POPULARITY
En af den globaliserede virkeligheds største personligheder hedder Kim Kardashian. For nylig sendte hun et nyt produkt på markedet i hendes undertøjsmærke SKIMS: en push-up BH med indbyggede stive brystvorter. (02:20) Inden vi diskuterer hvad det går ud på vender vi kulturjournalistikken her til lands. Der er nemlig en tendens til, at kulturjournalistik og kritik bliver nedprioriteret på medier over hele landet. Senest på Jyllands-Posten, hvor anmelder Trine Wøldiche har fået at vide, at de pr. 1. januar ikke længere vil bringe teaterkritik. Gæst: Trine Wøldiche, teaterkritiker. Morten Daugbjerg, kommunikationschef Aarhus Teater. (16:35) Tilbage til klimabrystvorterne og Kim Kardashian, som får kritik for at udnytte klimakrisen til dels at promovere sit produkt, dels at tjene penge på forbrugernes dårlige klimasamvittighed. Selvom hun donerer 10 procent til miljøbeskyttelse, så er selv det en kynisk kalkule i stjernens forretningsstrategi. Gæst: Mikkel Lind Sorgenfrey, kultur- og modejournalist. (28:46) Da meldingen om lukningen af Irma kom ud skabte det menneskekæder og af sørgende Irma-kunder og ikke mindst af københavnere, der bare godt kunne lide at have om ikke andet så den teoretiske mulighed for at handle der. Nu har vi fået en ny bog, der forsøger at forstå, hvorfor Irma har betydet så meget for så mange. Gæster: Dorthe Chakravarty, journalist, forfatter og historiker. Hans Jørgen Olsen - barnebarn til tidligere Irma-direktør, Børge Olsen. (41:16) Da sceneinstruktør Niels Erling blev bedt iscenesætte Glenn Bechs JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET for Aalborg Teater måtte ham samtidig åbne døren til sin egen folkeskoletid. En dør, som han ellers med vilje har sørget for at lukke godt og grundigt efter sig. Den var nemlig præget af massiv mobning fra både børn, forældre og lærere. Gæst: Niels Erling, sceneinstruktør. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund, Joachim Vestergaard og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad er den rigtige, gode, gamle danske jul? Er det and eller flæskesteg? Og skylles det ned med vin eller øl? Bor Julemanden egentligt på Grønland, Nordpolen eller et helt tredje sted? Og hvad med alt det, der rækker ud over selve juleaften - for eksempel julekalenderen - hvorfor er den også en vigtig del af årets julefest? For at finde svar på alt det her og - forhåbentligt - finde frem til den "rigtige jul", dykker Kraniebruds værter Ditte Maj Gregersen og Emma Elisabeth Holtet ned i arkiverne for at se, hvor meget juleviden de kan trække frem. Medvirkende: Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, Søren Hein Rasmussen, historiker, Dorthe Chakravarty, madhistoriker, Gunhild Moltesen Agger, mediehistoriker og Anna Wowk Vestergaard, juleinspektør i Den Gamle By. Værter: Ditte Maj Gregersen og Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.
Væver Inge Bjørn er født i 1925 og har gennem det meste af sit voksenliv arbejdet med tekstil. Hun har været cyklende sylærer. Hun har i 40 år arbejdet som tekstillærer på Askov Højskole og hendes tid på skolen betragtes som en epoke. Hun har arbejdet sammen med Asger Jorn og hun har skrevet en bog, der næsten er en bibel for alle, der interessere sig for tekstilarbejde og -historie. Og så har hun vævet billedtæpper til udstillingerne og udsmykning rundt om i Danmark. I 2019 købte Statens Museum for Kunst nogle af hendes værker, for hendes plantefarvede garner, smukke kompositioner og inspiration fra natur og historie er ikke kun vidnesbyrd om fortiden. Det er kunst, der taler til nutiden. I podcastenserien Håndens arbejdere fortæller Inge Bjørn om sit arbejde, opvæksten i Himmerland, Jorn og årene på Askov, hvor hun var underviser og kunstner. Kunsthistoriker Ida Schyum fortæller om Bjørns aktualitet i 2021. Medvirkende: Væver Inge Bjørn. Kurator og kunsthistoriker Ida Schyum Post produktion: Henrik Pahlke Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.
Hanne Vedel er født i 1933 og har siden midten af 1950'erne vævet i eget navn. Hun har skabt tekstiler til utallige danske og udenlandske institutioner og virksomheder og bidraget til udsmykningen af mere end 200 danske kirker. Siden 1970'erne har hendes virksomhed, Spindegården, ligget i Aabenraa, hvor hun gjort sit håndværk til en forretning, der stadig er efterspørgsel efter. Alt fra Vedels hånd er kendetegnet ved høj kvalitet, smukke farver og enkle mønstre. I podcastserien Håndens arbejdere fortæller Hanne Vedel om de tilfældigheder, der bragte hende ind på vævens veje og hun fortæller, hvorfor hun ind imellem kan blive træt af de høje krav, hun stiller til sig selv og sit arbejde, men alligevel bliver hun ved. Medvirkende: Væver Hanne Vedel. www.spindegaarden.com Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.
