Den Rette Hylde er en podcast om at få læselysten sat i gang i en verden, hvor det ellers kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag. Eller rettere sagt er det en podcast, vi laver som en god undskyldning for at snakke om bøger, selvom vi aldrig læser nogle…
Sissel Ringvad & Rebecca Væver
Så blev det endelig mandag igen - og Den Rette Hylde kommer til jer med et nyt afsnit, der fejrer to store begivenheder; nemlig vores 24-timers Readathon og vores 3-års fødselsdag! Lyt med på en snak om de mange gode bøger vi fik læst til vores Readathon, blandt andet en smuk bog om en kvinde, der forelsker sig i en havmand. Vi deler vores bedste tips til at forberede sig til et læse-event og diskuterer hvilken type bøger, man bør vælge, når man skal læse 24 timer i træk. Få en masse bog-anbefalinger med på vejen i ugens nyest afsnit og lyt med på iTunes, Soundcloud og Spotify!
Kan man godt give en bog 5 stjerner, selvom man ikke har lyst til at læse den igen? Kan en 2’er i en serie godt være en 5 stjernet læseoplevelse? Og hvorfor giver vi overhovedet en bog 5 stjerner? Få svar på dét og meget mere i ugens afsnit, der handler om de fem famøse stjerner! Lyt med når Sissel præsenterer sine ultimative kriterier for de eftertragtede stjerner, Rebecca afslører alle de bøger, hun ikke kan huske, hun har givet 5 stjerner, og når vi sammen prøver at finde svar på, hvor stort en del tid og sted faktisk spiller ind på, hvordan vi anmelder en bog… Kort sagt: En 5-stjernet lytteoplevelse fra os til jer! Vi håber, vi lyttes!
Så er det endelig tid til et nyt afsnit af Den Rette Hylde! Denne gang er vi stærkt inspireret af januars særlige kendetegn: mørke, dysterhed og sløvhed - en måned, der bestemt ikke bliver bedre af (endnu) en Corona-nedlukning. I ugens afsnit kigger vi nærmere på vores bogreolers nederste hylder, hvor alle vores sorte bøger er forvist til. Vi deler selvfølgelig ud af gode tips til, hvornår på året, det er bedst at læse "håbløse bøger" og hvilke litterære genrer, der er bedst at læse på en dyster januardag! Og så er det også afsnittet, hvor I kan finde ud af, om de virkelig spiser suppe i bogen Shadow and Bones af Leigh Bardugo og om afsnittet i al hemmelighed i virkeligheden er en hyldest til Sally Rooney… Det kan kun blive godt! Vi håber, vi lyttes!
Et år er gået og et nyt er begyndt. Vi er nu trådt ind i 2021 - og traditionen tro, sparker vi det nye år ind med en årsopgørelse for 2020! Hvem har læst flest bøger? Hvor mange sider har vi læst? Hvad har været det bedste, værste og underligste vi har læst i løbet af året? Og har vi egentlig fuldført de udfordringer, vi gav hinanden i starten af året - og hvem skal tømme ud i sin bogreol? Få svaret på dét og meget mere i årets allerførste afsnit! Vi håber, vi lyttes!
Året er ved at gå på hæld, julen nærmer sig med hastige skridt og vi har optaget årets sidste afsnit - inden vi vender stærkt tilbage i det nye år! 💪 Og som alle ved, fejres årets sidste afsnit naturligvis allerbedst med et slag bog-bingo! Lyt med når vi, med udgangspunkt i et Instagram-tag, tager jer igennem hele bingo-pladen, der blandt andet byder på anbefalingsværdige bøger, litterære indrømmelser og skuffende udgivelser fra året, der gik! Og husk: Der er automatisk fuld plade til den, der kan tælle, hvor mange gange Rebecca anbefaler Midnight Sun! 🥳 Deltag i bingo med os og lyt med på iTunes, Soundcloud og Spotify.
