Podcasts about dtu space

(01:00): Rumforsker: Musk-udmelding truer raketsamarbejde. Medvirkende: Rene Fléron, Projekt Manager ved DTU Space. (09:15): Taber Musk, hvis fejden med Trump fortsætter. Medvirkende: Jakob Terp-Hansen, medstifter og ansvarshavende chefredaktør på USApol.dk. (31:00): Statsministeren vil have arbejdsro under EU-formandskab. Problematisk mener opposition. Medvirkende: Peder Hvelplund, folketingsmedlem for Enhedslisten. (48:00): Socialdemokratiet går til krig mod for høje bygninger i København. Medvirkende: Niels Bjerrum, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet og ordfører for Teknik- og Miljøudvalget. Værter: Kasper Harboe og Mathias Wissing. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne RumSnak LIVE optager vi i Empire Bio med hele tre gæster og et veloplagt publikum, som en del af Forskningens Døgn 2025. Vi sætter vi fokus på rumfart og bæredygtighed – for selvom raketter og rumfartøjer er fascinerende, er der ikke nogen tvivl om at de belaster både miljø og klima på mange forskellige måder. En enkelt opsendelse af Falcon 9 udleder fx omkring 336 tons CO₂, hvilket svarer til CO₂-udledningen fra cirka 395 transatlantiske flyvninger. Vi ser også på den hastigt voksende mængde af satellitter i kredsløb om kloden, og på hvordan vi forhåbentlig kan forhindre at de også bliver til kolossale mængder af rumskrot. Og endelig taler vi også om hvordan de mange satellitter forstyrrer forskernes observationer med både lys og radiobølger, som gør det sværere at fange de svage signaler fra fjerne stjerne og andre fænomener i rummet. Vi har tre gæster med denne gang, som hver især skal gøre os klogere på dele af udfordringen med at balancere ønskerne om rumaktivitet med kravet om bæredygtighed. Først vil rumforsker René Fleron fra DTU Space fortælle om raketter og brændstof Dernæst taler vi med specialkonsulent Hjalte Osborn Frandsen der har skrevet PhD om satellit-færdselsregler i rummet Og endelig får vi besøg af seniorforsker Bitten Gullberg fra DTU Space til en snak om lys- og signal-forurening fra de mange satellitter i kredsløb om Jorden og deres påvirkning af videnskabelige observationer Undervejs vil vi også spørge publikum om nogle af de dilemmaer rumfarten står i, hvis den skal forsøge at blive mere bæredygtig, og høre hvad de mener. Lyt med

Rummet over vores hoveder er fantastisk og fascinerende, men også farligt. Og i denne episode af RumSnak spænder vi hjelmen, bygger en bunker, fylder hylderne op med toiletpapir og smider ekstra batterier i den gamle FM-radio. Det skal nemlig handle om trusler fra rummet – solstorme, asteroider, rumskrot og meget mere – og om hvilket beredskab vi har, hvis katastrofen skulle ramme. Michael Linden-Vørnle fra DTU Space fortæller om asteroidenedslag og andre rumtrusler, og Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, fortæller om hvilken rolle rumtrusler spiller i beredskabet. I de korte rumnyheder kan man høre om en rumtornado(!) og asteroidefamilier. Lyt med

Vi har efterhånden dokumenteret over 7400 exoplaneter, altså planeter der kredser om andre stjerner end vores egen Sol. Og med stadig bedre instrumenter og metoder har vi med tiden endda kunne måle på nogle af exoplaneternes atmosfærer – en præstation der kræver en ekstrem høj detaljegrad i observationerne. Men nu er jagten for alvor gået på på at finde og analysere en atmosfære på jordlignende planeter, hvilket dog er endnu sværere, fordi de typisk er meget mindre. Vi har besøg i studiet af professor Lars Buchhave fra DTU Space til en snak om atmosfærer og jagten på jordlignende planeter der måske kan huse liv. Lyt med

I denne episode af RumSnak skal vi høre om hvordan man udvikler avancerede instrumenter til at detektere gammastråling blandt andet fra Mælkevejens centrum. Gammastråler er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde under 0,1 nm. Gammastråling findes øverst i det elektromagnetiske spektrum, hvor bølgelængden er kortest, og frekvensen er højest. I rummet skabes gammastråling mange steder – neutronstjerner, sorte huller, supernovaer og så videre – og observation af disse fænomeners gammastråling kan måske – forhåbentlig – give os ny viden om universet. Postdoc Selina Owe fra DTU Space er på besøg i studiet for at forklare om gammastråling og gammadetektorer. Det er simpelthen en vidunderligt nørdet blanding af astrofysik og partikelfysik, elektronik og ingeniørvidenskab, og så lige med et stort drys algoritmer oven i. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder…blandt andet denne gang om nye NASA-missioner, Mars-støv, sorte huller og spændende observationer fra James Webb teleskopet (og hvem mon har den nyhed med?) Lyt med

Donald Trump trækker, igen, USA ud af Paris-aftalen. Mange tager sig til hovedet, men ikke klimaforsker Jens Olaf Pepke. Hvorfor ikke? Gæst: Jens Olaf Pepke Pedersen, ph.d. i fysik og seniorforsker på DTU Space, hvor han forsker i klimaforandringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis. Desuden skribent i Weekendavisen. Vært: Anne Sofie AllarpSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator Hør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter. Hør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet. Hør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation. Hør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage. Og hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas. Links Overblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater Det er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne DTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer Tsunami satte kloden i svingning i ni dage I glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns Ildfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske

Astronomy Daily - The Podcast: S03E194Welcome to Astronomy Daily, your Daily source for the latest space and Astronomy news. I'm Anna, and today we have a stellar lineup of stories that will take you from the depths of black holes to the surface of Mars.Highlights:- Black Holes and Dark Energy: Discover groundbreaking research suggesting that black holes might hold the key to understanding dark energy, a force that constitutes 70% of our universe and drives its accelerating expansion.- Fastest Spinning Neutron Star: Researchers at DTU Space have identified one of the fastest spinning neutron stars ever observed in our galaxy, spinning at an astonishing 716 times per second, offering insights into the life cycles of binary star systems.- NASA's Solar Observatory Mission: NASA is set to launch Codex, an innovative solar coronagraph, to the International Space Station, aiming to unlock the mysteries of the solar wind and improve space weather predictions.- Lunar Water Mapping Mission: NASA's Lunar Trailblazer mission is gearing up to map water on the Moon, potentially revolutionizing future lunar exploration by providing detailed insights into the Moon's water resources.- Planet-Forming Disks Around Brown Dwarfs: The James Webb Space Telescope has confirmed the existence of planet-forming disks around brown dwarfs in the Orion Nebula, challenging previous planetary formation theories.- Perseverance Rover's Martian Discovery: NASA's Perseverance rover has discovered intriguing green patches on the Martian surface, hinting at the Red Planet's potentially water-rich past.For more cosmic news, visit our website at astronomydaily.io. Sign up for our free Daily newsletter and explore sponsor links for great deals. Catch up on all our previous episodes and join our celestial community on social media. Find us as #AstroDailyPod on Facebook, X, YouTubeMusic, Tumblr, and TikTok. Share your thoughts and connect with fellow space enthusiasts.Thank you for tuning in. This is Anna signing off. Until next time, keep looking up and stay curious about the wonders of our universe.Sponsor Links:NordVPN - www.bitesz.com/nordvpn - currently Up to 74% off + 3 extra monthsOld Glory - www.bitesz.com/oldglory Official NASA Merch. Over 100,000 items in stockProton Mail - www.bitesz.com/protonmail Secure email that protects your privacyMalwarebytes - www.bitesz.com/malwarebytes Premium protection for you and all your devices!Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/astronomy-daily-the-podcast--5648921/support

(02:00): Misbrugsekspert: "Problematisk" at hjemløse misbrugere får stillet alkohol til rådighed i oprydningsarbejde på Roskilde Festival. Medvirkende: Bjarne Stenger Elholm, daglig leder af Alkohollinjen. (14:00): Rusland rekrutterer håndlangere og stedfortrædergrupper til at udpege mål og udføre sabotage i flere forskellige europæiske lande. Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker hos DIIS med speciale i Rusland og det postsovjetiske område. (32:00): I dag bliver de første civile sendt ud på mission for at gå tur i rummet. Medvirkende: Rene Fléron, Projekt Manager ved DTU Space. (42:00): Danmark stiller op med nordens største hold til de paralympiske lege i Paris. Medvirkende: Nicklas Bjaaland, paralympisk chef hos Danmarks Idrætsforbund, DIF. (50:00): Færøerne ønsker at indtræde i verdenshandelsorganisationen WTO. Medvirkende: Ulrik Pram Gad er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). Værter: Mathias Wissing og Anne Phillipsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne RumSnak LIVE fejrer vi 10-års jubilæet for SWARM-missionen, der med tre satellitter i kredsløb om kloden har kortlagt Jordens magnetfelt i stor detaljegrad. Og jordens magnetfelt er ikke “bare” genstand for vores videnskabelige nysgerrighed, det er også et fænomen der spiller en kolossal rolle for klodens liv og vores moderne samfund. Magnetfeltet fungerer nemlig som et usynligt skjold, der beskytter os mod farlig stråling og ladede partikler fra rummet. SWARM-missionen er en konstellation af 3 satellitter som befinder sig i omløb om Jorden. De blev opsendt fra Rusland tilbage den i november 2013, og har i de forgangne 10 års tid lavet massevis af målinger og samlet tonsvis af data om Jordens magnetfelt. Til at forklare hvordan magnetfeltet er blevet dannet og hvordan det udvikler sig har vi besøg af professor Nils Olsen fra DTU Space, Mission Manager Anja Strømme fra ESA, og endelig Sussi Bech og Ingo Milton, der sammen med Jens Olaf Pepke Pedersen har lavet tegneserien “Ørsted: Han satte strøm til verden”, som handler om HC Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen, der jo er en klar milepæl på vejen der har ført til Swarm og kortlægningen af Jordens magnetfelt. Lyt med

Skal Månen ikke have sin egen tid eller hvad? Det synes USA, og det kommer til at ske. Men hvorfor i alverden skal Månen have sin egen tid? Det spørger vi Måne-Michael om. Vi kender det alle sammen. En lille hovedpine eller kriller i halsen, der langsomt lister sig ind. Men kan man stoppe det fra at blive til reel sygdom!? Det vil vi gerne undersøge! Livas eget første selvudnævnte forskningsprojekt. Vi skal bruge nogle forsøgspersoner. Vi har undret os over noget, og det har affødt en rundringning. Flere af os er åbenbart rigtig nervøse for at sidde bag rettet i storbyen - særligt dem af os, der er opvokset på landet. Der findes faktisk noget, der hedder 'tryghedstimer', hvor man lige prøver at blive tryg i trafikken. Vi vil gerne prøve det af, og "heldigvis" har vi en jysk producer, der er bange for at køre i bil. Men først skal vi finde en kørelærer! Værter: Liva Manghezi, Mikkel Rosendal og Mikkel Klint Thorius. Medvirkende: Michael Linden-Vørnle, astrofysiker, DTU Space. Allan, kørelærer, Bryggens Trafik.

I denne episode vender vi tilbage til Athena-missionen, der engang i slutningen af 2030'erne forhåbentlig skal hjælpe os med at studere universets røntgenstråling med langt større præcision end hidtil. Det er en mission som blandt andet DTU Space er dybt involveret i, især når det handler om udviklingen af belægninger til spejlene, der skal gøre det muligt at indsamle røntgenstrålerne – der jo ellers har en tendens til bare at ryge direkte igennem alting. Så for at kunne reflektere og opsamle strålingen i en sensor er man nødt til udvikle en helt særlig coating, og samtidig sørge for at strålingen rammer spejlene i en meget lav vinkel, som gør at de kan reflekteres og samles og måles. Vi har besøg i studiet af postdoc Sara Svendsen fra DTU Space, som arbejder med udvikling og test af belægningerne. Vi skal også have et par aktuelle nyheder…denne gang blandt andet om galakse-klassificering og endnu en test af monster-raketten StarShip. Lyt med

Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rumnation. Per Lundahl Thomsen fra DTU SPACE var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Her i blandt historien om et uheld, der smadrede satellitten, men også hjalp til at forbedre strukturen, så den blev langt mere driftsikker. Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år siden og fortæller hvordan han for vild på egen hånd på Vandenberg basen i USA blandt affyringsramper med atommissiler. I næste uge følger 2. podcast om Ørsted Satellitten med Peter Davidsen.

