Podcasts about tilsyneladende

"I takt med at antallet af overlevende og flygtninge fra nazisternes dødslejre svinder bort, er det særligt påtrængende at bekæmpe Holocaust-forvrængninger." Sådan siger Michael Newman, talsmand for en britisk-jødisk menneskerettighedsgruppe. Han er forfærdet over den stærke fremvækst af folk, der udtrykker skepsis over for Holocaust. Tilsyneladende er stadig flere mennesker både i Europa og i USA i tvivl om, hvad der faktisk skete med jøderne under Anden Verdenskrig. Og samtidig er der politisk medvind til partier og politikere, som sår tvivl om nazisternes folkedrab eller placerer skylden for krigsudbruddet hos Winston Churchill og en "jødisk finanselite". Hvad er det historiefaglige belæg for denne Holocaust-fortrængning? Hvad er den politiske hensigt med at benægte eller relativisere seks millioner jøders død? Og hvordan bevidstgør man kommende generationer om, hvad der faktisk skete? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak og historiker og lektor ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Den medicinske forskning kommer stadig til kort, når den skal forklare, hvorfor svær overvægt i løbet af det seneste halve til hele århundrede er blevet så udbredt, som det er. Fedme er et moderne fænomen, som er svært at forklare, men noget tyder på, at der er et evolutionært mismatch mellem vores levevis og vores biologi. Den gængse fortælling om vægttab er ellers simpel: Spis mindre, og bevæg dig mere. Men kalorieregnskabet går ikke altid op. Måske derfor er vi endt i en situation, hvor overvægt er så stort et problem for mange, at decideret slankemedicin bliver tillokkende. Tilsyneladende vidundermidler som Wegovy og Ozempic bliver revet af hylderne verden over. Men det er samtidig et stort eksperiment med det menneskelige stofskifte, som vi ikke helt kan gennemskue konsekvenserne af. Vær med, når epidemiolog Thorkild Sørensen, videnskabshistoriker Adam Bencard og epidemiolog Janne Tolstrup retter blikket mod fedmens fremtid og undersøger mulighederne og usikkerhederne ved de nye slankemidler.

Hvor meget betyder det, om Kamala Harris er af indisk eller afro-amerikansk afstamning? Tilsyneladende en hel del, hvis man spørger præsidentkandidat, Donald Trump. I dagens program ser vært, Nanna Mogensen nærmere på farvernes betydning i Amerika. Det gør hun sammen med digteren, Mikas Lang. Han har netop oversat essaysamlingen, 'Optegnelser fra en søn af de sorte', hvor forfatter og borgerrettighedsforkæmper, James Baldwin (1924-87) fortæller om sit liv som fattig, sort og homoseksuel i et land, der lægger al forhåbning og optimisme over i de lyse farver. Vært: Nanna Mogensen.

Filip og Bjarke har det sjovt i studiet, men i dagens tekst kritiserer Jesus ellers jøderne for at have Djævelen til fader, og udfordrer os alle sammen på, at sandheden (#Jesus ham'sjel) sætter fri. Så samler jøderne sten op for at slå Jesus ihjel, men hvorfor er de så vrede, og kan man overhovedet skrive "amen" i en matematikopgave? Tilsyneladende kan man i hvert fald være ca. 32 år og over 50 år på samme tid... 

Et tal er begyndt at florere i debatter, avisartikler. 5,8 er tallet helt præcist, og det beskriver en foreslået grænseværdi for antal kg CO2, vi maksimalt må udlede pr. nybygget m2 - hvis vi skal overholde Parisaftalen. Initiativet er fremsat af Reduction Roadmap, og mere end 550 aktører og virksomheder på tværs af byggeriets værdikæde og også offentlige institutioner har skrevet under på, at de mener, lovgivningen skal bakke op om denne grænseværdi.  Men er det så lige til? Tilsyneladende ikke – og i dette afsnit af Byen forfra søger vi at få en bedre forståelse af, hvordan vi rykker på dagordenen. Det gør vi sammen med repræsentanter fra hele værdikæden; Gitte Gylling (COWI), Sine Bøgh Skaarup (FL Smidth), Ida Auken (Socialdemokratiet), Thomas Fænø Mondrup (Arkitema), Lone Feifer (Velux), og Tony Christrup (AG gruppen). Anne Katrine Harders er vært, og vi starter også med at høre fra en af iværksætterne af Reduction Roadmap, Sinus Lynge (EFFEKT).  Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Denne morgen var salen helt fyldt, og det gør det tydeligt for enhver, at den her dagsorden er altoverskyggende lige nu. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center, og redigeret af Munck Studios.     

Lørdag den 24. juni forlod Wagner-soldater i tusindvis deres positioner i Ukraine og vendte våbnene mod Moskva. Tilsyneladende er det en foreløbig eskalation af en magtkamp mellem Wagner-lederen Prigozjin og toppen af det russiske militær.  Karen Philippa Larsen skriver ph.d. om netop Wagner og andre private militære virksomheder. Og så er hun sprogofficer i russisk og har været i Ukraine for at træne ukrainske soldater, der skulle sendes til fronten.  Hun gæster Pilestræde for at fortælle om Wagner og Prigozjin – historien om hvordan en forretningsmand fra cateringbranchen blev en magtfuld leder af en lejehær, der kæmper både i Ukraine og flere steder i Afrika og Mellemøsten.  Og så hun giver sit bud på Wagners skæbne efter marchen mod Moskva – og hvilken betydning det får for krigen i Ukraine.  Gæst: Karen Philippa Larsen, sprogofficer i russisk, ph.d. studerende på DIIS. Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark kører fortsat i slæbesporet for at nå NATOs fælles målsætning om at øge forsvarsudgifter og investeringer til to procent af BNP inden 2024, for det når vi først efter planen i 2033. Imens har mange andre NATO-lande ellers sat turbo på deres indsats. Hvorfor gør vi ikke også det? Det spørger vi Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt og Karsten Hønge, SFs udenrigsordfører om.Politikerne pøser penge i offentlige kampagner, der skal få danskerne til at lave mad selv ligesom i gamle dage. Tilsyneladende helt forgæves, for i stedet spiser vi i stigende grad takeaway, viser ny undersøgelse. Judith Kyst er direktør i den selvejende institution Madkulturen beklager udviklingen. Hvorfor er det sådan, og hvad er det vi mister, når folk ikke længere laver mad fra bunden?Vi skal også vende ugen i dansk politik, hvor Folketinget har valgt Søren Gade til ny formand. Også Nordisk Råd får ny generalsekretær. Det bliver den netop genvalgte MF (V) Karen Ellemann, der tidligere har kaldt rådet for Verdens dyreste kaffeklub. Vi skal også uddele Ugens Fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen har hun og Socialdemokratiet modtaget “flere beretninger” om utryghed i vaskekældre. Noget overraskende kan vi nu afsløre, at beretningerne ikke stammer fra enkeltpersoner, men en rapport fra Arbejdernes Andelsboligforening, AAB, fra 2021. Hør Pelle Dragsted, Brian Vad Mathiesen og meget andet i En Uafhængig Morgen. Din vært er Kristoffer Lind. Tak til vores medlemmer for at gøre det muligt at sende kritisk radio, som er 100% fri af statsstøtte. Er du ikke allerede medlem kan du blive det på www.duah.dk for 59 kr om måneden eller 499 kr for et år uden binding. Det giver bl.a. adgang til eksklusive podcasts som "Boraghi og pengedoktoren", "Spørgetinget" og "Spionchefens Hemmelighed". Tidskoder: [02:00] : Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet // Om Mette Frederiksen fejl, når hun taler om energiøer. [10:00] : Jens Rohde, Den Uafhængiges politiske kommentator // Om S-ministre lyver om beretninger fra vaskekældre. [22:00] : Michael Monberg, dyrerettighedsordfører i Alternativet // Om hvor mange smågrise der må dø hver dag, før det er acceptabelt. [30:00] : Thomas Rohden, Formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab og radikalt regionsrådsmedlem i hovedstaden // Om hvem det skader, når politikerne fører valgkamp på TikTok. [45:00] : Pelle Dragsted, medlem af byrådet på Frederiksberg for Enhedslisten og opstillet til folketinget // Om Enhedslistens kampagnekroner er renere end Liberal Alliances. [01:01:00] : Astrid Haug, ekspert i sociale medier og politisk kommunikation // Om hvem det gavner, at politikere laller rundt og fører valgkamp på TikTok. [01:10:00] : Ingrid Baraka, podcastvært med rwandisk baggrund // Om Søren Pape bør sige undskyld til alle afrikanere. [01:20:00] : Martin Kristian Brauer, Cheføkonom, afdelingsleder ved Landbrug og Fødevarer // Om det virkelig er sandt, at det danske landbrug er et af verdens grønneste. [01:43:00] : Adina Ren, kommende vært på P1 Debat og tidligere vært på Detektor & Alexander Wils Lorenzen, politisk redaktør på 24syv // Om journalister sig selv en bjørnetjeneste ved at gentage de selvsamme budskaber, eller bør politikeres udtalelser altid faktatjekkes. [01:52:00] : Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent for Berlingske // Om det danske skofirma Ecco hjælper Putin med hans krig i Ukraine.

