Podcasts about klimaet

Det sner mindre og mindre i Danmark: I perioden 1960-90 var der i gennemsnit 27 dage med sne om året. De seneste ti år har tallet kun været otte. Klimaet er forandret, vinterlandskabet bliver aldrig det samme, men hvad mister vi, når vi mister sneen? Det taler vi om i dagens Avistid sammen med journalist på Weekendavisen Pernille Stensgaard. Programmet er produceret og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen. Christian Bennike er vært. Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Ole Østlid er siviløkonom og jobber med databehandling og analyser. Tidligere kunne vi se værutviklingen over hundre år tilbake på Yr.no, men så ble værstatistikkene plutselig fjernet. Heldigvis har Ole laget nettstedet Værstat.no – hvor statistikk og innsikt om været igjen er tilgjengelig for oss alle. I tillegg har ny statistikk blitt lagt til.For å kunne forstå hvordan været kan utvikle seg i fremtiden er det viktig å forstå fortiden. Fokuset fra Værstat har ført til at en rekke mediesaker er blitt korrigert. I tillegg har informasjon fra offentlig myndigheter blitt rettet. Denne episoden gir et kritisk blikk på mediedekningen hvor Ole beskriver i detalj hvordan han har avslørt pressens skremsler med feilaktige klimarekorder og hvordan Faktisk.no beviselig har løyet. Mye av informasjonen som spres om været er sensasjonspreget og nærsynt ofte hentet fra internasjonale nyhetsbyrå. Disse byråene får mye makt over mediebildet i verden.► STØTT SNAKK MED SILJE:Jeg setter enormt stor pris på alle som ønsker å støtte podkasten. Det gjør at jeg kan holde podkasten åpen og tilgjengelig for alle. For å gi donasjoner kan du søke opp “Snakk med Silje” i Vipps eller bruke vippsnummer: 806513► KANALER* Spotify:* YouTube: https://www.youtube.com/@SnakkMedSilje* Substack: https://open.substack.com/pub/psykologsilje► SOME* Instagram: https://www.instagram.com/psykologsilje?igsh=MW84MDE0MWplc2FwbA==* TikTok: https://www.tiktok.com/@psykologsilje?_t=8oc3HBC1r4z&_r=1* Facebook: https://www.facebook.com/psykologsilje* Twitter: https://x.com/Silje_Schevig* LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/silje-schevig-243750101?utm_source=share&utm_campaign=share_via&utm_content=profile&utm_medium=ios_app► KAPITLER00:00 Start01:53 Værstatistikk05:23 Filtrering og formidling av informasjon14:08 Informasjonsfrihet viktig for demokratiet21:45 Avslører feilinformasjon i norske medier23:15 Hva er en «klimaforsker»?30:31 Måling av styrtregn37:21 Klimaet var ikke mer stabilt før40:39 Verdens lengste målte temperaturserie44:38 Urbanisering påvirker målinger46:49 Verdens lengste målte temperaturserie forts.47:43 Estimater, målinger og usikkerhetsspenn55:24 Hva er «ekstremvær»?01:04:09 Filtrering og formidling av vitenskap01:11:12 Misvisende formidling av «rekorder»01:15:23 Feil korrigeres ikke01:18:11 Aldri-før-journalistikk01:24:07 Korrigerer uten å opplyse01:31:59 Informasjonskrig01:35:21 Klimapolitikk01:38:40 Brutt tillitt01:42:12 Faktisk.no01:46:13 Facebook og Meta01:54:35 Interessekonflikter og uavhengighet01:59:19 Verstat.no02:01:51 Ulik virkelighetsoppfatning► REFERANSEROle Østlids værstatistikk: https://verstat.no/Klimaangst hos barn: https://subjekt.no/2022/11/04/mediene-paforer-barn-klimaangst/ This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit psykologsilje.substack.com

Denne søndag satte vi fokus på fremtiden, klimaet og den usikkerhed, som kan gribe os. Med udgangspunkt i evangeliet om stormen på søen (Matt 8,23-27) og Guds svar til Job (Job 38) blev vi mindet om, hvordan vi som mennesker reagerer, når vi står over for naturens kræfter og livets uforudsigeligheder. Jakob V. Olsen ledte os gennem prædikenens refleksioner om frygt, tro og tillid. Vi hørte også et oplæg fra Margrethe Winther-Nielsen om klimaet og vores ansvar som kristne og medmennesker.

Vinene i afsnittet er skænket af Vinpusheren https://vinpusheren.dk/       Smagekasse med de tre champagner https://vinpusheren.dk/products/vin-for-begyndere-smagekasse-grower-champagne       ………………….     I afsnittet smager vi tre champagner fra mikro-grower-bønder fra yderområderne Valle d'Ardre, Valle de la Marne og Cote des Bar.     Klimaet bliver varmere og i Champagne begynder de at kunne mærke de stigende temperaturer og øgede nedbørsmængder, som giver mere voluminøse vine end tidligere.     Heldigvis kommer der nye, unge og dygtige vinmagere til området og det betyder, at det nu også er værd at søge til yderområderne i Champagne, når man vil have kvalitet i sine champagner. Her er der nemlig masser af guld gemt på stokkene og i flaskerne.      Hvilke druer er tilladte i Champagne og hvilke druer har været tilladt før i tiden?     Hvordan er udtrykket på meunier, pinot noir og chardonnay?     Vi snakker desuden om hvilken nytårsmad man kan spise til de tre champagner og vi tager en snak om champagne til julemaden.     Kort over Champagne https://media.winefolly.com/12x16-France-Champagne-wine-map2.jpg     Vi smager på   1) Domaine Lagille, L'Inattendue, Brut, Champagnehttps://vinpusheren.dk/products/domaine-lagille-linattendue-champagne     2) Audrey Brocard, Cæur de Village, Extra Brut, Champagnehttps://vinpusheren.dk/products/audrey-brocard-coeur-de-village-2019-champagne       3) Colette Bonnet Blanc de Noirs, Millesime, 2018 Extra Brut, Champagnehttps://vinpusheren.dk/products/colette-bonnet-blanc-de-noirs-2018     ..................... Køb vores nye bog "Bobler for begyndere og øvede" i en signeret udgave her: http://vinforbegyndere.com/ Støt Vin for begyndere podcast her https://vinforbegyndere.10er.app/ Besøg os på Facebook og Instagram, hvor man kan se billeder af vinene og få tips til vin og mad sammensætning. https://www.facebook.com/vinforbegyndere https://www.instagram.com/vinforbegyndere Web: https://www.radioteket.dk/ Kontakt: radioteket@radioteket.dk Musik: Jonas Landin Lyt vores bog som lydbog her: Køb den her https://www.saxo.com/dk/vin-for-begyndere-og-oevede_lydbog_9788773397374  

