Podcasts about mennesker

To ud af tre socialt udsatte mennesker har haft selvmordstanker. Så hvordan kan du som socialpædagog hjælpe med at håndtere de voldsomme følelser og tanker? Dialektisk Adfærdsterapi – DAT – er en metode, der kan hjælpe mennesker med at forstå og regulere svære følelser, håndtere kriser og skabe mere stabile relationer. I denne episode skal du høre, hvordan du helt konkret kan bruge DAT som socialpædagog – særligt i arbejdet med mennesker, der kæmper med voldsomme følelser, selvskade eller selvmordstanker. Du møder socialpædagog Lone Neessen, som arbejder med unge med alvorlige sociale og psykiske udfordringer. Hun fortæller, hvordan hun bruger DAT i hverdagen – blandt andet gennem opmærksomhedsøvelser, følelsesregulering, forebyggelsesplaner og konkrete krisefærdigheder. Du møder også psykolog Christina Prang Behr, der forklarer, hvad DAT er, hvorfor metoden kan være virksom for mennesker med selvmordstanker – og hvordan fagpersoner kan støtte borgeren i at skabe små, men afgørende forandringer i livet. Medvirkende: Lone Neessen, socialpædagog og udkørende vejleder i Roskilde Kommune og Christina Prang Behr, psykolog og DAT-konsulent Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

De ikoniske containere – fyldt med alverdens kunstneriske udtryk - rykker igen ind på Dokhavnen under Esbjerg Festuge – og i år er der ekstra fokus på unge kunstnere og nye kreative udtryk. I alt 36 containere danner rammen om kunst i mange forskellige genrer, hvor publikum kan gå på opdagelse blandt både etablerede navne og spirende talenter. Særligt børn og unge kunstnere under 30 år får mere plads i årets udgave. Bliv klogere her på de nye spændende tiltag, hvor vi har snakket med ”Wigge” – en af folkene bag containerkunsten. Hør interviewet her:

Evaluering skal gerne gøre os klogere på hverdagen med børnene. Men for mange ledere og medarbejdere kan det også føles som skemaer, målinger og dokumentation, der kommer udefra og stjæler tid fra det pædagogiske arbejde. Og samtidig kan evaluering også være sårbart. For hvad sker der, når man føler sig bedømt – eller når evalueringen peger på noget, der ikke fungerer? Det er omdrejningspunktet i denne episode af 'Ledelse på spil', hvor vi undersøger evalueringskultur i dagtilbud. I episoden bliver vores ledergæst Lilian Bjelke kastet ud i et dilemmafyldt spørgespil med genkendelige situationer fra hverdagen i dagtilbud. Hun skal navigere i alt fra sprogevalueringer og hjemmeblindhed til personalemøder præget af afbrydelser, modstand og forskellige forståelser af, hvad evaluering egentlig er. Sammen med forsker Marta Padovan-Özdemir undersøger vi blandt andet, hvornår evaluering bliver en hjælp til refleksion og udvikling – og hvornår det tipper over i kontrol, bedømmelse eller konflikt. Samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad der skal til, for at evaluering giver mening i praksis – for både børn, medarbejdere og ledere? Medvirkende: Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen Marta Padovan-Özdemir, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Vært: Anders Stahlschmidt, journalist Redaktion: Ida Antvorskov Podcastansvarlig: Mikkel Prytz

I dag skal vi beskæftige os med et meget aktuelt emne, nemlig ulven i Danmark.Vi ved, at den vendte tilbage efter mange års fravær. Den første ulv blev officielt registreret i Danmark i 2012, og siden har ulvene bredt sig gennem store dele af Jylland.Men endnu findes der officielt ingen ulve på de danske øer.Eller gør der?For de senere år er der faktisk dukket flere og flere mærkelige observationer op fra både Fyn, Sjælland og Lolland-Falster.Mennesker, der i få sekunder ser et dyr ved en skovvej, et togspor eller i billygternes skær. Og bagefter sidder tilbage med en underlig følelse:“Det dér var ikke en almindelig hund.”Der findes endnu ingen sikre beviser på fastboende ulve på øerne, men der findes historier og der er observationer. Der er DNA-spor. Og måske vigtigst afalt: Der er et mønster.Et specialafsnit om Ulven i Danmark - og måske på øerne.Links:https://www.folketidende.dk/.../flere-mener-at.../4117069https://netnatur.dk/ulv-paa-sjaelland/ https://www.ulveatlas.dk/nyheder/ulvelignende-hund-paa-sjaelland/https://netnatur.dk/er-ulvene-nu-kommet-til-fyn/https://fyens.dk/indland/se-video-dna-forskere-sikre-paa-at-ulven-er-kommet-til-fynhttps://www.folketidende.dk/.../lokoforer-jeg-er.../4937571Om denne podcast:Flyveøgler på himlen over Texas. Overlevende dinosaurer i Afrikas sumpe. Sorte pantere i udkanten af europæiske storbyer. Kan det virkelig passe?Hvert år fortæller mennesker om møder med dyr, som ikke burde eksistere – eller som ikke burde befinde sig dér, hvor de bliver set.Kryptozoologi er læren om de skjulte dyr, og i De mystiske dyr  dykker Mikala Rosenkilde ned i beretningerne, mysterierne og teorierne bagverdens mest hemmelighedsfulde væsner.Finder du historier om søslanger, Bigfoot og levende dinosaurer fascinerende?Så findes der allerede to bøger i serien ⁠⁠⁠I en verden så stor⁠⁠⁠,som udforsker mystiske dyreobservationer fra hele verden – tillands, til vands og i luften.Bøgerne ⁠⁠⁠Fra sabelkatte til levende drager ⁠⁠⁠og ⁠⁠⁠FraLoch Ness til Megalodon ⁠⁠⁠findes som trykt bog, e-bog og lydbog – på biblioteket, online og hos boghandlere. Flere bind i serien er under udarbejdelse.Vil du støtte podcasten og samtidig få adgang via Podimo, kan du følge De mystiske dyr ⁠⁠⁠dér⁠⁠⁠. Det hjælper podcasten og gør det muligt at fortsætte arbejdet med nye afsnit.Følg også De mystiske dyr på ⁠⁠⁠Facebook⁠⁠⁠, hvor der løbende deles nye observationer, ældre vidneudsagn og spændende historier fra kryptozoologiens verden.Leder du efter en dansksproget hjemmeside om kryptozoologi, finder du også nyt, artikler og en spændende blogroll på ⁠⁠⁠Kongamato⁠⁠⁠. Her samles spændende historier og nyt fra hele verden ét sted. Her finder du også Danmarks eneste kryptozoologiske ⁠⁠⁠Blogroll⁠⁠⁠. De mystiske dyr  tilrettelægges og produceres af forfatter og podcaster Mikala Rosenkilde.