Må man stjæle sin ekskærestes sæd og gøre sig selv gravid? Under ingen omstændigheder. Kan der komme en god tv-serie ud af det plot? Tilsyneladende ja. Det er i hvert fald opskriften på ‘Skruk', sidste nye og velanmeldte skud på den danske Netflix-stamme. En moderne romantisk arbejdspladskomedie med evigt fænomenale Josefine Park i hovedrollen som fertilitetslægen Nana. Nana, som er så god til sit arbejde, Nana, som sørger for, at folk spytter babyer ud. Og Nana, som altså allerede i første afsnit af den nye serie gør sig selv gravid efter lukketid. En af serieskaberne, Amalie Næsby Fick, har selv udtalt, at der lige nu er en 'fertilitetstsunami' i dansk kultur. Serier, bøger og film står i kø for at fortælle os om dette specifikke hjørne af forældreskabet. 'Poptillægget' vil gerne surfe med på bølgen. Så vi smider kulturen op i bøjlerne og laver det helt store tjek. Hvad vil frugtbarheden os? Det finder vi ud af.

Kan den ene forælder blot tage barnet ud af skolen og flytte det til den anden ende af landet? Tilsyneladende. Andreas oplevede, at det var nytteløst at kæmpe for at få sin datter tilbage til Sjælland, selv om det var her, hun havde boet hele sit liv og havde alle sine venner og det meste af sin familie. En forælder skal give seks ugers varsel i forbindelse med en flytning, men systemet er for langsomt til at reagere og i tide vurdere, om flytningen er hensigtsmæssig for barnet. Selv om Andreas i første omgang fik ændret flytningen, er afstanden mellem ham og datteren i dag 350 km, og de ser kun hinanden hver anden weekend.

Stormagtskonflikten bliver rammen for en lang række konflikter det næste år. På den ene side står USA – til en vis grad sekunderet af dets demokratiske allierede – og på den anden side står Kina og Rusland. Tilsyneladende søger Kina og Rusland fremadrettet til en vis grad at koordinere deres politik, men hidtil ar vi ikke set mere end en fælles modstand over for USA. En stærkere og mere formel alliance er muligvis på vej imellem Rusland og Kina. Putin inviterer i hvert fald til samarbejde om rumvåben. Sandheden er, at Rusland, der engang var førende i rumfart nu sakker bagud, og derfor har brug for Kina. Autokratiernes / diktaturernes udfordring af demokratierne er dagsordenen – og her ønsker autokratierne en så ustabil verden som muligt, hvor de kontinuerligt udfordrer USA, som de anser for svækket efter 20 års krig i Afghanistan og Irak, og som de også ser som svagt indadtil pga. af det delte USA.