Nu bliver det hyggeligt! For allerførste gang nogensinde har vi lavet et juleafsnit, og vi har sådan glædet os! Lyt med når vi synger (taler?) julen ind med årets store julegavesnak! Vi snakker om alt fra perfekte julekalenderbøger med 24 kapitler til personaliserede bøger til boghandler-favoritter - og så kan I (selvfølgelig) få svar på, hvordan vi har det med hårde pakker og dét at få gaver, hvilke bøger, vi ønsker os allermest og hvilken bog, der er den ULTIMATIVE julegavebog. Vi håber, vi lyttes, og at dagens afsnit kan lette lidt på julestressen! P.S. I siger altså bare til, hvis I skal have anbefalet en god julegavebog...
Åh, Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer… Sissel elsker den, Rebecca er mindre glad for den. Men én ting er vi dog enige om: Harry Potter er og forbliver godt, så vi fortsætter selvfølgelig vores lille Harry Potter-serie med en god diskussion af seriens svære toer! Hvilke karakterer er vores yndlings? Hvem kan vi absolut IKKE lide? Giver Hogwarts' rørsystem overhovedet mening? Og er det overhovedet muligt at vælge, når valget står mellem Gryffindors quidditch-kaptajn Oliver Wood og teenage-Voldemort? Lyt til afsnittet og få svar på dét og meget mere!
Dagens afsnit handler om den følelse vi nok alle går og holder på indeni - nemlig følelsen af ikke at kunne nå at læse nok bøger inden man dør. Det er i hvert fald en problematik, som vi oplever og taler om i afsnittet. Vi diskuterer, hvilke bøger vi specielt ville blive kede af aldrig at få læst, hvorfor Rebecca føler sig utilstrækkelig, faren ved genlæsninger, og så ser vi på nogle strategier til at få læst mere hver uge.
Så kom vi endelig til årets mest uhyggelige måned! Den Rette Hyldes 70. afsnit handler om gys, gru og alverdens uhyggeligheder - i hvert fald hvis man spørger os... Vi taler om alle de små, men dystre historier, som skræmmer os, de store og svære bøger, som intimiderer os, og så giver vi selvfølgelig vores bedste bog-anbefalinger, som I alle bør læse til Halloween 🎃
Hvad kan man nå at læse på 4 måneder? Tilsyneladende rigtig meget, måske rigtig lidt - men i hvert fald rigtig meget forskelligt! Tag med på en tour de force gennem vores sidste fire litterære måneder, hvor podcasten har været på pause og dagene er fløjet afsted. Hvad har været godt? Hvad skal Rebecca IKKE læse igen? Finder Sissel nogensinde frem til sin motivation igen? Vi håber, vi lyttes - for vi har sådan savnet jer!
På trods af at vi ikke er enige i J. K. Rowlings mange kontroversielle holdninger på Twitter, så er det dog alligevel et fantastisk og magisk univers, hun har skabt tilbage i 90'erne. Derfor sætter Den Rette Hylde fokus på serien over dem alle og deler dette første afsnit om Harry Potter og de vise sten!! Med fokus på den første bog diskuterer vi bogens struktur, vores favoritdele, samt den mest mistænksomme karakter - og så besvarer vi det store spørgsmål: Er Harry Potter og de vise sten en god 1'er og intro til universet?
Tag et kig ud af jeres vinduer og forestil jer at solen blænder og himlen er blå! Det er i hvert fald det vi gør i det nyeste afsnit af Den Rette Hylde om sol og sommer. Vi tager en gammel kending op igen og taler om sommerferielæsning, afslapning og ambitioner for sommerens bog-stakke. Vi quizzer, vi hygger, og Rebecca indrømmer, hvordan hun måske er ved at finde sin rette hylde!
