbefuld.

Salmesang ved reformationen 2 Den gamle christelige dagevise Den signede dag som vi nu se, kan dateres tilbage til begyndelsen af 1300-årene i Norden. I dag er salmen Den signede dag kendt i Danmark som Grundtvigs gendigtning med melodi af Weyse. Men det er en rigtig gammel salme eller åndelig vise, som er kendt i flere gamle nordiske kilder.