La naissance d'une île est un phénomène assez surprenant qui généralement est le résultat d'une intense activité volcanique. On a pu observer cela en 2022 dans l'archipel des îles Tonga. Mais au Groenland, l'explication se trouve ailleurs.Dans une nouvelle étude de l'Institut de recherche spatiale de l'Université technique du Danemark, on apprend que le socle rocheux de ce pays s'est élevé de 20 cm au cours de la dernière décennie donc, entre 2013 et 2023, soit une augmentation de 2 mètres par siècle d'après leurs calculs. L'étude, publiée dans la revue Geophysical Research Letters, dont le lien est dans la description de cet épisode, est basée sur une analyse des données du réseau GNET, qui comprend une soixantaine de stations de mesure GPS le long de la côte du Groenland. Et cette élévation du sol du Groenland ne devrait surprendre personne.D'après l'étude, après la fin de la dernière période glaciaire, il y a environ 12 000 ans, les épaisses couches de glace qui recouvraient auparavant les continents ont commencé à relâcher la pression sur les masses continentales, ce qui a entraîné un lent rebond des roches. Mais grâce à cette nouvelle étude, on peut désormais calculer la part du soulèvement de la terre au Groenland, en prenant pour facteur principal le changement climatique et lié aux activités humaines.D'après Shufaqat Abbas Khan, professeur au DTU Space et coauteur de l'étude que je cite, "le soulèvement des terres observé au Groenland ces dernières années ne peut pas s'expliquer uniquement par l'évolution naturelle post-glaciaire. Le Groenland se soulève beaucoup plus ! Ce sont des bouleversements de terrain très importants que nous pouvons actuellement détecter. Ceux-ci affecteront la carte du Groenland, à mesure que de nouvelles terres émergeront de la mer et que de nouvelles petites îles seront créées au fil du temps" fin de citation. En 2022, une autre découverte avait incité les géographes à redessiner la carte du Groenland, tout en fournissant une explication à la mystérieuse disparition de "l'île la plus au nord" du monde.Étude : https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2023GL104851 Hébergé par Acast. Visitez acast.com/privacy pour plus d'informations.

La naissance d'une île est un phénomène assez surprenant qui généralement est le résultat d'une intense activité volcanique. On a pu observer cela en 2022 dans l'archipel des îles Tonga. Mais au Groenland, l'explication se trouve ailleurs. Dans une nouvelle étude de l'Institut de recherche spatiale de l'Université technique du Danemark, on apprend que le socle rocheux de ce pays s'est élevé de 20 cm au cours de la dernière décennie donc, entre 2013 et 2023, soit une augmentation de 2 mètres par siècle d'après leurs calculs. L'étude, publiée dans la revue Geophysical Research Letters, dont le lien est dans la description de cet épisode, est basée sur une analyse des données du réseau GNET, qui comprend une soixantaine de stations de mesure GPS le long de la côte du Groenland. Et cette élévation du sol du Groenland ne devrait surprendre personne. D'après l'étude, après la fin de la dernière période glaciaire, il y a environ 12 000 ans, les épaisses couches de glace qui recouvraient auparavant les continents ont commencé à relâcher la pression sur les masses continentales, ce qui a entraîné un lent rebond des roches. Mais grâce à cette nouvelle étude, on peut désormais calculer la part du soulèvement de la terre au Groenland, en prenant pour facteur principal le changement climatique et lié aux activités humaines. D'après Shufaqat Abbas Khan, professeur au DTU Space et coauteur de l'étude que je cite, "le soulèvement des terres observé au Groenland ces dernières années ne peut pas s'expliquer uniquement par l'évolution naturelle post-glaciaire. Le Groenland se soulève beaucoup plus ! Ce sont des bouleversements de terrain très importants que nous pouvons actuellement détecter. Ceux-ci affecteront la carte du Groenland, à mesure que de nouvelles terres émergeront de la mer et que de nouvelles petites îles seront créées au fil du temps" fin de citation. En 2022, une autre découverte avait incité les géographes à redessiner la carte du Groenland, tout en fournissant une explication à la mystérieuse disparition de "l'île la plus au nord" du monde. Étude : https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2023GL104851 Learn more about your ad choices. Visit megaphone.fm/adchoices

Månedens Forsker #11 2023:    Øget afsmeltning af den grønlandske indlandsis kan i følge ny forskning kobles til sprækker i isens overflade. Sprækker, som forskerne førhen ikke anså for at ændre sig over tid, men som nu ser ud til at vokse i antal og strække sig langt ind til midten af iskappen.   I øjeblikket undersøger Shfaqat Abbas Khan, der er professor i geodæsi ved DTU Space og leder forskningsprojektet 'Crevasses as Indicators of Ice Sheet Sensitivity', de mange ubekendte faktorer, der har betydning for Indlandsisens afsmeltning. Her kan sprækkerne i isens overflade være en nøgle til afklaring af, hvad der sker under isen, og hvilke konsekvenser afsmeltningen har for havniveaustigninger globalt.   Vært er Nynne Bjerre Christensen. 

Denne gang handler RumSnak om hvordan man udfører missioner som Psyche, der netop nu er på vej ud til den metaltunge asteroide af samme navn. Det er nemlig langt fra trivielt at finde derud og komme tæt nok på til at man kan gå i omløb, lave analyser og måske tage prøver af sådan et himmellegeme – og der er meget der kan gå galt for sådan et lille fartøj med et begrænset antal navigationsinstrumenter og sensorer. Vi har besøg i studiet af post doc Christina Ayoe Toldbo fra DTU Space, der præcis arbejder med at forbedre de teknikker man bruger på missioner ud til det man kalder non-cooperative targets, altså objekter der “ikke hjælper til”. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder – denne gang blandt andet om solvejr og univers-simulationer, og selvfølgelig lidt baggrund om de her usamarbejdsvillige himmellegemer. Lyt med

En fotojournalist har over et år svømmet rundt i danske fjorde og har i alt set to skrubber. For første gang nogensinde holder EU's udenrigsministre møde uden for EU. Spørgsmålet er, om det er første skridt for EU medlemskab for Ukraine. Rummet er fyldt med rester fra satellitter og raketter, som vi mennesker har efterladt. Men rummet er jo uendeligt, så hvad er problemet? Vært: Annika Wetterling og Adrian Busk. Medvirkende: Asger Ladefoged, fotojournalist Berlingske. Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa. Christina Ayoe Toldbo, astrofysiker og rumekspert på DTU Space.

