Podcasts about verdens skove

Vanen tro har vi en julespecial til jer, med Pil Christensen, rådgiver hos Verdens Skove, som gæst.Vi kommer en tur rundt om skovenes fremtid globalt set; hvad er der af trends, hvad er godt og hvad er skidt, hvordan står det til i Danmark, og hvad er der egentlig at sige om juletræer?God fornøjelse og glædelig jul til jer alle. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Snart bliver det endnu sværere at se skoven for bare træer i Danmark. Den historiske aftale med det sære navn "Den Grønne Trepart" lover mere skov, flere træer og en masse herlig natur i det lille kongerige. Men hvad for noget skov? Bliver Danmark slaraffenland for kratluskere, eller skal vi bare have tømmer til huse og kommoder? Batter det noget i forhold til biodiversiteten? Og hvad kan vi selv gøre, hvis vi ikke synes, der sker nok? Gæst: Sociolog Pil Christensen, rådgiver med særligt fokus på dansk natur i miljøorganisationen Verdens Skove. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Brænder du for naturen? Klimaet? Så er det kort før lukketid og skynd dig så at stemme til det kommende parlamentsvalg. Skynd dig også til at lytte til udsendelsen her, for vi har en god nyhed. Men den gode nyhed risikerer at forsvinde hvis du ikke stemmer. Det er i hvert fald vores interview persons påstand. Hun heder Gry Bossen og er fra Verdens Skove. EU Parlamentet og EU Kommissionen har arbejdet længe på et nyt direktiv. Det gælder om at beskytte skove ikke bare i EU, men også skove uden for EU. For skovenes, biodiversitetens og klimaets skyld. Det er en banebrydende lov. Blandt andet skal 20 procent af den trængte natur genoprettes. Men én ting er, hvordan reglerne er på papiret, en anden ting er så hvordan direktiverne bliver omsat til de nationale love over hele EU, for slet ikke tale om, hvordan lovgivningen bliver håndhævet. Men det er dog ikke den største bekymring. Selv om direktivet er færdig behandlet, så prøver flere lande nu at blokere for den. Det er meget usædvanligt. Blandt de lande er der gamle kendinge som Ungarn, men også vores skovklædte naboland Sverige prøver at blokere for den kommende lov. Strategien er muligvis at trække tiden ud til EU valget er overstået. Her ventes der en drejning væk fra de grønne partier og i retning imod både højre og især populistiske partier. Derfor er valget til EU Parlamentet denne gang særligt vigtigt. I hvert fald ifølge de NGO'ere der har bedre miljø, natur, klima og biodiversietet som deres hovedformål. Altså organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkelig Samvirke eller Verdens Skove. Men i lyset af, at krigene raser i både Ukraine og Mellemøsten, at landmændene over hele Europa protesterer kunne man så ikke sige, at der er andre ting der er vigtigere lige nu? For at svare på det og andre spørgsmål har vi talt med hende her:

Der fældes stadig alt for meget regnskov i Amazonas, men i de sidste måneder blev der fældet langt mindre skov end årene før. Det her er en rigtig god nyhed. Nej, ligefrem en fantastisk nyhed. I mange medier har Brasiliens nye præsident Lula da Silva fået æren den udvikling. Men den kraftige opbremsning i skovhugsten skyldes sandsynligvis også EU's nye skovlov fra i foråret. Hvordan kan vi nu være sikker på det? Det kan vi heller ikke, men… skovloven undlod at beskytte andre områder med mange træer, som ikke defineres som regnskove, og her stiger rydningen kraftigt. Skovloven skal af samme årsag nu laves om, mener vores eksperter fra organisationen Verdens Skove. Bliv hængende og hør mere om den historie.