Vi længes efter fællesskab – men bliver ofte trætte af, hvor svært det er at få til at fungere. I denne prædiken fra Emdrup Kirke taler sognepræst Jóannis Fonsdal om, hvad kristent fællesskab er – og hvorfor det rummer en særlig frihed. Det er ikke et fællesskab, vi selv skaber, men et fællesskab, der begynder hos Gud og åbnes i Jesus Kristus. Gud inviterer alle ind i dette fællesskab. Og netop fordi det er en invitation og ikke et krav, er der også plads til at være menneske – med alt det ufuldkomne. Når du lytter, kan du forvente: - en klar præcisering af fællesskabets grund - et håbefuldt perspektiv på frihed i fællesskabet - en invitation til at høre til uden først at skulle lykkes

Vi trenger en berøring av Jesus. Vi trenger å leve så nært at vi berører hverandre. Mennesker trenger at vi berører dem med Guds kjærlighet.Kjartan snakker om å leve menighetsliv der Den hellige ånd får virke. Da må vi leve nært med hverandre. Sentrale bibelvers:Jesaja 6:1-8Johannes 20:19-23Hvordan har Jesus har berørt deg og ditt liv?Har du erfart dåpen i Den hellige ånd? - Hva betyr det i livet ditt?Lever du i et nært fellesskap der du kan erfare å bli bedt for med håndspåleggelse?Hvordan kan vi som fellesskap berøre mennesker med Guds liv og kjærlighet?

Landbruget bør behandles som andre erhverv, mener forsker. Mennesker tæt på en griseproduktion har forhøjet risiko for smitte med bakterie. Danish Agro er meldt til politiet, og så er der givet 37 millioner kroner i støtte til ulvehegn.

Morten Goodwin er professor i kunstig intelligens ved Universitetet i Agder, og regnes som en av Norges fremste eksperter på AI. Han har mer enn 20 års akademisk erfaring, en doktorgrad i kunstig intelligens og over 200 fagfellevurderte publikasjoner, og forsker spesielt innen dype nevrale nettverk.I dagens episode snakker vi om KI kan få egen vilje, agens, og kanskje tilogmed bevissthet? Hvorfor har vi ennå ikke selvkjørende biler, hvis de statistisk sett kjører bedre enn oss mennesker? Hvordan klarte man å løse problemet med objekt-gjenkjenning og kontekst, og er det egentlig løst ennå? Hva er mennesker fortsatt bedre på enn KI, og er det noe som er unikt menneskelig? Og hva med kappløpet mellom USA og Kina, hva innebærer det både militært, politisk, økonomisk, og sikkerhetsmessig?***► NY BOK UTE NÅ: Frykt og Stillhet - jødiske stemmer i Norge etter 7. oktober. Bestill her:  https://bok.norli.no/frykt-og-stillhet► STØTT ARBEIDET PÅ VIPPSOm du ønsker å støtte arbeidet med denne podcasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. Bruk Vippsnummer: #823278►  ⁠BLI ⁠⁠⁠⁠MEDLEM⁠⁠⁠⁠⁠ Fremover vil de som er støttemedlemmer få tilgang til episodene først. Da støtter du podcasten med det samme som prisen av en kaffe hver måned. Setter stor pris på om du blir støttemedlem. Tusen takk.► Annonsere på Henrik Beckheim Podcast?Send en mail til post@henrikbeckheim.no ► MERCH: Kjøp klær, kopper, capser og mer: https://henrikbeckheim.com/store► Linker:⁠⁠Youtube⁠⁠ | ⁠⁠Nettside⁠⁠ | ⁠⁠TikTok⁠⁠ | ⁠⁠Instagram⁠⁠ | Podimo | ⁠⁠Facebook⁠⁠ | ⁠⁠Apple

Jentene diskuterer de største røde flaggene hos menn - og hvor innafor det egentlig er å stalke gamle flammer i sosiale medier når man er i et nytt forhold...?

