Podcasts about Arve

Três artistas brasileiros se apresentam juntos numa mesma exposição em Genebra, na Suíça. A mostra “Dichotomie”, que reúne obras de Christina Oiticica, TxaTxu Pataxó e fotografias de Sergio Zalis, tratam da ancestralidade, da natureza e da conexão simbólica. A RFI entrevistou os três no novo espaço dedicado às artes da Fundação que leva o nome do escritor Paulo Coelho e da mulher dele, a artista plástica Christina Oiticica.  Valéria Maniero, correspondente da RFI em Genebra, na SuíçaChristina conta que o projeto está sendo feito há seis anos. Primeiro, ela pintou os quadros em Genebra, depois os enterrou na margem do rio Arve. Em seguida, enviou as telas para o artista Pataxó Txa Txu, de 26 anos, da Aldeia Porto do Boi, localizada no território Indígena de Aldeia Barra Velha, em Caraíva, sul da Bahia. Txa Txu desenvolve a arte do grafismo Pataxó e trabalhou em parceria com Christina. “Ele fez a interferência e enterrou na aldeia dele, embaixo de uma árvore muito poderosa, um pé de gameleira, que tem as raízes super profundas. Aí, ficou trabalhando lá”, explica a artista plástica, que é referência em LandArt e já enterrou obras em lugares como Japão, Índia, Brasil e Suíça. Raízes brasileiras na vida e nas telas  A RFI perguntou à artista plástica se essa mostra, que inaugura um novo espaço dedicado a exposições da Fundação Paulo Coelho e Christina Oiticica, tinha muito de Brasil. Ela também falou sobre as mensagens que as pinturas, grafismos e fotografias queriam passar. “Nós somos brasileiros. Moro aqui na Europa há uns 25 anos e esses trabalhos são as nossas raízes. As minhas raízes são brasileiras. São muito simbólicos esses desenhos tribais que os indígenas tatuam na pele quando têm ritual de matrimônio, de guerra, de batizado. E são trabalhos muito preciosos para mim. Quando eu mandei lá para o Sul da Bahia, para o Txa Txu, ele também sentiu uma coisa muito forte”, disse. Segundo ela, “Dichotomie” é um convite à contemplação de metades que não se opõem, mas que se completam em harmonia. “São partes que dialogam e se fundem para formar um todo vivo, pulsante e sagrado'.  Txa Txu: “uma honra mostrar a cultura indígena”A RFI também conversou com Txa Txu, que falou sobre a sua participação na mostra e o que representava para ele estar na Suíça, apresentando o seu trabalho.“É uma honra, não só para mim, mas para o meu povo, estar mostrando o grafismo do povo pataxó, que é uma cultura de muita resistência. Quando eu recebi as telas lá no meu território, foi um momento de nós estarmos em conexão com a mãe natureza, porque as telas ficaram enterradas no pé de uma árvore muito poderosa para o povo pataxó, uma árvore onde moram todos os espíritos da natureza, e principalmente os espíritos dos nossos velhos que já fizeram as suas partidas. Mas nós acreditamos que eles morreram em carne, mas o espírito está lá para proteger o nosso povo”, afirmou.Para o artista Pataxó, “é uma honra muito grande estar fazendo essa parceria com a Christina Oiticica, de estar mostrando a cultura do Brasil, que é a cultura indígena”. “Então, viva o povo pataxó e viva todos os povos indígenas do Brasil”, afirmou. Fotografias que mostram “um jeito diferente de ver a natureza”A exposição também conta com fotografias de Sérgio Zalis retratando a floresta, com imagens feitas em Haia, na Holanda, e no Jardim Botânico, no Rio de Janeiro. As imagens revelam a textura, a força e a complexidade da vegetação.À RFI, Sérgio, que trabalhou 40 anos em revistas no Brasil, explicou como foi o processo de criação desse projeto, o seu primeiro com a natureza. De acordo com ele, trata-se de um trabalho “profundo”, porque são 60 fotos juntas em cada uma “para mostrar uma profundeza que raramente o olho vê”. “Hoje em dia, com o excesso de imagens que a gente está tendo, ver esse tipo de imagem dá um descanso, uma calma muito grande. É um trabalho que é lento, que demora muito para fazer, porque são 60 fotos. Depois, elas têm que ser montadas para ter a qualidade que eu quero, porque se você vir as fotos, não têm nada fora de foco. São meio hiper realistas, até meio imersivas. Então, é um jeito diferente de ver a natureza”, disse. A exposição na Fundação Paulo Coelho e Christina Oiticica, em Genebra, com curadoria de Marcelo Mendonça, vai até o dia 31 de outubro. A entrada é gratuita.

Har Maj My Humaidans nye bog Blødt fået en alt for hård modtagelse? I Weekendavisens anmeldelse skrev debatredaktør Asker Hedegaard Boye, at bogen er »en omgang forkælet og arrogant solipsisme, der snævrer tilværelsen ind, selvom den påstår at gøre det modsatte«. Andre medier var mindst lige så kritiske. Men ifølge udlandsredaktør Anna Libak har Humaidan »såmænd bare tilladt sig at skrive en debatbog, der rejser det helt centrale spørgsmål: Hvis indretningen af en velfærdsstat af danske dimensioner betyder, at vi må svigte vores nærmeste, er den så prisen værd?« I dagens Avistid mødes Libak og Hedegaard Boye til en livlig debat om den bløde bog, der lander midt i en hård tid. Nikolaj Arve er vært. Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Karen Sigrid JacobsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Først ville Usha Vance bare til Grønland for at se på slædehunde. Pludselig skulle hun i stedet blot besøge Pituffik Space Base sammen med sin mand, den amerikanske vicepræsident J.D. Vance. Samtidig blev flere af Trumps topfolk grillet i Kongressen, fordi de forleden sad og planlagde et angreb på houthierne i Yemen, mens en journalist læste med i de fortrolige beskeder. Det er to historier, der er så skøre, at man næsten ikke kan tro dem. Har Trumps folk simpelthen bare afsløret sig som ualmindeligt uduelige? Og hvad kan det få af konsekvenser for Trump-administrationen? »De her to historier har det tilfælles, at det afslører inkompetence helt oppe i toppen af regeringen,« siger Klaus Wivel i dagens Avistid, hvor han sammen med en anden tidligere USA-korrespondent Ole Nyeng diskuterer den inkompetence, der gennemsyrer Trump-administrationen. Nikolaj Arve er vært. Avistid er produceret og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen og Marie Louise Vesthardt. Modtag nyhedsbrevet 'Ugens ørehængere', og få aktuelle og kuriøse højdepunkter fra podcasten Avistid og udvalgte oplæste artikler fra ugens løb.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump ønsker Grønland. Det er der ikke længere skyggen af tvivl om. USA udsætter derfor Danmark og Grønland for et »uacceptabelt pres«, når vicepræsident J.D. Vances kone, Usha Vance, sammen med en større delegation rejser til Grønland i denne uge. Sådan lød det tidligere i dag fra statsminister Mette Frederiksen, som også lover at »stå imod« presset fra USA. »Det er et løfte om, at vi nu tager skeen i den anden hånd,« siger Martin Krasnik om Mette Frederiksens udtalelser. Og det er helt nødvendigt at skifte strategi, mener chefredaktøren. For indtil nu har regeringen høfligt afventet amerikanerne, og spørgsmålet er, om det var en stor fejl? Det mener chefredaktør Martin Krasnik, som er dagens gæst i Avistid med Nikolaj Arve. Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt. Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

