Borgen Late Night (audio)

Follow Borgen Late Night (audio)
Share on
Copy link to clipboard

Politisk magasin med to af landets skarpeste politiske kommentatorer - Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen. De forklarer og analyserer det vigtigste i dansk politik - underholdende, knivskarpt og uden omsvøb. Borgen Late Night sendes tirsdag og torsdag.

Jyske Bank TV


    • Jun 14, 2021 LATEST EPISODE
    • every other week NEW EPISODES
    • 27m AVG DURATION
    • 121 EPISODES


    Search for episodes from Borgen Late Night (audio) with a specific topic:

    Latest episodes from Borgen Late Night (audio)

    Borgen Late Night: Regeringen tvinges i stigende grad ud i svære valg

    Play Episode Listen Later Jun 14, 2021 28:26


    Det er endegyldigt slut med at regeringen dikterer vilkårene i dansk politik.  Nu tvinges den i stigende grad til at skulle vælge mellem sit parlamentariske grundlag og den borgerlige opposition og dermed udsætte sig selv for kritik. Der udestår forhandlinger om infrastrukturinvesteringer og forhandlinger om støtte til landbruget samt øget regulering til erhvervet. Særligt landbrugsforhandlingerne ser svære ud for regeringen. Senest tvinges regeringen til at forholde sig til en sygeplejerske-strejke, der næsten kun kan ende med et regeringsindgreb. Regeringen har med en aftale med blandt andre DF gennemtrumfet en ideologisk model for elevfordelingen på gymnasierne baseret på forældrenes indkomst, der ligner et opgør med det frie skolevalg, og det vækker hård kritik fra de borgerlige partier, der ikke er med i aftalen.  Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.

    regeringen senest jarl cordua borgen late night
    Socialdemokratiet rider vestpå

    Play Episode Listen Later Jun 1, 2021 21:58


    Regeringen har netop skudt den store kanon af med politiske udspil – her lige før Folketinget officielt går på sommerferie. Flere af de vanskeligste sager, som statsminister Mette Frederiksen (S) hidtil har skubbet foran an sig, står nu over for at skulle finde løsninger nu. Mandag lancerede Ydelseskommissionen således sit udspil til et nyt kontanthjælpssystem, og det skal nok skabe problemer: Venstre- og højrefløjen trækker i hver sin retning, og pludselig står det klart, at S-regeringen er en mindretalsregering, som fra sag til sag skal finde flertal.   Samtidig har S-regeringen lanceret sin store provinsoffensiv, forud for efterårets kommunalvalg. Antallet af studiepladser i de store universitetsbyer skal begrænses, mens antallet af uddannelser skal øges rundt om i mindre stationsbyer i hele landet. Statsminister vil gøre op med de senere års centralisering - og her har hun umiddelbart fat i en vindersag. Taberen bliver særligt København, som ikke længere nyder samme opbakning på Christiansborg. Der er flere stemmer mod vest.   Meningsmålingerne for Socialdemokratiet er imidlertid begyndt at falde lidt, men så er det jo god timing for Mette Frederiksen, at der netop er udkommet en ny bog, som tegner et portræt af hende som en heltinde, der har reddet Danmark under coronakrisen. Men passer glansbilledet? Se ugens BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

    Blå corona-sejr

    Play Episode Listen Later May 18, 2021 33:34


    Det månedlange tovtrækkeri mellem rød og blå blok om tempoet i genåbningen er mundet ud i endnu en bred aftale: De borgerlige partier har fået markante indrømmelser, og S-regeringen har for en sjælden gangs skyld været nødt til at acceptere en noget mindre restriktiv linje. Socialdemokratiet kæmper også på de indre linjer med en ulmende uro om strammerkursen i udlændigepolitikken. Lokale græsrødder vil ikke længere finde sig i afvisningen af de danske børn og deres mødre i fangelejren i Syrien. Her kan der dog også være en opblødning på vej: Lige nu orienteres fem partiledere om det hemmelige indhold i rapporten fra den særlige Taskforce. Samtidig er Rigsfællesskabet ved at slå sprækker: Grønland har i de seneste dage forsøgt at ydmyge den danske regering i forbindelse med besøget fra den amerikanske udenrigsministet Anthony Blinken. Men hvor langt kan grønlænderne tillade sig at gå i det storpolitiske spil om Arktis? Se de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua diskutere de vigtigste begivenheder i dansk politik

    Borgen Late Night: Genistreg eller bluff?