Lyt til alle afsnit af Kvinde kend din historie på Podimo. Opret dig her og prøv Podimo gratis: https://applink.podimo.com/KKHD En dag i 1873 læser den 23-årige Nielsine Nielsen en lille notits om de første kvindelige læger i Amerika, og en stærk ambition tændes i hende: Hun vil være den første kvinde i Danmark, der bliver optaget på medicinstudiet. Koste hvad det vil. Og Nielsine Nielsen (1850-1916) endte som landets første kvindelige læge, og en af de to første kvindelige studenter i Danmarkshistorien, men vejen til at få dispensation fra loven om, at kun mænd havde adgang til universitetet, var lang og bumlet for den unge Nielsine. For få måneder siden dukkede en af hendes glemte dagbøger op, hvilket begejstrede to historikere, Dorthe Chakravarty og Sarah Von Essen, som sad midt i arbejdet med at skrive en portrætbog om netop Nielsine Nielsen. Hvordan det gik for sig, og hvordan var man er feminist og intellektuel forgangskvinde i en tid, hvor der endnu ikke havde været store revolutionerende kvindebevægelser. Det fortæller dagens gæster, historiker, Dorthe Chakravarty og journalist og forfatter, Sarah Von Essen, meget mere om i denne uges afsnit. Gæster: Dorthe Chakravarty og Sarah Von Essen. Vært og tilrettelægger: Gry Nielsen-Jexen. Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger Musik: Frej Levin og Scott Holmes Grafik: Sofie Nørgaard Kampmark
Tove og Lilly blev anbragt på Vejstrup Pigehjem - med datidens sprog en opdragelsesanstalt – for at blive opdraget, så de kunne blive ordentlige mennesker. Det er en historie om pædagogik, IQ-tests, skam og tvangssterilisation. Historiker Bolette Frydendahl Larsen fra Kønsforskning på Lunds Universitet fortæller om sin phd, hvor hun har undersøgt behandlingen af de piger, der blev betragtet som landets meste vanskelige børn og unge. Læs phd'en om Vejstrup Pigehjem: https://portal.research.lu.se/portal/en/publications/opdragelse-og-diagnosticering(a7969519-b85f-4d7d-b4f4-dfe3df382800).html Billedet af køkkenpigerne fra Vejstrup Pigehjem er fra Frydendal Larsens afhandling. Tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty. Og jeg beklager Zoom-lyden, men på grund af restriktioner er det desværre ikke muligt at lave interviews på anden måde.
I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling. Gæsteværter: Dorthe Chakravarty og Chris Pedersen.
Op til datoen for Danmarks besættelse, stilllede Mikael Simpson sig selv spørgsmålet: "Hvad spiste man under besættelsestiden, og hvordan var familielivet?". Dette spørgsmål kunne Dorthe Chakravarty besvare. Hun er historiker og udgav sidste år bogen "Husmor i en rationeringsstid - Køkkenliv under besættelsen", der blandt andet beskriver kvinde- og familielivet under besættelsestiden. Hun er forbi "Formiddag med Simpson" til en snak om at sylte, rationeringsmad, drikkelse og mennesker, der tjente penge på en krise- og rationeringstid. Alt dette snakker de om, imens Mikael spiller den musik, som du ikke vidste, at du havde lyst til at høre.
