Sidste mand slukker lyset

Vi voksne kan også være bange. Blandt andet for hvad klimakrisen kommer til at betyde. Sidste udgave af "Sidste mand slukker lyset" handler om klimadepression og klimaangst. Begge er en tilstand programmets to værter kender indgående og som gæsten, forfatter og lektor i sociologi ved RUC Rasmus Willig, har skrevet en bog om. For hvordan håndterer man den ultimative globale krise? Og hvad skal man sige til sine børn? Værter og tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Vi nærmer os jul. Det, der engang var hjerternes fest, er måske nærmere blevet plastikposernes fest. Forbruget eksploderer, og snart bliver millioner af kinesere, indere og afrikanere en del af festen. Hvordan skal vi nogensinde få vendt klimakrisen med den udvikling? Et af svarene er at leve mindre materialistisk, forbruge mindre og transportere sig mindre - men er individuelle løsninger nok, eller skal der grundlæggende politiske og økonomiske omvæltninger til? Alle de ting spørger vi en række forskere om - blandt andet lektor Jannick Schmidt fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Værter og tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Klimaforandringer er ikke kun en sag for politikere og videnskabsfolk. Det er også en kommunikationsopgave. Og noget tyder på, at den kommunikationsopgave er mislykkedes. For verdens befolkning har ikke ændret levevis, og mange er stadigt skeptiske overfor, om klimaet virkelig er et problem. Hvorfor, og hvad man kunne gøre anderledes, taler vi med kommunikationseksperter, reklamefolk og klimaforskere om. Gæst i studiet: Lektor Anders Horsbøl fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Tilrettelæggere og værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Set med danske øjne er vindmøller blevet symbol på den grønne omstilling, og også i resten af verden går det hurtigt med at udbygge vindkraften. Men har vindmøllerne en skyggeside i form af de ressourcer, det kræver at bygge dem? Og kan vores elnet overhovedet klare, når det virkelig blæser? Gæst i studiet er Peter Hjuler Jensen fra DTU's Institut for Vindenergi. Værter og tilrettelæggere: Rasmus Thirup Beck og Maria Behrendt.

Når Hollywood-stjerner og andre celebrities taler, lytter verden. Både den amerikanske Oscar-vinder Leonardo DiCaprio og den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau er klimaambassadører for FN - og udtaler sig jævnligt om 'klimasagen'. Men batter det overhovedet noget, når kendte lægger ansigt og stemme til sagen? Og hvad siger det om vores samfund, hvis det kun er dem, vi lytter til, og ikke vores videnskabsfolk? Vi skal høre fra bl.a. Al Gore, som vi har interviewet, og med os i studiet er den danske tegner, forfatter, instruktør - og klimafortaler - Anders Morgenthaler. Værter og tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

I de senere år har særligt russiske forskere advaret om en hidtil overset klimatrussel i Arktis. I takt med at temperaturen stiger, kan enorme mængder af den kraftige drivhusgas metan måske blive udledt. Milliarder tons gas ligger gemt under permafrosten og under havbunden ud for Sibirien. Kan det hele pludseligt slippe ud og gøre en ende på livet på Jorden, eller er det bare en skør teori? Og kan vi overhovedet gøre noget ved det? Gæsten i studiet er Torben Røjle Christensen, professor på Aarhus universitet. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck. Tilrettelagt af: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Kampen for CO2-reduktion og klimatilpasning bliver ikke kun ført af aktivister og politikere. De seneste år er advokater i stigende grad kommet på banen i forbindelse med sagsanlæg mod stater for ikke at gøre nok - og mod private virksomheder for at stå bag selve udledningen af drivhusgasser. Men kan kampen overhovedet vindes i verdens retssale - og bør den? Vores gæst i studiet er Greenpeace Nordens generalsekretær Mads Flarup Christensen i anledning af et aktuelt klimasøgsmål i Norge. Tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen, Carsten Nielsen og Rasmus Thirup Beck. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Verden bliver varmere. Det betyder, at isen på polerne smelter og løber ud i oceanerne, med stigende vandstande til følge. Men hvor meget kommer vandet egentlig til at stige, og kan vi gøre noget ved det? Vi kigger på de seneste modeller for, hvor slemt det kan gå, og på hvilke løsninger, der arbejdes på rundt om i verden. Vores gæst er en af landets fremmeste klimaforskere Jens Hesselbjerg fra Niels Bohr Institutet. Tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen, Carsten Nielsen og Rasmus Thirup Beck. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Altødelæggende orkaner, voldsomme oversvømmelser eller langsomt dræbende tørke. Klimaforandringerne tvinger allerede mennesker fra hus, hjem og land. Den udvikling vil eskalere i de kommende årtier, millioner bliver påvirket. Om ofrene for et forandret klima er flygtninge eller migranter, er et juridisk slagsmål, som verdenssamfundet endnu ikke har overstået. Et af de lande, hvorfra de mange klimamigranter vil komme, er Iran, som programmets ene vært Rasmus Thirup Beck netop har besøgt. Hvis landets vandpolitik ikke ændres markant, vil det iranske plateau "blive til en støvslette indenfor 30 år", advarer eksperter. Gæsten er Jytte Agergaard fra Institut for Geovidenskab ved Københavns Universitet. Tilrettelæggere: Rasmus Thirup Beck og Søren Bjørn-Hansen. Værter: Rasmus Thirup Beck og Søren Bjørn-Hansen. (Sendt første gang 30. oktober 2017).