Nogle mennesker snakker glædeligt om det. Andre vil helst ikke. Og efter 2 år har Rebecca endelig fået Sissel overtalt til at lave et afsnit om FANFICTIONS - de berømte (og berygtede?) historier skrevet af fans om alle deres yndlings karakterer og universer. Men hvad er en fanfiction egentlig - og er fanfictions overhovedet lovlige? Tag med os på en rejse ind i en verden af fanfictions, når vi afslører, hvilke vi selv har læst, hvorfor vi overhovedet har gjort det og hvilke vi gerne selv vil skrive. Og så kan I glæde jer til en snak om alle de bøger, der ER udgivet, men som startede ud som fanfictions - og måske bare burde være forblevet på det store internet... Vi håber, vi lyttes! P.S. Har man egentlig læst en bog, når man har læst en fanfiction?
Det var sorgens dag, da Arnold Busck d. 27. april 2020 offentliggjorde, at de var gået konkurs. Dybt berørt af det store tab for litteraturen i Danmark snakker vi derfor i denne uge om alt det, vi elsker ved en god boghandel! Hvilke er vores yndlings? Hvordan ser den perfekte boghandel ud, og køber vi overhovedet bøger? Lyt med nu!
Der var engang en lille pige, der blev født på en solrig (?) aprildag for 80 år siden. Datoen var D. 16 april og pigen var Danmarks dronning. Hvad hun dog ikke vidste var, at ét afsnit af Den Rette Hylde ville blive dedikeret til hende på denne helt specielle fødselsdag... 😇 Lyt med når vi tegner et billede af den litterære dronning, anbefaler alle vores bedste bøger til monarken, fremtryller fun facts og (selvfølgelig) gætter på, hvilken bog hun ville være, hvis hun var en bog! Husk på: Du hørte det her først!
Fredag d. 10. april kl. 14.00 er en dag og et tidspukt, der vil gå over i historien! For det var nemlig dagen, hvor Den Rette Hylde skød sit allerførste readathon igang og opfyldte alles store drøm om at læse non-stop i 24 timer! Men hvordan gik det egentlig? Hvor mange sider fik vi læst? Levede vi op til vores egne forventninger? Og vigtigst af alt: Hvad tager vi med os af tips og tricks til fremtidige readathons? Få svarene i ugens afsnit! Vi håber, vi lyttes! Og tak til alle, der deltog - vi kunne ikke have gjort det uden jer!
Turn. to page. 394... - og genopdag dine bøger! I ugens afsnit af Den Rette Hylde har vi medbragt fire forskellige bøger. Vi diskuterer indholdet af bøgerne blot ved at læse side 394 - for som Professor Snape ville sige det, så er det på den side, man finder de vigtige informationer! Vi husker tilbage på hvorfor vi originalt læste eller købte bøgerne, genopdager vores læselyst og undrer os over, hvorfor der egentligt er en Noah i alle bøger.
“Altså, jeg ligger tit og læser og så græder jeg lige en tårer, og så går jeg videre med mit liv.” - citat Sissel. Men hvorfor græder Sissel? Hvilke bøger får Rebecca til at føle sig mest badass og som et ægte urmenneske? Og KAN bøger virkelig ændre liv? (Spoiler: Vi er stadig i tvivl!) Lyt med når vi kaster os ud i den ældgamle disciplin: Spørgsmålslegen - nu i en særlig “Det du læser, er du selv!”-udgave…
Vi gennemgår alle en mærkelig tid i øjeblikket, og forsøger bravt at bekæmpe panikken og kedsomheden i vores små hjem. Derfor er Den Rette Hylde klar med et nyt afsnit om bøgernes rolle i denne tid! Vi kommer med litterære tips og tricks til hvordan man kan underholde sig selv med litteraturen, men også til hvordan man kan bruge denne tid til at reflektere og tage en pause fra den travle hverdag vi alle kender så godt. Husk at passe godt på jer selv og andre! Og udnyt de store mængder tid ved at lytte til Den Rette Hylde podcast!
