Regelstaten

Bruger virksomhederne den store stat til at få implementeret regulering, der kan beskyttelse dem mod konkurrerende virksomheder, og til at tilrane sig skatteborgernes penge gennem dyre støtteordninger? Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor Benjamin Carl Krag Egerod, der er lektor hos Institut for International Økonomi, Politik og Business på CBS, er i studiet for at forklare sin X-tråd: "Hvor meget politisk indflydelse har virksomheder? Forskningen viser, at virksomheder har mindre indflydelse - og at deres rolle er mere nuanceret - end de fleste tror."

"Den danske lovgivning fastlægger bl.a. rettigheder og pligter for borgere og virksomheder, og når lovkvaliteten halter, kan det få alvorlige konsekvenser for både de berørte borgere og virksomheder og for samfundet i form af tab af tillid til systemet." Sådan starter en nylig rapport fra Justitia med titlen "Udfordringer i lovgivningsprocessen".Men hvad er de konkrete udfordringer og hvad gør vi ved dem? Det er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor Jonas Herby har besøg af Birgitte Arent Eiriksson, direktør for tænketanken Justitia i Danmark.Redigeret af Raurel Adams

I forbindelse med sit arbejde er Jonas igen og igen stødt på regulering, der ser ud til målrettet at gå efter samfundets svageste. Forbuddet mod vintercampering, der forhindrer socialt udsatte i at finde et godt fællesskab til en meget overkommelig økonomi på fx Corona Campinger et glimrende eksempel på dette. Samtidig ser Jonas demokratiet træffe beslutninger på områder, hvor økonomer ville mene, at den enkelte, civilsamfundet og markedet ville være langt bedre til at træffe beslutningerne. Det kunne fx være størrelsen på vinduerne i ens hus.Hvordan et demokrati kan ende med den slags beslutninger. Hvorfor skader demokratiet de svageste, når langt de fleste mener, at staten burde hjælpe dem? Og hvorfor træffer demokratiet beslutninger om noget, de fleste vil være enige i er bedst overladt til markedet?For at blive klogere på, hvordan et demokrati træffer beslutninger og hvem der bestemmer, hvad der skal besluttes, har Jonas i dette afsnit af Regelstaten Mads Andreas Elkjær fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i studiet.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "COVID-19-eksperimentet i Nordjylland - Christian Bjørnskov"God sommer. Og god fornøjelse!****************I efteråret lukkede regeringen 7 nordjyske kommuner hårdt ned. Men virkede nedlukningen? Nedlukningen af de nordjyske kommuner giver forskerne et unikt datasæt, som gør det muligt at svare på et af de centrale spørgsmål i COVID-19-debatten: Virker nedlukninger.· Link til Bjørnskov og Kepp (2021): https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1· Link til blogindlæg, hvor Bjørnskov gennemgår studiet: http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/· Link til Flaxman et al. (2020): http://www.nature.com/articles/s41586-020-2405-7· Link til kritik af Flaxman et al. (2020): https://www.researchgate.net/publication/342253045_Comment_on_Flaxman_et_al_2020_The_illusory_effects_of_non-pharmaceutical_interventions_on_COVID-19_in_Europe· Ivor Cummins litteraturliste: https://thefatemperor.com/published-papers-and-data-on-lockdown-weak-efficacy-and-lockdown-huge-harms/· Link til mit litteraturstudie: https://www.ssrn.com/abstract=3764553Optagelsen er lavet 7. januar 2021.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Regelloft: “A Regulatory Budget” - Laura Jones."God sommer. Og god fornøjelse!******************Jeg fik rigtig meget positiv respons på afsnit 21 med Professor Antony Davies, og derfor byder jeg i dette afsnit endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, så har jeg spurgt flere af mine gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? Det får vi svar på i dette afsnit af regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en zoom-forbindelse.Her er links til noget af Lauras arbejde· “Effective Regulatory Reform: What the United States Can Learn from British Columbia”: https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia· “Lessons From The British Columbia Model Of Regulatory Reform”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform· “Cutting Red Tape in Canada: A Regulatory Reform Model for the United States?”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-statesDette blogindlæg om væksten i British Columbia er ikke skrevet af Laura, men er ret interessant i forhold til vores vækstdiskussion i starten af afsnittet: https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-modelDu kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas eller https://twitter.com/cfibideas?lang=enOptagelsen er lavet 4. november 2020.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Skoledistrikter - Kan politikerne styre forældrenes skolevalg – Adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen"God sommer. Og god fornøjelse!*******************Politikerne forsøger ofte at opnå politiske mål ved at ændre på reguleringen. Men ofte glemmer de, at danskerne reagerer på de nye forhold og tilpasser deres adfærd, så de stadig – så vidt som muligt – får lov til at leve det liv, de ønsker.Et eksempel på dette er skoledistrikter, som politikerne kan finde på at ændre for at opnå politiske mål om fx socialt eller etnisk blandede skoler. Men virker det? Det er emnet i dette afsnit af Regelstaten.· Andreas artikel kan findes her: https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html· Her er link til twitter-tråden, hvor Andreas beskriver resultaterne: https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09· Og endelig et link til medforfatterens afhandling, som Andreas omtaler: https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdfOptagelsen er lavet 11. december 2020.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. Vi starter med afsnit "011 Regulering og lykke - Christian Bjørnskov".God sommer. Og god fornøjelse!**********Mange regler griber ind i vores personlige valg. Staten bestemmer fx, hvor meget benplads, du skal have på dit toilet, hvor bred din gang skal være afhængig af, om du har skabe i siderne eller ej, og hvornår du må få hjælp til at blive mor.I dette afsnit af Regelstaten taler jeg regulering og lykke med Professor Christian Bjørnskov, som er lykkeforsker på Aarhus Universitet.Det kan føles enormt krænkende, hvis man rammes af tossede eller uhensigtsmæssige regler. Desuden har regulering også betydning for vækst og økonomiske kriser, som også påvirker vores lykke.Så lyt med og bliv klogere på, hvordan regler påvirker vores humør, og hvordan regler kan forværre de lykkemæsssige konsekvenserne af økonomiske kriser.