Mennesker med skizofreni har markant højere risiko for at udvikle type 2-diabetes end resten af befolkningen.Men hvad skyldes det egentlig? Er det selve den psykiske sygdom, eller er det andre faktorer, der spiller ind?Et nyt studie viser, at det især er overvægt – og ikke skizofreni i sig selv – der øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.Samme studie peger på mulige biologiske mekanismer, som kan være med til at forklare, hvorfor mennesker med skizofreni ofte har uregelmæssige søvnvaner, hvilket kan øge risikoen for type 2-diabetes.NB! I denne sæson har vi modtaget spørgsmål fra mere end 200 personer med diabetes. En lang række af de spørgsmål sender vi direkte videre til forskerne i slutningen af hver episode. Hop direkte til 19:59 for at høre spørgsmål/svar for denne episode.ForskerMikkel Kolind, ph.d. og forsker ved Esbjerg Sygehus og Steno Diabetes Center OdenseVærtJournalist, Simon BrixDiabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes centre og produceret af Podcastbureauet 

Edit Stensheim, Jes 52:7 og 13, Jes 53:2-5

Håbets Havn er et nyt frirum for fællesskab og heling i Frodesgade i Esbjerg. Vi har haft besøg af Stifter og formand for Håbets Havn Charlotte Ree, og sekretær Marlene Dahl, for at høre hvem Håbets Havn helt præcis er til for.

Den første bemandede rejse mod Månen i 54 år finder de her dage sted. Artemis II, som missionen hedder, varsler en ny æra for rejser til Månen. Kanye West forsøger at få et comeback, men hans brogede fortid med mere end én shitstorm ser ud til at sætte en kæp i hjulet på de planer. Og nu er Keir Starmer gået ind i sagen. På et pressemøde kritiserer Donald Trump igen igen Nato og lufter idéen om at trække USA ud af alliancen. Men hvad er Nato uden USA? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Christina Toldbo, astrofysiker og leder af Rundetaarns Observatorium. Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Institut for statskundskab, Københavns Universitet.

Dette er fjerde episode i serien "Hysteri og Vanvidd i norsk offentlighet" med filosof, skribent og spaltist i Subjekt, Pål-Henrik Hagen. Klimaideologien har en religiøs undertone, og har mange kjennetegn på å være nettopp en religion. Men denne religionen er nådeløs, og det finnes ingen frelse. Du må leve livsfornektende, betale klimakvoter som avlat, ofre til værgudene, bekjenne din "tro på vitenskapen" og særlig dogmene:Mennesker ødelegger verden.Maskulinitet er gift.De svake er de snille.De sterke er de slemme.Det finnes ingen annen sannhet enn den offentligheten bestemmer.Du må anerkjenne at alle værfenomener er menneskehetens skyld, og at vi utgjør et karbonavtrykk på planeten. Du må gå botsgang og være en selv-flagellant om du feiler overfor værgudene, men uansett hvor mye du gjør bot, vil du aldri bli tilgitt. Du vil istedet brennes på bålet som kjetter, om du ikke tror på læresetningen om at debatten nå er avsluttet, og vi har oppnådd konsensus.Vi har dermed kommet til en helliggjøring av debatten – klimaspørsmålet er nettopp hellig, og kan ikke utfordres eller kritiseres. Du må være pietistisk i dine ritualer, og ha en renhet i både hva du leser, sier, ytrer, og tenker. «Hysteri og vanvidd» er den nye boken til Pål-Henrik Hagen der han tar et skarpt og humoristisk oppgjør med det han opplever som en bølge av irrasjonalitet og kollektivt vanvidd i norsk offentlighet.Hagen går rett på sak med sentrale temaer som woke-kultur, ekstrem kjønnsideologi, Pride-bevegelsen, klimahysteri, overdrevne koronatiltak, sensur i mediene og den massive panikken rundt Donald Trump. Gjennomgående kritiserer han hvordan følelser, moralisme og gruppetenkning stadig oftere erstatter fornuft, fakta og nyansert debatt i det norske samfunnet.Boken er et frittalende og underholdende innlegg for alle som har følt at mye av den offentlige samtalen de siste årene har gått fullstendig av sporet.⁠Kjøp boken Hysteri og Vanvidd her⁠: hysteriogvanvidd.noKapitler:00:00 Klima og vår tid03:13 Klimareligionens innflytelse05:55 Klimahysteri og menneskets rolle08:49 Klimapolitikk og praktiske hensyn11:56 Klimaforandringer og samfunnets respons14:58 Vitenskap og tro i klimadebatten24:41 Vitenskap og klimaoppvarming27:28 Kritikk av vitenskapelig konsensus28:51 Motten-Bailey argumentasjon30:34 Kausalitet vs. korrelasjon i klima31:47 Klimapolitikk og maktspill33:54 Religiøsitet i klimadebatten35:56 Praktisk tilnærming til klima37:41 Kontroll og frihet i klimadebatten39:59 Livsglede vs. klimahysteri42:54 Religion og vitenskap i klimadebatten

