Podcasts about psykologi

Efter en paus där vi båda varit i transformation i vår privata sfär vill vi nu dela ett sårbart avsnitt. Vi ställer frågor om meningen bakom utmaningar i livet, hälsan och om vi väljer vår kropp innan vi föds? Therese öppnar upp om sin sjukdom och hur det kan höra ihop med tidigare liv-upplevelser och Hanna berättar om hanteringsmekanismer som anhörig.   Du får också höra om: – Väljer vi våra livsteman innan vi föds? – Therese förhållande till sin dödliga sjukdom – Hannas breakdown – En makaber regression från Therese tidigare liv – Är ett långt liv ett bra liv?   Vi lägger två kort på frågorna: Vad vill väckas genom denna obalans? (välj en aktuell utmaning/situation i ditt liv) Hur kan jag bäst bemöta det?   Massa kärlek, Hanna & Therese

For nyligt er der ansat en velværdskonsulent til at sikre at en af de store AI Sprogmodeller har det godt!Hvad bliver det næste? Hvornår får AI en bevidsthed, eller er det vigtigt? Lyt med i denn uge!Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

EMDR-terapia (silmänliiketerapia, Eye Movement Desensitization and Reprocessing) on hoitomenetelmä, joka soveltuu erityisesti kuormittavien ja traumaattisten kokemusten käsittelyyn. Sen avulla voidaan työstää vaikeita muistoja ja kokemuksia, jotka häiritsevät nykyhetkeä ja heikentävät hyvinvointia.Mutta mitä EMDR-terapia käytännössä on ja mitä hoidossa tapahtuu?Psykologi Nina Lyytisen vieraana on psykiatri, EMDR kouluttaja Markus Heinimaa. Heinimaa on Suomen EMDR-yhdistyksen puheenjohtaja ja hän toimii aktiivisesti alan kansallisessa ja kansainvälisessä yhteistoiminnassa. Jaksossa kuulet mm. - Mitä EMDR-terapia on? - Mikä EMDR:n vaikutusmekanismi on? - Millaisissa tilanteissa ja millaisille potilaille EMDR on hyödyllinen?Sisältövaroitus: Jaksossa kuvaillaan auto-onnettomuutta.— Kaupallinen yhteistyö, Elisa Oyj. http://elisa.fi/parastalivena —Lisätietoja:Markus Heinimaa (LT, FK) on psykiatrian erikoislääkäri, perheterapeutti (VET) sekä EMDR-kouluttaja. Suomen EMDR-yhdistyksen hallituksen puheenjohtajana hän on toiminut vuodesta 2014 alkaen.Markus Heinimaan esittely: https://www.memodria.fi/markus-heinimaa/ Markus Heinimaan EMDR-koulutuksia tarjoava yrityksen Memodrian sivut: https://www.memodria.fi/ EMDR I-tason koulutus Turussa 8.-10.10.2025: https://www.memodria.fi/emdr-i-tason-koulutus-turussa-8-10-10-2025/ Suomen EMDR-yhdistyksen sivut: https://emdr.fi/-----Haluatko antaa palautetta? Vinkata aiheita tai vieraita? Tee se täällä: psykopodiaa.fi/palaute tai suoraan Spotify-sovelluksessa, jos tätä sitä kautta kuuntelet.Jos pidit tästä jaksosta olisin kiitollinen, jos jaat sen somessa kavereillesi ja jos jätät arvion siinä palvelussa missä tätä kuunteletkin! Muista myös tilata Psykopodiaa, niin et missaa uusia jaksoja!Psykologi- ja koulutuspalvelut Nina Lyytinen Oy•⁠ ⁠Koulutukset, valmennukset ja keynote-puheenvuorot – lisää tietoa: ninalyytinen.fiOta yhteyttä – suunnitellaan yhdessä, miten voin olla avuksi!Seuraa Psykopodiaa myös somessa:Facebookissa @PsykopodiaaInstragramissa @PsykopodiaaNina Lyytinen Twitterissa: @LyytinenNinaNina Lyytinen LinkedIn:ssa: @LyytinenNinaPsykopodiaa-podcastin verkkosivut: http://psykopodiaa.fiPsykodiaa-podcastin emännän, psykologi Nina Lyytisen verkkosivut: https://ninalyytinen.fi

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 4. maj 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Johannesevangeliet kap. 1,35-40 og kap. 14,15-21 + 25-27––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Johannesevangeliet kap. 1,35-40 og kap. 14,15-21 + 25-272 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvor og hvordan oplever du i øjeblikket Jesu invitation til at "komme og se"?
– Er der noget i dit liv, hvor du fornemmer, at Jesus kalder dig tættere på sig?4 Hvad fylder dine tanker mest i hverdagen – og hvad ville det betyde for dig at rette og genrette dit fokus mod Gud, som Willard opfordrer til?
– Hvilke vaner eller tankemønstre kunne du have brug for at bryde?5 Hvordan ser din praksis for at “blive i Jesus” ud lige nu?
– Er der tidspunkter, rum eller rytmer i din hverdag, hvor du erfarer Guds nærvær – eller mangler det?6 Hvor ser du Ånden skabe frugt i dit liv, i dit fællesskab?
– Og hvor mærker du længsel efter, at Gud må få lov at virke mere?7 Hvilket konkret skridt kan du tage i den kommende uge for at give Helligånden mere plads til at tale til dig og forme dig?
– Hvad ville det betyde for dig i ugen, der kommer at tage imod invitationen og “vandre i Ånden”?8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.RESSOURCERPrædiken om sabbat/hviledag finder du på video og podcast herYouTube – PodcastPrædikenserie om stilhed på video og podcast finder du herYouTube: del 1 – del 2 – del 3Podcast: del 1 – del 2 – del 3ANBEFALET LÆSNINGKen Shigematsu: “Gud i mit alt”. Kan bestilles og lånes via bibliotek.dk(Findes også på Mofibo og audible.co.uk på lydbog i engelsk version)Pablo Martinez: “Bønnens Psykologi”. Kan bestilles og lånes via bibliotek.dk

Tvinger hjernen dig til at spise for meget, eller har du selv ansvaret?Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

Det her er del 2 af samtalen med Frederik Rehder Fuglsang. Det anbefales at du går tilbage i dit podcast feed & lytter til del 1, inden du lytter med her.Hvordan hænger din energi, dine værdier & dit selvværd sammen med det liv, du tiltrækker?I denne episode taler jeg med pilot, spirituel rådgiver Frederik Rehder Fuglsang om ‘Loven om tiltrækning' – & om alt det, der gør den kompleks. Frederik er også vært podcasten ‘Loven om tiltrækning' & forfatter til bogen af samme navn.For det handler ikke bare om at tænke positivt, men om at mærke det, være det & have modet til, at tage imod det.Du hører bl.a. om:Hvordan dine værdier & dit selvbillede påvirker det, du tiltrækkerVisualisering, kontrolleret dagdrømmeri & at tage glæderne på forskudHvordan din opvækst og omgivelser præger det, du tiltrækkerPenge, selvværd & begrænsende overbevisningerForskellen på universets flow & egoets kontrolFrederiks egen rejse fra skoletræt, homoseksuel dreng i Sønderjylland til pilot & spirituel vejlederOg så taler vi også om det svære: Om sorg, at blive spyttet på på gaden & om hvordan det, at tiltrække mennesker i dyb livssmerte, også har været en del af Frederiks liv.Jeg håber du vil lytte med – & mærke, at spiritualitet ikke fritager os fra smerte, men kan hjælpe os med at gå igennem den med mere bevidsthed.

Hvordan hænger din energi, dine værdier & dit selvværd sammen med det liv, du tiltrækker?I denne episode taler jeg med pilot, spirituel rådgiver Frederik Rehder Fuglsang om ‘Loven om tiltrækning' – & om alt det, der gør den kompleks. Frederik er også vært podcasten ‘Loven om tiltrækning' & forfatter til bogen af samme navn.For det handler ikke bare om at tænke positivt, men om at mærke det, være det & have modet til, at tage imod det.Du hører bl.a. om:Hvordan dine værdier & dit selvbillede påvirker det, du tiltrækkerVisualisering, kontrolleret dagdrømmeri & at tage glæderne på forskudHvordan din opvækst og omgivelser præger det, du tiltrækkerPenge, selvværd & begrænsende overbevisningerForskellen på universets flow & egoets kontrolFrederiks egen rejse fra skoletræt, homoseksuel dreng i Sønderjylland til pilot & spirituel vejlederOg så taler vi også om det svære: Om sorg, at blive spyttet på på gaden & om hvordan det, at tiltrække mennesker i dyb livssmerte, også har været en del af Frederiks liv.Jeg håber du vil lytte med – & mærke, at spiritualitet ikke fritager os fra smerte, men kan hjælpe os med at gå igennem den med mere bevidsthed.

