4. division

Follow 4. division
Share on
Copy link to clipboard

I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling…

DR


    • May 30, 2025 LATEST EPISODE
    • weekly NEW EPISODES
    • 1h 52m AVG DURATION
    • 325 EPISODES


    Search for episodes from 4. division with a specific topic:

    Latest episodes from 4. division

    Kristi Himmelfartsspecial

    Play Episode Listen Later May 30, 2025 114:03


    Adam Holm ser i dagens program tilbage på de første måneder af 2025 og nogle af de historier, vi har haft i Divisionen. Programmet byder blandt andet på musikgeniet Mozart, grønlandsk litteratur, håndbold som Jyllands nationalsport og meget mere. Vært: Adam Holm. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

    Humor på museum og hvad er womanosfæren?

    Play Episode Listen Later May 23, 2025 112:59


    Drengene fra Angora indtog i 2004 den danske satireflade, og skrev historie med landeplager som Jul i Angora og Rejsesangen. På Radio IIII fortæller Esben Pretzmann nu, at programmet aldrig ville kunne lade sig gøre i dag. Vi spørger en humorekspert, om det kan være rigtigt. En ny modreaktion på feminismen har vokset sig stærk - og denne gang kommer den fra kvinderne. Med samme værktøjskasse som den såkaldte 'manosfære' fører en ny bølge af hyperkonservative kvindelige influencere sig frem under parolen om, at den liberale feminisme har spillet fallit, og at der ikke er andet for end at vende tilbage de traditionelle kønsroller. Vi får en ekspert i studiet, som vil udlægge begrebet 'womanosfære' for os. Vi skal også fejre Pippi Langstrømpes fødselsdag, vende fejden mellem Bruce Springsteen og Donald Trump og meget mere. Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaïa Utoft, Harald Toksværd og Nanna Sloth Skardhamar.

    Hjælp i hjemmet og hvad skal Eurovision?

    Play Episode Listen Later May 16, 2025 113:03


    En ny dansk dramaserie på Netflix følger en gruppe mennesker i Nordsjælland og en kriminalsag om en forsvunden au pair. At have au pair er for de få, og får man hjælp med at passe husstanden, er det ikke noget man nødvendigvis råber højt om. Men hvordan har vi gjort brug af hushjælp gennem tiden? Det taler vi med Kristine Virén, kendt fra Hammerslag, om. I morgen er der finale i dette års Eurovision og Danmark er gået videre for første gang siden 2019. Vi taler med en Eurovision-ekspert om, hvad konkurrencen skal kunne og hvorfor repræsentanterne ikke skal synge på deres eget sprog. Vi skal også tale om Norges nationalfølelse, om en shitstorm kan være frigørende og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Mikael Jalving Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar

    Ruslands 9. maj-parade og seriehittet 'The Sopranos'

    Play Episode Listen Later May 9, 2025 113:03


    I dag fejrer Rusland 80-året for 'sejren over fascismen' med den årlige kilometerlange parade, der markerer afslutningen af besættelsen under 2. Verdenskrig. Vi får en ruslandskender i studiet, der skal give os et indblik i den russiske mindekultur. TV-serien 'The Sopranos' bliver kaldt en af de bedste tv-serier nogensinde, men hvorfor? Serien følger en mafiaboss, der kæmper med at balancere sit kriminelle liv med sit private, samtidig med at han kæmper med psyken. Vi får besøg af en fan af serien, der giver sit bud på, hvorfor serien har opnået sin ikoniske status. Vi skal også tale om Grevinde Danner, Black Sabbaths kommende sidste koncert og meget mere. Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Gustav Hagild. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.

    Forældrefinansiering og hvor er Ribjerg?

    Play Episode Listen Later May 2, 2025 113:03


    Det er svært at gå ned ad gaden i en større dansk by uden at se unge mennesker drikke kolde fadøl, speciel naturvin eller baristakaffe. Og hvordan har man råd til sådanne nydelser, når man er studerende og på SU? Ét bud er, at flere unges forbrug delvist finansieres af deres forældres penge. Vi spørger DR's økonomikorrespondent, Casper Schrøder, om forældre i højere grad hjælper deres børn finansielt. Engang var forfatteren Klaus Rifbjerg på alles læber, men i dag, ti år efter sin død, er han gået i glemslen. Vi taler med en lektor i litteraturvidenskab om, hvad der er blevet af den ellers så elskede forfatter - og hvorfor nogle forfattere pludseligt bliver glemt? Vi skal også tale om Bispebjerg Hospital under 2. verdenskrig, hvad der er dansk kulturarv og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Nynne Bjerre Christensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.

    hvor redakt engang adam holm bispebjerg hospital nynne bjerre christensen casper schr
    Par der aldrig skændes og der skal findes en ny pave

    Play Episode Listen Later Apr 25, 2025 113:02


    Hollywoodskuespilleren George Clooney og hans hustru Amal skændes aldrig. Det har de fortalt i adskillelige interviews. Men kan det virkelig passe: Findes der par, der aldrig skændes? Og er det godt ikke at skændes? Det spørger vi forfatter Jytte Vikkelsøe om. Tidligt mandag morgen gik 88-årige Pave Frans bort. Og det betyder, at de katolske kardinaler skal finde en ny pave under et konklave. Vi taler med en kender af den katolske kirke om, hvad der helt præcist sker under konklavet. Vi skal også tale om den britiske forfatter Virginia Woolf, at den tyske forlægger Siegfried Unseld var nazist og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.