Flåten, der gør folk allergiske overfor kød, regnskovsplantning i Tanzania, frankenrocks, jaguarnetværket i Surinam og en gennemgang af verdens skove. Herefter, naturligvis, de hurtige nyheder, og en quiz del Señor Bondo.00:11 - Programoversigt
01:13 - Hvad så + skriv jer op på https://dendyrisketime.10er.app/ hvis I har lyst02:10 - Spørgsmål, kommentarer og lejlighedsvise løgne fra lytterne // Indimellem Late Night med SifTM10:45 - Tanzanias voksende regnskov
16:50 - Frankenrocks
20:59 - Surinam 28:14 - Verdens Skove, en opsummering 42:12 - Hurtige Nyheder 48:36 - Ugens Quiz Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU er et af de helt store spillere til årets COP 15 i Montreal. Det topmøde prøver at tage livtag med ”den vigtigste krise i mands minde”. Måske den alvorligste krise i 65 mio år. I hvert fald for livet på jorden. Lyder det overdrevent og som dommedagstrommer? Tja, ikke for 1 mio. arter der er ved at uddød. Eller for de utallige arter der allerede er forsvundne. Alt det er lige netop nu omdrejningspunktet på COP 15. Har du ikke hørt om det topmøde, så er du nok ikke alene. Selv om topmødet kaldes for ”det vigtigste i mange år”, så er der slet ikke den samme opmærksomhed, som klimatopmøderne, som også heder ”COP”. Det er i grunden lidt underligt. Det her topmøder drejer sig nemlig om biodiversitet. Altså alt liv og grundlaget for alt liv. Selv om biodiversitetsmødet er kravlet langsomt op ad rangstigen i mediernes bevågenhed, så er der dog langt til fx de tusindvis af artikler verden over de årlige klimatopmøder trækker. Vi har fx endnu til gode at se en DR-korrespondent at stå frysende udenfor og berette om forhandlingerne som de skrider frem. Ifølge FNs biodiversitets panels sidste rapport er over 1 mio dyre- og plantearter ved at uddød. Det er det største tab siden dinosaurerne forsvandt fra Jordens overflade for godt 66 mio år siden. FN er langt fra alene med den påstand om, at mennesket har skabt den største masseudryddelse side n en formentligt en meteor ramte Jorden. Også danske forskningsinstitutter er enige. Så vi tager den lige igen, 1 mio arter og det er ikke set siden for 66 mio år siden. Alvoren er til at forstå. Mange fluer med et smæk Ved at beskytte biodiversiteten så løser man samtidig også 30 pct af udfordringerne med klimaforandringerne. Men måde at gøre det på, er forskelligt. Et af de lidt mere overraskende metoder er, at oprindelige folk skal beskyttes som et led i kampen for et mere alsidig natur, og dermed et rigtig skridt i kampen for et bedre klima. International chef for Verdens Skove, Jakob Kronik forklarer: - Oprindelige folk tror mange måske er nogle få mennesker med fjer og andet farverigt pynt i håret. Men i virkeligheden er det 6 procent af verdens befolkninger. Det svarer nogenlunde til hele USA's befolkning. De råder over 25 procent af verdens landjord, og de beskytter 80 procent af verdens biodiversitet. Oprindelige folks måder at leve på, er nemlig langt mere i pagt med naturen, og derved er det oprindelige folk med til at beskytte dyrelivet hvor de selv bor. Så man kan sige at oprindelige folk er blevet en central del af løsningen. Men deres problem er, at de ikke er ”regeringer”, og det er netop regeringer der forhandler på mødet. Så de bliver nødt til at gå igennem regeringer, eller fx EU. Og netop har vedtaget at EU vil beskytte de oprindelige folks både lande, men også deres måde at leve på. Forskningen viser da også, at de er det langt mest effektive måde at beskytte naturen på. De er mere effektive end fx fredede områder. Lever EU op til sine mange hensigtserklæringer? Det store spørgsmål er så, om EU så også lever op til sinde hensigtserklæringer. Det vi så til gengæld kræve stærke ”implementerings mekanismer”. Altså administrative systemer der sikrer, at målene også bliver nået. Netop biodiversitets tidligere møders målsætninger er ikke blevet nået. Ikke et eneste af de punkter, regeringerne verden over blev enige om, er blevet opfyldte. Men umiddelbart er Jakob Kronik forsigtig optimistisk. Der er mange der håber på, at det her bliver naturens ”Parisaftale”, altså en slags politisk gennembrud, men det må vi se. Her til allersidst lige et par tankevækkende oplysninger. 70 procent af landjorden, og 60 procent af marine miljøer er markant forandrede på grund af mennesket. Hvis man satte alle pattedyr op på en gigantisk vægt, så udgør menneskerne og vores husdyr hele 96 procent. Man siger at gøgeungen skubber alle andre unger ud af reden. Men intet i forhold til menneskerne som truer med skubbe alle ud over kanten. Også os selv…