Indlandsisen i Grønland smelter med stor hast på grund af den stigende globale gennemsnitstemperatur. Udover en stigende global vandstand, er der en anden konsekvens af smeltevandet. Det gør nemlig havvandet mindre salt. Og det kan betyde, at den pumpe af havstrømme, der sender varmt vand nordpå fra den Mexicanske Golf, kan gå i stå. Det betyder måske ikke en lynhurtig katastrofe som i filmen The Day After Tomorrow, men det kan betyde meget lave temperaturer her i Nordeuropa indenfor få årtier - med enorme konsekvenser for dyre og planteliv - og for os mennesker. Vores gæst er oceanograf og klimaforsker Jørgen Bendtsen. Værter og tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Når Netflix og andre taler om indhold i "skyen" handler det i virkeligheden om gigantiske datacentre. De sørger for, at vi kan se lige det vi ønsker i fjernsynet, hele tiden - med få klik. Konsekvensen er dog et enormt strømforbrug, som har en høj pris for klimaet. Måske er den sky, som alting svæver i, faktisk møgbeskidt. Vi taler om internettets klimaaftryk og fremtidens grønne datacentre med vores gæst Gorm Bruun Andresen, der forsker i vedvarende energi ved Aarhus Universitet. Tilrettelagt af: Søren Bjørn-Hansen og Carsten Nielsen. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Mens elbilsalget i Danmark stagnerer, er det for alvor ved at tage fart i landene omkring. Samtidigt taler Kina, Californien og Indien alvorligt om at sætte deadlines for salg og brug af traditionelle biler. Flere analytikere er begyndt at tale om en elektrisk revolution i bilbranchen. Kritikerne anfører dog, at der er langt til det fulde skifte - og at elbilerne på ingen måde er en garanteret grøn teknologi. Både produktionen af batterierne og den strøm, de lades op med, er typisk beskidt. At der er sat strøm til elbilbranchen, er der dog enighed om. Gæst i studiet: Peter Omand Rasmussen, lektor på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet. Værter og tilrettelæggere: Rasmus Thirup Beck og Søren Bjørn-Hansen.

Med klimaforandringerne kommer vejret til at forandre sig voldsomt mange steder. Nogle steder får mere tørke, andre mere regn, og skadedyr flytter sig. Det betyder, at landbruget kommer under stort pres, med potentielt katastrofale følger for vores fødevareproduktion. Vi har allerede set de første eksempler i bl.a. Syrien, og det bliver kun værre. Men der arbejdes på løsninger, som fx vertikale landbrug og kød dyrket i laboratoriet. Gæsten i studiet er endnu engang Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Værter og tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Det samlede udslip af drivhusgasser fra den globale landbrugssektor er uhyggeligt stort. Nogle analyser viser, at landbruget står for op mod halvdelen af det totale udslip, hvis alt tælles med. Men potentialet for at gøre noget ved problemet er til gengæld også kæmpestort, mener forskere. Spørgsmålet er, om landbruget også selv er klar til at omstille sig, og om det ikke er for lidt og for sent. Vores gæst i studiet, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi hjælper med at identificere både lyspunkter og skuffelser. Værter og tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