    Et dårligt portræt og 100 år med The Great Gatsby

    Play Episode Listen Later Apr 11, 2025 113:02


    Donald Trump er blevet sur over et portræt af ham. Billedet, malet af kunstneren Sarah A. Boardman, har hængt i Colorado State Capitol Building i Denver siden 2019, men nu er det altså taget ned. Sammen med en kunsthistoriker taler vi om portrættet - er det virkelig så dårligt? Og hvad gør egentlig et godt portræt? I går, torsdag, fyldte den amerikanske romanklassisker "The Great Gatsby" 100 år. I bogen fortæller forfatteren F. Scott Fitzgerald historien om rigmanden Jay Gatsbys ekstravagante livsstil og ulykkelige kærlighedsliv i 1920'ernes USA. Vi spørger en litteraturkritiker, hvordan bogen kan bruges til at forstå USA i dag. Vi skal også tale om populære rengøringsvideoer på sociale medier, hvem geniet Mozart var og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Nynne Bjerre Christensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.

    Sig Jolly til din cola igen og irriterende kunstnere

    Play Episode Listen Later Apr 4, 2025 113:58


    Salget af den danske læskedrik Jolly Cola er 13-doblet i Rema 1000 i marts 2025 sammenlignet med marts 2024. En modreaktion til salget af amerikanske varer som Coca Cola. Vi får besøg af en madsociolog, der skal fortælle Jolly Colaens historie. Det har længe været offentlig kendt, at H.C. Andersen - foruden at være en stor forfatter - også var ganske irriterende, særligt når han indlogerede sig hos bekendte. Men er det måske et personlighedstræk, som er almindeligt hos kunstnere? Altså, er de simpelthen irriterende? Det spørger vi skuespiller og forfatter Hella Joof om. Vi skal også tale om musikeren Azealia Banks, hvorfor vi elsker serien The White Lotus og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mikael Jalving. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar.

    Opløsning af Moon-bevægelsen og fransk monarki?

    Play Episode Listen Later Mar 28, 2025 113:02


    Tirsdag i denne uge besluttede en domstol i Tokyo, at den koreanske Moon-bevægelse skal opløses i Japan. Den magtfulde og politiske bevægelse, der især er kendt for sine massebryllupper, blev omdrejningspunktet for drabet på Japans længst siddende premierminister, Shinzo Abe, i juli 2022. Gerningsmanden mente, at bevægelsen havde infiltreret japansk politik. Vi taler med et tidligere medlem af Moon-bevægelsen om religionen og dens opløsningen i Japan. Siden Den Franske Revolution har Frankrig været Europas republikansk bankende hjerte. Men der findes tre mænd, der alle mener, de er den retmæssige arving til den franske trone - skulle landet genindføre monarkiet. Mændene er beslægtede med henholdsvis Ludvig 16., Napoleon Bonaparte og den sidste franske konge, Ludvig-Filip. Men er det overhoved muligt, at republikken igen vil blive et monarki? Nej, men vi spørger en frankrigskender hvorfor. Vi skal også forbi danske dødsskikke, renæssancemaleren Michelangelo og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Lone Frank. Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Redaktør: Thomas Vinter Larsen.

    Lykkelige finner og Maradona-retssag

    Play Episode Listen Later Mar 21, 2025 114:03


    For ottende år i træk er Finland kåret som verdens lykkeligste land. Danmark ligger endnu en gang på andenpladsen. Det fremgår af FN-rapporten 'World Happiness Report', der udkom torsdag. Vi spørger en herboende finne, hvad der gør folkefærdet så lykkelige. Den argentinske stjernefodboldspiller Diego Maradona gik bort i 2020 som 60-årig som følge af en blodprop. Men netop nu er en retssag i gang, hvor Maradonas lægestab anklages for uagtsomt manddrab. Vi får en argentinakender i studiet til en snak om retssagen, men også ikonet Maradonas betydning. Vi skal også tale om den nye IOC-præsident der blev valgt torsdag, offentliggørelsen af hemmeligstemplede Kennedy-filer og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Nynne Bjerre Christensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

    Amerikansk kultur-censur og 128 nye måner til Saturn

    Play Episode Listen Later Mar 14, 2025 113:01


    Op til 26.000 billeder risikerer at blive slettet fra den amerikanske hærs historiske database. Trump-administrationen vil nemlig rydde ud i indhold, der er for woke. Det gælder blandt andet billeder markeret med ordet 'gay'. Herunder et billede af flyet Enola Gay, der smed atombomben over Hiroshima. Men flyet var opkaldt efter pilotens mor, og har ikke noget med homoseksualitet at gøre. Vi spørger en USA-ekspert, hvilke kulturelle konsekvenser antiwoke-kampagnen kan få. Astronomer har opdaget 128 nye måner, der tilhører planeten Saturn. Fundene fører til, at Saturn nu er den planet, der har allerflest måner - 274 i alt. Men hvordan opdager man nye måner, hvilke regler gælder for navngivning og hvad er en måne egentlig? Det får vi en astrofysiker i studiet til at svare på. Vi skal også tale om kaviars popularitet, filmperlen 'Seven' og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Ane Cortzen. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.

    Ikke flere breve og en kort, en lang... bog

    Play Episode Listen Later Mar 7, 2025 113:02


    Torsdag meddelte PostNord, at de fra årsskiftet ikke længere vil levere breve i Danmark. De vil fremover kun levere pakker. Det danske postvæsen har ellers siden 24. december 1624 leveret breve til danskerne. Sammen med museumsdirektøren for ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation taler vi om brevet kulturhistorie i Danmark. Kun én af de 13 bøger, som er nomineret til den Internationale Booker Prize, er over 300 sider. Men er det ellers ikke de lange bøger, som er bedst? Det diskuterer vi med en forfatter og litteraturkritiker. Vi skal også tale om skuespilleren Alec Baldwin og hans familie, hvorfor vi læser så mange krimier og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.

