Podcasts about ibyen

  • 6PODCASTS
  • 9EPISODES
  • 59mAVG DURATION
  • ?INFREQUENT EPISODES
  • Apr 5, 2025LATEST

POPULARITY

20172018201920202021202220232024


Best podcasts about ibyen

Latest podcast episodes about ibyen

Du lytter til Politiken
WEEKEND. Godt tv. Fed podcast. Funky fest

Du lytter til Politiken

Play Episode Listen Later Apr 5, 2025 21:22


Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre musikredaktør Thomas Michelsen læse en anmeldelse af en aktuel tv-serie, der samtidig er en anbefaling, op. Derefter læser kulturskribent Felix Thorsen Katzenelson en podcast-anbefaling op. Overskriften på anmeldelsen er: 'Hvad sker der, når man lytter, virkelig lytter, til de gamle mænd?' Til sidst kan du høre en artikel, hvor 24-årige Else Skipper blandt andet siger følgende: »Jeg gad ikke pigeborde og snakkefester i rygeren«. Nu står hun bag et populært festkoncept i København. Hør hvad det går ud på, når Ibyen-journalist Rosa Marie Bjerre læser sit interview højt. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

To Sultne Piger
Året der gik 2023 - The Awardshow!

To Sultne Piger

Play Episode Listen Later Dec 28, 2023 67:54


Podcasten er sponsoreret af Jacobsen. Vi varmer op til årets sidste fest med et - drumrollll - AWARDSHOW! Og fordi To Sultne Piger jo repræsenterer gud og hver mand, så er det self ik bare os to der skal uddele awards. 10 styks skal af sted, og vi får bl.a. hjælp af den gode Emil Thorup, Anna Lin giver gode festtips, Adam Anmelder kommer med sit bud på årets hype, David Dyrholm fra Ibyen er eksperten på årets drinkspot, og yndlings-Flemming som I måske husker fra Gutterne episoden, han er sgu også med igen. Og mange flere! Kæmpe festkavalkade af fab mennesker! Til sidst kigger vi self også lige i krystalkuglen og forudser hvad der bliver hothothot i 2024. Sidste år havde vi totalt ret, siger det bare. TAK for i år og til Jacobsen og Heartbeats for at være de bedste co-sultne samarbejdspartnere man ku ønske sig. Håber I alle sammen kommer godt og sikkert over på den anden side, og stay hungry og tuned for mon ik vi også snart er tilbage med endnu en sæson

Du lytter til Politiken
Sommerferieoplæsning: De flotteste kvinder skulle stå forrest i butikken. De mindre pæne endte på lageret

Du lytter til Politiken

Play Episode Listen Later Jul 19, 2022 18:33


Abercrombie & Fitch var indbegrebet af lækre, all american unge, og det amerikanske tøjmærke var et kæmpe hit – også herhjemme, hvor en filial åbnede på Købmagergade i 2010. Men så begyndte skandalesagerne at rulle. Her fortæller tidligere danske Abercrombie-ansatte til IBYEN om en tid med fest, gode venner og et giftigt arbejdsmiljø, der blev portrætteret i Netflix-dokumentaren 'White Hot: The rise and fall of Abercrombie & Fitch', som udkom i april. Artiklen er skrevet af Anna Winsløw. Oplæst af Majlinda Urban Kuci.

