Podcasts about mennesker

Gud er en Gud som møter mennesker. I denne talen får du høre om møtet mellom Jesus og Natanael i Joh 1. I det møtet oppdager Natanael at Gud er Gud som ser oss, og Jesus viser ham hvorfor det ikke er noe frykte. Å bli sett av Gud er å bli sett med kjærlighet. […]

Per Morten Wiig

Mennesker er alltid en viktig verdi i enhver virksomhet. Det er de ansatte som daglig har tilgang til informasjon, systemer og anlegg. For å få tilgang forsøker derfor trusselaktører med ondsinnede formål å bygge relasjoner med enkeltpersoner. Daglig sikkerhetsmessig ledelse er et sentralt verktøy for å redusere risikoen for innsidere. Jørgen Dyrhaug og Roar Thon tar en podkastprat om daglig sikkerhetsmessig ledelse! En podkast fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet 2025

Pastor Andreas Fjellvang talte på gudstjenesten søndag 31. august i Filadelfia Kristiansand. Han talte om å være "en menighet som ser mennesker komme til tro og følger Jesus hele livet" som en del av temaserien "Menighetsvisjon". Mer informasjon om menigheten kan du finne på nettsiden vår filadelfiakristiansand.no.

Prædiken af Pelle Kviesgaard (Luk 18,9-14)

Alex har begynt å sparke fotball, Mick Jagger har tatt interessante avgjørelser og krymper vi?

Pastor Thomas Natvig talte på gudstjenesten søndag 24. august i Filadelfia Kristiansand. Han talte om å være "en menighet som elsker Gud og mennesker" som en del av temaserien "Menighetsvisjon". Mer informasjon om menigheten kan du finne på nettsiden vår filadelfiakristiansand.no.

I denne episoden møter jeg psykolog Birgit Valla – en av de tydeligste stemmene vi har i Norge når det gjelder å utfordre psykiatrien og det psykiske helsefeltet.Birgit deler hvordan hun tidlig kjente at spesialisthelsetjenesten var på ville veier. Det de fleste egentlig trenger, sier Birgit, er en terapeut som er trygg nok til å tåle og romme smerte, uten å være fastlåst i bestemte metoder, prosedyrer, uten å ha en hang til å diagnostisere, og uten å medisinere i den tro at medisiner per se fikser problemer eller fjerner smertens rotårsak.Dette er en episode om Birgits reise, om traumebevissthet og medmenneskelighet – og om hvordan vi kan bygge en psykiatri som rommer sårbarhet, visdom og menneskelig verdighet.Birgit har selv bakgrunn fra både spesialisthelsetjenesten og kommunen, hun var med å bygge opp Stangehjelpa, hun har skrevet bøker og er nå redaktør for Mad in Norway. I dag underviser hun, holder foredrag og veileder kommuner som ønsker å skape lavterskel psykiske helsetjenester med minst mulig byråkrati og kortest mulig ventetid gjennom hjelp som faktisk hjelper.-tjenestenDu kan følge Birgit Valla på Facebook. Nettside: birgitvalla.no her finner du også nærmere informasjon om  HJELP SOM HJELPER-tjenesten. Se også madinnorway.org eller Mad in Norway på Facebook.Og du - lørdag den 27. september arrangerer jeg og Therese Tonning RELASJONSKRAFT på Oslo Event Hub i Dronningensgate. Det blir en fantastisk dagskonferanse om hvordan styrke relasjoner til både dine nærmeste og til deg selv, det nydelige foredrag, det blir urfremføring av forestillingen / foredraget Søskenterapi ved Tore Petterson og hans søstre Mette og Torill, det blir slampoesi, nydelig mat og som en bonus får du min bok Slipp meg fri, hold meg fast inkludert i prisen. Mer informasjon og mulighet til å kjøpe billett får du her: lamaskenfalle.com/relasjonskraft

Podkasten er produsert av P7 Kristen Riksradio

De får alting til at glide, de løser problemerne og siger aldrig nej til en opgave. Og så er de loyale. Faktisk lidt for loyale. Den overloyale medarbejder findes på næsten alle arbejdspladser, hvor de indtager rollen som problemknusere og det centrale tandhjul i virksomhedens maskinrum. Men de overloyale medarbejdere befinder sig samtidig i en udsat position, hvor de ofte har den største risiko for at gå ned med flaget. Det fortæller Ditte Darko, erhvervspsykolog, forfatter og foredragsholder i denne uges udgave af ledelsespodcasten Ledelse med Louise Orbesen. Gæst i denne uge: Ditte Darko, erhvervspsykolog, forfatter og foredragsholder. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert. Podcastredaktør: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Semesterstart og fokus på vår visjon: Sammen med Jesus ut til mennesker.

Tale i Stallen søndag 10. august av Svein Ravndal Thorkildsen. Flygel etterspill: Øyvind Sundberg (“Reflections”, egen).

Flere og flere udvikler spiseproblemer, og det vil Mie Sedoc Jørgensen, der er psykolog og seniorforsker på Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser på Psykiatisk center Ballerup, undersøge hvordan vi kan stoppe. Mie arbejder nemlig med at knække koden til at forstå hvorfor nogle børn og unge udvikler spiseproblemer og andre ikke gør. Det gør Mie naturligvis ikke alene, hun er tilknyttet forskningsprojektet BLOOM der undersøger hvem der er i risiko for at udvikle mistrivsel og spiseproblemer, og hvad gør vi kan gøre for at beskytte børn og unge fra at udvikle selv samme. I dette afsnit vil Mie fortælle os hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, om hvordan genetik, biologi, hjerne, krop, psyke, social status og spiseproblemer hænger sammen.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er en risikomarkørHvilke risikomarkører er der i relation til spiseproblemerHvordan spiseproblemer kan være en copingsstrategi for mistrivselForældres rolle i forhold til at sikre at børn ikke kommer mistrivselSårbarheder der kan påvirke risikoen for udviklingen af spiseproblemerBeskyttende faktorer i relation til udviklingen af spiseproblemrHvordan kan man sætte ind for at beskytte børn fra udviklingen af spiseproblemerHvad kan man være opmærksom på af risikomarkører hos barnet/den ungeHvis du har en nær slægtning der har haft en spiseforstyrrelse har du ca. 3 gange forhøjet risiko for at udvikle det selv (genetisk aspekt). Biologisk set er der altså større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom (1,2).Der er en sammenhæng mellem andre psykiske diagnoser (f.eks. autisme og ADHD) og mistrivsel/spiseproblemer (2).Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).Kilder:1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser2: Meijsen, J., Hu, K., Wei, D. et al. Shared genetic architecture between eating disorders, mental health conditions, and cardiometabolic diseases: a comprehensive population-wide study across two countries. Nat Commun 16, 6193 (2025).3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.BLOOM søger nu familier, der vil deltage i forskningen, og hvis det er noget du og din familie er interesseret i at høre mere om, kan i kontakte Mie og forskrningsteamet her.