89.000 mennesker har meldt sig ind i FB-gruppen »Boykot varer fra USA«. 47 procent af danskerne siger, at de har fravalgt amerikanske varer, efter at Trump blev præsident. Og den borgerlige debattør Jarl Cordua taler ligefrem om, at han ikke vil »handle med forrædere«. Men hvad får vi ud af at boykotte USA? Og hvad kan vi selv miste? Det diskuterer Nikolaj Arve i dagens Avistid med sine kollegaer Søren K. Villemoes og Christoffer Zieler, som begge har stærke holdninger til sagen. Avistid er produceret og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen og Marie Louise Vesthardt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste ville nok gerne have siddet som en flue på væggen i Det Hvide Hus i går eftermiddags, da Trump og Putin talte i telefon med hinanden. Men når man ikke kan det, hvad gør man så? Jo, så læser man selvfølgelig de referater, som begge sider har sendt ud efter samtalen. Så i dagens Avistid kigger Nikolaj Arve og udlandsredaktør Anna Libak grundigt på, hvad der egentlig står – og ikke står – i de to ret forskellige udlægninger af samtalen. Og det viser sig, at det mest markante gennembrud måske i virkeligheden skete i Mellemøsten og ikke i Ukraine. »Når Det Hvide Hus fremhæver Iran og houthierne, så er det for at gøre opmærksom på, at Putin godt kunne tænkes at give indrømmelser på andre områder«, siger Anna Libak i dagens Avistid. Nikolaj Arve er vært. I redaktionen sidder Karen Sigrid Jacobsen og Marie Louise Vesthardt. Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis Europa skal kunne forsvare sig selv, så har vi også brug for den ultimative afskrækkelse: atombomberne. Det mener flere og flere. Macron vil dele de franske våben. Polakkerne vil måske have deres egen bombe. Mette Frederiksen udelukker ikke, at der skal være atomvåben på dansk jord. Men bliver verden mere sikker, hvis Europa får sin egen atomparaply? Og kan det overhovedet ende godt, når én mand – en Trump, en Putin, en Kim Jong-un – på et øjeblik kan starte en kædereaktion af ødelæggelse? »Det er jo det, der er afskrækkelsens styrke, som også er dens svaghed; det afhænger af én mand,« siger frankrigskorrespondent Aske Munck i dagens Avistid, hvor han er gæst sammen med chefredaktør Martin Krasnik. Nikolaj Arve er vært. Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sami Kanaan s'apprête à quitter le Conseil administratif de la Ville de Genève, après 14 ans à la tête de la culture. Il était invité de Béatrice Rul, à 7h30, sur Radio Lac.14 ans à la tête de la culture à Genève. Il y a forcément plus qu'un passement au cœur de se dire que dans un mois, c'est terminé…"Oui, je me réjouis et en même temps je sais que dès le 1er juin, plein de choses vont me manquer, à commencer, les gens, l'équipe, les partenaires, mais c'est aussi bien de tourner une page. 14 ans c'est pas mal"14 ans avec des succès et des revers. Côté revers, il y a l'extension du MAH ou encore la Cité de la Musique. Les Genevois ont estimé que c'était trop. Trop grand, trop gros, trop cher. Le regret d'avoir trop voulu…"La Cité de la musique ce n'est pas mon histoire, je le dis clairement, c'est un projet privé soutenu par le canton. J'aurais bien aimé que ça se fasse mais on avait des malentendus donc ça je ne mets pas dans la catégorie des revers. Pour le MAH, j'ai hérité d'un projet ficelé, ficelé à tel point que je n'avais aucun choix pour renoncer à Jean Nouvel ou à Jean-Claude Gandur.  j'ai essayé de le passer, c'était des contrats, vous savez que vous ne pouvez pas résilier, ça c'est pas mal, merci aux prédécesseurs. Le projet Nouvel était porté par Rémy Pagani, c'était plutôt à lui d'estimer s'il pouvait sauver la mise. Moi j'ai adoré le projet d'origine. Aujourd'hui, vous auriez un restaurant d'altitude et une très belle feuille de verre. C'est du passé, c'est la démocratie, mais disons la convention avec la fondation Gandur était non résiliable par la Ville et puis même si l'intention n'était certainement pas mal honnête, les gens ont cru que la fondation prenait le pouvoir"Côté réussite: Genève s'est aussi dotée d'une Nouvelle Comédie, un MEG rénové. Une certaine fierté d'avoir réussi, aussi, à faire avancer ces dossiers là… "La Comédie estune très grande réussite, le MEG aussi, c'est impressionnant, il y a aussi la l'Alhambra, le pavillon de la danse le muséum est en chantier, il va rouvrir plus tard"Quand rouvre exactement le Muséum d'histoire naturelle?"C'est un bâtiment ancien, des années 60 et l'on a réalisé qu'il y avait d'autres choses à faire. Il y a des normes: normes sécurité, énergétiques! C'est une institution qui accueille 300'000 personnes par année et qui avait besoin d'un sérieux lifting. On a essayé de ne pas tout faire mais l'on se rend compte que l'on ne peut pas. Dès qu'on commence, il faut tout assainir. Le Muséum d'Histoire Naturelle restera fermé jusqu'à l'automne 2026"Est-ce qu'il n'y a pas un regret de ne pas avoir fait avancer autant le sport que la culture ?"Je pense que les choses ont bien avancé à l'époque, et je suis très heureux que ma collègue Marie Barbey-Chapuis ait pris le relais avec beaucoup d'enthousiasme et d'énergie.  Il y a notamment le plan directeur des infrastructures sportives, qu'on a vraiment lancé à l'époque, qui se déploie maintenant avec le nouveau centre de tennis au Bois des frères, la Queue d'Arve en partie refaite, le crédit pour le Bout du monde... On a aussi beaucoup travaillé sur la violence dans le sport, qui est malheureusement quelque chose qui existe, et la lutte contre le harcèlement.Et la suite, pour vous, Sami Kanaan?"D'abord une vraie pause, après 14 ans quasiment non-stop, parce que quand vous avez ce genre de fonction, je l'ai choisi, j'ai adoré, mais même les vacances, vous n'êtes jamais totalement tranquille. Donc une vraie pause pendant quelques mois, ça tombe bien, c'est l'été, l'été à Genève c'est quand même sympa et puis après plein de projets. Je ne resterai pas dans la culture. Je n'aimerais pas être dans les pattes de ma succession, ce serait un peu gênant. Je suis en charge du numérique depuis 2020, et j'adore ce sujet, il est plein de défis".

Il rapporto Draghi «è stato pubblicato in settembre» oggi «cinque mesi dopo» emerge che «ciò che è nel rapporto è ancora più urgente di quanto fosse cinque mesi fa». «C è una situazione molto difficile. Ora abbiamo i nostri valori. Abbiamo differenze di opinioni. Ma non è il momento di sottolineare queste le differenze ora, è il momento di sottolineare il fatto che dobbiamo lavorare insieme, sottolineare ciò che ci accomuna e ciò che credo ci accomuna sono i valori fondanti dell Unione Europea. E dobbiamo sperare e dobbiamo lavorare per questo» Lo ha detto Mario Draghi, ex presidente della Bce e autore del rapporto sulla Competitività Ue, intervenendo a una seduta del Parlamento europeo a Bruxelles. L'Unione europea deve attrezzarsi a far fronte a novità nei cambiamenti economici e politici globali. Ed «è sempre più chiaro che dobbiamo agire sempre di più come se fossimo un unico stato. La complessità della risposta politica che coinvolge ricerca, industria, commercio e finanza richiederà un livello di coordinamento senza precedenti tra tutti gli attori: governi e parlamenti nazionali, Commissione e Parlamento europeo» ha spiegato Draghi. Il commento è di Adriana Cerretelli, editorialista Sole 24 Ore Bruxelles.Raddoppio del traforo del Monte Bianco, "no" del ministro franceseParigi non vuole il raddoppio del traforo del Monte Bianco. Il ministro dei Trasporti transalpino Philippe Tabarot ha espresso di fatto un parere negativo in una lettera, datata 14 febbraio ma pubblicata ieri, in cui scrive che "La posizione della Francia , espressa regolarmente nel quadro della commissione intergovernativa del tunnel del Monte Bianco, non è cambiata". Nessuno sviluppo, dunque. Lo ribadisce il ministro dopo che il deputato dell'Alta Savoia all'Assemblea nazionale, Xavier Roseren, aveva chiesto di assumere una posizione definitiva sul tema. La decisione asseconda le volontà soprattutto della valle dell'Arve, da Chamonix-Mont-Blanc in giù, dove i tir sono un problema molto più sentito rispetto alla Valle d'Aosta e dove i livelli di traffico e inquinamento sono ritenuti da anni insostenibili. Interviene Francesco Turcato, presidente Confindustria Valle d'Aosta.Poste in Tim, filosofia industriale, faro su sinergie La prima mossa nel risiko delle tlc l'hanno fatta Poste e Cdp. I cda dei due gruppi nel week end hanno dato il via libera allo scambio azionario: Poste ha acquistato il 9,81% circa di Tim da Cassa Depositi e Prestiti e al contempo l'intera sua partecipazione in Nexi (pari al 3,78% circa) è passata a Cdp che così si rafforza nella 'pay tech' salendo al 18,25 per cento. Il corrispettivo per l'acquisto delle azioni di Tim sarà riconosciuto "in parte mediante i proventi derivanti dal trasferimento da Poste Italiane a Cassa Depositi e Prestiti della partecipazione in Nexi e in parte mediante cassa disponibile", appena sotto i 180 milioni di euro (valorizzando quindi Tim approssimativamente di 0,26/0,27 euro per azione). E' la prima tessera di un domino, alla quale Poste, che diventa il secondo azionista, guarda con un approccio industriale, che apre un ampio spazio di accordi commerciali e sinergie. Tra Tim e Poste, annuncia subito la società guidata da Matteo del Del Fante "è in fase avanzata la negoziazione per la fornitura di servizi per l'accesso di Postepay all'infrastruttura di rete mobile di Tim", l'ingresso nel capitale infatti "abilita l'evoluzione dei rapporti commerciali tra Tim e Poste Italiane" spiega il cda in una nota. Per la Cassa invece il focus è tutto puntato su Nexi, di cui è azionista dalla nascita: «Il Gruppo Cdp aumenta la propria quota in Nexi dall attuale 14,46% al 18,25% complessivo - spiega Cdp in una nota -, rafforzando così il sostegno alla strategia industriale di un azienda protagonista in Europa nell infrastruttura dei pagamenti digitali, che sin dalla sua nascita quattro anni fa ha avuto Cassa al suo fianco». Ne abbiamo parlato con Laura Serafini, Il Sole24Ore.Elon Musk presenta Grok-3 e rinviglorisce la rivalità con Sam AltmanElon Musk rilancia sull intelligenza artificiale e con la sua startup xAI ha presentato nelle scorse ore il modello Grok-3 aggiornato: una versione della tecnologia chatbot che secondo il miliardario è «la AI più intelligente della Terra». In una diretta streaming la società ha affermato che, in base a parametri matematici, scientifici e di codifica, Grok-3 «batte Google Gemini di Alphabet, il modello V3 di DeepSeek, Claude di Anthropic e GPT-4o di OpenAI». Grok-3 ha una potenza di calcolo «più che decuplicata» rispetto al suo predecessore e ha completato il pre-training all inizio di gennaio, ha detto Musk in una presentazione insieme a tre ingegneri di xAI. Approfondiamo con Enrico Pagliarini, Radio24.