Kender du det at du måske ikke nyder noget du burde nyde?..At noget ligesom står i vejen...Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

Podcast med udvalgte oplæg fra første dag på konferencen Syn & Hjerne 2025. Hør professor i neuropsykologi ved Institut for Psykologi på Københavne Universitet Randi Starrfelt fortælle om Back-of-the-Brain (BoB) projektet. I BoB-projektet har de undersøgt visuelle vanskeligheder efter stroke. Projektet rekrutterede patienter baseret på lokalisationen af deres stroke i den posteriore cerebrale arterie (PCA) for at undersøge det fulde spektrum af forstyrrelser efter PCA-stroke. Hør også optometrist og lektor på Optikerhøjskolen Ivan Nisted fortælle om evidensen for synsrehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Erhvervet hjerneskade kan påvirke alle sansemodaliteter. Der er stor individuel variation af den synsrelaterede påvirkning.   Ivan Nisted skitsere de synsmæssige følgevirkninger og de mulige rehabiliteringsmetoder.   Tekstversion af afsnittet: Tekstversion-1-afsnit.docx

Hun bar lenge på en stor og mørk hemmelighet. Hun stjal og misbrukte medisiner fra avdelingen hvor hun jobbet som sykepleier, for å dempe en uro og en smerte hun hadde kjent på i mange år.  Hun husker skammen første gang hun stjal medisiner, og tenkte at hun aldri skulle gjøre det igjen. Likevel fortsatte det, og hun overbeviste seg selv om at det ikke ville bli oppdaget.   Da det endelig skjedde, falt livet hennes i grus. Hun mistet autorisasjonen som sykepleier, og gikk inn i sin største livskrise. Nicola mistet troen på at livet noen gang kunne bli godt igjen, men kjempet seg sakte men sikkert tilbake, og er nå i full jobb som palliativ sykepleier.  Hør Nicolas historie om veien til misbruk, om å føle at man har nådd bunnen i livet, og om kampen for å komme seg tilbake som menneske, og tilbake til jobb som sykepleier. 

Kaupallinen yhteistyö: Suomen Punainen Risti.Kaipuu ystävyyssuhteisiin on syvästi inhimillinen, perustavanlaatuinen tarve meissä kaikissa. Kaipaamme yhteyttä toisiin, nähdyksi tulemista ja tunnetta siitä, että olemme tärkeitä jollekin. Ystävyyssuhteet tukevat sekä psyykkistä että fyysistä hyvinvointiamme ja tuovat elämään merkitystä. Mutta miten vaalia niitä?Psykologi Nina Lyytisen vieraana on psykologi, psykodynaaminen kouluttajapsykoterapeutti ja psykoanalyytikko Katri Laine. Nina ja Katri keskustelevat siitä, miten ystävyyssuhteita voi rakentaa ja ylläpitää.Tässä jaksossa kuulet muun muassa: - Mitä ystävyys on? - Miten ystävyyssuhteet vaikuttavat mielenterveyteen ja hyvinvointiin? - Miten ystävyyssuhteet muuttuvat elämän eri vaiheissa? - Miten voi tunnistaa, onko ystävyyssuhde tasapainoinen ja vastavuoroinen? - Miten ystävyyssuhteita voi ylläpitää ja vaalia?Lisätietoja:Katri Laineen kotisivut: https://www.katrilaine.com/Katri Laine LinkedIn ja Instagram.Punainen Risti tekee työtä yksinäisyyden vähentämiseksi ympäri Suomen. Jos yksinäisyys koskettaa sinua tai kaipaat merkityksellisyyttä, lähde mukaan vapaaehtoistoimintaan. Lisää tietoa löydät osoitteessa: punainenristi.fi/vapaaehtoiseksi-----Haluatko antaa palautetta? Vinkata aiheita tai vieraita? Tee se täällä: psykopodiaa.fi/palaute tai suoraan Spotify-sovelluksessa, jos tätä sitä kautta kuuntelet.Jos pidit tästä jaksosta olisin kiitollinen, jos jaat sen somessa kavereillesi ja jos jätät arvion siinä palvelussa missä tätä kuunteletkin! Muista myös tilata Psykopodiaa, niin et missaa uusia jaksoja!Psykologi- ja koulutuspalvelut Nina Lyytinen Oy•⁠ ⁠Koulutukset, valmennukset ja keynote-puheenvuorot – lisää tietoa: ninalyytinen.fiOta yhteyttä – suunnitellaan yhdessä, miten voin olla avuksi!Seuraa Psykopodiaa myös somessa:Facebookissa @PsykopodiaaInstragramissa @PsykopodiaaNina Lyytinen Twitterissa: @LyytinenNinaNina Lyytinen LinkedIn:ssa: @LyytinenNinaPsykopodiaa-podcastin verkkosivut: http://psykopodiaa.fiPsykodiaa-podcastin emännän, psykologi Nina Lyytisen verkkosivut: https://ninalyytinen.fi

Genudsendelse fra 2020 af all time high score podcast afsnit af Nøglen til din hjerne. En gang om måneden udsender vi nu de allermest populære afsnit. Dette afsnit er første gang udsendt d. 11. Juni 2020:Den kan ikke findes, men er der alligevel. Den styrer det hele, men vi ved ikke det halve. Hvad er det egentlig for en underlig størrelse?Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

Kender du det - nu gik det lige så godt!Hvad er det nu det egentligt handler om, hvorfor er de så opslidende - og hvordan kan de afsluttes en gang for alle?Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

Moni pohtii, millaista on työskennellä rikosten profiloijana. Televisiosarjat ja elokuvat tarjoavat meille erilaisia ja usein dramatisoituja kuvia tästä ammatista. Todellisuudessa työ on kuitenkin analyyttisempaa ja arkisempaa. Profiloijan työ vaatii syvällistä paneutumista rikosten taustoihin sekä perehtymistä ihmismielen pimeimpiin puoliin: pahuuteen, ilkeyteen ja väkivaltaan.Psykologi Nina Lyytisen asiantuntijavieraana on psykologian tohtori, oikeus- ja kriminaalipsykologian dosentti, psykoterapeutti ja tietokirjailija Helinä Häkkänen. Nina ja Helinä keskustelevat rikosten psykologisesta profiloinnista. Helinä on työskennellyt yli kymmenen vuotta keskusrikospoliisin palveluksessa ja hän on kirjoittanut kirjan Profiloija (Bazar, 2025).Helinä ja Nina keskustelevat mm. seuraavista kysymyksistä:- Mitä rikollisten psykologinen profilointi on?- Mitä erityistaitoja psykologinen rikosprofiilin laatiminen vaatii?- Millainen on tyypillinen profilointiprosessi?- Voiko rikollista ajattelutapaa ymmärtämällä pyrkiä ennaltaehkäisemään rikoksia?Lisätietoja:Helinä Häkkänen on psykologian tohtori, psykoterapeutti, oikeuspsykologian dosentti (ISY) ja kriminaalipsykologian dosentti (HY). Hän työskenteli psykologina keskusrikospoliisissa vuosina 2001-2011.Tilaa kirja: Profiloija, Helinä Häkkänen, Bazar 2025.Helinä Häkkänen Facebook, Instagram ja YouTube.-----Haluatko antaa palautetta? Vinkata aiheita tai vieraita? Tee se täällä: psykopodiaa.fi/palaute tai suoraan Spotify-sovelluksessa, jos tätä sitä kautta kuuntelet.Jos pidit tästä jaksosta olisin kiitollinen, jos jaat sen somessa kavereillesi ja jos jätät arvion siinä palvelussa missä tätä kuunteletkin! Muista myös tilata Psykopodiaa, niin et missaa uusia jaksoja!*** Etsitkö valmennusta tai työnohjausta itsellesi tai tiimillesi? ***Psykologi- ja koulutuspalvelut Nina Lyytinen Oy tarjoaa asiantuntevaa tukea juuri teidän tarpeisiinne.Tutustu palveluihin: ninalyytinen.fiOta rohkeasti yhteyttä – suunnitellaan yhdessä, miten voin olla avuksi!Seuraa Psykopodiaa myös somessa:Facebookissa @PsykopodiaaInstragramissa @PsykopodiaaNina Lyytinen Twitterissa: @LyytinenNinaNina Lyytinen LinkedIn:ssa: @LyytinenNinaPsykopodiaa-podcastin verkkosivut: http://psykopodiaa.fiPsykodiaa-podcastin emännän, psykologi Nina Lyytisen verkkosivut: https://ninalyytinen.fi

Vi är i otroligt unika tider och försöker förklara vår upplevelse av energierna runt denna mäktiga solförmörkelse i väduren. Overklighetskänslor, yrsel och medvetandeexpansion. It's all here! Vi get tips om vad kan du göra för att navigera i dessa tider och peppar upp inför ett helt nytt skifte för individualitetens kraft.   Du får också höra om: Rådet från ”Men in Black” Inspireras av vädurens pionjärskap! Healers du bör akta dig för Din personliga makt Självledarskap och att välja det okända   Lägg spreaden nedan tillsammanns med oss! (Denna finns på @turitarot på instagram) En del av ditt liv som måste tillåtas vissna Vilket nytt kapitel påbörjas i mitt liv? Vad kan jag själv göra för att skapa ett positivt momentum? Vad/vem föds jag till nu?   Vi önskar dig EMPOWERMENT och upptäckarlusta dessa speciella tider!   Massa kärlek, Hanna & Therese