Er Sissel en ægte ven? Hvilke bøger blev udgivet i 1995? Og hvordan fejrer man egentlig allerbedst sin fødselsdag? Den Rette Hylde har alle svarene, når vi i ugens afsnit fejrer Rebeccas nærtforestående fødselsdag med en KÆMPE STOR FØDSELSDAGSQUIZ - selvfølgelig udtænkt og skabt af af fødselsdagsbarnet og podcastens hus-quizmaster i egen høje person: Rebecca. Vi håber, vi lyttes!
Skønne barndomsminder, højtlæsning, kasettebånd og uhyggelige illustrationer - dét er noget vi bringer på banen i ugens afsnit af Den Rette Hylde, som handler om børnebøger. Vi diskuterer fordelene ved at læse som barn og deler vores egne litterære oplevelser inden skoletiden. Og selvfølgelig taler vi om alle de børnebøger, der har gjort størst indtryk på os som små!
For små to år siden fik Den Rette Hylde sin spæde start, og siden har vi ikke set os tilbage! Og det er slet ikke til at forstå, at vi har eksisteret i så lang tid - så selvfølgelig laver vi et afsnit om det! For hvilken bedre måde at fejre fødselsdag på end at snakke om de to år, der gik, og om alle de bøger vi har læst, oplevelser vi har haft, og om alt det, vi har lært om hinanden efter 56 torsdage foran mikrofonen... Lyt med og find ud af det! Den Rette Hylde længe leve - Hurra, Hurra, HURRAAA!
Lyserøde skyer, sød musik og en duft at roser i luften~ Kan I mærke det? Ugens afsnit handler selvfølgelig om Valentinsdag, som er lige om hjørnet, hvor vi sætter fokus på romantikken i litteraturen! Lyt med når Den Rette Hylde får sommerfugle i maven over en god snak om fiktive drømmefyre, forskellen på virkelighedens romantikker i forhold til den fiktive, samt giver gode råd til anbefaling af bøger og gode gaver, når man er på første date.
Hvad har bøgerne Extremely Loud and Incredibly Close, Twilight og See You in The Cosmos tilfælles? Og er det overhovedet muligt ved første øjekast at se, om en bog er mellem 500 og 510 sider? Det lyder måske meget specifikt… og det er det også. For i ugens afsnit skal vi lege en leg! Lyt med når vi gennemgår bøger fra vores bogreoler og stiller det ældgamle spørgsmål: Har du egentlig dén bog? Det kan kun blive godt - og en lille smule svært! Vi håber, vi lyttes!
Et. Årti. Er gået. *Cue the dramatic music*. Ugens afsnit af Den Rette Hylde lyder på en gennemgang af 10'erne, hvor vi får diskuteret og anbefalet EN MASSE bøger, som på den ene eller anden måde har defineret det årti, der nu er afsluttet. Lyt med når Rebecca panikker over Twilights udgivelsesdato i vores samtale om årtiets litterære tematikker og vores ønsker for det nye årtis læsning.
Den Rette Hylde er endelig tilbage, og sparker traditionen tro det nye år ind med en årsopgørelse for 2019! Lyt med når vi snakker om alt det bedste, værste og længste vi har læst fra året, der gik! Og så giver vi naturligvis også en status på, hvordan det egentlig er gået med de dér udfordringer, vi gav hinanden sidste år i januar… Det kan kun blive godt! Vi håber, vi lyttes!
Bogforum kaldes ikke årets store festdag for ingenting - for sikke en fest! En uge er gået, og nu er vi endelig klar til at dele vores oplevelser med jer! For i sidste uge drog vi nemlig til Bogforum 2019 for at møde alle vores yndlingsforfattere, kigge på pæne bøger (og bruge lidt for mange penge), lytte til kloge mennesker og genforelske os i litteraturen! Lyt med når vi indvier jer i alle vores tanker, oplevelser, indtryk og overraskelser fra en weekend med litteraturen i centrum. Og hvem ved - måske det har sat gang i vores læsning?!