Nu hvor støvet har lagt sig efter de overståede klimaforhandlingerne, de såkaldte COP-møder, så er det tiden at rette bakspejlets klare lyst på forhandlingerne og især EU's rolle under forhandlingerne. Som vores metaforiske projektør har vi valg Jakob Kronik fra en grøn NGO. Udover at Jakob Kronik i dag arbejder som leder af den internationale afdeling af Verdens Skove, så har han både en fortid som forsker og rådgiver af forskellige regeringer. Han har derfor set og deltaget i mange forhandlingsforløb igennem årene. Han deltog også i dette års COP-møde, og han er ikke helt tilfreds. Men… COP forhandlingerne er utroligt komplekse, og omfatter rigtig mange områder. Fx så har både industri og skove en stor indflydelse på henholdsvis CO2 udledningen og optag. Skove har så igen indflydelse på den såkaldte biodiversitet. Sidst nævnte ord dækker reelt set over, hvor mange dyrearter der endnu findes. Mens Jakob Kronik mener, at EU godt kunne have vist mere lederskab, så er Morten Helveg Petersen anderledes begejstret for netop EU's indsats. Han er valgt ind i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre og var også med til forhandlingerne. Selv om det kunne lyde som om de to er uenige, så er de dog enige om, at selve resultaterne af COP forhandlingerne når det gælder CO2 udledning er skuffende. Men… fonden, til tab og skader som klimaforandringerne allerede medfører og skal hjælpe de allerfattigste lande, er han stolt over. Og så mener den radikale politikere, hvis det ikke havde været for EU, så var der slet ikke opnået nogen resultater. EU var stort set den eneste drivkraft i forhandlingerne. Af en pressekonference fremgår det lidt firkantet sagt, at ansvarlige kommissær Frans Timmermans er enig. Jakob Kronik medgiver at det er godt at EU har fået trumfet fonden igennem. Men… det var ikke kommet uden mange års pres fra netop de fattigste ulande. - Så man kan sige, at EU var en positiv kraft på nogen områder, men slet ikke nok til at kunne efterleve målsætningen om at det globale klima ikke må stige med mere end 1,5grader. Det er slet ikke nok til at nå målsætningen som det efterhånden haster ekstremt meget at nå. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt med de 1,5 grader? Det lyder jo trods alt ikke af så meget. Men her har forskningen vist, at selv en mikroskopisk stigning af den globale temperatur på mere end de 1,5 grader vil medføre et katastrofalt scenarie. - IPC er netop udkommet med en rapport der viser, at der er kæmpestor forskel mellem en stigning på 1,5 og 1,6 grader. En del af problemet ved årets COP forhandlinger var selve formandskabet. Der var meget lukkethed, så store dele af dem der var med, vidste simpelthen ikke hvor det bare hen. Det gjorde forhandlingerne ekstra vanskelige, mener Jakob Kronik. På plus siden tæller dog, at netop grønne organisationer fik stoppet ideer som at gøde verdenshavene. -Ja, det lyder vanvittigt og det er det sådan set også, men det fik vi da stoppet. En anden vigtig pointe er, at selv om skove netop kan optage CO2, så kan plantningen af skov ikke rede os fra at overskride de vigtige 1,5 grader. Skovene tager simpelthen for lang tid til at vokse op til en størrelse, hvor de kan optage CO2 i en størrelsesorden, der gør en forskel. Den allerbedste måde at investere penge lige nu, viser forskningen, er at investere penge i skovbevarelse. Det står i skærende kontrast til både de danske og andre skandinaviske skove, hvor der i skrivende stund bliver fældet løs. Træprisen har nemlig aldrig været højere. Faktisk så kender vi en stor del af de værktøjer der skal til, men det kræver både politisk og økonomisk vilje. Det er i det lys at EU ifølge vores interviewperson som nævnt godt have vist mere lederskab. Grundlæggende er det nemlig sådan, at hvis ikke USA og Kina forud har sat sig sammen og er blevet enige, så sker der ikke den store fremskridt. Det var så her at Jakob Kronik havde håbet på en noget større indsats fra de europæiske lande i form af EU.