De kommer væltende, og der blir bare flere og flere - og det er sjældent de forsvinder igen... Hvad mon det er?Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

Kaupallinen yhteistyö: SunUra Oy.Työnhakijoita, työntekijöitä ja ihmisiä on monenlaisia. On tärkeää tunnistaa yksilölliset vahvuudet ja kehityskohteet, sekä ne asiat, jotka tukevat työssä onnistumista ja hyvinvointia. Työelämään, kuten elämään yleensäkin, kuuluu myös rosoisuutta ja erilaisia haasteita. Tässä jaksossa keskustellaankin työelämän realismista.Psykologi Nina Lyytisen vieraana ovat SunUra Oy:n toimitusjohtaja Kimmo Laitinen, monimuotoisuuden, yhdenvertaisuuden ja esteettömyyden asiantuntija Marko Jääskeläinen sekä SunUran valmentaja Ville-Matti Vilkka. Tässä jaksossa kuulet muun muassa:- Millaisilla odotuksilla työelämään tullaan nykyään ja kohtaavatko ne todellisuuden?- Mitä täsmätyökykyisyys tarkoittaa ja miten se näkyy työelämässä?- Miten työelämän pettymykset ja rosoisuus vaikuttavat työntekijöihin ja jaksamiseen?- Mitkä tekijät lisäävät työhyvinvointia ja auttavat jaksamaan pitkällä tähtäimellä?LisätietojaSunUra Oy on Mielen ry:n omistama yhteiskunnallinen yritys, joka keskittyy työllisyys- ja rekrytointipalveluiden tarjoamiseen. Yritys on sitoutunut auttamaan erityisesti työnhakijoita löytämään ja saavuttamaan heidän uratavoitteensa. SunUra Oy:n palveluvalikoimaan kuuluvat muun muassa työhönvalmennus, uraneuvonta ja rekrytointi, joilla pyritään edistämään asiakkaiden työllistymistä ja ammatillista kehitystä. Heidän toimintansa tukee myös yhteiskunnallisia tavoitteita, kuten työttömyyden vähentämistä ja työelämän inklusiivisuuden lisäämistä. Kimmo Laitinen toimii yrityksen toimitusjohtajana.SunUran kotisivut: sunura.fiSunUran toimistusjohtaja Kimmo Laitinen LinkedIn:ssa.Kimmo Laitinen, on yhteiskunnallisen yrityksen SunUra Oy:n toimitusjohtaja. Kimmo on kokenut johtaja, jolla on yli 20 vuoden kokemus erilaisissa organisaatioissa. Hän on koulutukseltaan YAMK, nepsy-valmentaja sekä hyväksytty hallituksen jäsen (HHJ). Kimmon yrittäjämäinen ja energinen luonne yhdistyy hänen rakkauteensa perheen kanssa vietettyyn aktiiviseen vapaa-aikaan. Marko Jääskeläinen on monimuotoisuuden, yhdenvertaisuuden ja esteettömyyden asiantuntija, joka tuntee nämä teemat perin pohjin erityisesti työelämän sekä palvelumuotoilun ja -kehittämisen näkökulmista työskenneltyään niiden parissa yrittäjänä lähes 15 vuotta. Yrityksensä Accessia Consultingin kautta Marko valmentaa ja konsultoi asiakkaitaan edellä mainittujen teemojen kehittämisessä ja implementoinnissa osaksi kannattavaa liiketoimintaa. Lisäksi Markon oma liikuntavamma tuo hänelle myös kokemusasiantuntijuutta näihin teemoihin.Ville-Matti Vilkka auttaa SunUra oy:n työnhakija-asiakkaita kohti työtä, osaamisen kehittämistä tai yrittäjyyttä joko suoraan tai yksilölllisten polkujen kautta. Ville-Matti on koulutukseltaan FM, AmO ja Ratkaisukeskeinen neuropsykiatrinen valmentaja. Ennen SunUraa hän on tehnyt töitä luotsaamalla AMK opiskelijoiden opinnäytteitä vastaamaan paremmin työelämän vaatimuksia. Vilkan työeetos perustuu ihmisen monimuotoisuuden, vuorovaikutuksen rikastamisen ja itsensä vastuullisen ylittämisen tukemiseen. Hänelle on tärkeää, että koettu ympäristö ja tilanteet eivät turhaan kuormita ketään.-----Haluatko antaa palautetta? Vinkata aiheita tai vieraita? Tee se täällä: psykopodiaa.fi/palaute tai suoraan Spotify-sovelluksessa, jos tätä sitä kautta kuuntelet.Jos pidit tästä jaksosta olisin kiitollinen, jos jaat sen somessa kavereillesi ja jos jätät arvion siinä palvelussa missä tätä kuunteletkin! Muista myös tilata Psykopodiaa, niin et missaa uusia jaksoja!Psykologi- ja koulutuspalvelut Nina Lyytinen Oy•⁠ ⁠Koulutukset, valmennukset ja keynote-puheenvuorot – lisää tietoa: ninalyytinen.fiOta yhteyttä – suunnitellaan yhdessä, miten voin olla avuksi!Seuraa Psykopodiaa myös somessa:Facebookissa @PsykopodiaaInstragramissa @PsykopodiaaNina Lyytinen Twitterissa: @LyytinenNinaNina Lyytinen LinkedIn:ssa: @LyytinenNinaPsykopodiaa-podcastin verkkosivut: http://psykopodiaa.fiPsykodiaa-podcastin emännän, psykologi Nina Lyytisen verkkosivut: https://ninalyytinen.fi

Craft - det nye fede ord for håndværk, der gør dig lykkelig.Craft dækker over alle former for håndarbejde og håndværk, hvor du med hænderne skaber noget ud af et materiale, så har du ledt efter en undskyldning for at hive strikketøjet frem til enhver tid eller gode argumenter for, hvorfor du hellere skal være i haven end på arbejde, så får du det hele her.Psykologien har nemlig undersøgt, hvad der præcist er så sundhedsfremmende, når du bruger dine hænder til at skabe noget - og det er ikke så lidt.Det er alt fra at strikke, lave mad eller bygge en gapahuk og ikke bare sænker det dit blodtryk, det gør dig også glad. Sådan helt inde fra din urgenetik.Lyt med i ugens episode om craft-psykologi og om Anne Terp, som er kvinden bag begrebet.

Genudsendelse fra 2019 af all time high score podcast afsnit af Nøglen til din hjerne. En gang om måneden udsender vi nu de allermest populære afsnit. Dette afsnit er første gang udsendt d. 5. September 2019:Hvad er kærlighed egentlig for en størrelse, hvor i hjernen bor den, og kan vi gøre noget ved sindsyg forelskelse?Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

En klokkeklovn deler sorger og gleder med mennesker med demens. De er en liten gruppe på ca. 15 personer, hovedsakelig tidligere scenekunstnere. Klokkeklovnene opplever ofte at ansatte blir rørt fordi de ser at pasientene føler seg sett. Klokkeklovnene møter pasientene uten en plan, de er på jakt etter det likeverdige og på jakt etter lyset, med mål om å gi kjærlighet. Med spesialsydde kostymer og klovnenese, fremheves det uperfekte og det inviteres til åpenhet og lekenhet.  Den siste tiden har de også gjort forsøk på å komme på besøk på ettermiddager, fordi man ser at dette kan gi bedre søvn og redusert bruk av sovemedisiner.  “Vi skal bare gå inn til pasienten og gi litt kjærlighet” sier Aase Magnhild Sørbø. 

Den senaste tidens svängningar på börsen och turbulens i världspolitiken skapar både oro och frågor. I det här avsnittet delar Nordeas privatekonom Anders Stenkrona och seniorstrateg Karl Larsson med sig av sina råd kring hur du som sparare kan tänka just nu. Det är lätt att låta sig styras av sina känslor men långsiktighet lönar sig. Prenumerera på Sparpepp i din podcastapp så får du automatiskt notis om nya avsnitt. Har du en fråga, förslag på gäst eller intressant tema? Maila gärna till oss på sparpepp@nordea.se Ansvarsfriskrivning: Innehållet i denna podcast har oavsett källa gjorts i god tro. Informationen är, enligt Nordeas bedömning, korrekt vid den tidpunkt då podcasten publicerades men kan ändras utan förvarning. Podcastens innehåll har sammanställts av Nordea och ger endast allmän information. Innehållet ska inte betraktas som personlig rekommendation om vissa finansiella instrument eller strategier och innehåller alltså inte några individuellt anpassade investeringsråd. Individen måste själv avgöra en placerings lämplighet utifrån den egna ekonomin, sin skattesituation och de egna placeringsmålen och individen står själv för förlustrisken. Innan individen fattar beslut baserat på någon information i denna podcast rekommenderar vi att hon eller han kontaktar en finansiell rådgivare. Observera att en fonds historiska avkastning inte är en garanti för framtida avkastning. Värdet på dina fondandelar kan både öka och minska till följd av marknadens utveckling och det är inte säkert att du får tillbaka hela det insatta kapitalet.