Sammen med en Psykolog og skaberne bag dykker vi ned i det nye tilbud til de yngste kulturforbrugere: App'en Flimmer. Vi anmelder et nyt klimacomputerspil, skriver nyt tvdrama om den kendte "Emily from Paris", som kulturministeren nu vil have til København - og så taler vi med en amerikansk forfatter om bogbranchens reaktion på Trump som deres næste præsident. Vært: Morten Runge.

Donald Trump kaller klimavitenskapen svindel. Han vil øke oljeproduksjonen og trekke USA ut av internasjonalt klimasamarbeid. – Trumps politikk vil ha mer vidtrekkende konsekvenser denne gang, sier professor ved Institutt for internasjonale miljø- og utviklingsstudier ved Norges miljø- og biovitenskapelige universitet (NMBU) og ekspert på amerikansk klimapolitikk, Guri Bang.  En uke før valget er det umulig å si hvem som blir USAs neste president. Men valget vil ha stor betydning for amerikansk energi- og klimapolitikk og minst like stor betydning for USAs rolle i det internasjonale klimadiplomatiet. Da Donald Trump var president i 2017-2021 trakk han USA ut av Parisavtalen. Det er ventet at han vil gjøre det samme på nytt, hvis han vinner valget 5. november. I tillegg er det hevdet at han kan komme til å også trekke USA ut av FNs rammekonvensjon om klimaendring. - Konsekvensene vil være mer vidtrekkende denne gang. Forrige gang Trump meldte USA ut av Parisavtalen var avtalen fersk, og den inneholdt et forbud mot at parter kunne trekke seg ut de første tre årene etter at den var ratifisert. Denne gang kan USA være ute av avtalen ett år etter at utmeldelsen er sendt inn. Det samme gjelder for FNs rammekonvensjon om klimaendring. USA vil da stå helt utenfor det internasjonale klimasamarbeidet. Det kan også bli vanskeligere for den neste presidenten å få nødvendig støtte fra Senatet til å melde USA inn igjen, forklarer Bang.  Hun er gjest i denne podkastepisoden og forklarer hva presidentvalget i USA betyr for amerikansk energi- og klimapolitikk og for USAs rolle i det internasjonale klimadiplomatiet.

(00:51) Kåring af ugens optur og nedtur (05:43) Den forejlede grønne omstilling - borgernes eller politikernes ansvar? (22:48) Kan lilleput Danmark være med førehund i det teknologiske kapløb?  Gæster: Astrid Haug,ESG-kommentator, bestyrelsesmedlem, rådgiver.               Jens Klarskov, Senior public affairs-rådgiver i Rud Pedersen.              Søren Linding, Erhvervskommentator Finans Vært: Mads Ring, Nyhedsredaktør, Finans.  Producer: Kasper Søegaard, podcastredaktør. See omnystudio.com/listener for privacy information.

EUs programfestede «avkarbonisering» vil øke CO2-utslippene, oljeselskapene trekker seg ut av grønne prosjekter, giga-prosjekter feiler og de som står igjen har ingen kunder. Myndighetene sliter rett og slett med å redde jordens klima gjennom økonomiske flopper. Det diskuterer Kent Andersen og Rebecca Mistereggen i kveldens Dagsorden. Velkommen til sending.

Ugens Radio Information handler om regeringens sundhedsudspil, om hvem der har ansvaret for klimaet i den nye EU-kommission, og om den største barnløse kattedame af dem alle: Den 71-årige franske kunster Sophie Calle   Skiftende danske regeringer har haft som ambition at komme den markante ulighed i sundhed til livs – men uden det store held. Nu er SVM-regeringen overbevist om, at den kan lykkes med den svære politiske mission. Nedbringelse af uligheden er nemlig overskriften i det nye sundhedsudspil 'Sundhed tæt på dig', som regeringstoppen fremlagde på et pressemøde onsdag. Men er det så også det, den kommer til at gøre? Vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm fortæller. Rune Lykkeberg har set på den nye EU-kommission. Og hvor den tidligere kommission blev nedsat med klima som overskrift, ja så handler den nye, ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen om konkurrenceevne – mens klimaet er delt ud på flere kommissærer. Men når alle har den, er der jo en risiko for, at ingen har den. Den franske konceptkunstner Sophie Calle (f.1953) var ellers gledet lidt ud i glemslen, men nu er hun tilbage. For tiden kan igen rumme hende. Bodil Skovgaard Nielsen tegner et portræt af den vilde dame, der fejrede sin mors død ved at opkalde et udstoppet girafhoved efter hende, udgav en bog med andre kvinders tolkninger af en mail, hvor en kæreste slog op med hende, og hyrede en privatdetektiv til at stalke sig. Sofie Calle er tilbage og Bodil Skovgaard Nielsen er fan. Hun tegner et portræt af den 71 årige franske kunstner. Og nå jo, så var der lige den 82-årige indiske litteraturkritiker og filosof, Gayatri Chakravorty Spivak, som Rune Lykkeberg taler om  sidst i programmet – du finder hele samtalen med hende lige her.  