    Racistiske jokes og køkkenrummets udvikling

    Play Episode Listen Later Feb 28, 2025 114:02


    Mandag i denne uge blev 29-årige Azad Habib dømt efter straffelovens racismeparagraf ved Vestre Landsret. Dommen sker på baggrund af en hjemmeside, der blandt andet indeholdt flere vittigheder om sorte og jøder. Vi får besøg af en satireekspert til en snak om hvorvidt vores humor-grænse har rykket sig. Danske køkkeners levetid er faldende. Selvom nye køkkener snildt kan leve op til 25 år, skifter vi dem ud langt før. Hvordan køkkenet ser ud, har også ændret sig meget. Vi får boligekspert og fast medvirkende i Hammerslag, Kristine Virén, i studiet til en snak om køkkenrummets udvikling. Vi skal også tale om de mindre og glemte cykelløb, hvem der har været den bedste James Bond og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Mikael Jalving og Gitte Løkkegaard. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.

    SNL 50 år og kultur i Ukraine

    Play Episode Listen Later Feb 21, 2025 113:01


    I weekenden fejrede det amerikanske tv-sketch-show Saturday Night Live sin 50 års fødselsdag med en storstilet koncert fredag og en jubilæumsspecial af programmet søndag. I fejringen deltog kendisser som Cher, Paul Simon, Meryl Streep og Paul McCartney. Men hvad er det særligt ved SNL? Vi får besøg af komiker Lasse Rimmer og sammen skal vi tale om showet og dets betydning i USA. På mandag er det tre år siden Rusland gik ind i Ukraine. Vi markerer den forestående årsdag ved at tale om, hvordan krisen har påvirket det ukrainske kulturliv. Det gør vi sammen med lederen for Det Dansk-Ukrainske Ungdomshus. Vi skal også tale om hvorfor det er tabu at fortryde, skrive en nekrolog over Zirkus Nemo og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Ane Cortzen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.

    Hvad gør en god hund og manglende organister

    Play Episode Listen Later Feb 14, 2025 113:02


    Denne uge løb verdens største hundeudstilling "Westminster Kennel Club Dog Show" af stablen i New York. Dette års vinder af "Best in show" var en schnauzer, og meget opsigtsvækkende skriver The New York Times at ingen golden retriever nogensinde har formået at vinde hovedprisen. Vi spørger en dommer ved danske hundeudstillinger, hvorfor den kære familiehund ikke kan stå distancen. Organistembedet er både et sikkert, aktivt og velbetalt musikerjob. Alligevel er der eklatant mangel på organister til landets mange kirker. Hvorfor forholder det sig sådan og hvad betyder det for vores kirkelige fællesskab? Det taler vi med en organist om. Vi skal også tale om tiåret for angrebet på Krudttønden, Danmark som vintersportsnation og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Mathias Hammer. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.

    The Sims fylder 25 år og volden i Sverige

    Play Episode Listen Later Feb 7, 2025 113:02


    I denne uge fyldte computerspillet The Sims 25 år. Spillet hvor du kan kreere din helt egen familie, bygge dit eget hus og følge karakterernes udvikling - et form for virtuelt dukkehus. Spillet blev ekstremt populært op gennem 00'erne og 10'erne særligt blandt piger. Vi får besøg af en forsker i computerspil og en gamer, der vil give os et indblik i det spektakulære spil, hvor du intet kan vinde. Skudmassakren i Örebro i tirsdags sendte chokbølger gennem Sverige. Hændelsen førte til, at 11 uskyldige mennesker mistede livet. Svenskerne har i mange år haft et fredeligt ry, så hvor kommer denne voldsparathed fra? Det taler vi med en kriminolog fra Lund Universitet om. Vi skal også forbi Sydkoreansk populærkultur, forfatteren Joan Didions dagbøger og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving. Redaktør: Silke Fensman. Redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.

    sims sverige redakt spillet fylder volden svenskerne sydkoreansk nynne bjerre christensen mikael jalving silke fensman
    AI i kulturen og Kennedy-familien i spotlys

    Play Episode Listen Later Jan 31, 2025 113:02


    Sebastian Kleins seneste bog i rækken om 100 dyr er i denne uge blevet trukket tilbage af forlaget. Årsagen er de talrige fejl i bogens billeder, der er fremstillet af kunstig intelligens. AI fylder mere og mere, men hvad sker der, når det begynder at fylde i kulturen? Vi taler med en kunstner, der arbejder med kunstig intelligens. Donald Trump har indstillet Robert F. Kennedy Jr. til at blive USAs næste sundhedsminister. Og dét har hans kusine Caroline Kennedy, JFK's datter, reageret på. I et åbent brev kalder hun ham en 'predator'. Men hvad er der med Kennedy-familien, der i mere end et halvt århundrede har fyldt i den amerikanske bevidsthed? Det taler vi med en USA- og Kennedy-ekspert om. Vi skal også forbi arkitektonisk brutalisme, hvorfor det er negativt at være prætentiøs og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Lone Frank og Ane Cortzen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.

    Begravelsen af Tupperware og håndbold som jysk nationalsport

    Play Episode Listen Later Jan 24, 2025 112:58


    Tupperware, mærket med alverdens plastikkasser i i diverse former og farver, har siden 1962 været fast inventar i danskernes hjem. Men nu er det snart slut med køb og salg af bøtterne til 'Tupperwareparties', da firmaets nordiske afdeling er gået konkurs. Sammen med en madhistoriker, taler vi om opfindelsen, der forandrede madopbevaring for altid. VM i herrehåndbold er i fuld gang - og danskerne er på hjemmebane i Boxen i Herning. Og det giver anledning til at stille spørgsmålet: Er håndbold Jyllands uofficielle nationalsport? Det spørger vi tidligere håndboldspiller Erik Veje Rasmussen om. Vi skal også tale om danske seriemordere, fortidens brug af malerier som Tinder og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Mathias Hammer. Redaktør: Silke Fensman. Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.

    men er tinder vm sammen tupperware boxen og h redakt herning jysk nationalsport jyllands mathias hammer silke fensman erik veje rasmussen
    Oliviero Toscani provokationer og uddeling af Rosenkjærprisen

    Play Episode Listen Later Jan 17, 2025 113:01


    Mandag døde fotografen Oliviero Toscani i en alder af 82 år. Toscani var kendt for sine chokerende reklamer for tøjfirmaet United Colors of Benetton. Nogle vil måske huske billedet af en sort kvinde, der ammer en hvid baby, eller billedet af det blodige tøj fra en bosnisk soldat. Flemming Møldrup er superfan, og sammen med ham taler vi om Oliviero Toscanis virke og eftermæle. Og så skal vi uddele Rosenkjærprisen. Prisen gives til en person, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum. Vi taler med den hemmelige prismodtager. Vi skal også forbi arktisk historie, og hvordan Monica Lewinsky blev behandlet efter sin affære med Bill Clinton. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Gitte Løkkegaard. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.

