Podcasts about kjeld m

Har Danmark hevet for 400 milliarder kroner kryolit ud af Grønland? Flere økonomer kritiserer regnestykket i DR's TV-dokumentar "Grønlands hvide guld" for at være misvisende. Er økonomien vigtig for kolonihistorien? For forholdet mellem Danmark og Grønland? Hvad betyder TV-dokumentaren for valgkampen i Grønland? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Naja Graugaard, forsker i koloniale forhold, grønlandsk baggrund, Claus Pilehave, instruktør på TV-dokumentaren "Grønlands hvide guld", Pele Broberg, formand Naleraq, Grønlands selvstændighedsparti, Aaja Chemnitz, (IA), medlem af Folketinget, Kjeld Møller Pedersen, professor i økonomi emeritus, Gitte Seeberg, direktør i Autobranchen, tidl generalsekretær i Verdensnaturfonden WWF og Niels Peder Ravn (K), borgerrepræsentationen København. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Vært: Gitte Hansen.

Har Danmark hevet for 400 milliarder kroner kryolit ud af Grønland? Flere økonomer kritiserer regnestykket i DR's TV-dokumentar "Grønlands hvide guld" for at være misvisende. Er økonomien vigtig for kolonihistorien? For forholdet mellem Danmark og Grønland? Hvad betyder TV-dokumentaren for valgkampen i Grønland? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Naja Graugaard, forsker i koloniale forhold, grønlandsk baggrund, Claus Pilehave, instruktør på TV-dokumentaren "Grønlands hvide guld", Pele Broberg, formand Naleraq, Grønlands selvstændighedsparti, Aaja Chemnitz, (IA), medlem af Folketinget, Kjeld Møller Pedersen, professor i økonomi emeritus, Gitte Seeberg, direktør i Autobranchen, tidl generalsekretær i Verdensnaturfonden WWF og Niels Peder Ravn (K), borgerrepræsentationen København. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Vært: Gitte Hansen.

Har Danmark hevet for 400 milliarder kroner kryolit ud af Grønland? Flere økonomer kritiserer regnestykket i DR's TV-dokumentar "Grønlands hvide guld" for at være misvisende. Er økonomien vigtig for kolonihistorien? For forholdet mellem Danmark og Grønland? Hvad betyder TV-dokumentaren for valgkampen i Grønland? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Naja Graugaard, forsker i koloniale forhold, grønlandsk baggrund, Claus Pilehave, instruktør på TV-dokumentaren "Grønlands hvide guld", Pele Broberg, formand Naleraq, Grønlands selvstændighedsparti, Aaja Chemnitz, (IA), medlem af Folketinget, Kjeld Møller Pedersen, professor i økonomi emeritus, Gitte Seeberg, direktør i Autobranchen, tidl generalsekretær i Verdensnaturfonden WWF og Niels Peder Ravn (K), borgerrepræsentationen København. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Vært: Gitte Hansen.

Dansk Folkeparti har ved hjælp af kunstig intelligens skabt en falsk video af Mette Frederiksen, der afskaffer samtlige danske helligdage. Den såkaldte deepfake-video møder kritik for potentielt at vildlede vælgere og undergrave tilliden til politikere. Så er det et demokratisk problem eller harmløst, at politikere laver AI-genererede videoer? Vi taler også om et forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening. Mange af os lever usundt, og det går både ud over folkesundheden og vores arbejde. Derfor foreslår Dansk Arbejdsgiverforening, at man indfører kvoter for, hvor mange usunde mennesker, der må være i kommunerne. Men er folkesundheden i de enkelte kommuner overhovedet noget politikerne skal stille krav til? Medvirkende: Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Kjeld Møller Petersen, sundhedsøkonom og professor emeritus på Syddansk Universitet. Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune for LA. Peter Kofod, gruppeformand i Dansk Folkeparti. Mie Oehlenschläger. medlem af Etisk Råd og uafhængig tech-rådgiver. Aske Mottelson, datalog og adjunkt på IT-Universitetet i København.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden 1995 har antallet af kasserede unge mænd ved session været stigende, og sidste år blev knap 58 procent af de unge mænd erklæret uegnede til militærtjeneste. Det skyldes blandt andet flere med psykiske diagnoser og flere overvægtige. Men hvem bærer ansvaret? Og afviser vi overhovet FOR mange? Den debat tager vi med i dagens program, hvor vi sammen med lytterne også diskuterer, om fertilitetsproblemer skal ligestilles med andre sygdomme, og om vi bør droppe "kærlig hilsen" i arbejdsmails. Medvirkende: Sofie Lindholm (Medlem af Værnepligtsrådet) Jesper Lynge (Kommandørkaptajn og centerchef for Rekruttering og Karriere hos Forsvaret) Eva Skafte Jensen (Seniorforsker ved Dansk Sprognævn) Søren Ziebe (Cheflæge på Rigshospitalets afdeling for fertilitet) Kjeld Møller Pedersen (Professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved SDU) See omnystudio.com/listener for privacy information.