I ugens afsnit har vi fællesskabet i fokus! Hvor læser vi helst - og med hvem? Og hvilke muligheder findes der egentlig for at læse sammen? Kan det overhovedet tilføje noget til læseoplevelsen? Lyt med når vi deler vores gode og dårlige erfaringer med at læse sammen med andre, og indvier jer i vores inderste samlæsnings-ønsker, der blandt andet inkluderer marathonlæsning og drinks... Vi håber, vi lyttes!
I denne uges afsnit besvarer Den Rette Hylde en af lytternes store litterære dilemmaer om genlæsning af bøger. Vi diskuterer vores forhold til genlæsning og gennemgår (gode) grunde til, hvorfor man egentligt vælger at tage en gammel bog frem fra gemmerne igen - det er nemlig noget Den Rette Hylde kender rigtig meget til! Og så afslører vi (selvfølgelig) de bøger, vi gerne selv vil genlæse... Når vi har tiden til det. Vi håber, vi lyttes!
Starten før starten. Det lille citat, der kan betyde alt og intet. Og måske det lille citat, som ingen læser, men som er til stede i mangt og mange bøger, før man vender den egentlige første side… I ugens afsnit skal vi snakke om epigrafer! Alle de gode, dårlige og dem, som vi overhovedet ikke forstår. Og så stiller vi selvfølgelige de allervigtigste spørgsmål: Hvad ER et godt citat? Giver de overhovedet mening? Hvorfor har en bog egentlig en epigraf? Hvilke citater, ville vi hver især starte vores bøger med, hvis vi nu sådan helt hypotetisk set skulle skrive en bog en dag? Og ér det virkelig en god idé at citere Biblen? Det kan kun blive godt! Vi håber, vi lyttes!
‘Store bøger, store historier’! Eller er det i virkeligheden ‘små bøger, store historier!’? I ugens afsnit snakker vi om alle de bøger, som måske synes små, men indeholder noget, der synes større end blot et lille sideantal eller en simpel handling. Lyt med når vi forsøger at finde betydningEN, og diskuterer alle de små bøger, som alligevel formår at fortælle nogle store, vigtige og universelle historier… om det så er om sorg, eksistentiel krise eller den første forelskelse. Vi håber, vi lyttes!
Den Rette Hylde på usikker grund! I ugens afsnit er vi taget til litteraturfestival om nordisk litteratur - NORD 2019. En festival om der bød på forfattersamtaler om alt fra feminisme og fremtidsscenarier til filosofiske spørgsmål om ål og hvordan man egentlig beskriver, hvad der foregår i ens hoved. Men også en festival der i høj grad fik os ud af vores comfort-zone, og måske gav os blod på tanden til nye (nordiske) læseoplevelser! Lyt med når vi snakker om vores forventninger til og oplevelser på NORD, og hvordan det måske egentlig har været et springbræt til at få åbnet de dér bøger, der normalt plejer at være lidt svære at komme igang med… Og så skal I selvfølgelig heller ikke snydes for en god snak om heste. Ved du ikke, hvad vi snakker om? Lyt med og måske det hele giver mening. Vi håber, vi lyttes!
Spoilers. De er skræmmende og farlige. Sådan har vi det i hvert fald med spoilers her på Den Rette Hylde. Men er der faktisk fordele ved at kende vigtige karakterer og plot-twists? I ugens afsnit har vi været i felten og undersøgt sagen! For hvordan har folk det egentlig med spoilers? Findes der virkelig nogle, der elsker spoilers så meget, at de aktivt opsøger dem? Lyt med når vi interviewer Sissels spoiler-elskende veninde Rain, forsøger at udforme en spoileretikette og snakker om bogen, der ikke må nævnes...