I april måneds udgave af Ledelsesalmanakken sætter vi fokus på mobilisering som en central ledelsesopgave i en tid, hvor implementering ikke længere er tilstrækkeligt.Vært, Lotte Lykkegaard Laursen, Managing Partner i Mobilize, taler med Klaus Liestmann, direktør ved Omsorg og Udvikling i Sønderborg Kommune, og Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize, om, hvorfor mange forandringer går i stå – og hvad der skal til for at skabe bevægelse i praksis.Samtalen tager afsæt i et centralt skifte: fra implementering til mobilisering. For mens implementering handler om at føre beslutninger ud i livet, handler mobilisering om at skabe mening, engagement og fælles retning i organisationen. Det bliver særligt afgørende i komplekse transformationsopgaver, hvor virkeligheden ikke følger en lineær plan.Med afsæt i konkrete erfaringer fra Sønderborg Kommune udfolder episoden, hvordan ændringer i struktur ikke i sig selv skaber nye handlinger. Adfærd forandres først, når der opstår en fælles forståelse af, hvad der er vigtigt – og hvorfor. Pointen er enkel, men krævende: Forandring sker ikke af sig selv, bare fordi vi har besluttet den. Den opstår, når mennesker engagerer sig i den.Lyt med og få nye perspektiver på, hvordan du som leder kan gå fra at implementere planer til at mobilisere mennesker – og skabe bevægelse, der kan mærkes i praksis.Månedens gæst: Klaus Liestmann, direktør ved Omsorg og Udvikling i Sønderborg Kommune, og Claus Bjørn Billehøj, partner  og udviklingsdirektør i MobilizeVært: Lotte Lykkegaard Laursen, managing partner i MobilizeTitelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen

Liberale venner!Klaus har snakket med sin bror Baard, fra Ytringsforum.De snakker langt og lenge om flere ting, blant annet venstresidens misforståelse av fattigdom, og kapitalismen.Kapitalismen er den faktor som har løftet flest mennesker ut av fattigdom.Husk å skrive en liten omtale av oss i Apple Podcast, samt gi oss 5 stjerner i Spotify og Apple Podcast!Vennligst abonner på podcasten i din egen app, så blir du varslet når nye episoder kommer ut.Følg/kontakt oss her: liberalaften@gmail.comhttps://www.facebook.com/liberalerenpodcast/https://www.instagram.com/liberalerenpodcast/https://twitter.com/LiberalerenPRate oss gjerne også i de apper som tilbyr dette!Skriv også positive kommentarer i de podcast apper hvor det er mulig.Kontakt oss / send inn spørsmål:www.podpage.com/liberaleren-podcastLes dine daglige nyheter på Liberaleren:https://www.liberaleren.no/Støtt Liberaleren gjennom diverse bidrag her:https://www.liberaleren.no/donasjoner/Finn mer:https://www.podpage.com/liberaleren-podcastVIPPS valgfrie kroner til Liberaleren: 579172Liberaleren TV:https://www.youtube.com/channel/UCHChWhwyiNrhDlfmvgJRbrALiberaleren Podcast på YouTube:https://www.youtube.com/channel/UCb_4G55--BGOb0vCAf2AFmgLiberal hilsning fra Klaus! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fra boken: De så ham - Mennesker rundt Jesus (E2612)

Fra boken: De så ham - Mennesker rundt Jesus (E2612)

Fra boken: De så ham - Mennesker rundt Jesus (E2612)

Fra boken: De så ham - Mennesker rundt Jesus (E2612)

Fra boken: De så ham - Mennesker rundt Jesus (E2612)

Optimisme kan betyde rigtig meget for vores alder – både i forhold til hvor gamle vi føler os, men også for hvor gamle vi rent faktisk bliver. Med andre ord lever optimister længere – og har det sjovere. Vi har talt med optimismeeksperten Henrik Mathiasen fra optimisten.dk.

Hva skjer når du tar et helt år fri fra en trygg jobb for å jobbe gratis på norske gårder? Og hva ser du da, som er vanskelig å forstå fra utsiden?Ingvild Holm Tellesbø er utdannet journalist og lærer, og har de siste årene jobbet i Osloskolen. Nå dokumenterer hun året på gård gjennom Instagram-kontoen @Ingvildtilgards, med et mål om å forstå hvordan dyr og mennesker faktisk har det i norsk landbruk.Ingvild har leid ut leiligheten sin, fått permisjon fra lærerjobben og reist rundt i Norge for å jobbe frivillig på gårder med sau, geit, ku og gris - for å lære mer om norsk matproduksjon. Vi snakker om det praktiske gårdsarbeidet – gjerder som skal flyttes, dyr som skal fôres, fjøs som skal vaskes, men også om hvordan hverdagen i landbruket faktisk oppleves når du står midt i den.Vi snakker om forskjellen på forestillingen om bondeidyll og realiteten på gården, om hvorfor fysisk erfaring endrer hvordan du ser på mat, dyrevelferd og ressursbruk, og om hvordan forståelsen for landbrukspolitikk og tilskuddssystemer vokser frem når du ser konsekvensene i praksis. Ingvild deler også hvorfor hun mener dette angår langt flere enn bøndene selv. Også mener vi, to byfolk, litt om sauesanking!God fornøyelse!

Riksrevisjonens slo i 2025 fast at behandlingstilbudet til mennesker med ROP-lidelser preges av «sterkt kritikkverdige forhold». Bak formuleringen finner vi mennesker med alvorlige og sammensatte vansker som ikke får den hjelpen de trenger. Hvem er de? Når er det snakk om en ROP-lidelse? Hvorfor svikter tjenestene så grunnleggende, og hva skal til for å skape en vei tilbake til et verdig liv? I denne episoden møter vi professor Anne Landheim og overlege Siv Kjelsås Kvinge. De forteller om hvordan ROP-begrepet oppstod og hvorfor utfordringene beskrevet for 25 år siden fremdeles er aktuelle. Samtalen belyser «skyvespillet» mellom tjenester, der ansvar flyttes mellom rusfeltet, psykisk helsevern og kommunen.  Du får også høre om betydningen av FACT-team, og behovet for stabile og verdige botilbud. Ikke minst, hva som skal til for å finne et «anker i normalitet» når skam, ensomhet og utenforskap preger livsløpet.  Vil du lære mer om Riksrevisjonens rapport og få høre et klinisk eksempel fra FACT-team i Moss? Se Faglunsj med NRAPP «Riksrevisjonens rapport: ROP-feltet under lupen – når gode intensjoner ikke strekker til»Referanser:Kvam, E. A., Oddli, H. W. & Landheim, A. (2019). Anker i normalitet. Tidsskrift for Norsk psykologforening, 56(3), 166-177.Riksrevisjonen. (2025). Helse- og velferdstjenester til personer med samtidig rusmiddellidelse og psykisk lidelse (Dokument 3:5 (2024–2025)).  Personlighetsmysteriet produseres av Nasjonalt kompetansesenter for rus-og avhengighet, alvorlige samtidige psykiske lidelser og personlighetsforstyrrelser