I takt med at indholdet af kuldioxid stiger i atmosfæren, stiger temperaturen. Men størstedelen af CO2'en opsuges faktisk af verdens oceaner. Og det har en uhyggelig konsekvens. Vandet i havene bliver nemlig mere surt - det bliver fyldt med kulsyre. Og det kan få store konsekvenser for livet og økosystemerne i havene - og i sidste ende os. Spørgsmålet er om vi er på vej mod et skrækscenarium hvor iltproduktionen går i stå eller om naturen kan nå at tilpasse sig? Det diskuterer vi med vores gæst i studiet, som denne gang er professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet. Værter og tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

I en tid, hvor nogle af verdens statsledere enten sænker deres klimaambitioner eller helt trækker sig fra klimaaftaler, vækker storbyerne håb. I USA har en 'alliance' af klimabyer- og stater erklæret, at de vil honorere Paris-aftalen uanset Trump. Og på det globale niveau sørger en række by-sammenslutninger for at anspore den store omstilling ved at vidensdele og inspirere. Martin Lehmann fra Aalborg Universitet er gæst i studiet. Men kan man virkelig sætte så meget lid til byerne? Kritiske røster sig nej. De har hverken magten eller ressourcerne til det - og nogle af de byer, der smykker sig med store grønne resultater, gør det med lånte fjer. Værter og tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Houston i Texas kæmper stadig med efterdønningerne fra superstormen Harvey, der nogle steder resulterede i ufattelige halvanden meter regn. Kunne millionbyen have indrettet sig, så den værste katastrofe var undgået - eller er verdens storbyer helt bagud i forberedelserne på klimaforandringer? Og hvordan klarer storbyerne i Asien en regntung fremtid? Det er spørgsmålene i dagens program, hvor fokus også er på, hvordan kommunerne i Danmark forbereder sig på klimaforandringerne. Gæst i studiet er Jan Rasmussen, der har ansvaret for klimatilpasning i Københavns Kommune. Værter og tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Denne sommer har der været tre gange så mange skovbrande som normalt i Europa - 1100 er det blevet til. Tendensen er den samme i andre verdensdele, og det samlede CO2-regnestykke er kulsort. Lægger man dertil den kraftige skovrydning i især Sydamerika og Asien, ser det skidt ud for verdens skove. Der er dog også lyspunkter, f.eks. 'Bonn-udfordringen', der har haft held med at få en række lande til at love skovoprettelse på mere end 150 millioner hektar. "Sidste mand slukker lyset" undersøger, hvor ond den onde cirkel med skovrydning og klimaforandringer er - med seniorforsker fra KU's afdeling for Skov, Natur og Biomasse Vivian Kvist Johannsen som gæst. Tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

Prisen på solceller rasler ned. I flere rapporter er den vedvarende energikilde endda billigere end kul. Men solcelleindustrien har en beskidt bagside. Produktionen forurener nemlig voldsomt - og energien til at producere dem kommer ofte fra kulkraftværker. Sidste mand slukker lyset diskuterer, hvor grøn solenergien egentlig er, med professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

I juli måned brækkede et isbjerg, som var dobbelt så stort som Fyn, af ved Antarktis. Er hændelsen et tegn på, at ishylderne på Antarktis er ustabile og snart kollapser - med katastrofale vandstandsstigninger til følge? Og kan vi så søge trøst i fortidens internationale samarbejde? Afdelingsleder René Forsberg fra DTU Geodynamik har været på Antarktis flere gange og øser af sine erfaringer med det iskolde kontinent - og de mysterier det gemmer. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck. Tilrettelægger: Søren Bjørn-Hansen.

Indlandsisen i Grønland er ikke længere hvid, den er blevet grå. Det kan få katastrofale konsekvenser for os allesammen. I første afsnit af Sidste mand slukker lyset får vi besøg af professor Sebastian Mernild, direktør for Nansencenteret i Bergen. Han har forsket i Grønlands indlandsis i årevis, og han vil hjælpe os med at finde ud af, om løbet er kørt - eller om der er noget at stille op. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck. Tilrettelægger: Søren Bjørn-Hansen.