POPULARITY
SpaceX har ikke penge nok til at hjælpe Ukraine med internetsatellitterne Starlink. Det skrev virksomheden til Pentagon, og samtidig bad SpaceX om, at den amerikanske stat giver tilskud. Selvom Elon Musk sidenhen har sagt, at de har trukket ønsket om tilskud tilbage, så har det skabt usikkerhed om hans støtte til Ukraine. Vi hører, hvad en ukrainer, som sender Starlink-antenner til frontlinjen, mener om de seneste udmeldinger fra Elon Musk, og vi undersøger, hvad det er for en magt, milliardæren har med sine internetsatellitter. Vi ser også på Europas nye rumraket, Ariane 6, som igen er forsinket, og spørger; har Europa virkelig brug for sine egne rumraketter? Senere handler det om det ikoniske Arecibo-radioteleskop, som man har valgt ikke at reparere, efter det for to år siden gik i stykker. Vi runder af med at se på, hvorfor det amerikanske militær er begejstrede for ideen om at sende militært isenkram og humanitært gods rundt om jorden med rumraketter. Medvirkende: Jeppe Nielsen, leder af boostergruppen og systemingeniør hos Copenhagen Suborbitals. Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitets Space Center. Dimko Zhluktenko, grundlægger af fonden 'dzygaspaw', som støtter Ukraines styrker med udstyr. Daniele Bjørn Malesani, astronom ved Dark Cosmology Centre på Københavns Universitet & ved Radboud Universitet i NijmegenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I en serie på tre afsnit ser 'Den Nye Rumalder' tilbage på Apollo-programmet og den vanvittige bedrift, det var at lande mennesker på Månen i 60'erne og 70'erne. I sidste afsnit handler det om astronauterne; hvem var de, og hvordan havde de det med som de allerførste at skulle til Månen? Vi hører også fra Andreas Mogensen, og hvordan Apollo-astronauterne har inspireret ham og stadig deler ud af deres erfaringer til nutidens astronauter. Medvirkende. Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitets Space Center. Andreas Mogensen, astronaut for ESA og den første dansker i rummet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Rumfart i dag er svært at forestille sig uden samarbejde. Hør om første gang USA og Sovjetunionen i 1975 mødtes i rummet og hvordan Danmark er en af de første NASA ringer til, når der skal laves nye missioner ud i solsystemet. Medvirkende: Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Institut for fysik og astronomi på Aarhus Universitet, John Leif Jørgensen, professor ved DTU Space. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Skulle milliardærer som Elon Musk og Jeff Bezos hellere bruge deres penge på at fikse Jorden end at sende mennesker til Mars? Og kan NASAs Lucy-mission reddes efter det ene solpanel ikke foldede sig ordentligt ud? Rumpanelet forholder sig til begge spørgsmål, og så udfordres de i deres viden om rumvidenskab og Star Wars. Medvirkende: Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder hos Aarhus Universitets institut for fysik og astronomi, Jesper Tønnes, filmskaber og instruktør på "The Last Padawan 2".
Skulle milliardærer som Elon Musk og Jeff Bezos hellere bruge deres penge på at fikse Jorden end at sende mennesker til Mars? Og kan NASAs Lucy-mission reddes efter det ene solpanel ikke foldede sig ordentligt ud? Rumpanelet forholder sig til begge spørgsmål, og så udfordres de i deres viden om rumvidenskab og Star Wars. Medvirkende: Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder hos Aarhus Universitets institut for fysik og astronomi, Jesper Tønnes, filmskaber og instruktør på "The Last Padawan 2". See omnystudio.com/listener for privacy information.
Milliardærer som Branson, Jeff Bezos og Elon Musk drømmer om en fremtid, hvor tusindvis, hvis ikke millioner af mennesker flyver i rummet. Men som man siger i rumfartbranchen – Space is Hard. Risikoen for ulykker er ikke til at komme udenom, så derfor er det vigtigt, at milliardærernes rumfartsvirksomheder tager ved lære af tidligere ulykker. Og derudover er det en særlig type af mennesker, som frivilligt vælger at bruge penge på at flyve ud i rummet. Medvirkende: Rane Willerslev, Direktør i Nationalmuseet, antropolog og opdagelsesrejsende. Ole J. Knudsen, rumfartsformidler og kommunikationsmedarbejder ved institut for astronomi og fysik på Aarhus Universitet.
Milliardærer som Branson, Jeff Bezos og Elon Musk drømmer om en fremtid, hvor tusindvis, hvis ikke millioner af mennesker flyver i rummet. Men som man siger i rumfartbranchen – Space is Hard. Risikoen for ulykker er ikke til at komme udenom, så derfor er det vigtigt, at milliardærernes rumfartsvirksomheder tager ved lære af tidligere ulykker. Og derudover er det en særlig type af mennesker, som frivilligt vælger at bruge penge på at flyve ud i rummet. Medvirkende: Rane Willerslev, Direktør i Nationalmuseet, antropolog og opdagelsesrejsende. Ole J. Knudsen, rumfartsformidler og kommunikationsmedarbejder ved institut for astronomi og fysik på Aarhus Universitet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Torsdag sendte Kina tre personer ud i rummet, hvor Kina de næste par år skal bygge deres egen rumstation. Det passer med, at den internationale rumstation lige nu står til at skulle udfases, så det lægger op til, at der bliver et skifte i 'magtbalancen' i rummet. Peter Borup Sørensen har skrottet chefstillingen for at blive sosu-elev. Er vi for dårlige til at lade børn være børn, ved at tage dem for alvorligt? Fortsat EM-optakt. Medvirkende: Gustav Pors, sportsreporter på Radio4. Ditte Alexandria Winther-Lindqvist, lektor i udviklingspsykologi ved DPU og Unesco Chair. Peter Borup Sørensen, sundhedschef i Viborg kommune. Ole J. Knudsen, arbejder på Institut for Fysik og Astronomi.