Danskerne vil helst besøge et sted, de allerede kender, og halvdelen planlægger ferien flere måneder i forvejen. Prisen er stadig vigtigst, men oplevelser som lokal kultur og mad har også stor betydning for valget af ferie, viser en ny undersøgelse fra Apollo Rejser. Men hvorfor er danskerne de mest vanedrevne rejsende i Norden Det har vi spurgt Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser om.

I denne episoden tar vi for oss en historie fra virkeligheten. En historie som er relevant også i nåtid og fremtid. Gunvor Galtung Haavik var en norsk departementsfunksjonær, som var spion for den sovjetiske etterretningsorganisasjonen KGB under den kalde krigen. Haavik ble pågrepet og arrestert i januar 1977 i Oslo mens hun hadde et møte med sin KGB-kontakt, Aleksander Printsipalov. Haavik døde av en hjertelidelse i Drammen kretsfengsel før straffesaken mot henne kom opp. Med oss i studio for å snakke om denne fascinerende delen av norsk historie har Roar Thon og Jørgen Dyrhaug invitert NSM kollega Andrea Johanna Bratt Mæhlum som har skrevet litt om hendelsen i kronikken - "Spionasje! Makt over mennesker" En podkast fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet 2026

God torsdag venner! Maren tar med seg det performative inn i en freidig torsdagsmorgen, Ida My har drukket årets første utepils og det drømmes til sommer og varme, Astrid har et klassisk blondine øyeblikk og hvilke dyr tror dere vi kunne banka? nygjerrig? hør da vel!

Vært Henrik Heide Medvirkende Danial Saroneh-Davani, Product owner Novo Nordisk I denne uges Transformator Det iranske præstestyre har i de seneste 20 år bygget, hvad der i dag kaldes Halal netværket. Det er landets eget internet bygget i tre lag, og som teknisk set fungerer som et lukket netværk med adgang til godkendte tjenester, banker, myndigheder og lokale apps – men uden fri adgang til hele det globale internet, såfremt styret vælger det. Befolkning indenfor og udenfor landet prøver med alle kneb og Starlink at omgå den digitale mur omkring Iran. Hør hvordan det virker, og hvordan en herboende iraner erfarer, at et familiemedlem er dræbt i demonstrationerne.

Tenkning som en trenbar ferdighet: Edvard de Bonos perspektiv og vår tids utfordringerTenkning blir ofte tatt for gitt. De fleste antar at fordi de tenker, så er de også gode tenkere. Men Edward de Bono, en av de fremste pionerene innen kreativ tenkning, hevdet at tenkning er en ferdighet som kan og bør trenes opp. Ifølge de Bono er dårlig tenkning ikke nødvendigvis et tegn på lav intelligens, men snarere en konsekvens av uøvd eller rigid kognisjon. Han utviklet konsepter som lateral tenkning, de seks tenkehattene og parallell tenkning, alle metoder for å hjelpe mennesker med å bryte fri fra fastlåste tankemønstre og utvikle en mer fleksibel og kreativ tilnærming til problemløsning og livets utfordringer.Tenkning og psykisk helseEvnen til å tenke godt har en direkte innvirkning på psykisk helse. Rigide tankemønstre, slik som svart-hvitt-tenkning, katastrofetenkning og tunnelsyn, er ofte knyttet til angst, depresjon og andre psykiske lidelser. Dersom vi betrakter ensporet tenkning som et slags mentalt handicap, kan vi forstå hvordan det begrenser en persons evne til å navigere i en kompleks verden. De Bono argumenterte for at ved å utvikle bedre tenkemetoder, kan vi skape mer fleksible og robuste måter å møte livets utfordringer på.Mennesker faller ofte inn i automatiserte tankemønstre som gjentas uten refleksjon. Dette er ikke nødvendigvis en svakhet, men heller en evolusjonær effektivisering av kognitiv energi. Likevel kan denne vanetenkningen begrense vår evne til å se nye løsninger, forstå andre perspektiver og håndtere motgang på en konstruktiv måte.Vil du ha mer psykologi og flere dypdykk i menneskets sjelsliv?Vil du har en praksis for selvutvikling og hjelp til å dykke ned i ditt eget indre liv?Da kan BeBalanced.ai være noe for deg! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode dykker jeg ned i begrebet tålmodighed, der ofte bliver misforstået, især når det handler om sundhed, krop og vaneændringer. Først og fremmest, så er tålmodighed ikke det samme som at lade stå til, at give op, at stå stille eller at “holde ud”. Tålmodighed er en måde at være i en proces på, uden hele tiden at have behov for at måle, vurdere og dømme sig selv ud fra resultater. I en (sundheds)kultur præget af fart, hurtige løsninger og slankekursmentaliteten kan tålmodighed hurtigt komme til at føles som passivitet eller fiasko, men det vil jeg gerne udfordre. Så i episoden argumenterer jeg faktisk for det modsatte, nemlig det at tålmodighed i virkeligheden er en forudsætning for holdbare vaneændringer, ikke et benspænd.I episoden kommer jeg blandt andet ind på:Hvorfor tålmodighed føles så svært i arbejdet med i relation til sundhed, vægt og kropForskellen på tålmodighed og passivitetHvordan slankekursmentaliteten aktivt modarbejder tålmodighedHvorfor langsomhed, gentagelse og små-skridt er nødvendige for vaneændringerHvordan du kan øve tålmodighed i praksis uden at tilsidesætte dine ønskerTålmodighed som omsorg – ikke som selvopofrelseOp mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (1).Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (2).I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af ​​den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (3).Når du ønsker at bryde vanen, er det fundamentalt vigtigt at starte med små skridt hvis vi ønsker at komme i mål (4,5).Vores system går efter at svømme efter lykkehormoner, derfor er belønning en central faktor når vi ønsker at lave vaneændringer (4).Motivation er ikke en god byggesten for vaneændring (5).Små lette vaneændringer skaber bedre resultater (5).Kilder1: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin's Griffn. 2020.2: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.4: Steven Guise: Mini Habits, smaller habits bigger results (bog)5: B.J. Fogg. Tiny Habits By BJ Fogg | Book Summary (Animated): Tilgængelig her.