    Grønlands kulturliv og Ozempics indflydelse i underholdningbranchen

    Play Episode Listen Later Jan 10, 2025 113:01


    I denne uge har Grønland været omdrejningspunktet både internationalt og nationalt. Trods mange års fælles historie mellem Grønland og Danmark, fylder grønlandsk kultur og litteratur forbløffende lidt herhjemme. Sammen med en grønlandsk forfatter og rådgiver, taler vi om landets litteraturhistorie. "Velkommen til den 82. udgave af Golden Globe: Ozempics største aften" lød det fra komikeren Nikki Glaser, da hun natten til mandag bød velkommen til dette års Golden Globe. For i løbet af et splitsekund har slankemidlet Ozempic vundet stort indpas i Hollywood. Men hvilken betydning har medicinen i og for underholdningsindustrien? Det taler vi med journalist Mikkel Lind Sorgenfrey om. Vi skal også tale om bibelsk dommedag, etikette i skakverdenen og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Sanne Cigale Benmouyal og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Silke Fensman. Redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.

    Fredag 3. jan. 2025

    Play Episode Listen Later Jan 3, 2025 114:03


    Ugens vigtigste kulturhistorier i en ny indpakning - med et skiftende panel af gæsteværter.

    En dirtyer martini og sex med 100 mænd

    Play Episode Listen Later Dec 20, 2024 114:04


    For nogle, skal en martini være "shaken, not stirred". For andre skal en martini være 'dirty' - og på de sociale medier kan de næsten ikke blive dirty nok. Skulle det være en martini med gedeost? Eller måske løgsuppe eller filet mignon? Vi spørger en madsociolog, hvorfor nok aldrig er nok. Den britiske Only Fans-stjerne Lily Phillips satte sig for at have sex med 100 mænd på én dag. En dokumentar på YouTube af Josh Pieters følger Phillips før, under og efter den store dag. Vi taler med en debattør, om det er en feministisk sejr. Vi skal også tale om kendte mennesker der bliver designere, hvem der husker Cavling-vindere og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.

    onlyfans phillips eller martini skulle redakt cavling nynne bjerre christensen mikael jalving silke fensman
    Monopolys antikapitalistiske tilblivelse og den jomfruelige Maria

    Play Episode Listen Later Dec 13, 2024 113:03


    Efterforskningen af drabet på amerikanske Brian Thompson, CEO i sygeforsikringsselskabet UnitedHealthcare, tog en drejning i sidste weekend. Her fandt politiet nemlig en rygsæk i Central Park i New York. Og i tasken fandt de pengesedler fra brætspillet Monopoly. Et spil, der blev bygget på antikapitalistiske tanker, men i dag repræsenterer det komplet modsatte. Sammen med en forsker dykker vi ned i brætspillets vilde historie. For nylig udkom Netflix med en biopic om Jomfru Maria. Kvinden, der fødte Guds søn på jord, en karakter der spiller en stor rolle i juletiden og en skikkelse som vi i dagens program skal dykke ned i. For hvad ved vi egentlig om Jomfru Maria? Det spørger vi en kirkehistoriker om. Vi skal også forbi caféen som uddøende race, de gode dårligere julefilm og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Sanne Cigale Benmouyal og Ane Cortzen. I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.

    Kate Winslets kamp for kroppen og Sydkoreas protestkultur

    Play Episode Listen Later Dec 6, 2024 113:02


    Den verdensberømte skuespiller Kate Winslet medvirkede i denne uge i interview-formatet "60 minutes" på den amerikanske tv-station CBS. I programmet taler hun blandt andet om det massive fokus, der har været på hendes krop gennem hele karrieren. Vi får en filmekspert i studiet til en snak om Winslets karriere og hendes udfordringer med kropslig udskamning. Tirsdag sendte Sydkoreas præsident Yoon Suk Yeol chokbølger gennem landet, da han erklærede millitær undtagelsestilstand. Kort tid efter strømmede folk på gaden for at vise deres utilfredshed. Dette er dog ikke usædvanligt for sydkoreanerne, der har stor tradition for at protestere. Vi taler med en journalist der tidligere har boet i Sydkorea om landets protestkultur. Vi skal også forbi de kongelige kronjuveler, kunstneren Käthe Kollwitz og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Gitte Løkkegaard. I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.

    Ny statue af grevinde Danner og Kina vil have flere børn

    Play Episode Listen Later Nov 29, 2024 113:03


    Mandag i denne uge blev en nye statue af grevinde Danner afsløret ved Søerne i København. Statuen, der er skabt af kunstneren Kirsten Justesen, er fire meter høj, ansigtsløs og støbt i bronze. Men er værket flot? Det spørger vi kunstkritiker Bente Scavenius om. I mange år var der i Kina en streng etbarnspolitik. Par, der ville være forældre, måtte ikke få mere end ét barn. Men nu er situationen helt omvendt: Nu SKAL forældre nemlig få flere børn. Og det kommer til udtryk i det kinesiske gadebillede og i kulturen. Vi taler med en lektor i kinastudier om forandringen. Vi skal også tale om Nuuks nye internationale lufthavn, fængslingen af forfatteren Boualem Sansal og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Ane Cortzen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.