Efter syv års rejse fløj det amerikanske rumfartøj Osiris-Rex søndag tæt forbi Jorden og sendte en lille kapsel ned gennem atmosfæren. Kapslen landede i staten Utah og med sig havde den støv fra asteroiden Bennu.  Det er første gang nogensinde, at det er lykkedes NASA at få en prøve hjem fra en asteroide - og første nogensinde at nogen rumfartsorganisation får den mængde støv.  Den danske astrofysiker Christina Toldbo har arbejdet for NASA - og hun er begejstret. I dag fortæller hun, hvorfor Osiris-Rex kan være med til både at give os svar på vores oprindelse - og måske bidrage til at sikre vores overlevelse.  Gæst: Christina Toldbo, astrofysiker og postdoc ved DTU Space.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bliver vi invaderet fra rummet? I april offentliggjorde Pentagon, at havde observeret 650 fænomener i luftrummet, de ikke kunne forklare. Det fik internettet til at eksplodere i teorier om grønne marsmænd, UFO'er og intergalaktisk krigsførelse. Men hvad ligger der bag de her UFO-fænomener, og hvor stammer fortællingen om de flyvende tallerkener egentlig fra i første omgang? I dagens Kraniebrud går vi i kødet på den moderne fortælling om UFO'er og bliver klogere på de største trusler fra verdensrummet. Og vi kan allerede afsløre at aliens er langt nede på listen. Medvirkende: Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space og Toke Haunstrup, næstformand ved Skandinavisk UFO Information. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Alt, der begynder, har en ende – og i denne liveoptagelse af podcasten RumSnak skal vi tale om slutninger: Hvilke trusler fra rummet kan ødelægge Jorden? Hvad betyder den sjette masseuddøen på kloden for vores eksistens? Hvordan vil Solsystemet og selve Universet ende? Og vi får besøg af hele tre kloge hoveder denne gang: Først vil Ph.d. og project manager Line Drube fra DTU Space fortælle om stråling og især asteroider og andre store sten fra rummet. Bagefter får vi besøg af professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, der vil fortælle om biodiversitetskrisen, som vi befinder os midt i – og som truer både natur, dyr og mennesker. Til sidst vil professor Johan Fynbo fra Københavns Universitet fortælle om universets ende, og de forskellige scenarier for altings slutning – fra The Big Freeze til Vacuum Decay. Episoden blev optaget foran et spillevende publikum i Empire Bio på Nørrebro i København. God fornøjelse

Årets helt store oscarvinder, 'Everything Everywhere All At Once', handler om en af astrofysikkens allermest syrede teorier - multivers-idéen. Teorien om, at der eksisterer flere vildt forskellige universer ved siden af hinanden på samme tid. Og det er langt fra første gang, Hollywood har leget med vilde fysiske teorier i de helt store blockbusters. I dagens program undersøger Kraniebrud de vildeste teorier, Hollywood har lånt fra fysikkens verden - og faktatjekker hvor langt de faktisk befinder sig fra virkeligheden. Tag med ned i ormehullet og bliv klogere på både multiverser, sorte huller og tidsrejser - og på hvilke scifi-film, der egentlig er mest og mindst fysisk realistiske. Medvirkende: Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør hos Science Museerne og Giorgos Leloudas, seniorforsker ved DTU Space. Vært: Julie Meldgaard Harboe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er trivselsproblemer i kulturbranchen på trods af APV-undersøgelser. Men hvad skaber god trivsel i kreative brancher og kan man overhovedet bruge APV'er til noget? Medvirkende: Tage Søndergård Kristensen, tidligere forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og konsulent i Task-Consult. John Wick: Chapter 4 får dansk biografpremiere i morgen - hvordan er det lykkes at skabe en succesfuld franchise blandt både anmeldere og publikum om en - på papiret - simpel hævnhistorie? Medvirkende: Radio- og podcastvært og anmelder, Jacob Ege Hinchely og lektor og forsker i medievidenskab hos SDU, samt forfatter til flere bøger om actionfilm, Rikke Schubart. Flere astronomiske fænomener har den seneste tid fået os til at se op mod verdensrummet. Vi ser nærmere på hvad vi får ud af at skue op mod stjernerne. Medvirkende: John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space. Vært: Rikke Collin. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Regitze Skipper Bundgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi ser nærmere på de såkaldte starburst galakser, hvor der bliver skabt op til hundrede gange flere nye stjerner end i en gennemsnitlig galakse. Aktuelt mener man, at den voldsomme stjerneskabelse er en særlig fase i galaksers udvikling – nærmest en slags teenage-alder med kolossal aktivitet og masser af vækst. For at forstå mere om disse starburst-galakser har vi taget en snak med Bitten Gullberg fra DTU Space. Hun vendte i 2021 tilbage til Danmark efter en række år i udlandet, og har netop modtaget et legat som Villum Young Investigator til at fortsætte sin forskning i starburst galakser, stjernefabrikker eller submillimeter-galakser som man også kalder dem, fordi man observerer dem med teleskoper der kan se i submillimeter spektrummet. Hør mere i denne episode af RumSnak, hvor vi også vender et par mindre heldige raketopsendelser, en dristig (eller tosset) drøm om datacentre på Månen og Tinas evne til at lave raketlyde

Tre ukendte objekter er i weekenden blevet skudt ned fra USA's og Canadas himmel. Og det har fået borgerne til at spekulere i, hvad der svæver over dem. Samtidig har det gjort regeringerne mere opmærksomme på risikoen for fremmed spionage. Medvirkende:(01:05) Mads Østergaard, 24syvs korrespondent i USA.(10:35) Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space. Vært: Mads Vesterager.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2021. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Bag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: En undersøgelse af Grønlands zombie-is, der er dømt til at smelte, uanset hvad vi gør for at standse den globale opvarmning. Et miljøvenligt piezoelektrisk materiale, der er fremstillet uden bly, og som baner vej for en helt ny måde at designe avancerede piezoelektriske materialer på. En kortlægning af de østgrønlandske isbjørne, der har vist sig at være opdelt i to adskilte bestande i nord og syd med markante genetiske forskelle. Opdagelsen af en støvet fjern kvasar bekræfter en teori for, hvordan supertunge sorte huller hurtigt kan vokse sig store. Følg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero' for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder. Links Vinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars Nomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer Nomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige Nomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv Nomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer

'Den Nye Rumalder' lukker og slukker og i denne sidste udsendelse af programmet ser vært Thomas Schumann tilbage på de sidste par års store overskrifter fra rumfartens verden. Med som gæst er Andreas Mogensen, som også var med i allerførste udsendelse 'Den Nye Rumalder', og Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent på DTU Space.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er Findsen, Pape og Ellemann skyld i, at vi helt har glemt, hvad FE-sagen i virkeligheden handler om? I denne uge har vi valgt at stille dette spørgsmål i samarbejde med Techmediet Radar. Vi har valgt at gå tilbage til start. For hele baggrunden for FE-skandalen bunder i artikler i Information tilbage i 2014, der beskrev, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i årevis har haft et hemmeligholdt samarbejde med National Security Agency (NSA) fra USA, der har gjort det muligt for den amerikanske efterretningstjeneste at ‘tappe' private oplysninger fra danskere via internetkabler.Din vært er: Kristian Henriksen. Tidskoder: [00:00] : Tine Dahl Mortensen, lytter af Den Uafhængige // Om corona-nedlukningerne var et overgreb på befolkningen. [06:00] : Jens Rohde, forhenværende folketingsmedlem og nu politisk kommentator på Den Uafhængige // Om hvad det siger om De Konservative, at de nu har meldt sig ud af regeringsforhandlingerne [20:00] : Knud Brix, chefredaktør på Ekstra Bladet // Om medierne har taget overdrevent hensyn til Helmig-familien. [33:00] : Niels Christensen, lytter af Den Uafhængige // Om corona-nedlukningerne var et overgreb på befolkningen. [45:00] : Rasmus Paludan, stifter af Stram Kurs // Om medierne har taget overdrevent hensyn til Helmig-familien. [01:13:00] : Giorgos Leloudas, Seniorforsker på DTU Space og medvirkende i studiet // Om hvor den stjerne, der er ved at blive spist af et sort hul, forsvinder hen. [01:26:00] : Peter Christian Bech-Nielsen, stifter og chefredaktør på Techmediet Radar // Om Findsen, Pape og Ellemann er skyld i, at vi helt har glemt, hvad FE-sagen i virkeligheden handler om. [01:38:00] : Deniz Serinci, journalist og forfatter til en række bøger om Islamisk Stat // Om kurdiske tropper i Syrien. [01:47:00] : Bo Karl Christensen, videnskabsjournalist og forfatter til bogen 'Af stjernestøv er du kommet // Om hvor den stjerne, der er ved at blive spist af et sort hul, forsvinder hen.Support the show: https://www.duah.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

De første billeder fra Trappist 1 fra James Webb Space Teleskopet er taget og ved at blive analyseret. Derfor sender vi denne podcast, som blev sendt første gang for to år siden. I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre planeter omkring stjernen TRAPPIST-1. Efterfølgende observationer afslørede yderligere 4 planeter hvor tre af dem, befandt sig i den beboelige zone. Forskerne er slet ikke færdige med at kigge på TRAPPIST-1, for når det nye rumteleskop Nu nårJAMES WEBB er i kredsløb ved sit Lagrange punkt kæmper astronomer verden over kæmpe om observationstid for at lære endnu mere om det fjerne solsystem. En af dem, er den danske astronom og professor ved DTU Space i Lyngby, Professor Lars Buchhave. Den næste lille times tid rejser vi med Professoren og Science Stories mand på sagen, Morten Remar, 40 lysår ud i rummet mod konstellationen vandmanden, hvor det fascinerende solsystem befinder sig. Privatfoto. Professor Lars A. Buchhave, DTU Space

Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse foran et levende publikum. Denne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den "nye stjerne", der ikke var en ny stjerne, men en supernova. Vi har inviteret tre gæster til at fortælle om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer: Rasmus Agertoft der er historisk konsulent i Rundetaarn, Desiree Della Monica Ferreira fra DTU Space, og Anja C. Andersen der er professor på Niels Bohr Institutet. NB! Som altid når det er live-optagelser er lyden ikke optimal – men giv det en chance alligevel... God fornøjelse!

Rummet bliver stadig mere fyldt med rumskrot. Rummets stormagter spiller med musklerne og samtidig spæner USA og Kina afsted i et rumkapløb med en hastighed, vi ikke kender til i Europa. Det er på den baggrund, at Danmarks forsvarsattaché i Frankrig, H.K.H. Prins Joachim i denne uge inviterede repræsentanter fra den franske og danske rumsektor til Toulouse, for at lære hinanden bedre at kende og diskutere de udfordringer Danmark, Frankrig og Europa står over for i rummet. Vi ser på, hvordan det danske forsvar ser på rummets udfordringer, hvad det er for udstyr de sidder inde med hos det franske Space Command, og hvordan danske virksomheder hjælper med at holde øje med, hvad der foregår i det ydre rum. Medvirkende: Brigadegeneral og forsvarsattaché i Frankrig, Prins Joachim. Eva Berneke, direktør for Eutelsat. Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent for DTU Space. Alexander Grgic, direktør for space solutions hos Weibel Scientific. Philippe Adam, kommandør for det franske space command. Anders Friis, kommandør i Forsvarskommandoen. Kim Jesper Jørgensen, chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hans Kongelige Højhed, brigadegeneral og forsvarsattaché i Frankrig Prins Joachim er i studiet, når 'Den nye rumalder' bl.a. drøfter Elon Musk, rummet og krigen i Ukraine - og Rusland og Kinas roller som rumfartsnationer. Prins Joachim mener, at de store rumfartnationer skal bruge rummet ansvarligt, og at der er brug for at Europa ikke bliver hægtet af det nye rumkapløb. Vi dykker ned i debatten med Prinsen sammen med professor og afdelingsleder på DTU Space, John Leif Jørgensen. Vi hører også, om Prins Joachim kunne tænke sig at rejse til Mars, og hvordan hans fascination for rummet startede.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mars' to måner kan have vand og kan være et oplagt sted at sende astronauter hen, men vi ved ikke meget om Phobos og Deimos, for der har kun været planlagt få missioner til de to små måner. Japan vil i 2024 sende en rumsonde afsted, som skal hente en jordprøve fra Phobos, som kan give os svaret på, hvor månerne kommer fra. Vi går i dybden med Phobos og Deimos og så forsøger vi at besvare et spørgsmål fra en lytter, som vil vide, hvor langt man er kommet med at fryse astronauter ned på lange rumrejser, så de ikke ældes eller svækkes på deres rejse. Vi lytter også til et lydprojekt i København, hvor cyklister og andre forbipasserende kan høre Jordens magnetfelt. Medvirkende: Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet. Hans Ramløv, professor i sammenlignende dyrefysiologi ved Roskilde Universitet. Klaus Nielsen, musiker og projektkoordinator på DTU Space.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den 4. oktober fejrede RumSnak både 65-året for opsendelsen af Sputnik 1 og 2022-udgaven af den globale Space Week-festival. Vi gjorde de to begivenheder til en slags anledning til at tage temperaturen på den danske rumbranche 2022. RumSnak er jo et projekt som forsøger at omfavne hele RumDanmark. Vores tagline lyder jo noget i retning af, at vi er “...en podcast om rumnationen Danmark, og ser på de danske rumaktiviteter indenfor både forskning og forretning.” Hertil kan vi så nemt tilføje teknologi, så det hedder “...inden for både forskning, teknologi og forretning…” – for rumbranchen i dag er afgjort en kombination af alle tre områder. Derfor har vi også delt vores uofficielle status op i tre dele, med tre gæster til at fortælle mere om hhv. videnskaben, teknologien og den benhårde business i Rumnationen Danmark. De tre gæster er Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet, Henning Skriver fra DTU Space, og Richard B. Larsen fra Dansk Industri. Optagelsen skulle have været transmitteret live på YouTube, men på grund af tekniske problemer endte med "kun" at blive optaget til podcasten. Det var selvfølgelig ærgerligt ikke at have folk til at se med på de ægte levende billeder, men vi håber at det også bliver spændende "bare" at lytte til