Al Gore er blandt de fleste mennesker kendt som et meme. Men hvad nu, hvis jeg fortalte dig, at han faktisk har været med til at gøre noget banebrydende inden for klimaforskning? Og nej, jeg mener ikke hans dokumentar. Lyt med i dagens afsnit, hvor Mark skal fortælle om, hvordan både Al Gore og CIA har lavet spionage på vores klode og dens klima.Kilder:Hvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan dustøtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.app Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er enhønsetrøje! Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook,Instagram eller vudfordret@gmail.com Tak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret. Husk at være dumme

Novo Nordisk har stor succes, men den høje vækst kommer med en pris. Novo Nordisk udvider sin produktion og forøgede sit CO2-aftryk med hele 53 pct. sidste år. Selv om Novo Nordisk er en særlig case, så kæmper mange virksomheder med det samme dilemma, når de skal balancere mellem vækst og bæredygtighed. Hvordan gør man det? Niels Lunde taler med Katrine DiBona, der er ansvarlig for bæredygtighed i Novo Nordisk. Optagelsen blev lavet på Børsen Bæredygtig Summit, hvor ca. 2000 deltagere diskuterede udfordringer, dilemmaer og løsninger i den grønne omstilling. Hør Katrine DiBona fortælle, at selv om de hos Novo Nordisk prioriterer patienter før klima, så ser hun det ikke som et valg og et fravalg. Hør også Katrine DiBona fortælle, at når virksomheder oplever, at vækst modarbejder arbejdet med at nedbringe CO2, så gælder det om at se væksten som en styrke. “I væksten ligger der ressourcer og overskud, sådan at du kan gøre noget andet, end hvis du ligger med små marginer og ikke vokser.” Producer: Mie Hee Christensen. Få Niels Lundes nyhedsbrev. Tilmelding på borsen.dk/service/nyhedsbreve

I det allernordligste Skandinavien bor urfolket samerne. I generationer har de med årstidernes skiften ført deres rensdyr frem og tilbage mellem højlandet og kysten. Nu viser det sig, at der inde i et bjerg på en af de centrale ruter ligger enorme mængder af kobber. Og netop kobber skal vi bruge meget mere af i den grønne omstilling. Men hvad er vigtigst? Forsøget på at redde klimaet eller beskyttelse af samernes urgamle livsform? Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen. Han har besøgt en samisk rensdyrhyrde 600 kilometer nord for polarcirklen for bedre at forstå det svære dilemma.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad var det, der skete med Europa i går, og hvad betyder det for os alle sammen de næste år. Det forklarer Politikens korrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson, i denne særudgave af 'Lang Historie Kort', som vi også udgiver i 'Du lytter til Politikens' feed. Vil du have mere 'Lang Historie Kort', kan du høre med i Politikens egen podcast-app alle hverdage klokken 15.00.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Brænder du for naturen? Klimaet? Så er det kort før lukketid og skynd dig så at stemme til det kommende parlamentsvalg. Skynd dig også til at lytte til udsendelsen her, for vi har en god nyhed. Men den gode nyhed risikerer at forsvinde hvis du ikke stemmer. Det er i hvert fald vores interview persons påstand. Hun heder Gry Bossen og er fra Verdens Skove. EU Parlamentet og EU Kommissionen har arbejdet længe på et nyt direktiv. Det gælder om at beskytte skove ikke bare i EU, men også skove uden for EU. For skovenes, biodiversitetens og klimaets skyld. Det er en banebrydende lov. Blandt andet skal 20 procent af den trængte natur genoprettes. Men én ting er, hvordan reglerne er på papiret, en anden ting er så hvordan direktiverne bliver omsat til de nationale love over hele EU, for slet ikke tale om, hvordan lovgivningen bliver håndhævet. Men det er dog ikke den største bekymring. Selv om direktivet er færdig behandlet, så prøver flere lande nu at blokere for den. Det er meget usædvanligt. Blandt de lande er der gamle kendinge som Ungarn, men også vores skovklædte naboland Sverige prøver at blokere for den kommende lov. Strategien er muligvis at trække tiden ud til EU valget er overstået. Her ventes der en drejning væk fra de grønne partier og i retning imod både højre og især populistiske partier. Derfor er valget til EU Parlamentet denne gang særligt vigtigt. I hvert fald ifølge de NGO'ere der har bedre miljø, natur, klima og biodiversietet som deres hovedformål. Altså organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkelig Samvirke eller Verdens Skove. Men i lyset af, at krigene raser i både Ukraine og Mellemøsten, at landmændene over hele Europa protesterer kunne man så ikke sige, at der er andre ting der er vigtigere lige nu? For at svare på det og andre spørgsmål har vi talt med hende her:

De fleste (også jeg) er bekymret for dagens pågående menneskeskapte klimaendringer, men noen er lite bekymret. Klimaet har variert til alle tider, og det har vært både varmere og kaldere før, sier de. Det stemmer, uten at det er relevant for spørsmålet om dagens klimaendringer. For 20.000 år siden var det 6 grader kaldere, og for 55 millioner år siden var det 14 grader varmere. Hva driver klimaet på jorden? Dagens gjest er geolog og har skrevet boka «Ild og is» på tematikken. 