4-TOGET
Køkultur, bunkere som kulturarv, bliv mæt på budget og OL-fanebærere

4-TOGET

Play Episode Listen Later Apr 29, 2021 55:00


Nu hvor det kræver en negativ coronatest at deltage i samfundet, så er der mange, der er tvunget til at stå i lange køer for at få stukket en pind op i næsen. Derfor kommer vi i dag med nogle bud på, hvad man kan lave, når man står i den lange kø og venter og vi taler med en ekspert om køkultur. Langs de danske kyster ligger der henslængt mellem klit, sand og sommerhus en stor bunke bunkere. Bunkerne havde oprindeligt til formål at agere kystsikring for nazisterne under 2. verdenskrig og blev anset som skampletter efter krigen. Men det er så mange år siden, at de mange bunkere nu er blevet kulturarv. Politiken har sektionen IBYEN og her har de i dag præsenteret en række anbefalinger til steder man kan spise på budget. De kalder det CHEAP EAT. Idéen er altså at hjælpe folk på et budget til at finde billig, lækker mad. Men er det nu egentlig en budgetvenlig guide? Der er tre kvinder der gennem tiden har båret den danske fane ind under åbningsceremonien til de Olympiske Lege. Det er jo ikke så mange og det bliver der lavet om på, for til OL i Tokyo til sommer følger Danmark Storbritanniens eksempel og sender TO fanebærere ind med Dannebrog. Nemlig både en mand og en kvinde. Medvirkende: Ole B. Jensen, sociolog på Aalborg Universitet og forsker i hverdagsmobilitet og køkultur, Chrestina Dahl, Ph.d. i historie og museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum, Amalie Brix Frederiksen, studerende på KEA, Søren Simonsen, Chef de Mission for den danske OL-delegation, Hans Bonde, idrætsforsker på Københavns Universitet.

Poptillægget
2010'erne ifølge Poptillægget LIVE: Kæmpe farvel til et levende, politisk og poetisk årti

Poptillægget

Play Episode Listen Later Dec 12, 2019 99:07


Poptillægget har i de sidste ni afsnit dykket ned i, reflekteret over og udvalgt netop de popkulturelle strømninger, som har defineret 2010'erne. Det fejrede Poptillægget og IBYEN med en stor farvelfest til 10'erne på Johan Borups Højskole, hvor også det tiende og sidste afsnit i serien blev optaget live på scenen med to helt særlige paneler. Første panel bestod af tre madkyndige stemmer i vores tid, som diskuterede 2010'ernes gastronomiske vokabular. Det blev til en snak om surdej, fermentering, burgerkrige, pokebowl, smagen af grøntsager, naturvin og København som kvalitetsbevidst mekka. Derudover havde vært Lucia Odoom inviteret et panel bestående af fire unge mennesker, som fortalte, hvad de tager med sig af popkulturel visdom fra det forgangne årti, og hvad de håber for det nye årti.  Gik du glip af festligheder, eller har du bare lyst til at opleve dem igen, kan du høre det i dette årtis absolut sidste afsnit af Politikens Poptillæg. Vi ses i 2020! Festens gæster: 1. Andrew Moyo: Radiovært på P3 og somelier2. Eva Hurtigkarl: Kok og arrangør af festivalen 'Søndagsvenner'3. Sune 'Hipster Glistrup' Albinus: Filminstruktør og tidligere radiovært i rollen som 'Hipster Glistrup' på Radio 24Syv4. Oskar Fehlauer Nielsen: Skribent på SEIN5. Karoline Staustrup: Efterskolelev6. Elias Zakarias Sadaq: Digter, har skrevet, produceret og udgivet sin egen digitale digtsamling 'Gadestreger'7. Jonas Torstensen: Ejer af pladeselskabet 'Kornmod', laver radio og er DJ Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom. Producer: Kathrine Eggert Wadsholt. I redaktionen: Sille Westphal og Nina Kragh.

dj p3 derudover politisk farvel levende k mpe gik poetisk lucia odoom johan borups h ibyen politikens poptill
Så længe det kan spises
Ep. 01: Kaptajn

Så længe det kan spises

Play Episode Listen Later Jul 29, 2018 30:01


Chris inviterer Kris på den nye restaurant Kaptajn, der har fået 5-stjernet anmeldelser og nomineret til både iByen og AOK prisen 2018. Undervejs bliver der drukket rosé på terrassen med udsigt over søerne og spist fantastiske kartofler med löjrom. Spoiler alert: Kris & Chris bliver halv-snaldret i lidt for dyr pinot noir og ender i en ophedet diskussion om, hvorvidt en stor portion nødvendigvis er en god portion...PS. Vi beklager at lydkvaliteten ikke er helt i top - det bliver bedre... We promise!

Poptillægget
#100: Fredagsbar!

