POPULARITY
Gennem flere millioner år har nogle dyr kunne tilpasse sig livet på jorden til lands, til vands og i luften. Hvordan er det for eksempel muligt, at en skildpadde kan leve i flere måneder uden ilt? Og er vores viden om dyrenes tilpasningsevne noget, vi mennesker kan udnytte? Vært: Huxi Bach. Gæst: Tobias Wang. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.
I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. Lørdagens program handler om livet i astronomi og biologi. Vi begynder med universets fødsel og slutter programmet af med at finde ud af, om vores tip-tip-tip...-oldefar er en chimpanse. Medvirkende: Martin Snoager Sloth, Kai Finster og Tobias Wang. Vært: Zelina OzolSee omnystudio.com/listener for privacy information.
De døde taler ikke – eller gør de? Hvis du dør i en tidlig alder - måske pga. en arvelig sygdom, eller hvis du har været udsat for en forbrydelse - så kommer dit lig sandsynligvis under kniven for at finde frem til en dødsårsag. I dagens Kraniebrud taler vi med en af dem, der arbejder med døde til daglig. Hun kan fortælle os, hvordan det er at undersøge lig, og hvordan de døde kroppe kan hjælpe os med at blive klogere på de levendes. Medvirkende: Jytte Banner, professor i patologi og speciallæge i patologi og retsmedicin på Afdeling for Retspatologi, ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet og Tobias Wang professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet. Vært: Emma Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi mennesker har længe gjort en dyd ud af at adskille os fra dyrene, og vi gør ofte vores hjerne til den store stjerne i dén fortælling. Men hvor stor forskel er der egentlig på din menneskehjerne og dyrehjerner? Det spørgsmål stiller podcast-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm. Her plukker de hjernen på professor i zoofysiologi, Tobias Wang, som forklarer de grundlæggende forskelle (og ligheder) mellem menneskers og dyrs hjerner. Han fortæller også, i hvor høj grad dyr har følelser ligesom os mennesker. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet Videnskabelige studier: ‘The Human Brain in Numbers: A Linearly Scaled-up Primate Brain', Frontiers in Human Neuroscience, 2009 ‘Spontaneous planning for future stone throwing by a male chimpanzee', Current Biology, 2009 Artikler: ‘Glæder rotter sig til det bliver sommer?', Videnskab.dk 2013 ‘Blæksprutter har 9 hjerner', Videnskab.dk, 2012 Følg Brainstorm på Instagram.
Peter Løhde er taget ud i Mols Bjerge for at møde naturformidler ved Naturhistorisk Museum Jens Thorving Andersen. Sammen går de på jagt efter planter og dyr som har fået forårsfornemmelser og er i gang med at sikre de næste generationer. Hjemme i studiet taler Emma med professor i dyrefysiologi Tobias Wang fra Aarhus Universitet om dyrenes køn og formering, mens Rasmus taler med Hans Henrik Bruun om hvordan planterne har grebet sig ad med at videreføre deres gener. Endelig taler Rasmus med Jens H Petersen om hvordan køn og formering er organiseret i svamperiget. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Jens Thorving, Hans Henrik Bruun, Tobias Wang, Jens H PetersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad gemmer der sig under skællene på en af verdens mest effektive dræbere? Få svaret, når vi sammen med professor i zoofysiologi Tobias Wang dissekerer en krokodille for åben mikrofon. Kom med helt tæt på krokodillens hjerte, lunger og lever og bliv klogere på dissektionens historie og hvordan hvordan alle hvirveldyr - inklusive os selv - ser ud indeni. Dagens program er optaget foran et live publikum ved Forskningens Døgn i Stakladen i Aarhus. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi ved alle sammen, at den som fisen lugte kan, det er fisens ejermand. Men prutterne og tarmluften afslører mere om vores tarms sundhed end man umiddelbart skulle tro. Det kan nemlig være en indikator på alt fra irritabel tyktarm til kræft. Men vi taler for lidt om vores lunefulde tarm, prutter og lort. Selvom det er noget af det mest naturlige i verden. Det er et problem, mener en dansk læge og tarmforsker. Derfor åbner vi i dagens live-udsendelse op for tabuerne og taler om alt det, man normalt ikke må. Og så giver vi dig nogle tips til, hvordan du selv kan tjekke din egen tarms sundhed. Medvirkende: Christian Lodberg Hvas, overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på AU, Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet og Marc Hye-Knudsen, lab manager ved institut for økonomi på Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du blive klogere på læsefællesskaber og uenighedsfællesskaber. Så skal vi kaste et blik på transgenerationel epigenetik og nedarvede traumer. Til sidst skal vi høre om vikingesprog. Medvirkende: Helene Forsberg-Madsen, Ulla Højmark Jensen, Lene Kofoed Rasmussen, Tobias Wang & Michael Lerche Nielsen. Vært: Julie Meldgaard Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvis din bedstemor eller bedstefar har oplevet sult, krig eller andre traumer i deres liv, kan det så påvirke din genetik? Det søger vi svar på i dagens Kraniebrud, hvor vi sammen med professor Tobias Wang dykker ned i den transgenerationelle epigenetik - et forskningsfelt i rivende udvikling. Vi tager også tilbage i videnskabshistorien og den klassiske genetik - for hvornår begyndte vi egentlig at forstå, hvordan vores arvemasse bliver til, og hvad er det, der sker, når gener videregives? Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit skal vi høre om den menneskelige ondskab og om retsmedicin. Vi skal lære om slangers evne til at gro muskler, mens de ligger stille og så skal vi snuse til et nyt forskningsprojekt, der kan lære os om sansernes betydning for læseoplevelsen og vores brug af lydbøger. Medvirkende: Mathias Clasen, Asser Thomsen, Tobias Wang, Ayoe Quist Henkel og Birgitte Stougaard Pedersen. Vært: Julie Meldgaard Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad kan mennesker lære af nogle af verdens eksotiske dyrs særeste evner? Kraniebrud får besøg af zoofysiolog Tobias Wang til en snak om nogle af de seje ting, dyrene kan - og hvorfor det giver mening at lave forsøg med andet end bare hvide mus. Hør hvordan f.eks. slanger og bjørne kan hjælpe os mennesker med alt fra rumrejser til sultovervindelse. Vært: Anne Engedal See omnystudio.com/listener for privacy information.