Du ser dem overalt: Mennesker som får til mye, virker disiplinerte, fokuserte og stabile over tid.Og så er det lett å tenke:«De er bare annerledes enn meg»«De hadde flaks»«De er født sånn»I denne episoden av Level Up tar jeg et oppgjør med akkurat den myten.Du får vite:• hvorfor misunnelse og sjalusi ikke er feil men informasjon• hva mennesker som lykkes faktisk gjør annerledes i hverdagen• hvorfor det er innsatsen bak resultatene som betyr alt• hvordan du kan bruke andres suksess som drivstoff, ikke som selvkritikk• hva bærekraftig prestasjon egentlig krever av kropp, sinn og livsstilLytt til episoden nå og del den gjerne med en venn som trenger å høre akkurat dette. For det er alltid mulig å ha det bedre og du er nærmere enn du tror✨

Velkommen til endnu en episode af Bevidst Ekstrovert!I denne episode møder du Nadia Coco Bilson, som mange kender fra Bachelor. Her blev hun hurtigt klippet og opfattet som den festlige og grinern deltager. Men lige inden hun røg ud, fik seerne et glimt af nogle helt andre sider; sårbarhed, alvor og kompetence. Og det rejste et spørgsmål hos mig: Måske er det ikke en fordel altid at være den grinern type? For mens introverte ofte får at vide, at de skal fylde mere, bliver ekstroverte ofte bedt om at skrue ned.Vi taler blandt andet om:at blive reduceret til én side af sig selvforventningen om altid at være “den gode stemning”hvordan høj energi let bliver forvekslet med robusthedhvorfor ekstroverte også har brug for grænser, pauser og forudsigelighedog hvordan misforståelser om energi, behov og intentioner kan skabe afstand, især i relationer og datingNadia fortæller åbent om at være (for) meget og at blive misforstået som én, der ikke føler dybt, ikke bliver ramt og ikke har brug for hensyn. Hun deler også, hvordan det kan være sårbart at blive opfattet som intimiderende, dominerende eller “for meget”, når intentionen i virkeligheden er kontakt og omsorg.Det her er ikke en episode om at vælge side. Det er en episode om at forstå hinanden bedre – og om at give plads til, at mennesker kan være mere end det, de først bliver set som.Velkommen til Bevidst Ekstrovert.

Per har vært på Svalbard og hatt et ellevilt eventyr, og plutselig blitt et ja-menneske. Det endte med at han koste med 126(!) hunder. Han har også motbevist leger og hatt mer rett enn dem. Noe han ikke lar gå upåaktet hen. Olec er sint på folk som er hobbypoliti og alltid skal legge ansvar over på andre. Han er også i det usympatiske hjørnet, og er flau for det. Vi snakker også om nostalgiske lukter. Velkommen! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mennesker skal til månen igjen! Det er spennende tider, sånn rett før Artemis II sendes til månen. Vår tids Apollo 8, kan denne ferden kalles. Historiske greier, som skjer om kun få uker!