Det er længe siden, vi sidst har haft en gæst i studiet - men nu er det endelig tid igen! Og derfor har vi inviteret vores veninde Freja ind i podcastvarmen til en snak om bøgerne i hendes liv og følelsen af at gide læsningen, men tit glemme, at det rent faktisk er en mulighed i ens ellers travle liv. Lyt med når vi dykker ned i Frejas barndomslæsning, diskuterer taktile bøger og læsesteder, og afslutningsvis stiller Freja det eviggyldige spørgsmål: “Hvis du var en bog, hvilken bog ville du så være?” (For det ved vi godt). Det kan kan kun blive godt - og vi håber, I vil lytte med!
Læsetørke, reading slump, ‘jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad jeg skal læse!’ - kært (frygtet?) barn har mange navne, og i denne uge er vi blevet mødt af en svær læsetørke. Defor har vi, med internettets hjælp, sat os for at finde tips og tricks til at komme igang med læsningen igen! Spørgsmålet er så bare, om de reelt kan bruges… Lyt med når vi gennemgår andres og egne råd og diskuterer hvor troværdige og praktiske de egentligt er, og slutter af med en smuk snak om alle de bøger vi er stolte over at have læst. Kan vi mon nogensinde komme ud af læsetørken?
NYT AFSNIT! Hvorfor eje én, når man kan eje to? I denne uge kommer vi til jer i endnu et afsnit af Den Ekstra Hylde, hvor vi forsøger - på bedste Den Rette Hylde-manér - at løse endnu et af vores lytteres problemer. Vi er nemlig ude i et rigtigt svært valg, og måske endda en form for Sophie’s choice… For kan vores lytter Sofie økonomisk forsvare at købe to versioner af samme bog, når den ene har et utroligt flot cover, men den anden passer til hendes allerede eksisterende bogsamling? Svaret findes (måske) i afsnittet! Vi håber, vi lyttes!
Hvordan indkapsler man en hel bog i en titel? Og hvordan bliver man enige om, hvad et podcastafsnit skal handle om? I ugens afsnit er begge spørgsmål ret relevante; vi har talt forbi hinanden og snakker derfor både om de dårlige (og helt geniale!) bogtitler, og kaster os ud i en omgang ‘Gæt en bog - Haiku edition’! Lyt med når vi prøver at opsummere én bog i 17 stavelser! Kan det lade sig gøre? Og vigtigst af alt: Beskriver det bogen bedre end titlen?
Kan bøger egentlig ændre liv? Det påstår utallige YouTube videoer i hvert fald! Og efter at have gennemtrevlet videogenren kan vi ikke lade være med at være lidt skeptiske overfor hele ideen… derfor laver vi naturligvis et afsnit om det! I ugens afsnit har vi (i bedste Youtuber-stil!) prøvet at finde 6 bøger, som vi hver vil kategorisere som værende livsændrende - eller som i hvert fald har potentiale til det at være det. Lyt med for at finde ud af hvilke bøger der gav en yndlingsgenre-åbenbaring, hvilke der gav venner, og hvilke, der - trods de bedste intentioner - stadig resulterede i en fyldt flyttevogn… Og hvem ved - måske vi rent faktisk ender med at skifte mening? Vi håber, vi lyttes!
En af vores lyttere spurgte os om, hvilke bøger man helst skulle tage med på farten - hvad enten man skal på ferie eller blot har en lang tur med offentlig transport. Da det er sommerferie og Rebecca selv skal ud og rejse, har vi set det som en perfekt diskussion at tage op i podcasten! I afsnittet giver vi gode råd til pakningen, anbefaler praktiske lommebøger, og opfordrer jer til ikke at blive fanget i offentligheden med en mindfulness-bog! Vi kommer ind på, hvilket bogformat man bør benytte sig af, og husker jer på at det er vigtigt lige at overveje hvor juicy ens bog er, når man sidder omringet af mennesker i offentligheden.