Den danske nyhedstjeneste ”Frihedsbrevet” har gravet i en masse bilag. Denne gang er det ikke Morten Messerschmidts bilag der blev gransket, men derimod venstres Morten Løkkegård. Frihedsbrevet journalister har fundet frem til, at Løkkegaards politiske gruppe, Renew Europe, er blevet faktureret 1,2 mio kroner for 24 film. De 23 af dem handler, ifølge Frihedsbrevet og fagbladet Journalisten, om Morten Løkkegaard og om Venstres syn på Europa politikken. Vi har valgt at se lidt nærmere på de videoer, som er blevet lagt op. En del af dem er meget professionelle videoer som den du kan høre i podcasten. Her drager Løkkegaard og andre fra Europa Parlamentet rundt og lodder stemningen for en kommende frihandelsaftale, den såkaldte Mercosur-aftale. Nu er det ikke nogen hemmelighed, at Venstre går ind for frihandel, så det er da også den konklusion lederen af venstres gruppe i Europa Parlamentet når frem til i videoen. Indslaget er renset for de mange kritikpunkter modstanderne af den her frihandelsaftale har fremført. Fx er Greenpeace, Verdens Skove og andre miljøorganisationer meget bekymrede, da aftalen blandt andet kan medføre en øget afskovning. Morten Løkkegaards video er, med andre ord, et partsindlæg. Men… i bund og grund vel ikke så underligt, da det netop er EU's partimidler der er brugt på det her. En politiker der fremfører en modstanders politiske synspunkter hører som bekendt til de absolutte sjældenheder. De 1,2 millioner kroner er brugt siden 2009, altså rundt regnet 92.000 kroner om året, i de 13 år der gået. Javel ja, men hvad siger Morten Løkkegaard selv? Morten Løkkegaard skriver til Frihedsbrevet at han har valgt at bruge EU-pengene på at kommunikere om sit politiske arbejde gennem billede og lyd, da det er den mest effektive måde at nå borgerne på. At billede og lyd er en effektiv måde at kommunikere på, er der næppe nogen tvivl om. Det gælder ikke mindst på de sociale medier. Morten Løkkegaard selv er da på ingen måde en novice når det gælder netop medier. Han er uddannet på Journalisthøjskolen, og arbejdede ifølge hans egne cv på nettet blandt andet som tv-vært på DR's TV Avisen fra 1990-2005. Han driver den dag i dag stadig et kommunikationsbureau, hvor han er ”kommunikationsrådgiver”. Så vidt så godt. Men er der så nogen der ser de her indslag Morten Løkkegaard laver og som partimidlerne går til? Klikker man sig ind på hans Facebook side ser man en lang række af hans videoer. Det har for os ikke været muligt at se, om samtlige videoer er betalt af EU-gruppen. Så med det forbehold kaster vi os ud i nogen tal. Filmene er blevet vist mellem få hundrede gange til flere tusinde gange. Fx blev en video om a-kraft vist 3500 gange. Morten Løkkegaards Facebook Profil følges af 18.000 mennesker. Netop parlamentarikere i EU-Parlamentet er ofte blevet kritiseret for, at være for lukkede omkring deres arbejde. Så om det er en god ide at bruge 1,2 mio. kroner, eller hele 50.000kroner pr. video, der i sidste ende kommer fra skatteydere på de her film? Ja, det vil vi lade den enkelte vurdere.