Dagens gjest er Irina Lee – journalist, coach og gründer. Hun står bak Spis deg fri-metoden som hjelper mennesker som strever med overvekt, matavhengighet og destruktive mønstre rundt mat og måltider til å skape varige og bærekraftige endringer.I denne episoden deler Irina sin personlige og sterke historie. Hun var bare ti år gammel da hun startet på sin første slankekur, og vokste opp i en kultur der det å være tykk ble sett på som å være feil. I over 30 år levde hun med kamp mot egen kropp, mat og selvforakt – samtidig som hun bygget en solid karriere som journalist i noen av Norges største mediehus.Vi snakker om hvorfor nesten alle rådene hun fikk om mat og vekt var feil, og hvorfor vi som samfunn fortsatt er sterkt preget av symptombehandling. Enten det gjelder slankemedisiner, slankesprøyter eller kirurgi, peker Irina på alvorlige og lite kjente bivirkninger, manglende informasjon til pasienter – og et helsevesen som i for liten grad adresserer de underliggende årsakene til overvekt og fedme.Episoden tar blant annet opp:sammenhengen mellom traumer, følelser og mat som mestringsstrategirisiko og bivirkninger ved slankekirurgihvorfor fellesskap er avgjørende for varig endringhvordan økonomi, makt og systemer påvirker helsepolitikkenhvorfor vi må endre helsesystemet nedenfra og opp, hvis vi ikke lykkes ovenfra og nedIrina deler også sin kritiske analyse av forskning, beslutningsprosesser og medienes rolle, og stiller spørsmål ved hvem som tjener på løsningene som i dag fremmes.Spis deg fri handler ikke bare om overvekt, men om en rekke kostholdsrelaterte helseplager, som betennelsestilstander, smerter, irritabel tarm, muskel- og skjelettplager, diabetes type 2, høyt blodtrykk og høyt kolesterol.Episodens helsetips: Stol på magefølelsen. Hvis magen sier nei – så er det nei.Dette er en ærlig, engasjerende og utfordrende samtale om helse, ansvar, frihet og livskraft.Liker du episoden? Del den og gi en god vurdering i din podcastapp. Irina finner du her:Spis deg fri InstagramAnnette finner du her:InstagramNervusklinikkenReklame/rabatt:Rabattkode Helsetipspodden på FlexBeamRabattkode Nervus i helsekostbutikken SuperstateJeg blir utrolig takknemlig om du gir 5 stjerner i din podcastapp. Det bidrar til at flere kan oppdage Helsetipspodden!* Episodens innhold er ikke ment å erstatte medisinske råd. Har du en medisinsk tilstand ta kontakt med fastlege eller annet kvalifisert helsepersonell.

Fra boken: De så ham - Mennesker rundt Jesus (E2603)

Fra boken: De så ham - Mennesker rundt Jesus (E2603)

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Marcello Francati, Brandteknisk rådgiver hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Liv Bjerg-Lillevang, journalist Ingeniørens EcoTech I denne uges Transformator Da 40 mennesker omkom under en brand nytårsaften i en natklub i Schweiz, kunne forklaringen fremlægges så snart de første videoer dukkede op på Youtube. Ejerne havde forsøgt at lyddæmpe rummet med PU-skum i loftet. Så da bartendere holdt champagneflasker med fontæner i vejret, antændte skummet. I Transformator prøver vi at sætte ild på PU-skum for at se, hvordan det udvikler sig. Vi ser også på den olie, amerikanerne vil hente op af undergrunden i Venezuela. Det bliver ikke nemt, kan vi godt love. Endelig skal vi have et forklaring på, hvorfor det bliver så svært at få plantet den milliard træer i Danmark, som man har aftalt i Den grønne Trepart.

En ny dansk serie har overrasket både anmeldere og seere, ikke mindst på grund af et uventet greb: dukker. I 'Den gode stemning' dukker de op midt i fortællingen om misbrug, familie og ødelæggende loyalitet, og de er alt andet end hyggelige. Men hvad kan en dukke, som et menneske ikke kan? Og hvorfor kan noget så livløst ramme så hårdt følelsesmæssigt? I studiet får vi besøg af dukkemageren Katrine Karlsen, der står bag de markante dukker i serien. Hun fortæller om sit arbejde, om materialer, proces og intention, og om hvordan dukker kan åbne for noget mørkt, sårbart og sandt i en fortælling. Medvirkende: Emil Millang, manuskriptforfatter fra Filmskolen, Mia Lyhne skuespiller, Katrine Karlsen, dukkemager. Vært: Jesper Dein Producer: Anders Skytte Agergaard Redaktør: Lasse Lauridsen

Gjør mediene mennesker til monstre? Kan virkelig en redaktør nekte en medarbeider å forklare seg for retten? Er hjemme hos-intervjuer egentlig fordekte boligannonser? I dag har vi med oss journalist og forfatter Simen Sætre, og programleder i Krimpodden, Tor-Erling Thømt Ruud. Med Anders Giæver og Gard Steiro. Produsent Magne Antonsen. Ansvarlig redaktør Gard Steiro. Kontakt redaksjonen på giaeveroggjengen@vg.no. Giæver & gjengen gir deg de viktigste nyhetene hver dag på drøye 20 minutter når du skal hjem fra jobb. Hør «Mediebobler» hver lørdag om feilene pressen gjør og dilemmaer VG står i. Alltid på Podme.

Rundt omkring i Danmark står de i lange køer og venter på en pose eller en kasse med gratis mad. Mennesker, der ikke går rundt og tænke over, hvad en pakke smør eller seks æg koster. For de ved allerede, at de ikke har råd. Tusinder af dem møder op for at få den mad, der ellers skulle smides ud. Og mens priserne på fødevarer er steget de seneste år, er køerne blevet længere. Politikens fotograf Mads Nissen og journalist Line Vaaben er kørt gennem landet og har talt med dem i køen om de små ting, der bliver store. Drømmen om en æggekage, glæden ved at få en hel pakke smør – og om at spise aftensmad med sin søn uden selv at spise noget. Og om den første svære tur ned til madkøen. I dagens 'Du lytter til Politiken' spørger vi Line Vaaben, hvorfor de står der. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Udbud og efterspørgsel bestemmer prisen på energi, men hvad de færreste måske ved, så er særligt 8 mennesker globalt ret væsentlige for prisudviklingen. Hør, hvem de er og hvilke interesser, de hver især forsøger at beskytte, når Millionærklubben sætter fokus på energimarkederne med chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen fra Global Risk Management. I studiet tager Lau Svenssen temperaturen på dagens markeder og finansnyheder. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I årevis har ledere, coaches og halvstuderede typer forsøgt at forstå, hvordan får vi mennesker til arbejde mest muligt. Hvad får dig til at gå på arbejde og gøre en stor indsats? I dag taler jeg med en dansk pioner, Ib Ravn, som har fundet et svar i forskningen på, hvad der motiverer os. Og det er overraskende noget, der ikke har med penge at gøre. Gæst: Ib Ravn, forfatter til selvbestemmelsesteorien. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