Fra frygt og usikkerhed til mere indre glæde og fred. Der er videnskab bag. I denne podcast får du mere viden, indsigt og værktøjer til, hvordan det er muligt at gå fra  usikkerhed til glæde og fred. Det handler om at skifte fokus til det du ønsker, det der fungerer og det du vil have mere af. Og der er forskning der bakker det op.  Det handler om fokus, om din opmærksomhed, din bevidsthed. Det kan du forvente: ✔️ Viden om hvordan din hjerne fungerer og hvad der skal til for at skifte fokus ✔️ Hvorfor vi er fanget i frygt og har svært ved at flytte os ✔️ Hvorfor dit fokus og din kreativitet er ALT ✔️ Videnskaben bag og mere om den hjerneforsker, der selv oplevede en hjerneblødning i den venstre (rationelle) hjernehalvdel. Se TedTalk her: https://www.youtube.com/watch?v=UyyjU8fzEYU Følg Martha Beck på @themarthabeck på Instagram Følg Inspire Monday på @inspiremonday på Instagram Del episoden med dem som du tænker, kunne nyde godt at denne episode.  

Hvorfor er vi så forskellige at vi slet ikke kan finde ud af det, og hvad skal vi stille op med den stadigt mere polariserede verden?Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

Suoraa puhetta johtaa Maria Pettersson. Keskustelijoina ovat Petja Kopperoinen, Pekka Seppänen ja Taru Tujunen. Pekka Seppänen toi esiin näin vaalien alla kuohuttaneen sukupolvikiistan. Keski-Suomen kokoomusnuoret nimittäin ehdotti äänestämisen 80 vuoden yläikärajan käyttöönottoa. Tämä pöyristytti Kansallisen senioriliiton, joka piti ajatusta epäkunnioittavana. Myös kokoomuksen puoluesihteeri teilasi idean vastenmielisenä. Miten Pyöreän pöydän ritarit näkevät äänioikeuden rajoittamisehdotuksen? Taru Tujunen oli kaivanut tuoreen Työterveyslaitoksen kyselyn, jonka mukaan pahoinvointi työpaikoilla olisi vihdoin pysähtynyt. Työelämä näyttää menneen monella mittarilla parempaan suuntaan, mutta työelämästä käytävä keskustelu ja tarinat työpaikoilta maalaavat kuitenkin asiasta synkemmän kuvan. Tujunen perääkin kanssakeskustelijoiden kokemuksia nykytyöelämästä ja selitystä sille, miksi mittarit näyttävät toista kuin todellisuus antaa ymmärtää. Petja Kopperoinen pohti ihmisen itsekkyyttä, onko se lisääntynyt? Psykologi ja emeritaprofessori Liisa Keltikangas-Järvinen totesi viime viikolla lehtihaastattelussa, että itsekkyys on aikamme suurin uhka. Se, mitä ennen pidettiin narsistisena käytöksenä on nykyään normiarkea. Hän kokee nyky-yhteiskunnan suorastaan kannustavan itsekkyyteen. Sosiaalietiikan professori Jaana Hallamaa taas näkee itsekkyyden selviytymiskeinona, kun pärjäämisen kulttuuri on lisääntynyt ympärillä ja itse täytyy kaikessa pärjätä. Mistä itsekkyyden vahvistuminen ja jopa siihen kannustaminen kumpuaa? Ja onko se pelkästään pahasta?

Vi undersöker smutsen under mattan som dyker upp under venus retrograd i Vädurens tecken. Rädsla för ekonomin, skönhet och relationsproblem blir tydligare och visar vad som vill mötas och omvärderas. Vi bjuder på egna färska lärdomar och skuggsidor medan vi kikar på den omvälvande astrologin vi alla kommer bli varse denna månad. Hur kan du leda dig själv genom detta quantum leap?   Vi lägger kort på frågan: – Vilka sidor i (valfri person..) speglar sidor jag ännu inte äger i mig själv?   Du får också höra om: Månförmörkelsen 14:e mars Overklighetskänslor och quantum leaps ”Är jag mer upplyst än min partner?” Det egna ansvaret att skapa mer villkorslös kärlek Råd kring Venus retrograden Pengarädslor och dålig självkänsla   Låt oss veta vad som väcks i dig av denna episod och skriv till oss för nya ämnen du vill att vi sätter tänderna i!   Med all vår kärlek, Hanna & Therese

I moderne samfunn er spørsmålet om status og sosiale hierarkier både allment og avgjørende, formende for individuelle liv og kollektive strukturer. Likevel liker vi ikke å anerkjenne at det foreligger et mer eller mindre skjult hierarki mellom mennesker. Derfor er status og sosiale hierarkier et tabu - Noe vi helst ikke snakker om. Men trolig er mye av vår motivasjon forankret i en stadig forhandling om posisjoner og status i det mellommenneskelige landskapet, enten det er hjemme, på jobb, i et klubb eller et politisk parti. Makt, innflytelse, anerkjennesle og respekt er relasjonell kapital de fleste ønsker seg, enten man innrømmer det eller ikke. Dermed vil jeg i dagnes episode forsøke å belyse den sosiale statusens psykologi, og kanskje se på et fenomen som kalles for statusangst - Det kan være frykten for å tape verdi av den typen vi høster fra andres anseelse. Så lenge status er tabubelagt, er det kanskje en del dynamikker her som foregår på et subtilt nivå, og kanskje utenfor vår bevisste oppmerksomhet. Av den grunn mistenker jeg at fokus på de sosiale hierarkiene kan tre nok en måte å gjøre det ubevisste bevisst på, og nettopp det er jo en av hovedmålsetningene her på SinnSyn. Kanskje er mye av vår motivasjon, og mer enn vi liker å innrømme, forankret i kampen om status? I så fall ka vi forstå oss selv i et større perspektiv ved å utforske statusspillene som spiller overalt hvor mennesker flokker seg sammen. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tässä jaksossa sukellamme masennuksen syihin, diagnoosiin ja hoitoon yhdessä psykologin ja kirjailijan Aku Kopakkalan kanssa. Mitä masennus oikeastaan on, ja miten se eroaa hetkellisestä surusta tai uupumuksesta? Käymme läpi yleisimmät masennuksen taustatekijät sekä sen, miksi tauti on yleistynyt niin merkittävästi Suomessa. Puhumme myös siitä, miten masennus luokitellaan ja diagnosoidaan ICD-tautiluokituksen avulla – kuka päättää, mitä sairauksia luokitukseen lisätään, ja miten ajantasainen se on vuonna 2025? Entä miten ”käypä hoito” -suositukset vaikuttavat masennuksen hoitoon ja millaisia hoitomuotoja Suomessa ensisijaisesti tarjotaan? Lääkkeiden rooli masennuksen hoidossa on keskeinen mutta kiistanalainen. Keskustelemme SSRI-lääkkeistä – toimivatko ne todella niin kuin väitetään, ja mitä hyötyjä ja haittoja niihin liittyy? Pohdimme myös lääketeollisuuden vaikutusvaltaa masennuksen hoidossa ja sitä, millaisia eettisiä kysymyksiä lääkekehitykseen ja hoitosuosituksiin liittyy. Lopuksi käännämme katseen yksilöön ja yhteiskuntaan: miksi ihmiset tekevät haitallisia valintoja, vaikka tietävät niiden seuraukset? Miksi masennus kroonistuu ja mitä yhteiskunnallisia muutoksia tarvittaisiin, jotta suomalaiset voisivat paremmin? Tämä jakso tarjoaa syvällistä tietoa ja kriittistä keskustelua masennuksen hoidosta ja sen tulevaisuudesta. Luettelo: 6.02 Mitä masennus on miten se määritellään psykologian näkökulmasta? 16.32 Miten masennus eroaa hetkellisestä surusta tai uupumuksesta? 19.44 Yleisimmät syyt ja riskitekijät masennuksen taustalla. 28.56 Miksei ihminen tee mitä tietää? 50.57 Mikä on ICD tautiluokitus ja mihin sitä käytetään? 55.31 Kuka vastaa ICD tautiluokituksen laatimisesta ja päivityksestä? 58.12 Miten diagnooseja lisätään tai muutetaan tautiluokitukseen?  1.06.32 Onko ICD tautiluokitus luotettava vuonna 2025?  1.08.59 Mikä on “käypä hoito suositus” ja kuka se määrittelee? 1.11.51 Miten käypä hoito suositus ohjaa masennuksen hoitoa Suomessa? 1.12.48 Mitä lääkkeitä Suomessa käytetään masennuksen hoidossa? 1.13.30 Mitä tilaa SSRI ja SNRI lääkkeillä pyritään korjaamaan ja toimivatko ne? 1.17.51 Onko väittämä neurovälittäjäaineiden epätasapainosta masennuksen aiheuttajana totta? 1.19.46 SSRI & SNRI lääkkeiden hyödyt ja haitat. 1.26.29 Onko ihminen laiska otus? 1.27.50 Millainen on lääketeollisuuden rooli masennuksen hoidossa? 1.32.50 Millaisen kehitystyön uusi masennuslääke käy läpi ennen kuin se pääsee markkinoille? 1.36.06 Kuka päättää pääseekö uusi lääke markkinoille? 1.38.51 Kuka järjestää ja valvoo lääkäreiden täydennyskoulutuksia koskien mielenterveyslääkkeitä? 1.43.17 Voiko tavallinen ihminen luottaa häntä hoitavaan järjestelmään ja lääketeollisuuteen? 1.51.54 Mikä valinnat ja rutiinit tukevat yksilön hyvinvointia mielenterveyden osalta? 1.56.14 Mitä on epigenetiikka ja miten se vaikuttaa meihin? 1.57.17 Millä tavoin ihmiset oikeuttavat itsellensä omia huonoja valintoja? 1.59.59 Onko ihminen haluton hyväksymään totuuksia, jotka haastavat hänen nykyiset uskomuksensa? 2.07.36 Miksi masennus kroonistuu Suomessa? 2.16.36 Mitä konkreettisia uudistuksia tarvitaan, jotta mielenterveys kääntyisi nousuun Suomessa?