Krigen i Ukraine truer fødevaresikkerheden i store dele af verden. Derfor har EU Kommissionen gået med til at sænke barren for sine grønne og klimavenlige ambitioner. Men samtidig har krigen øget bevidstheden om, at det er vigtigt at blive uafhængig af Ruslands gas og delvist kul. Nøglen her siges at være den grønne omstilling. Så det her ligner den kendte historie om at "tjene ind på gyngerne hvad man har mistet på karrusellen". De fleste har opdaget, at Krigen i Ukraine har stor betydning for alt, fra energi priser til mangel på bildele. I denne uge spørger vi os selv, om krigen også går ud over både naturen og klimaet? Og hvordan er det nu med den vilde natur, som EU har planlagt skulle komme mere af. Hvad er formålet med lade naturen passe sig selv, og kan vi mon finde et sted, hvor vi kan se resultaterne af de grønne åndehuller. Med andre ord: Nytter det overhovedet noget? Det er blandt andet hvad vi kommer ind på i den her udsendelse, hvor vi også kan fortælle om, at parlamentsmedlem Nicolaj Villumsen (EH) beskylder landbrugslobbyen for, at udnytte Ukraine krigen. Venstres gruppe i EU parlamentet er over en bred kam dybt uenige. Men vi har også besøgt en lille grøn oase og talt med en biolog fra Verdens Skove. Hvordan det hænger sammen med den politiske kamp om braklagte jorde, gødningskvoter og truede vandløb kan du høre om i vores udsendelse.

Verdens regnskov er levested for flere arter end noget andet område på jorden. Men op mod halvdelen af verdens regnskov er allerede forsvundet, og det er menneskets skyld. I dagens Kraniebrud ser vi nærmere på hvad det betyder - for både klima og biodiversitet - når regnskoven fældes. Vi dykker også ned i hvorfor man i det hele taget fælder regnskov? Hvorvidt vi i Danmark har et medansvar for afskovningen? Og vi bliver klogere på hvad vi kan gøre, hvis vi vil bidrage til kampen for at bevare regnskoven? - For som et af de lande i verden med allermest landbrug og med allermindst vild skov - kan vi overhovedet tillade os at bede andre lande om at passe på deres natur? Medvirkende: Karsten Thomsen fra naturforeningen Verdens Skove, Anders Sanchez Barfod, sektionsleder ved Sektion for Økoinformatik og Biodiversitet ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og Esben Sloth, kampagnechef for World Animal Protection Danmark. Vært: Emma Elisabeth Holtet

I denne podcast ser vi på, hvordan EU og EU landene er ved at få lavet en handelsaftale med Brasilien, på trods af at landet stadig brænder regnskove af i et tempo, der ikke er set længe. De grønne miljøorganisationer står da også i kø for at kritisere aftalen, som de helst så brændt, i stedet for regnskovene. Så hvorfor vil EU Kommissionen og nogle EU landene i særdeleshed, deriblandt Danmark, alligevel indgå en aftale, der er så stærkt kritiseret? Er der gode argumenter for det? Og hvad kan den aftale eventuelt betyde for både regnskovene, klodens klima, danske landmænd, eller tyske bilproducenter? Ja, det kigger vi på i udsendelsen her. Vi giver også et bud på, hvem eller hvad der eventuel kan spænde ben for aftalen, og her er du, kære lytter, en vigtig brik i spillet. Hvordan det hænger sammen, ja det kommer her i udsendelsen vi har kaldt ”Handelsaftale: en hundesnor, eller en ulv i fåreklæder” Medvirkende er en lang række EU politikere samt Gry Bossen fra Verdens Skove