I midten af 1600-tallet erklærede den svenske konge Danmark krig. Sveriges hær gik op gennem Jylland og besatte efterfølgende Fyn og Langeland. Her begynder den dramatiske historie om fanen fra Tryggelev. Museumsinspektør Cecilie Bønnelycke fortæller om fanens dramatisk færd gennem danske og svenske hænder, og hun forklarer, hvorfor dens begivenhedsrige liv først sluttede, da fanen for et par år siden kom i en aflåst montre. Fanen kan hele 2017 ses i udstillingen Historier om Langeland på Langelands Museum, Rudkøbing. Medvirkende: Museumsinspektør Cecilie Bønnelycke Podcasten var produceret af Dorthe Chakravarty
For et par uger siden gik et filmhold ned i en af de fire bunkers på Langelandsfortet. De skulle optage scener til en dokumentarfilm, der skal handle om Tanja Sunekær, som var soldat i Kosovo. Filmen hedder Sange fra en krigszone, og den handler om, hvordan en hjemvendt soldat med posttraumatisk stress og krigstraumer gennem musik og sang arbejder med at udtrykke alt det, der gør ondt inden i. Instruktøren hedder Johan Ask Pape, og mens han og filmholdet var fortet, fortalte han om arbejdet med filmen: Medvirkende: Filminstruktør Johan Ask Pape Musik: Tanja Sunekær. Optagelse fra Kløften Festival Podcasten var produceret af Dorthe Chakravarty
Det var rige fiskere, der boede ved Sandhagen på Langeland under renæssancen. Det ved vi, fordi der er fundet en rigtig praledolk og stykker af dyre drikkeglas i jorden. I denne podcast fra Langelands Museum fortæller arkæolog og museumsinspektør Otto Uldum om de fund, som kan gøre os lidt klogere på livet i renæssancen, og som netop nu kan ses på udstillingen Historier om Langeland. Medvirkende: Museumsinspektør Otto Uldum Podcasten er produceret af Dorthe Chakravarty
Ting fra hverdagen fortæller historier om det liv, der blev levet bag jerntæppe, som delte øst og vest under den kolde krig. Museumsinspektør Gese Friis Hansen fortæller om den nye udstilling, Østtyske Øjeblikke, på Langelandsfortet. Her giver tyske aviser, brune postkort og børns puslespil indtryk af et hverdagsliv, hvor det politiske system fulgte borgerne fra morgen til aften og fra fødsel til død. Medvirkende: Gese Friis Hansen Tilrettelæggelse: Dorthe Chakravarty
Går man helt tæt på dødsmasken, der netop nu er udstillet på Langelands Museum, er det som at stå ansigt til ansigt med videnskabsmanden H. C. Ørsted. Der er godt nok tyverisikret glas imellem ham og publikum, men alligevel er hvert et ansigtstræk tydeligt. Konservator Simon Schölch og museumsinspektør Cecilie Bønnelycke fortæller om Ørsted, masken og det store forarbejde, der går forud for en udstilling som Historier om Langeland, hvor den unikke maske kan ses. Aftrykket af den kendte danskers ansigt er nemlig et lån og kan kun ses frem til oktober 2017. Podcasten er produceret af Dorthe Chakravarty
Britta Andersen var barn under den kolde krig, og med en far, der var ansat på Langelandsfortet, var hun én af øens mange fort-unger. Hun fortæller om sin opvækst i en tid, hvor det at være datter af en militærmand satte sine spor helt ned i dåbsattesten. Medvirkende: Tidl. fort-unge Britta Andersen Museumsinspektør Gese Friis Hansen Indslaget var produceret af Dorthe Chakravarty
Det hullede brystpanser fra sen middelalder fortæller om magt og en dramatisk hændelse ved Tranekær Slot. Museumsinspektør og arkælog Otto Uldum fortæller historier fra Langeland. Udstillingen Historier om Langeland kan ses på Langelands Museum hele 2017 - læs mere på hjemmesiden. Medvirkende: Arkæolog og museumsinspektør Otto Uldum Podcasten var produceret af Dorthe Chakravarty
I løbet af den tidlige middelalder var Langeland under angreb af venderne. Det ved vi, fordi gamle pilespidser kan være med til at stykke et billede sammen af, hvad der skete på hatbakken, hvor der lå en tilflugtsborg. Pilespidserne kan ses på udstillingen Historier om Langeland, og Otto Uldum, der er arkæolog og museumsinspektør på Langelands Museum fortæller om pilespidserne og den tidlige middelalder, altså perioden fra ca. 1050 og frem til 1340. Genstandene kan ses på udstillingen Historier om Langeland på Langelands Museum i Østergade i Rudkøbing. Læs mere på Langelands Museum eller find museet på Facebook, hvor du kan læse om de mange udstillinger og aktiviteter. Medvirkende: Arkæolog og museumsinspektør Otto Uldum Indslaget var produceret af Dorthe Chakravarty
En død langelænder fra vikingetiden kan fortælle om begravelsesskikke på Langeland. Også selv om det eneste, der er tilbage af den afdøde, er et kranium. Det indeholder nemlig arabiske mønter, og på én gang er det muligt at få fortalt historier om begravelser og mønter, der har vandret over store dele af verden. Arkæolog og museumsinspektør Otto Uldum fra Langelands Museum fortæller om vikingetidens kranium, der hele 2017 kan ses i udstillingen Historier fra Langeland i Østergade, Rudkøbing. Læs mere om udstillingen på www.langelandsmuseum.com og på museets Facebook-side. Podcasten var produceret af Dorthe Chakravarty.
Falske nethistorier, digital selvudvikling og uskrevne regler om at bruge statusopdateringer journalistisk. Vi får lov at åbne Trine-Maria Kristensens digitalskab og roser Danni Kirstine Skou og Dorthe Chakravarty bag ryggen. Her er det danske internets svar på Chip og Chap i Techsistens #18.