Alle hader Herning. Det skrev vi i sidste uges avis. Men det er ikke bare Herning, folk hader. Det lader til, at folk i næsten alle byer har mindst én anden by, som de elsker at rivalisere med. »I virkeligheden er det jo en frygt for de fremmede. For dem på den anden side af åen,« forklarer Pernille Stensgaard, der sammen med Morten Beiter har rejst rundt i landet for at studere byer, der hader hinanden. I dagens program gæster de Avistid, hvor vært Nikolaj Arve spørger dem, hvorfor vi egentlig har brug for hadet til de andre? »Det er menneskets dans over engen,« som Beiter siger. »Det er det, der holder os i gang.« Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt. Nikolaj Arve er vært. Find alle artikler i serien her. Få et godt tilbud på weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

USA vil – måske – overtage Gazastriben og forvandle den til »Mellemøstens Riviera«. Det sagde Donald Trump pludselig i denne uge til de flestes overraskelse. Samtidig vil han flytte de knap to millioner palæstinensere i området til et andet sted, Egypten, Jordan … eller hvem ved hvor? Igen diskuterer alle, om Trump mener det alvorligt eller bogstaveligt. Igen er alt kaos, de gængse spilleregler sat ud af kraft. Så hvad er det, Trump håber at opnå? Kan det faktisk lykkes for ham? Og hvor meget kan han ødelægge på vejen? Det diskuterer Nikolaj Arve med mellemøstkorrespondent Waleed Safi og redaktionschef Klaus Wivel i dagens udgave af Avistid. Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt. Find et godt tilbud på weekendavisen.dk/tilbud Modtag nyhedsbrevet 'Ugens ørehængere', og få aktuelle og kuriøse højdepunkter fra podcasten Avistid og udvalgte oplæste artikler fra ugens løb.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Alle kender Trumps slogan: MAKE AMERICA GREAT AGAIN. Men på det seneste har det også fået følge af et lidt andet slogan: MAKE AMERICA HEALTHY AGAIN. Og særligt én mand er blevet billedet på det: den gamle miljøforkæmper fra venstrefløjen, Robert F. Kennedy, Jr., som Trump nu vil have som sundhedsminister. Her vil Kennedy blive øverste chef for de myndigheder, han i årevis har beskyldt for at være en trussel mod amerikanernes sundhed og i lommen på industrien. Men hvordan er de to bevægelser – Trumps populistiske MAGA og Kennedys konspiratoriske MAHA – pludselig smeltet sammen? Og hvilke konsekvenser har det? Det taler Nikolaj Arve og videnskabsjournalist Anders Boas om i dagens udgave af Avistid. Avistid er produceret og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen. Få et godt tilbud på weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Told er det smukkeste ord i ordbogen, siger Trump. Alligevel udskød han pludselig den varslede told på 25 procent mod nabolandene Canada og Mexico. Nu truer han i stedet EU med en straftold, fordi vi har behandlet USA »forfærdeligt«. Bluffer han bare for at få sin vilje på andre områder? Eller vil han faktisk gerne bygge en ny, stor toldmur omkring USA? I dagens Avistid taler Nikolaj Arve med tidligere USA-korrespondent Ole Nyeng og tidligere Europa-korrespondent Christian Bennike om, hvad toldkrigen betyder for Europa, og hvordan vi bedst svarer på truslerne. Avistid er produceret og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen og Marie Louise Vesthardt. Få et godt tilbud på weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I de seneste måneder har Israel fået ram på den ene Hamas-leder efter den anden, og Israel hævder nu at have dræbt flere end 17.000 Hamas-krigere. Men da våbenhvilen trådte i kraft i weekenden, myldrede det alligevel frem med maskerede mænd med geværer og grønne Hamas-flag. Så hvor svækket er Hamas egentlig efter 15 måneders krig? Det taler Nikolaj Arve og mellemøstkorrespondent Waleed Safi om i dagens udgave af Avistid. Programmet er tilrettelagt og produceret af Karen Sigrid Jacobsen og Birgit Nissen Pedersen. Modtag nyhedsbrevet 'Ugens ørehængere', og få aktuelle og kuriøse højdepunkter fra podcasten Avistid og udvalgte oplæste artikler fra ugens løb.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De seneste uger har flere erklæret wokeismen for død og borte. Men er det rigtigt – eller har bevægelsen allerede forandret verden på godt og ondt? Hvad mener vi egentlig, når vi taler om wokeismen? Og hvor kom den fra? Det diskuterer Nikolaj Arve i dagens Avistid med Frederik Stjernfelt, professor i idéhistorie på Aalborg Universitet og fast skribent i Weekendavisen. Programmet er tilrettelagt og produceret af Karen Sigrid Jacobsen. Modtag nyhedsbrevet 'Ugens ørehængere', og få aktuelle og kuriøse højdepunkter fra podcasten Avistid og udvalgte oplæste artikler fra ugens løb.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mandag holdt Donald Trump sin store indsættelsestale, hvor han lovede en ny guldalder i USA. Han lovede at løse stort set alle indenrigspolitiske problemer. Og så lovede han ikke bare at vinde krige og standse krige, men også at sætte et flag på Mars, at tage kontrol med Panamakanalen og at udvide USAs territorium – uden dog at nævne Grønland denne gang. »Intet vil stå i vejen for os,« sagde Trump, som igen vil bruge bøllemetoder for at få sin vilje. Hvad betyder det for USA, for landets fjender – og ikke mindst for venner som Danmark og Grønland? Det diskuterer Nikolaj Arve og udlandsredaktør Anna Libak i dagens udgave af Avistid. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Elon Musk er der, selvfølgelig. Men også countrysangeren Carrie Underwood, bandet Village People, eksbokseren Mike Tyson og mange flere. Selv Mike Pence, der ellers advarede kraftigt mod sin gamle boss, deltager i dag i Donald Trumps indsættelse som USAs præsident. Sådan var det langtfra for otte år siden, da Trump første gang blev indsat som præsident. Dengang kunne han knap nok finde nogen til at optræde ved ceremonien. Nu taler man om et vibe shift. Hvad har ændret sig? Og hvad fortæller det om USA anno 2025? Dagens gæst er journalist Sarah von Essen, som har fulgt amerikansk politik og kultur i en årrække. Nikolaj Arve er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem bærer ansvaret for autofiktionens konsekvenser? Det spørgsmål diskuteres for tiden heftigt blandt forfattere, forlæggere, kritikere og folk, der pludselig kan læse om litterære karakterer, der minder mistænkeligt meget om dem selv: som øboerne på Fejø i Thomas Bobergs Insula eller Karl Ove Knausgårds familie i Min kamp-serien. Avistid tager debatten med litteraturredaktør David Jacobsen Turner og teaterinstruktør Liv Helm, der tidligere i år selv debuterede med den autofiktive roman Med hjertet i hånden. Nikolaj Arve er vært. Avistid er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt. Mangler De en julegave? Giv et abonnement på Weekendavisen: www.weekendavisen.dk/gaveSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Tirsdag aften klokken 22.27 lokal tid gik Yoon Suk Yeol, den sydkoreanske præsident, pludselig på talerstolen og erklærede undtagelsestilstand i Sydkorea. Men selvom en gruppe soldater efterfølgende landede i helikoptere og tiltvang sig adgang til parlamentsbygningen, lod Nationalforsamlingen sig ikke kue. De stemte imod undtagelsestilstanden, regeringsmedlemmer begyndte at trække sig, og så gav præsidenten op igen. Efter seks timer var det hele afblæst. Nu presser oppositionen i stedet på for, at præsident Yoon Suk Yoel træder af og bliver stillet for rigsret.Hvad i alverden sker der i Sydkorea? Og hvor skrøbeligt er det koreanske demokrati? Journalist Malene Jensen, som har boet i Sydkorea i flere år, er dagens gæst i Avistid med Nikolaj Arve. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt. Giv Weekendavisen i julegave på www.weekendavisen.dk/gaveSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvert år rejser tusindvis af mere eller mindre skaldede mænd til Istanbul for at få lavet nyt hår. I år rejste Christoffer Zieler med for at få plantet nye hår på sin måne og i de høje tindinger. »Der er noget latterligt ved forfængeligheden,« siger han om sin skønhedsrejse, »men værdigheden kan også være frygtelig.« I dagens Avistid med Nikolaj Arve fortæller Christoffer Zieler om sin hårrejse, sin forfængelighed – og hvorfor mænd har det svært med at tabe håret. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt. Læs Christoffer Zielers artikel 'Månerejsen' her. Få et godt tilbud på Weekendavisen på www.weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Engang var hun alles »Mutti«, inkarnationen af ro, stabilitet og sund fornuft. I dag får hun skylden for mange af Europas problemer – på grund af den naive håndtering af flygtningekrisen i 2015. Og på grund af den »djævlepagt«, hun indgik med Vladimir Putin om billig russisk gas. Angela Merkel har på en måde altid inkarneret tidsånden. På godt og ondt. I en ny bog med titlen Frihed forsøger hun nu at sikre sit eftermæle. Men hvordan vil historien dømme Merkels 16 år som tysk kansler? Det diskuterer Nikolaj Arve med Weekendavisens tysklandskorrespondent Jesper Vind i dagens Avistid. Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen. Få et godt tilbud på Weekendavisen på www.weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Klokken 3 i nat trådte en ny våbenhvile mellem Israel og Libanon i kraft, og nu drømmer den amerikanske præsident Joe Biden og andre også om en våbenhvile i Gaza og en større fred i Mellemøsten. Men er det overhovedet realistisk, så længe premierministeren i Israel hedder Benjamin Netanyahu? Det diskuterer Nikolaj Arve med chefredaktør Martin Krasnik i dagens Avistid. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Find et godt tilbud på Weekendavisen på www.weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Næsten 100.000 danskere har nu meldt sig ind i facebookgruppen »Svindlerjagten«, hvor de tager sagen i egen hånd og tvinger svindlere til at hoste op med pengene. »Det er ikke bare en hævn mod svindlerne,« siger journalist Mads Staghøj. »Det er en hævn mod systemet.« Politiet kan nemlig slet ikke følge med for tiden, hvor flere og flere bliver udsat for svindel: Det ene øjeblik tror folk, at de står med den helt store bitcoingevinst eller et fedt Garmin-ur til spotpris. Det næste øjeblik står de med en lang næse – og ingen hjælp fra myndighederne. Så: Er svindeljægerne vor tids helte? Eller går de for vidt? Det diskuterer Nikolaj Arve med Mads Staghøj og Laura Hattens, som har dækket sagen i Weekendavisen. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt. Find et godt tilbud på Weekendavisen på www.weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne episoden har vi gleden av å ha med oss Arve Walde, pastor i Logoskirken på Nesttun og en god venn av huset. Arve deler åpent om sin kamp med spilleavhengighet og gambling, veien til frihet gjennom sårbarhet, og hvordan både han og familien har opplevd fornyelse i troslivet. Han forteller også om sin vei til å bli pastor, og byr på en samtale fylt med inspirasjon, ærlighet og håp. Lytt inn og la deg oppmuntre!