Vi ser flere og flere deepfake-videoer i dag, hvor offentlige personer portrætteres, som var de virkelige, men altid med handlinger, og ofte med holdninger, som ikke er deres egne Det er helt uhørt for de mennesker, som oplever, at folk pålægger dem en holdning, de ikke har – og det er i sidste ende et kæmpe problem for vores demokratiske samtale og troværdighed, hvis dette udbredes mere. I Danmark arbejder vores kulturminister på at strække lovgivningen, så det ikke længere er lovligt.Men vi skal i EU indføre et forbud mod deepfakes – for det er svært for svært at skelne mellem, hvad der er virkelighed og hvad der er fake!" Sådan skrev Moderaterne på Twitter d. 16. maj 2024. Men er et forbud mod deepfakes ikke også et forbud mod et enorme potentiale? Og vil Moderaterne forhindre danskerne i at udnytte de enorme gevinster de nye teknologier giver danskerne? Lars Arne Christensen, børne, psykiatri-, trivsels og undervisningsordfører for Moderaterne, er i Regelstaten for at forklare Moderaternes politik.

Hovedparten af danskerne har under en halv time til Danmarks 8.750 km lange kyststrækning. Og derfor fylder havet naturligt nok meget i danskernes bevidsthed. Vi fisker, jager, bader, betragter havet osv., når vi har fri. Og vi fisker, opdrætter fisk, borer efter olie, suger sand osv., når vi arbejder.Men hvordan får vi de forskellige formål til at gå op i en højere enhed, så vi danskere får mest muligt ud af det vidunderlige hav, der omgiver os. Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor vi har besøg af Peder Andersen, der er professor emeritus på sektion for Miljø og Naturressourcer ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Hele talen læst op af Word (det er faktisk ikke så dårligt).Du kan læse talen her: https://punditokraterne.dk/2024/06/05/min-grundlovstale-5-juni-2024-holte/

Hvordan reguleres erhvervslivet mest hensigtsmæssigt, og hvilken rolle spiller EU i den erhvervspolitiske regeljungle? Det sætter vi fokus på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Paul Mollerup, som er adm. direktør i Danske Advokater samt formand for Erhvervslivets EU- og Regelforum, gæster Regelstaten. Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dkOptaget den 5. april 2024.

Førte COVID-19-pandemien til politisk splittelse, og hvad skabte denne splittelse? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Louise Halberg Nielsen, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet på Aarhus Universitet, er med i Regelstaten.   Louise har sammen med kolleger fra HOPE-projektet for nylig udgivet arbejdspapiret med den mundrette titel "Beyond the polarized US: Ideology and system trust as drivers of COVID-19 attitudes and behaviors across eight Western countries". LINKS https://osf.io/preprints/psyarxiv/b84wr

Under coronapandemien blev vi alle bekendte med begreber som senfølger af sygdom og bivirkninger af vacciner. Og herfra opstod der utallige fortællinger om, hvor forfærdelig COVID-19 var selv for unge mennesker, og hvor farlige vaccinerne var selv for de ældre. Men bygger disse fortællinger på viden eller myter? Det er emnet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Anders Peter Hviid, der er afdelingschef hos Statens Serum Instituts afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Links Studie af senfølger: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2024/covid-19-smitte-giver-flere-neurologiske-diagnoser Studie af bivirkninger: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2024/studie-med-99-mio-deltagere-alvorlige-bivirkninger-efter-covid-19-vacciner-er-sjaeldne Artikel i Berlingske: https://www.berlingske.dk/samfund/i-fire-aar-er-han-dykket-ned-i-en-raekke-coronamyter-nu-kommer

Jonas er optimist og ser nærmest uendelige muligheder for at kunstig intelligens kan forbedre menneskers liv. Men det betyder også, at han ser nærmest uendelige muligheder for, at politikerne kan ødelægge den lyse fremtid for os. Men er der grund til bekymring, når Margrethe Vestager på en relativt fladpandet måde argumenterer for at man skal regulere kunstig intelligens, fordi teknologien er bedre til at manipulere indhold end tidligere teknologier? Og hvad er alternativet til regulering? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS og digital vismand, er med i studiet. Links: Margrethe Vestagers video kan ses her: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/dr-har-faaet-margrethe-vestager-til-tale-kinesisk-risikoen-er-vi-holder-op Jan Damsgaars bog ”AI – mellem fornuft og følelse” kan købes her: https://www.saxo.com/dk/ai_bog_9788757459432

Regeringen er kommet med et ældreudspil, som skal sikre, at de ældre fremover modtager ”en mere værdig, nærværende og fleksibel pleje, der imødekommer netop deres behov og ønsker”. Men vil ældreudspillet sikre det? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Karsten Bo Larsen og Jonas Herby gennemgår ældrereformen.

Hvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående? Hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten? Og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er nogle af emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie.  I dette afsnit gennemgår vi perioden 1901-1945. En periode hvor Danmark blev industrialiseret og fik en mere aktiv infrastrukturpolitik, og hvor nye selskabsformer (andelsbevægelsen) blomstrede. Men også en periode med bankkrise (1908), to verdenskrige, finanskriser, den store depression mv. Optaget d. 29. januar 2024.