Ude i det ydre solsystem findes en sælsom måne. Månen hedder Titan, og den er svøbt i en gullig og tyk atmosfære. Ved nordpolen regner det, og der er søer, men de er ikke af vand. Vi har kun besøgt månen én gang. Men NASA vil tilbage til Titan, og denne gang skal det være med tungt isenkram, en atomdreven drone, der skal flyve rundt i Titans tykke gule atmosfære. Medvirkende: Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder ved Stellar Astrophysics Centre (SAC) og Mads Gillings Jørgensen, Masterstuderende på Astronomi på Aarhus Universitet.
Det australsk baserede radioteleskop, ASKAP, offentliggjorde for nyligt, at det var lykkedes at kortlægge over tre millioner galakser hvoraf en million er helt nyopdagede galakser. De udgør 83% af det synlige univers. Kortlægningen tog bare 300 timer, hvilket er langt hurtigere end man før har været i stand til. Men ASKAP er kun en test for det endnu større SKA radioteleskop, der skal stå færdigt en gang i 2027. Hvad er radioastronomi og hvad skal vi bruge det til - spørgsmålene er mange og for at få svar og blive klogere på emnet, har Morten Remar talt med Ole J. Knudsen, der er videnskabsformidler ved Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet og ved en masse om emnet. Foto kredit: Århus Universitet
Alt liv er afhængigt af vand. Selvom vand, H2O, er et af de mindste molekyler, er det uden tvivl det vigtigste molekyle i hele universet – i hvert fald for os mennesker. Men det er et mysterium, hvor vi har vores vand fra. Er det kommet hertil som rum-is eller kan vand allerede være opstået ved dannelsen af planeter – også vores egen. En dansk forskergruppe har fundet spor i en meteorit fra Mars, som viser, at også Jordens vand har været der fra planeten blev skabt. Medvirkende: Martin Bizzarro, leder af Center for Star and Planet Formation (Starplan) ved Globe Institut under Københavns Universitet og Ole J. Knudsen, astronom og kommunikationsmedarbejder ved Stellar Astrophysics Centre ved Aarhus Universitet. Vært: Mikkel Krause
Det er ikke til at sige, OM der findes intelligent liv andre steder i Universet - her i Kraniebrud taler vi om de forestillinger vi mennesker gør os-, og har gjort os, om at finde liv i rummet, intelligent liv. Engang var der en levende interesse, og måske frygt, for de fremmede fra andre planeter - Men hvordan er det i dag? Hvad siger videnskaben til de konkrete tegn på liv i rummet, vi har observeret - og hvilke forestillinger, vi har gjort os om, hvordan de andre egentlig er, hvis der er andre end os selv derude? Og hvad mon de vil os, hvis de allerede har været på besøg her. Medvirkende: Ole J. Knudsen, Katrine Rønne. Vært: Mikkel Krause
Hvordan kan man tro, efterhånden som videnskabens fremskridt gør, at vi ved bedre og bedre… Og hvad er egentlig alternativet til at tro? Der er fx. uenighed om definitionen af ateisme: Én definition er, at ateisme er en afvisning af at tro på Gud, en anden definition, at det simpelthen er afvisning af, at der kan findes noget guddommeligt, hvad end det så er en orden, et styrende princip eller et væsen. Naturvidenskab, filosofi og moderne, rationel indsigt kan enten bekræfte os i, at der er en højere orden - eller det modsatte. Medvirkende: Morten Dige, Anders Stjernholm, Ole J. Knudsen. Vært: Mikkel Krause
En af universets gåder er tættere på en forklaring, efter opdagelsen af otte nye gentagne radiosignaler – også kaldet for Fast Radio Burst. Fænomenet blev rapporteret første gang i 2007. Signalerne, der kun varer et par millisekunder, kan udlade energi, der svarer til 500 millioner sole i samme korte tidsrum. Kilden til signalerne har hidtil været ukendt og svære at finde, da de fleste Fast Radio Burst, kun registreres én gang, men med de gentagne signaler, bliver det måske muligt at finde ud af deres oprindelse. Morten Remar har talt med astronom Ole J. Knudsen fra Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet.
Rumvæsener har bygget pyramiderne og efterladt vragdele af deres rumskib på jorden. CIA holder en UFO og dens besætning skjult i Area 51 i Roswell, New Mexico. Og mennesket stammer i virkeligheden fra Mars. Der findes masser af forestillinger om spor fra rumvæsener, der har besøgt jorden i tidens løb. Medvirkende: Hans Kjeldsen, professor i astrofysik - Aarhus Universitet. Carsten Fogh Nielsen, adjunkt i pædagogisk filosofi - Aarhus Universitet. Kai Finster, astrobiolog, Professor MSO i Mikrobiologi, Aarhus Universitet. Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Benedicte, Nora, Vilma, Sofus, Hannah & Aya fra 6.b på Strandskolen i Risskov. Tilrettelæggelse Carsten Ortmann. (Sendt første gang 10. januar).