I denne lille arveserien svarer vi på de vanligste spørsmålene vi får om arv. I denne episoden snakker vi om arv og gjeld. Mange frykter - med rette -  at det er mer gjeld enn verdier i dødsboet - hvordan løser du det problemet på best mulig måte? Episoden er ved advokatene Line Karlsen Ask og Dag Are Børresen i HELP Forsikring. Lyd: Francesco Hygen Puddu. 

Det var den forsonlige udgave af Donald Trump, som i sin sejrstale lovede en ny »guldalder« i USA. Men verden er alligevel vågnet til en ny og mere usikker fremtid – med en uforudsigelig og hævngerrig amerikansk præsident. Samtidig afslører Kamala Harris' sviende nederlag, at Demokraterne aldrig formåede at svare overbevisende på vælgernes største bekymringer, men tog deres traditionelle vælgergrupper for givet. Weekendavisens tidligere USA-korrespondenter Martin Krasnik, Klaus Wivel og Ole Nyeng er dagens gæster i Avistid med Nikolaj Arve. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Overalt har historien om den amerikanske valgkamp været den samme. Det har handlet om splittelse og polarisering. Om to modsatrettede udgaver af Amerika, der står og stirrer olmt på hinanden. Men måske er der også en anden historie om amerikansk politik. En mere håbefuld historie, hvor vælgerne ikke opfatter hinanden som »fjender«, og hvor partierne stadig står med muligheden for igen at favne bredt i det amerikanske samfund. Det diskuterer Nikolaj Arve i dagens Avistid med Frederik Hjorth, som er lektor i statskundskab på Københavns Universitet. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Prøv også et abonnement på Weekendavisen: https://weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Verdens rigeste mand, Elon Musk, er her, der og allevegne i den amerikanske valgkamp. Han donerer enorme millionbeløb til Donald Trump. Han holder rallies og fylder alt på sit eget sociale medie X. Og så er han tilsyneladende udset til at få en nøglerolle i Trumps regering. Sker det, vil fremtiden blive »AMAZING!«, siger Musk selv. Men hvad er det for en fremtid, han forestiller sig? Og har vi virkelig lyst til at leve i Elon Musks verden? Det diskuterer Nikolaj Arve og Christian Bennike i dagens udgave af Avistid. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Prøv også et abonnement på Weekendavisen: https://weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Nordmark Pod får besök av livskonstnären Patrik Arve!Det samtalas om och att; Armbågen, fått ja int en korv, punken i England, juppie-eran, vilket var den bästa tiden, reggae, Yellow man,, blir hel muppvarning, rädda för monotoni, värdelös  på gura, coola meningar på datorn, den direkta känslan, bajs, kuk, 20 bajskorvar,  nihilism, oskönt läge, dyka ner i kaninhålet, tuffare o tuffare, osäker ungdom, Manson, profilering på massmördare, intervju med en mördare, provoserad av kristen, syndare, muppvarning, Aleister Crowley, Anton LaVei, Black Metal, det primitiva, vi lär ju inte få ett svar här, Hanoi Rocks, behövs ondskan i kulturen? Bränna kyrkor, äkthetsbegreppet, Miles Davis eller Milli Vanilli, Bob Marley med vit farsa, vanlig hårdrockare som älskar Kent och skilja konsten från konstnären går det? Och hur intressant är Skända flaggan utan kuken?Mäktigt! Produktion av NordmarkEditering av NordmarkMix av Nordmark

Er det en skuffelse, at Kamala Harris er på nippet til at tabe til Donald Trump? Eller er det tværtimod en stor bedrift, at hun overhovedet har fået genskabt Demokraternes mulighed for at generobre Det Hvide Hus? Harris kunne nærmest gå på vandet, da hun i juli tog over efter Joe Biden. Hun blev hypet og hyldet, men nu virker hun forkrampet og stiv – og har aldrig helt givet vælgerne et godt svar på, hvem hun er, og hvad hun faktisk vil. Men kunne man forvente andet af en kandidat, der bliver kastet ind så sent i en tilspidset valgkamp? Det diskuterer Nikolaj Arve med USA-korrespondent Markus Bernsen i dagens Avistid. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise VesthardtSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I weekenden blev Donald Trump spurgt, om han vil bruge militærmagt mod en kinesisk blokade af Taiwan. Svaret: »Det vil jeg ikke være nødt til, fordi han [Xi Jinping, red.] respekterer mig, og han ved, at jeg er fucking crazy.« Og sådan er Trumps og hans støtters fortælling om hans udenrigspolitiske kløgt: Han får sin vilje, fordi andre statsledere frygter hans uforudsigelighed. Det er det, man også kalder madman-teorien. Har han ret i det? Det diskuterer Nikolaj Arve med chefredaktør Martin Krasnik i dagens udgave af Avistid. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Alle taler om splittelsen i USA. Alligevel blev Matias Seidelin overrasket over, hvor voldsomt den udfolder sig overalt i samfundet, da han for snart fire år siden rejste til USA som korrespondent. I sin nye bog, Game over there, argumenterer Seidelin for, at det meget vel kan ende med, at supermagten kollapser indefra – fordi amerikanerne har fået for travlt med at løse deres egne problemer til at bekymre sig om andres. Men er amerikanerne virkelig villige til at lade det ske? Det spørger Nikolaj Arve forfatteren og journalisten Matias Seidelin om i dagens udgave af Avistid. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var en gång en ensam prins som inte gjorde annat än drömde om en prinsessa att dela livet med. Men att hitta prinsessor är förstås inte så lätt, speciellt inte riktiga prinsessor. Men en regnig kväll knackar det på slottets port, och utanför står någon. Kan det vara en riktig prinsessa tro? Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Lyssningslov i Barnradion 2024: ”Artister läser klassiska sagor”Sagan Prinsessan på ärten är en del av Barnradions special till läslovet – där fem artister läser varsin klassisk saga. Genom dessa röster och sagor hoppas vi kunna inspirera fler familjer att lyssna, och läsa, tillsammans.Patrik Arve är sångare i bandet Teddybears. Han har även gjort barnprogrammet ”Ibbe och Arve” för SVT och gästar ofta Bröderna Lindgrens barnunderhållning.Sagans ursprungPrinsessan på ärten är skriven av den danske författaren H.C. Andersen och den publicerades första gången år 1835.MedverkandeBerättare: Patrik ArveIllustration: Johanna KristianssonProducent: Klara Grape, Barnradion