I denne episode dykker vi ned i emnet "Hvad er ulighed?" og udforsker ulighedens betydning i samfundet. Sammen med ugens gæst Rasmus Landersø dykker vi ned i forskellige aspekter af økonomisk, social og sundhedsmæssig ulighed og kigger i næste afsnit på, hvad man så stiller op overfor uligheden. Rasmus Landersø er forsker hos Rockwoolfonden og Cand. polit. ph.d.Optaget den 21. september 2023.Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

Hvor bør grænsen for ytringsfriheden være? Bør billigelse til terror være tilladt? I lyset af konflikten i Mellemøsten mellem Israel og Palæstina og de meget omtalte danske sager vedrørende opfordring til terror, tager CEPOS' Jonas Herby og LA's Retsordfører Steffen Larsen emnet op i dette afsnit af Regelstaten. Steffen Larsen blev valgt ind i folketinget i 2022 for Liberal Alliance. Han er udlændinge- og integrationsordfører samt retsordfører, og har siden 2023 været formand for Retsudvalget. Link til omtalte BT artikel:https://www.bt.dk/samfund/260-festivaldeltagere-blev-skudt-populaer-influencer-hylder-drab-paa-israelere

I denne episode dykker vi ned i emnet "Hvad er ulighed?" og udforsker ulighedens betydning i samfundet. Sammen med ugens gæst Rasmus Landersø dykker vi ned i forskellige aspekter af økonomisk, social og sundhedsmæssig ulighed og kigger i næste afsnit på, hvad man så stiller op overfor uligheden. Rasmus Landersø er forsker hos Rockwoolfonden og Cand. polit. ph.d.Optaget den 21. september 2023.Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

EU domstolen har i anledning af en sag i Spanien mod Deutsche Bank fastlagt, at EU medlemslandene skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem til at skabe overblik over, hvorvidt EU's regler om arbejdstid og hvile bliver overholdt. Regelstaten dykker ned i kommende udfordringer og omkostninger i forbindelse med det nye tidsregistreringskrav, med Morten Jarlbæk Pedersen, Ph.D i statskundskab. Optaget den 29. november 2023Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

”Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole,” udtalte undervisningsordfører for Socialdemokratiet Anette Lind i 2019. Tilsvarende har AE rådet (2022) samt Institut for menneskerettigheder (2021) peget på, at stigende sociale og etniske forskelle mellem skolerne udfordrer sammenhængskraften.   Men er det rigtigt? Er der overhovedet et problem med sammenhængskraften? Og hvis der er, hvordan håndterer man det så politisk? Det er emnet for denne episode af Regelstaten, hvor Jonas har besøg af sin kollega og forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen.   Links Karstens notat: https://cepos.dk/artikler/arbejdspapir-76-sammenhaengskraften-paavirkes-ikke-af-fri-og-privatskoler-eller-elevfordeling/ Kontrol eller tillid: https://www.saxo.com/dk/kontrol-eller-tillid_gunnar-lind-haase-svendsenurs-steiner-brandtgert-tinggaard-svendsen_haeftet_9788750058021 Social Justice Fallacies: https://www.saxo.com/dk/social-justice-fallacies_bog_9781541603929

Dette afsnit udkommer i anledning af Jonas Herbys policy forslag om et 'Bureaukratiloft', som gennem en 1 ind - 2 ud model har til hensigt at nedbringe de administrative byrder for borgerne. Til at vende dette er Martin Bækgaard, som er professor i statskundskab, inviteret i studiet. Optaget den 4. oktober 2023.Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

I anledning af, at jeg netop har udgivet et notat (link i bunden) med et policy-forslag til indførsel af et 'Bureaukratiloft', medvirker Christian Bjørnskov, professor på Aarhus Universitet, i ugens afsnit af Regelstaten. Samtalen tager udgangspunkt i de direkte positive konsekvenser frihed har for samfundet, og ikke mindst for den konkrete borger, samt hvilke (positive) utilsigtede konsekvenser økonomisk frihed har, men som sjældent italesættes.Christian Bjørnskov artikel i Weekendavisen:https://www.weekendavisen.dk/2023-37/ideer/kapitalisme-med-plads-til-alle-0Notat om Bureaukratiloft:https://www.zetland.dk/historie/sOMAl43a-ae2VrVmY-07faa?utm_source=retriever&utm_medium=email

Den 10. oktober 2023 udgav de økonomiske vismænd deres halvårlige rapport om dansk økonomi. Den indeholdte blandt andet et kapitel om den danske huslejeregulering, hvilket har givet anledning til, at vi i denne uges afsnit samler op på hvorvidt huslejeregulering virker efter hensigten. Til at hjælpe os med det har vi besøg af et kendt navn her i Regelstaten, nemlig Jakob Roland Munch, som udover at have været den første gæst i Regelstaten er Professor i økonomi og økonomisk vismand. Optaget den 25. oktober 2023.Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

Den 45-årige antropolog og forfatter, Dennis Nørmark, har skrevet en virkelig inspirerende bog, Ufrihedens pris, som udkommer 11. oktober. I dette afsnit af Regelstaten taler jeg med Nørmark om, hvorfor vi har så mange regler, og hvorfor reglerne – om end velmenende – ender med ikke at virke og gør mere skade end gavn. LINKS Du kan købe bogen her: https://www.gyldendal.dk/produkter/ufrihedens-pris-9788702386356 Weekendavisens omtale af bogen findes her: https://www.weekendavisen.dk/2023-39/samfund/frihedens-pris Min restaurantvideo findes her: https://youtu.be/UkHq_reK7nQ