Vær strategisk og snu! - Det er rådet vi giver i denne uges ekstra afsnit af Den Rette Hylde, hvor vi diskuterer en af lytternes dilemmaer: hvordan får man en person til at læse en bog, når de egentligt ikke har lyst? Et svært spørgsmål, som vi får vendt og drejet, samt kommer med en del (useriøse men brugbare) løsninger på. Vi kommer ind på om vores personlige holdninger til dilemmaet, manipulation og katte(?!), og glæder os til at høre, hvorledes vores lytter Irene har kunne bruge vores råd! Har du et litterært dilemma, så skriv endelig til os! Vi vil med al verdens glæde løse det for dig! Vi lyttes!
Meget er sket, siden vi sidst sad foran mikrofonen - spørgsmålet er dog, om vi overhovedet har fået læst?! Lyt med når vi starter sæson 3 ud med en udvidet udgave af ugens opdatering og snakker om alt fra virkelige dårlige litterære nyheder (Suzanne Collins, we’re looking at you!) til traumatiserende Young Adult-bøger og vores utallige spæde (litterære) forsøg på at være mere mindfulde og organiserede i den dér næsten-voksen tilværelse. Kort sagt: En tour-de-force gennem alt af nyhedsværdi fra de sidste måneder af vores (måske læsende?) liv... Vi håber, vi lyttes!
Så blev det endelig tid til et nyt afsnit af Den Rette Hylde. Ugens afsnit handler om alle de mange smukke (og mindre smukke) venskaber, der findes i fiktionen. Vi diskuterer, hvilke boglige vennegrupper vi godt vil høre til, hvilke karakterer vi ønsker at have som venner, og så får Sissel lige sneget sine to favorit-rivaler ind i samtalen. Ugens afsnit byder også på en del snak om gamle minder, hvor vi udfordrer hinanden til en venskabsquiz om hvor meget vi kender hinanden. Det er derudover blevet tid til at sige 'på gensyn', da dette er sæson 2's sidste afsnit! Vi ønsker endnu engang at sige mange tusind tak til alle, der har lyttet med på vores afsnit og engageret sig med vores sociale medier. Vi ønsker jer alle en dejlig dag, og glæder os til at vende tilbage med sæson 3 af Den Rette Hylde!
Hvad har Taylor Swift og Den Rette Hylde tilfælles? Er det at vi alle er heartbreakers? Eller deler vi bare et inderligt ønske om at læse flere bøger? Lyt med til Rebeccas smukke sangstemme, når vi gennemgår Taylor Swift book-tagget, hvor vi besvarer bogspørgsmål på baggrund af Taylor Swifts sangtitler. I afsnittet bringer vi både nye og kendte bøger fra podcasten på banen, vi diskuterer Taylor Swifts (og Rebeccas) livshistorie, og så finder vi ud af hvilken bog Sissel simpelthen ikke tør læse!?
Fyldt med rap, vigtige emner, nørdede referencer, et farverigt persongalleri og en stærk kvindelige hovedperson – på papiret har ’One The Come Up’ af Angie Thomas det hele! Men hvad synes vi egentlig om ét af de nyeste skud på young adult-stammen? Lever den op til den hype, som Angie Thomas har fået efter debutromanen ’The Hate U Give’ har ligget på førstepladsen af The New York Times-bestsellerliste 89 uger i streg? I ugens afsnit deler vi ud af vores læseoplevelse fra ’One The Come Up’ om pigen Bri, der forsøger at bryde igennem som kvindelig rapper, alt imens livet familielivet er ved at gå op i opløsning og racismen raser. Er det en bog for os? Er det en vigtig bog? Og kan vi overhovedet blive enige? Vi håber, I vil lytte med! Om ikke andet så bare fordi, vi (endelig) har færdiglæst en 400 sider lang bog...
Er det en falliterklæring ikke at færdiglæse en bog? I denne uges afsnit føler vi både håb og skyld, når vi taler om de bøger vi egentligt aldrig fik færdiglæst - enten fordi tidspunktet ikke passede eller fordi bogen bare ikke var god nok. Vi stiller skarpt på alle de halvlæste bøger, vi faktisk gerne vil færdiglæse, dem vi stadig overvejer, og dem, der ligger godt (og gerne bare må blive liggende) i vores frasorteringsbunker - og så bliver Hulebjørnens Klan ved med at hjemsøge podcasten... Vi håber, vi lyttes!