Ulike traumatiske hendelser i livet vil kunne prege oss på en eller annen måte. Ved å øke kunnskapen om dette i befolkningen, kan vi blir mer bevisst på hvordan vi møter hverandre, og kanskje møte hverandre med mer trygghet og åpenhet. Det vil også være lettere å anerkjenne påvirkningen av slike hendelser hos en selv, og vurdere om dette “bare” er en livshendelse eller om man eventuelt trenger mer profesjonell hjelp. Lotta Sjåfjell har mye kunnskap om dette og har også egne traumatiske opplevelser med seg i bagasjen. Hun følte seg ofte misforstått og ikke møtt på sine behov i etterkant av dette, noe som førte til at hun trodde det var noe galt med henne. Hun fikk til slutt hjelp, noe som inspirerte henne til å jobbe med å øke andres kompetanse om hvordan man kan møte mennesker som har opplevd traumer i løpet av livet. Lotta er opptatt av at vi trenger et språk for å snakke om traumatiske livsopplevelser, uten at det føles fremmed. Vi må bry oss om hverandre og våge å snakke sammen, sier Lotta.

Hvad er det for nogle energier, hvorfor er de der, hvorfra kommer de, og hvilken indflydelse har vi på den sag?Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

I denne episoden dykker vi ned i temaet sjelesorg og psykologi. Hvordan kan de to feltet spille sammen, og hvor går grensene? Vi snakker om viktigheten av både psykologisk kompetanse og den dype, helbredende kraften i evangeliet. Kan vi både søke profesjonell hjelp og samtidig stole på Guds forvandlende kraft? Vi deler erfaringer, tanker og gode refleksjoner rundt et viktig og aktuelt tema.

I veckans avsnitt tar Tisdagsduon med dig på hiss och diss i hemmet, life coachning, work life balance och psykologi. Vad får dig egentligen inte att gilla en annan person? Stay tuned…

Hur kan religionen fungera som en motståndskraft mot rörelser som sliter sönder, delar upp och atomiserar vår värld? Vilken roll spelar samvetet och den stilla inre rösten för vår väg mot andlig och personlig mognad? Och hur ska vi förstå skuggan, det onda inom och utanför oss? Det är några av de frågor som det här samtalet med Jakob Lusensky kretsar kring. Jakob är jungiansk analytiker, verksam i Berlin, där han bland annat drivit podden ”Psychology & The Cross” som anlägger ett djuppsykologiskt perspektiv på kristen tro.

I denne episoden av Helhjerta får du høre Mette Svendsen, ph.d. og klinisk ernæringsfysiolog, dele sin ekspertise om overvekt og fedme som sykdom. Mette jobber ved Oslo universitetssykehus, førstelektor ved Universitetet i Oslo og er leder for Norsk forening for fedmeforsking. Hun forteller hvordan fedme ofte misforstås som et spørsmål om viljestyrke, når det faktisk er en kompleks sykdom som involverer både biologi og psykologi. Mette belyser hvordan helsepersonell kan møte pasienter med fedme med større nysgjerrighet, forståelse og respekt, samt viktigheten av å ta pasientens historie på alvor for å kunne gi riktig behandling. Vi får også innsikt i de nyeste behandlingsmetodene, inkludert fedmemedikamenter og kirurgi, og hvordan disse kan bidra til bedre helse og livskvalitet for pasientene. Mette Svendsen drives av gode pasientsamtaler og av å jobbe i et godt faglig miljø. Hun føler seg privilegert som får jobbe med det hun gjør og er opptatt av hele pasienthistorien for å kunne gi gode råd til pasientene. Lytt til en viktig samtale om fedme, stigmatisering, og hvordan vi som helsepersonell kan gjøre en forskjell i pasientenes liv.

Måske er du en af dem der taler meget - ellers  er du nok en af dem, der. synes at de der taler meget er for irriterende?Hvad handler det egentlig om?Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

I denne episoden følger vi opp intervjuet vi gjorde med Eivind Schjelderup Skarpsno & Jonas Hofmo i fjor høst, nærmere bestemt episode 75. Både våre patreonsfølgere og andre lyttere etterlyste enda mer klinisk relevant informasjon om søvn, og hvordan man kan bruke denne kunnskapen i praksis. Vi har naturligvis lyttet til dette og inviterer dere inn til en ny episode dedikert til søvnterapi i praksis. Jonas Hofmo er PhD stipendiat ved Institutt for Samfunnsmedisin og Sykepleie ved NTNU. Han har bakgrunn som fysioterapeut med master i aktivitet og bevegelse. Jonas har i flere år jobbet som privatpraktiserende fysioterapeut ved Rosenborgklinikken, og som universitetslektor ved fysioterapiutdanningen og bevegelsesvitenskaputdanningen ved NTNU i Trondheim.Eivind Schjelderup Skarpsno er forsker ved Institutt for Samfunnsmedisin og Sykepleie ved NTNU. Han har en bakgrunn fra Bevegelsesvitenskap og Psykologi, og har en phd i samfunnsmedisin som handlet om sammenhengen mellom søvn og smerter. Han har publisert titalls studier på søvn-smerte-sammenhengen, og leder nå flere søvnprosjekter som undersøker søvnens rolle for personer som sliter med langvarige smerter. Han driver podcasten "Årsak-Virkning", en forskningspodcast som diskuterer hvorvidt vi kan stole på forskningen som omgir oss. PATREON: For to år siden begynte vi en patreontjeneste. Patreons er følgere som bidrar med en slant i måneden for å være en tydeligere stemme i podcasten. De stiller spørsmål og har forslag til gjester, og noen av de har også figurert i faktiske episoder. Denne tjenesten jobber vi kontinuerlig videre med, og patreongruppa er nå over seksti klinikere fra hele landet. Patreons får rabatter på våre kurs og fagdager og får tilgang til ekstra faglig snacks fra episodene. Dersom du ønsker å bidra, koster det deg mindre enn Netflixabonnementet ditt. Og for prisen får du muligheten til å gjøre Norges største muskelskjelettpodcast enda bedre. Les mer og bli en patreon i dag på: patreon.com/vondt MUSIKK: Joseph McDade - Mirrors

Nordmark Pod får besök av artisten, låtskrivaren Michaela Åberg!Det samtalas om och att; Fire Let Me Trough, som en låda, inne i det eller lämna det, har jag en sund självbild? Måste vara lekfullt, tempo men inte snabbt och slarvigt, obegriplig synthslinga, fingeravtryck, latmaskeri, relationsberättelser, vafan är det för lukt i kyrkan? Praktisk filosofi, slog huvet i väggen 1200 ggr, samtal med skolpsykologer, beroendepsykologin, en människa är mkt mer än sin smärta, annat än mörkret, humorn i livet, timeing, det hade inte gått ihop, tillåta sig känna, lek och på fullaste allvar,  en extremt sträng lärare och att vara i det…Mäktigt Produktion av NordmarkEditering av NordmarkMix av Nordmark

Hvem er du egentlig når du ikke er dig selv, og når Sartre siger at vi er et produkt at vores valg, kan vi så "ikke være os selv?"Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/noglen-til-din-hjerne--2350315/support.