At være borgerlig studerende på Københavns Universitet kan være ensomt. Flere fortæller om skældsord, mobning og endda hærværk – og i en ny inklusionsmåling svarer 40 procent af politiske minoriteter, at de føler sig ekskluderet fra studiemiljøet. Men hvad vil det egentlig sige at være ”ond og borgerlig” i et universitetsmiljø, hvor den politiske konsensus ofte peger til venstre? Er der reelt tale om undertrykkelse – eller også et ansvar hos de borgerlige selv for at insistere på samtalen? Gæst: Josefine Paaske, kandidatstuderende på Statskundskab, KU, medlem af VU og formand for Konservative Studerende på KU Vært: Anne Sofie AllarpSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Mordet på Charlie Kirk viser, at civilisation og barbari kun er adskilt af et tyndt lag fernis. Nedenunder glammer hundene, vildskaben, blodtørsten. Slyngelstuen tager bestik af de menneskelige urkræfter, især hos progressive verdensborgere, trans-, klima- og Palæstina-aktivister, menneskerettighedsdisciple og undervisere i demokrati, empati og mangfoldighed.

Mennesker er alltid en viktig verdi i enhver virksomhet. Det er de ansatte som daglig har tilgang til informasjon, systemer og anlegg. For å få tilgang forsøker derfor trusselaktører med ondsinnede formål å bygge relasjoner med enkeltpersoner. Daglig sikkerhetsmessig ledelse er et sentralt verktøy for å redusere risikoen for innsidere. Jørgen Dyrhaug og Roar Thon tar en podkastprat om daglig sikkerhetsmessig ledelse! En podkast fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet 2025

Prædiken af Pelle Kviesgaard (Luk 18,9-14)

Flere og flere udvikler spiseproblemer, og det vil Mie Sedoc Jørgensen, der er psykolog og seniorforsker på Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser på Psykiatisk center Ballerup, undersøge hvordan vi kan stoppe. Mie arbejder nemlig med at knække koden til at forstå hvorfor nogle børn og unge udvikler spiseproblemer og andre ikke gør. Det gør Mie naturligvis ikke alene, hun er tilknyttet forskningsprojektet BLOOM der undersøger hvem der er i risiko for at udvikle mistrivsel og spiseproblemer, og hvad gør vi kan gøre for at beskytte børn og unge fra at udvikle selv samme. I dette afsnit vil Mie fortælle os hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, om hvordan genetik, biologi, hjerne, krop, psyke, social status og spiseproblemer hænger sammen.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er en risikomarkørHvilke risikomarkører er der i relation til spiseproblemerHvordan spiseproblemer kan være en copingsstrategi for mistrivselForældres rolle i forhold til at sikre at børn ikke kommer mistrivselSårbarheder der kan påvirke risikoen for udviklingen af spiseproblemerBeskyttende faktorer i relation til udviklingen af spiseproblemrHvordan kan man sætte ind for at beskytte børn fra udviklingen af spiseproblemerHvad kan man være opmærksom på af risikomarkører hos barnet/den ungeHvis du har en nær slægtning der har haft en spiseforstyrrelse har du ca. 3 gange forhøjet risiko for at udvikle det selv (genetisk aspekt). Biologisk set er der altså større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom (1,2).Der er en sammenhæng mellem andre psykiske diagnoser (f.eks. autisme og ADHD) og mistrivsel/spiseproblemer (2).Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).Kilder:1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser2: Meijsen, J., Hu, K., Wei, D. et al. Shared genetic architecture between eating disorders, mental health conditions, and cardiometabolic diseases: a comprehensive population-wide study across two countries. Nat Commun 16, 6193 (2025).3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.BLOOM søger nu familier, der vil deltage i forskningen, og hvis det er noget du og din familie er interesseret i at høre mere om, kan i kontakte Mie og forskrningsteamet her.

Unge drenge med fødderne skruet på er en guldgrube. Sidste år solgte danske fodboldklubber spillere for mere end en milliard kroner - og talenterne, som de kigger efter, er blevet yngre end nogensinde. Børn helt ned til femårsalderen bliver professionaliseret, og det udfordrer det danske foreningsliv, som vi kender det. Politikens journalist Søren Lissner fortæller, at unge spillere bliver hvervet langt under den tilladte grænse, og mens han skriver om emnet, sætter Dansk Boldspils Union efter lang tids pres aldersgrænsen for hvornår de store, professionelle klubber må kontakte helt unge talenter yderligere ned. Genstart spørger i dag, om fodbolddanmark undergraver foreningslivet, når talenter bliver til en milliardindustri. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 10. juli 2025.

***Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:>>> Ja tak til nyhedsbrev***Velkommen til denne episode af "Psykologen i Øret", som er en opsamlingsepisode, hvor jeg på ét sted har samlet alle de interviews, jeg har lavet med psykologer og andre spændende mennesker gennem tiden om en lang række emner.>>> Klik dig videre via dette link og se den samlede liste over interviews og dyk ned i ét eller flere, du synes, ser interessant ud.