NASAs første test af vores forsvar mod asteroider er gået over al forventning. DART-rumsonden hamrede ind i Dimorphos med næsten 22.000 kilometer i timen og gav den dermed et skub, som ændrede asteroidens bane med 32 minutter. Det er overraskende meget, fortæller Line Drube, ph.D. på DTU Space. Vi dykker ned i, hvad det betyder for at beskytte Jorden mod asteroider. Vi hører også fra John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, som fortæller om en banebrydende opdagelse om Jupiters ismåne Europa; tæt på månen ser der ikke ud til at være nogen kraftig stråling, sådan som man hidtil har troet. Det vil gøre det nemmere i fremtiden at lande på månen og undersøge, om der er liv i de oceaner, der gemmer sig under Europas kappe af is. Senere ser vi på Kina, som investerer i ruminfrastruktur i Sydamerika, hvilket skaber bekymring hos USA. René Fléron, project manger på DTU Space, vurderer, at der kan være god grund til bekymring. Vi besvarer også et spørgsmål fra en lytter, som ville vide, hvordan det europæiske rumfartagentur (ESA) og Kina samarbejder på den kinesiske rumstation. Det har vi fået Karl Bergquist til at besvare; han er ESA-administrator for afdelingen for internationale forbindelser med ansvar for udviklingen af rumsamarbejdet med Kina. Vi runder af med at se på den nye opsendelsesdato for NASAs Artemis I mission sammen med Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus Ingeniøren. See omnystudio.com/listener for privacy information.

34,2 procent. Så meget mere vil uddannelses – og forskningsminister Jesper Petersen give i dansk bidrag til det europæiske rumfartsamarbejde og dermed styrke danske rumfartvirksomheder og forskningsinstitutioner. Vi undersøger, hvad de ekstra penge vil gøre for dansk rumfart, og om der overhovedet er flertal for det i Folketinget. Senere hører vi Danmarks astronaut svare på et spørgsmål fra en lytter, der vil vide, hvad man gør, hvis en astronaut dør på vejen til Mars. Vi undersøger også, hvordan en russisk kosmonaut kan flyve i en amerikansk rumkapsel i en tid, hvor Putin truer Vesten med atomvåben. Det skal også handle om en rigmand, som vil redde det legendariske rumteleskop Hubble og vi runder af med en nekrolog over Indiens første mission til Mars. Medvirkende: Henning Skriver, direktør for DTU Space. Anne Honoré Østergaard, medlem af Folketinget for Venstre. Andreas Mogensen, astronaut hos ESA. Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent på DTU SpaceSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det handler om jordens mulige overlevelse. Et NASA-rumskib er sendt på selvmordsmission for at ramme en asteroide 11 millioner kilometer fra jorden. For første gang nogensinde har astrofysikere testet, om vi kan undvige en asteroide-katastrofe på Jorden, ved at sende et rumskib ind i en asteroide og ændre dets kurs. Men er jorden virkelig i sikkerhed, den dag en asteroide har direkte kurs mod jorden? Line Drube astrofysiker ved DTU Space, fortæller om asteroider og jordens forsvar imod dem. Vært: Anna Ingrisch.

Et lovforslag skal gøre det ulovligt at sende rumraketter op fra Danmark. Det vil gå ud over foreningen Copenhagen Suborbitals, hvor de bygger en raket, som skal sende et menneske i rummet, og det vil gå ud over Eurospaceport, hvis mål det er at lave en rumhavn i Østersøen. Vi hører fra nogle af dem, som lovforslaget vil påvirke. Vi følger også op på NASAs DART-mission, der natten til tirsdag smadrede ind i asteroiden Dimorphos med over 20.000 kilometer i timen. Senere ser vi på, hvorfor ESAs generaldirektør vil have et større rumfartbudget og har en forventning om, at Danmark også spytter ekstra penge i kassen. Vi runder af med at undersøge, hvorfor det heller ikke tredje gang lykkedes NASA at sende Artemis I missionen til Månen. Medvirkende: Jens Woeste, talsmand for Copenhagen Suborbitals. Nicolas Kristoffersen, grundlægger af Eurospaceport. Line Drube, ph.D. på DTU Space. Henning Skriver, direktør for DTU Space. Josef Aschbacher, generaldirektør for ESA. Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus, Ingeniøren. See omnystudio.com/listener for privacy information.