Uma recepção calorosa de Rio de Janeiro Min første søndag morgen i Rio gav mig flere skønne brasilianske oplevelser: drak morgenkaffe på en café ud til en proppet Copacabana strand til lyden af skøn traditionel sambamusik spillet af en gruppe venner omkring et bord. Det virkede ikke som om disse mennesker var et orkester med en plan. Og heller ikke som om, at de gjorde det for at tjene penge. Jeg fik blot følelsen af, at de mødte op med deres instrumenter og spillede, fordi de ikke kunne lade være. Fordi de elsker musikken. Hvordan kan man undgå at blive glad i låget, når man kan opleve sådan noget et par gader fra, hvor man bor? Sikke en by. Aftenen før oplevede jeg også noget traditionel brasiliansk samba. Sammen med en af mine venner, Shannon fra Los Angeles, havde vi fundet et lille lokalt sted, hvor vi var de eneste turister. LØRDAG AFTENS SAMBA Vi havde fået hjælp fra nogle lokale til at finde denne lille bar – og da vi trådte indenfor, kunne vi næsten ikke tro, hvor autentisk dette sted var: En meget lille bar, nærmest en bodega. Orkesteret var ikke på en scene; de sad blot omkring et bord midt i lokalet og vi stod sammen med brasilianerne i en ring omkring dem, og bevægede os til de skønne rytmer. Det var virkelig en helt igennem fantastisk oplevelse. Da musikken stoppede, trådte vi ud på gaden og lidt længere nede fandt vi et andet sted, hvor de var i gang med karaoke. Dette sted havde ingen vinduer, så folk på gaden kunne høre de ikke-så-fantastiske sangere, der forsøgte at komme med deres udgaver af kendte sange. Shannons ansigt lyste op og sagde med et bredt smil: ”Hey Palle, la' os gå ind og få en drink”. Med til historien hører, at Shannon Sangin' Diva Pearson er professionel sanger til dagligt. Hun begyndte sin professionelle karriere allerede som 15-årig, hvor hun var studiesanger hjemme i Los Angeles. Gennem årene har hun sunget kor for så kendte kunstnere som Natalie Cole, George Duke, Stanley Clark, Al Jarreau, Patti Labelle, Chaka Khan, Evelyn Champagne King, Sean "P-diddy" Combs, Kelis, Leona Lewis, Katy Perry og mange andre. Hun har også optrådt på TV mange gange – Saturday Night Live, Jimmy Kimmel, America's Got Talent og den kendte sitcom, How I Met Your Mother. Som solokunstner kalder hun sig Sangindiva Shannon, og har optrådt rundt omkring i verden. Og nu var denne syngende diva på vej til at have sin debut i Rio de Janeiro – på en lille lurvet karaokebar. De andre gæster indenfor havde ingen idé om, hvad der ville ramme dem. Shannon var som et barn i en slikbutik og næsten hoppede i sædet, da hun bladrede gennem ringbindet med sange. Kort tid derefter fik hun mikrofonen i hånden. Vi kunne alle straks fornemme, at vi var vidne til en, der havde prøvet det før. Med totalt nærvær og et "Hello from Los Angeles California!"… Og så startede musikken: Whitney Houstons I Wanna Dance with Somebody. I modsætning til de fleste andre havde hun ikke blikket klistret til skærmen med sangteksten. Kun kiggede på publikum og dansede mens hun sang. Folk ude på gaden stoppede op og kiggede måbende ind på det lille sted. Det virkede som om, de tænkte ”Vent lidt… er Whitney ikke død alligevel?” Vi endte med at blive hængende i flere timer, og Shannon blev ved med at gå tilbage bag mikrofonen igen og igen. Du kan se hendes optræden herunder. https://youtu.be/nZnWVsxriJE ESCADARIA SELARÓN ELLER SELARÓN TRAPPERNE Den næste dag mødte jeg Shannon på Copacabana, og vi var stadig helt høje efter oplevelsen aftenen før. Vi gik langs med stranden indtil den skiftede navn til Ipanema. Her ville vi besøge deres ”hippy marked”, som er et loppemarked med farvestrålende tøj, musikinstrumenter, hatte og andre sjove ting. Herefter tog vi op til Escadaria Selarón, som også er kendt som Selarón Trapperne – en verdensberømt trappe, som er lavet af den chilensk-fødte Jorge Selarón. Han kaldte selv trappen “sin gave til det brasilianske folk”. Da han begyndte at renovere trappen foran sit hus i 1990, var der ellers mange naboer, der drillede ham for det vovede valg af farver. Han dækkede trappen med hele og halve blå, grønne og gule kakler. Farverne i det brasilianske flag. Det startede som et sideprojekt til hans egentlige passion – kunstmalerier, men blev hurtigt til nærmest en besættelse for ham. Hver gang han løb tør for penge til projektet (og det skete tit) solgte han lidt malerier for at få råd til flere kakler. Til sidst fik han dækket hele trappen 215 trin over 125 meter med mere end 2000 kakler og spejle som blandt andet var samlet fra mere end 60 lande. Der er endda også en ”God Jul-kakkel” fra Danmark. Det bliver betragtet som en af de store turistattraktioner i Rio de Janeiro – og folk fra hele verden valfarter hertil hver dag. Trappen er også kendt fra mange magasiner, aviser, rejseprogrammer, dokumentarer, reklamer og musikvideoer. National Geographic Channel, American Express, Coca-Cola, Kellogg's Corn Flakes, Time og selv Playboy har lavet optagelser på trappen. Den kan også ses i mange musikvideoer, som f.eks. Snoop Dogg og Pharrell Williams' Beautiful. Snoop og Pharrell er her ikke i dag, men vi mødte to lokale med hiphop-navne: Biggie og Dou. De hang ud på trappen, hvor nogen havde lavet en lille bar, hvor de solgte billige Caipirinha'er – en typisk brasiliansk cocktail. Dou fortæller: ”Der er mange fantastiske ting ved at bo i Rio. Vi lokale er meget varme mennesker, der er gavmilde med at give knus. Og det er sandt, hvad man siger: Vi lytter til samba og danser hver eneste dag” Jeg fik en prøve på et brasiliansk kram fra Dou, og jeg kan bekræfte, at det er sandt. Da jeg spørger dem om der er meget kriminalitet i byen – om det er en farlig by, siger de, at det er som enhver anden storby i verden. Der er naturligvis steder, man gerne skal undgå om natten. At bruge sin sunde fornuft er vigtigt. Shannon og jeg endte med at blive hængende med Biggie og Dou flere timer – og fik adskillige Caipirinhas. Alt i alt var det en fornøjelig weekend med en ven, jeg havde lært at kende på Nomad Cruise 7, en to-ugers ”flydende konference” fra Barcelona til Brasilien. NOMAD CRUISE Jeg steg ombord på skibet i Spanien sammen med 500 andre digitale nomader og iværksættere fra 42 forskellige lande. Det var to uger med netværk, foredrag og workshops, mens vi krydsede Atlanterhavet. Her mødte jeg gamle venner og lærte nye at kende. Jeg mødte blandt andet også Tarek Kholoussy, som er grundlægger af hjælpeorganisationen, Nomads Giving Back. FRA OVERHALINGSBANEN TIL HJÆLPEORGANISATION Tarek fortalte mig, at han altid har haft en passion for hjælpearbejde, men at hans baggrund var i overhalingsbanen på Wall Street. Det var mens, han arbejdede for Goldman Sachs, at han besluttede sig for at stå af rotteræset, løsne slipseknuden og blive digital nomade. På Nomad Cruise holdt han et foredrag om sin rejse gennem livet og sine mål, hvor et af dem var at starte en social entreprise. Og han afsluttede sin tale med at annoncere, at han nu startede ”Nomads Giving Back”, hvor vi nomader vil kunne give tilbage til de steder vi