    Play Episode Listen Later May 5, 2021 23:48


    Regeringen har netop præsenteret en opsigtsvækkende aftale med det afrikanske land Rwanda om et fremtidigt samarbejde om asyl. På papiret er S-regeringen dermed på vej til at indfri et af de mest markante valgløfter, nemlig idéen om at flytte den danske asylbehandling til et fjerntliggende land. Udlændingeminister Mattias Tesfaye kan være på vej til at føre et mestertræk ud i livet, som vil kunne kortslutte de borgerlige partier.   Spørgsmålet er dog, hvor meget substans der egentlig er i aftalen. Indtil videre er der kun tale om luftige hensigtserklæringer, og modellen er allerede afprøvet tidligere – uden succes. Israel måtte droppe en tilsvarende ordning med netop Rwanda, da sikkerheden for de udsendte asylansøgere ganske enkelt ikke kunne garanteres. Så er S-regeringen må snarere på vej tilbage til en fuser?   Indenrigspolitisk kan Rwanda-modellen dog give point, særligt i en sitation, hvor de borgerlige partier i forvejen er i indre slagsmål. Hør også om det voldsomme udfald fra Claus Hjort Frederiksen mod Lars Løkke Rasmussen. Balladen i blå blok er kun lige begyndt. Samtidig er de røde partier også begyndt at miste tålmodigheden med S-regeringen. Dansk politik er bestemt ikke kedeligt for tiden.   Se BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

    Borgen Late Night: Strammere i knibe

    Play Episode Listen Later Apr 20, 2021 26:50


    Tre af de mest markante skikkelser på strammerfløjen i dansk politik er under stigende pres: Først meldte Konservatives Naser Khader sig syg med stress, efter det blev afsløret, at han i årevis har intimideret kritikere ved at gå til deres arbejdsgivere. Så viste det sig, at sigtelsen for misbrug af EU-midler mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er langt alvorligere end tidligere offentligt kendt.    Senest har et flertal i Folketinget sagt nej til at tv-transmittere rigsretssagen mod den tidligere Venstre-næstformand Inger Støjberg. Alle tre personsager vil kunne få afgørende indvirkning på dansk politik i den kommende tid. Lige nu og her står Morten Messerschmidt i den største knibe: Bagmandspolitiet har rejst sigtelse for bl.a. dokumentfalsk, og dermed er hans muligheder for at erobre formandsposten i Dansk Folkeparti alvorligt svækket.   Konservatives formand Søren Pape Poulsen har foreløbigt afvist at forholde sig direkte til anklagerne mod Naser Khader – og som en anden Fætter Højben ser det ud til at lykkes for ham. Konservative ridder på en bølge af succes, og Søren Pape er reelt på vej til at blive den borgerlige statsministerkandidat. Men noget stort lederskab udviser han endnu ikke.     Se ny udgave af 'BorgenLateNight' med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

    Borgen Late Night: Gaveregn over Danmark

    Play Episode Listen Later Apr 8, 2021 28:23


    Ny motorveje er populære blandt vælgerne i de udvalgte lokalområder, som begunstiges med den ekstra asfalt. Derfor er det en oplagt vindersag, når S-regeringen netop har fremlagt en stor plan for investeringer i infrastruktur, herunder en lang række nye motorvejsstrækninger. Pudsigt nok særligt omkring de valgkredse, hvor flere topministre er valgt.   Milliarderne drysses bredt ud over det politiske landskab – dog ikke i hovedstadsområdet, som tydeligvis ikke er en hovedprioritet for Socialdemokratiet. Udspillet er snarere designet som en åben invitation til de borgerlige partier, og endnu engang har S-regeringen således valgt at se stort på støttepartiernes krav om grøn omstilling og mere offentlig transport.   Statsminister Mette Frederiksen (S) har i det hele taget held med at arbejde bredt indover midten. Også i den kontroversielle sag om de 19 danske børn i Syrien er det lykkedes for S-regeringen at smede en midteralliance med bl.a. Venstre, og hvor yderfløjspartierne står udenfor. På bagvendt vis er Mette Frederiksen ved at gøre det, som Lars Løkke foreslog i sidste valgkamp, nemlig at arbejde henover midten.  Lars Løkke Rasmussen er ikke desto mindre ved at være klar med sit nye parti. Men hvordan vil det kunne klare sig? Vil Løkke for alvor gøre comeback? Og vil det i givet fald overhovedet betyde noget for dansk politik? Se BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua 