Et gevinstkort er et værktøj, der bruges i projektledelse og til implementering af strategier og initiativer. Det primære formål med gevinstkortet er at identificere, organisere, planlægge og spore de fordele, et projekt eller initiativ forventes at levere. Men når det kommer til handling, følger vi så kortet eller landskabet? Dette spørgsmål opstår ofte, når vi implementerer nye tiltag, der kræver handling fra dem, der ikke sker af sig selv. Følger vi de stier, veje og punkter, vi forestiller os at møde i landskabet på vores vej mod vores gevinster og mål, og som vi har på vores indre mentale kort, når vi planlægger vores projekter, eller tilpasser vi os til terrænet og de faktiske vilkår for at nå vores mål? Adfærdspsykologen Karl Weick betragtede fx kortet kun som et redskab til at træffe strategiske handlinger. Hvem er den realistiske - er det personen, der følger den udlagte plan, eller er det personen, der følger landskabet? Hvad nu hvis vi tilføjer 'gevinst' til kortet? Hvad betyder det så? Og kan et værktøj som et gevinstkort bruges til at løse et dybt problem som klimakrisen? Kan vi omdanne en uoverskuelig kompleks virkelighed af krav og forventninger kombineret med stor usikkerhed om fremtiden til tre strategiske programmer, der kan tjene som kort for implementeringen?Ja, hvis man spørger de to gæster i denne episode. Velkommen til jer. Morten Westergaard, der er klimachef i Middelfart Kommune, og Henrik Dan Hildebrandt, der er direktør for Reno Syd med administration i SkanderborgLyt med og lær:- Oplev gevinstkortets nøglerolle i kampen mod klimaforandringer: Morten Westergaard og Henrik Dan Hildebrandt udforsker hvordan gevinstkort er afgørende for at implementere klimatiltag- Dyk ned i kompleksiteten af klimakrisen og menneskelig adfærd: Henrik Dresbøll og gæsterne udforsker den menneskelige psykologi bag vores reaktioner på klimaændringer.- Få praktiske eksempler på gevinstkortets effekt: Hør hvordan gevinstkort kan hjælpe organisationer med at navigere og skabe forandringer i klimakrisen.- Kritisk refleksion over begrænsninger og udfordringer: Lyt til en diskussion om udfordringerne ved stringent brug af gevinstkort og hvordan man tilpasser dem.- Fremtidens perspektiver og innovationer: Bliv præsenteret for nye tilgange til at integrere gevinstkort i klimaindsatsen og gøre dem mere effektive.

Det er en god dag for klimaet. Ja, faktisk er det klasse! Sådan lyder det glade budskab fra klimaminister Lars Aagaard, da han for nylig kan præsentere nye beregninger, der med ét slag bringer regeringen helt i mål med Danmarks 2025-klimamål. Nye tal fra Aarhus Universitet nedskriver omfanget af landbrugets CO2-rige lavbundsjord, og det betyder, at udledningen af klimaskadelige gasser er lavere end hidtil antaget. Men ikke alle jubler over ministerens grønne nyhed. Tværtimod vælter kritikken frem, da både forskere og politiske modstandere beskylder Lars Aagaard for at spinne med tallene til regeringens egen fordel - og klimaets ulempe. Så hvorfor er det, klimaministeren insisterer på, at de nye tal er klasse for klimaet? Det spørger Genstart ministeren om i dag. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 2/2.

Finn har været på Plantekongressen og han har lovet at fortælle os, hvad han har oplevet. Det som har været på dagsordnen er først og fremmest klimaet. Klimaet fylder mere end nogensinde, og er efterhånden et større emne end selve dyrkningen. Noget der hænger tæt sammen med klimaet er kvælstofbalancen, gødning og biodiversitet, som dermed også har været på programmet til kongressen! Anders og Mads har allieret sig med planterådgiver Finn Poulsen. Sammen vil de blive klogere på aktuelle emner for plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med Vestjyllands Andel og Sagro.

Krig koster ikke kun menneskeliv, det koster også for vores planet. For bomber udleder CO2 og ødelægger naturområder, og så går det ud over tilliden mellem regeringer. Og mens krigene i Gaza og Ukraine skaber store spændinger i det internationale samfund, skal verdens ledere forsøge at lave klimaaftaler til COP28 i Dubai - så skal vi skrue ned for vores forventninger? I Italien bliver en kvinde dræbt hver tredje dag, og i over halvdelen af tilfældene er det en partner eller ekspartner, der står bag. Men nu har et brutalt drab på en ung kvinde fået tusinder på gaden i protest over italienske mænds forældede kvindesyn. Politikerne bakker op om demonstranterne, men kan man overhovedet ændre Italiens patriarkalske samfund? Gæster: Jakob Dreyer, forsker i sikkerhed og klimaforandringer på Københavns Universitet og Alberte Bové Rud, forsker med særligt fokus på Italien på DIIS. Tilrettelæggelse: Inge Scheel Kelstrup og Asta Handberg. Vært: Henrik Lerche. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Nickolaj Sander.

Er det en absurditet eller en fordel, at en oliechef sidder for bordenden ved klimatopmødet i Dubai? Connie Hedegaard og klimaambassadør Tomas Anker Christensen taler om EU's og Danmarks udfordringer under COP28, som begyndte torsdag.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Gæst: Morten Øyen, Altingets klimaredaktør. Interviews: Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær, og Tomas Anker Christensen, Danmarks klimaambassadør.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det har været en begivenhedsrig uge, med jordskredsvalg til højre for midten i både Argentina og Holland såvel som endnu en ministeroulade herhjemme. Forud for COP28 i Dubai har Danmarks Radio og mange andre medier desuden ringet med klima-alarmisme-klokkerne på baggrund af en voldsomt fejlbehæftet rapport fra Oxfam Ibis, der når frem til at klimakrisen forværres markant på grund af uligheden. Og selvom en anden rapport – udgivet af FN's miljøagentur – reducerer skønnet over fremtidens temperaturstigninger, har medierne valgt at fokusere på, at vi stadigvæk ikke når at indfri Paris-aftalens målsætninger.Hvad der er op og ned i den debat er blandt panelets drøftelser i denne uges Bag Om Nyhederne. Dagens program1. Produktivitet i den offentlige sektor på forsiden2. ÆldreSagen vil have pensionistfradrag – fordi folkepensionister ”gang på gang bliver overset” 3. Går klimaet amok, og er det de riges skyld? Som altid kårer panelet ugens lyspunkt & skævert – som denne uge gik til en person, som både var nomineret til skævert og lyspunkt. Deltagere: Vært og direktør Jes Brinchmann Christensen, forskningschef Karsten Bo Larsen, analysechef Otto Brøns-Petersen og fungerende cheføkonom Jørgen Sloth.Optaget d. 24. november 2023 Links: https://eavis.berlingske.dk/titles/berlingske/280/publications/5807/pages/28https://eavis.berlingske.dk/titles/berlingske/280/publications/5807/pages/6https://www.nb-okonomi.dk/2023/11/21/aeldreminister-bestyrelser-skal-have-ansvar-for-oekonomi-og-strategihttps://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/presse/nyheder/aeldre-sagen-foreslaar-nyt-skattefradrag-for-pensionisterhttps://www.weekendavisen.dk/2023-46/samfund/lidt-i-lukketidhttps://politiken.dk/klima/art9623704/En-procent-af-danskerne-udleder-13-gange-s%C3%A5-meget-COsub2sub-som-de-50-procent-der-ejer-mindst