Narsissister: Mestere i Manipulasjon og Skapere av Vanedannende TraumebåndNarsissistiske personlighetsforstyrrelser preges av en overdreven følelse av egenverd, behov for beundring og mangel på empati for andre. Denne egosentrerte oppførselen strekker seg ofte inn i deres personlige og profesjonelle relasjoner, hvor de utnytter og manipulerer dem rundt seg for egen vinning. For mange kan det virke uforståelig hvordan mennesker blir fanget i narsissistenes nett, ofte med store vanskeligheter for å bryte fri. Sentralt i dette fenomenet er etableringen av et såkalt "vanedannende traumebånd" mellom overgriperen og offeret, en binding som kan forklare den dype og skadelige avhengigheten som utvikles.I dagens episode skal jeg bevege meg fra mytologi og fortellinger om mørke skoger og tåkelagte landskaper hvor vi har store problemer med å se klart og finne veien videre. Jeg skal se på hvordan denne uklarheten, som symboliseres i tåken, kan speile hvordan mange mennesker kan sette seg fast i relasjoner som er skadelig for dem. Gjennom manipulasjon blir de usikre på egen virkelighetsoppfattelse og hele livet hylles inn i en ubehagelig tåke.Det er mange årsaker til at mennesker ikke ser klart, eller evner å tenke klart, og en av årsakene kan være at man er fanget i narsissisten manipulerende grep. Velkommen til en ny episode av SinnSyn.Kunsten å utnytte andreNarsissister har en iboende evne til å oppdage og utnytte andres svakheter, ofte for å oppnå makt, kontroll, eller rettferdiggjøre egen overlegenhet. Gjennom manipulerende taktikker som gaslighting, love bombing og intermitterende forsterkning, blir deres partnere, venner, og til og med familie, mål for denne utnyttelsen. Disse teknikkene er ikke bare effektive for å skape avhengighet, men også for å isolere offeret fra deres vanlige støttesystemer, noe som ytterligere øker deres sårbarhet og avhengighet.Traumebåndets PsykologiBegrepet "traumebånd" refererer til det sterke emosjonelle båndet som utvikler seg mellom overgriperen og offeret i et misbrukende forhold. Dette båndet er drevet av en syklus av misbruk, hvor episoder med vold, fornedrelse, og manipulasjon veksler med perioder av kjærlighet, omsorg og oppmerksomhet. Denne syklusen fører til at offeret utvikler en form for avhengighet til overgriperen, svært lik den avhengigheten som ses i vanedannende stoffer. Offeret blir fanget i håpet om at "den gode siden" av overgriperen vil vinne over, noe som ofte forhindrer dem i å bryte fri fra forholdet.Hvorfor er det så vanskelig å komme seg ut?Det avhengighetsskapende aspektet av traumebåndet er en kritisk faktor som gjør det vanskelig for offeret å forlate narsissisten. Kombinasjonen av frykt, forpliktelse, identitetsforvirring, og ødelagt selvtillit gjør det utfordrende å bryte båndet. Ofte kreves det en betydelig mengde psykologisk arbeid, og i mange tilfeller profesjonell hjelp, for å overkomme de indre konfliktene og begynne prosessen med å gjenoppbygge sitt eget liv utenfor narsissistens skygge.Veien til GjenopprettingGjenopprettingsprosessen etter å ha forlatt et narsissistisk misbrukende forhold er ofte lang og krevende. Det involverer å gjenoppdage og styrke ens egen identitet, selvfølelse og grenser. Terapeutisk støtte er avgjørende i denne prosessen, ikke bare for å adressere de umiddelbare traumene, men også for å utforske de underliggende årsakene som gjorde at personen ble sårbar for narsissistens manipulasjoner i utgangspunktet.KonklusjonForholdet mellom narsissister og deres ofre er komplekst og ofte ødeleggende. Ved å forstå mekanismene bak utnyttelse og etableringen av traumebånd, kan ofre begynne prosessen med å bryte fri og gjenoppbygge sine liv. Gjenoppretting krever tid, tålmodighet og ofte profesjonell hjelp, men det er fullt mulig å komme ut på den andre siden sterkere og mer hel enn noen gang før. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lige nu er forskere i fuld gang med at udvikle VR-løsninger, som de håber, kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser som angst, depression eller skizofreni. Måske vil mennesker med angst for eksempel kunne undgå at tage medicin og i stedet gå i virtual reality-terapi. Og måske kan vi en dag bruge VR som et vindue til at kigge ind i hjernen og screene for psykisk sygdom.  I denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium, ser vi nærmere på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VR i psykiatrien - og hvor langt vi er med teknologien i dag.  I episoden kan du bl.a. høre om: Hvordan virtuelle fester, køkkener og elevatorer kan hjælpe med at behandle og opspore psykiske lidelser   Hvordan øjenbevægelser hænger sammen med social angst Hvorfor omkring halvdelen af mennesker med depression og bipolar lidelse og 80 procent af mennesker med skizofreni har kognitive vanskeligheder som problemer med at planlægge, koncentrere sig og bevare overblikket. Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Dette er den sidste af i alt fire special-afsnit, der er optaget i forbindelse med Hjernedag 2024, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Medvirkende: Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi på Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Benjamin Thorup Arnfred, psykolog og postdoc, Region Hovedstadens Psykiatri Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Tässä jaksossa vieraana on kaksi tuoretta kirjailijaa, jotka teoksessaan käsittelevät manipulointia, niin hyvässä kuin pahassakin. Jaksossa pohditaan mm. mitä manipulointi ihan tarkalleen ottaen on?  Miten se tapahtuu, onko olemassa erilaisia tekniikoita? Onko olemassa hyvää tai huonoa manipulointia? Voiko itseään manipuloida onnistumaan mm. hyvien elintapojen opettelussa?  Voiko muita manipuloida vahingossa, ilman että tiedostaa sitä? Miten manipuloinnilta voi suojautua?  Näitä ja muita manipuloinnin ydinkysymyksiä kanssani pohtii psykologi Nina Lyytinen ja psykologi Satu Pihlaja. Linkit Optimal Performance - Hyvinvointiluennot ja verkkovalmennukset: https://www.optimalperformance.fi - Kuntosali ja valmennuskeskus, Helsinki: https://www.opcenter.fi Nina Lyytinen - IG: https://www.instagram.com/psykopodiaa/ - FB: https://www.facebook.com/psykopodiaa/ - Verkkosivut: https://www.ninalyytinen.fi/ - Podcast: https://open.spotify.com/show/1Ke4k5jN7s6sSV87DaGzIV Satu Pihlaja - Verkkosivu: https://satupihlaja.com/ - IG: https://www.instagram.com/satupihlajacoaching/ - FB: https://www.facebook.com/satupihlajacoaching/ - Linkedin: https://www.linkedin.com/in/satupihlajacoaching/

Hvem er utøverne av mobbing, hvem rammes – og hvilken betydning har klassen, skolen og hjemmet for mobbing? Dette får du svar på i denne episoden av Lærerrommet. I studio har vi besøk av Erling Roland, han er senior professor i pedagogisk psykologi og blant landets ledende eksperter på mobbing. Roland har nettopp utgitt en oppdatert utgave av sin bok ”Mobbingens psykologi”, og i episoden gir han flere konkrete tips til hva lærerne kan gjøre for å motvirke og forebygge mobbing..⏱️ INNHOLDSLISTE OG TIDSKODER:Tidsstemplet oversikt• 60 000 elever utsettes for mobbing (00:00:13)• Forskning om årsaken til økte mobbetall (00:01:29)• Definisjon av mobbing ifølge Erling Roland (00:02:39)• Ny terminologi: mobbeutsatte og utøvere av mobbing (00:04:20)• Fellestrekk blant mobbeutsatte barn (00:05:22)• Homofile gutter er særlig utsatt for mobbing (00:06:50)• Predisposisjoner hos elever som mobber (00:08:06)• Maktdynamikk hos utøvere av mobbing (00:09:40)• Kjønnsforskjeller i mobbeatferd (00:12:46)• Tilskueradferd og passivisering av tilskuere (00:14:01)• Styrking av positive tilskueradferd (00:15:51)• Sirkulær mobbing blant jentegupper (00:16:30)• Utøveres legitimering av mobbehandlinger (00:19:09)• Faktorer som skaper mobbetall i skolene (00:21:45)• Foreldrenes og samfunnets rolle i lærernes autoritet (00:26:06)• Rollespill som verktøy mot mobbing (00:28:17).

Hussein Hamad inleder föreläsningen med en fängslande recitation ur Koranen, som sätter tonen för en föreläsning fylld av insikt och djup. Han lyckas på ett enastående sätt väva samman Koranens tidlösa budskap med den senaste forskningen inom psykologi, samt människans eviga strävan efter mening och inre frid.Se alla poddavsnitt med Hussein Hamad, klicka här.Inspelad i Göteborgs moskén.