"Forbered dig! Lige om lidt bliver vi invaderet… af bananfluer. Sensommeren og efteråret er fyldt med frugt, der ligger både inde og ude, og det er ikke altid vi lige får spist det hele. Så ligger det og bliver blødt og smattet. Og så kommer bananfluerne! Hvorfor de kommer, dykker vi ned i i dag – for dagens Kraniebrud handler nemlig om fluer – og altså ikke bare bananfluerne. Vi skal også omkring nogle af de gode gamle kendinge som stuefluen og spyfluen. Vi dykker ned i deres anatomi, sanseapparat – og vi skal høre mere om, hvordan fluer er nyttige, for eksempel når der skal opklares eventuelle forbrydelser – Det er ikke for sarte sjæle… Medvirkende: Thomas Pape, insektforsker, Statens Naturhistoriske Museum, Henrik Siegumfeldt, Microbiology and Fermentation, Københavns Universitet og Tobias Wang, Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Vært: Ditte Maj Gregersen " See omnystudio.com/listener for privacy information.
"Forbered dig! Lige om lidt bliver vi invaderet… af bananfluer. Sensommeren og efteråret er fyldt med frugt, der ligger både inde og ude, og det er ikke altid vi lige får spist det hele. Så ligger det og bliver blødt og smattet. Og så kommer bananfluerne! Hvorfor de kommer, dykker vi ned i i dag – for dagens Kraniebrud handler nemlig om fluer – og altså ikke bare bananfluerne. Vi skal også omkring nogle af de gode gamle kendinge som stuefluen og spyfluen. Vi dykker ned i deres anatomi, sanseapparat – og vi skal høre mere om, hvordan fluer er nyttige, for eksempel når der skal opklares eventuelle forbrydelser – Det er ikke for sarte sjæle… Medvirkende: Thomas Pape, insektforsker, Statens Naturhistoriske Museum, Henrik Siegumfeldt, Microbiology and Fermentation, Københavns Universitet og Tobias Wang, Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Vært: Ditte Maj Gregersen "
På Brainstorm elsker vi at undersøge menneskets fascinerende hjerne. Men foråret er på vej, og i den anledning tager Jais og Asbjørn et sjældent kig ud i naturen - og ind i dyrenes hjerner.De store spørgsmål, der diskuteres i episoden, er: hvordan måler man dyrs intelligens, og giver det overhovedet mening at sammenligne intelligens på tværs af arterne?Professor Tobias Wang er Brainstorms dyre-guide i denne uge, og han fortæller blandt andet om sæler, skildpadder og blæksprutter. Du kan også høre, hvad det er for et dyr, der plager Tobias Wang om mad hver morgen, og om krokodiller, der hører klassisk musik i en hjerneskanner.Sidst men ikke mindst snakker vi om dyrevelfærd - hvis dyr kan være bevidste og føle smerte, behandler vi dem så ordentligt?Til slut er Albert Gjedde klar med endnu en vinder af Ig-Nobel-prisen - prisen for kuriøs forskning - og denne gang handler det om alkohol. Eller rettere - det handler om, hvad der sker, når man tror, man drikker alkohol. Forvirret? Lyt med sidst i podcasten.I episoden omtales et studie, der sammenligner dyrs hjerner. Det kan findes på linket herunder: Evolution of the brain and intelligence, Trends in Cognitive Sciences, 2005 Medvirkende: Tobias Wang, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af LundbeckfondenBrainstorm er på Instagram!Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.