Enhedslisten vil fjerne al brugerbetaling på receptpligtig medicin, så alle kan gå ned på apoteket og hente sin medicin uden at hive pengepungen frem. Men der er i forvejen flere forskellige tilskudsordninger, så er det overhovedet nødvendigt? Og er det rimeligt, at det offentlige skal finansiere medicin til dem, der allerede har råd? Sammen med lytterne tager vi debatten med Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten og Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom på SDU.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Har nedlukningen af Danmark medført en uoprettelig svækkelse af retsstaten og det liberale demokrati? Det mener Thomas Aastrup Rømer, cand.scient.pol. og lektor i pædagogisk filosofi ved AAU, som netop har udgivet bogen ”Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”.   Det foucauldiansk-inspirerede begreb ”biostaten” dækker over en statsform bygget op om omkring en statistisk, biologisk logik, som sætter sig igennem indenfor alle samfundets sektorer. Biostaten opsluger pædagogik og økonomi og omdanner det fra at være velfunderet og praktisk til at indgå i små adfærdsformer, som skal optimere former for statistiske lag, som biostaten producerer. Aastrup Rømer argumenterer for, at biostaten er et resultat af nedlukningen – og er konkurrencestatens efterfølger. Problematikken i biostaten er, at den omdefinerer demokratiske frihedsrettigheder til mere statistiske strukturer. Forholdet mellem borger og stat bliver vendt på hovedet; rettigheder er noget, man nu bliver tildelt af staten.  Lyt til afsnittet og hør Aastrup Rømer og Ågerup diskutere denne omkalfatring af samfundslivet, biostatens permanens, frihedsrettigheder og proportionalitet.    Links: Boglancering med Thomas Aastrup Rømer  https://cepos.dk/events/ (https://cepos.dk/events/)  Den store nedlukning af Thomas Aastrup Rømer, UPress  https://upress.dk/?post_type=product&p=1919 (https://upress.dk/?post_type=product&p=1919)  Samfundstanker afsnit 19 med Kjeld Møller Pedersen: Hvad kan virologer lære af økonomer?  https://samfundstanker.captivate.fm/episode/hvad-kan-virologer-laere-af-okonomer (https://samfundstanker.captivate.fm/episode/hvad-kan-virologer-laere-af-okonomer)  Samfundstanker afsnit 6 med Jonas Herby:   https://samfundstanker.captivate.fm/episode/jonas-herby-om-adfaerd-nedlukning-og-smittebekaempelse-ifm-covid-19 (https://samfundstanker.captivate.fm/episode/jonas-herby-om-adfaerd-nedlukning-og-smittebekaempelse-ifm-covid-19)    Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk    Optagelsen er lavet d. 20. september   

Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU, deler sine tanker om en professionsetik for praktiserende læger. Practicus nr. 255, side 34-36.