I detta avsnittet gästas vi av David Waskuri, legitimerad psykolog, psykoterapeut och grundare av Sveapsykologerna. Tillsammans djupdyker vi i det trendande begreppet mörk psykologi – och varför ämnet har tagit över allas Tiktok - flöden. Vi går igenom vad som kännetecknar manipulationstekniker, såsom gaslighting, silent treatment och lovebombing - och vilka red flags du bör hålla utkik efter. Vi utforskar även personlighetsdrag hos narcissister och psykopater – och får svar på frågor som varför de saknar empati och hur de kan finna ett lugn i lögner. David delar även med sig av konkreta tips om hur man tar sig ur destruktiva relationer, tekniker för att bygga upp en stark självkänsla och nycklarna till hälsosamma relationer. Vi berör även fenomenet omvänd psykologi och vikten av att ge fler positiva än negativa kommentarer i en kärleksrelation.Detta är ett oerhört tankeväckande och informativt avsnitt för dig som vill få mer kunskap om psykologi, relationer och hur du kan skydda dig mot manipulativa tekniker.Ta del av Framgångsakademins kurser.Beställ "Mitt Framgångsår".Följ Alexander Pärleros på Instagram.Följ Alexander Pärleros på Tiktok.Bästa tipsen från avsnittet i Nyhetsbrevet.I samarbete med Convendum.Följ David Waskuri på Instagram och köp hans senaste bok Mörk psykologi: så skyddar du dig mot manipulation, vilseledning och lögner. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I detta avsnittet gästas vi av David Waskuri, legitimerad psykolog, psykoterapeut och grundare av Sveapsykologerna. Tillsammans djupdyker vi i det trendande begreppet mörk psykologi – och varför ämnet har tagit över allas Tiktok - flöden. Vi går igenom vad som kännetecknar manipulationstekniker, såsom gaslighting, silent treatment och lovebombing - och vilka red flags du bör hålla utkik efter. Vi utforskar även personlighetsdrag hos narcissister och psykopater – och får svar på frågor som varför de saknar empati och hur de kan finna ett lugn i lögner. David delar även med sig av konkreta tips om hur man tar sig ur destruktiva relationer, tekniker för att bygga upp en stark självkänsla och nycklarna till hälsosamma relationer. Vi berör även fenomenet omvänd psykologi och vikten av att ge fler positiva än negativa kommentarer i en kärleksrelation.Detta är ett oerhört tankeväckande och informativt avsnitt för dig som vill få mer kunskap om psykologi, relationer och hur du kan skydda dig mot manipulativa tekniker.Ta del av Framgångsakademins kurser.Beställ "Mitt Framgångsår".Följ Alexander Pärleros på Instagram.Följ Alexander Pärleros på Tiktok.Bästa tipsen från avsnittet i Nyhetsbrevet.I samarbete med Convendum.Följ David Waskuri på Instagram och köp hans senaste bok Mörk psykologi: så skyddar du dig mot manipulation, vilseledning och lögner. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kærestesorg og brud: Hvordan du kommer ovenpå og finder tilbage til dig selv, din selvomsorg og dine værdier. Der har ikke før været en opskrift på, hvordan man egentlig kommer ovenpå, efter kærestesorg, skilsmisse eller andre brud. Men det er der nu! I denne episode taler jeg med Molly Mørch, forfatter til bogen Tilbage til dig selv, om de følelsesmæssige udfordringer og muligheder, der følger med at komme sig efter et brud. Molly er psykoterapeut og forfatter, og har klinik i København. Molly har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med at finde tilbage til sig selv og genopbygge både selvværd og selvomsorg, når et kæresteforhold slutter. Hvad du kan forvente af denne episode:En samtale om, hvorfor brud kan føles så altoverskyggende og hvordan vi kan finde ro i processen.Hvordan Mollys bog guider os igennem en 100-dages rejse med praktiske og kærlige øvelser, for at genskabe kontakten til sig selv igen.Værktøjer til at mærke og acceptere svære følelser, selv når de føles uoverkommelige.Inspiration til at finde balancen mellem krop og sind og leve et mere meningsfuldt og selvkærligt liv.Lyt med og få indsigt i, hvordan du kan blive kaptajn på dit eget skib og finde tilbage til dig selv, skridt for skridt.Nyttige links: Her finder du Molly Mørch: https://mollymorch.dk/Her kan du købe hendes bog: https://forlagetkom.dk/index.php/product/tilbage-til-dig-selv/Her finder du Mollys andre bøger: https://mollymorch.dk/koeb-boeger/Om bogen: 'Tilbage til dig selv'Molly Mørch har med Tilbage til dig selv skrevet en varm og omsorgsfuld bog til dem, der står i sorgens og fortvivlelsens midte efter et brud. Bogen er skabt som en daglig støtte og giver konkrete øvelser, der hjælper med at genopbygge selvværd og medfølelse for én selv.Den viser dig, hvordan du kan tage hånd om dig selv og komme styrket og mere selvkærlig ud på den anden side. Gennem egenomsorg, selvkærlighed og praktiske øvelser inviterer bogen dig til at skabe et liv, hvor du er med til at forme din egen lykke og finde tilbage til dig selv. Genfind dig selv efter et brud - en 100-dages rejse til selvomsorg og selvværd. I bogen får du: Praktiske øvelser, der giver dig fodfæsteVærktøjer til at mærke og acceptere dine følelserEn realistisk tilgang, også hvis du er i kriseMolly Mørch guider dig mod dybere selvforståelse og øget selvværd, så du kan tage styringen i dit liv igen.

Tässä jaksossa pureudumme elämäntapojen pysyvään muuttamiseen, miten päästä ylipäätään alkuun, ponnistella pitkäjänteisesti omien tavoitteiden eteen ja mikä saavutettujen tuloksien vaikutus on kehon ja mielen terveyteen. Pohdimme vieraan kanssa mm. mikä saa hänet itse urheilemaan ja liikkumaan säännöllisesti? Miksi ponnistelu tärkeiden asioiden eteen on meille ihmisille hyväksi ja miten jaksaa muutostyötä alkuhuuman jälkeenkin? Miksi kuukauden mittaiset haasteet ja projektit voivat auttaa elämäntapamuutoksessa? Miten selättää prokrastinaatio, vitkuttelu ja tärkeiden asioiden siirtäminen hamaan tulevaisuuteen? Miten jana-ajattelu toimii hyvinvoinnissa ja terveydessä? Mitkä ovat vieraan vinkit oman mielenterveyden vaalimiseen? Näitä ja muita aiheen kysymyksiä pohditaan psykologi ja väitöskirjatutkija Marika Kontturin kanssa. Linkit Optimal Performance - Hyvinvointiluennot ja verkkovalmennukset: https://www.optimalperformance.fi - Kuntosali ja valmennuskeskus, Helsinki: https://www.opcenter.fi Marika Kontturi - IG: https://www.instagram.com/marika.kontturi/ - Linkedin: https://www.linkedin.com/in/marika-kontturi-92246430/ - Researchgate: https://www.researchgate.net/profile/Marika-Kontturi