In today's episode we continue our investigative series into the actual science behind the Earth's ever changing climate, continue to provide clear evidence to counter the bogus mainstream narrative, and the discover the influence that our galactic interstellar neighbourhood has on the Earth. Joining us for the episode is Dr. Henrik Svensmark, a PhD physicist and a senior researcher in the Astrophysics and Atmospheric Physics Division of the National Space Institute (DTU Space) in Lyngby, Denmark. In 1987, he obtained a PhD from the Technical University of Denmark and has held postdoctoral positions in physics at three other organizations: the University of California, Berkeley, the Nordic Institute for Theoretical Physics, and the Niels Bohr Institute. Henrik Svensmark presently leads the Sun–Climate Research group at DTU Space. Dr. Svensmark and a colleague popularised a novel theory that linked galactic cosmic rays and global climate change mediated primarily by variations in the intensity of these particles, which has been termed cosmoclimatology. To learn more about Dr. Svensmark and his work you may contact him directly at: hsv@space.dtu.dk

Tirsdag smadrer rumsonden DART ind i asteroiden Dimorphos med 21.960 kilometer i timen, hvis alt går som planlagt. Dermed vil NASA vise, hvordan Jorden kan reddes fra mulige dræber-asteroider. Vi undersøger, hvorfor missionen er historisk, hvordan man kan følge den live, og hvor stor truslen for asteroider er. Vi ser også på satellitten Bluewalker 3, som kan skinne klarere på nattehimlen end planeten Venus. Satellitter som den og SpaceX' Starlink vækker bekymring hos astronomer. Senere handler det om dansk software, som skal spille en afgørende rolle, når NASA og ESA skal hente prøver fra Mars hjem til Jorden. Vi runder af med at se på, om tredje gang bliver lykkens gang for NASA, når rumfartagenturet i næste uge igen forsøger at sende Artemis 1 til Månen. Medvirkende: Line Drube, ph.D. på DTU Space. Louise Dyregaard Nielsen, astrofysiker ved ESO. David Arge Klevang Pedersen, lektor på DTU Space. Troels Oliver Vilms Pedersen, programchef på Teknologisk Institut. Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus, Ingeniøren.See omnystudio.com/listener for privacy information.

NASA vil have en permanent base på Månen, og Elon Musk vil bygge en by på Mars. Betyder det, at nutidens unge vil kunne flytte ud i rummet, når de rammer pensionsalderen? Det spørgsmål undersøger vi sammen med deltagerne i en debat afholdt af Aarhus Universitet. Senere undersøger vi, hvad der kan være gået galt med Jeff Bezos' raket New Shepard, da dens raketmotor så ud til at sprænge i luften under en test mandag. Til sidst ser vi på, hvad der har fået NASAs satellit CASPTONE til at spinne rundt om sig selv, og hvilke konsekvenser det kan have for NASAs kommende rumstation om Månen. Medvirkende: Anders Schmidt Pedersen, studerende på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Henrik og Helle Stub, faste skribenter på Videnskab.dk. Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet. Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet. Jeppe Nielsen, leder af boostergruppen og systemingeniør hos Copenhagen Suborbitals. John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Både USA og Kina vil lande astronauter ved Månens sydpol. Det kan blive akavet for de to supermagter, for NASA har forbud mod at samarbejde med Kina. Rumfartkorrespondent Andrew Jones giver en opdatering på Kinas måneprogram og landets plan om en base på Månen. Vi ser også på, hvorfor det er en stor overraskelse for Mars-forskerne, at der er gammelt lava i det krater, NASAs Perseverance-robot kører rundt i. Senere undersøger vi nogle af de seneste billeder og opdagelser, som verdens største rumteleskop Webb har gjort for nylig. Blandt andet har teleskopet opdaget kuldioxid i atmosfæren omkring en planet 700 lysår fra vores solsystem. Medvirkende: Andrew Jones, rumfartjournalist. David Arge Klevang Pedersen, lektor på DTU Space. Louise Dyregaard Nielsen, astrofysiker ved ESO.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Universet udvider sig – og det udvider sig faktisk hurtigere og hurtigere. Det burde det egentlig ikke gøre, hvis vi bare ser på hvor meget stof vi umiddelbart kan se, og den tyngdekraft som "trækker alting sammen." I stedet er der faktisk ‌et eller andet som skubber til selve rummet, og udvider det – og det "et eller andet" har vi døbt 'mørk energi'. Vi ved stadig ikke særlig meget om hvad mørk energi er, ligesom vi heller ikke er helt sikre på hvad mørkt stof er – selvom vi nok dér er nærmere en forklaring. En ny ESA-mission ved navn Euclid skal nu forsøge at lave observationer, der kan gøre os klogere på universets struktur og udvidelse, og dermed give nye puslespilsbrikker til svaret på den mørke energis gåde. Vi har besøg i studiet af Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, som er den danske repræsentant i ESA-samarbejdet bag Euclid. Udover mørk energi er der som altid korte rumnyheder – denne gang blandt andet om Betelgeuse og den kommende Artemis-mission – og introduktion til fænomenet mørk energi. God fornøjelse

Det er ikke mange år siden vi teknologisk var helt ude af stand til at observere exoplaneter – planeter om fremmede stjerner. Men i takt med at vores instrumenter og analysemetoder er blevet bedre har vi efterhånden katalogiseret oppe omkring 5000 af slagsen. Nogle af dem er jordlignende klippeplaneter, andre er dem vi kalder Hot Jupiters – varme gaskæmper. Der vil næppe nogensinde kunne eksistere liv på den slags planeter, men ikke desto mindre kan de lære os en masse om planetdannelse og andre solsystemer. Og nu er vores instrumenter og metoder blevet så gode, at vi ikke bare kan opdage exoplaneterne, vi kan også "zoome så meget ind" at vi kan analysere deres atmosfære, og dét kan blive en kilde til endnu mere viden om vores fjerne fætre. I denne RumSnak taler vi med Alexander Rathcke, der inden sommer forsvarede sin PhD på DTU Space, hvor han har arbejdet med de store, varme Jupiter-lignende exoplaneter. Velkommen til RumSnak sæson 7

Vi undersøger, hvornår menneskeheden rykker til Mars og starter med et overblik sammen med Danmarks måske mest vidende mand om rumfart, Michael Linden-Vørnle, der er chefkonsulent på DTU Space. Han hjælper os med at skitsere det moderne rumkapløb, og de udfordringer vi vil møde på vej til Mars. Vi ser nærmere på de store rumkapitalister, selve rejsen til Mars og de forhold mennesker skal leve under på den røde planet. Vært og tilrettelægger: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Klipper: Nikolaj Kirk. Al musik af Selina Gin. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.