I en helt ny måling fra New York Times svarer tre ud af fire amerikanere, at demokratiet er truet. Demokraterne kalder Donald Trump »fascist«, Republikanerne svarer igen ved at kalde Kamala Harris »djævlen«. Splittelsen er større end nogensinde før. For fire år siden endte valget med den voldsomme storm på Kongressen. Dengang fulgte dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen med indefra, som man kan se i filmen A Storm Foretold fra 2023. Så hvad siger han: Kan det ske igen? Og hænger det amerikanske demokrati simpelthen i en tynd tråd? »Jeg tror ikke på, at vi står over for afslutningen på det amerikanske demokrati,« siger Guldbrandsen. »Men jeg tror, at vi er ved at opleve afslutningen på det amerikanske demokrati, som vi har kendt det hidtil.« Nikolaj Arve er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Arve Ekroll Hauknes er tilbake, Nardo-stopperen, altså! Vi snakker om alt som angår Norsk Tipping-ligaen avd. 4, med særlig fokus på siste serierunde.Registrer deg hos Epicbet og få 300,- å spille for ved å bruke koden "SPILL": https://my.sisu.partners/visit/?bta=35306&brand=epicbet. Gjelder nye kunder. Innskuddsbonus på 100% opp til 2000,-.

Kan man arve en person hvis man selv er grunnen til at hen ikke lever lenger? Hva hvis man var utilregnelig og dermed ikke kan stå ansvarlig for sine handlinger. Vi hører stadig om personer som har blitt drept av noen som står dem nær. Dette er en tragedie uten sidestykke. Men det reiser også spørsmålet om arv. For kan en som har forårsaket en annens død arve verdiene som etterlates? Og hva hvis gjerningspersonen var utilregnelig da drapet ble begått – og sånn sett ikke kan stå til ansvar for sin handling fordi hen ikke har skyldevne? Dette så Høyesterett på i HR-2023-2098-A. Frode Sulland jobber som forsvarer og forteller her om reglene for arv ved drap og Høyesteretts vurderinger av hva som skal skje når drapsmannen er utilregnelig. Jusspodden vil se nærmere på interessante avgjørelser fra Høyesterett fra det siste året. Har du en sak du ønsker å høre mer om? Ta kontakt på jusspodden@gmail.com Neste episode publiseres om to uker (24.10). Jusspodden sponses av stiftelsen Lovdata. Lenker over leder til Lovdatas åpne sider. Jusspodden er uavhengig og Lovdata legger ikke føringer på produksjonen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Le conseil municipal de la Ville de Genève étudie, lundi, la pétition des riverains du Pont-d'Arve qui demande de limiter le trafic motorisé individuel à une seule voie et moins de pollution. Valentin Dujoux, membre de la commission des pétitions était invité de Béatrice Rul, à 7h30. La commission des pétitions a examiné celle des riverains du Pont d'Arve qui demande de limiter le trafic motorisé individuel à une seule voie et moins de pollution. Réduction à une seule voie, le Conseiller d'Etat, Pierre Maudet, a dit “non”, il y a un an. L'affaire est classée!"Le dossier n'est pas terminé. C'est l'occasion de remettre ce sujet sur la table. On a eu toute une discussion quand il y a eu la fin des travaux et de savoir comment réaménager les différents espaces.  Le Conseil municipal et le Conseil administratif de la Ville de Genève ont fait des propositions. Le Département de la Santé et des Mobilités a dit "non". Mais cette pétition permet de remettre le sujet en avant et de faire entendre la voix des riverains"."Le report du trafic n'a pas été accompagné, au moment des travaux boulevard du Pont-d'Arve"La mise en place d'une seule voie boulevard du Pont-d'Arve, va entraîner une répercussion du trafic, ailleurs. Ce n'est pas vraiment une solution..."Le report du trafic n'a pas été accompagné, au moment des travaux. Il y a une fermeture et d'un coup les voitures se sont répercutées place de Neuve et rue Dancet. Il y a aussi une partie du trafic qui s'évapore. Il faut communiquer, en amont. On a déposé un texte pour un délégué aux travaux qui accompagne tous ces travaux. En Ville de Genève, nous voulons une réduction de 40% du trafic d'ici 2030, conformément au plan climat cantonal. Il faut réaménager les espaces publics pour permettre aux riverains de respirer!"