besøger og elsker. Et par dage efter, vi nåede Brasilien satte jeg mig ned med Tarek på en café i Porto de Galinhas på østkysten og fik en snak. Altså før vi ankom til Rio. Efter hans foredrag tilbød Nomad Cruise grundlægger, Johannes Voelkner, at indsamlingen ved den traditionelle ”fund raising dinner” kunne gå til Nomads Giving Back. “Alle digitale nomader er taknemmelige over det liv, vi lever – med at rejse verden rundt og opleve en masse spændende ting. Noget ikke alle er i stand til. Derfor giver det mening, at vi er i stand til at hjælpe de lokale på de steder vi besøger. De steder vi kalder hjem væk fra hjem”. TILBAGE I RIO MED NOMADS GIVING BACK Vi hopper tilbage til Rio de Janeiro, hvor jeg møder Tarek igen. Han har fundet det første project for Nomads Giving Back at hjælpe: Den filantropiske organisation og skole Solar Meninos de Luz der er at finde i en favela i nærheden af Copacabana. Tarek fortæller mig, at idéen til dette projekt var inspireret af Nomad Cruise konferencen, hvor deltagerne deler digitale færdigheder med hinanden (blandt meget andet). Tarek og Nomads Giving Back-teamet besluttede sig for at bruge en del af de penge, der blev samlet ind ved vores Fundraising Dinner på skibet til at skabe et program for unge studerende, hvor de lærer digitale færdigheder. Et program, de ellers ikke ville have adgang til. Mange digitale nomader tjener deres penge med deres digitale evner, og Tarek mente, at det ville give mening at lede efter noget, der var inden for dette område. I min snak med Tarek kommer vi ind på, hvor heldige vi er at være i stand til at leve som nomader – og om, hvorfor vi gerne vil give tilbage til de steder vi besøger. ”Digitale nomader er for det meste mennesker, der ikke er super-rige. Men vi kan gøre så meget andet, der ikke kræver bunker af penge. At være nomade handler om at have valgmuligheder, og en del af det definerer, hvad der er vigtigt for os. Og når vi går sammen, kan vi gøre en masse; f.eks. samlede vi tusindevis af Euros ind ved middagen på Nomad Cruise 7”. I næsten 40 år har Solar Meninos de Luz hjulpet de fattige i dette lokalsamfund. På skolen får vi en rundvisning af den 27-årige Manu, der selv er tidligere elev på skolen. Hun kom hertil da hun var bare tre måneder gammel, og er på denne måde en perfekt ambassadør for stedet. "Jeg har været her i 27 år og har en holistisk tilgang til måden, vi arbejder med lokalsamfundet. Vi har 420 elever, 115 frivillige og 113 medarbejdere på skolen. Vi tilbereder også mere end 1.200 måltider hver dag. Eleverne får noget at spise morgen, middag og aften fra de ankommer kl. 7.00 om morgenen indtil de tager hjem kl. 18.00. Så vi laver 3 måltider til hver elev hver dag. Det er hårdt arbejde, men vi elsker det, vi laver her. " Manu fortæller os videre, at skolen er afhængig af både offentlige tilskud og private donationer for at holde det hele kørende. Vi gik rundt på skolen og mødte nogle af eleverne. Vi var derefter vidne til en forestilling med musik og dans af eleverne. De opførte et krybbespil, hvor rollen som Jesus blev spillet af en levende baby. Det var virkelig fantastisk og så dejligt at se ungerne synge og danse. Herefter kom et voksenkor på scenen og gav endnu en utrolig optræden. MERE OM SOLAR MENINOS DE LUZ I gåafstand fra Solar Meninos de Luz ligger Copacabana Palace, som et af Brasiliens største og mest luksuriøse hoteller. Det var stedet for et fundraising-arrangement. Den vilde kuksus på stedet er en kæmpe kontrast til favelaen kort derfra. Men det er både charmen og kompleksiteten ved denne historiske by. Solar Meninos de Luz er en fantastisk filantropisk organisation, der fremmer uddannelse, sport, kunst og kultur, sundhedspleje og støtte til faglig uddannelse. Det blev grundlagt for 34 år siden og har hjulpet mere end 5000 lokale. Den berømte brasilianske forfatter Paolo Cohelo, der blandt andet skrev The Alchemist (1988) og The Pilgrimage (1987), er en mangeårig sponsor af skolen. Han donerede endda sin villa, som nu er en del af skolen og fungerer som bibliotek. Efter måneders planlægning lancerede Nomads Giving Back deres ”Digital Skills Program”, hvor 14 elever lærte ting som content marketing, SEO og Facebook-, Instagram- og LinkedIn-marketing. De lærte at tænke strategisk, finde potentielle kunder, promovere deres personlige brand, effektiv brug af social-media og meget mere. Herefter var de i stand til at bruge det, de havde lært til at starte og udvikle deres egen virksomhed eller bedre forberede sig på jobmuligheder. MIT MASTERCARD BLEV KOPIERET Jeg modtog pludselig et opkald fra min bank i Danmark, hvor de fortalte mig, at de havde set en mistænkelig aktivitet på mit MasterCard. Tilsyneladende havde noget forsøgt at hæve $ 400 fra min konto midt om natten i USA. Så nu havde de spærret mit kort. Heldigvis rejser jeg også med et Visa kort, så mine samba-licious eventyr kunne fortsætte. Jeg fandt senere ud af, at mit kort blev kopieret af en person, der havde bevæget sig tæt på mig med en eller anden form for elektronisk dims, som kunne kopierede alle oplysninger via den trådløse funktion på mit kort. Måske var det sket på markedet om søndagen, hvor jeg var sammen med mange mennesker. Siden da har jeg fået en ny pung, hvor mine kort er beskyttet i en metalkasse. SUGARLOAF MOUNTAIN Sugarloaf Mountain er en af ​​Rios mest ikoniske turistattraktioner. Det er en smuk klippe på kysten, der er 396 meter høj. Et udsigtspunkt, hvor man kan se Rio de Janeiro i fugleperspektiv fra ​​Guanabara -bugten. Svævebaneturen op til toppen er en oplevelse, og udsigten fra toppen er storslået. Den originale svævebane blev bygget i 1912 og derefter genopbygget i '70'erne – og igen i 2008 forud for VM i fodbold og De Olympiske Lege. Jeg havde planlagt at tage til toppen med en håndfuld andre digitale nomader, og vi startede med en vandretur på en af ​​bakkerne. Derefter tog vi med svævebanen det sidste stykke til toppen af Sugarloaf Mountain. Vi nåede derop lige i tide for at se solnedgangen. Og hold da op, hvor var det anstrengelserne værd. Mens solen går ned over Rio de Janeiro, er det også tid til at lade solen gå ned på denne episode. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.   FLASHBACK-EPISODER MED TAREK Du bør gå tilbage til arkivet og lytte til de to afsnit, jeg tidligere har udgivet med Tarek for at høre mere om hans fascinerende historie. STØT SOLAR MENINOS DE LUZ Hvis du gerne vil hjælpe med at støtte den uddannelse og udvikling af de unge i Rio de Janeiro, kan du besøge Solar Meninos de Luz på nettet. STØT NOMADS GIVING BACK Bliv en del af gruppen af ​​nomader, der giver tilbage ved at besøge deres hjemmeside for at finde ud af, hvordan du starter din ”give-tilbage-rejse” i dag. COVID-19 REJSE- OG TURISMEREGLER FOR BRAZIL (OKT 2021) Denne episode blev optaget, mens Brasilien stadig var pivåben for turister. Besøg den officielle brasilianske hjemmesidefor de seneste rejsebegrænsninger og turistbestemmelser i forbindelse med COVID-19. Sørg for, at landet er åbent, inden du booker din rejse.