Der findes i Danmark over 200 universitets-uddannelser, der på den en eller anden måde handler om rummet og rumforskning. Det viser en kortlægning fra 2021, foretaget for Partnerskabet for Rumrelaterede uddannelser. Målet med kortlægningen – og med Partnerskabet – er at skabe med samarbejde mellem universiteterne. Det skal i højere grad være muligt for de studerende at tage fag på andre institutioner, og samtidig skal man sørge for at udnytte ressourcerne bedst muligt, så dyrt udstyr ikke bliver udkøbt alle vegne, og så universiteterne supplerer hinanden i stedet for at konkurrere på rumkurser. I denne udgave af RumSnak taler vi med en studerende, en helt nyslået kandidat, en kandidat der har taget efteruddannelse, og en repræsentant fra Partnerskabet – om at studere rummet, om uddannelsernes samfundsmæssige perspektiv, og om målet med kortlægningen. Det er: * Nikolaj Eriksen, SDU * Linda Christoffersen, DTU * Michael Lindholm Nielsen, tidl. AU * Henning Skriver, direktør, DTU Space Derudover er der selvfølgelig rumnyheder og bonus, nyt fra RumSnaks egen verden – og en konkurrence, hvor du kan vinde det berygtede Mars-puslespil fra vores julebonus-episode. God fornøjelse

Hvor er de kriminelle udvisningsdømte, der er stukket af fra myndighederne?   Skal danske soldater kæmpe side om side med Putins lejesoldater i ørkenen?   Status på weekendens afgørende udfoldning af James Webb Telescope   Dine værter er Kristoffer Lind og Camilla Boraghi   Godmorgen og velkommen til En Uafhængig Morgen.   Tidskoder: 00:00-09:00: Vores reporter Kristian Henriksen er ude ved Carlsbergs hovedkontor på Vesterbro i København for at dele flyers ud. Hvad står der på den flyer, hvorfor står han og deler den ud. 09:00-20:00: Pernille Vermund, Formand for Nye Borgerlige// Om hvor de kriminelle udvisningsdømte, der er stukket af fra myndighederne er. 20:00-32:00: Jacob Kaarsbo, fhv. chefanalytiker, Forsvarets Efterretningstjeneste // Om hvem de danske soldater møder, når de ankommer til Mali. 37:00-40:00 :  Vores reporter Kristian Henriksen er ude ved Carlsbergs hovedkontor på Vesterbro i København. 41:00-50:00:  Niklas Møller Rendboe, Forsvarsakademiet//  Om at Trine Bramsen har sendt danske soldater ned for at kæmpe side om side med russiske lejesoldater.  50:00-60:00:  Mathilde Kimer, DR's udenrigskorrespondent i Rusland og Ukraine // Om hvorvidt der er krig i Kasakhstan. 61:00-67:00: Michael Aastrup Jensen, Udenrigsordfører i Venstre // Om hvorvidt skal de danske soldater kæmpe side om side med Putins lejesoldater i ørkenen. 75:00-85:00:  Morten Messerschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti // Om Hvilken rolle får Pia Kjærsgaard med Morten Messerschmidt som ny formand. 86:00-100:00: Rikke Rønholt, bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund // Om hvorvidt diskriminerer Dansk idrætsforbund transkønnede. 102:00-105:00 // Lars Buchhave, professor på DTU Space, National Space Institute og leder af det danske forskerhold tilknyttet missionen // Om status på weekendens afgørende udfoldning af James Webb Telescope. 105:00-110: Rasmus Stoklund, udlændingeordfører Socialdemokratiet // Om hvor de kriminelle udvisningsdømte, der er stukket af fra myndighederne er. 114:00-120:00:  Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet // Om hvorvidt kan Danmark forsvare de baltiske lande.

I dag er der deadline for at stille op til formandsskabet i Dansk Folkeparti. Vi byder indenfor til debat mellem to af kandidaterne: Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen. Du er velkommen til at sende SMS'er, hvis du har spørgsmål til kandidaturet. Derudover spørger vi: Hvad er meningen med at løslade piraterne, der angreb Esbern Snarre? Er vi kommet tættere på at møde liv i rummet? Værter: Camilla Boraghi & Nikolaj Juel Tidskoder:  00:00-52:00 : Den helt store Dansk Folkeparti-duel dominerer morgenen på Den Uafhængige. To af kandidaterne til formandsposten i DF, Martin Henriksen og Erik Høgh Sørensen, debatterer i studiet. 01:02:00-01:10:00 : Rasmus Jarlov, medlem af Folketinget og Finans- og Skatteordfører for Det Konservative Folkeparti // Om hvorvidt der skal rulle hoveder i politiet. 01:11:00-01:18:00 : Martin Collignon, Bestyrelsesmedlem i Klimabevægelsen i Danmark // Om Dan Jørgensens klimaaftale med Danmarks største forurener er varm luft. 01:19:00-01:27:00 : Birgit Feldtmann, professor i havret på Aalborg Universitet // Om Trine Bramsen har fejlet i sin håndtering af de formodede pirater på Esbern Snarre. 01:29:00-01:36:00 : Michael Aastrup Jensen, medlem af Folketinget og udenrigsordfører for Venstre // Om Trine Bramsen har fejlet i sin håndtering af de formodede pirater på Esbern Snarre. 01:39:00-01:50:00 : Lars Buchhave, professor på DTU Space, National Space Institute og leder af det danske forskerhold tilknyttet missionen // Om vi er kommet tættere på at møde liv i rummet. 01:50:00-02:00:00 : Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent for Berlingske - dækker situationen i Kasakhstan // Om der er krig i Kasakhstan.

København har erklæret, at byen i 2025 vil være verdens første CO₂-neutrale hovedstad. Men kan en storby overhovedet være klimaneutral? Svaret afhænger af, hvordan man definerer neutralitet, og hvordan man opgør CO2-udledningen. Det hævder Jens Olaf Pepke Pedersen cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU Space. Det tyske konservative parti CDU er gledet nedunder 20 procent i vælgeropbakning for første gang i meningsmålingsinstitutternes levetid, og nu er Angela Merkel gået i brechen for sin efterfølger som CDUs kanslerkandidat Armin Laschet, som hun nu mere højlydt end tidligere anbefaler vælgerne. Kommer anbefalingen for sent? Vil det ændre noget? Programmets mangeårige Tysklands-medarbejder Siegfried Matlok analyserer den tyske valgkamp, der ikke er set mere spændende i mange år. Vanen tro skal vi finde en modtager af Ugens Fidusbamse og vende udviklingen i dansk politik, der har budt på et nyt reformudspil fra regeringen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad var der med Roswell? Og har vi haft kendte UFO-sager i Danmark? For at forstå den nuværende UFO-situation, må vi også skue tilbage. Derfor får Frederik og Anja fint besøg af astrofysiker ved DTU Space og UFO-ekspert Michael Linden-Vørnle til en gennemgang af de vigtigste nedslagspunkter i UFO'ens historie. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.