Det varmeste efterår siden vi er begyndt at måle, folk der stikker hovedet i busken, lobby-organisationer der vil noget andet etc. VI tager en runde om det hele!

Dagens highlight tager lytteren vidt omkring. Fra menneskemasserne på Bogforum der ikke køber nok bøger og prisen for årets tale, til menneskekæderne der prøver at få Irma tilbage og en push-up BH med stive brystvorter. See omnystudio.com/listener for privacy information.

En af den globaliserede virkeligheds største personligheder hedder Kim Kardashian. For nylig sendte hun et nyt produkt på markedet i hendes undertøjsmærke SKIMS: en push-up BH med indbyggede stive brystvorter. (02:20) Inden vi diskuterer hvad det går ud på vender vi kulturjournalistikken her til lands. Der er nemlig en tendens til, at kulturjournalistik og kritik bliver nedprioriteret på medier over hele landet. Senest på Jyllands-Posten, hvor anmelder Trine Wøldiche har fået at vide, at de pr. 1. januar ikke længere vil bringe teaterkritik. Gæst: Trine Wøldiche, teaterkritiker. Morten Daugbjerg, kommunikationschef Aarhus Teater. (16:35) Tilbage til klimabrystvorterne og Kim Kardashian, som får kritik for at udnytte klimakrisen til dels at promovere sit produkt, dels at tjene penge på forbrugernes dårlige klimasamvittighed. Selvom hun donerer 10 procent til miljøbeskyttelse, så er selv det en kynisk kalkule i stjernens forretningsstrategi. Gæst: Mikkel Lind Sorgenfrey, kultur- og modejournalist. (28:46) Da meldingen om lukningen af Irma kom ud skabte det menneskekæder og af sørgende Irma-kunder og ikke mindst af københavnere, der bare godt kunne lide at have om ikke andet så den teoretiske mulighed for at handle der. Nu har vi fået en ny bog, der forsøger at forstå, hvorfor Irma har betydet så meget for så mange. Gæster: Dorthe Chakravarty, journalist, forfatter og historiker. Hans Jørgen Olsen - barnebarn til tidligere Irma-direktør, Børge Olsen. (41:16) Da sceneinstruktør Niels Erling blev bedt iscenesætte Glenn Bechs JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET for Aalborg Teater måtte ham samtidig åbne døren til sin egen folkeskoletid. En dør, som han ellers med vilje har sørget for at lukke godt og grundigt efter sig. Den var nemlig præget af massiv mobning fra både børn, forældre og lærere. Gæst: Niels Erling, sceneinstruktør. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund, Joachim Vestergaard og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ryd fladen! Og ‘Hvis bare medierne dækkede klimaet noget mere…' Det er udsagn der tit dukker op i debatten om, hvordan medierne kan være med til at løse klimaproblematikken.Men faktisk viser en undersøgelse fra 2019, at flere klimahistorier ikke nødvendigvis fører til mere politisk handling. Så hvad gør så? En lobbyist har måske svaret.Medvirkende:Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, tidligere journalist og chefredaktørMagnus Bredsdorff, klimaredaktør på PolitikenVært:August StenbroenTilrettelægger:Jeppe Aamand ØvigProducer:Majlinda Urban KuciRedaktør:Mille Ørsted

Det er lite godt nytt å spore i kampen mot klimaendringene, og FNs generalsekretær sier at vi er på vei ned i klimahelvete med foten på gasspedalen. Hvordan går det egentlig? Hva er det som går riktig vei? Og hvordan holder vi miljøvernere motet oppe? I denne episoden: Christian Eriksen og Benjamin Strandquist. I Klodebry stiller vi de dumme spørsmålene for deg og snakker om hva som må til for å få oss ut av klimakrisen og miljøproblemene vi står i. Klodebry er laget av Miljøstiftelsen Bellona. Send oss gjerne spørsmål og innspill til ⁠klodebry@bellona.no⁠!

"Danmarks næste tøjdesigner" gør alt for lidt ud af det klima-aftryk, som tekstilindustrien sætter, mener en kultur- og modejournalist. (01:46) Podcastværten Emil Thorup vil leve længere og gerne for evigt, og tanken om udødelighed har altid været besnærende. For russiske kosmister er udødeligheden dog hverken fjollet eller abstrakt. Derimod tror de på ikke bare udødelighed, men også at genoplive alle dem der allerede nu er døde, ligesom rummet skal tages i brug for at få plads til alle. Gæst: Kasper Opstrup, forfatter og adjunkt, Københavns Universitet (15:07) Underholdningsprogrammer, der ikke, hvor det ellers er oplagt, beskæftiger sig med klimaet, fejler ved ikke at flette en klimakritisk bevidsthed ind i af programmet. Langt de fleste har nemlig allerede klimakrise på hjernen, og derfor fremstår underholdningsprogrammer virkelighedsfjerne, når de ignorerer problemstillingen ifht. alt, hvad der handler om overforbrug. Gæster: Mikkel Lind Sorgenfrey, kultur- og modejournalist. Anne Garlichs, programchef Danmarks Radio. Iben Maria Zeuthen, journalist og initiativtager #rydfladenforklimaet (32:25) Kulturmagasinet bevæger sig ud i periferien af vores revir ved at anmelde naturfænomenet sort sol. Gæst: Naturguide hos marskture.dk, Jan Ravnborg (46:50) Konceptkunstner Jens Haaning tabte i dag en sag mod Kunsten i Aalborg om kunstværket "Take the money and run". Det betyder, at han skal betale ca. en halv million tilbage til museet. Men det er ærgerligt, at der overhovedet skulle gå jura i en principielt vigtig sag, mener chefredaktøren på kunstnyhedsbrevet "Et hul i markedet." Gæst: Oliver Stilling, journalist Føljeton. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.

