Podcast appearances and mentions of Ole G Mouritsen

Grøntsager mangler sødme og UMAMI og smager ikke i sig selv særligt spændende, men det er der råd for!" Det mener gastrofysiker Ole G. Mouritsen, der har fundet en slags magisk formel til at få mere af den gode smag ned på tallerkenerne, fx fra frisk tang, blåmuslinger og blæksprutter. Her er grundsmagen UMAMI et nøgleord: Kulturen tygger sig igennem dens betydning i madkulturhistorien lidt senere og kigger på muligheden for at skabe det perfekte måltid ved hjælp af videnskab. Og så suser Kulturen en tur ned ad Christiansborgs gange til endnu et partileder-indrettet kontor: For i Kulturens afart af 'kender du typen' går vi ledernes kontorer igennem ét for ét med kunstanmelder Mathias Kryger og undersøger de respektive kunstvalg på væggene. I dag er turen kommet til DF's formand, Morten Messerschmidt: Om det primært er klassiske olie-værker i guldrammer, han har hængende - sådan som vores kunstanmelderen gætter på - det kan man høre i dagens udgave af Kulturen. Værter: Karen Secher og Linnea Albinus Lande.

Ud af de fem grundsmage, så kan den femte være afgørende, når man skal gøre kosten mere bæredygtig. Ole G. Mouritsen, som er professor i gastrofysik ved Københavns Universitet, gæster AFTENKLUBBEN til en snak om umami og vigtigheden af kendskabet til den. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Et samfund bygget på den bedste viden, burde være det mest optimale. Spørgsmålet er så, hvor langt vi er fra det? Og om vi er på vej? Mange af landets dygtigste forskere bruger desværre en del tid på at skaffe penge til deres forskning. Det synes jeg egentlig er spild af gode kræfter. Hvad kunne vi ikke udrette? Det finder jeg ud af i dag. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Lone Simonsen, epidemiolog og professor og leder af forskningscentret PandemiX ved Roskilde universitet, Sebastian Mernild, prorektor ved og professor i klimaforandringer og glaciologi ved Syddansk Universitet og Ole G. Mouritsen, der er dr.scient. og professor emeritus i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Københavns Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Er du klar over, hvor vanvittigt meget der sker i din krop, når du drikker en tår sodavand? Det er totalt vildt – både biologisk, kemisk og fysisk! Og alt det og meget mere kan du høre om i denne lyd-rejse gennem din menneske krop. Her i den første af 10 podcast kan du fx høre om, hvordan det der føles nemt, nemlig at finde, hente og lige drikke en tår sodavand, ja det er faktisk super kompliceret. Fx skal dine muskler koordineres fra hjernen via dit nervesystem. Du skal have energi til at bevæge dig. Ligesom dine muskler skal arbejde i den helt rigtige rækkefølge, så du ikke falder over dine ben. Du kan også høre om hvordan, du faktisk smager med næsen. Det gør du med nogle kemo-receptive strukturer, som er de modtageceller i næsen, du lugter – og 'smager' med. På videnskabsår22.dk kan du faktisk se en YouTube om, hvordan du smager med næsen. Her får skuespillerne Oscar og Alice fra Kometernes Jul på TV2  nemlig klemme på næsen. Og pludselig kan de ikke smage ret meget. Heldigvis får de hjælp af professor Ole G. Mouritsen. Tjek fx også lige det her virkelig spændende billede af tungen og smagsløgene.  Jeg føler nemlig, du ligesom mig, er en super nørd, der bare gerne vil vide en masse om naturvidenskab. Husk også derfor at gå på opdagelse på videnskabsår22.dk, hvor der sker alt muligt spændende. Fx kan du se denne YouTube om, hvad er diabetes? Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med  Anja C. Andersen og Marie Breyen. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt?  Hvis du er nysgerrig, så tjek lige denne YouTube, hvor hun fortæller om det. Ud over at være super spændende, er den produceret af Børne- & Undervisningsministeriet. Anja har også skrevet en om universet og planeter.  Og hvis du virkelig vil nørde igennem, så snakker hun her endnu mere om  stjernestøv i denne YouTube fra Københavns Universitet.Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mange tak for det!  Plus 1.000 tak til Vega fra Roskilde, som har givet gode råd til podcasten :)

Nannochloropsis oceanica. Det er måske ikke lige til at høre det på navnet, men denne mikroalge har potentiale til at blive en særdeles bæredygtig fødevare i fremtiden. Med mikroalgen får du en madvare, der har mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper. Og så koster det ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder det CO2.  Og ifølge Charlotte Munch Jacobsen, der er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger, er det ikke for godt til at være sandt.  »Det kan godt være, at vi ikke kan have det klar i morgen, men på sigt tror jeg, at det bliver sandt.«  Mikroalgens egenskaber I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein. Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man - afhængigt af hvordan man dyrker dem - også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk. Med projektet MASSPROVIT har Charlotte Munch Jacobsen planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres. Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt. Men uanset om man lykkes med at producere mere klimavenligt protein, omega-3 fedtstyrer eller vitaminer, vil det være en sejr i kampen for at udvikle en mere miljømæssig bæredygtigt plantebaseret diæt. I podcasten 'Vov at vide' kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå. Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, der har stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger. Medvirkende:  Charlotte Munch Jacobsen,  professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse , DTU Fødevareinstituttet, Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch

Den har mere protein end en bøf, er rig på omega-3 fedtsyrer og vitaminer og binder CO2 i stedet for at udlede det. Men er det realistisk at masseproducere mikroalger? I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein. Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man - afhængigt af hvordan man dyrker dem - også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk. Charlotte Munch Jacobsen er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger. Med projektet MASSPROVIT har hun planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres. Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt. I podcasten 'Vov at vide' kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå. Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, om en stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er produceret af Videnskab.dk i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Charlotte Munch Jacobsen, professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer - Analyse og Anvendelse, DTU Fødevareinstituttet  Ole G. Mouridsen, professor, Københavns Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch

Biologisk er vi indrettet til at eftertragte kødsmag. I denne podcast får du nogle simple tricks til at erstatte en del kød med velsmagende grøntsager. Gennem tusindvis af år har vi mennesker udviklet os til at være omnivore, altså en dyreart, som kan spise stort set alt. Grøntsager, frugter, rødder, svampe, fisk, kød. Kød er fuld af energi og særligt det, at vi har lært at tilberede kødet har virkelig gjort, at vi får maksimal energi ud af vores mad. Det har blandt andet medvirket til, at vi har udviklet vores store hjerne, fortæller professor Ole Mouritsen i denne podcast. Men vi skal spise mindre kød, end vi gør i dag. Ifølge de nye kostråd skal vi spise maks 350 gram tilberedt kød om ugen. I dag spiser en gennemsnitsdansker cirka 1 kilo kød om uge. Det svarer til 700 gram tilberedt kød. Vi skal altså halvere vores kødforbrug. Ole Mouritsen forsker i smag, og han har blandt andet undersøgt, hvordan vi kan tilberede vores grøntsagsretter, så det i højere grad tilfredsstiller vores præference for kødsmagen. Vi kan for eksempel fermentere grøntsager og kål for at frigive grøntsagernes smagspotentiale, og vi kan bruge forskellige sovser som soja og miso som smagsgivere. Men vaner er svære at ændre, så hvordan hænger det sammen i en travl hverdag, hvor vi måske ofte tyr til de gamle kendinge: lasagne, boller i karry, spaghetti med kødsovs? Ifølge Ole Mouritsen er det faktisk ikke så svært det her fermentering. Han har faktisk skrevet en hel bog om, hvordan du kan spise mere grønt. Men ellers er et godt råd, at du bare erstatter noget af kødet med grøntsager. Professor Michael Søgaard Jørgensen fortæller for eksempel om et projekt han deltog i, som handlede om at gøre maden på plejehjem mere bæredygtig. Her havde forskerne gode resultater med at putte kartoffel i krebinetterne. Det betød at de ældre bedre kunne spise maden, fordi det var blødere, og samtidig fik de erstattet noget kød med grøntsager. Lyt med og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for at følge de nye kostråd. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen. Medvirkende:  Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Aalborg Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

Tilbage i januar lancerede Fødevarestyrelsen syv nye kostråd, som overordnet lyder: spis planterigt, varieret og ikke for meget. Det er ikke ligefrem ny viden, at vi bør spise masser af grønt, varieret og ikke for meget. Så hvorfor gør vi det ikke allerede? Hvilken effekt har kostrådene, hvordan kan vi ændre vores madvaner, og hvilken rolle spiller smag i den forbindelse? Det er noget af det, du kan mere om i dagens program. Medvirkende: Ole G. Mouritsen, professor ved Københavns Universitet, Food, Anne Louise Dannesboe Nielsen, centerchef ved Teknologisk Instituts center for Fødevareteknologi, og Jonatan leer, docent ved Professionshøjskolen Absalon. Vært: Maja Jensen

What is umami and how can it make our food taste better? You've heard of umami in food, but can you also get it from drinks? Can you get an umami boost from combining certain food and drinks? Chemically what happens inside food and drink to give it an umami boost? Can different juicing techniques lead to healthier drinks? Does blending or squeezing lead to different amounts of vitamins in drinks? Charlotte Vinther Schmidt, Karsten Olsen, Ole G. Mouritsen. Umami potential of fermented beverages: sake, wine, champagne, and beer. Food Chemistry, 2021; 128971 DOI: 10.1016/j.foodchem.2020.128971 Junyi Wang, Guddadarangavvanahally K. Jayaprakasha, Bhimanagouda S. Patil. Untargeted Chemometrics Evaluation of the Effect of Juicing Technique on Phytochemical Profiles and Antioxidant Activities in Common Vegetables. ACS Food Science & Technology, 2020; DOI: 10.1021/acsfoodscitech.0c00013

Juleaftensdag handler om traditioner, og det er emnet for programmet i dag. For vi kan alle sammen godt blive enige om, at netop den 24. december er en dag med et nøje tilrettelagt forløb for de fleste. I år er nogen af traditionerne bare kastet op i luften på grund af corona, og vi taler i programmet både om at udfordre sine egne traditioner, samtidig med at vi bliver klogere på dem. Medvirkende: Ole G. Mouritsen, professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Københavns Universitet // Anne-Marie Pico, stifter af PicoCopenhagen og indehaver af butikken Privé // Nicoline Sophia Skjærlund, 24 år, bosat i Roskilde.

Traveling into the deep blue to talk about the food found there, why it may just be our species' saviour, and the science of umami synergy...