De finnes over alt, men vi ser dem som oftest ikke: Sensorer og instrumenter som overvåker alt fra fjell, infrastruktur, bygg og havbunnen. NGI har jobbet med instrumentering og måling siden starten i 1953. Hva er samfunnsnytten av å overvåke? Hvordan har faget utviklet seg, og hvilke muligheter skaper ny teknologi?  Hvordan løser man utfordringer knyttet til å overvåke under krevende forhold, for eksempel langt til havs? Gjest: Morten Saue, avdelingsleder for instrumentering og sanntidsovervåking ved NGI. Programleder: Liv Røhnebæk Bjergene

Unge drenge med fødderne skruet på er en guldgrube. Sidste år solgte danske fodboldklubber spillere for mere end en milliard kroner - og talenterne, som de kigger efter, er blevet yngre end nogensinde. Børn helt ned til femårsalderen bliver professionaliseret, og det udfordrer det danske foreningsliv, som vi kender det. Politikens journalist Søren Lissner fortæller, at unge spillere bliver hvervet langt under den tilladte grænse, og mens han skriver om emnet, sætter Dansk Boldspils Union efter lang tids pres aldersgrænsen for hvornår de store, professionelle klubber må kontakte helt unge talenter yderligere ned. Genstart spørger i dag, om fodbolddanmark undergraver foreningslivet, når talenter bliver til en milliardindustri. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 10. juli 2025.

Gæst: Ulla Møller Weinreich, lungelæge, professor og forsker Vært og tilrettelæggelse: Line Gade Mix og master: Lærke Sødering Nielsen Udgives af: Sundhedskommunikation Varighed: 39 minutter Beskrivelse: Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, hvor mennesker med KOL ikke bare overlever – men lever godt? I denne stærke og inspirerende episode møder Line Gade en af Danmarks førende KOL-ildsjæle, Ulla Møller Weinreich. Ulla er lungelæge og professor, og hun kæmper for at ændre både behandlingen og opfattelsen af KOL. Sammen taler de om: Hvorfor tidligere opsporing og forebyggelse er nøglen Hvordan teknologi som AI-stemmeanalyse og hostemonitorer kan forvandle hverdagen for KOL-patienter Skam og stigmatisering – og hvorfor det er på tide, KOL kommer ud af skammekrogen Hvad biologisk medicin kan betyde for fremtidens behandling Hvorfor der er brug for et nationalt center for KOL-forskning Ulla deler personlige indsigter, visionære tanker og konkrete løsninger – alt sammen med hjertet på rette sted og ildsjælens engagement. Citat fra episoden: Ulla Møller Weinreich: “Det er faktisk heller ikke rart at undvære sine lunger.”  Lyt med og få et blik ind i en fremtid, hvor KOL-patienter bliver mødt med værdighed, viden og virkningsfuld behandling. Del episoden, abonner og giv os gerne en anmeldelse i din podcast-app – det gør en kæmpe forskel!

22. juni 2025 - Den som kjenner Gud, elsker mennesker - Emil Gauslaa

Mennesker har sett zombier på film i snart 100 år. Hvordan har zombiesjangeren endret seg fra den startet rundt 1930-tallet til moderne tid? Og hvor er sjangeren på vei hen i dag? Vi diskuterer sjangerens rike historie og hvordan 28 Years Later kan være starten på en ny æra. Til slutt deler vi hver våre topp 3 zombiefilmer!Spoilers: 1:23:50 - 1:38:57Gjester: Ada Wikdahl og Petter Solberg Heum

Niccolò Machiavelli har skrevet noen av de viktigste tekstene i den politiske idéhistorien med sine to mesterverk «Fyrsten» og «Discorsj». I begge bøkene er politikken løsrevet fra moralske hensyn. Vold, løgn og bedrag er en helt nødvendig del av den politiske verktøykassen. Mennesker er pill råtne, og må kontrolleres gjennom frykt. Vi bør derfor være takknemlige for all uflaksen han hadde, som utestengte ham fra den aktive politikken.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan hjælper du mennesker uden et verbalt sprog til at få en stemme og blive hørt og forstået? ASK – Alternativ Supplerende Kommunikation – kan være løsningen. Det er nemlig en metode til at udvikle kommunikative færdigheder hos borgere med et begrænset eller intet sprog. Og set gennem socialpædagogiske briller er metoden særlig interessant, fordi du hjælper borgeren til at få et sprog, som omverdenen forstår – og dermed understøtter retten til indflydelse på eget liv. Lyt med og bliv klogere på, hvordan du arbejder med at oversætte mimik, kropssprog, blikretning, udpegning med hånd/øjne, samt tegn og brug af billeder eller symboler til et sprog, som alle kan forstå – og giver borgeren større trivsel. I episoden nævner vi artiklen 'Fokus på digital nærkontakt' – find den ved at klikke her. Find også et hav af spændende artikler, guides og podcasts om socialpædagogisk faglighed hos Socialpædagogernes fagunivers 'Fag og Viden'. Medvirkende: Louise Deepika Køhn, socialpædagog i Bofællesskabet Postens Vej, Mette Damkjær, socialpædagog og ASK-fagfacilitator i Bofællesskabet Postens Vej. Produktion og tilrettelæggelse: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

I lang tid har Heidi V. Gabrielsen visst at hun skulle jobbe med å gi en stemme til mennesker uten verbal kommunikasjon, og på den måten skape større forståelse mellom dem og deres pårørende og tjenesteytere. Dette ved hjelp av det hun kaller hjertekommunikasjon. Også kalt telepati - eller energetisk kommunikasjon. Det er egentlig ikke noe merkelig ved det. De fleste av oss kommuniserer verbalt og med kinetiske bevegelser (kroppsspråk), men vi har alle potensialet til energetisk kommunikasjon - vi har bare avlært hvordan vi gjør det.Det er her Kommunikasjon Sommerfugl kommer inn. Kommunikasjon Sommerfugl, med Heidi i spissen, har per i dag fire dyktige medarbeidere som har spesialisert seg på å fange opp og ordsette energetisk informasjon. Hovedmålgruppen deres er mennesker som ikke er i stand til å uttrykke seg verbalt - det være seg på grunn av langtkommet demens, hjerneblødning, en genmutasjon eller former for ikke-verbal autisme - og deres pårørende og tjenesteytere.Hør denne episoden - og kjenn på hvordan vi kan fremme forståelse og verdighet gjennom å ta inn over oss den informasjonen som er tilgjengelig for oss via hjertet / høyre hjernebevissthet. For hva trenger Kari med nonverbal autisme for å føle trygghet når hun skal sove om kvelden? Og hva liker egentlig Ola med langtkommet demens til frokost - når han tilsynelatende ikke klarer å uttrykke annet enn frustrasjon over det han IKKE vil ha?Fremtiden er ikke mer medisiner. Fremtiden er å øve opp våre klarsanser og vår innebygde evne til hjertestyrt kommunikasjon, også kalt telepati. Og mens vi øver, kan vi invitere inn Kommunikasjon Sommerfugl til brobyggende samtaler som virkelig kan gi dyp mening og ro til både menneskene det gjelder, og til familiemedlemmer og tjenesteytere som jobber rundt dem. Pr nå tilbyr Kommunikasjon Sommerfugl tjenester i Oslo og omegn, men tilbudet vi raskt utvide seg. Og tjenenestene kan også gis via zoom - for informasjonen i feltet kjenner ingen grenser. Og synes du det er rart, så kan du trøste deg med at det synes de fleste om de skal bruke det logiske sinnet for å forstå. Men kvantefysikken har i over hundre år visst at alt er både bølge og materie samtidig. Alt er både her og overalt samtidig. Og om vi ikke forstår det, kan vi akseptere det. Og teste det ut. For Heidi og resten av Kommunikasjon Sommerfugl har store visjoner og er klar til dyst. For mer informasjon, sjekk ut kommunikasjonsommerfugl.orgHeidi V. Gabrielsen er utdannet barnevernspedagog og har jobbet som miljøterapeut på barne og ungdomshjem, skoler, boliger og barnehager.  Hun har i en årrekke også tilbudt massaje gjennom sin virksomhet "Hvile for kropp og sjel."Og meg kan du følge på Facebook (Mai Camilla Munkejord) eller på @lamaskenfalle på Instagram.PS: gå GJERNE inn på lamaskenfalle.com om du vil bestille en gratis smakebit av min bestselger La masken falle: En personlig fortelling om å gi slipp på barndomstraumer.PPS: Denne episoden er sponset av VOSSABIA! DE TILBYR FANTASTISKE ØKOLOGISKE PRODUKTER for hud og hår. Selv eeeelsker jeg ringblomstsalven og Ylvas lepper. Bedre leppepomade finnes ikke:)Og GODE NYHETER:Som lytter av denne podcasten får du nå minus 15% rabatt på alle ordinære varer. Sjekk vossabia.noBruk rabattkoden MASKEFALL.Kriterier: kan brukes én gang (på et kjøp som kan være så stort eller lite som du ønsker)Gyldig til 26. juni 2025Og vinn-vinn-vinn: ved å bruke denne rabattkoden støtter du La masken falle podcast som får en viss avanse av alle kjøp som bruker denne koden:)

Hvordan kan man skape møter som faktisk gir energi og verdi? Og hva skal til for å få til dette? Etter pandemien har det vært en eksplosiv vekst i møtevirksomhet, som ofte tar mye tid - og igjen går ut over produktiviteten i selskapet. Visste du at et dårlig møte kan avle 3 nye møter? «Det er veldig få områder som det er mulig å hente så mye ressurser fra som å fokusere på møtekultur» sier Agnethe Ellingsen i Ruter.I denne episoden av HR-podden får du høre hvordan Ruter har jobbet systematisk og helhetlig for å endre møtekulturen – med imponerende resultater. Agnethe og Celina Thoen (Deloitte) deler erfaringer fra prosjektet «møtemagi», og gir oss innsikt i:Hvorfor gode møter starter før invitasjonen sendesHva som kjennetegner en møteledelse som faktisk fungererHvordan små justeringer kan spare organisasjonen for hundrevis av timerViktigheten av samarbeidet mellom HR og kommunikasjon i prosessenHvorfor medarbeidernes engasjement har vært avgjørende i prosjekt "møtemagi"Hvordan Ruter måler effekt av møteendringerOg ikke minst – hvor viktig det er å innse at dette er en langsiktig satsning som krever arbeid over tidDette er episoden for deg som vil hente tilbake arbeidstiden – og arbeidsgleden!__________Om dagens gjester:Agnethe Ellingsen er direktør for Mennesker og Organisasjon i Ruter og har lang erfaring med kultur-, leder- og organisasjonsutvikling. Hun er også forfatteren bak bøkene 100-dagerskoden og Karrieredesign. Agnethe har fordypet seg i flere områder f.eks.  ledelse, fasilitering og design thinking, og brukt dette mye gjennom sin karriere som b.la. konsulent, leder og forfatter.   Celina Thoen er konsulent i Deloitte og bistår og støtter ulike selskaper sin HR transformasjon. Hun leder i dag fagområdet «HR-strategi og driftsmodell», og har mange års erfaring med å lede prosjekter fra strategidesign til strategirealisering for HR. Celina har et stort engasjement for faget og synes det er spennende utfordre dagens praksis, og å tenke nytt, for å bidra til å utvikle HR til å skape reel verdi for selskaper._________Vil du bli en del av Norges største digitale HR-nettverk? Leonda åpner for nye medlemmer 10. til 20. juni. Bil med i et unikt kompetansefelleskap. Sjekk ut leonda.no for mer informasjon.________ Vil du ha e-post med ukens fagtips og personlig invitasjon til webinarer fra Leonda? Ja takk! Sjekk ut Leonda sin nye eventkalender her - med inspirerende webinarer, frokostmøter og kurs. Liker du det du hører? Trykk på følg i din podcast app så får du beskjed når nye ukentlige episoder legges ut.

Ti personlige fortællinger lavet af eleverne på Grundtvigs Højskoles podcasthold foråret 2025

Emma forteller en historie om da hun plutselig ble syk i barndommen, og hvordan hun etter hvert begynte å se døde mennesker, blant annet sin bestefar. Lilli kommer med sin forståelse av hvorfor det skjedde, og hva slags evner Emma har. Mor Elin er med og forteller hvordan det hele opplevdes for henne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi har alle møtt dem: Mennesker som virkelig har vært gjennom noe vondt;   ekte ofre som bærer på tap, svik eller overgrep. Deres smerte fortjener respekt. Men hva med de som aldri blir ferdige med å være et offer, uansett hva som skjer?Hva med dem som bruker offerrollen som et skjult våpen — for å kontrollere, unngå ansvar, eller styre andre gjennom skyld og dårlig samvittighet? I dag skal vi se på forskjellen mellom det ekte offeret, det kroniske offeret – og det manipulerende offeret."   HVA ER ET OFFER?  En person som identifiserer seg som konstant utsatt, hjelpeløs eller urettferdig behandlet – selv når det ikke (lenger) er tilfelle. Og det er tre hovedtyper: Noen som virkelig har vært utsatt for alvorlig overgrep, tap, vold eller svikDe kan være preget av traumer, men ofte søker de hjelp, ønsker å komme videreTar etter hvert eierskap til egen heling når de får sjansenFilmkarakter: Beth i Good Will Hunting (Skyldfølelse og traumer, men også en indre styrke)De som har en vane for å tolke mange små eller store hendelser som overgrep mot demDe kan ha opplevd ekte smerte tidligere, men har fastlåst en identitet som "offer"Lever ut offerrollen i nye situasjonerFilmkarakter: George Costanza i Seinfeld — en humoristisk versjon: han føler seg ofte urettferdig behandletHer brukes offerrollen som en måte å få kontroll, unngå ansvar eller manipulere andres følelserDet kan være ubevisst ("jeg vet ikke at jeg manipulerer, jeg bare vil ha sympati") eller mer bevisstFilmkarakterer: Mother Gothel i Tangled, Gollum i Ringenes Herre, Tom Ripley i The Talented Mr. Ripley Folk vegrer seg for å gi tilbakemelding eller sette grenserMangel på krav og forventninger fra omgivelseneKan "bestemme" stemningen i et rom – andre må trå varsomtSubtil emosjonell utpressing – "Hvis du virkelig bryr deg, vil du ikke..."Uuttalte trusler om skyldfølelse eller drama hvis man utfordrer demJa – det å innta en offerrolle kan faktisk fungere som en form for manipulativ kontroll over omgivelsene, ofte uten at personen selv er helt klar over det. Dette kan være en ubevisst strategi for å unngå ansvar, samtidig som man oppnår makt – en slags psykologisk hersketeknikk kamuflert som sårbarhet.Tidlige erfaringer med å bli møtt med empati og belønning når de viser sårbarhetFrykt for konflikt, ansvar, avvisning eller endringEn måte å unngå skyld og ansvar: "Det er ikke min feil"Manglende rollemodeller for grensesetting og personlig styrkeBelønningen i form av oppmerksomhet, unntak, forståelse, og makt Mangel på utvikling og vekstRelasjonelle utfordringer – manipulasjon eller tilbaketrekningEnsomhet og bitterhet: "Ingen ser meg", "Ingen hjelper meg"Ofte sur eller skuffet, men klarer ikke kommunisere behov  Still deg selv disse spørsmålene for å se om du er utsatt for en manipulativ offer-atferd:Er personen interessert i løsninger, eller bare i å få bekreftet hvor ille alt er?Når du tilbyr konkret hjelp, blir det tatt imot eller avvist med 'det hjelper jo ikke uansett'?Føler du deg energisk eller utmattet etter å ha vært sammen med personen?Er det rom for dine følelser og behov i samtalen?" Og tenk litt videre på dettte:  "Hvilke relasjoner i ditt liv tapper deg for energi på denne måten?""På hvilke områder av livet ditt kan du med fordel ta tilbake ansvaret for din egen lykke?""Hvor kan du begynne å sette én enkel, vennlig grense denne uken?"1. Det ekte offeret:2. Det kroniske offeret:3. Det manipulerende offeret (hovedfokus i denne episoden):3. Hvordan offerrollen kan gi makt Hvorfor blir noen værende i offerrollen?Konsekvensene av å leve i offerrollen

Techtopia samlede 80 ildsjæle hos IDA til debat om fremtidens sociale medier.Vi diskuterede, hvordan Danmark kan skabe demokratiske digitale platforme som alternativ til de amerikansk dominerede SoMe platforme.Skal vi tage ansvar for vores digitale fremtid – eller overlade den til Silicon Valley?Vi fik et par håndfulde oplæg fra iværksættere og analytikere og en god diskussion og brainstorm. Mennesker mødtes, nye kontakter blev knyttet, møder blev aftalt, projekter blev drøftet. Det var et call to action.Bolden er givet op. Arbejdet er i gang.#techtopiadk #techtopiawashereGæstevært: Albert NyelandMedvirkende:Henrik Føhns, podcastredaktør, TechtopiaAnders Lemke-Holstein, stifter, OaseBjarke Calving Vinding, CEO og stifter, DucklingTue Oxenvad, CEO og udvikler, MeningspunktetKaj Grønbæk, professor I datalogi, Aarhus UniversitetHenrik Leschley, direktør og stifter, DigidiAnnemette Broch, direktør og stifter, Data for GoodMikkeline Thomsen, stifter, Os&TalEsben Gadsbøll, formand, Danish Tech StartupsLink:Oase https://oase.app/oase/46ec46bf-5445-4a32-bb21-ada8a61b4b0a/join/8f84eb1a-1e07-478c-9153-6e21850141fe

Mennesker på høyt myndighetsnivå i USA delte sikkerhetsgradert informasjon via appen Signal. Roar og Jørgen snakker om betydningen av å ikke følge regler knyttet til informasjonsbeskyttelse og behovet for kompetanse og en god sikkerhetskultur knyttet til dette. En podkast fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet 2025

***Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:>>> Ja tak til nyhedsbrev***Velkommen til denne episode af "Psykologen i Øret", som er en opsamlingsepisode, hvor jeg på ét sted har samlet alle de interviews, jeg har lavet med psykologer og andre spændende mennesker gennem tiden om en lang række emner.>>> Klik dig videre via dette link og se den samlede liste over interviews og dyk ned i ét eller flere, du synes, ser interessant ud.

Slaver bliver slave-gjorte, at give frihed bliver at tage frihed. Hvilke ord og vendinger bruger vi, når vi taler om den danske kolonitid? Vi søsætter vores sproglige jolle i kølvandet på DR's store dramadokumentariske projekt "Slave af Danmark", der stævner gennem havene med skumsprøjt for boven hver søndag. Gæster: Christian Ammitzbøll Thomsen, forskningsprofessor på Nationalmuseet. Martin Kristiansen DR's Sprogredaktør. Jeannette Ehlers, kunstner

Disclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med.Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er vægtstigmatisering?Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?Hvor vægtstigmatisering finden henneHvor oplever vi mest stigmatisering?Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatiseringHvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatiseringKan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?Sociale medier og vægtstigmatiseringWegovy-shamingHvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveauSkal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelseForekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2). Den seneste systematiske gennemgang aflitteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarigeindsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3).Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, isærblandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1).Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1).En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 20242: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image. 3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-0697194: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.

Penge er et af samfundets sidste tabuer. Det kan være flovt at have mange penge. Og det kan være flovt ikke at have nogen. Sådan lød det i en interviewserie med titlen ’Penge, penge, penge’, som vi bragte omkring årsskiftet. Og i dagens vinterferie-udgave af Politikens weekendpodcast får du mulighed for at høre eller genhøre et af interviewene i fuld længde, nemlig kulturjournalist Lotte Thorsens interview med DR-vært Helin Erdem. -----------------Alle seriens interviews er læst op. Du finder artiklerne og oplæsninger her: Line Knutzon: »Pantefogeden har været herude. Pantefogeden, du!« Finn Nørbygaard: »Min søn syntes, det var sølle, at en af Samsøs rigeste mænd ikke gav drikkepenge« Glenn Bech: »Jeg bider mig i tungen for ikke selv at være en, der siger sådan noget« Renée Toft Simonsen: »Mit totemdyr er et egern, så der bliver virkelig samlet nødder« Helin Erdem: »Der er helt klart noget grådighed der. Jeg vil have noget af det, I har« Solvej Balle: »Livet bliver så meget nemmere, hvis du kan lave kartoffelsuppe« ----------------- Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Helt fra Florence Nightingales tid, og enda før det, har det blitt ført statistikk over dødelighet. For mennesker og etter hvert for dyr. Mye av de samme metodene for dødelighetsberegninger brukes både på mennesker og dyr. De siste årene har dødelighet på oppdrettslaks fått mye oppmerksomhet. Hva er egentlig poenget med dødelighetstall og hvordan kommer man fram til tallene?Dette er tema i en ny episode av Vetpodden. Gjester i podcasten er Lars Qviller, forsker ved Veterinærinstituttet og Christian Madsen som er forsker og epidemiolog ved Folkehelseinstituttet.Begge snakker om hvordan dødelighetstall blir brukt som en indikator på helse- og velferd i enten det gjelder mennesker eller oppdrettslaks. De forteller blant annet om hva vi egentlig skal med dødelighetstall og hvordan den historiske utviklingen av dødelighetsberegninger har vært vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

OBS. Hvis du ikke har lyttet til forrige afsnit "Den om intuitiv spisning (del 1)" så vil jeg anbefale dig at starte med at lytte til den episode, inden du kaster dig over denne her. I denne episode fortsætter jeg med at dykke ned i de 10 principper til intuitiv spisning. Principperne er udviklet af diætisterne Evelyn Tribole og Elyse Resch, der også står bag bogen Intuitive Eating A revolutionary anti-diet approach.I denne epiosde kommer jeg blandt andet ind på: Hvordan du kan lære at mærke din tilfredshed i din spisningFølelseshåndtering gennem madForskellen på bevidst og ubevidst regulering af følelser ved brug af madHvordan du kan lære at respektere din krop mereHvordan kritisk fedmeforskning kan være en hjælp til større kropsrespektNydelsesfuld bevægelse og hvordan du kan praktisere detHvad jeg selv gjorde for, at slippe kontrollen omkring træningHvordan vi går fra at gøre alt op i tal, til at mærke vores krop mere, når vi bevæger osHvordan du kan prioritere din sundhed, samtidig med, at du spiser intuitivtHvornår det giver bedst mening, at fokusere på sundhed hvis du har et forstyrret forhold til madI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.Hvis du har forstyrret spisning er der stor sandsynlighed for, at du ikke vil vælge det mest tilfredsstillende mad, eller hvis du vælger at spise det, at det vil være forbundet med stor selvkritik (1)Mennesker der har forstyrret spisning, har ofte svært ved at mærke hvad de egentlig kan lide eller har lyst til (2)Et studie på mere end 35.000 mænd og kvinder viste at tidligere eller nuværende "dieters" (mennesker på gentagne slankekure) havde større tilbøjelighed til følelsesmæssig spisning end dem der ikke havde en historie med mange slankeforsøg (3)Du kan ikke få et afslappet forhold til mad, så længe du er i krig med din krop (4)Kilder:1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 151 (2020)2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 164 (2020)3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 178 (2020)4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 199 (2020)

I denne episoden av Iloopen deler vi innsikter og forutsigelser om hvordan teknologi-, media- og telekomindustrien (TMT) vil utvikle seg. Sammen med Christian Birkeland, digitaldirektør i TV2, får vi et innblikk i hvordan TV2 Play har vokst til å bli en av Norges ledende strømmetjenester. Han forklarer hvordan de har klart å konkurrere med internasjonale giganter som Netflix ved å fokusere på lokalt innhold og reality-TV som resonnerer med det norske publikum.Paul Lee, forskningspartner i Deloitte og leder for TMT, diskuterer hvordan forbrukeratferd og forventninger er i endring, og hvordan TV-selskaper tilpasser seg disse endringene. Han forutser at mye av TV-innholdet vil migrere til strømmemarkedet på grunn av kostnadene ved tradisjonell kringkasting og forbedringer i bredbåndsteknologi. Paul deler også innsikt om hvordan aggregasjon av tjenester kan forenkle brukeropplevelsen, og hvordan generativ AI kan spille en rolle i fremtiden.«TV og streaming bringer mennesker sammen og fungerer som et speil til samfunnet.» Dette er noe både Paul og Christian er enige i. Dette er essensielt for menneskelig underholdning og vil alltid være viktig.

I et samfunn preget av rask tilfredsstillelse av behov, overflod, og en streben etter konstant komfort, står vi overfor unike utfordringer som påvirker vår psykiske helse. To sentrale verker som dykker dypt inn i disse problemstillingene er "Brain Wash" av David Perlmutter og Austin Perlmutter, samt "The Comfort Crisis" av Michael Easter. Disse bøkene gir en omfattende oversikt over hvordan moderne livsstil – karakterisert ved lite motstand og umiddelbar behovstilfredsstillelse, i kombinasjon med mye stress og et høyt (rastløst) tempo – kan ha dyptgående negative effekter på vår psykologiske velvære. Det er tema for dagens episode her på SinnSyn.Vi skroller, shopper, klikker, liker og småspiser energirik mat hver eneste dag. Det gir et lite dopamin-rush som sier til hjernen at dette er behagelig, husk å gjør dette igjen. Vi skroller litt mer og får et nytt rush av behag, men etterhvert trenger vi mer og mer. På denne måten lures vi inn i en type avhengighet hvor hjernes belønningssystemer overstimuleres. Evnen til å tenke dypere, reflektere og utsette umiddelbare behov for å nå langsiktige mål, er oppgaven til prefrontal korteks - Den øverste delen av hjernen. Men så lenge vi lever et liv hvor følelsessystemene våre stimuleres hele tiden, blir forbindelsen til den mer refleksive delen av hjernen stadig svakere. Evnen til å konsentrere seg, møte motstand, forholde seg til ubehagelige følelser og så videre blir svekket på bekostning av dopamininduserende aktiviteter. Vi blir fanget av det limbiske systemet (følelser) på en måte som forstyrrer våre mer avanserte kognitive funksjoner. Symptomene er overvekt, meningsløshet, depresjon, utmattelse, rastløshet, indre uro og oppmerksomhetsproblemer. De fleste moderne mennesker med en smart-telefon opplever dette, og de fleste kjenner seg igjen i symptomene på ADHD. Vi lever i en verden som tilbyr umiddelbar behovstilfredsstillelse hele tiden. Vi har lett for å få det vi vil, samtidig som livet ofte er veldig stressende, noe som sørger for en overproduksjon av stresshormoner. Blandingen av for mye kortsiktige løsninger og stress, gjør at vi blir fanget av følelsesladet atferd og går på en slags avhengig automatikk som forringer livet vårt dramatisk. Vi er nødt til å gjenerobre kontakten til korteks, altså evnen til å regulere oss selv, tenke dypt og lenge over vårt indre liv og handle i tråd med verdier og langsiktige mål. Det vil øke vår følelse av mestring og mening og kontre de fleste symptomene folk opplever i en moderne verden. Denne tematikken skal vi utforske mer i dagens episode av SinnSyn. Velkommen skal du være!Psykologiske konsekvenser av overflodOverfloden av komfort i våre liv har skapt et paradoks; mens vi har tilgang til mer komfort enn noen gang, ser vi samtidig en økning i psykiske lidelser. "Brain Wash" argumenterer for at vår hjerne blir oversvømt av dopamin – et "belønningshormon" – gjennom enkel tilgang til mat, underholdning og sosial interaksjon via digitale skjermer. Dette overskuddet av dopamin kan føre til avhengighetslignende adferd, der vi stadig søker raske, men overfladiske gleder, på bekostning av dypere, mer meningsfylte opplevelser.Dette dopamin-drevne løpet etter umiddelbar tilfredsstillelse forstyrrer vår evne til å forfølge langsiktige mål og reduserer vår psykiske motstandsdyktighet. Vi blir mindre tålmodige, mer impulsstyrte og mindre tilbøyelige til å tåle ubehag, noe som er avgjørende for personlig vekst og utvikling. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Baarli er i konflikt med ledelsen, Joner er direkte fra Granca og Stian har evakuert en barnehage med kroppsluktene sine Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Vi udstyrer vores politibetjente med pistoler i bæltet, håndjern og uniformer. Og det er deres opgave at passe på os og fange forbrydere. Men det er også dem, vi ringer til, når vi møder et psykotisk menneske, vi bliver bange for. Mennesker ryger ind og ud ad svingdøren i det psykiatriske system, der både mangler pladser og ressourcer. Politiet må hver dag rykke ud, når vi som samfund ikke har formået at håndtere en sindslidende borger. Men er det virkelig meningen? Anders Legarth Schmidt har i årevis beskrevet en psykiatri i knæ. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' tager han os med på bagsædet af en politibil i forsøget på at blive klogere på det spørgsmål.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mytologiske fortellinger har fascinert mennesker gjennom alle tider og kulturer, ofte illustrert gjennom tidløse fortellinger om helter som overkommer utrolige utfordringer. Joseph Campbell, en prominent skikkelse innen studiet av mytologi, populariserte konseptet om "Heltens Reise" (eller "The Hero's Journey") i sitt verk "The Hero with a Thousand Faces" (1949). Campbell argumenterer for at heltefortellinger fra ulike kulturer deler en grunnleggende struktur, som han deler inn i tre hovedfaser: Avreise, Initiasjon, og Retur. Dette narrative mønsteret har ikke bare påvirket moderne litteratur og film, men har også funnet en plass i dybdepsykologien, spesielt i arbeidet til Carl Jung. I dagens episode skal jeg se på hvordan mennesker med stor grad av komfort, fokus på trygghet og sikkerhet og forventninger om et liv med minst mulig smerte og motgang, kanskje går glipp av den typen dannelsesreiser som illustreres i små og store fortellinger. Kanskje må man ta en viss risiko, bevege seg dit man vegrer seg for å gå for å lære noe nytt og utvikle seg. Og ved å utvise mot og krigers kraft, ofte på tvers av hensyn til helse, miljø og sikkerhet, kan man oppleve mestring og utvikling i møte med krise og ukjent terreng. Dette er en episode om å komme ut av komfortsonen og se livet sitt i lyset av heltens strabasiøse ferd gjennom livet. Jung, Campbell, og DybdepsykologiCarl Jung, en sveitsisk psykiater og grunnleggeren av analytisk psykologi, introduserte begrepet arketyper som universelle, arketypiske symboler som finnes i det kollektive ubevisste. Jung mente at forståelsen og integreringen av disse arketype-symbolene er essensielt for individets psykiske helbredelse og selvrealisering. Joseph Campbell bygde videre på Jungs teorier ved å påpeke at heltens reise selv er en arketype, en som speiler individets prosess med selvoppdagelse og transformasjon.Mytologiens Rolle i Psykoterapi, Selvutvikling, og SelvhjelpMytologier tilbyr rike, symbolske fortellinger som kan hjelpe individer å forstå og navigere deres egne livsutfordringer. I psykoterapi kan elementer av heltens reise brukes til å rammesette klientens opplevelser og utfordringer, ved å identifisere hvor de befinner seg på sin egen personlige reise. Dette kan hjelpe i å gi mening, håp og retning i vanskelige livsomstendigheter.For selvutvikling og selvhjelp, fungerer heltens reise som en mal for personlig vekst. Den oppmuntrer til selvinnsikt ved å anerkjenne og konfrontere sine indre demoner (eller skygger, i Jungs terminologi), oppdage sine styrker, og til slutt oppnå en dypere forståelse av seg selv og sin plass i verden.Hvorfor Trenger Mennesker Mytologi?Mytologi tilbyr mer enn bare underholdning; den gir et språk for å uttrykke det ubevisste, det som ofte er vanskelig å artikulere med vanlig språk. Jung mente at helbredelse ligger i forståelsen av symbolene fordi de gir tilgang til det kollektive ubevisste, tilbyr innsikt i våre innerste drifter, konflikter, og ønsker. Mennesker er symbolske vesener som søker mening og sammenheng i tilværelsen, og mytologier tilbyr en vei til denne forståelsen.Jung om Helbredelse og SymbolerJung hevdet at "man ikke blir kurert ved å bli erklært frisk, men ved å oppleve sykdommen som meningsfull". I denne forstand er arbeidet med symboler i terapi ikke bare å dekode eller analysere dem, men å erfare dem som levende realiteter som har kraft til å påvirke psykisk endring. Ved å engasjere seg med de symbolske aspektene av deres egne livshistorier, kan individer finne veier til helbredelse og transformasjon. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En video udgivet af Hamas viser det 19-årige gidsel, Liri Albag, bønfalde om en fredsaftale mellem Israel og Hamas. Der bliver givet flere penge til bekæmpelse af fugleinfluenza i USA. Det kommer efter to tilfælde blandt mennesker. Joe Biden vil forbyde fremtidige olieboringer langs den amerikanske kyst. Noget der gør ondt på Trump. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Nanna Muus, DR's mellemøstkorrespondent. Lone Simonsen, professor ved Roskilde Universitet.

Cirklen rundt om juletræet bliver ikke altid dannet af kernefamilier i opvarmede parcelhuse. Julen er noget andet for gadens folk. For dem, der er familie uden at være blodsbeslægtede. Mennesker, som har meget få gode juleminder - og hvor julen kan blive hård, kold og ensom, hvis man ikke rykker tæt sammen på gaden. Genstart fejrer i dag jul med de hjemløse i Aarhus. I anledning af højtiden deler "Mulle" historien om, hvad der gjorde hende til et af gadens børn, hvordan man overlever og låser gamle dæmoner inde, hvordan man tilgiver dem, som har svigtet - i håb om selv at blive tilgivet. Og hvad julen betyder, når man ikke har et hjem at holde den i. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23/12.

Olec og Per snakker om hvordan de ville gjort det som statsministere. Fordi, vi har gjest! Han har jobbet i Verdens Helseorganisasjon, er partileder og tidligere utenriksminister, og nåværende statsleder. Statsminister Jonas Gahr Støre er på besøk!vHos oss snakker han om det å ta ting personlig og hvordan man står i press fra alle kanter. Vi snakker om synet på politikere, lavterskeltilbud innenfor kultur og hvorfor det ikke alltid er like smart å gi etter for sitt eget temperament. Vi er innom rus i julen, og hvordan man føler seg maktesløs i en utrygg verden. Og, vi snakker selvfølgelig om mental helse og status på oljeeventyret. Velkommen! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Næsten hver femte voksne scorer på det laveste niveau i OECDs nye læsetest, og selvom der er en lille fremgang i forhold til den seneste måling for to år siden, så halter Danmark stadig efter Norge, Sverige og Finland. En lav score betyder, at man maksimalt kan læse og forstå korte, meget klart strukturerede tekster. Imens er universitets- og gymnasieundervisere alarmerede over de unges evne til at læse store værker. Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, forklarer, hvordan læsningen har formet os som mennesker og som samfund. Side 9-pigen har i snart 50 år været en fast del af Ekstra Bladet, men de seneste to år har arkivet været låst inde, fordi man på avisen blev opmærksomme på, at mange af modellerne gennem tiden har været under 18 år. Efter flere måneders research i arkivet præsenterer kunstneren Maja Malou Lyse nu et udvalg af arkivet, så vi alle kan tænke over mediearkivernes magt. Vært: Casper Dyrholm.

En bekymret ven af programmet har et opråb: Hver dag rejser hun rundt i velfærdsdanmark og møder et utal af medarbejdere, der er frustrerede, fordi de ikke kan få lov til at gøre deres arbejde ordentligt over for børnehavebørn, plejehjemsborgere, skoleelever og så videre. Regler, besparelser og mindre smarte løsninger ødelægger ikke bare ydelserne, vi skal modtage som borgere, men nedbryder tilsyneladende også mange af dem, der arbejder i det offentlige. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Psykolog, forfatter og foredragsholder Dorthe Birkmose. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Vi skal i dag tale med en gæst, der har åbnet et center, hvor ambitionerne er tårnhøje. De vil simpelthen se på tværs af videnskaberne og finde løsninger på alt fra unges mistrivsel til ulighed i samfundet. Det lyder meget kompliceret, men måske er det bare komplekst. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Naja Hulvej Rod, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og leder af Copenhagen Health Complexity Center. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Ragnhild Tregagås ble i 1324 anklaget for å ha utført trolldom som hevn mot elskeren sin, mens samiske Anders Poulsen, måtte i 1661 måtte møte i retten for å ha utøvd et ånderitual. Mennesker som stikker seg ut eller handler utenfor normen, har ofte vært fryktet av makthavere. Det har ført til både livsfarlige beskyldninger og straffeforfølgelse. Gjennom historiske rettsdokumenter får vi innblikk i hvordan disse to kjempet mot overmakten for å redde livet. Med meg på scenen er journalist Martine Kaino og historiker ved Nasjonalbiblioteket Ole-Albert Rønning Nordby. Det er gratis. Hent ut billetter her: https://event.checkin.no/84500/gamle-greier-live-trolldomskunster-for-retten Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tandpasta, pølser og pakkepost er bare noget af det, influencere spinder guld på mellem billeder af kaotiske børnemorgener og gallapremierer på krimifilm. Der er guldfeber på Instagram, og i mellemtiden er reglerne blevet strammet igen og igen, så reklamer bliver tydelige for følgerne. Men nu tager Forbrugerombudsmanden et nyt skridt, der kan betyde, at alle influencere skal betragtes som virksomheder i alt, hvad de foretager sig. Det får branchen til at bekymre sig, det gælder også dagens gæst Christina Barré, der er partner i et kommunikationsbureau, der blandt andet rådgiver influencere om betalte samarbejder. Nu må de ikke længere frit sige og gøre, hvad de har lyst til, lyder argumentet. Men hvorfor vil influencere ikke bare anerkende, at de måske bare er virksomheder? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 21/10.

På den amerikanske side af hegnet står en mand og hiver efter vejret. Han er blevet ramt af gummikugler fyldt med peberspray. På den anden side, på Mexicos jord, er to menneskesmuglere i gang med at hjælpe en håndfuld migranter med at komme over hegnet ved hjælp af en rebstige. Hver måned forsøger flere tusinder migranter ulovligt at krydse grænsen til USA, for nogle lykkes det, for andre gør det ikke. Politikens journalist Bo Søndergaard og fotograf Mads Nissen er taget til byen Ciudad Juárez på grænsen mellem Mexico og USA. Her møder de dem, der bliver kæmpet mest om i den amerikanske valgkamp. Mennesker, som har forladt deres gamle liv for at begive sig ud på en lang, farlig og helt uforudsigelig rejse. I håb om en dag selv at blive amerikanere. Og så møder de kartellerne, der vil hjælpe immigranterne. Men prisen er høj.See omnystudio.com/listener for privacy information.

På et tungt rullende fragttog op igennem Mexico sidder Ana med sine to børn og en drøm om at komme til USA. Her vil hun arbejde "med hvad som helst". Men der er uendeligt mange forhindringer, før hun kan komme så langt. Ana er bare en af de millioner af migranter, der hvert år forsøger at komme ind i 'Drømmenes land'.   Politikens journalist Bo Søndergaard og fotograf Mads Nissen er taget til Mexico for at komme på toget, de kalder 'Bæstet'. Her møder de dem, der bliver kæmpet mest om i den amerikanske valgkamp. Mennesker, som har forladt deres gamle liv for at begive sig ud på en lang, farlig og helt uforudsigelig rejse. I håb om en dag selv at blive amerikanere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

..sover mye, og bor på små steder! Men hva er galt med et kjedelig liv? Hør alle episodene i appen NRK Radio

Et af de mest frygtelige og uoverskuelige problemer i forbindelse med klimakrisen, er de mennesker, der er nødt til at flygte fra tørke, oversvømmelser eller ekstremt vejr. Allerede nu bliver mellem 4 og 25 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem hvert år. Men Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør for organisationen Care, ser ikke bare problemer, men også potentiale. Mennesker på klimaflugt kan være med til at udvikle og bebo fremtidens byer. Kom med til et 2049, hvor grønne flygtningebyer i Kenya er forbilleder for storbyer som København og New York.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.