I dette afsnit får vært Martin Ågerup besøg af Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi og politik ved Syddansk Universitet og tidl. Amtssundhedsdirektør i Vejle Amt, samt CEPOS' specialkonsulent Jonas Herby. I afsnittet belyses spørgsmålet om, hvad virologer kan lære af økonomer. Emnet er relevant, fordi det har været vanskeligt under corona-epidemien at udtale sig som økonom om den førte politik. I Danmark er corona-epidemien ud fra et politisk perspektiv kun blevet opfattet som et sundhedsproblem, hvorimod Norge har haft en mere tværfaglig tilgangsvinkel siden epidemiens begyndelse. Afsnittet tager udgangspunkt i en forsidehistorie fra Jyllands-Posten d. 10. marts, der fastslår, at Danmark ville have oplevet op til 35.000 dødsfald, hvis ikke politikerne havde lukket samfundet ned. Kjeld Møller Pedersen kalder disse beregninger for hypotetiske, mens Jonas Herby finder det høje antal dødsfald urealistisk, da folks adfærd, og ikke blot nedlukninger og restriktioner, påvirker smittetrykket.  Lyt til afsnittet og hør Martin Ågerup, Kjeld Møller Pedersen og Jonas Herby fremhæve, hvordan økonomer kan bruges i kampen mod corona til at forudsige smittespredning, analysere effekten af restriktioner samt udarbejde cost-benefit og trade-off analyser.  Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk   Links: Bjørnskov, Christian (2020) Did Lockdown Work? An Economist's Cross-Country Comparison. Herby, Jonas (2020) ”Borgernes frivillige adfærd er afgørende for pandemiens udvikling”, CEPOS, 10. december: https://cepos.dk/artikler/borgernes-frivillige-adfaerd-er-afgoerende-for-pandemiens-udvikling/ (https://cepos.dk/artikler/borgernes-frivillige-adfaerd-er-afgoerende-for-pandemiens-udvikling/). Lindholt, Marie F., Jørgensen, Frederik, Bor, Alexander og Petersen, Michael B. (2021) Danskernes Smitteforebyggende Adfærd og Opfattelser. Pedersen, Kjeld M. (2021) Smittetryk og samfundssind: Kritiske nedslag i coronaens tid (Odense: Syddansk Universitetsforlag). Petersen, Michael B. og Roepstorff, Andreas (2021) Danskernes adfærd og holdninger til corona-epidemien.[NHA|C|1] [NHA|C|2]  Ågerup, Martin (2021) ”Jyllands-Posten vildleder læserne med påstand om, at nedlukninger har reddet på mod 35.00 fra at dø”, Jyllands-Posten, 14. marts: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/martinaagerup/ECE12831647/jyllandsposten-vildleder-laeserne-med-paastand-om-at-nedlukninger-har-reddet-op-mod-35000-fra-at-doe/ (https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/martinaagerup/ECE12831647/jyllandsposten-vildleder-laeserne-med-paastand-om-at-nedlukninger-har-reddet-op-mod-35000-fra-at-doe/).  Ågerup, Martin (2020) ”Podcast: Jonas Herby om hvorfor nedlukning har ringe effekt i bekæmpelsen af COVID-19”, 10. december: https://cepos.dk/cepos-podcast/ (https://cepos.dk/cepos-podcast/).  Jonas Herbys podcast "Regelstaten" kan findes i din podcast app eller her: https://regelstaten.captivate.fm/ Optagelsen er lavet: 19. marts 2021.

Det er nu mere end et år siden, at vi første gang hørte om COVID-19 og siden er der sket rigtig meget.  Professor Kjeld Møller Pedersen fra SDU har skrevet en bog, Smittetryk og Samfundssind, som gennemgår coronaforløbet i foråret. Hvad skete der, hvorfor skete det, og hvem havde ansvaret.  Link til bog: http://www.universitypress.dk/shop/smittetryk-og-samfundssind-3852p.html (http://www.universitypress.dk/shop/smittetryk-og-samfundssind-3852p.html)  Link til Ottos blog: http://punditokraterne.dk/2021/01/07/epidemimodellerne-den-nye-engelske-covid-19-og-de-danske-tiltag/ (http://punditokraterne.dk/2021/01/07/epidemimodellerne-den-nye-engelske-covid-19-og-de-danske-tiltag/)  Link til mit litteraturstudie: http://t.ly/frivilligc19  Optagelsen er lavet 8. januar 2021. 

Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde - sådan lyder et lidt kynisk ordsprog. Men der er noget om det en krise kan give rum for en masse forandringer kan ske meget hurtigt - og nogle forandringer er til det bedre. I dagens program ser vi nærmere på hvordan sundhedsvæsenet som sådan er blevet påvirket af corona epidemien. Medvirkende: Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen og forsker i sundhedsteknologi John Hansen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen

Danmark har været igennem en nedlukning af historiske dimensioner. Ikke siden 2. verdenskrig har vi set så omfattende indgreb i danskernes hverdag, som i perioden efter 11. marts. Om nedlukningen var fornuftig eller ej debatteres stadig, og om der nogensinde bliver enighed om det er nok tvivlsomt. Men at nedlukningen næppe var perfekt, er der ikke nogen tvivl om. Så de næste år vil vi få en diskussion af, hvad vi gør ved fremtidige pandemier. Og det er den diskussion Regelstaten tager hul på i dette afsnit, hvor det handler om, hvordan man regulerer en pandemi. For en økonom rimer pandemi nemlig på markedsfejl, og markedsfejl rimer på regulering. Men hvad er markedsfejlene under en pandemi, og hvordan regulerer vi dem bedst muligt? Gæsterne er denne gang Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet og Otto Brøns-Petersen, som også var med i afsnit 13, hvor vi talte om markedsfejl og politikfejl. Optagelsen er lavet 3. juli 2020.