Dagens medvirkende: Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Mejlgaard, om hjælp til de 1.g-, 2.g- og 1.HF-elever, som stadig bliver fjernundervist. Postdoc ved Institut for Sundhedsteknologi på DTU, Darius Adam Rohani, om en ny app, som kan hjælpe folk med depression. Peter har prøvet app'en på egen krop og fortæller om sine erfaringer. Politisk koordinator i miljøorganisationen, Verdens Skove, Gry Bossen, om rydningen af Amazonas regnskove.

Endelig kommer jeg til Krautara, landsbyen som ligger midt i jungleområdet La Mosquitia. Her bor en stor gruppe fra Tawahkafolket, en af de oprindelige stammer i området. Der er konflikt i byen, da en af tawahkaerne har solgt noget af deres fælles jord til nogle af de udefrakommende bønder. Landsbyens jægere har lovet at tage mig med til et bestemt sted i junglen, hvor de for nylig har set en jaguar. Reporter og fortæller: Mikkel Rønnau Produceret for Politiken af Filt Cph og Verdens Skove med støtte fra Danida.

Jeg har sagt farvel og på gensyn til Franklin og er draget videre mod noget af det mest øde og afsidesliggende jungle i Centralamerika. La Mosquitia. Området er beboet af oprindelige folk, narkokarteller og lejemordere, der udfører beskidt arbejde for kartellerne, samt et stigende antal illegale bønder. Især de sidste er med til at drive de oprindelige folk på flugt og skabe splid i de små landsbysamfund. Jeg har kurs mod byen Krautara, men turen derud er lang. Reporter og fortæller: Mikkel RønnauProduceret for Politiken af Filt Cph og Verdens Skove med støtte fra Danida..

Franklin og jeg har sagt farvel til holdet og er draget videre mod næste stop. Cusuco. Et højtliggende jungleområde inde i landet. Her er der forlydender om, at en gruppe ulovlige bosættere er begyndt at fælde skoven - efter sigende kriminelle, der er flygtet for retsforfølgelse. Franklin og jeg skal mødes med en gruppe lokale kaffebønder, som Franklin har ansat som parkvagter. Bønder, som kommer til at sætte livet på spil for at passe på skoven. Reporter og fortæller: Mikkel RønnauPodcasten er produceret for Politiken af Filt Cph og Verdens Skove med støtte fra Danida.

Gruppen nærmer sig en gammel narkobarons villa midt i junglen. Stedet er nu besat af en gruppe illegale bønder. Illegale bønder, der ulovligt fælder regnskoven, er en af de største trusler mod den vilde skov. Bønderne er ofte tungt bevæbnede og i ledtog med narkokartellerne. Det er derfor ikke et selskab, man som miljøaktivist har lyst til at lægge sig ud med. Alligevel beslutter biologen Franklin og jeg os for at besøge de illegale bønder. Reporter og fortæller: Mikkel RønnauPodcasten er produceret for Politiken af Filt Cph og Verdens Skove med støtte fra Danida.