    Borgen Late Night: Faneflugt fra Venstre

    Play Episode Listen Later Mar 23, 2021 26:59


    Endnu et folketingsmedlem har forladt Venstre: Tidligere politisk ordfører Britt Bager er rykket over til Konservative, og sætter dermed yderligere skub i den ændrede magtbalance mellem to de gamle borgerlige partier. Efter først Marcus Knuth og dernæst både Lars Løkke Rasmusssen og Inger Støjberg forlod Venstre står formand Jakob Ellemann-Jensen presset tilbage. Timingen gør ondt værre. Den nye aftale om en gradvis genåbning af Danmark, som ni af Folketingets partier netop har indgået, er ellers en lille triumf for Venstres formand. For første gang i mere end et år er det lykkedes for Jakob Ellemann-Jensen at sætte dagsordenen. Endelig har han fået rykket statsminister Mette Frederiksen (S) - men så kom endnu et partitop altså på tværs. S-regeringen har dog også fået sine problemer at kæmpe med. De danske børn i Syrien er ved at udvikle sig til et politisk problem. Afsløringerne af, hvordan efterretningstjenesterne angiveligt advarede regeringstoppen om, at de danske børn risikerer at blive kidnappet og trænet til terrorister – og derfor bør hentes hjem hurtigst muligt - har givet S-regeringen et stort og voksende forklaringsproblem. Presset ser ud til at rette sig særligt mod udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som kritiseres for ikke at have orienteret Udenrigspolitisk Nævn om advarslerne fra efterretningstjenesterne. Oppositionen lugter blod, og støttepartierne overvejer om de fortsat kan have tillid til udenrigsministeren. Bliver Jeppe Kofod den næste minister, der fældes? Se "Borgen Late Night" med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua, som analyserer de aktuelle begivenheder i dansk politik.

    Borgen Late Night: Regeringen i mindretal

    Play Episode Listen Later Mar 9, 2021 29:41


    Forud for årsdagen for corona-nedlukningen på torsdag er S-regeringen netop kommet i mindretal i Folketinget: Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke kunnet få opbakning til sit krav om test-tvang af beboerne i Vollsmose, og dermed er de borgerlige partier og venstrefløjen for første gang gået sammen. Den socialdemokratiske regering kan ikke længere bestemme alene, og borgfreden er endegyldigt slut. Blokpolitikken er på vej tilbage.   Forhandlingerne om den videre genåbning fortsætter sideløbende, og her tegner det til, at S-regeringen heller ikke længere satser på brede flertal, men i stedet forsøger at spille partierne ud mod hinanden. De røde støttepartier vil gerne have æren for de gode nyheder om en større genåbning af skolerne, og endnu engang kan blå blok derfor blive kørt ud på et sidespor.   Èn ting er Socialdemokratiet og Venstre dog blevet enige om, nemlig at indføre politiske ambassadører. S-regeringen har udpeget Venstres tidligere næstformand, tidligere udenrigsminister Kristian Jensen, som en ny ”særlig repræsentant”, der skal forsøge at sikre, at Danmark får en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2015. Som skæbnens ironi snupper Kristian Jensen dermed den drømmepost, som hans rival, Lars Løkke Rasmussen, ellers havde forsøgt at bane vejen for til sig selv.   Se de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen diskutere de seneste begivenheder i dansk politik her i BorgenLateNight.