Mennesker har hår, pattedyr har pels, øgler har skæl og fugle har fjer. Men hvad skal det gøre godt for? Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen leder efter en naturlig forklaring på, at ret ens proteinstrukturer har udviklet sig i vidt forskellige retninger hos os og andre arter. Undervejs kommer de blandt andet ind på oddere, isbjørne, elefanter, chinchillaer og en grim nøgen ørkenrotte. Samt på mænd med mere hår på ryggen end på hovedet. Gæst er professor i zoofysiologi Tobias Wang fra Aarhus Universitet, som er ekspert i, hvordan hår og pels er opstået, og hvilken rolle det har spillet for evolutionen. Historien om pels og hår er femte afsnit i en sommerserie, hvor Johan og Vicky fortæller deres egen vildt naturlige skabelsesberetning om livets opståen og udvikling. Værter: Vicky Knudsen og Johan Olsen. Gæst: Tobias Wang, professor i zoofysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Producer: Søren Bjørn-Hansen. Redaktør: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk
Sult er en kæmpe dræber i verden. Det kan godt være, at der står ”Malaria” eller en anden eksotisk sygdom som dødsårsag, men ofte er det en underliggende underernæring, der er den egentlige dræber. I dag ser vi nærmere på, hvad det gør ved kroppen at sulte – hvad betyder det for immunsystemet og udvikling af hjernen - og hvordan kan det være, at der er så lidt fokus på sult i verden? Medvirkende: Vibeke Brix Christensen, Tobias Wang og Troels Wesenberg Kjær. Vært: Ditte Maj Gregersen
Hvilke dyr er verdens mest ekstreme? Nogle af verdens dyr, kan nogle ret vilde ting - fra at gå flere måneder uden at trække vejret til at kunne udholde voldsom hede eller vanvittig kulde. Men hvordan er de blevet så vilde - og lever nogle af dem i Danmark? Få svaret fra en professionel dyreforsker, når vi i dagens Kraniebrud åbner for en særlig fredagsudgave, og skyder weekenden i gang med en mulighed for, at lytterne kan stille spørgsmål til ugens fag direkte i programmet. Vi får besøg af professor i zoofysiologi, Tobias Wang, der sidder klar til at svare på lytternes spørgsmål om verdens mest ekstreme dyr. Medvirkende: Tobias Wang. Vært: Ditte Maj Gregersen.
Øjet er en af vores primære sanser og så er det et organ der trods ligheder også har store forskelle på tvæsr af dyr. Og de forskelle fortæller os en masse om hvordan øjnene er opstået og de giver os også en bedre forståelse af vores egne øjnes funktion og skavanker. Medvirkende: Christian Damsgaard, Tobias Wang, Mads Bertelsen og Toke Bek.
I anledning af, at år 2010’erne går på held, ser Kraniebrud hver dag i jule- og nytårsferien nærmere på, hvad der er sket indenfor de forskellige fag og fagområder i løbet af årtiet, der gik - og hvad vi kan se frem til i de kommende år. Hver dag har vi besøg af en ekspert i studiet, som vi har givet en udfordring: Giv os dit bud på en hitliste for netop dit ekspertområde. Hvad er det absolut vigtigste og mest spændende, der er sket inden for fagene de sidste år? I dette program kan du få svaret for biologien med professor i zoofysiologi, Tobias Wang.
I december er der hjerter overalt omkring os! Julehjerter, honninghjerter og hjerternes fest. Men hvad har alle de hyggelige hjerter egentlig med den bankende kødklump, vi har i brystet at gøre? Det søger vi svar på i denne uges Kraniebrud, hvor Ditte Maj Gregersen ser nærmere på hjerter i alle afskygninger: De hyggelige, de fysiske, de romantiske, slangehjertet og hjertet i religionen. Medvirkende: Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d. I religionsvidenskab og leder af Grundtvigcentret, Benedict Kjærgaard, læge og klinisk lektor ved Aalborg Universitet og Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet.
Vi snakker om astroidenedslag i historien og fremover, samt at skabe en ny menneskelig civilisation for at sikre vores overlevelse. Gæst: Steen Eiler Jørgensen (cand.scient. i fysik), Tobias Wang (professor på Århus Universitet). Vært: Kristian von Bengtson
Vi snakker om astroidenedslag i historien og fremover, samt at skabe en ny menneskelig civilisation for at sikre vores overlevelse. Gæst: Steen Eiler Jørgensen (cand.scient. i fysik), Tobias Wang (professor på Århus Universitet). Vært: Kristian von Bengtson
Tobias Wang har altid været optaget af dyr. Også de dyr, vi kalder mennesker. I dag er han professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i eksotiske dyrearter og deres ekstreme fysiologi – som for eksempel giraffernes blodtryk og slangernes fordøjelse. Og meget af hans viden kommer faktisk også menneskedyret til gode. Hør om Tobias Wangs evige fascination og undren, der fortsat driver hans forskning fremad....