Er I klar til det til dato måske mest personlige afsnit af Den Rette Hylde? For i ugens afsnit stiller vi det dybe, personlige og altafgørende spørgsmål: Hvis du var en bog, hvilken bog ville du så være? Hovedpersoner, farverige forsider og dramatiske handlinger - vi snakker om det hele! Lyt med for at finde ud af, hvem der skrives med jeg-fortæller, hvorfor Sissel ender ude i en hytte i de norske skove og hvordan Rebecca genopdager sin kærlighed til Lokumsbogen. Lyttes vi?
… I hvert fald ikke os (endnu)! Til gengæld har det lige været Oscar-uddeling, og i anledningen af den famøse uddeling, har vi besluttet, at vi i ugens afsnit skal snakke om bogpriser! Hvilke kender vi? Betyder de overhovedet noget for os? Og bestemmer en bogpris egentlig en bogs værdi? Lyt med for at få svar! P.S. Stort tak til vores mødre!
Cue the confetti! Pop alle jeres champagneflasker! For i denne uge er det 1 år siden, at vores lille podcast Den Rette Hylde kom til verden – og det skal naturligvis fejres! I ugens afsnit tager vi derfor en tur tilbage i tiden til dengang det hele startede og indvier jer i alle vores første spæde podcasttanker – og så besvarer vi også en masse af JERES spørgsmål om podcasten, læsning, bøger og alt andet godt fra bøgernes verden ... for hvad ville vi egentlig være uden alle jer, der lytter med?
Bringer dine bøger dig egentligt glæde? 📚🙄 Det er spørgsmålet vi på Den Rette Hylde har stillet os selv henover de sidste par uger. I dagens afsnit fortæller vi om vores erfaringer med at bruge Marie Kondo's oprydningsmetoder på vores bogreolssortering! Lyt med når vi diskuterer hvilke bøger, der egentligt bringer lys og overskud til vores liv, og hvilke bøger vi gerne vil give videre til nogen som rent faktisk vil holde af dem. Vi deler åbenbaringer og gode råd, som vi tror I lyttere kan finde brugbare - og så kan vi ikke andet end at anbefale at alle laver en god KonMari oprydning i deres bøger i 2019! 👌📚
Verden har brug for Skammerens datter! Eller – det synes vi i hvert fald, at vores podcast har! I ugens afsnit tager vi endnu et nostalgisk smut tilbage til barndommen og kigger nærmere på Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl – en bog der både har stået Rebeccas, men allermest Sissels hjerte nær. Lyt med når vi giver et meget udføreligt referat af handlingen, drømmer os tilbage til dengang, vi var 10 år og kunne identificere os med hovedkarakteren Dina, og lyt med når vi (af uforklarlige grunde) ender ud i en meget lang samtale om… hår. Og nå ja, så afslører vi også, hvad vi hver især skammer os over og slutter af med et brag af en udfordring, som én af os bliver mindre begejstret for…
Det er blevet tid til at vende blikket mod de vigtigste hylder i vores liv; dem på vores bogreoler, der bærer vores (tunge) hjemmebiblioteker… I ugens afsnit vender vi nemlig blikket mod vores sirlige og kaotiske bogreoler og snakker om alt fra organisering til størrelse til fremtidsdrømme og fremtidsudsigter! For hvad er egentlig vores ideelle bogreol? Hvor langt vil vi gå (og hvor mange nye reoler vil vi købe) for at opnå den? Og hvorfor er der folk, der ikke har en bogreol? Vi håber, vi lyttes ved! Og husk vi meget gerne vil se JERES reoler! Læg et billede op på Instagram med hashtagget #denrettehyldepodcast – så lover vi at gi’ et like!