Uddannelses- & Forskningsminister Christina Egelund (M) fik i juni forhandlet et smalt forlig om universiteterne på plads, der dog møder heftig kritik mange steder. Hvad håber ministeren, der vil ske herfra med universiteterne og hvilke andre idéer, ser hun gerne gennemført? Egelund er gæst i programmet. Krige trumfer klimaet, så krigen i Ukraine lige nu løber med ressourcerne, der ellers skulle gå til klimainvesteringerne. Det ved alle og ikke mindst Kinas præsident, Xi Jinping. Derfor burde han tvinge Putin til at standse sin krig. Det gør Xi bare ikke, konstaterer tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Men hvad kan Vesten gøre? Vi taler med Per Stig Møller.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Macron vil bygge atomkraftværker så langt øjet rækker, og han vil gøre det i klimaets navn. Hvilket grønt aftryk sætter Macron på verden? Kommer han - og sin franske atomkraft - til at kunne gøre en reel forskel for klimaet? I dette sidste afsnit binder Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, en sløjfe på rejsen gennem Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund.

Palæontolog Jakob Vinther fortæller fra laboratoriet i Bristol om, hvad fossiler afslører om dinosaurers anus, regnormenes afgørende betydning for klimaets udvikling og ikke mindst, hvad der skete for 500 millioner år siden, da mærkelige livsformer opstod i den kambriske eksplosion og siden uddøde. Lyt også til første afsnit med Jakob Vinther, hvor han inviterer Lone Frank på fossiljagt på en strand i Somerset. 24 spørgsmål rejser ud er produceret af Birgit Nissen Pedersen. Programmet er støttet af Carlsbergsfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens skovbrande endnu engang raser i USA, og tornadoer hvert år koster både menneskeliv og ødelæggelser for flere 1000 millioner dollars ...så har Biden sat fuld fart på amerikansk klimapolitik med en politisk reform, som nogen kalder den mest ambitiøse nogensinde. Men samtidig, med den anden hånd, givet grønt lys til det største olieprojekt i årtier. Så Er USA's præsident neongrøn eller er han bare fesent lysegrøn med sorte pletter? Og hvad har egentlig hans førsteprioritet: USA eller klimaet? Amerikanske arbejdspladser eller ren luft? Vært: Stephanie Surrugue, international korrespondent Gæster: Lillian Kretz, USA-korrespondent Tilrettelægger: Ula Bach Hulgård. Redaktør: Johanne Hesseldahl. Lyddesigner: Jonas Johs Andersen.

Kina er den største klimasynder i verden, men også det land, der investerer allermest i grøn energi. Er Kina et af de få lande, der faktisk kan redde kloden fra klimaforandringerne? Det undersøger Stephanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, sammen med Kina-korrespondent Philip Roin i den her særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Xi Jinpings verden og hans syn på de dilemmaer, der former verden. Vært: Stephanie Surrugue, international korrespondent. Gæster: Philip Roin, Kina-korrespondent og Mathias Lund Larsen, Ph.d.-studerende ved CBS. Redaktør og tilrettelægger: Johanne Hesseldahl.

#Rydfladenforklimaet: Skal DR rydde sendefladen i klimaets navn for at erklære undtagelsestilstand og behandle klimakrisen som en nødsituation? Det opfordrer flere DR-værter og journalister til i mails sendt til DR's generalsekretær, Maria Rørbye Rønn. Svigter danske medier klimakampen? Eller har medierne tilstrækkeligt fokus på klimaet i deres udsendelser? Med hvilke midler kæmper man mest effektivt for at skabe opmærksomhed på klimakrisens konsekvenser? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Cecilie Hother, tidl. tidl. vejrvært, vært på P4. Thomas Falbe, chefredaktør for DR Nyheder. Magnus Haslebo, medstifter af modstandsgruppen Guerilla. Mikkel Andersson, chefredaktør, Kontrast.dk. Henrik Qvortrup, journalist og vært, Q&Co. Anne Paulin, miljøordfører, S. Oskar Kluge, aktiv i Extinction Rebellion. Vært: Cecilie Lange.

Drønhede somre og katastrofale oversvømmelser har gjort tyskerne særdeles klimabevidste. Men betale for den grønne omstilling vil de ikke. Derfor siger mange bestemt nej til en ny lov om, at varmepumper skal afløse olie- og gasfyr. Og de er rasende på manden bag forslaget: Den grønne økonomi-og klimaminister Robert Habeck. Så hans og De Grønnes nedtur har slået dybe skår i partiets glansnummer, klimapolitikken, og lagt pres på landets tre-parti-regering. Så har tyskerne slået bak, når det gælder klimaet? Vært: Steffen Gram.