Skal vi afskaffe den kommunale byggesagsbehandling - Lars Autrup (Arkitektforeningen) ”Kommunernes byggesagsbehandling er en dræbende langsommelig proces for borgere og virksomheder i Danmark. I 2022 var behandlingstiden i gennemsnit 69 dage for enfamiliehus og 116 dage for etagebyggeri. Og kun tre kommuner – Odder, Tønder og Vallensbæk – overholdt servicemålene på henholdsvis 40 og 60 dage for mindst 90 pct. af sagerne i begge kategorier. De lange byggesagsbehandlinger medfører omkostninger og frustrationer for borgere og virksomheder. Og derfor er det relevant at spørge, hvorfor vi overhovedet har den kommunale byggesagsbehandling. Det er trods alt ikke normalen, at vi danskere først skal spørge myndighederne om lov, før vi foretager os noget.” Sådan starter Jonas en kommentar i Børsen d. 2. maj, og hans konklusion var, at kommunernes byggesagsbehandling, som vi kender den i dag, bør afskaffes. Både af principielle grunde, men også fordi gevinsterne ganske enkelt er for små i forhold til omkostningerne. Men har Jonas ret? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, er på besøg. Links Min kommentar i Børsen: https://cepos.dk/debat/staar-omkost-nin-gerne-ved-byggesags-be-hand-lingen-maal-med-gevinsterne/ Bog om lokalplaner: ”Arbitrary Lines: How Zoning Broke the American City and How to Fix It” https://www.amazon.com/Arbitrary-Lines-Zoning-Broke-American/dp/1642832545

Danmarks statistik har 394 offentlige registre om danskerne. Registrene indeholder ufattelige mængder af oplysninger, og som udgangspunkt kan man regne med, at alt hvor en borger modtager noget fra det offentlige bliver registreret – og hertil en del mere. Det betyder, at myndighederne – og forskere i anonymiseret form – har adgang til hvilken medicin du bruger, dine lægebesøg, skolegang, karakterer, diagnoser, boligforhold, hvad vi låner på bibliotekerne, familieforhold, coronatests, hvad du evt. er straffet for, om du har været offer for en forbrydelse – og for hvad. Alt det her har myndighederne tilbage i tid. Nogle ting hel tilbage til 1959. Så myndigheder ved, at jeg blev opereret for blindtarmsbetændelse i starten af 90'erne, og hvad jeg fik i gennemsnit i 9. klasse for ca. 30 år siden. Men det er slet ikke alt. Myndighederne ved meget mere end det. Spørgsmålet er, om de ved for meget. Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jonas Herby taler med Anders Kjærulff, der er journalist og debattør. Optagelsen blev lavet 23. august 2023. LINKS: Anders' rant mod luskebukseriet: https://mingarage.net/2018/04/20/stop-luskebukseriet-tilfaeldige-noter-med-mange-udraabstegn-til-rant-om-dataetik-opfoert-klub-19-4-2018/ Kronik i Berlingske fra Martin Sibast Laugesen (LA): https://www.berlingske.dk/kronikker/la-profil-vi-har-helt-forladt-principperne-om-proportionalitet-og DST's registre: https://www.dst.dk/extranet/forskningvariabellister/Oversigt%20over%20registre.html Anders i Blåt Bælte: Myndigheder vil udvide udskældt overvågningsregister og CEPOS og AE-rådet krydser klinger om privat velfærd

Hvad er en regel og hvordan ender de med at fungere overfor borgerne? Og hvorfor lave en ændringslov, der ændrer »som« til »der«? Det er emnet i Regelstaten i dag, hvor vi har besøg af Frederik Waage, dr.jur. på Juridisk Institut på SDU. LINKS Lovforslag L142 fra 2027/18: https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l142/20171_l142_som_fremsat.htm Artiklen med Frederik Waage om problemerne med lovforslaget: https://www.k-news.dk/nyheder/de-skjulte-regler-lovbemaerkningers-magt

Hvorfor kan Jonas ikke få et realkreditlån? Er arbejdskraft den nye valuta? Hvorfor er der rekord få skovbrande på trods af klimaforandringer? Hvorfor får Morten Kabell bommerten? Og hvorfor er #TaxTheRich ren populisme?Alt dette får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.Vi gennemgår løst og fast fra 01:00.Hør hvem der fik bommerten fra 19:30.Lyt til dagens emne fra 26:30.SEND OS EN MAILSend os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.comCLAUS OG JONASClaus Galbo-Jørgensen er cheføkonom i advokatfirmaet Bech-Bruun og er desuden tidligere ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.* https://twitter.com/clausbjorn* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgjJonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og vært på podcasten Regelstaten.* https://twitter.com/JonasHerby* https://www.facebook.com/jonasherbyCEPOS* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/* herby@cepos.dkLINKS* Interview med Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen: https://www.berlingske.dk/politik/regeringens-top-kommer-med-en-markant-erkendelse-og-taler-om-en-ny-valuta* Rekord få skovbrande: https://twitter.com/BjornLomborg/status/1688536889974816768?t=-N3ANZRtxgu6OSRyOjJk8A&s=09* 25% af al vand lækker: https://www.economist.com/graphic-detail/2023/07/18/in-drought-stricken-europe-leaky-pipes-are-worsening-the-problem* Varmerekord i Valencia og Phoenix: https://vejr.tv2.dk/2023-08-11-valencia-saetter-ny-varmerekord-med-naesten-47-grader og https://www.azcentral.com/story/news/local/arizona-weather/2023/07/26/phoenix-heat-records-that-remain/70470808007/* Bommerten: https://twitter.com/mortenkabell/status/1679856434832343041?s=20* Nikolaj Willums tweet #TaxTheRich: https://twitter.com/nvillumsen/status/1679068705899118592?t=WxK0S7Pj35NYz2yS97E3QA&s=09* 20 mia. fra topskat: https://sktst.dk/skattestyrelsen-i-tal/skattebetaling/danskernes-skattebetaling/noegletal/personskatteprovenuet-runder-640-mia-kr* 20 mia. svarer til 1,5% af de samlede offentlige udgifter (1.272 mia. kr.): https://cepos.dk/abcepos-artikler/0002-danmark-har-de-8-hoejeste-offentlige-udgifter-blandt-oecd-landene/* Nyt studie af skatteelasticitet: https://www.henrikkleven.com/uploads/3/7/3/1/37310663/dynamic_compensation_draft_august_2023.pdf* Næsten halvdelen (39%) af alle danskere betaler topskat på et eller andet tidspunkt i livet: https://cepos.dk/media/1633/notat_09_2016_topskat_gennem_livet.pdf