    Borgen Late Night: Drama om epidemiloven

    Play Episode Listen Later Feb 23, 2021 29:11


    Politikerne på Christiansborg har været under voldsomt tidspres: På mandag udløber de gældende epidemiregler, og partierne har derfor i huj og hast måtte skynde sig med at få ny lov på plads – hvis ikke alle de vidtgående restriktioner bare skal løbe ud i næste uge. Og flertallet er kommet på plads: I sidste øjeblik lykkedes det for S-regeringen at få støttepartierne med. Men det holdt hårdt: I et hektisk døgn var Radikale og Enhedslisten ved at gå sammen med de borgerlige om et krav om en ny solnedgangsklausul.    Endnu engang mislykkedes det for de blå partier at udfordre statsminister Mette Frederiksen i kampen om corona-nedlukningen. Til gengæld er de borgerlige igen røget i totterne på hinanden: Anført af Konservative er højrefløjen gået til hårdt angreb på Venstre for at have indgået en aftale om udlændinge-hjemsendelse med Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Særligt det sidste parti er det kontroversielt at samarbejde med på højrefløjen. Men hvorfor er Konservative egentlig ikke med? Hvad har Søren Pape gang i?   På venstrefløjen er der kommet ny frontfigur: 29-årige Mai Villadsen har taget over efter Pernille Skipper, som er faldet for partiets rotationsregel. Vil det kunne lykkes igen for Enhedslisten med ung kvinde i spidsen? Eller svækkes venstrefløjens muligheder for at kunne presse en stadig mere magtfuld S-regeringen? Se de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen diskutere de dramatiske begivenheder i dansk politik - her i ugens udgave af BorgenLateNight.

    Borgen Late Night: Opgøret om genåbningen

    Play Episode Listen Later Feb 9, 2021 25:35


    Statsminister Mette Frederiksen (S) og den stramme nedlukningskurs møder i stigende grad kritik: Den yderst begrænsede genåbning af de mindste skoleklasser har straks sat gang i debatten om, hvor og hvornår andre dele af samfundet igen kan og må vende tilbage til en normaltilstand. De borgerlige partier har også skruet voldsomt op for kritikken af S-regeringen. Er statsministerens popularitet ved at have toppet? Begynder folk at reagerer mod socialdemokratisk magtfuldkommenhed? Og risikerer Mette Frederiksen dermed – på samme måde som den britiske premierminister Winston Churchill efter Anden Verdenskrig - at blive vraget af vælgerne, når først krisen er overstået? Indtil videre ser S-regeringen dog ud til at have det brede flertal bag sig. Og den borgerlige modoffensiv preller af på statsministeren, som heller ikke ligefrem er truet af Venstres nye udlændingeudspil. Det er vanskelige tider for blå blok. Se de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua diskuterer den aktuelle situation i dansk politik i Borgen Late Night.

    Borgen Late Night: Aflad til minkavlerne

    Play Episode Listen Later Jan 26, 2021 27:44


    Pengene sidder løst på flertallet i Folketinget. Regeringen har netop indgået en bred aftale om at give op til 19 mia. kr. i erstatning til landets godt 1.000 minkavlere. Statsminister Mette Frederiksen var klar til at betale hvad som helst for at få minkskandalen til at gå væk, og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen så en sjælden mulighed for at belønne kernevælgerne i Vestjylland. Derfor blev det så dyrt. Venstre er dog fortsat i dybe problemer. Weekendens ekstraordinære landsmøde gjorde faktisk kun ondt værre. Her holdt den afgåede næstformand Inger Støjberg en krigerisk tale, der vil holde liv i intrigerne og fløjopgørerne i Venstre i lang tid. For hvornår forlader hun partiet? Hvad er egentlig hendes plan? Under alle omstændigheder trækkes pinen i langdrag for Jakob Ellemann-Jensen. Samtidig ruller tumulten videre inde på Christiansborg. Senest har dansk politisk enfant terrrible Jens Rohde meldt sig ud af Radikale Venstre. Hvad er hans plan? Umiddelbart kunne det virke oplagt at søge sammen med Venstres tidligere formand Lars Løkke Rasmussen, som jo også netop er blevet løsgænger. Men vil de to kunne samarbejde? Se de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen diskutere det fortsatte drama i dansk politik her i BorgenLateNight

    Borgen Late Night: Venstre i frit fald

    Play Episode Listen Later Jan 12, 2021 22:16


    Christiansborg fortsætter her i 2021: Venstre står i de kommende døgn over for en skæbnesvanger beslutning om en sandsynlig rigsretssag mod tidligere næstformand Inger Støjberg. Skal partformand Jakob Ellemann-Jensen fører magtopgøret helt igennem – og støtte den kun anden rigsretssag i over100 år, mod sit eget partimedlem? Og hvorfor lurepasser Socialdemokratiet? Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har også skabt ravage fra sidelinjen: Med sit nye netværk, der skal bane vejen for en egentlig dannelse af et nyt borgerligt midterparti, lægger Lars Løkke et massivt pres på sit gamle parti. Men er der reelt vælgere til udbryder-partiet? Og kan Løkke stadig få en hovedrolle at spille i dansk politik? Statsminister Mette Frederiksen kan på alle måder glæde sig over balladen i den borgerlige blok. Hun har fortsat politisk modvind, og nu hvor vaccinerne endelig også er ved at blive rullet ud, står 2021 til at kunne blive endnu et triumftog for S-regeringen. Vil hun ligefrem udnytte sin styrkeposition til at udskrive nyvalg til efteråret?Se BorgenLateNight – med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