Chaque été depuis 2020, des dizaines d'apprentis agriculteurs montent à 1 700 m, sur la montagne de Sulens (Haute-Savoie) pour se former à l'alpagisme. Pour s'adapter au réchauffement, plus marqué en altitude, l'alpage haut-savoyard mène également des expérimentations pour une gestion plus durable des ressources fourragères et aquifères. De notre envoyé spécial à Serraval,Il est 19h20 ce dimanche 11 août, le 4x4 déboule sur le parking du col du Plan Bois, mouillé par la bruine et entouré une épaisse brume. Au volant, la fromagère Pauline Burnier-Framboret. Elle vient chercher Élise, Emma, Corentin, et Noura, 16 et 18 ans - deux camarades manquent à l'appel. Brève embrassade des parents et c'est parti : le quatuor est emmené trois kilomètres en amont d'une route de caillasse, à 1 650 m d'altitude, sur la montagne de Sulens.C'est là-haut que ces élèves de première et terminale du lycée agricole voisin de Contamine-sur-Arve, en Haute-Savoie, dans les Alpes françaises, passeront la semaine pour apprendre les rudiments de l'alpagisme : monter le troupeau en montagne, le temps de constituer des réserves de foin en bas pour l'hiver. La bergère, Louisa Daude, les y attend. Avec Morgane Duffy, ingénieure-cheffe chargée de projet, le trio féminin, 24 ans chacune, gère en très grande autonomie – de l'encadrement des apprenants à l'intendance en passant par la boutique et l'entretien des terrains – l'alpage-école de Serraval, qui achève sa cinquième estive.Doté de 64 hectares, dont 34 de pâturage (soit l'équivalent de 24 terrains de football), il accueille de mai à octobre un large public allant de classes maternelles et primaires aux adultes en reconversion professionnelle, incluant tout le panel des acteurs de la montagne : écologues, guides, jardiniers paysagistes, étudiants en protection de la nature. Il y a même des élèves italiens dans le cadre d'un échange trans'alpin. Toutefois, le gros des troupes est constitué des lycéens de Contamine – le stage est obligatoire – et d'étudiants en BTS de l'École nationale des industries du lait et de la viande (Énilv). Au total, près de 500 personnes y sont passées en 2023. « L'intérêt de l'alpage-école, c'est de croiser ces formations pour que, plus tard, les futurs professionnels soient habitués à dialoguer entre eux et comprennent les enjeux de chacun », résume Morgane Duffy.Les jeunes grimpent à l'étage prendre leurs quartiers dans les chambrées portant 21 lits de ce chalet refait à neuf en 2017, après trois ans de travaux à hauteur d'un million d'euros aux frais de la région. Le bâtiment d'origine, une ancienne grange vouée à la destruction, a été racheté par la Communauté de communes des Vallées de Thônes et proposé au lycée qui cherchait un nouvel alpage. Un « chantier hors-norme », se souvient avec une pointe d'émotion Michel Varlez, membre de l'équipe d'ingénieurs de la maîtrise d'œuvre, « il n'y avait rien de standard donc c'était très intéressant ».Éco-conçu, la structure se compose pour l'essentiel d'épicéa, local, et son isolation thermique est en matériaux naturels. Son toit soutient panneaux solaires et son grenier loge trois tonnes de batteries de stockage, qui sont aussi raccordées au réseau, pour lisser et sécuriser l'alimentation électrique.De la traite en entravée au fromage « de A à Z »Polenta et côtes de porc avalées, c'est l'heure du « speech » de Pauline sur le fonctionnement des lieux : ici, « tout le monde file la main », autrement dit participe aux repas, à la vaisselle, au nettoyage. Avec un accent particulier mis sur un usage modéré de l'eau : « les douches… 4-5 minutes s'il vous plaît ! Pour les toilettes, on n'utilise pas celles du haut ! » Un cabanon a été construit derrière le bâtiment. De quoi faire réfléchir en cas de besoins nocturnes. Et quand Louisa annonce que cette semaine, il faudra « brasser » la fosse septique, on entend un « oh non… », poussé par Noura, mi-soupire, mi-sourire.Après quelques heures de nuit, vers 4h30, on entend les premiers réveils et l'escalier en bois qui grince sous les pas qui descendent à la cuisine. Corentin est le premier debout. Comme 90 % des élèves de l'enseignement agricole, il est « hors cadre familial » : aucun de ses parents n'est agriculteur. « J'ai toujours voulu faire ça », dit-il en haussant les épaules. Depuis ses 15 ans, il passe ses étés à travailler dans la ferme de ses voisins « pour se faire une expérience ». Il est déjà très informé sur l'environnement rural.Après un premier en-cas, Emma et Elise se glissent dans des bottes vertes, direction l'écurie, bientôt remplie de 38 vaches de race abondance, dont le lait donnera le fromage éponyme. Nettoyage du trayon, fixation des griffes sur le pis, traite… les deux ados se familiarisent avec la méthode de l'entravée : restreint en place, l'alpage-école ne dispose pas de salle de traite c'est donc la broche de traite qui vient aux bêtes, non l'inverse. Une méthode artisanale. « La difficulté, c'est de les attacher, explique Elise. Elles ne se mettent pas à leur place. C'est la première fois que je fais ça, c'est d'autant plus compliqué. Mais elles sont gentilles vu qu'elles nous connaissent, c'est les mêmes qui viennent au lycée durant l'année. »De l'autre côté de la cloison, Corentin et Noura turbinent à la fabrication des fromages. Il y en a deux ce matin puisque le lait de la veille, jour de repos, n'a pas encore été transformé. Ils seront bientôt capables d'envoyer à l'affinage trois emblèmes de la Haute-Savoie : abondance, tomme et, depuis cette année, reblochon, dont la ville voisine Thônes est la capitale.Le savoir est technique et le faire méticuleux: chauffage du lait à 33°C dans les cuves, ajout des ferments pour acidifier, ajout de la presure, relevé du taux d'acidité, décaillage, moulage à la toile, retournement : « vous remettez le fromage dans ta toile, vous l'accompagnez tout le tour du cercle et vous n'enfoncez pas la toile avant de mettre le fromage, sinon cela va faire des plis, cela se retrouvera sur le fromage, c'est moche. Devant vous, vous gardez 10 cm de toile pour la rabattre. On sert un coup le cercle, 1 cm à peu près, et vous allez mettre sous presse. Vous réglez sur 1,8 bar pendant 1h puis vous montez la pression à 2,4 bar… », dirige fermement Pauline, elle-même pressée de partir livrer ses meules d'abondances à un affineur de la vallée et de les laisser gérer la suite comme des pros.La fromagère, également monitrice diplômée, est une passionnée de la fabrication fermière : « On fait des études où on étudie le lait, comment il peut réagir, etc. Mais en industrie, on le standardise tellement qu'on n'a pas l'occasion d'appliquer toutes ces bases. En fermier, le lait n'est pas le même tous les jours. Réussir à le ressentir, c'est là qu'on reconnait notre vrai métier. À l'alpage, on gère tout de A à Z, de la cuve à l'affinage [pour la tomme, NDLR], même la maintenance matérielle. C'est un job très complet et très plaisant. »« Je pensais que ce serait plus physique », s'étonne Corentin, qui n'est pas emballé par ce volet du métier, préférant la vie à l'air, le contact avec les animaux et le matériel agricole. « C'est spécial aussi… Il y a l'humidité, la chaleur », le défend Noura, qui elle apprécie d'être au chaud. Fluette, elle retourne non sans peine les meules d'abondance encore gorgées, qui pèsent en moyenne 10 kg en moyenne à sec. Elle nourrit un projet de polyvalence agricole : un peu d'élevage, de transformation, de maraîchage, à l'image du modèle des micro-fermes.La traite est terminée. Emma et Élise lavent l'écurie – plus modeste que celles d'Augias –, pendant que Louisa raccompagne les « filles » au pré. Un berger, iconiquement représenté avec un béret, un bâton et un chien à la tête d'un troupeau de moutons ou de chèvres, s'occupe de garder le bétail pendant les mois d'estive, souvent en montagne. Fréquemment pourtant, ce sont des femmes – et ce n'est pas l'époque qui veut ça, Jeanne d'Arc en était une.« Il faut vraiment être passionné pour monter en alpage et moi, j'adore, confie la jeune femme qui achève sa troisième et dernière saison. Mon père est agriculteur mais n'avait pas d'alpage, je l'ai découvert en stage. Donc je trouve cela super que les jeunes aient aussi l'occasion de le découvrir. Vivre et travailler dans ce cadre plutôt qu'en plaine, cela n'a rien à voir, parce que cela nécessite des sacrifices et toute une organisation en plus : au printemps, faut faire des allers-retours pour aller chercher les enfants à l'école, faire les courses, descendre le lait, acheter les sacs de concentrés [ration alimentaire pour les vaches]. Et certains n'ont même pas d'accès 4x4 ! L'alpage, ce n'est pas que la traite, c'est l'entretenir, faire du bois, agrandir les parcs, vivre vraiment au rythme de son troupeau, c'est aussi différent au niveau de la pousse de l'herbe, du rendement… »L'alpagisme, c'est d'abord se mouler dans les contraintes des lieux, vrais maîtres des horloges. À lire aussiPortrait sonore: Noémie, 32 ans, la vie chevrière au corpsLa sécheresse prend aussi de l'altitudeL'emmontagnée - ou transhumance - consiste à monter les ruminants en alpage pour leur donner un végétal plus frais et plus riche et, pendant ce temps, constituer en plaine des réserves de fourrages pour l'hiver. « C'est un alpage compliqué ici », souffle Louisa Daude, en grimpant à grandes enjambées la pente franchement raide de graminées grasses et boueuses. « Même pour les bêtes : elles n'ont pas de replat dans les parcs et elles s'épuisent. » Au relief s'ajoutent « les coups de chaud et les coups de froids », des écarts de température qui « leur grillent énormément d'énergie » pour adapter leurs corps. « Moins d'énergie, c'est moins de lait, on le voit bien… »En France, la sécheresse de l'été 2022 a laissé des traces dans les mémoires rurales. Elle n'a pas épargné pas les alpages, les bêtes et l'enherbement : à cette époque, les pentes étaient jaune-marron, et le cheptel avait produit 150 litres de lait en moins, soit presque deux abondances. « Avec le changement climatique, les années ne se ressemblent jamais, les phénomènes sont plus marqués, a observé Morgane Duffy. L'année dernière, cela allait en début de saison et rapidement cela s'est dégradé, il a fait trop chaud et trop sec, l'herbe a grillé. Cette année, ça a été l'inverse : trop humide avec peu de soleil en début de saison, donc une herbe qui a du mal à pousser. Cela impacte nos montées et descentes : on veut que la période en montagne soit la plus grande possible pour faire un maximum de foin en bas. » En 2022, le 23 août signait déjà la fin de l'estive, contre mi-septembre à mi-octobre habituellement.En parallèle de son volet pédagogique, l'alpage a donc entrepris plusieurs expérimentations pour adapter les pratiques pastorales à l'évolution du climat. « La deuxième partie de la philosophie de ce lieu, explique Emilie Fontaine, la directrice du lycée agricole, c'est d'arriver à produire des données scientifiques qui vont justifier ou peut-être infirmer des pratiques ancestrales. On a toujours monté les vaches en alpages. Cette tradition s'est un peu perdue à une période plus productiviste, quand les exploitations n'avaient plus ce besoin de monter. Avec la pression foncière dans notre département conjugué au réchauffement climatique, l'alpage revient en force. Donc on fait comme les anciens, mais on se doit de préparer l'avenir. »Rationaliser l'eau et le pâturagePremière expérience : une gestion au cordeau de la ressource en eau. L'alpage de Sulens est situé en tête de bassin versant (d'où ruisselle l'eau de pluie et de fonte), assez sec, sans rivière, sans lac, et la seule source disponible est partagée avec deux autres exploitations. Une vache boit en moyenne 100 litres d'eau par jour, quantité à multiplier par 40 vaches et par le nombre de jours d'estive. Le nettoyage de la salle de fabrication est l'autre poste très gourmand en eau, difficilement compressible. « Aujourd'hui, l'eau n'est pas un problème critique pour nous. Cette année, le réservoir est plein. Mais l'année dernière, on avait peut-être deux ou trois semaines de marge. Or, il faut par exemple compter une semaine pour préparer la descente des bêtes », explique Émilie Fontaine, la directrice du lycée agricole. Deux réservoirs d'eau, l'un de 200 m3 pour les animaux, l'autre de 133 m3 pour l'usage domestique, ont été installés lors du chantier, « un stockage indispensable en cas de tarissement de la source ».Par ailleurs, chaque parcelle a été équipée d'un abreuvoir à flotteur permettant de réguler au mieux le débit de l'eau. En plus, des compteurs sont installés un peu partout. « L'objectif est de quantifier la ressource disponible et la consommation d'eau pour le quotidien, la transformation fromagère et l'abreuvement des vaches », explique Morgane Duffy. « Et comme tout est lié, on fait également une expérimentation de pâturage sous-bois : il s'agit de comparer la consommation d'eau lorsque les vaches sont dans un pré ouvert, sans ombre, et lorsqu'elles sont sous les arbres. »Courant dans le sud de la France habitué aux températures caniculaires, mais plutôt pour les élevages ovins et caprins, le pâturage en sous-bois est l'expérimentation-clé lancée à l'alpage cette année, avec l'aide d'experts locaux. Un petit périmètre de bois a été éclairci pour permettre à la lumière de pénétrer et favoriser l'émergence d'un couvert herbacé. En ruminant, à l'ombre, cette nouvelle ressource fourragère plus fraîche (mais moins dense), mais aussi éventuellement des petites plantes ligneuses, c'est un nouveau champ des possibles culinaires qui s'ouvre dans l'assiette des vaches. Elles seront a priori moins assoiffées et produiront plus de lait. Encore faut-il qu'elles acceptent cette nouvelle pitance. Il faudra plusieurs années pour mesurer l'intérêt de cette forme de pâturage, tant sur les économies en eau que sur la qualité et la quantité de lait.Troisième pratique d'adaptation, le recours au pâturage tournant permet de rationaliser l'herbe broutée. Louisa agrandit progressivement les parcs de pâture pour éviter le gâchis : « Comme elles n'ont qu'un espace limité, elles sont obligées de tout manger et pas uniquement ce qu'elles aiment. » Cela évite aux ligneux et arbustes, moins appréciés, de pousser ici et là. « On fait attention à ne pas tomber dans du surpâturage avec trop de vaches sur un petit espace donné. C'est un équilibre entre bien mangé mais pas trop », précise Morgane Duffy. « L'alpagisme est une des solutions au réchauffement climatique, assure Emilie Fontaine, mais lui-même doit s'adapter plus vite. » Le réchauffement est en effet deux fois plus rapide en plus en montagne qu'en plaine.Il est 17h sur le sentier des vaches. Élise les ramène au bercail pour la seconde traite. Sont-elles toujours aussi « gentilles » ? « La traite, c'est vraiment différent. Faut faire plus attention à l'animal, les coups de pieds partent vite. » Et pour cause, elle en a reçu un à la tête. Pas rancunière, elle a oublié le nom de l'agresseuse. Ah, l'amour vache !