De nordiske lande er generelt kendetegnet ved at være meget velstående og have en meget stor offentlig sektor. I mange dele af verden ses dette til dels som modsætninger. Det er svært på én og samme tid at være velstående og have en stor offentlig sektor. Men ikke desto mindre er det tilfældet i de nordiske lande. Men hvorfor? Det er emnet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor Andreas Bergh, lektor i økonomi ved Lund Universitet, er på besøg. Han har udgivet en artikel i Journal of Institutional Economics med titlen: "Hayekian welfare states: explaining the coexistence of economic freedom and big government" eller "Hayekiske velfærdsstater: En forklaring på sameksistensen af økonomisk frihed og en stor offentlig sektor"Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dklink til hans studie: https://www.cambridge.org/core/journals/journal-of-institutional-economics/article/abs/hayekian-welfare-states-explaining-the-coexistence-of-economic-freedom-and-big-government/C07DB791E78F0E9C8D9090DDB62C96D1

Bliver der bygget for mange udlejningsboliger frem for ejerboliger? Og hvis der gør, skal vi så regulere eller deregulere, for at komme problemet til livs? Det er dagens emne i Regelstaten, hvor vi har besøg af Martin Vinæs Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han bl.a. forsker i boligpolitik og byudvikling.

Hvor langt skal vi gå med dereguleringen? Skal alle regler afskaffes og alle adfærdsregulerende afgifter fjernes? Jonas Herby er ikke i tvivl om, at vi skal have færre regler. Men hvor går grænsen egentlig for, hvad staten skal regulere?Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Claes Theilgaard er på besøg.

For nogle måneder siden var der en historie om en ung mand, Jibreel, der fik afslag på en lærlingeplads. Godt nok manglede virksomheden arbejdskraft, men det skulle være en etnisk dansk elev "grundet mange af vores etniske kunder", som virksomheden skrev. Det er sjældent, at man ser så klar en skriftlig afvisning på baggrund af etnicitet. Så måske viser afvisningen mest af alt, at forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, køn, alder, udseende, højde osv. finder sted overalt i det danske samfund. Men hvad er diskrimination. Er diskrimination altid et problem? Og hvad kan vi evt. gøre ved det? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jonas Herby har besøg af Asmus Leth Olsen, professor MSO i eksperimentel offentlig forvaltning og viceinstitutleder på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. LINKSAsmus' studie om diskrimination i grundskolenhttps://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/ajps.12584 (WP med gratis adgang her: https://osf.io/g5jsn/download) Jonas' notat om lejeboligmarkedethttps://ast.dk/filer/ankestyrelsen-generelt/antidiskriminationsenheden/rapport-om-etnisk-diskrimination-pa-boligmarkedet.pdf Øvrige links fra AsmusGod overbliksartikel om teorierne: https://www.aeaweb.org/articles?id=10.1257/jep.34.2.68Metastudie der viser manglende evidens for løsninger: https://www.annualreviews.org/doi/abs/10.1146/annurev-psych-071620-030619Begrænset/ingen effekt af diversitetstrækning: https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1816076116Ban the box studierne: http://jenniferdoleac.com/wp-content/uploads/2019/03/Doleac_testimony_BTB_2019.pdfDiskrimination i politik (DK): https://www.cambridge.org/core/services/aop-cambridge-core/content/view/06D0BD53A0AA819DEADFC4A5F38B73FD/S0003055420001070a.pdf/when_are_legislators_responsive_to_ethnic_minorities_testing_the_role_of_electoral_incentives_and_candidate_selection_for_mitigating_ethnocentric_responsiveness.pdfDiskrimination på arbejdsmarked (DK): https://academic.oup.com/esr/article/34/4/402/5047111?login=trueDiskrimination på AirBnB: https://www.aeaweb.org/articles?id=10.1257/app.20190188Diskrimination - definition og moral:

Regulering af boligsektoren er dyrt. Bygningsreglementet, huslejereguleringen, planloven, og utallige kommune- og lokalplaner forhindrer danskerne i at bygge de boliger, der er behov for. Men Danmark er ikke enestående. Også i USA har man omfattende regulering af boligsektoren gennem blandt andet meet strikse lokalplaner. Men forleden skete der noget i Californien, som kan få betydning for vores forståelse af skadesvirkningerne af lokalplaner. Staten Californien deregulerede nemlig de mange lokalplaner.   Præcis hvad der er sket og hvad det vil betyde for Californien – og måske resten af USA og verden – er emnet I Regelstaten I dag, hvor William A. Fischel, der er professor i økonomi på Dartmouth, gæster os.   Som I nok kan høre - så resten af samtalen foregår på engelsk.