I dag taler 4-Toget om det er for dyrt at gå tandlægen. Derudover dukker der flere og flere speciallinjer op på efterskoler. Vi tager på radiorejse til bølgerne ved Vorupør. Og så fejrer vi Bastilledagen og taler om dens historiske baggrund. Medvirkende: Nanna Kalinka Bjerre. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet. Torben Steen Schønwaldt, Formand for klinikejerne i tandlægeforeningen og tandlæge og partner hos Harald Tandlægerne i Vejle. Bjarne Lundager Jensen, direktør ved Efterskoleforeningen. Finn Pedersen, forstander på Bindernæs efterskole. Martin d'Origny Lübecker, surfinstruktør i Vorupør. Jørn Boisen, lektor i fransk ved Københavns Universitet.

I dag taler 4-Toget om det er for dyrt at gå tandlægen. Derudover dukker der flere og flere speciallinjer op på efterskoler. Vi tager på radiorejse til bølgerne ved Vorupør. Og så fejrer vi Bastilledagen og taler om dens historiske baggrund. Medvirkende: Nanna Kalinka Bjerre. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet. Torben Steen Schønwaldt, Formand for klinikejerne i tandlægeforeningen og tandlæge og partner hos Harald Tandlægerne i Vejle. Bjarne Lundager Jensen, direktør ved Efterskoleforeningen. Finn Pedersen, forstander på Bindernæs efterskole. Martin d'Origny Lübecker, surfinstruktør i Vorupør. Jørn Boisen, lektor i fransk ved Københavns Universitet.

Hvad har lægelig direktør, Mads Koch Hansen lært af coronakrisen? Er den fyrede overlæge Ulrich Fredberg blot en forfulgt ildsjæl? Og så skal der ryddes op i den ambulante aktivitet sygehusene. Det er blandt emnerne, hvor også Kjeld Møller Pedersen, Sidsel Vinge og Leif Vestergaard deltager. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det handler om prioritering og retfærdighed i Kraniebrud i dag. Midt i Corona-pandemien kan man godt komme i tvivl om proportionerne i det hele - for hvor højt skal man prioritere indsatsen for at begrænse dén sygdom over for andre indsatser i sundhedsvæsenet. I det hele taget mangler vi måske et mere håndfast forhold til, hvad et raskt leveår, opnået gennem behandling egentlig må koste. Men hvordan kan man overhovedet komme dét tal nærmere? Medvirkende: Jakob Kjellberg, Anne-Marie Gerdes, Kjeld Møller Pedersen. Vært: Mikkel Krause-Jensen

FOLA: Forældrene er forvirrede over nødpasning. Juraprofessor kommenterer på regeringens hastelovgivning. Turistchef byder turister velkommen til trods for lokal modstand. Hvilke konsekvenser kan det få, at vi bruger så mange milliarder på at undgå coronasmitte? Vi snakker med professor og sundhedsøkonom, Kjeld Møller Pedersen. Hvorfor Iran er blevet et globalt epicenter for Covid-19.