    Teslas image krakelerer og The Wizard of Oz som queer-ikon

    Play Episode Listen Later Nov 22, 2024 113:28


    På kort tid er ejeren af Tesla, Elon Musk, gået fra at være en beundringsværdig entreprenør, til en kontroversiel skikkelse. Og det kommer til udtryk, når man kaster et blik på virksomheden. For nogle Tesla-ejere sælger nu deres biler, mens andre udtrykker deres utilfredshed med klistermærker med teksten "Elon Sucks". Vi taler med en branding-ekspert og Tesla-ejer om Musks negative indflydelse på virksomhedshedens image. Hollywood-filmen Wicked fik biografpremiere i går. Fortællingen er en spinoff på filmen The Wizard of Oz fra 1939 - en film, som gennem tiden har haft stor betydning for queerpersoner. Vi får besøg af historiker og medforfatter til "Bøssernes danmarkshistorie" Anders Larsen i studiet til en snak om den 85 år gamle films status i queermiljøet. Vi skal også tale om det sociale medie Bluesky, tegne et portræt af Woddy Allen og meget andet. Værter: Gustav Hagild, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving. I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.

    hollywood elon musk tesla oz wizard wicked queer blue sky wizard of oz redakt ikon nynne bjerre christensen anders larsen mikael jalving silke fensman
    Romersk fascination og hvad er der sket med OB?

    Play Episode Listen Later Nov 15, 2024 113:59


    Torsdag fik den længeventet Gladiator 2 dansk biografpremiere. En opfølger til Ridley Scotts Gladiator fra 2000, hvor scenen er sat i det antikke Rom. Men hvad skyldes vores fascination af Romerriget? Det taler vi med en professor i antikkens historie om. Engang var OB Fyns helt store stolthed. Mesterskaberne blev hevet hjem - men tiderne har ændret sig. I dag er klubben slet ikke med i Superligaen. Vi spørger en OB-superfan, hvad der er sket. Vi skal også tale om kunstneren Kai Nielsen, kristne kriser og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Sanne Cigale Benmouyal og Mikael Jalving. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.

    Danskernes fascination af præsidentvalget og en pornostatus

    Play Episode Listen Later Nov 8, 2024 113:01


    Det amerikanske valg har været uundgåeligt i denne uge. Spaltepladser og breaking-bjælker har været plastret til med Trump og Harris. Medielandsskabet har været opslugt af valget af USAs kommende præsident, men hvorfor? Det forsøger vi at blive vi klogere på med en USA-ekspert. Porno bliver flittigt diskuteret, men diskussionen får ofte en negativ vinkel. Og det kan forskrue vores blik på sex, køn og hinanden, siger man, men er det virkelig rigtigt? Vi får en pornoforsker i studiet og sammen tager vi temperaturen på pornoens tilstand i 2024. Vi skal også forbi lægeløfter, hvad der blev af ofringer og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Mathias Hammer. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Josephine Gaia Utoft. Redaktør: Silke Fensman.

    Live fra BogForum 2024

    Play Episode Listen Later Nov 1, 2024 113:59


    4. division er rykket ud af studierne, for dette års BogForum er i gang! Programmet står i litteraturens tegn, når værterne Gustav Hagild, Adam Holm og Gitte Løkkegaard inviterer en række forfattere i den varme stol. Oplev blandt andre Hella Joof, Tom Buk-Swienty og Maren Uthaug. Værter: Gustav Hagild, Adam Holm og Gitte Løkkegaard. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

    Landstrænerrollen og leopard forever

    Play Episode Listen Later Oct 25, 2024 113:02


    Siden Kasper Hjulmand afleverede sin opsigelse i juli, har det store spørgsmål været, hvem der skulle overtage rollen som landstræner for det danske herrelandshold. I går kom svaret: Brian Riemer er ny landstræner. Hvorfor er det vigtigt, hvem der står i spidset for landsholdet? Det spørger vi en sportsjournalist om. Leopardprint på tasker, sko, bukser, jakker, kjoler. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke beklædningsgenstande man kan svøbe ind i dyreprikkerne. Og lige nu er det da også overalt i modebilledet. Vi spørger en modeekspert, hvorfor leopardprint altid er in og aldrig vil gå af mode. Vi skal også tale om Nikolaj Hübbes farvel til Det Kgl. Teater, syltede agurker og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mathias Hammer. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

    Butlere i høj kurs og den franske ytringsfriheds tilstand

    Play Episode Listen Later Oct 18, 2024 115:03


    Der er en ny generation af superrige i lande som Saudi Arabien, Kina og De Forende Arabiske Emirater. Og med voksende formuer, vokser efterspørgslen af butlere. Vi får besøg af en butler, der vil fortælle om faget, formålet og butleres funktion anno 2024. Onsdag i denne uge var det fire år siden, den franske skolelærer Samuel Paty blev myrdet på bestialsk vis, efter han i en undervisning viste hans elever en række muhammedtegninger. Likvideringen satte ild til Frankrig og skabte store uroligheder. Vi får en frankrigskender i studiet og sammen tager vi temperaturen på den franske ytringsfrihed. Vi skal også tale om wrestling-verdenen, Anne Frank og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.

    Nobelprisen i litteratur og menneskenes skyld (igen)

    Play Episode Listen Later Oct 11, 2024 113:05


    Nobelprisen i litteratur 2024 gik i går til sydkoreanske Han Kang. Hun modtog den for "hendes intense poetiske prosa, der konfronterer historiske traumer og afslører livets skrøbelighed." Men det er nok de færreste danskere som kender den 54-årige forfatter. Vi får besøg af en litteraturkritiker og tegner sammen et portræt af nobelprisvinderen. Engang var jorden befolket af kæmpe pattedyr i en såkaldt megafauna. De er forsvundet, men hvorfor? En ny teori påstår at det var stenaldermenneskernes skyld. Det mener i hvert fald en gruppe forskere fra Aarhus Universitet. Vi får en biolog i studiet til at forklare om det nu kan passe. Og så skal vi også forbi den libanesiske sangerinde Fairuz, tøjbjerge i Ghana og meget mere. Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Sanne Cigale Benmouyal. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar, Clara Faust Spies og Gustav Hagild.