I Danmark er grænsen for fri abort 12. uge. Dermed er abortlovgivningen i Danmark mere restriktiv for kvinderne end i flere EU-lande, hvor bl.a. Sverige og Holland har højere grænser på henholdsvis 18 og 24 uger og mange stater i USA, hvor 26 stater har en grænse på mindst 22 uger. Enhedslisten har på ny sat gang i debatten i Danmark med et forslag om at hæve grænsen for fri abort til 22. uger. Skal grænsen hæves? Og hvilke liberale dilemmaer er på spil? Det er emnet for denne episode af Regelstaten, hvor vi har besøg af Joachim B. Olsen. LINKS Joachims debatter om abortgrænsen i Slottet & Sumpen https://www.bt.dk/slottetogsumpen (udsendelserne d. 19. og 24. maj – kan også findes i din podcast-app) Abortregler i: EU: https://www.altinget.dk/artikel/fra-nul-til-24-uger-se-abortgraenserne-i-alle-eu-lande USA: https://www.kff.org/womens-health-policy/state-indicator/gestational-limit-abortions/?currentTimeframe=0&sortModel=%7B%22colId%22:%22Location%22,%22sort%22:%22asc%22%7D

I 2016 fjernede Sundhedsstyrelsen aldersgrænsen for at tilbyde hormonbehandling til transkønnede børn og unge. Tidligere var der en aldersgrænsen på 12 år for at få stophormoner, som standser puberteten, og 16 år for at få krydshormoner, som sætter et kønsskifte i gang. Nu er det i stedet en personlig og lægelig vurdering, hvornår man tilbyder hormonbehandling.Skal Folketinget forbyde kønsskiftebehandling for børn under 18 år? Det spørgsmål diskuterer vært, Jonas Herby med Louise Brown, der er sundhedsordfører for Liberal Alliance, i ugens episode af Regelstaten. Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

Hvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående? Hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten? Og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er nogle af emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie.  I dette afsnit gennemgår vi den økonomiske, politiske og sociale udvikling i Danmark for perioden 1849-1901. Perioden er fyldt med op- og nedture, både for dansk økonomi og politik. I afsnittet behandles Danmarks første grundlov, nærighedsfrihedsloven, 1.- og 2. anden slesvigske krigs betydning for dansk handel og produktion, forfatningskampen; visnepolitikken og Provisorietiden. Afsnittet afslutter med den spæde danske industrialisering, andelsbevægelsen og indførelsen af parlamentarismen Optagelsen er lavet d. 23. februar 2023  Links:Tidligere afsnit om Danmarks økonomiske historie:https://regelstaten.captivate.fm/episode/101-danmarks-konomiske-historie-1814-1849-kimen-til-dansk-velstand-stefan-kirkegaard-slk-madsen-henrik-mogensen-nielsen

HUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.Ville Danmark være et godt land, hvis 2% af alle danskere flygtede fra landet på én måned? Hvorfor er penge og markedet bedre end Kinas "credit score"-system? Hvorfor har selv ét minut en værdi, når kommunerne nedsætter hastighederne? Hvorfor er økonomer så forelsket i konkurrence, hvorfor giver konkurrence ikke stress, og hvorfor gør konkurrence det svært at være Fairtrade?Alt dette og meget mere får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.SEND OS EN MAILSend os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.comCLAUS OG JONASClaus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.* https://twitter.com/clausbjorn* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgjJonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.* https://twitter.com/JonasHerby* https://www.facebook.com/jonasherbyCEPOS* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/* herby@cepos.dkLINKS* 2% forlader Cuba: https://www.nytimes.com/2022/05/03/world/americas/cuban-migration-united-states.html#:~:text=March%20set%20a%20record%20for%20the%20number%20of%20people%20caught%20crossing%20illegally%20in%20a%20single%20month%20in%20two%20decades%3A%20221%2C303* København sænker fartgrænsen: https://www.bt.dk/politik/professor-kritiserer-potentielt-milliard-projekt-i-koebenhavn-der-er-ugler-i-mosen* Et minut har også værdi: https://twitter.com/mogens_fosgerau/status/1646199885211787264?t=lY6jYdZ3RoZvAZ8DzOA_gA&s=19

I Danmark er der forbud mod crowdfunding af anpartsselskaber (APS'er). Liberal Alliance (LA) har – anført af Steffen W. Frølund og Lars-Christian Brask – fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, som skal fjerne forbuddet. Men hvorfor er der et forbud, hvad er forbuddets konsekvenser, og hvad er udsigten til at få det fjernet? Alt dette bliver du klogere på i dette afsnit, hvor Steffen W. Frølund gæster Regelstaten. Links: Beslutningsforslaget fra Steffen og LA: https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b87/index.htm Steffens tweet om beslutningsforslaget: https://twitter.com/SteffenFrolund/status/1636670915319676928?t=95MVDF-O-AiHvY_Rmo2hdw&s=09

HUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.Er både hegn og legepladser offentlige goder? Hvorfor fokuserer politikerne på det forkerte i diskussionen om atomkraft? Hvad er humankapital? Er transport et giffengode? Og hvad er substitutions- og indkomsteffekter?Alt dette får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.SEND OS EN MAILSend os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.comCLAUS OG JONASClaus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.* https://twitter.com/clausbjorn* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgjJonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.* https://twitter.com/JonasHerby* https://www.facebook.com/jonasherby* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/* herby@cepos.dkLINKS* Transport er ikke et giffengode: https://finans.dk/erhverv/ECE15318399/ny-undersoegelse-prisstigninger-vil-faa-danskerne-til-at-bruge-bus-og-tog-mindre* Politikere diskukterer om atomkraft er billigt eller dyrt: https://twitter.com/pelledragsted/status/1640602311830454273?s=20* Uffe Rabe Krags tweet: https://twitter.com/UffeKrag/status/1639593505428307968?t=KjtwpnzahUFhsKCs0uP_Nw&s=19 * Bommerten: Offentligt spild: https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2023-03-30-projekt-til-140000-kroner-foerte-til-seks-smser

Et nyt studie fra USA viser, at for hver gang overdødeligheden er steget med 100 som følge af Covid-19, er den steget med 20 pga. ikke-Covid dødsfald. Særligt blandt unge mennesker er ikke-Covid overdødeligheden stor relativt til Covid-19 dødsfald, og det betyder problemet er langt større, når man ser på leveår. Og mens antallet af døde af COVID-19 falder, fortsætter overdødeligheden som følge af ikke-Covid desværre. Lyt med når Jonas Herby taler med forfatteren til studiet - Casey B. Mulligan, tidligere cheføkonom for Council of Economic Advisers - og forstå hvordan stigningen i dødsfald relateret til trafikulykker, mord, alkohol, diabetes osv. har påvirket overdødeligheden i USA. Og hør hvordan sundhedsmyndighedernes manglende interesse for de mange ikke-Covid dødsfald har åbnet døren for at vaccineskeptikere, har kunnet hævde, at problemet var vaccinerne (det er det ikke).

Forleden bragte BT en historie om Ole Birk Olsen, som var gået ind i kampen om sikkerhedsreglerne for gamle elevatorer. Hvorfor er Ole Birk gået ind i sagen? Hvad er han utilfreds med? Og hvorfor er der ikke flere af den slags kampe i Folketinget. Vi får også en god og interessant snak om et regelstop: Hvordan fungerer det i praksis? Hvor meget politik er der i det? Og hvor gode er embedsmænd til at finde regler, der kan afskaffes. Lyt med i dette afsnit af Regelstaten, hvor Ole Birk Olesen (igen) er vi studiet. Links: BT's artikel om sikkerhedsreglerne i elevatorer og Ole Birk Olesens folketingsarbejde: https://www.bt.dk/politik/ole-birk-olesen-til-kamp-mod-elevatorregler-skal-selv-betale-80000-kroner Christian Bjørnskov i Libertas: http://www.libertas.dk/wp-content/uploads/2016/12/Libertas-67-Public-choice-Juni-2018.pdf Episode 009, hvor Ole Birk Olesen og jeg taler om særinteresserne i dansk politik: https://regelstaten.captivate.fm/episode/saerinteresser-i-dansk-politik-ole-birk-olesen Ministertid med Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Ole Birk Olesen https://open.spotify.com/episode/4zRz6VcuXuaUmRxUq1q4fG?si=bXkHB8_wQd2FsGn1djAHdg

I Danmark er sundhedssektoren i meget høj offentlig styret. Ikke blot betaler det offentlige for danskernes sundhedsforsikring. Det offentlige agerer også forsikringsselskab og styrer dermed i meget høj grad, hvad vores forsikring dækker. Og endelige driver det offentlige store dele af sundhedssektoren, herunder ikke mindst hospitalerne. Som dansker kan man nemt komme til at tage alt dette for givet. Men der er faktisk andre måder at indrettet sundhedssektoren på. Og måske er den danske indretning nærmest ekstrem? For at åbne vores sind lidt og tænke i andre baner, har Regelstaten denne gang besøg af Hans Martens, der er det nærmeste vi I Danmark kommer en ekspert europæiske sundhedssystemer. LINKS Hans Martens bog https://www.fhpmco.fr/wp-content/uploads/2021/12/Factbook%20UEHP_0921.pdf Health at a Glance: Europe 2022 https://www.oecd.org/health/health-at-a-glance-europe/ Sverige (Søg på: Öppna jämförelser) https://www.folkhalsomyndigheten.se/the-public-health-agency-of-sweden/public-health-reporting/regional-comparisons-public-health-2019/ https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/23311886.2017.1404735 https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/faam.12277

EU er ikke perfekt, men sammenlignet med hvad vi havde før, er EU en stor succes, som har fremmet frihandel og begrænset statsstøtte mm. Men som alle andre organisationer, har EU også sit eget liv og sine egne ønsker, som ikke nødvendigvis er i tråd med de enkelte medlemmers ønsker. Der er en evig fare for, at EU bevæger sig væk fra den oprindelige idé og begynder at interessere sig for ting, EU ikke oprindeligt var tiltænkt at skulle håndtere. Det er en vigtig debat. For selvom vi næppe ser grundlæggende ændringer på kort sigt, kan summen af små skridt føre til, at vi får et fremtidigt EU, som er langt mindre gavnligt for os end det oprindelige EU. For at blive klogere på dette har Regelstaten i dag besøg af Otto Brøns-Petersen til en snak om EU og EU's fremtid. Optaget den 7. februar 2023

Hvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående, hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten, og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie. I dette afsnit dykker vi ned i årene efter Napoleon-krigene og frem til Danmarks første grundlov. Optagelsen er lavet d. 2. februar 2023