Aggressive firmaer lokker borgere med gyldne investeringsmuligheder i kryptovalutaen bitcoin. Men ofte er det svindel og bedrag, og deres ofre ender med at blive svindlet for tusindvis af kroner. Vi spørger Forbrugerrådet og bankerne, hvad de kan gøre, for at hjælpe borgerne, der lokkes i fælden af bedragerne. Danmark har med et grænsehegn i Litauen blandet sig i den seneste strid mellem Europa-Kommissionen og medlemslandene. Hegnet er ved at blive opført langs EU's østlige grænse mod Belarus, og 15 kilometer af hegnet har den danske regering solgt til Litauen. I dag besøger udlændingeminister Mattias Tesfaye grænsen mellem Litauen og Belarus for at inspicere hegnet. Vi får en rapport fra besøget og taler med journalist Anne Haubek. Hun besøgte for et par uger siden de Lejre i Litauen, som huser de flygtninge og migranter, Belarus har sendt ind over grænsen til Litauen. Statens Serum Institut mener fortsat, at minkavl medfører en sundhedsrisiko "af ukendt størrelse" for mennesker i Danmark. I december 2020 besluttede et flertal i Folketinget et midlertidigt forbud mod hold af mink. Det skete, efter at regeringen havde besluttet, at alle mink skulle slås ned for at mindske smitte med - og mutationer af - covid-19. Forbuddet udløber 31. december 2021, og nu skal politikerne beslutte, om det skal forlænges. Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Aggressive firmaer lokker borgere med gyldne investeringsmuligheder i kryptovalutaen bitcoin. Men ofte er det svindel og bedrag, og deres ofre ender med at blive svindlet for tusindvis af kroner. Vi spørger Forbrugerrådet og bankerne, hvad de kan gøre, for at hjælpe borgerne, der lokkes i fælden af bedragerne. Danmark har med et grænsehegn i Litauen blandet sig i den seneste strid mellem Europa-Kommissionen og medlemslandene. Hegnet er ved at blive opført langs EU's østlige grænse mod Belarus, og 15 kilometer af hegnet har den danske regering solgt til Litauen. I dag besøger udlændingeminister Mattias Tesfaye grænsen mellem Litauen og Belarus for at inspicere hegnet. Vi får en rapport fra besøget og taler med journalist Anne Haubek. Hun besøgte for et par uger siden de Lejre i Litauen, som huser de flygtninge og migranter, Belarus har sendt ind over grænsen til Litauen. Statens Serum Institut mener fortsat, at minkavl medfører en sundhedsrisiko "af ukendt størrelse" for mennesker i Danmark. I december 2020 besluttede et flertal i Folketinget et midlertidigt forbud mod hold af mink. Det skete, efter at regeringen havde besluttet, at alle mink skulle slås ned for at mindske smitte med - og mutationer af - covid-19. Forbuddet udløber 31. december 2021, og nu skal politikerne beslutte, om det skal forlænges. Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Hello fra Vermont, USA Jeg fik pakket mine ting i min trofaste lejebil efter mine eventyr på en blåbærfarm i Maine, og fik sagt farvel til min Couchsurfing vært, ”Blåbær Ben”. Og så trillede jeg vestpå. Det var en køretur på 390 km som gik tilbage gennem New Hampshire (en af de stater, jeg allerede havde besøgt), og lige på den anden side af statsgrænsen nåede jeg til mit nye hjem i den sidste af de seks stater i New England. Velkommen til Vermont. Da jeg forlod Blåbær Ben i skoven i Maine, sagde jeg, at jeg på jagt efter endnu en Ben. Da jeg sagde det, talte jeg om Ben fra Ben & Jerry. Spoiler: Jeg fandt ham ikke, men jeg mødte en anden vermonter, der rent faktisk har mødt Ben & Jerry. Han hedder sjovt nok også Ben, så vi kalder ham ”Vermont Ben”. VERMONT BEN Mens jeg redigerer denne episode, er jeg i Panamá, og helt tilfældigt møder jeg Vermont Ben i finialen i en pool turnering på det hostel, jeg bor på. Hvor tilfældigt er det lige at møde ham netop i denne uge. Det er som om universets ”law of attraction” arbejder på overtid. Her sidder jeg og arbejder på en episode og ærgrer mig over, at jeg ikke havde fået optaget nok samtaler med de lokale fra Vermont – og så dukker Ben lige op. “Jeg er 19 år gammel, og har boet I Vermont hele mit liv. Det er virkelig et smukt sted med nogle fantastiske mennesker. Der er masser af ting at lave: Det er et sted, hvor der er mulighed for mange udendørsaktiviteter og der er masser af frisk luft. Jeg står på ski, kører mountain-bike, og laver en masse aktiviteter på den store sø. De fleste fra Vermont er glade for at lave ting i naturen, de er meget aktive og i det hele taget er det en stat, der er god at bo i – specielt for børnefamilier. Nok en af grundene til at så mange flytter hertil hvert år”. Ben kalder sig selv for en ”stolt vermonter”, så jeg besluttede mig for at udfordre hans viden om sin hjemstat – og han bestod prøven. Her er et par af de facts om Vermont som Vermont Ben allerede vidste: FAKTA OM VERMONT Vermonts navn kommer fra de franske ord ”vert” og ”mont”, som oversættes til ”grønne bjerge”. Staten har også kælenavnet: The Green Mountain State. Vermont er den største producer af ahornsirup. De producerer næsten 2 millioner liter om året. Med et befolkningstal på 7.787 er Montpelier den mindste hovedstad i en stat i USA. Der er i det hele taget ikke mange mennesker i Vermont. Kun omkring 645.000. Den eneste amerikanske stat, der er mindre, er Wyoming. Mange siger for sjov, at Vermont har flere køer end mennesker. Det er ikke helt rigtigt, men de har en ko for hver 3,8 mennesker, hvilket gør dem til den stat med flest køer pr. person. Montpelier er den eneste hovedstad i USA uden en McDonald’s. Og de har ingen reklameskilte langs med deres veje. Meget u-amerikansk, hvis du spørger mig. HIKING PÅ MOUNT WASHINGTON Min skønne Airbnb i Vermont er i gå-afstand til grænsen til New Hampshire, og hver gang jeg skulle handle, foregik det i en anden stat. Dagen efter, jeg ankom besluttede jeg mig for at se noget natur i New Hampshire. Iført mine bedste vandresko tog jeg på et hike på Mount Washington. Det er det højeste punkt i det nordøstlige USA og er næsten 2 km højt. Og det er det mest imponerende bjerg øst for Mississippi floden. Efter min forskrækkelse med mit forhøjede blodtryk, fik jeg besked på at få pulsen op. Jeg startede dagen med en lille løbetur og min vandretur i det bakkede terræn fik også blodet til at pumpe hurtigere. Der er et lille tog, der kan tage dig op på toppen af bjerget. Banen hedder Mount Washington Cog Railway og det er verdens første bane af sin type – og den eneste, der stadig kører i Nordamerika. Med en gennemsnits-stigning på 25% (nogle steder helt op til 38%) er det også den næst-stejleste i verden. Der er syv biodiesel lokomotiver, der skubber togvognene, men de har stadig et par 100-år-gamle ikoniske damplokomotiver. Banen er i hjertet af de majestætiske White Mountains og selve køreturen derop langs med Base Station Road er utrolig smuk. Hvert eneste lille sving er et nyt Instagram øjeblik. Et af de steder, man især bør stoppe ved er Upper Falls. Her er der et imponerende vandfald ved en klippevæg og nederst et vandhul, der er et populært sted at tage en dukkert. Det er også værd at holde øjnene åbne efter dyreliv. Det er almindeligt at se både elge og bjørne fra Base Station Road. BURLINGTON, VERMONT Efter min skønne vandretur i bjergene tog jeg tilbage til min Airbnb og fik lavet lidt arbejde, inden jeg den næste morgen tog videre til mig sidste stop i Vermont – Burlington. Som jeg talte med Vermont Ben om tidligere, så er Burlington den mest befolkede by i staten med 42.000 indbyggere. Det er den mindst befolkede største by i en amerikansk stat. Hvis du er forvirret, så fortvivl ikke – det var jeg også. Lad mig prøve at forklare det på en anden måde: Hvis du har en liste over de største byer i hver af de 50 amerikanske stater ville Burlington være på listen. Men på den samme liste ville den samtidig være den mindste af disse. Hmmm… jeg ved ikke om det gav mere mening. Den ligger bare 72 km fra grænsen til Canada og bare 151 km fra Montreal. BEN & JERRYS ORIGINALE IS-FABRIK Omkring en halv times kørsel fra Burlington ligger Waterbury, hvor is-hippierne Ben & Jerry byggede deres første fabrik tilbage i 1985. De har flere fabrikker rundt omkring i verden, men producerer stadig omkring 350.000 bøtter is her – hver dag. Mums. Jeg var på besøg og følte mig som et barn i en is-butik. Det er et firma med en anderledes marketing og en masse humor. Selv på den lille gåtur fra parkeringspladsen til fabrikken, er der noget at grine af: En kirkegård, de kalder Flavor Graveyard. Her hyldes de smagsvarianter, som viste sig ikke at sælge og som derfor er udgået af produktionen. #RIP Kirkegården er fyldt med gravsten til hver af de ”faldne smagsvarianter” og hver af dem med et lille digt. Her er et par eksempler: RIP Sugarplum It swirled in our heads It danced in our dreams It proved not to be though The best of ice creams 1989-1990 And this: RIP Tennessee Mud The bottle is empty The cup and the glass The mud with Jack Daniels Was not meant to last 1988-1989 Herefter tog jeg på en rundtur på fabrikken og fik endda lov til at smage et par helt nye smagsvarianter. Endnu en lille sjov ting om Ben & Jerry. De donerer deres is-affald til lokale bønder i Vermont, som bruger det til at fodre svin med. Undtagen Mint Oreo – tilsyneladende ka’ svinene ikke li’ den. Jeg mødte ikke Ben & Jerry, men min nye ven, Vermont Ben har rent faktisk spillet golf med enten Ben eller Jerry… han kunne ikke helt huske hvem af is-guruerne, han havde mødt. ”Jeg mødte en af dem på golfbanen, og de er begge et par seje og afslappede fyre. Jeg har talt med dem før i forbindelse med foredrag, de har holdt. De er meget sociale og politisk aktive. De er ”meget Vermont”: Super afslappede hippier, som er nemme at snakke med”, siger Vermont Ben. AMERIKANERNES SØDE TAND Efter min rundtur var overstået gik jeg udenfor, hvor de var begyndt at regne. Og i den forbindelse kunne jeg konstatere noget, som undrer mig ved amerikanerne. Selvom det væltede ned, var der en lang kø med folk, der stod i kø i den silende regn for at få lov til at købe en is. Tilsyneladende har de ikke noget imod at stå i kø i 45 minutter for at få noget sødt. Det er noget, jeg har oplevet før i USA. For eksempel da jeg var i Boston, så jeg lange køer på gaden til en berømt kagebutik. Og her i Vermont står de gerne i kø for at få noget is – som ellers kan købes uden kø på en hvilken som helst tankstation i nærheden. En anden ting, der får mig til at klø mig selv i nakken er, hvorfor Ben & Jerry ikke åbner en større butik – eller flere. De har jo masser af plads på det store fabriksområde. Måske er det en del af oplevelsen, at man skal stå i kø i lang tid. Jeg blev nødt til at undersøge det nærmere, så jeg gik ud i regnen for at tale med et par af de våde mennesker i køen. ”Øh, den er berømt”, sagde én. ”Det er et gratis brusebad”, sagde en anden. ”Vi har allerede stået her længe, og vi er næsten fremme”, sagde en tredje, der var gennemblødt, da jeg stak mikrofonen op i hendes hoved. #OnlyInAmerica. Det var alt fra New England. Når du hører fra mig igen, er jeg på vej nordpå for at gen-besøge en lille del af Canada. Og det glæder jeg mig meget til. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