Verdens natur og dyreliv er under hårdt pres. Siden 1970 er halvdelen af alle verdens vilde dyr forsvundet. Vi vil med verdensmål 15 bl.a. fokusere på hvordan vi kan stoppe udrydning af truede dyrearter, bevare og genoprette økosystemer, samt hvordan vi kan styrke en bæredygtig håndtering og brug af naturens ressourcer - herunder sætte en stopper for bl.a. landgrabbing. Jan Ole Haagensen, Sekretariatschef i Verdens Skove, vil med sin erfaring som forsker i naturforvaltning og sin position i Verdens Skove sætte fokus på, hvordan vi i det globale syd kan sætte en stopper for udrydning af truede dyrearter samt mindske afskovning af landområder, der medfører eksempelvis landgrabbing. Den tidligere stifter af Jungelzoo, kendt fra børnetv om natur og nu Verdensmålskonsulent ved Københavns Kommune Martin Keller, vil med sin ekspertviden om liv på land, gøre os klogere på hvilke udfordringer der truer det danske dyre- og landskab. Vi skal alle blive bedre opdaterede for at sikre en bæredygtig fremtid for naturen og dens ressourcer. Som en del af Zoologisk Haves videnskablige stab, vil Mikkel Stelvig med sin erfaring som zoolog og med adfærdsbiologi, gøre os klogere på deres projekter for dyrs bedste, som både foregår herhjemme og ude i verden. Vi vil med Historier om Verdensmålene give indblik i de 17 mål og udfordringerne på globalt og europæisk plan. Vi ønsker at bidrage til debatten om, hvordan erfaringer fra begge planer kan styrke Danmark i at arbejde for en mere bæredygtig verden. Moderator i podcasten er Julie Rosenkilde og redaktør er Cecilie Jacobsen. Historier om Verdensmålene er lavet i samarbejde mellem Nyt Europa, Globalt Fokus og Magasinet 360 grader, og er delvist støttet af Europanævnet

Møde nr. 58 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) Forhandling om redegørelse nr. R 8: Ministeren for udviklingssamarbejdes redegørelse om den særlige indsats for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal. (Anmeldelse 30.01.2019. Redegørelse givet 30.01.2019. Meddelelse om forhandling 30.01.2019). 1) Til justitsministeren af: Hans Kristian Skibby Finder ministeren, at opfølgningen på det vedtagne beslutningsforslag nr. B 123 om smugler- og kopicigaretter fra folketingsåret 2017-18 virker efter hensigten? (Spm. nr. S 461). 2) Til finansministeren af: Ane Halsboe-Jørgensen Kan ministeren garantere på samme måde som på sundhedsomådet, at der ikke vil blive sparet på børneområdet, når kommunerne ifølge regeringens planer skal overtage en væsentlig del af de nære sundhedsopgaver? (Spm. nr. S 459). 3) Til miljø- og fødevareministeren af: Karina Due Hvad er ministerens holdning til, at et voksende antal virksomheder betaler halalcertificeringsafgifter til Islamisk Kulturcenter for at få lov til at sætte halalmærke på deres produkter, at der ikke er forbrugergennemsigtighed med omfanget og størrelsen af disse afgifter, og at afgifterne muligvis kanaliseres videre til finansiering af terrorvirksomhed, og vil ministeren sikre offentlighed omkring de i dag skjulte afgifter? (Spm. nr. S 454). 4) Til miljø- og fødevareministeren af: Christian Poll Hvad er ministerens holdning til det dybt tragiske forløb i det fredede Bjergskov, hvor Naturstyrelsen og Forsvaret med tunge maskiner har ryddet brombærkrat og dermed ødelagt levesteder og jordbund samt vinterføden for de vilde heste, som frivillige i organisationen Verdens Skove havde arbejdet for gennem flere års frivilligt arbejde for at skabe en vild natur, og hvad vil ministeren gøre i denne sag og for at sikre, at det ikke vil gentage sig? (Spm. nr. S 462). 5) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af: Jens Joel Hvad er grunden til, at der i regeringens klimaudspil kun er et eneste tiltag, nemlig forbedring af biogasanlæg, der reducerer klimagasudledningen fra landbruget? (Spm. nr. S 471, skr. begr.). 6) Til skatteministeren af: Jens Joel Vil regeringen snart genoptage de forhandlinger om en omlægning af reglerne for overskudsvarme, som vi med det seneste energiforlig blev enige om skulle være på plads i efteråret 2018, men hvor der ikke har været indkaldt til møder siden september 2018? (Spm. nr. S 464). 7) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: Rasmus Prehn Mener ministeren, at X-busserne i Jylland får bedre vilkår for at køre på tværs af kommuner, når regionerne ikke længere har ansvaret for den kollektive trafik? (Spm. nr. S 460). 8) Til sundhedsministeren af: Benny Engelbrecht Kan ministeren garantere, at der efter en eventuel nedlæggelse af regionerne fortsat vil være et akutberedskab på Nordals? (Spm. nr. S 463). 9) Til sundhedsministeren af: Astrid Krag Mener ministeren, at det er muligt at flytte 500.000 behandlinger fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen, uden at der skal følge en eneste læge fra sygehuset med, sådan som Lars Løkke Rasmussen lovede forsamlingen til debatmødet i Hovborg, jf. Avisen Danmark den 1. februar 2019? (Spm. nr. S 465. Medspørger: Flemming Møller Mortensen (S)). 10) Til sundhedsministeren af: Astrid Krag Hvad mener ministeren konsekvensen skal være, hvis kommunerne ikke lever op til de bindende kvalitetsstandarder for behandling af patienter med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter? (Spm. nr. S 467. Medspørger: Flemming Møller Mortensen (S)). 11) Til sundhedsministeren af: Rasmus Prehn Kan ministeren garantere over for de nordjyder, som i dag finder tryghed i at have en akutlægebil tilknyttet Hjørring Sygehus, at denne akutlægebil ikke i fremtiden vil blive sparet væk af embedsmænd og bestyrelsesmedlemmer i sundhedsforvaltningen, som ikke er valgt ind af borgerne i Nordjylland, men som i stedet er udpeget af Sundhedsministeriet i København? (Spm. nr. S 466). 12) Til sundhedsministeren af: Flemming Møller Mortensen Kan ministeren garantere, at den nationale bestyrelse i Sundhedsvæsen Danmark ikke kan tvinge en bestyrelse i et sundhedsfællesskab til at lukke et sygehus? (Spm. nr. S 468. Medspørger: Astrid Krag (S)). 13) Til sundhedsministeren af: Flemming Møller Mortensen Kan ministeren garantere, at sygehuset i Frederikshavn ikke bliver lukket, når det fremover med regeringens sundhedsreform ikke længere skal være op til folkevalgte fra Nordjylland, men i stedet en bestyrelse udpeget af Sundhedsministeriet i København at beslutte, hvordan sygehusstrukturen skal se ud? (Spm. nr. S 470. Medspørger: Astrid Krag (S)).