Møde nr. 80 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 218: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.). Af undervisningsministeren (Merete Riisager). (Fremsættelse 28.03.2019). 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 217: Forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Videreførelse af IGU-ordningen og EGU-bonusordningen). Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse 28.03.2019). 1) Til justitsministeren af: Claus Kvist Hansen Synes ministeren, at kontrol af køre-hvile-tids-reglerne i Padborg foregår på et tilfredsstillende niveau? (Spm. nr. S 719). 2) Til finansministeren af: Kenneth Kristensen Berth Agter regeringen at udnytte den mulighed, der blev etableret ved Euro Summit i december 2018 om at holde eurozonebudgettet åbent for deltagelse af ERM II-lande, det vil sige Danmark, og dermed lade Danmark indgå i eurozonebudgettet? (Spm. nr. S 704). 3) Til finansministeren af: Kenneth Kristensen Berth Har regeringen selv efterspurgt muligheden for, at ERM II-lande kan indgå i eurozonebudgettet, og i givet fald, hvad er begrundelsen for, at regeringen måtte have efterspurgt denne mulighed? (Spm. nr. S 705). 4) Til finansministeren af: Benny Engelbrecht Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen har i Politiken den 27. marts kaldt økonomien i regeringens sundhedsreform for »en blanding af antagelser om delvist tvivlsomme administrative besparelser og genbrug af gamle penge« – kan ministeren på den baggrund bekræfte, at finansieringen af regeringens aftale om en sundhedsreform er finansieret af ikkekonkrete besparelser og allerede afsatte midler? (Spm. nr. S 727). 5) Til børne- og socialministeren af: Jakob Sølvhøj Skal der efter ministerens opfattelse være normeringer i daginstitutionerne, der giver det pædagogiske personale tid til at give alle børn omsorg, og som sikrer, at der altid er mindst to medarbejdere til stede på den enkelte stue, eller mener ministeren, at det er forsvarligt, at en enkelt medarbejder er alene på stuen med en stor gruppe børn? (Spm. nr. S 732. Medspørger: Pernille Skipper (EL)). 6) Til beskæftigelsesministeren af: Finn Sørensen Er ministeren tilfreds med, at der ikke er udbetalt så meget som en krone til udenlandske arbejdere fra Arbejdsmarkedets Udstationeringsfond, og hvad vil ministeren gøre i den anledning? (Spm. nr. S 714, skr. begr.). 7) Til sundhedsministeren af: Erik Christensen Vil ministeren garantere, at Nyborg Sygehus, Svendborg Sygehus og Sygehusenheden på Ærø ikke vil blive lukket som følge af sundhedsreformen, ligesom statsministeren har garanteret det for landets 21 akutsygehuse? (Spm. nr. S 706 (omtrykt)). 8) Til sundhedsministeren af: Peter Hummelgaard Thomsen Er ministeren enig i, at det med sundhedsaftalen fra den 26. marts 2019 fremover vil være op til bestyrelsen i Sundhedsvæsen Danmark at træffe beslutning om, hvorvidt hele eller dele af Amager Hospital skal nedlægges? (Spm. nr. S 723). 9) Til sundhedsministeren af: Peter Hummelgaard Thomsen Er ministeren enig i, at Hospitalsplan 2025, som er udarbejdet af Region Hovedstaden og netop har været i høring, skal gennemføres, uanset om regionerne nedlægges eller ej? (Spm. nr. S 724). 10) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: Jan Erik Messmann Mener ministeren, at det kan være forsvarligt ikke at advare flytrafikken i Københavns Lufthavn, når man med meget stor sikkerhed ved, præcis hvor fugleflokkene befinder sig, da det tydeligt fremgår af den i 2018 købte og installerede fugleradar? (Spm. nr. S 726, skr. begr.). 11) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: Rasmus Prehn Vurderer ministeren, at alle kommuner fremover vil have en lige stor indflydelse på den kollektive trafik, hvis regionerne nedlægges og det fremover kun bliver syv kommuner i hvert trafikselskab, der tager beslutningerne om bus- og banedriften over kommunegrænser? (Spm. nr. S 729). 12) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Rasmus Prehn Når ministeren til et arrangement på Aalborg Universitet sagde, at »I gør det fantastisk Aalborg. Undskyld, at I bliver ramt, det var ikke tilsigtet. Men I skal nok klare det, det er jeg sikker på.« om de store nedskæringer på universitetet, mener ministeren så, at regeringen vil fjerne det omprioriteringsbidrag, der var medvirkende til nedskæringerne? (Spm. nr. S 730, skr. begr.).

Hvordan sikrer vi mest mulig sundhed for den finite pulje af penge, der hvert år gives til sundhedssektoren? Siden 2007 har et af midlerne været produktivitetskravet, som kræver en årlig øgning af produktivitet på 2% og har givet anledning til stor debat; for kan man overhovedet føde 2% hurtigere hvert år? I 2018 er produktivitetskravet blevet suspenderet efter megen debat og negativ omtale. Men hvad er produktivitet overhovedet, hvordan bruges det til at bedømme fordelingen af midler i den offentlige sundhedssektor, og hvad skal være alternativet, når en ny løsnings skal forefindes. Dette og meget mere tages op, når vi denne gang snakker med ekspert og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. Medvirkende: Kjeld Møller Pedersen, Huy Cuong Huynh, David TheinIndslag: 0:00 Intro, 4:10 Sundhedssektoren gennem tiden, 15:05 Aktivitetstillæg og bloktilskud, 25:25 Produktivitetskrav, 33:19 Værdibaseret styring