Det er stukket lidt af i Nordjylland – ja i Danmark og Europa generelt, så vi bliver nødt til at vende tilbage til I pandemiens tåge og bringe et par ting på banen:Hvad er det egentlig, der sker i de der mink? (Gain of function – og det er noget rod).Hvorfor kan vi ikke bare holde et fast smittetal?  (Fordi multiplikation). Kan en ekspert i folkesundhed forstå eksponentiel udvikling? (Tilsyneladende ikke).Og er der håb om ændringer i den danske strategi på baggrund af den seneste udvikling? (Ja, det er der nok. Heldigvis).

Tungjatjeta fra Kosovo!   Efter en overraskende fantastisk tid i Albanien er mit næste stop Kosovo – en af de yngste nationer i Europa. Som du ved, er det mit mål at besøge samtlige FN Nationer i verden, så teknisk set er Kosovo ikke på min liste. Men min rejse handler ikke bare om at sætte flueben ved lande, den handler om oplevelser. Og når jeg nu var så tæt på, blev jeg nødt til at besøge landet. Og det viste sig at være en god idé.   EN INTRODUKTION TIL KOSOVO Da krigen i Balkan sluttede i 2001, var Kosovo en del af Serbien indtil februar 2008, da det lille land erklærede sig uafhængigt. Denne uafhængighed er kun blevet godkendt af 116 lande, som ikke er nok til at komme på listen af de 193. Selvom de således ikke er en officiel FN Nation, deltog de ved de Olympiske Lege i Rio de Janeiro i 2016. De sendte 8 atleter og kom hjem med en enkelt guldmedalje (i judo). Der bor 1,8 millioner mennesker i Kosovo (90% af dem er albanere) og er omkring 10.900 km2 stort. Kosovo er desuden overvejende et muslimsk land.     VELKOMMEN TIL PRIZREN Jeg havde besluttet mig for at bo i Prizren i den sydlige del af landet. Det er en tre timers køretur på en ny flot motorvej fra, hvor jeg var i Tirana i Albanien. Vejen bliver kaldt et ingeniør-mesterværk og den tager mig gennem og over flotte bjerge med en fantastisk udsigt. Da min albanske ven, Adam fra Albania Express Travel tilfældigvis skulle til Kosovo i forbindelse med noget forretning, tilbød han mig et lift. Det var en hyggelig køretur i godt selskab, men da vi kom til grænsen, var der problemer med grænsekontrollen. Tilsyneladende skal man have en speciel tilladelse, når man som Adam er i turist branchen og kører med en ”gæst”. Adam blev godt sur i skralden og forklarede, at jeg var en ven og ikke en gæst. Efter en heftig diskussion fik vi dog lov til at køre videre, og Adam var sikker på, at det blot var et forsøg på at få noget bestikkelse. Adam satte mig af i Prizren, og vi fik sagt farvel – eller rettere ”på gensyn” for jeg har på fornemmelsen, at vi vil se hinanden igen. Som den historiske hovedstad i Kosovo og en af de ældste beboelsesområder i landet, er Prizren en lille by med 178.000 indbyggere. Gennem min sponsor, http://hotels25.dk/ havde jeg fundet Driza's House, et hyggeligt vandrehjem tæt på Sinan Pasha Mosque. Jeg bad min vært, Erdis Driza om at fortælle lidt om den komplicerede situation med at Kosovo ikke er i FM, og hvorfor Serbien og andre lande ikke vil anerkende dem. Erdis forklarede, at Kosovo og Serbien har haft en turbulent historik, og selvom de ikke vil anerkende et Kosovo pas, så vil de godt godtage et Kosovo ID-kort. Visse ting kan være svære at forstå. Prizren er en charmerende lille by, der huser både smukke moskéer og klostre, der er helt tilbage fra det 14. århundrede. Heldigvis gik byen meget fri fra den kommunistiske idé om at ”rive gammelt ned og bygge nyt”. Noget der ifølge Adam også var udbredt i Albanien. Desuden blev byen også sparret en del i Balkan krigen, så den har den bedst bevarede gamle bydel i landet, og bliver derfor også omtalt som den kulturelle hovedstad. Prizren Fortress er et fort der ligger på en bakketop i byen, og det var bestemt de 15 minutters anstrengelse værd, at komme på til toppen fra den gamle bydel. Herfra har man en utrolig udsigt over byen og området. Takket være de arkæologiske udgravninger kan man se tårne, labyrintagtige gange og små rum. Der er fundet rester her, der kan dateres helt tilbage til år 1100 før Kristi fødsel.   FAKTA OM KOSOVO Tony Blair og Bill Clinton bliver betragtet som helte i Kosovo. Hovedstaden Pristina har store veje opkaldt efter dem, og der står en 3 meter høj statue af Bill Clinton. Desuden er der mange børn, der hedder Toni, Bler eller Tonibler for at ære den tidligere Premier Minister i Storbritannien, for hans støtte af Nato bomningerne i 1999. Selvom Kosovo ikke er medlem af EU, er den officielle valuta Euro. I de områder, hvor der er flest serbere, bruger de dog serbiske Dinarer (ulovligt). Nationalhymnen, der hedder ”Europe” har ingen tekster. Den albansk talende regering ville ikke risikere at fornærme det serbiske mindretal i landet ved at have tekst på albansk. Mere end 70% af befolkningen er under 35, hvilket gør Kosovo til den yngste nation i Europa. Gennemsnitsalderen for folk i landet er bare 29,1 år. Deres flag er ret usædvanlig blandt nationalflag, da de har et kort over landet som et grafisk element. Cypern og Kosovo er de eneste to lande i verden, der gør det. Næstefter Moldova er Kosovo det fattigste land i Europa, med 30% under fattigdomsgrænsen. De fleste indbyggere har en månedlig indkomst på under 500 Euro (3.721 kr.).   ROADTRIP I KOSOVO Jeg blev anbefalet at besøge det berømte Visoki Dečani kloster i nærheden af byen Deçan et par timer nord for Prizren. Så jeg slog mig sammen med en af de andre gæster på vandrehjemmet, Holly Michelle fra San Diego, og vi hoppede ombord på en bus for en lille ”roadtrippin’ oplevelse”. Visoki Dečani er et UNESCO World Heritage site og en serbisk ortodoks-kristent kloster fra middelalderen. Det blev indviet i den første halvdel af det 14. århundrede af den serbiske konge, Stefan Dečanski. De ligger idyllisk ved foden af Prokletije Bjergene og er helt klart et besøg værd, hvis du er på disse kanter. Og minkene dyrker vin. Efter besøget på klosteret fortsatte vi en halv time længere nord på til Peja, den fjerde mest befolkede by i Kosovo. Her lykkedes det Holly og jeg at finde en lille café for at få lidt frokost og skygge. Og en snak om vores indtryk af landet.   ERDIS, EN GOD FORTÆLLENDE VÆRT Tilbage på vandrehjemmet snakkede jeg mere med Erdis Driza om hans land, og om hvordan det er at bo her. Han fortæller om, hvordan de befriede sig selv efter den Jugoslaviske krig, og hvordan dem der styrer landet, er frihedskæmpere og ikke politikere. Det er naturligvis ikke det mest optimale, men efterhånden er landet begyndt at blive ledet lidt bedre. Det er så underligt at være her i Balkan regionen – midt i den østlige del af Europa, hvor der var sådan en brutal krig i nyere tid. Erdis var 9 år gammel da krigen sluttede, så han husker en del fra den. Fordi han voksede op her i Prizren, der som nævnt var lidt afskærmet fra krigens rædsler, oplevede han ikke det værste med egne øjne. Han fortæller mig dog om hvordan han og hans familie blev ført væk fra deres hjem, og måtte tilbringe fire måneder i en flygtningelejr i Albanien. I forhold til mange andre var det billigt sluppet. Mange familier blev myrdet. Det var hjerteskærende at høre de historier Erdis kunne fortælle mig om sin og sin hustrus familier. Og om hvad deres landsmænd måtte gå igennem. Men han ser lyst på fremtiden, og han har høje forventninger til fremtiden for Kosovo. I næste uge fortsætter jeg min rejse gennem Europa. Hør hvordan jeg bliver smidt ud af mit hostel i Montenegro – fordi jeg er for gammel…! Indtil da. Mit navn er Palle Bo, og jeg ska’ videre. Vi ses.         RADIOGURU Denne episode er produceret af mig og mit produktionsselskab, Radioguru. Hvis du (eller dit firma eller organization) har brug for hjælp med at starte en podcast, kan jeg hjælpe. Også hvis du har brug for speak (uanset stil og sprog) til videoer, reklamer eller andet.     BREV FRA EN LYTTER Jeg har fået endnu et brev fra en lytter. Dette er fra Alan i Christchurch, New Zealand.   Hi Palle Bo I’ve been listening to The Radio Vagabond for a while. Typically, I listen when I take my dogs for a walk in the outskirts of Christchurch, New Zealand. It’s exciting to hear about your journey in the Balkans, and I must admit that I felt like you about Albania. It’s never been on my list but after listening to your episodes from there it is now. I hope to be able to do a three months trip in Europe – when the pandemic allows us to travel again. I’m in my late 40’s and a good thing that has come out of the work at home situation around the world is that it’s become more normal and acceptable to work from anywhere. So, I’m hoping to become more nomadic and location independent in the future. But I don’t think I’ll ever be fully nomadic like you. So, please let me know when you make it to New Zealand. I’ll show you a bit of our hospitality and take you out for a beer or two. We even have a spare room here at the house, and you’re welcome to stay here for a bit. Keep it up, Alan   Wow, tak Alan! Jeg tager dig nok på ordet, for New Zealand er højt på min “bucket list”. Når jeg omsider når dertil vil jeg tage kontakt. Så vi ses (forhåbentlig) i en ikke så fjern fremtid.   JEG VIL OGSÅ GERNE HØRE FRA DIG Det er altid spændende at høre, hvem der sidder i den anden ende, så send mig en mail på lytter@radiovagabond.dk eller udfyld formularen på Radiovagabond.dk. Du kan også sende en talebesked ved at bruge denne smarte app.   SPONSOR En speciel tak til min sponsor, Hotels25.dk, som altid hjælper mig med at finde den skarpeste pris på et sted at overnatte.