Poptillægget

Play Episode Listen Later May 10, 2018 115:55


I løbet af de sidste to år har Lucia Odoom budt os velkommen til sit helt særlige popunivers hele 100 gange med ordene: »Velkommen til Politikens Poptillæg, en popkulturelt begejstret podcast...«. Disse ord blev i fredags sagt live foran et veloplagt publikum, der med øl i hånden og popkultur på hjernen var samlet for at fejre podcastens jubilæum. I dagens anledning var der samlet ikke bare ét, men hele fire paneler, der diskuterede alt det, lyttere af Politikens Poptillæg elsker, nemlig »film, popfænomener, tv-serier, pladeudgivelser eller tidstypisk støj fra internettet«.I løbet af aftenen kunne publikum blandt andet høre sprøde toner leveret af folkene bag MMHradio, opleve Mirian Due læse højt af sin digtsamling 'Telter i randen af et mørkt øje, sover i knitrende sengetøj' og høre panelerne på scenen snakke om alt fra Kanye West's Twitter-comeback og nekrofili i litteraturen til nye serier som 'Blank' og 'The Rain'.I redaktionen: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Nina Kragh.Ugens live-panel: Kristian Karl, vært på Soundvenues hiphop-podcast 'Standard'; Pernille Jensen, redaktør, iBYEN; Marie Louise Tüxen, forfatter; Mirian Due, forfatter; Felix Thorsen Katzenelson, praktikant på Politiken Bøger; Sebastian Wittrock, skribent, Politiken Bøger; Oskar Fehlauer, skribent på SEINmag; Line Miller, redaktionschef, Politikens Forlag; Lise Ulrich, skribent på Soundvenue; Benedikte Granvig, vært på P2 og podcasten 'Selvskrevet' og Thomas Thorhauge, tegner for Politiken.

disse velkommen politiken ugens soundvenue standard' politikens forlag lucia odoom soundvenues christine run benedikte granvig thomas thorhauge ibyen lise ulrich politikens poptill
Tårekanalen
Pernille Jensen - Cat Power

Tårekanalen

Play Episode Listen Later Jan 22, 2018 67:44


Ibyen-redaktør på Politiken, Pernille Jensen, var ikke i tvivl, da hun skulle vælge, hvad (og hvem), hun ville tale om i Tårekanalen. Som teenager blev hun suget ind i Cat Powers univers, og har siden da fuldt den amerikanske musiker på godt og ondt. Vi taler om, hvorfor Cat Power rører Pernille til tårer, hvad den ultimative Cat Power-grædesang er, og hvilke minder og oplevelser Pernille har fra et langt fanliv. Velkommen til Tårekanalen! Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.

Poptillægget
#75: Popmusikkens personaer

Poptillægget

Play Episode Listen Later Oct 5, 2017 57:58


Hvem er Gulddreng uden guldet, og hvem er Lady Gaga uden glitteren? I ugens udgave af Politikens Poptillæg snakker vi om personaer i pop- og rockmusikken og diskuterer, hvordan musikere inden for forskellige genrer bruger opdigtede karakterer som en stor del af deres musikalske identitet og fortællingen om den. Inden for både pop, rock, heavy metal og hiphop bruger store kunstnere selvskabte figurer i et forsøg på at skubbe til forståelsen af det, de laver.I ugens podcast tager panelet et kig på de kunstnere, der gennem tiden har gjort sig bemærket ved flere gange at skifte image, ved at producere musik under pseudonymer og ved at nå til tops som selvskabte personaer. Miley Cyrus, Madonna, Bob Dylan, David Bowie, King Diamond og Tyler the Creator er blandt de nævnte kunstnere, der på hver sin måde har skabt figurer og fortællinger, og som gang på gang har genopfundet sig selv ved at være i oprør med deres image.Panel: Anna Ullman, musikkritiker og kulturjournalist på Weekendavisen; Simon Lund, musikredaktør på Politiken; Pernille Jensen, kritiker og redaktør på Ibyen.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.

creator lady gaga david bowie bob dylan miley cyrus hvem politiken inden king diamond weekendavisen gulddreng pernille jensen christine run ibyen politikens poptill simon lund