"Og nå dere ektemenn: Vis forståelse i samlivet med hustruen, som er den svakere part, og vis henne ære, for sammen skal dere arve nåden og livet. Gjør dette, så ikke bønnene deres blir hindret" (1. Pet. 3, 7). Mange provoseres kanskje av dette verset, men la oss se litt på det. Dette blir sagt til ektemennene. Ulike oversettelser gir bedre innsikt. De skal vise kunnskap om og forståelse for hva det betyr å leve i ekteskap. Og de skal vise kona si ære siden hun er svakest. I klassisk gresk brukes ordet alltid om fysisk styrke. Og selv med individuelle forskjeller, så er vi kvinner generelt fysisk svakere. Og gjør det noe, da? Alt blir bedre om vi viser forståelse for hverandres svakheter og bruker styrkene våre til det gode for hverandre. Det viktigste i hele verset for oss alle er ordene "sammen skal dere arve nåden og livet". Det er ord til ettertanke for alle ektefolk. Det er så lett å skylde på den andre, men det mest virkningsfulle er å begynne med seg selv. Så kan vi alle som er i et forhold i dag, ta med oss disse ordene om å vise forståelse for hverandres svakheter, og fokusere på at det er sammen vi skal arve nåden og livet! Skrevet og lest av Eli Fuglestad for Norea Håpets Kvinner.

Vikarieveckan går i mål! Studion blir het när Vendela Lundberg bjuder på en egenskriven slashnovell. Hon möter Christopher Garplind i en 1 år på 10-15 sekunder-megabattle! Är Patrik Arve fortfarande Sveriges främsta romantiker? Vi testar hans moral i Vardagsfilosofiska rummet! Mad respect. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Programledare: Christopher Garplind och Vendela Lundberg.

Viktor Arve eller Ville, som jag ibland kallar honom, lärde jag känna i mellanstadiet och vi umgås fortfarande. I detta avsnitt pratar vi om tecknade serier och diverse pojkstreck vi gjorde som barn. Det finns ett bonusavsnitt på 35 minuter för dig som donerar valfri summa till den här podden på Patreon: https://www.patreon.com/arkivsamtalJag, Anton Magnusson och Albin Olsson åker ut i sommar och kör standup och livepod: Specialisterna Uncensored! Vi kommer Göteborg den 1:a augusti, Malmö den 5:e och Stockholm den 8:e. Jag har även andra standupgig framöver i Norrtälje, Oslo, Lund och Uppsala. Dessutom har jag nyligen släppt en ny standuptimme på Youtube och Spotify. STAD heter den. Länkar till allt det här hittar ni på gardenfors.comSwish: 0760724728X (Twitter): @gardenfors#arkivsamtalInstagram: @gardenforsFacebook: Arkiv Samtal - eftersnackgruppenStandup med Simon Gärdenfors: https://www.gardenfors.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det är dags för årets sista kamp om den Gyllene Torbjörnen! Och vi är så glada att det är just Patrik Arve och Jelly Crystal som kommer att göra upp och bidra med otrolig stämning. Kul ska vi ha! Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

In Mellingen im Kanton Aargau etwa droht die Reuss über die Ufer zu treten. Und in der Region Laupen-Gümmenen im Kanton Bern muss mit Überschwemmungen der Saane gerechnet werden. Das meldet der Warndienst des Bundes, Alertswiss. Besonders betroffen ist die Romandie. In Genf wurden aus Sicherheitsgründen mehrere Brücken über die Arve bis auf weiteres gesperrt, einen Nebenfluss der Rhone. Weitere Themen in dieser Sendung: * Frankreichs Präsident Emmanuel Macron wird in Bern mit viel Pomp von Bundespräsident Alain Berset empfangen. Der Besuch soll zeigen: Zwischen Bern und Paris ist alles wieder im Lot. * Die israelische Armee teilt mit, dass sie einen Teil des Al-Schifa-Spitals im Gazastreifen eingedrungen sei. Laut Israel nutzt die Hamas das Spital als Kommandozentrale. * Der befürchtete Stillstand der Regierungsgeschäfte in den USA, der sogenannte Shutdown, scheint abgewendet. Das Repräsentantenhaus hat einem Übergangsbudget zugestimmt.

In der Nachmittagsfolge begrüßen wir heute Manuel Opitz, CEO und Co-Founder von Deepeye Medical, und sprechen mit ihm über die Seed-Runde in Höhe von 2,5 Millionen Euro.Deepeye Medical hat gemeinsam mit Augenärztinnen und Augenärzten sowie Pharma- und Diagnostikherstellern einen KI-Assistenten für die Netzhauttherapie entwickelt, um die Behandlung der altersbedingten Makuladegeneration (AMD) zu verbessern. AMD ist eine schwerwiegende Augenerkrankung und die häufigste Ursache für Erblindung. Das Startup verwendet einen Algorithmus, der auf dreidimensionalen Augentomographien basiert, um Netzhautbilder zu analysieren. Dies ermöglicht Ärztinnen und Ärzten, personalisierte Behandlungsvorschläge zu erstellen und die Erfolgsaussichten der Therapie zu erhöhen. Der Algorithmus hat von hunderttausenden Netzhaut-Scans gelernt und bietet datenbasierte Informationen zur besseren Einschätzung der Krankheitsaktivität und des Verlaufs. Die Software ergänzt die klinische Expertise und hilft den Behandelnden, das Krankheitsbild besser zu verstehen und Therapieintervalle zu optimieren. Sie erleichtert darüber hinaus auch die Aufklärung der Patientinnen und Patienten. Deepeye Medical wurde im Jahr 2021 von Ratko Petrovic und Manuel Opitz in München gegründet. Das bayerische Startup hat bereits Erfolge in der Zusammenarbeit mit großen Pharmaunternehmen wie Novartis, Bayer und Roche verzeichnet. Die KI-Plattform wird auch von anderen Unternehmen sowie von Ärztinnen und Ärzten genutzt, um wertvolle Erkenntnisse aus vorhandenen Therapiedaten zu gewinnen.Nun hat das Münchner MedTech in einer Seed-Runde 2,5 Millionen Euro unter der Führung von YZR Capital eingesammelt. Außerdem beteiligte sich Arve Capital an der Runde. Zudem hat sich Bayern Kapital an Deepeye Medical beteiligt. Zu der Gesamtsumme der Seed-Finanzierungsrunde zählen auch Forschungs- und Entwicklungszuschüsse mit dazu. Das Startup plant mit dem frischen Kapital seine KI-basierte Plattform weiterzuentwickeln und bis zum Jahr 2024 eine patientennahe Therapieentscheidungshilfe anzubieten. Das Ziel ist dabei, bis zum Jahr 2030 eine Million Menschen vor Erblindung zu bewahren, indem sie Augenärztinnen und -ärzten entscheidende datengestützte Informationen zur Verfügung stellen.