Viljestyrke er energien bak selvkontroll. Når vi forsøker å ikke handle på en impuls, holde ut i noe som er kjedelig, gjøre noe som er tungt eller fortsette en oppgave som virker uoverkommelig eller vanskelig, bruker vi viljestyrke. Denne kraften er ganske parallell til muskelstyrke. Med sterke muskler har vi mye å gi, mens svakere muskler blir fortere utmattet. Men alle muskler blir utmattet etterhvert uansett. Poenget er at viljestyrke er en begrenset ressurs. Vi har den, men når den brukes mye må den restituere og vi har mindre å gi over en viss periode.Dersom vi ikke liker jobben vår, men tvinger oss avsted hver morgen, kan det tenkes at hele dagen er driftet av ren viljestyrke. I så fall er det trolig at vi har lite å gi på ettermiddagen, noe som gjør at vi for eksempel lett blir utålmodig ovenfor barna, krangler med ektefelle om trivialiteter, ikke får gjort huslige gjøremål og henfaller til dårlige og usunne vaner. Det krever en vis mengde viljestyrke å ikke spise den potetgullposen i skapet, og det krever en viss mengde energi å overse ektefellens uvaner.I dagens samfunn rapporterer mange at de er slitene, ukonsentrerte og irritable. En hypotese er at med en mobiltelefon i lomma må vi kontinuerlig bruke viljestyrke-ressurser for å motstå fristelsen til å se på den. Vi sitter i en lunsj, er fristet til å sjekke siste push-varsel, men klarer å motstå fristelsen. Det er greit nok at vi klarte å la mobil være under en lunsj med gode venner, men kanskje vi brukte opp en del viljestyrke som vi hadde trengt senere på dagen. Kanskje vi egentlig har satt oss i en slags kontinuerlig fristelse ovenfor mobiltelefonen som gjør at vi omtrent midt på dagen går tom for viljestyrke. Vi får for lite tid til restitusjon fordi mobilen er med hele dagen, og symptomene er slitenhet, mangel på konsentrasjon, problemer med å holde ut og fokusere i hverdagen og andre symptomer som ligner de du finner hvis du googler: «Har jeg ADHD?». Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På psykologisk.no skriver Jenny Marie Baksaas om begrepet «flyt». Det er en tilstand hvor du er oppslukt av det du gjør, i ett med oppgaven, uten forstyrrelser fra selvkritikk eller gnagende selvbevissthet.Du ser på klokka. Plutselig har dagen passert, uten at du har tenkt over det. Du har helt glemt å spise, for du merket ikke at du var sulten.Noen tror at flyt handler om å gå med strømmen, finne minste motstands vei og minst mulig friksjon. Det er en misforståelse. Flyt kan oppleves som lett, men som regel er veldig hard innsats involvert.Det oppstår gjerne i en situasjon hvor du bruker alle dine evner på en oppgave som er akkurat passe krevende. Det er en situasjon hvor du bruker mye ressurser fordi oppgaven ligger i en slags sone for nærmeste utvikling. Selv om det er krevende, blir du ikke utmattet av denne typen aktiviteter, men snarere vitalisert. Man blir selvforglemmende tilstede i aktiviteten.Man kan tenke at man også vil oppleve en type flyt når man gjør enklere oppgaven, og det kan sikkert forekomme, men over tid vil for enkle oppgaver gå over til å bli kjedelige, mens for vanskelige oppgaver gjør oss motløse. Derfor er flytaktiviteter alltid i grensen for hva vi har evner til, og dermed også en sone for vekst og utvikling.– Hva skjer egentlig i hjernen under flyt?– I hjernen frigjøres mange ulike nevrotransmittere, blant annet adrenalin, som gir økt konsentrasjon og aktivering av hjernens belønningssystemer. Vi ser også at aktiviteten i prefrontal cortex stilner. Det er området i hjernen som er aktivt når du bekymrer deg for hvordan du ser ut eller lurer på hva du skal bli når du blir stor.I flytmodus jobber vi mer med det limbiske systemet, altså den dyriske reptilhjernen.– Det oppleves veldig godt for mennesket – det å få litt fri fra grubling og seg selv. Kanskje man kan betrakte det som en ferie fra seg selv.Selvbevisstheten er en egenskap som gjør oss oppmerksomme på oss selv og hvordan vi fremstår. Det gjør oss i stand til å tilpasse oss i det sosiale fellesskapet, men overdreven selvbevissthet kan bli en byrde. Som regel er en forhøyet og ustoppelig selvbevissthet forbundet med blant annet sosial angst og en tvilende livsførsel full av grubling og mental drøvtygging. Flyt står som regel i motsetning til dette. Det er en modus uten grubling og dermed fullstendig tilstedeværelse uten et mentalt kommentatorspor i bakgrunnen.Sosialpsykologen Mihaly Csikszentmihalyi utviklet teorien om «flow» allerede i 1965. Han lot seg fascinere av den transelignende tilstanden kunstnerne så ut til å være i, når de henga seg totalt til arbeidet.Senere studerte han fenomenet også hos andre grupper, som fjellklatrere, sjakkspillere og musikere. Han oppdaget at folk verden over, på tvers av alder og yrke, beskrev lignende opplevelser av å være i det som han etter hvert kalte flytsonen. Flyt er menneskets viktigste kilde til lykke, ifølge professoren.Og siden denne flytsonen er forbundet med vitalitet, god livskvalitet, kreativitet og tilstedeværelse, er det det verdt et dypdykk i flytsonen psykologi her på SinnSyn. Velkommen skal du være! Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Miksi ahdistus, masennus ja koulu-uupumus ovat yleistyneet nuorten keskuudessa, vaikka vakavat mielenterveysongelmat eivät ole lisääntyneet?Tässä jaksossa keskustellaan Jonathan Haidtin kirjan Ahdistunut sukupolvi ja suomalaisten asiantuntijoiden kokemusten pohjalta siitä, miten älykännykät, sosiaalinen media ja ohjelmoidumpi lapsuus vaikuttavat nuorten mielenterveyteen.Psykologi Nina Lyytisen asiantuntijavieraina ovatnuorisolääketieteen dosentti, Länsi-Uudenmaan hyvinvointialueen tutkimusjohtaja Silja Kosola sekä neuropsykologian erikoispsykologi (PsL) ja kliinisen mielenterveyspsykologian erikoispsykologi Kaisu Paulanto (HUS).Jaksossa käsitellään mm. seuraavia kysymyksiä:- Millaiset mielenterveyden haasteet näyttäytyvät nuorten keskuudessa? - Miten haasteet vertautuvat aikaisempiin sukupolviin?- Miten sosiaalinen media ja älykännykät vaikuttavat nuorten hyvinvointiin ja mielenterveyteen? - Miten yhteiskunnalliset muutokset ja paineet vaikuttavat nuorten kohtaamiin mielenterveysongelmiin?- Mitä meidän tulisi tehdä, jotta lapset ja nuoret voisivat paremmin?Lisätietoja:Tuleeko mieleesi joku vanhempi tai tuttu joka voisi olla kiinnostunut jaksosta? Vinkkaa se ihmeessä hänelle.Jos pidit tästä jaksosta, voisit pitää myös jaksoista:- 56. Miten turvaat lastasi digiliikenteessä?- 61. Mistä tietää miten lapsi ja nuori oikeasti voi?- 131. ADT itseaiheutettu keskittymishäiriö - 140. Miten kohdata toinen arvostavasti?- 141. Täysillä tyttö - miten tuet tytön itsetuntoa?Silja Kosola X/Twitterissa.Kaisu Paulanto Instagramissa ja X/Twitterissa.Täältä löydät jakson innoittajana olleen kirjan: Jonathan Haidt: Ahdistunut sukupolvi. Terra Cognita 2024.Kaisu Paulannon arvio Haidt:n kirjasta Psykologi-lehdessä: Olemmeko altistaneet lapsemme hurjalle ihmiskokeelle?Mielenterveystalon (HUS) tietopaketti: Miten sosiaalinen media vaikuttaa minuun?Kaisu Paulannon mielipidekirjoitus nuorten nukkumisesta (HS 1.1.2024): Lapset ja nuoret nukkuvat aivan liian vähänKaisu Paulannon arvion Johann Harin kirjasta Kadonnut keskittymiskyky (Bazar 2023): Mihin katosi keskittymiskyky?-----Haluatko antaa palautetta? Vinkata aiheita tai vieraita? Tee se täällä: psykopodiaa.fi/palaute tai suoraan Spotify-sovelluksessa, jos tätä sitä kautta kuuntelet.Jos pidit tästä jaksosta olisin kiitollinen, jos jaat sen somessa kavereillesi ja jos jätät arvion siinä palvelussa missä tätä kuunteletkin! Muista myös tilata Psykopodiaa, niin et missaa uusia jaksoja!Seuraa Psykopodiaa myös somessa:Facebookissa @PsykopodiaaInstragramissa @PsykopodiaaNina Lyytinen Twitterissa: @LyytinenNinaNina Lyytinen LinkedIn:ssa: @LyytinenNinaPsykopodiaa-podcastin verkkosivut: http://psykopodiaa.fiPsykodiaa-podcastin emännän, psykologi Nina Lyytisen verkkosivut: https://ninalyytinen.fi

I veckans avsnitt av ”Så in i Själen” så möter ni psykiatrikern och psykoterapeuten Johan Stiernstedt. Johan (som numera är pensionerad) arbetade under många år som överläkare inom psykiatrisk öppenvård och därefter 13 år som privatpraktiserande psykoterapeut. Hans bok - ”Den galna psykiatrin - om bristen på andlighet, samtal och psykoterapi”, kom ut, 2020, men den är skrämmande aktuell även nu, fyra år senare, om inte mer. Boken grundar sig på hans erfarenheter från de bägge yrkesrollerna.Vad är det som behöver förändra och lyftas in i öppenvården för att vi, på riktigt, ska kunna hjälpa människor att må bättre? Hur skulle ett något mer andligt perspektiv kunna förändra psykiatrin och sättet som människor blir hjälpta? Psykologi härstammar från grekiskans psyche, som bland annat betyder - liv, ande, och själ. Psykologi kan översättas till – läran om själen. Men det är just det som är frågan, hur mycket fokus ligger på just själen inom psykiatrin? Varmt välkomna till ”Så in i Själen”.Producerat av Silverdrake Förlagwww.silverdrakeforlag.seRedaktör: Marcus Tigerdraakemarcus@silverdrakeforlag.seKlipp: Patrik Sundén Följ denna länk för att del av Så in Själens första ljudbok, samt välja att lyssna på podden reklamfritt, få tillgång till avsnitten och hela intervjuserier tidigare. https://plus.acast.com/s/sa-in-i-sjalen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.