    Barnlige voksne og awardshow eller shitshow?

    Play Episode Listen Later Oct 4, 2024 113:07


    Grænsen mellem barndom og voksenliv kan sommetider være svær at få øje på. Det er helt almindeligt at se superheltefilm, lege med Lego eller fanatisk dyrke kendis-idoler. Men er vi ved at slå voksenlivet ihjel? Det spørger vi en filosof om. For anden gang løb prisuddelingen Simba Prisen af stablen. En aften hvor danske influencere fester, hyldes og hædres. Influenceren Camma Okami gik på den røde løber med et politisk budskab, men det måtte hun ikke og blev derfor hurtigt eskorteret væk fra festen Vi får besøg af en ekspert i digitale medier og sammen taler vi om influenceres magt og ansvar. Og så kommer Ekstra Bladet-journalisten der interviewede Camma Okami i studiet og udlægger episoden for os. Vi skal også tale om Katherine Diez' nye bog, besværlig kærlighed og mere andet. Værter: Gustav Hagild, Maya Tekeli og Mikael Jalving Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar

    Krigsnationen Danmark og forkælede fodboldspillere

    Play Episode Listen Later Sep 27, 2024 113:07


    30 års dansk krigsindsats bliver i DR's nye store dokumentarserie "Velkommen til frontlinjen" taget op til revision. Men hvad betyder den fortælling for vores blik på krig og vores nationale selvopfattelse som krigsførende nation? Vi taler med en tidligere kaptajn i Forsvaret. Presset vokser på de største fodboldspillere i verden. De skal spille flere kampe og har ikke nok tid til at hvile. Det mener de i hvert fald selv. Og hvis det ikke ændrer sig, overvejer de at strejke. Problemet er bare, at det ikke er rigtigt, mener fodboldkommentator NC Frederiksen, som kommer i studiet og forklarer hvordan det hænger sammen. Og så skal vi forbi 10.000 bandlyste bogtitler, danske bilisters kørervaner og meget mere. Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mathias Hammer. I redaktionen: Clara Faust Spies og Gustav Hagild. Redaktør: Thomas Vinter Larsen.

    Grænseløs realitysnak og chimpansefascination

    Play Episode Listen Later Sep 20, 2024 113:04


    Tiende sæson af DR-programmet Gift ved første blik ruller i disse uger over skærmen, og der findes intet mindre en fem forskellig podcasts, der beskæftiger sig med serien og utallige memes af deltagerne på sociale medier. Vi får besøg af en beskuer og en deltager af programmet, og spørger dem, om der er en grænse for, hvad vi må sige om realitydeltagere. HBO er ude med en ny serie, der følger en kvindelige pendant til Tiger King, der opfostrer chimpanser, som var det hendes egne børn. Hun mener, hun kan opdrage og tale med aberne, fordi de minder så meget om mennesket - men kan hun virkelig det? Vi taler med København Zoos zoologiske direktør om lighederne mellem chimpanserne og os selv. Vi skal også tale om magt i menighedsråd, 'finance bro'-veste og meget mere. Værter: Sanne Cigal Benmouyal, Nynne Bjerre Christensen og Gustav Hagild. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Thomas Vinter Larsen.

    Danskernes (u)høflighed og forventninger til kvindelige talere

    Play Episode Listen Later Sep 13, 2024 113:05


    En medpassagers besynderlige opførsel i en togkupe, fik journalist Anne Sophia Hermansen sætte spørgsmålstegn ved danskernes høflighed - eller mangel på samme. I en kommentar i Weekendavisen skriver hun således, at vi som folkefærd er blevet mindre høflige. Vi undersøger påstanden med stifteren af organisationen Fucking Flink. Natten til onsdag dansk tid var hele verdens øjne rettet mod USA. Præsidentkandidaterne Donald Trump og Kamala Harris mødtes nemlig for første gang til en debat. Der er stor forskel på de to kandidater - ikke kun politisk, men også i måden de taler og argumenter på. Vi taler med en retoriker om betingelserne for kvindelige talere. Vi skal også forbi bevaringsværdigt byggeri, manglen på amerikansk kulturpolitik og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Mikael Jalving og Ane Cortzen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

    Filosofi-terapi og AGF som kulturbærer

    Play Episode Listen Later Sep 6, 2024 114:03


    I USA er der opstået en nye trend inden for terapi. Nemlig at søge råd og vejledning i filosofien. Vi taler med en filosof om det giver mening og om filosofi overhovedet kan bruges terapeutisk. Man går vist ikke for langt, hvis man kalder AGF for Aarhus' helt store stolthed. Fodboldklubben har været ramt af skandaler og elendighed, men alligevel er der intet der samler og forener som De Hviie. Vi taler om AGF som Aarhus' kulturbærer med en sportsjournalist. Vi skal også tale om bibelbæltet anno 2024, have besøg af bandet Bogfinkevej og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Nynne Bjerre Christensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

    Kulturdanmarks grå hjelme og Telegram bag tremmer

    Play Episode Listen Later Aug 30, 2024 113:04


    I Weekendavisen hylder journalist Amalie Langballe 'de grå hjelme'. Kvinder i alderen 55-70 år typisk med en kort, gråhåret frisure, der er storforbrugere af alskens kulturtilbud. Vi får direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, i studiet og til en snak om de grå hjelmes betydning for danske kulturinstitutioner. I weekenden blev den russiske stifter af den krypterede beskedtjeneste Telegram, Pavel Durov anholdt i Frankrig. Durov er blandt andet tiltalt for at medvirken til at erhverve, transportere, besidde, udbyde og sælge narkotika. Men hvem er Pavel Durov og hvad er Telegram? Det spørger vi en digital efterforsker om. Vi skal også forbi slaveri i Romerriget, startskuddet på jagtsæsonen og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Mikael Jalving og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