Hvad kan man nå at læse på 4 måneder? Tilsyneladende rigtig meget, måske rigtig lidt - men i hvert fald rigtig meget forskelligt! Tag med på en tour de force gennem vores sidste fire litterære måneder, hvor podcasten har været på pause og dagene er fløjet afsted. Hvad har været godt? Hvad skal Rebecca IKKE læse igen? Finder Sissel nogensinde frem til sin motivation igen? Vi håber, vi lyttes - for vi har sådan savnet jer!

I dag begynder forhandlingerne om EU-budgettet, der lignede en tabersag for Mette Frederiksen – lige indtil Jakob Ellemann fjernede fokus. Nu skændes de borgerlige – både om EU og om den økonomiske genopretningsplan herhjemme. Tilsyneladende kan oppositionen ikke blive enige om noget som helst - det er historisk selvdestruktivt. Der er også problemer for et par ministre. Dan Jørgensen bliver beskyldt for at være arrogant – så meget at de netop afsluttede forhandlinger om en ny affaldshåndtering var tæt på at køre af sporet. Og Magnus Heunicke står til at miste en del af den historiske magt, han fik med epidemiloven i marts. Og så taler vi selvfølgelig også om Martin Rossens exit fra Statsministeriet. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

Episode nummer 24Titel: SLUTHvor du blandt andet kan høre:- om alt for stærk orangeade, der sved i maven og var tyk som grødis- om græsset på græsplænen, der stod som knappenåle med glasklare hoveder af dug- om astronauterne, der dansede i månestøvetMoren havde krydset de universelle koordinater og på den måde ubevidst udfordret – ja - var det tilfældet, var det skæbnen, jeg ved det ikke. Lars havde fået en viden, men kunne ikke bruge den til noget, tværtimod, forvirrede den ham bare, så han var nærmest forvirrende vidende. Faren vidste ikke noget eller gjorde han, jeg ved det ikke.Marken var forsvundet. Men den kunne vækkes til live.Duften af en nulret vild plante, lyden af frihed på en sommerblå himmel og smagen af små, vilde jordbær fra hemmelige steder. Intet var som før, det gamle forsvandt, og det var der ikke noget nyt i. Moren og faren var igen begyndt at gå ture på Fælleden. Næsten som i deres unge dage, i hånd, mest i tavshed. Hvis der lå lige så meget forude som altid, så gik de det måske i møde. Moren var forvirret og usikker på sine følelser, men var alligevel glad, når hun mærkede mandens arm om sine hofter. Først, da kærligheden var forsvundet, gav det mening at lede efter den igen, men hun havde jo også fundet noget, hvor hun ikke havde ledt. Kunne én som Smilet igen dukke op? Hun vidste det ikke – måske.Kunne kærligheden rumme alt? De gik tæt sammen. Den smalle sti krævede det, men de havde nok gjort det alligevel. Græsset var så højt på begge sider, at de kunne trække håndfulde af frø af, mens de gik, mærke dem i hånden og sprede dem. Tilsyneladende på må og få flakkede sommerfugle gennem luften, mens alle vækster omkring dem præcis afgav den duft, som var deres bidrag.

I fjerde og sidste afsnit om skat, har jeg fået besøg af Peter Loft, skatte- og afgiftsrådgiver, tidl. departementschef i Skatteministeriet (1993-2012)Peter Loft skrev på et tidspunkt til mig i en mail: "Desværre synes det som om, at ingen rigtig vil tage sig af de efter min mening ganske usædvanlige forhold, der ofte hersker i de syv nye styrelser. Men man kan jo kun blive ved med at prøve at påpege forholdene, hver gang man får chancen."Jeg tog Peter Loft på ordet, og inviterede ham til en snak om retsikkerhed. Vi kommer også ind på fordele og ulemper ved at have generalister i ledelsen, fremfor specialister. Samt det politiske pres der er, for at fange alle svindlere og bedragere. Tilsyneladende på bekostning af retsikkerheden. Og som Peter Loft siger: "Det kunne være på et tidspunkt, at der var politikere, der ikke alene befattede sig med skattesystemets opbygning og udnyttelsesgrad, men også med den måde det fungere i dagligdagen på."God fornøjelse.Rasmus VisbyPS Du kan fange mig på Twitter på @rvisby eller mail podcast@visby.com

  Wagner står på scenen i Aarhus Teater. Tilsyneladende som ufrivillig deltager i prøverne på en opførelse af Charles Gonots operaversion af Goethes Faust. I virkeligheden er han blevet fanget i en gamle mafiarutine, også kendt som "Den døende tenor". Dr. Schraggmüller har netop afsikret sin revolver og Wagner har sagt sine sidste ord...eller har han? Følg med i del 11 af 1917: Arresten.

Dansk Folkeparti har ramt lidt uden for skiven. Det indrømmer de selv. Men tilsyneladende er de også endt i den forkerte ende af bassinet, for der rygcrawles til den store guldmedalje. Er der panik før valget? Eva Kjer Hansens ministerium har til gengæld plasket lystigt rundt i Storebælt og givet særlig adgang til storfiskere. Tilsyneladende kunne man bare ringe og få det som man ville have det. Nu har Eva Kjer Hansen fået en mistillidserklæring på krogen for tredje gang. Holder hun til det? Og holder ministeriet? Statsministeren har tænkt over at indføre mindsteløn. Han har tænkt længe. For det er et stort skridt at afmontere den danske model. Så inden han gør noget som helst, så vil han lige spørge alle på facebook. Vi vender mindstelønnen. Og så har Mai Mercado været på en gåtur for de små børn i institutioner. Det samme har børnenes forældre. Men selv om de gik samme vej, så gik de hver sin retning. Sonja Mikkelsen (S), Bent Hindrup (EL) og Mads Rørvig (V) er på tinge hos formand Huxi Bach. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi er klar med den første semifinale - og hvilken en! Donatas Venner står overfor Presidents Lounge i en quiz der kommer bredt omkring i fodboldens skønne verden. Tilsyneladende lette spørgsmål bliver svære og begge hold hiver imponerende svar ud af ærmet i endnu et spændende og tæt dyst. Husl at vi er tilbage med næste semifinale på fredag kl 17, lyt med live på Mixlr på http://mixlr.com/fc-københavns-fanradio. Her skal vi have fundet den sidste deltager til den store finale, som afholdes fredag d. 22. februar.

Tilsyneladende havde Brasiliens Domingos da Guia læst den forkerte sportsmanual, da han i VM-historiens måske bedste kamp nogensinde under VM i Frankrig i 1938 på besynderlig vis tacklede Polens stjernespiller.

Vi hylder i ugens afsnit af Radio Information mindet om Vibeke Sperling, Ruslands-medarbejder for Information og tidligere chefredaktør samme sted. Vi taler med Karen Syberg, der kendte Vibeke godt igennem årtier, og skrev hendes nekrolog. Donald Trumps embedsperiode har været 125 dage med absurd teater, men i denne uge gik han muligvis for vidt i sine udskejelser. Var Trumps fyring af FBI-chef James Comey et forsøg på at modarbejde opklaringen af mulige forbindelser til russiske regeringsembedsmænd fra ham selv og hans inderkreds? Præsidentens stilling er mere skrøbelig end nogensinde, og dog holder Republikanerne hånden over ham. At vælte ham bliver ikke let, selv om han har bragt USA’s demokrati i fare. Chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet for give os sin vurdering af Trumps overlevelseschancer og hvilke midler den amerikanske forfatning rummer for afsættelse af Trump. Indlandsredaktør Anton Geist står for ugens optur: Danmark får nu en [...]

Dette Legems Fængsel kun stakket vare vil Det sidste gode æg kiggede sig misbilligende omkring. Tilsyneladende var sumpen fri for både seje tabere og høflige landsbyboere, der altid hilste. Var han endelig fri? Han så på sit ur. Fem minutter i bar arm, polsk tid. Ingen gøen eller støj fra helikoptere. Men hvordan vidste han, […]