Denne gang har Plantetinget fået besøg af John Glitfeldt, der er kampagnekoordinator og fundraiser i Verdens Skove! Verdens Skove er en NGO der arbejder for mangfoldig natur, flora og fauna, samt bevarelse af regnskov. Vi får os en god snak om vildsvin, ulve, Dansk landbrug, samt svineproduktionens rolle i at true regnskoven, Amager Fælled og meget mere!   https://www.verdensskove.org/   Støt Plantetinget på 10er

Bæredygtigt skovbrug I dette afsnit af GreenSpeaks podcast Grøn Snak har vi besøg af John Glitfeldt fra Verdens Skove til en snak om bæredygtigt skovbrug og udfordringer med at bevare regnskoven. Verdens Skove Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der arbejder for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove – både de danske skove og regnskoven. De har over 30 ... Read More

Denne sommer har der været tre gange så mange skovbrande som normalt i Europa - 1100 er det blevet til. Tendensen er den samme i andre verdensdele, og det samlede CO2-regnestykke er kulsort. Lægger man dertil den kraftige skovrydning i især Sydamerika og Asien, ser det skidt ud for verdens skove. Der er dog også lyspunkter, f.eks. 'Bonn-udfordringen', der har haft held med at få en række lande til at love skovoprettelse på mere end 150 millioner hektar. "Sidste mand slukker lyset" undersøger, hvor ond den onde cirkel med skovrydning og klimaforandringer er - med seniorforsker fra KU's afdeling for Skov, Natur og Biomasse Vivian Kvist Johannsen som gæst. Tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.