    Live fra Kulturmødet Mors

    Play Episode Listen Later Aug 23, 2024 114:08


    "Jeg kunne godt tænke mig, at flere kunstnere turde provokere os politikere". Sådan sagde Kulturministeren til Information i en artikel i mandags. Vi får bestyrelsesleder for Statens Kunstfond Merete Pryds Helle på scenen til en snak om kunst og provokation. Da musiker August Høyen var vidne til, at en ven mistede sin mor, fik det ham til at tænke på sin egen mor og hvad han gerne ville nå at sige til hende. August Høyen kommer på scenen, og sammen med ham taler vi om forældre-barn-relationer når man er voksen. Vi skal også tale om nydelseslyde, den danske fællessang og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Mathias Hammer og Sanne Cigale Benmouyal. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

    Homoseksualitet i jødedommen og hvad er der med fabeldyr?

    Play Episode Listen Later Aug 16, 2024 113:08


    Lørdag finder årets Pride Parade sted i København, men det bliver uden en jødisk sektion. Initiativtageren forklarer, at det skyldes sikkerheden til Pride. Men hvad er jødedommens forhold egentlig til LGBTQ+? Det taler vi med en religionsforsker om. Kulturministeren tager første skridt mod flere statuer af kvinder i Danmark. For dem er der ikke mange af - der er endda flere statuer af fabeldyr end kvinder! Hvorfor? Og hvorfor taler vi ikke om dem? Vi får besøg af en kryptozoolog og sammen tager vi snakken om fabeldyr og deres historie. Vi skal også en tur forbi dramaet i det norske kongehus, urban kunst og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Maya Tekeli og Nynne Bjerre Christensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

    Danmark til OL og (over)tro i Rusland

    Play Episode Listen Later Aug 9, 2024 113:08


    De Olympiske Lege er i gang i Paris, og Danmark kan indtil videre fejre fire flotte medaljer. Men hvorfor excellerer vi i nogle sportsgrene, mens vi er fraværende i andre? Det taler vi med Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut om. 55 procent af den russiske befolkning tror på mirakler og forbandelser. Det viser en meningsmåling fra det russiske Levada Center. Hvordan sameksisterer kirken og det okkulte? Vi taler med en religionssociolog om, hvad det okkulte og den russiske ortodokse kirke fortæller om det russiske samfund. Vi skal også tale om japansk kawaii-kultur, hvordan man forhandler og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard og Mikael Jalving. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.

    men danmark rusland redakt idr mikael jalving rasmus k storm
    Skuddet i Sarajevo og feminisme i metalmiljøet?

    Play Episode Listen Later Jun 28, 2024 113:06


    I dag er det 110-året for det historiske attentat, hvor ærkehertug Franz Ferdinand mistede livet. Drabet blev startskuddet for 1. verdenskrig. Vi får en Balkan-kender i studiet, der tager os igennem hændelsen og giver os indsigt i serbernes forhold til den bosnisk-serbiske gerningsmand i dag. Metalfestivalen Copenhell løb af stablen i sidste uge. Programmet bar præg af musikere, der ønsker at sætte fokus på strukturelle uligheder i musikken og et problematisk kvindesyn. Er det et tegn på, at feminismen trænger ind i metalmiljøet? Det spørger vi en musikskribent om. Vi skal også forbi tyskernes fordomme om Danmark, modstand mod Zuckerburg og meget mere. Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Gustav Hagild, Clara Faust Spies og Nanna Sloth.

    Fremtiden for ballet og unikt indblik i Tour de France

    Play Episode Listen Later Jun 21, 2024 113:06


    I mandags blev advokatundersøgelsen af Det Kgl. Teater offentliggjort. Heri fremlægges en lang række kritikpunkter angående undervisningsmiljøet samt anbefalinger til balletskolen. Vi spørger en balletkritiker, hvordan fremtiden ser ud både for skolen og balletten som kunstform på teatret. Sidste år kom Netflix-serien "Tour de France: Med i feltet", og netop nu kan man streame anden sæson af dokumentaren. Vi taler med en cykelekspert om det unikke indblik, serien giver i Touren og cykelsporten. Vi skal også forbi, hvor vanvittige violiner er, det thailandske kongehus og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Nynne Bjerre Christensen og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth.

    Boykot af boys og 3, 2, 1: SPIS!

    Play Episode Listen Later Jun 14, 2024 113:03


    Som reaktion på det giftige og farlige miljø man kan opleve på datingapps, er udtrykket 'boysober' opstået. Trenden går ud på et fuldstændigt fravalg af dating og engangsknald. Sammen med en sexolog og terapeut taler vi om tendensen, som særligt er populær blandt kvinder. Der er krise i den amerikanske spisekonkurrence-verden. Ikonet Joey Chestnut har nemlig mistet sit sponsorat hos hotdog-mærket Nathans, efter han slog pjalterne sammen med en vegansk konkurrent. Men fænomenet æde-konkurrencer er ikke slået igennem hjemme, selvom vi har tradition for ædegilder. Vi taler med en madhistoriker om hvorfor. Vi skal også forbi et godt fast håndtryk, EM-holdets jakkesæt og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Linnea Albinus Lande og Mikael Jalving. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth.