Et politisk flertal er blevet enige om årets finanslov, og den bliver præsenteret mandag klokken 14.30. Udover SVM-regeringen deltager repræsentanter fra SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Vi ser på aftalens betydning for kulturlivet sammen med Tom Ahlberg, redaktør ved netmediet Søndag Aften. I skoven står et mægtigt 210-årigt egetræ. Træet er hjem for et væld af skabninger, som alle har taget bolig i egetræet, og træet selv... spiller hovedrollen i en ny dokumentar. Og dén - og andre naturdokumentarer - kan give seerne en større lyst til at beskytte naturen, viser et nyt studie. Vi taler med instruktør Bent Yde Jørgensen om, hvordan naturdokumentarer kan gøre en forskel. Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.

Norwegian Community: https://learn.norwegiancommunity.com/link/rNSsCh?url=https%3A%2F%2Flearn.norwegiancommunity.com Norwegian Community B2 kurs: https://learn.norwegiancommunity.com/link/rNSsCh?url=https%3A%2F%2Flearn.norwegiancommunity.com%2Fcourse%3Fcourseid%3Db2-del-1 Norwegian courses: https://skapago.teachable.com/?affcode=26285_sxv09qeu Epost: Laernorsknaa@gmail.com Episoden på nettstedet: https://laernorsknaa.com/101-klimaendringer/ Patreon: https://www.patreon.com/laernorsknaa Instagram: https://www.instagram.com/norwegiannowwithmarius/ Twitter: https://twitter.com/MariusStangela1 YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCxdRJ5lW2QlUNRfff-ZoE-A/videos Donasjon (Paypal): https://www.paypal.com/donate?token=-yR0zEJ65wE-69zvoB17FdXGd7Gh1fXTKI5CsvjA2jbcQcV9KgR35SBYpH6JD5ofFImlLCuCuNuinHyh Klimaendringer er et svært stort tema. Dette kommer derfor til å være en grov oversikt. I denne episoden kommer vi til å fokusere på de menneskeskapte klimaendringene vi ser nå. Først skal vi snakke litt om systemene som styrer klimaet og hvorfor det nå blir endra. Deretter skal vi snakke om bevis for dagens klimaendringer. Til slutt skal vi se litt på konsekvensene av klimaendringer og muligheter til å stoppe dem. Først, hva er klima? Klima er kort fortalt gjennomsnittet av været over en lang periode. Det vil si at vi snakker om gjennomsnitt av temperatur, nedbør (altså regn) og vind, i tillegg til endringer i hvor ofte ekstremvær skjer. Ekstremvær kan være sterke stormer, store flommer og ekstreme temperaturer og tørke. For eksempel skogbrannene i California i 2020. Klimaet på jorda er avhengig av flere faktorer, for eksempel jordas avstand til sola. Dersom jorda er lengre borte fra sola, blir det kaldere på jorda. Jordas bane rundt sola kan endre seg. Mange forskere tror dette er en viktig årsak til at vi fikk istider. Nemlig at jorda var litt lenger borte fra sola, det vi kaller for Milankovic-sykluser. Solas styrke vil også påvirke klimaet på jorda. Dersom sola sin styrke minker, blir det også kaldere på jorda. Dette kan ha vært en av grunnene til den Lille Istida fra ca. 1300-1850. Da var det litt kaldere på jorda, spesielt på den nordlige halvkule. Hvor mye av sollyset som blir absorbert av bakken er også viktig for klimaet. Partikler, støv og skyer reflekterer for eksempel litt av sollyset. Dette gjør at det blir litt kaldere. I tillegg absorberer mørke overflater mer av solenergien enn lyse overflater. Snø og is reflekterer for eksempel veldig mye sollys siden de er helt hvite. Dette kaldes for albedoeffekt. Mer snø- og issmelting vil føre til et varmere klima på grunn av mindre albedoeffekt.

Er det vanskelig å holde motet oppe i møte med negative klimanyheter? I dagens spørretime skal vi prøve å få opp motivasjonen litt. Programleder: Martha Våge. Hør episoden i appen NRK Radio

Uligheden i Danmark er steget markant. Ikke siden 1987, hvor man første gang begyndte at måle den såkaldte gini-koefficient i Danmark, er der registreret en så stor økonomisk ulighed. Det viser nyligt offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Da den fungerende regering kom til magten i 2019 var det et selvstændigt mål i deres forståelsespapir at "bekæmpe den stigende ulighed". Nu ser det ud til, at uligheden kun er blevet større. Hvad mener Socialdemokratiet om den uvikling? Klimaet er ikke vigtigt nok for den svenske stat. Det mener den svenske klimaorganisation Aurora, som i dag lægger sag an mod den svenske stat for utilstrækkelige indsatser for klimaet. Det gjorde de som afslutningen på fredagens store klimamarch gennem Stockholm, som er arrangeret sammen med blandt andet organisationen Fridays For Future, der er grundlagt af Greta Thunberg. De 600 unge mennesker bag søgsmålet er langt fra de eneste, der har lagt sag an mod deres stater. Vi ser på klimakampen, når den ender i et retslokale. Alternativet ser sig selv som det grønneste parti i Folketinget. Men selv om flyrejser er noget af det, der udleder allermest CO2, har partiets nyvalgte klimaordfører, klimaforskeren Theresa Scavenius, over de seneste fem år fløjet en del. Både indenrigs mellem København og Aalborg, til Bornholm, men også på udenrigsflyvninger til Bruxelles og Wien. Kan man være klimaordfører og flyve ofte? Og bør politikere ikke starte med dem selv? Brita Kvist og Søren Carlsen er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Klimatopmødet COP 27 sluttede med en sejr. De fattige og sårbare lande får en særlig fond til dækning af klimakatastrofer, men selve klimaindsatsen gik det dårligt med. "På sidste års klimatopmøde sagde jeg, at pulsen på 1,5 grader klimamålet var svagt. Nu er det i respirator", sagde formanden for sidste års klimamøde i Glasgow. Bør Venstre søge et muligt regeringssamarbejde med Socialdemokratiet i en kommende valgperiode? Det luftede Jakob Ellemann Jensen sin åbenhed overfor på Venstres landsmøde i weekenden. Men den ide møder skarp kritik fra en række Venstremedlemmer. Vi taler med et af dem, Camilla Søe, og hører hvorfor det er en så dårlig manøvre for Venstres fremtid. I 11. time har DBU besluttet ikke at bære det regnbuefarvede anførerbind med ordene One Love, når Danmark spiller kampe under VM i Qatar. Det sker efter Fifa i følge DBU vil indføre en sportslige sanktioner mod Danmark og de øvrige lande, der efter planen skulle have spillet med armbåndet. Men hvorfor kommer kovendingen i allersidste øjeblik og hvilken betydning får det? Vi taler med DR Sportens kommentator fra Qatar. Værter: Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche. Redaktør: Christian Brandt Pedersen. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

*"Pitchetorsdag" er tilbake! I dag fikser vi miljøet! *Vanskelig trassråd: Verst å ha vært en mobber eller en som ble mobbet? E-post:mar@nrk.no. Hør episoden i appen NRK Radio

Klimaet var en gamechanger ved valget i 2019. Sammen med Socialdemokratiets forslag til en Arne-pension trak den grønne dagsorden stemmer over midten og var med til at sikre Mette Frederiksen magten. Klimaet står stadig højt på mange vælgeres dagsorden, og i dag smed Venstre så et grønt milliard-udspil ind i valgkampen. Finansieringen var nok det, der vakte størst opsigt, og nu er spørgsmålet om det rykker noget: Både i forhold til at hente stemmer og i forhold til den grønne dagsorden. Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.

"De fleste luksus og mange såkaldte bekvemmeligheder i livet er ikke blot ikke uundværlige, men positive hindringer for menneskehedens ophøjelse", skrev den amerikanske filosof og dissident, H.D. Thoreau, i 1854 i bogen "Walden; or, Life in the Woods". Og vores luksusvaner og bekvemmeligheder er en stor del af det, vi nok er nødt til at gå efter i sømmene for at afhjælpe de aktuelle klimaudfordringer, bl.a. ud fra etiske og eksistentielle overvejelser. Medvirkende: Benjamin Christensen, phd. stipendiat i Filosofi. Sebastian Mernild, Professor i Klimaforandringer og Glaciologi og leder af SDU Climate Cluster, medlem af FNs klimapanel, IPCC. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Folkekirken er en af Danmarks største jordbesiddere og spiller derfor en nøglerolle i vores grønne omstilling. Provst Esben Thusgård fortæller om Folkekirkens grønne tanker og idéer og bogaktuelle Ida Auken giver et indblik i livet med både klima og kristendom. Vært: Christoffer Emil Bruun.

Palæontolog Jakob Vinther fortæller fra laboratoriet i Bristol om, hvad fossiler afslører om dinosaurers anus, regnormenes afgørende betydning for klimaets udvikling og ikke mindst, hvad der skete for 500 millioner år siden, da mærkelige livsformer opstod i den kambriske eksplosion og siden uddøde. I en række nye episoder af 24 spørgsmål til professoren rejser Lone Frank ud og besøger danske forskere rundt omkring i verden. Programmet er støttet af Carlsbergsfondet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Søren Pind debuterer i Den Blå Time, og fortæller bl.a. hvor meget, den komite, han er medstifter af, har samlet ind til ukrainske våben. Dernæst: Bliver dommedag meget snart er uundgåelig, som FNs klimapanel mener, og kan man egentlig skære i verdens mest generøse SU? Panelet får også lige vendt Berlingskes dækning af Barbara Bertelsens telefonkøb. Den danske Ukraine Komité kan støttes her og via MobilePay 924084. PANEL Joachim B. Olsen, politisk kommentator på Ekstra Bladet Nikolaj Bøgh, rådmand for Konservative på Frederiksberg Søren Pind, tidligere bl.a. justitsminister og nu formand for Den Danske Ukraine-komite

Den seneste rapporten fra FNs klimapanel gir oss et kort tidsvindu for å bremse klimaendringene. Hva må til for å lykkes, og hvordan skal vi takle konfliktene i spenningsfeltet mellom klimakrise og naturkrise? I denne episoden av Universitetsplassen møter du professor Nils Chr. Stenseth fra Universitetet i Oslo og professor Lise Øvreås fra Universitet i Bergen. Programleder er Vebjørn Bakken, direktør for UiO:Energi.

Noen forskere mener at hvalen kan spille en viktig rolle for å hjelpe klimaet. Men er det nok med masse hval i havet for å løse klimautfordringene? Med Audun Rikardsen ved Universitetet i Tromsø.

Nye klær kan gi et viktig løft for selvfølelsen og likes i sosiale medier. Men store deler av klesbransjen er en skikkelig klimaversting. Hva kan vi gjøre med det? Med journalistene Øyvind Tveter og Mari Lund Wiktorsen.

Ciceroforsker Bjørn Hallvard Samset tror det er mulig å unngå klimakatastrofe, men det vil kreve mye. Klimaendringene er allerede tydelige. I boken 2070: alt du lurer på om klimakrisen, og hvordan vi kan komme oss forbi den peker han på hva vi vet om klimaet og hvordan klimaforskerne vurderer usikkerhet og risiko.

I Glasgow under COP26 er klimaet udråbt som menneskehedens største problem. Analysechef og økonom hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos Otto Brøns-Petersen er ikke enig. Han mener klimaproblemet ikke er så stort, som det ind i mellem gøres til, mens andre problemer, som fortjener opmærksomhed, risikerer at glide i baggrunden. Han mener desuden, at vi ikke ikke stoppe økonomisk vækst, som nogen kræver, for det vil forværre klimaforandringerne. Diskussion mellem Otto Brøns-Petersen og cheføkonom Torsten Herforth fra tænketanken Concito. Hvad vil blå blok egentlig med den offentlige sektor? Har man et mål med den? Hvordan skal den indrettes?  Skal den vokse eller skæres ned? Vi spørger Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen.    See omnystudio.com/listener for privacy information.