Da Sidsel Ana Welden Gajardo var barn, oplevede hun, hvordan hendes far havde voldsomme mareridt og vrangforestillinger efter sine oplevelser i hjemlandet. Faderen flygtede fra Chile efter militærkuppet i 1973, men han fik aldrig et ordentligt liv i Danmark, hvor han boede til sin død. Kan man som barn arve sine forældres traumer? Det taler forfatteren med vært, Nanna Mogensen om i forbindelse med udgivelsen af bogen, 'Du er min arv'. Redaktør: Hanne Barslund.

Festivalrävarna Mange Schmidt och Patrik Arve tar oss tillbaka till leriga festivaler och knäckta Bertils! Linnea Wikblad tar oss till Costa del Sol och AC-kylda supermercados. Mellanösternkorrespondenten Johan Mathias Sommarström är tillbaka i Sverige, vi pratar såklart Turkiet och Nato! Linnea Beijer på P3 Nyheter om reaktionerna efter ny koranbränning och Pernilla Wahlgrens våtmarksskämt Programledare: David Druid och Linnea Wikblad

In this episode, we discuss Arve Hansen's new book Consumption and Vietnam's New Middle Classes: Societal Transformations and Everyday Life (Springer, 2022). In this book, Hansen studies the dramatic changes in consumption patterns in Vietnam over the past decades, focusing on how everyday life changes in the context of rapid economic development and capitalist transformations. How does a consumer society emerge and take shape in Vietnam's socialist market economy? What is consumer socialism? Why should we study the consumption patterns of Asia's new middle classes, and are there similarities between the middle classes in Vietnam and India? To discuss these questions, we are joined by the author and Manisha Anantharaman Manisha Anantharaman, associate professor of Justice, Community and Leadership at Saint Mary's College of California in the Bay Area. She teaches and does research on the politics of sustainability, and has among many other things written extensively on the ‘environmentalism' of India's middle classes. Arve Hansen is a human geographer at the Centre for Development and the Environment at the University of Oslo, teaching and researching consumption and sustainability with particular focus on Vietnam. He also leads the Norwegian Network for Asian Studies with Kenneth Bo Nielsen. Kenneth Bo Nielsen is an Associate Professor at the dept. of Social Anthropology at the University of Oslo and one of the leaders of the Norwegian Network for Asian Studies. The Nordic Asia Podcast is a collaboration sharing expertise on Asia across the Nordic region, brought to you by the Nordic Institute of Asian Studies (NIAS) based at the University of Copenhagen, along with our academic partners: the Centre for East Asian Studies at the University of Turku, and Asianettverket at the University of Oslo. We aim to produce timely, topical and well-edited discussions of new research and developments about Asia. Learn more about your ad choices. Visit megaphone.fm/adchoices Support our show by becoming a premium member! https://newbooksnetwork.supportingcast.fm/new-books-network

In this episode, we discuss Arve Hansen's new book Consumption and Vietnam's New Middle Classes: Societal Transformations and Everyday Life (Springer, 2022). In this book, Hansen studies the dramatic changes in consumption patterns in Vietnam over the past decades, focusing on how everyday life changes in the context of rapid economic development and capitalist transformations. How does a consumer society emerge and take shape in Vietnam's socialist market economy? What is consumer socialism? Why should we study the consumption patterns of Asia's new middle classes, and are there similarities between the middle classes in Vietnam and India? To discuss these questions, we are joined by the author and Manisha Anantharaman Manisha Anantharaman, associate professor of Justice, Community and Leadership at Saint Mary's College of California in the Bay Area. She teaches and does research on the politics of sustainability, and has among many other things written extensively on the ‘environmentalism' of India's middle classes. Arve Hansen is a human geographer at the Centre for Development and the Environment at the University of Oslo, teaching and researching consumption and sustainability with particular focus on Vietnam. He also leads the Norwegian Network for Asian Studies with Kenneth Bo Nielsen. Kenneth Bo Nielsen is an Associate Professor at the dept. of Social Anthropology at the University of Oslo and one of the leaders of the Norwegian Network for Asian Studies. The Nordic Asia Podcast is a collaboration sharing expertise on Asia across the Nordic region, brought to you by the Nordic Institute of Asian Studies (NIAS) based at the University of Copenhagen, along with our academic partners: the Centre for East Asian Studies at the University of Turku, and Asianettverket at the University of Oslo. We aim to produce timely, topical and well-edited discussions of new research and developments about Asia. Support our show by becoming a premium member! https://newbooksnetwork.supportingcast.fm/southeast-asian-studies

In this episode, we discuss Arve Hansen's new book Consumption and Vietnam's New Middle Classes: Societal Transformations and Everyday Life (Springer, 2022). In this book, Hansen studies the dramatic changes in consumption patterns in Vietnam over the past decades, focusing on how everyday life changes in the context of rapid economic development and capitalist transformations. How does a consumer society emerge and take shape in Vietnam's socialist market economy? What is consumer socialism? Why should we study the consumption patterns of Asia's new middle classes, and are there similarities between the middle classes in Vietnam and India? To discuss these questions, we are joined by the author and Manisha Anantharaman Manisha Anantharaman, associate professor of Justice, Community and Leadership at Saint Mary's College of California in the Bay Area. She teaches and does research on the politics of sustainability, and has among many other things written extensively on the ‘environmentalism' of India's middle classes. Arve Hansen is a human geographer at the Centre for Development and the Environment at the University of Oslo, teaching and researching consumption and sustainability with particular focus on Vietnam. He also leads the Norwegian Network for Asian Studies with Kenneth Bo Nielsen. Kenneth Bo Nielsen is an Associate Professor at the dept. of Social Anthropology at the University of Oslo and one of the leaders of the Norwegian Network for Asian Studies. The Nordic Asia Podcast is a collaboration sharing expertise on Asia across the Nordic region, brought to you by the Nordic Institute of Asian Studies (NIAS) based at the University of Copenhagen, along with our academic partners: the Centre for East Asian Studies at the University of Turku, and Asianettverket at the University of Oslo. We aim to produce timely, topical and well-edited discussions of new research and developments about Asia. Learn more about your ad choices. Visit megaphone.fm/adchoices Support our show by becoming a premium member! https://newbooksnetwork.supportingcast.fm/anthropology

In this episode, we discuss Arve Hansen's new book Consumption and Vietnam's New Middle Classes: Societal Transformations and Everyday Life (Springer, 2022). In this book, Hansen studies the dramatic changes in consumption patterns in Vietnam over the past decades, focusing on how everyday life changes in the context of rapid economic development and capitalist transformations. How does a consumer society emerge and take shape in Vietnam's socialist market economy? What is consumer socialism? Why should we study the consumption patterns of Asia's new middle classes, and are there similarities between the middle classes in Vietnam and India? To discuss these questions, we are joined by the author and Manisha Anantharaman Manisha Anantharaman, associate professor of Justice, Community and Leadership at Saint Mary's College of California in the Bay Area. She teaches and does research on the politics of sustainability, and has among many other things written extensively on the ‘environmentalism' of India's middle classes. Arve Hansen is a human geographer at the Centre for Development and the Environment at the University of Oslo, teaching and researching consumption and sustainability with particular focus on Vietnam. He also leads the Norwegian Network for Asian Studies with Kenneth Bo Nielsen. Kenneth Bo Nielsen is an Associate Professor at the dept. of Social Anthropology at the University of Oslo and one of the leaders of the Norwegian Network for Asian Studies. The Nordic Asia Podcast is a collaboration sharing expertise on Asia across the Nordic region, brought to you by the Nordic Institute of Asian Studies (NIAS) based at the University of Copenhagen, along with our academic partners: the Centre for East Asian Studies at the University of Turku, and Asianettverket at the University of Oslo. We aim to produce timely, topical and well-edited discussions of new research and developments about Asia. Learn more about your ad choices. Visit megaphone.fm/adchoices Support our show by becoming a premium member! https://newbooksnetwork.supportingcast.fm/sociology