    Livsfarlig meditation og en helgen til tiden

    Play Episode Listen Later Jun 7, 2024 113:07


    Meditation og silent retreats bliver ofte portrætteret i et positivt lys. Men en podcast fra Financial Times afslører, at det også kan være farligt at sidde i et sit eget sind - og i værste tilfælde kan det føre til blandt andet psykoser. Vi får en psykolog i studiet til en snak om skyggesiderne ved meditation. I 2006 døde 15-årige Carlos Acutis af leukemi. 18 år senere har Pave Frans erklæret, at Acutis skal helgenkåres. Vi taler med en religionssociolog om magi og mirakler inden for katolicismen og hvad der skal til for at blive helgen. Vi skal også forbi tysk sammenhold under EM, laboratoriefremstillede diamanter og meget mere. Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gustav Hagild. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth.

    Bye bye bøssebar og undskyld, jeg beklager

    Play Episode Listen Later May 31, 2024 114:06


    Efter 76 år lukker den historiske homobar 'Cosy Bar' i København. Baren åbnede i 1948 og dét ikke er et ubetydeligt år for LGBTQ-miljøet. Vi taler om Cosy og perioden den åbnede i med en historiker. "Det var på intet tidspunkt pavens hensigt at støde nogen eller udtrykke sig i homofobiske vendinger, og han undskylder over for dem, der måtte føle sig krænket...". Sådan lød det i en undskyldning fra Vatikanet tidligere på ugen. Men hvad betyder det at undskylde og er der forskel på at 'undskylde' og 'beklage'? Vi spørger en sprogforsker. Vi skal også forbi TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane', transpersoner i elitesport og meget mere. Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies, Gustav Hagild og Nanna Sloth.

    Neumeiers comeback og klog kærlighed

    Play Episode Listen Later May 24, 2024 114:07


    Det vakte opsigt, da den tyske koreograf John Neumeier blev fyret fra Det Kongelige Teater efter et halvt århundredes samarbejde. Hans exit var dog ikke et farvel til de danske scener. Nu er han retur med balletgallaen 'The World of John Neumeier' i Tivoli. Vi taler med en balletanmelder om Neumeiers danske revanche. I disse dage blomstrer kærligheden på tv. Eller, det forsøger den i hvert fald i TV 2's 'Bacholerette' og DR's 'Vild kærlighed'. Fælles for de to realityprogrammer er de deltagendes baggrund. Adskillige af dem er nemlig akademikere. Er det en ny tendens i reality? Det taler vi med en tidligere caster om. Værter: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth.

    Mystiske Mona Lisa og 17. maj-misundelse

    Play Episode Listen Later May 17, 2024 114:06


    Efter århundredes mystik om hvilket landskab der gemmer sig bag Mona Lisa, mener en geolog og kulturhistoriker endelig at have fundet svaret. Kunsthistoriker Bente Scavenius kommer i studiet og kortlægger mystikken om Leonardo da Vincis verdensberømte maleri og vurderer den nye lokationsteori. I dag fejrer Norge deres nationaldag - Grunnlovsdag - og det går ikke stille for sig. Parader og nationaldragter er uundgåelige i enhver norsk by, men burde danskerne og Danmark gøre mere ud af vores egen Grundlovsdag? Vi tager diskussionen i studiet. Vi skal også tale om en ny generation af brutale cykelryttere, medietopchefers pengepung og meget mere. Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Mikael Jalving. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Gustav Hagild, Clara Faust Spies og Nanna Sloth.

    Modstand mod Olympiske Lege og leg med sex

    Play Episode Listen Later May 10, 2024 114:07


    Om få måneder finder De Olympiske Lege sted i den franske hovedstad. Men sportsbegivenheden medfører ikke udelukkende jubel - tværtimod er der stor modstand blandet byens borgere. Særligt de unger råber højt på sociale medier. Vi taler med en Frankrigskender om OL-uenighederne. Sexlegetøjet hitter og ryger ud fra sengeskuffen og ind i populærkulturen. Undersøgelser viser i hvert fald, at det er mere populært end nogensinde før, samt at dem som bruger sexlegetøj, er gladere end dem som ikke gør. Sammen med en sexolog kaster vi et historisk blik på sexlegetøj. Vi skal også tale om mediet Al-Jazeera, markere Bornholms besættelse og meget mere. Værter: Adam Holm, Sanne Cigale Benmouyal og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Gustav Hagild, Clara Faust Spies og Nanna Sloth.

    Den vrede taber og en kødfuld kost

    Play Episode Listen Later May 3, 2024 114:07


    Alle kan miste besindelsen og har man ikke lært at kontrollere sit temperament, kan et vredesudbrud i værste tilfælde få alvorlige konsekvenser. Alligevel er det muligt at bruge sin vrede konstruktivt. Vi spørger en vrede-forsker hvordan. En kost udelukkende bestående af 'beef, bacon, butter and eggs', lyder måske ekstremt. Ikke desto mindre trender B.B.B.E.-diæten på sociale medier, og kuren skulle angivelig resultere i både fysisk og mentalt velvære. Men hvem dyrker diæten? Det spørger vi en madsociolog om. Vi skal også tale om stammoderen Lucy, god kropsholdning og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mikael Jalving. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth.

    Ny-orientalisme på film og Kim Jong-Uns nye sang

    Play Episode Listen Later Apr 26, 2024 114:08


    Blockbuster-hittet Dune er fyldt med islamiske referencer. Fra hijab og hellig krig til profeter og ørkensand. Men fortæller Dune-universet nogen om Vestens blik på Mellemøsten? Sammen med en islamforsker dykker vi ned i orientalisme, sci-fi og popkultur. En ny sang er gået viralt - men det er ikke hvilken som helst sang. Den kommer fra Nordkorea og er en hyldest til "den venlige fader", Kim Jong-Un. Vi får en Korea-kender i studiet og sammen kaster vi et blik på nordkoreansk kultur, propaganda og censur. Vi skal også tegne et portræt af filminstruktøren Stanley Kubrick, tale om overgangen fra barne- til voksenstjerne og meget mere. Værter: Adam Holm, Gitte Løkkegaard og Maya Tekeli. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth og Gustav Hagild.

    Claim 4. division

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel