Podcasts about mennesker

Mennesker i hundredvis hæver hvide flag og marcherer i Gazas ruiner. »Ud. Ud. Ud. Hamas ud,« råber flokke af unge mænd, imens de protesterer mod Hamas. Hamas slår ellers hårdt ned på kritikere, men lige nu er terrororganisationen svækket. Det er i hvert fald én tolkning af, hvorfor flere palæstinensere nu tør gå på gaden. Jyllands-Postens mellemøstkorrespondent, Heidi Plougsgaard, har talt med flere af demonstranterne. Én af dem er Saeed, der er dødtræt af Hamas. Men hvad er alternativet? Kom tæt på de opsigtsvækkende protester i dagens afsnit. Gæst: Heidi Plougsgaard, mellemøstkorrespondent på Jyllands-Posten Vært: Tine Toft Tilrettelæggelse: Pernille Skytte Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: AFP Vi har lånt klip fra The Guardian. Læs Heidi Plougsgaards artikler om anti-Hamas-demonstrationerne i Gaza her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episoden av rally.nor podcast får jeg muligheten til å diskutere rally med Hans Kristian Dovland, og høre hans ferske erfaringer med Africa Eco Race. Vi snakker om alt fra forberedelsene og logistikken til kostnadene og de kulturelle forskjellene han møtte underveis.Gjennom samtalen får dere et innblikk i hva som faktisk kreves for å delta i slike ekstreme løp, og han deler også sine personlige opplevelser og utfordringer. Hør om forberedelsene og opplevelsene i Monaco, før han tar steget videre til Marokko. Hør om strategiene han brukte, utfordringene med underlaget, og hvordan han håndterte kostholdet og energinivået. Han deler også personlige refleksjoner om adrenalin og hvordan kroppen reagerer etter lange dager med kjøring. Hans Kristian gir oss et innblikk i sine egne erfaringer fra det krevende rallyet, inkludert hvordan han unngikk utmattelse, betydningen av gode forberedelser og rutiner, samt hans tanker om opplevelsene under løpet.Hans Kristian deler også sine mål og forventninger før løpet, og vi snakker om hva fremtiden kan bringe etter denne intense opplevelsen. Det blir en ærlig og inspirerende samtale om hva det virkelig innebærer å delta i et så utfordrende rally. Thanks to our monthly supporters Anne Røvig Bakke Obben Ingvar Orten Frode Skjong Daniel Christensen Håkon Ellevold Erik Myrberget Ingrid Ulla Roar Harlem Kai Ingvald Flateland Lars Bakke Knut Holte Tore K Farsund knut aage sandnes dag tore haugen Pettersen Vegar Hans Kristian Helge Kittilsen Andreas Jan Erik Skogstad Einar Edvardsen Peter Solnør Bent Grønberg Lars Sveum Trond Erik Kurt Pettersen Robert Sandberg Espen Krumsvik wilhelm våge Ole Fredrik Myrhaug Eirik Isfeldt Kristian Stranden Eirik Gylder Smestad Kenneth Skarbø Per Egil Oppegård Olav Kant Rune André Sveen Espen Mørk Bjørn Inge Karlsen Jan Reed Thomas Trandokken Frank Annar Ruud-Johansen Morten Nordli Ruben Furseth Thor Holm-Ellefsen Rune Kirkebø Frode Johansen

I dag offentliggjorde Realdania rapporten ”Vores Livskvalitet”, hvor hele 122.000 danskere har deltaget. Ifølge rapporten, så sprudler det af livsglæde i Ansager – faktisk så meget, at borgerne er de næstmest tilfredse i Danmark. Radio Victoria ringede til Brugsen i Ansager – og fik en livsbekræftende snak med uddeler Pernille Wrona.

Slaver bliver slave-gjorte, at give frihed bliver at tage frihed. Hvilke ord og vendinger bruger vi, når vi taler om den danske kolonitid? Vi søsætter vores sproglige jolle i kølvandet på DR's store dramadokumentariske projekt "Slave af Danmark", der stævner gennem havene med skumsprøjt for boven hver søndag. Gæster: Christian Ammitzbøll Thomsen, forskningsprofessor på Nationalmuseet. Martin Kristiansen DR's Sprogredaktør. Jeannette Ehlers, kunstner

I podcasten TEKNOLOGIOPTIMISTENE møter du beslutningstakerne for de store IT-investeringene i bransjen, personene som leder de mest fremoverlente IT-selskapene, personene som løser de viktigste samfunnsoppdragene og menneskene i investeringsselskapene som muliggjør rask vekst hos IT-selskapene. Menneskeskapte klimaendringer er vår tids største trussel, og det grønne skiftet er avhengig av teknologioptimister.Målet vårt med podcastserien er å gi beslutningstakerne innenfor IT i energibransjen kunnskap for bedre beslutninger.Medvirkende:Anne Wilhelmine Flagstad, Konserndirektør Mennesker og Bærekraft i StatnettChristine Haugen, IT-konsulent i Unicus.Programleder: Chul Christian Aamodt, Teknologioptimist, Europower Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Evangeliet er den beste historien som noensinne er fortalt. Likevel ser det i dag ut til at de færreste mennesker i Vesten bryr seg. Med blikket til en kommunikasjonsekspert, tar Peder Tellefsdal oss gjennom følgende temaer:   De sentrale årsakene til at evangeliet fremstår som irrelevant for folk i dag Kristendommens unike verdibudskap og originale 'brand' De to kommunikasjonsgrøftene kirka MÅ komme ut av for komme videre. En 3-stegsstrategi for å gjøre evangeliet relevant igjen for et moderne publikum.  Peder Tellefsdals bok Rebranding the Church: Rediscovering the Greatest Story Ever Tolf to Connect with Modern Audiences har fått svært mange positive anmeldelser, og bringer et friskt pust inn i utfordringen med å formidle kristen tro inn i vår tid. Peder Tellefsdal er tidligere politisk rådgiver og arbeider nå i markedsføring. Han ønsker at ulike målgrupper skal nås med bedre fortellinger, fortellinger de ønsker å være en del av.  Opptaket er fra Veritaskonferansen 2024. 

   Bli med på Veritaskonferansen 2025
 17.-18. oktober 2025
 https://www.facebook.com/events/1544992119480898    

Disclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med.Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er vægtstigmatisering?Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?Hvor vægtstigmatisering finden henneHvor oplever vi mest stigmatisering?Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatiseringHvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatiseringKan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?Sociale medier og vægtstigmatiseringWegovy-shamingHvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveauSkal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelseForekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2). Den seneste systematiske gennemgang aflitteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarigeindsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3).Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, isærblandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1).Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1).En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 20242: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image. 3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-0697194: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.

Penge er et af samfundets sidste tabuer. Det kan være flovt at have mange penge. Og det kan være flovt ikke at have nogen. Sådan lød det i en interviewserie med titlen ’Penge, penge, penge’, som vi bragte omkring årsskiftet. Og i dagens vinterferie-udgave af Politikens weekendpodcast får du mulighed for at høre eller genhøre et af interviewene i fuld længde, nemlig kulturjournalist Lotte Thorsens interview med DR-vært Helin Erdem. -----------------Alle seriens interviews er læst op. Du finder artiklerne og oplæsninger her: Line Knutzon: »Pantefogeden har været herude. Pantefogeden, du!« Finn Nørbygaard: »Min søn syntes, det var sølle, at en af Samsøs rigeste mænd ikke gav drikkepenge« Glenn Bech: »Jeg bider mig i tungen for ikke selv at være en, der siger sådan noget« Renée Toft Simonsen: »Mit totemdyr er et egern, så der bliver virkelig samlet nødder« Helin Erdem: »Der er helt klart noget grådighed der. Jeg vil have noget af det, I har« Solvej Balle: »Livet bliver så meget nemmere, hvis du kan lave kartoffelsuppe« ----------------- Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Helt fra Florence Nightingales tid, og enda før det, har det blitt ført statistikk over dødelighet. For mennesker og etter hvert for dyr. Mye av de samme metodene for dødelighetsberegninger brukes både på mennesker og dyr. De siste årene har dødelighet på oppdrettslaks fått mye oppmerksomhet. Hva er egentlig poenget med dødelighetstall og hvordan kommer man fram til tallene?Dette er tema i en ny episode av Vetpodden. Gjester i podcasten er Lars Qviller, forsker ved Veterinærinstituttet og Christian Madsen som er forsker og epidemiolog ved Folkehelseinstituttet.Begge snakker om hvordan dødelighetstall blir brukt som en indikator på helse- og velferd i enten det gjelder mennesker eller oppdrettslaks. De forteller blant annet om hva vi egentlig skal med dødelighetstall og hvordan den historiske utviklingen av dødelighetsberegninger har vært vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Herren sa til Aron: "Gå og møt Moses i ørkenen!" Han gikk av sted og møtte Moses ved Guds fjell, og han kysset ham." (2. Mos. 4, 27) Moses var på dette tidspunktet 80 år (Apg. 7, 23+30), og Aron noe eldre. Når hadde Aron sett broren sin sist? I mange år hadde Moses vært egyptisk prins, og det var 40 år siden han flyktet ut i ørkenen. I all denne tida hadde Aron levd i Egypt som slave. Plutselig fikk han denne beskjeden fra Gud, om å gå ut i ørkenen for å møte broren sin! Ved å være lydig og gå, ble han oppfyllelsen av Guds løfte til Moses om å gi ham en hjelper (v. 14-16). Det forundrer meg stadig vekk hvordan Gud arbeider i våre liv og sender andre i vår vei når det trengs. Mennesker som er lydhøre og lydige, eller bare på rett plass til rett tid. En kan nesten se og merke de usynlige trådene Gud trekker i. Noen ganger er det møter som er avgjørende både i nåtida og for framtida. Andre ganger er det små begivenheter i hverdagen. Alle vitner de uansett om Fars forsyn og forsørgeransvar, som Bibelen forteller om (Matt. 6, 32-33; Joh. 14, 18). Det er stort å oppleve! Så hvem har du opplevd å bli sendt til gjennom livet? Og hvem har du opplevd ble sendt til deg? Enten vi har opplevd det før eller ikke, så kan vi uansett be om å få oppleve det nå i dag. For den som er villig, den vil Gud bruke! Skrevet og lest av Eli Fuglestad for Norea Håpets Kvinner.

OBS. Hvis du ikke har lyttet til forrige afsnit "Den om intuitiv spisning (del 1)" så vil jeg anbefale dig at starte med at lytte til den episode, inden du kaster dig over denne her. I denne episode fortsætter jeg med at dykke ned i de 10 principper til intuitiv spisning. Principperne er udviklet af diætisterne Evelyn Tribole og Elyse Resch, der også står bag bogen Intuitive Eating A revolutionary anti-diet approach.I denne epiosde kommer jeg blandt andet ind på: Hvordan du kan lære at mærke din tilfredshed i din spisningFølelseshåndtering gennem madForskellen på bevidst og ubevidst regulering af følelser ved brug af madHvordan du kan lære at respektere din krop mereHvordan kritisk fedmeforskning kan være en hjælp til større kropsrespektNydelsesfuld bevægelse og hvordan du kan praktisere detHvad jeg selv gjorde for, at slippe kontrollen omkring træningHvordan vi går fra at gøre alt op i tal, til at mærke vores krop mere, når vi bevæger osHvordan du kan prioritere din sundhed, samtidig med, at du spiser intuitivtHvornår det giver bedst mening, at fokusere på sundhed hvis du har et forstyrret forhold til madI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.Hvis du har forstyrret spisning er der stor sandsynlighed for, at du ikke vil vælge det mest tilfredsstillende mad, eller hvis du vælger at spise det, at det vil være forbundet med stor selvkritik (1)Mennesker der har forstyrret spisning, har ofte svært ved at mærke hvad de egentlig kan lide eller har lyst til (2)Et studie på mere end 35.000 mænd og kvinder viste at tidligere eller nuværende "dieters" (mennesker på gentagne slankekure) havde større tilbøjelighed til følelsesmæssig spisning end dem der ikke havde en historie med mange slankeforsøg (3)Du kan ikke få et afslappet forhold til mad, så længe du er i krig med din krop (4)Kilder:1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 151 (2020)2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 164 (2020)3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 178 (2020)4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 199 (2020)

Du kjenner følelsen, når alt bare klaffer og du har sååå mye energi, men så forsvinner den akkurat når du minst venter det? Da er du langt fra alene, men jeg hjelper deg å forstå hvorfor dette skjer.

I denne episoden av Iloopen deler vi innsikter og forutsigelser om hvordan teknologi-, media- og telekomindustrien (TMT) vil utvikle seg. Sammen med Christian Birkeland, digitaldirektør i TV2, får vi et innblikk i hvordan TV2 Play har vokst til å bli en av Norges ledende strømmetjenester. Han forklarer hvordan de har klart å konkurrere med internasjonale giganter som Netflix ved å fokusere på lokalt innhold og reality-TV som resonnerer med det norske publikum.Paul Lee, forskningspartner i Deloitte og leder for TMT, diskuterer hvordan forbrukeratferd og forventninger er i endring, og hvordan TV-selskaper tilpasser seg disse endringene. Han forutser at mye av TV-innholdet vil migrere til strømmemarkedet på grunn av kostnadene ved tradisjonell kringkasting og forbedringer i bredbåndsteknologi. Paul deler også innsikt om hvordan aggregasjon av tjenester kan forenkle brukeropplevelsen, og hvordan generativ AI kan spille en rolle i fremtiden.«TV og streaming bringer mennesker sammen og fungerer som et speil til samfunnet.» Dette er noe både Paul og Christian er enige i. Dette er essensielt for menneskelig underholdning og vil alltid være viktig.

"Vil du ikke gi oss liv på ny, så ditt folk kan glede seg i deg? La oss få se din godhet, Herre, og gi oss din frelse!" (Sal. 85, 7-8) På samme måte som Gud ga liv og ånd til Adam, trenger vi at Han gir liv og Ånd til oss mennesker. Det er når Han gir liv, at vi kan bli født på ny, bli en ny skapning, skapt til gode gjerninger som Han har liggende klar for oss, som Bibelen forteller (Joh. 3, 3; 2. Kor. 5,17; Ef. 2,10). Vi er fullstendig avhengig av Ham i det. Og vi er like avhengige av Ham i fortsettelsen også. For ting kan skje. Ofte er det bare livet som skjer, som gjør at troen svinner hen og slokner. Det kan være motgang, sorg, framgang, fristelser, travelhet og bekymringer kan kvele det nye livet (Luk. 8, 12-14). Men selv da kan Gud gi liv på ny! På ny kan vi få oppleve gleden Han gir! Det henger sammen med å få se Hans godhet. Ordet kan også bety nåde. Det kan skje gjennom vekkelser, men også i det stille. Mennesker som kommer inn i livet vårt med omsorg eller ord og liv som peker på Jesus og åpner hjerte og sinn. Det skaper glede, i fellesskapet med hverandre og Herren! Kanskje er du der i dag, at du trenger å be den bønnen om at Gud skal gi deg liv på ny, at du skal få se Hans godhet og Hans frelse og nåde? Vi kan hvile i at det ønsker Han for oss alle! Skrevet og lest av Eli Fuglestad for Norea Håpets Kvinner.

Det er bare helt nydelig å snakke med denne usedvanlig engasjerte karen! Uansett hva du fyrer mit ham, så får du en direkte tilbakemelding."Planen min var jo at jeg plutselig fant ut at jeg hadde lyst på knastedeikk.""Det er som at jeg skulle...""Jeg kjører en Fantic 450 Rally.""Det er så mye søppelt på YouTube.""Det handler om å bli kjent, være venner og få til ting.""Jeg føler jeg må finne meg en ny idrett.""Det er ikke noe backtracking mulighet.""Da ble det en kjempedag.""Det var en helt annen opplevelse enn jeg trodde.""Det er jo en grunn til at de ville være med å sette seg på meg." Støtte fra familie er avgjørende i utfordrende situasjoner.Navigasjon er en viktig ferdighet i rallykjøring.Mestringsfølelsen etter å ha fullført et løp er unik.Det er viktig å tilpasse seg etter store opplevelser.Utstyret må være pålitelig for å lykkes i rally.Fremtidsplaner kan motivere til videre utvikling.Det er en spesiell følelse å krysse målstreken.Det er mye mer bak en solo-prestasjon i rally.Konkurranse mellom merker kan føre til bedre produkter.Det er viktig å ha et støttende nettverk.Kapittel00:00 Introduksjon og velkomst06:41 Valg av sykkel og tekniske detaljer12:44 Bygging av nettverk og samarbeidspartnere18:43 Forberedelser til rally og teamdynamikk25:35 Forberedelser og utfordringer før løpet31:26 Opplevelser og erfaringer fra løpet37:42 Dag 3: Læring og mestring48:08 Finale og målgang: En uforglemmelig opplevelse56:16 Morgenen før løpet01:01:22 Utstyr og sykkelopplevelser01:09:23 Valg av motorsykkel01:16:10 Juletradisjoner og matlaging01:22:53 Takk for støtten!Mer om rally.nor herwww.rallynor.noBli min Patreon ved å gå inn på linken herhttps://www.patreon.com/rallynorTURTEK AS - Din leverandør av DMDwww.turtek.no Backcountry MCwww.backcountrymc.no  Thanks to our monthly supporters Ingvar Orten Frode Skjong Daniel Christensen Håkon Ellevold Erik Myrberget Ingrid Ulla Roar Harlem Kai Ingvald Flateland Lars Bakke Knut Holte Tore K Farsund knut aage sandnes dag tore haugen Pettersen Vegar Hans Kristian Helge Kittilsen Andreas Jan Erik Skogstad Einar Edvardsen Peter Solnør Bent Grønberg Lars Sveum Trond Erik Kurt Pettersen Robert Sandberg Espen Krumsvik wilhelm våge Ole Fredrik Myrhaug Eirik Isfeldt Kristian Stranden Eirik Gylder Smestad Kenneth Skarbø Olav Kant Rune André Sveen Espen Mørk Bjørn Inge Karlsen Thomas Trandokken Frank Annar Ruud-Johansen Morten Nordli Ruben Furseth Thor Holm-Ellefsen Rune Kirkebø Frode Johansen

I et samfunn preget av rask tilfredsstillelse av behov, overflod, og en streben etter konstant komfort, står vi overfor unike utfordringer som påvirker vår psykiske helse. To sentrale verker som dykker dypt inn i disse problemstillingene er "Brain Wash" av David Perlmutter og Austin Perlmutter, samt "The Comfort Crisis" av Michael Easter. Disse bøkene gir en omfattende oversikt over hvordan moderne livsstil – karakterisert ved lite motstand og umiddelbar behovstilfredsstillelse, i kombinasjon med mye stress og et høyt (rastløst) tempo – kan ha dyptgående negative effekter på vår psykologiske velvære. Det er tema for dagens episode her på SinnSyn.Vi skroller, shopper, klikker, liker og småspiser energirik mat hver eneste dag. Det gir et lite dopamin-rush som sier til hjernen at dette er behagelig, husk å gjør dette igjen. Vi skroller litt mer og får et nytt rush av behag, men etterhvert trenger vi mer og mer. På denne måten lures vi inn i en type avhengighet hvor hjernes belønningssystemer overstimuleres. Evnen til å tenke dypere, reflektere og utsette umiddelbare behov for å nå langsiktige mål, er oppgaven til prefrontal korteks - Den øverste delen av hjernen. Men så lenge vi lever et liv hvor følelsessystemene våre stimuleres hele tiden, blir forbindelsen til den mer refleksive delen av hjernen stadig svakere. Evnen til å konsentrere seg, møte motstand, forholde seg til ubehagelige følelser og så videre blir svekket på bekostning av dopamininduserende aktiviteter. Vi blir fanget av det limbiske systemet (følelser) på en måte som forstyrrer våre mer avanserte kognitive funksjoner. Symptomene er overvekt, meningsløshet, depresjon, utmattelse, rastløshet, indre uro og oppmerksomhetsproblemer. De fleste moderne mennesker med en smart-telefon opplever dette, og de fleste kjenner seg igjen i symptomene på ADHD. Vi lever i en verden som tilbyr umiddelbar behovstilfredsstillelse hele tiden. Vi har lett for å få det vi vil, samtidig som livet ofte er veldig stressende, noe som sørger for en overproduksjon av stresshormoner. Blandingen av for mye kortsiktige løsninger og stress, gjør at vi blir fanget av følelsesladet atferd og går på en slags avhengig automatikk som forringer livet vårt dramatisk. Vi er nødt til å gjenerobre kontakten til korteks, altså evnen til å regulere oss selv, tenke dypt og lenge over vårt indre liv og handle i tråd med verdier og langsiktige mål. Det vil øke vår følelse av mestring og mening og kontre de fleste symptomene folk opplever i en moderne verden. Denne tematikken skal vi utforske mer i dagens episode av SinnSyn. Velkommen skal du være!Psykologiske konsekvenser av overflodOverfloden av komfort i våre liv har skapt et paradoks; mens vi har tilgang til mer komfort enn noen gang, ser vi samtidig en økning i psykiske lidelser. "Brain Wash" argumenterer for at vår hjerne blir oversvømt av dopamin – et "belønningshormon" – gjennom enkel tilgang til mat, underholdning og sosial interaksjon via digitale skjermer. Dette overskuddet av dopamin kan føre til avhengighetslignende adferd, der vi stadig søker raske, men overfladiske gleder, på bekostning av dypere, mer meningsfylte opplevelser.Dette dopamin-drevne løpet etter umiddelbar tilfredsstillelse forstyrrer vår evne til å forfølge langsiktige mål og reduserer vår psykiske motstandsdyktighet. Vi blir mindre tålmodige, mer impulsstyrte og mindre tilbøyelige til å tåle ubehag, noe som er avgjørende for personlig vekst og utvikling. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dagens afsnit dykker Mark ned i xenografting! Det er altså transplantation af organer fra dyr til mennesker. Det bliver lige så slemt, som I tror – måske endda lidt værre.Hvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan dustøtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.app Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er enhønsetrøje! Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook,Instagram eller vudfordret@gmail.com Tak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret. Husk at være dumme

Baarli er i konflikt med ledelsen, Joner er direkte fra Granca og Stian har evakuert en barnehage med kroppsluktene sine Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Vi udstyrer vores politibetjente med pistoler i bæltet, håndjern og uniformer. Og det er deres opgave at passe på os og fange forbrydere. Men det er også dem, vi ringer til, når vi møder et psykotisk menneske, vi bliver bange for. Mennesker ryger ind og ud ad svingdøren i det psykiatriske system, der både mangler pladser og ressourcer. Politiet må hver dag rykke ud, når vi som samfund ikke har formået at håndtere en sindslidende borger. Men er det virkelig meningen? Anders Legarth Schmidt har i årevis beskrevet en psykiatri i knæ. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' tager han os med på bagsædet af en politibil i forsøget på at blive klogere på det spørgsmål.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mytologiske fortellinger har fascinert mennesker gjennom alle tider og kulturer, ofte illustrert gjennom tidløse fortellinger om helter som overkommer utrolige utfordringer. Joseph Campbell, en prominent skikkelse innen studiet av mytologi, populariserte konseptet om "Heltens Reise" (eller "The Hero's Journey") i sitt verk "The Hero with a Thousand Faces" (1949). Campbell argumenterer for at heltefortellinger fra ulike kulturer deler en grunnleggende struktur, som han deler inn i tre hovedfaser: Avreise, Initiasjon, og Retur. Dette narrative mønsteret har ikke bare påvirket moderne litteratur og film, men har også funnet en plass i dybdepsykologien, spesielt i arbeidet til Carl Jung. I dagens episode skal jeg se på hvordan mennesker med stor grad av komfort, fokus på trygghet og sikkerhet og forventninger om et liv med minst mulig smerte og motgang, kanskje går glipp av den typen dannelsesreiser som illustreres i små og store fortellinger. Kanskje må man ta en viss risiko, bevege seg dit man vegrer seg for å gå for å lære noe nytt og utvikle seg. Og ved å utvise mot og krigers kraft, ofte på tvers av hensyn til helse, miljø og sikkerhet, kan man oppleve mestring og utvikling i møte med krise og ukjent terreng. Dette er en episode om å komme ut av komfortsonen og se livet sitt i lyset av heltens strabasiøse ferd gjennom livet. Jung, Campbell, og DybdepsykologiCarl Jung, en sveitsisk psykiater og grunnleggeren av analytisk psykologi, introduserte begrepet arketyper som universelle, arketypiske symboler som finnes i det kollektive ubevisste. Jung mente at forståelsen og integreringen av disse arketype-symbolene er essensielt for individets psykiske helbredelse og selvrealisering. Joseph Campbell bygde videre på Jungs teorier ved å påpeke at heltens reise selv er en arketype, en som speiler individets prosess med selvoppdagelse og transformasjon.Mytologiens Rolle i Psykoterapi, Selvutvikling, og SelvhjelpMytologier tilbyr rike, symbolske fortellinger som kan hjelpe individer å forstå og navigere deres egne livsutfordringer. I psykoterapi kan elementer av heltens reise brukes til å rammesette klientens opplevelser og utfordringer, ved å identifisere hvor de befinner seg på sin egen personlige reise. Dette kan hjelpe i å gi mening, håp og retning i vanskelige livsomstendigheter.For selvutvikling og selvhjelp, fungerer heltens reise som en mal for personlig vekst. Den oppmuntrer til selvinnsikt ved å anerkjenne og konfrontere sine indre demoner (eller skygger, i Jungs terminologi), oppdage sine styrker, og til slutt oppnå en dypere forståelse av seg selv og sin plass i verden.Hvorfor Trenger Mennesker Mytologi?Mytologi tilbyr mer enn bare underholdning; den gir et språk for å uttrykke det ubevisste, det som ofte er vanskelig å artikulere med vanlig språk. Jung mente at helbredelse ligger i forståelsen av symbolene fordi de gir tilgang til det kollektive ubevisste, tilbyr innsikt i våre innerste drifter, konflikter, og ønsker. Mennesker er symbolske vesener som søker mening og sammenheng i tilværelsen, og mytologier tilbyr en vei til denne forståelsen.Jung om Helbredelse og SymbolerJung hevdet at "man ikke blir kurert ved å bli erklært frisk, men ved å oppleve sykdommen som meningsfull". I denne forstand er arbeidet med symboler i terapi ikke bare å dekode eller analysere dem, men å erfare dem som levende realiteter som har kraft til å påvirke psykisk endring. Ved å engasjere seg med de symbolske aspektene av deres egne livshistorier, kan individer finne veier til helbredelse og transformasjon. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En video udgivet af Hamas viser det 19-årige gidsel, Liri Albag, bønfalde om en fredsaftale mellem Israel og Hamas. Der bliver givet flere penge til bekæmpelse af fugleinfluenza i USA. Det kommer efter to tilfælde blandt mennesker. Joe Biden vil forbyde fremtidige olieboringer langs den amerikanske kyst. Noget der gør ondt på Trump. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Nanna Muus, DR's mellemøstkorrespondent. Lone Simonsen, professor ved Roskilde Universitet.

Et nytt år gir oss muligheten til å løfte blikket å se hva som virkelig er viktig for oss. I Kristkirken snakker vi om å “kjenne Gud, elske mennesker og tjene vår verden”. Dette er ikke et nyttårsforsett, eller en kristen-prestasjon, men en invitasjon til å la disse realitetene få prege oss som enkeltmennesker og som kirke.

Cirklen rundt om juletræet bliver ikke altid dannet af kernefamilier i opvarmede parcelhuse. Julen er noget andet for gadens folk. For dem, der er familie uden at være blodsbeslægtede. Mennesker, som har meget få gode juleminder - og hvor julen kan blive hård, kold og ensom, hvis man ikke rykker tæt sammen på gaden. Genstart fejrer i dag jul med de hjemløse i Aarhus. I anledning af højtiden deler "Mulle" historien om, hvad der gjorde hende til et af gadens børn, hvordan man overlever og låser gamle dæmoner inde, hvordan man tilgiver dem, som har svigtet - i håb om selv at blive tilgivet. Og hvad julen betyder, når man ikke har et hjem at holde den i. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23/12.

Øyvind Brandt har viet hele sin yrkeskarriere til folkehøgskolen og til folkehøgskolens tanker og filosofi. I samtale med Geir Ertzgaard, på Demokratibåten under Arendalsuka, får vi en innføring i innholdet i Brandts siste bok «Uten fasit». Denne boken forklarer grunntankene for arbeidet i folkehøgskolen og de konsekvenser dette har for pedagogikken. Det sentrale danningsperspektivet i en tid som blir stadig mer digitalisert, er å erkjenne hva som karakteriserer oss som mennesker og hvordan folkehøgskolen arbeider med dette. Reiser til andre land der en møter andre mennesker i øyenhøyde, kan under forutsetning av gode motiver og god planlegging, bidra til danningsreiser som  utvider perspektivet på verden.

Mennesker er den vigtigste ressource vi har, men hvorledes sikre vi at vi udvikler og får potentiale til at blomstre blandt vores ledere og medarbejdere. Denne podcast handler om "Den udviklende samtale", hvorfor det er vigtigt at have fokus herpå samt helt konkret hvordan du kan komme i gang med at blive endnu bedre til at udvikle dig selv, din leder og dine medarbejdere. Lyt med til denne podcast, hvor du bliver klogere på, hvad dine 1:1-samtaler har til fælles med store jumbojetter og ”spørgende hænder”

Olec og Per snakker om hvordan de ville gjort det som statsministere. Fordi, vi har gjest! Han har jobbet i Verdens Helseorganisasjon, er partileder og tidligere utenriksminister, og nåværende statsleder. Statsminister Jonas Gahr Støre er på besøk!vHos oss snakker han om det å ta ting personlig og hvordan man står i press fra alle kanter. Vi snakker om synet på politikere, lavterskeltilbud innenfor kultur og hvorfor det ikke alltid er like smart å gi etter for sitt eget temperament. Vi er innom rus i julen, og hvordan man føler seg maktesløs i en utrygg verden. Og, vi snakker selvfølgelig om mental helse og status på oljeeventyret. Velkommen! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Næsten hver femte voksne scorer på det laveste niveau i OECDs nye læsetest, og selvom der er en lille fremgang i forhold til den seneste måling for to år siden, så halter Danmark stadig efter Norge, Sverige og Finland. En lav score betyder, at man maksimalt kan læse og forstå korte, meget klart strukturerede tekster. Imens er universitets- og gymnasieundervisere alarmerede over de unges evne til at læse store værker. Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, forklarer, hvordan læsningen har formet os som mennesker og som samfund. Side 9-pigen har i snart 50 år været en fast del af Ekstra Bladet, men de seneste to år har arkivet været låst inde, fordi man på avisen blev opmærksomme på, at mange af modellerne gennem tiden har været under 18 år. Efter flere måneders research i arkivet præsenterer kunstneren Maja Malou Lyse nu et udvalg af arkivet, så vi alle kan tænke over mediearkivernes magt. Vært: Casper Dyrholm.

Er det muligt at omvende et B-menneske? Der evalueres om, hvorvidt værterne er blevet til den bedste A-morgen-version af dem selv denne morgen. Der er delte meninger. Derudover bliver der sunget og skålet i kaffe i sæsonens sidste afsnit! Værter: Thea Modigh, Mai Fyhn & Caroline Dons

En bekymret ven af programmet har et opråb: Hver dag rejser hun rundt i velfærdsdanmark og møder et utal af medarbejdere, der er frustrerede, fordi de ikke kan få lov til at gøre deres arbejde ordentligt over for børnehavebørn, plejehjemsborgere, skoleelever og så videre. Regler, besparelser og mindre smarte løsninger ødelægger ikke bare ydelserne, vi skal modtage som borgere, men nedbryder tilsyneladende også mange af dem, der arbejder i det offentlige. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Psykolog, forfatter og foredragsholder Dorthe Birkmose. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Vi skal i dag tale med en gæst, der har åbnet et center, hvor ambitionerne er tårnhøje. De vil simpelthen se på tværs af videnskaberne og finde løsninger på alt fra unges mistrivsel til ulighed i samfundet. Det lyder meget kompliceret, men måske er det bare komplekst. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Naja Hulvej Rod, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og leder af Copenhagen Health Complexity Center. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Var jo ingen bombe at oransjemannen vant valget, så det må nesten demokratene ta på sin kappe. Mennesker er jo håpløse, så det må du alltid vite. Folk er så dust at de måtte innføre en lov om at det ikke var lov å kalle barn Adolf og Vidkun ETTER krigen. Har også overhørt noe herlig på et tog og jeg fikk trøbbel på et bakeri med en dame som kanskje hadde hatt fjestatoveringer. Jan Tore Kristoffersen og jeg skal teste ut nytt materiale neste onsdag på Fyllingsdalen teater, og her er lenke til det: https://fyllingsdalenteater.easyticket.no/tc-events/tester-stoff-13-november/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ragnhild Tregagås ble i 1324 anklaget for å ha utført trolldom som hevn mot elskeren sin, mens samiske Anders Poulsen, måtte i 1661 måtte møte i retten for å ha utøvd et ånderitual. Mennesker som stikker seg ut eller handler utenfor normen, har ofte vært fryktet av makthavere. Det har ført til både livsfarlige beskyldninger og straffeforfølgelse. Gjennom historiske rettsdokumenter får vi innblikk i hvordan disse to kjempet mot overmakten for å redde livet. Med meg på scenen er journalist Martine Kaino og historiker ved Nasjonalbiblioteket Ole-Albert Rønning Nordby. Det er gratis. Hent ut billetter her: https://event.checkin.no/84500/gamle-greier-live-trolldomskunster-for-retten Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tandpasta, pølser og pakkepost er bare noget af det, influencere spinder guld på mellem billeder af kaotiske børnemorgener og gallapremierer på krimifilm. Der er guldfeber på Instagram, og i mellemtiden er reglerne blevet strammet igen og igen, så reklamer bliver tydelige for følgerne. Men nu tager Forbrugerombudsmanden et nyt skridt, der kan betyde, at alle influencere skal betragtes som virksomheder i alt, hvad de foretager sig. Det får branchen til at bekymre sig, det gælder også dagens gæst Christina Barré, der er partner i et kommunikationsbureau, der blandt andet rådgiver influencere om betalte samarbejder. Nu må de ikke længere frit sige og gøre, hvad de har lyst til, lyder argumentet. Men hvorfor vil influencere ikke bare anerkende, at de måske bare er virksomheder? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 21/10.

Hvad er vigtigst? Grøn omstilling og vindmøller? Eller orkidéer, natur og mennesker? Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild i Thy skal udvides, og 450 meter høje vindmøller skal testes. Det har givet ballade i det nordvestlige Danmark. Kan den grønne omstilling ske, uden at det kommer til at gå ud over naturen, uden at tvangsflytte de lokale? Skal vi bremse opsætningen af vindmøller for at redde en sjælden orkide? For at bevare menneskers boliger? Eller må vi leve med, at der er en pris for den grønne omstilling? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Jens Tilma, læge i Thy, Ann Bak Middelboe, beboer i Hjardemål Klit, Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester Thisted, Jan E Jørgensen (V), politisk ordfører, Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør, Green Power Denmark, Bjarke Møller, direktør Rådet for Grøn Omstilling og Nina Hjort Iversen, lærer og aktiv i "Bevar Thy | Stop Østerild Testcenter". Vært: Gitte Hansen. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelæggere: Nina Lorenz Grimstrup og Mathias Pedersen.

På den amerikanske side af hegnet står en mand og hiver efter vejret. Han er blevet ramt af gummikugler fyldt med peberspray. På den anden side, på Mexicos jord, er to menneskesmuglere i gang med at hjælpe en håndfuld migranter med at komme over hegnet ved hjælp af en rebstige. Hver måned forsøger flere tusinder migranter ulovligt at krydse grænsen til USA, for nogle lykkes det, for andre gør det ikke. Politikens journalist Bo Søndergaard og fotograf Mads Nissen er taget til byen Ciudad Juárez på grænsen mellem Mexico og USA. Her møder de dem, der bliver kæmpet mest om i den amerikanske valgkamp. Mennesker, som har forladt deres gamle liv for at begive sig ud på en lang, farlig og helt uforudsigelig rejse. I håb om en dag selv at blive amerikanere. Og så møder de kartellerne, der vil hjælpe immigranterne. Men prisen er høj.See omnystudio.com/listener for privacy information.

På et tungt rullende fragttog op igennem Mexico sidder Ana med sine to børn og en drøm om at komme til USA. Her vil hun arbejde "med hvad som helst". Men der er uendeligt mange forhindringer, før hun kan komme så langt. Ana er bare en af de millioner af migranter, der hvert år forsøger at komme ind i 'Drømmenes land'.   Politikens journalist Bo Søndergaard og fotograf Mads Nissen er taget til Mexico for at komme på toget, de kalder 'Bæstet'. Her møder de dem, der bliver kæmpet mest om i den amerikanske valgkamp. Mennesker, som har forladt deres gamle liv for at begive sig ud på en lang, farlig og helt uforudsigelig rejse. I håb om en dag selv at blive amerikanere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

..sover mye, og bor på små steder! Men hva er galt med et kjedelig liv? Hør alle episodene i appen NRK Radio

Et af de mest frygtelige og uoverskuelige problemer i forbindelse med klimakrisen, er de mennesker, der er nødt til at flygte fra tørke, oversvømmelser eller ekstremt vejr. Allerede nu bliver mellem 4 og 25 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem hvert år. Men Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør for organisationen Care, ser ikke bare problemer, men også potentiale. Mennesker på klimaflugt kan være med til at udvikle og bebo fremtidens byer. Kom med til et 2049, hvor grønne flygtningebyer i Kenya er forbilleder for storbyer som København og New York.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi taler sommerbesættelser i Poptillægget i denne uge. De dugfriske besættelser, der stadig gløder her i sensommeren. Læn jer tilbage mens vi hylder besættelserne i alt fra kolde drikke, hede bøger, romantiske besættelser og mærkelige popfænomener. Vi hører, hvad vores dejlige lyttere har været besatte af, og vi taler om de, der har ramt os selv.  Panel: Stine Likodelle, manuskriptforfatter, har været besat af britisk tv - især 'Old People's Home for 4 Year'. Line Miller, Direktør på forlaget People's, har været besat af Tim Waltz og demokraternes energi med endelig at have det sjovt. Victor Skov Jeppesen, skribent på Dagbladet Information og Soundvenue, har været besat af 'loop'-knappen på Spotify og hør A.G Cook og Alphabeat på repeat. Vært Lucia Odoom, har været besat af mennesker, især Julia Foxx. Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-MadsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Få al info om min Masterclass i Adfærdesign lige her:  https://mortenmunster.com/masterclass/ Vil du have fat i bogen 'Personlig indflydelse', så finder du den her: https://rb.gy/eneummDu kan i øvrigt se interviewet på Youtube her: https://youtu.be/TWmQ9vP3oRw///I dag skal det handle om: Peg på flokkenOm Skattefar, bestialske drab og hvordan man nedsætter sygefravær  - Håndklæder og Skattefar- Når det går galt- Pas på det negative bevis- To faktorer, der forstærker det sociale bevisSælg mereFå mere trafik på intranettetNedsæt sygefraværetFå flere drikkepengeFå flere kommentarer på din blogFå dine medarbejdere med på vognen Sælg dit produkt, eller vind retten til at bestemme næste feriedestination Synliggør andres adfærd Få mere trafik og flere klik Gør folk gladere og få dem til at levere Giv den nye strategi en flyvende start Få flere ‘likes' og ‘shares' Få troværdighed med testimonials Få folk til at åbne sig

Mennesker har det med at vende tilbage til det, der føles trygt og velkendt. Det afspejler sig også i kulturen. Derfor har vi samlet en række eksempler på film og bøger, der alle kigger tilbage og lader sig inspirere af noget bekendt. Med andre ord - Kulturen dyrker det nostalgiske. "Tænk, at faktorerne udspillede sig i så perfekt en orden!" Sådan beskriver forfatter og journalist Jens Vilstrup tre vigtige nedslag, han ville fremhæve fra sit eget liv. Nedslag, der senere skulle vise sig at blive afgørende øjeblikke. Kulturen har talt med Jens Vilstrup om de øjeblikke, der endte med at blive afgørende for hans liv. Vært: Linnea Albinus Lande.

Chatter (2021) heter en bok av Ethan Kross som kom ut i 2021. Boken henvender seg direkte til våre indre stemmer og mentale dialoger. Mennesker utviklet en indre stemme slik at vi kunne evaluere fortiden vår og forberede oss på fremtiden. Men fra tid til annen blir disse stemmene såpass høylytte at de forstyrrer all annen aktivitet. Ofte blir våre indre stemmer til en indre kritiker, og alt for ofte skravler hjernen med en bekymret undertone som aktiverer sterke følelser, øker nivået av stresshormoner og gir oss en anspent og slitsom livsførsel. Vi har indre stemmer som skravler til oss fordi det muliggjør introspeksjon, ettertanke og selvbevissthet, men når de indre stemmene løper løpsk med panikk i et litt usammenhengende budskap, kaller vi det ofte for tankekjør, og det er noe vi trenger å dempe og få litt mer kontroll over. Boken «Chatter», som jeg har oversatt til «Mentalt pissprat» inneholder et vell av strategier for å hjelpe oss ut av negative tankespiraler når de blir overdrevent dominerende i livet vårt. Det er altså tematikken i dagnes episode av SinnSyn: Hvordan dempe skravle-hjernen når den overdriver og aldri holder kjeft? Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dagens podcast taler vi om 'Girl Math' og lærer, at det ikke tæller i kostplanen, hvis du spiser en flødebolle inden kl. 10. Vi taler også om fodbold og de mest overvurderede turistattraktioner.Vi lyttes ved i morgen. God weekend.

Neurodiversitet beskriver, hvordan mennesket kan er kodet forskelligt fra fødslen, derfor giver det ikke mening at forsøge at få alle til at passe ind i de samme rammer. Der er forskelle, der skal håndteres med større forståelse især i psykiatrien, mener dagens gæst, der betegner sig selv som neurodivergent, hvilket har givet ham en forståelsesramme for sit eget sind, der giver mening. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Oliver Tonning psykologistuderende Københavns Universitet.

Hvordan takler vi rikdom i Norge? Er det slik at makt og rikdom korrumperer?Hør ny episode med Henrik Langeland, forfatter av boken "Makten og æren".See omnystudio.com/listener for privacy information.

Join me as we visit the capital of Nepal, Kathmandu and go exploring the major sights.   We also go to the Royal Palace and learn about the history of the Royal Massacre, where the Crown Prince killed his family in 2001. And then I make new friends and meet a thousand monkeys.   See pictures and read blog post here: www.theradiovagabond.com/225-nepal/ 

I dag skal jeg reflektere over et ganske bestemt poeng: Mange av oss er tilbøyelige til å snakke oss selv ned, kritisere oss selv for små feiltrinn og tidvis mobbe, sjikanere og trakassere oss selv dersom vi gjør noe uomtenksomt, flaut eller sleivete. Vi behandler oss selv på måter vi ikke ville behandlet andre på. Hvorfor er det slik, og hva fører det til? Det er dagens spørsmål.Jeg kan med en gang si at motgiften mot ubønnhørlig selvkritikk er selvmedfølelse. Hvis du synes det høres litt kleint ut, så er du sannsynligvis blant dem som kritiserer deg selv ganske mye og holder deg selv til høye standarder. I så fall er det enda viktigere at du følger med i dagens episode. Det kan være krevende å øve opp sin selvmedfølelse når du er vant til å piske deg selv i gang. Kanskje vil du ikke bruke tid på noe som vekker assosiasjoner til selvhjelpslitteratur. Men det lønner seg. Psykolog Kristin Neff (2009) oppsummerer en rekke fordeler ved å øve opp sin selvmedfølelse. Overordnet ser man en sammenheng mellom selvmedfølelse og velvære. MacBeth og Gumley (2012) gjennomførte en metaanalyse av 20 studier, der de undersøkte sammenhengen mellom selvmedfølelse og psykopatologi. De fant da støtte for at selvmedfølelse beskytter mot angst og depresjon. Neff (2003) har funnet at dette gjelder selv når man kontrollerer for selvkritikk som variabel. Ifølge Gilbert (Gilbert & Irons, 2005) kan dette forklares fysiologisk ved at selvmedfølelse deaktiverer det han omtaler som kroppens trusselsystem og aktiverer systemer som bidrar til opplevelse av trygghet og velvære. Mennesker med høy grad av selvmedfølelse ser ut til å oppleve flere positive emosjoner – ikke fordi de skyver negative følelser vekk, undertrykker dem eller bytter dem ut med positive tanker, men fordi de omfavner dem som viktige signaler.Mennesker med selvmedfølelse ser dessuten ut til å kunne opprettholde motivasjonen i større grad i møte med motgang. Det er ikke slik at selvkritikk virker motiverende. Når en erkjenner egen sårbarhet og er komfortabel med den, blir ikke fallhøyden like stor. Med lavere fallhøyde trenger en heller ikke å gi opp i frykt for å feile. At grad av selvmedfølelse knyttes til grad av motivasjon, kan også bidra til å forklare at selvmedfølelse knyttes til (lavere risiko for) depresjon.Når vi ikke har konkrete farer å kjempe imot, skaper vi våre egne. Så hvordan kan du bli vennligere med deg selv? Begynn med å observere hva som kjennetegner din indre dialog. Er du krass og nedvurderende, eller vennlig? Forsøk å registrere dette over tid, for å bli bevisst hvordan det påvirker deg i hverdagen. Etter hvert kan du forsøke å endre dialogen. Kanskje de skarpeste kommentarene kan nyanseres? Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.