Regelstaten har 100-afsnits-jubilæum, og derfor går vi helt op i helikopterperspektiv og kigger på regulering generelt med Professor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder. Hvordan ville et samfund være uden regulering? Hvad er god regulering? Hvad kan politiske beslutningstagere gøre for at øge kvaliteten ift. regulering? Det og meget mere kommer vi ind på i ugens afsnit af Regelstaten. Philipp Schröder er professor i økonomi ved Aarhus Universitet (2007-nu), Senior Economist ved The German Institute for Economic Research (2001-2003), medlem af Reformkommissionen, repræsentantskabet i Nationalbanken og Konkurrencerådet, og tidligere medlem af Produktivitetskommissionen. Optaget den 21/12/2022Kontakt til vært: herby@cepos.dklinks: Om Philipp Schröder:https://pure.au.dk/portal/da/persons/philipp-schroeder(7c6e1153-64e9-41b2-9f9d-c58b083db620).html

HUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.Hvad siger velfærdsteoremerne og campingpladsreglementets forbud mod helårsbeboelse? Og vil vi i fremtiden betale en pris i stedet for en bøde, når vi kører for stærkt? Det er nogle af emnerne i dagens afsnit af Økonomiske principperSEND OS EN MAILSend os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.comCLAUS OG JONASClaus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.https://twitter.com/clausbjornhttps://www.linkedin.com/in/clausbjorn/https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgjJonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.https://twitter.com/JonasHerbyhttps://www.facebook.com/jonasherbyherby@cepos.dkLINKSOvervismænd i debat om helligdag: https://borsen.dk/nyheder/politik/topokonomer-uenige-om-effekt-af-afskaffet-helligdagLittle House: https://little-house.dk/Læhegn: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-12-23-styrelse-har-optalt-laehegn-med-4320-planter-og-der-mangler-fem-det-bliver-saaSkat gør grin med borgerne: https://twitter.com/josephine_svane/status/1610398865827725312?t=tkqUCdiXch-9qFD2q2cPKg&s=19Campingreglementet in action: https://www.tv2kosmopol.dk/koege/truer-med-politiet-katja-og-79-andre-beboere-bliver-snart-smidt-ud-af-campingpladsMin kommentar i Børsen om Campingreglementet: https://borsen.dk/nyheder/opinion/endnu-et-eksempel-paa-lovgivning-fyldt-med-uforsvarlig-regulering

Hvordan kan man bruge antallet, samt øvrig data omkring ord til at sige noget om regler og regulering generelt? Det diskuterer CEPOS' Jonas Herby med Espen Rostrup, som er uddannet økonom og beskæftiger sig med automatisering af data vedrørende ord. Lyt med når alt fra udviklingen i det danske sprog, databaseret bekæmpning af hvidvask og antal ord som redskab til at beskrive regelmængden, vendes i ugens afsnit af Regelstaten. Optaget den 11. november 2022Links:Espen Rostrups hjemmeside:http://www.rostrup.nu/

SEND OS EN MAILSend os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.comCLAUS OG JONASClaus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.https://twitter.com/clausbjornhttps://www.linkedin.com/in/clausbjorn/https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgjJonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.https://twitter.com/JonasHerbyhttps://www.facebook.com/jonasherbyherby@cepos.dkLINKSRelevante links i denne episode:Krigen i Ukraine og storpolitikNATO GDP 2021: $45,058,866M (USA over halvdelen af NATOs BNP) https://countryeconomy.com/countries/groups/natoRussia GDP 2021: $1,776,000M https://www.google.com/search?q=russia+gdp&rlz=1C1GCEU_enDK1034DK1034&oq=russia+gdp&aqs=chrome..69i57j0i67l2j0i512j0i67j0i512j69i60l2.1816j1j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8NATO: 1.95% of GDP https://www.nationmaster.com/country-info/compare/NATO-countries/Russia/MilitaryRusland: 3.9% of GDP https://www.nationmaster.com/country-info/compare/NATO-countries/Russia/MilitaryKina GDP 2021: $17,730,000M https://www.google.com/search?q=china+gdp&rlz=1C1GCEU_enDK1034DK1034&oq=china+GDP&aqs=chrome.0.0i512l10.2687j1j4&sourceid=chrome&ie=UTF-8Kina befolkning https://ourworldindata.org/grapher/un-population-projection-medium-variant?country=CHN~USA~Europe~RUSBommertenLigeløns-forkæmpere giver selv mænd højere løn: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ligeloens-forkaempere-giver-selv-maend-hoejere-loenHelligdageRegeringsgrundlag: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/FT svar: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/fiu/spm/332/svar/1419570/1779528.pdf

Landbruget er ofte i vælten, på grund af den indvirkning sektoren har på miljøet og klimaet. Kvælstof, fosfor osv. ender i vandløb og indre farvande, og derfor er der et klassisk økonomisk argument for at regulere landbruget. Men hvordan skal det reguleres, hvis effekten skal være størst mulig og omkostningerne lavest mulige? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor professor Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet er i studiet. Optagelsen er lavet d. 15. november 2022

Glædelig jul. Dagens julegave fra Regelstaten er en dansk oversættelse af ”Scratching By: How Government Creates Poverty as We Know It” af Charles Johnson. Oversættelsen er lavet af Jonas Ejlsersen, som også har oversat bl.a. ”Myten om den rationelle vælger” og ”Økonomi i én lektion” Links ”Scratching By” af Charles Johnson https://fee.org/articles/scratching-by-how-government-creates-poverty-as-we-know-it/ Myten om den rationelle vælger: https://paludans.dk/bog/myten-om-den-rationelle-v/ Økonomi i én lektion: https://www.bog-ide.dk/produkt/3732595/henry-hazlitt-oekonomi-i-en-lektion