    Støjberg risikerer rigsretssag

    Play Episode Listen Later Dec 15, 2020 26:54


    Et turbulent år i dansk politik er kulmineret i maksimalt drama her lige før jul: Beretningen fra Instrukskommissionen konkluderer, at tidligere udlændingeminister Inger Støjberg var ansvarlig for både ulovligheder og vildledning af Folketinget. Juridisk er der dermed grundlag for en rigsretssag, vurderer flere af landets førende juraeksperter.    Men afgørelsen er politisk, ikke juridisk. Det store spørgsmål er nu, om et flertal i Folketinget vil stemme for en rigsretssag - den kun anden i over hundrede år. Sidste gang var Tamilsagen, hvor justitsminister Erik Ninn-Hansen endte med at blive dømt. Se interview med Folketingets hidtil skarpeste kritiker, Radikale Venstres retsordfører Kristian Heegaard. Han mener, at en rigsretssag er meget tæt på.   Se de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen – her i årets sidste BorgenLateNight – diskutere den spektakulære sag, der tilmed sker samtidig med nedsættelsen af den nye granskningskommission, der skal kulegrave S-regeringens ansvar i den aktuelle minkskandale. Hvordan hænger de to retsforløb sammen? Og vil der overhovedet være flertal i Folketinget for at sætte Inger Støjberg på anklagebænken.    

    Milliard-pakkeleg på Borgen

    Play Episode Listen Later Dec 1, 2020 25:42


    Mens minkskandalen raser i offentligheden – og oppositionen presser hårdt på for at få nedsat en undersøgelseskommission – er de realpolitiske forhandlinger på Christiansborg i fuld gang. Sjældent har så mange, omfattende og milliarddyre pakker været på bordet, tilmed så tæt op under jul – om alt fra elbiler og nærhedspolitistationer til grøn skattereform og endnu en omgang corona-hjælp. Se interview med formanden for Konservative Søren Pape Poulsen: For hvordan kan han både true med at ville vælte S-regeringen, og så samtidig være parat til at indgå store forlig? Kan man på én og samme tid jagte statsministeren udadtil og forhandle indadtil om kæmpe milliardpakker? Intet problem, ifølge Pape. Finansloven for 2021 er også på trapperne, og her kommer Konservative helt sikker ikke med. Socialdemokratiet og støttepartierne er nemlig blevet enige om hovedelementerne, og det samlede forlig ventes fremlagt i weekenden. Hvilke gaver har danskerne her i vente? Se analysen i BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

    Borgen Late Night: Hvem ender med aben i minksagen?

    Play Episode Listen Later Nov 17, 2020 29:59


    S-regeringen står i sin hidtil største krise. Et folketingsflertal skal i de kommende dage forsøge at placere et ansvar for mink-skandalen, hvor regeringen beordrede avlere til at aflive deres pelsdyr – uden lovgrundlag. Centralt står fødevareminister Mogens Jensen, men der er flere andre, som kan holdes ansvarlige, ikke mindst statsminister Mette Frederiksen.   Regeringen kan forsøge at tørre skandalen af på centrale embedsmænd. Men hvem ender med ansvaret til sidst? Det ser vi på i denne udgave af BORGEN LATE NIGHT, hvor vi også skal se på den offensiv, som Jakob Ellemann-Jensen har lanceret mod regeringen på ryggen af minkskandalen: ”Der er forskel på at styre et land og et lede et land”, lyder Venstres nye slogan.   Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.

    Borgen Late Night: Råbekonkurrence på højrefløjen

    Play Episode Listen Later Nov 3, 2020 34:31


    Den eksplosive cocktail af nye terrorangreb i Europa, den genopflammede karikaturkrise og polemikken om den dødsdømte 'boghandler fra Brønshøj' har sat gang i en nyklassisk dynamik i dansk politik: Højrefløjen kæmper igen om at råbe højest med nye stramninger og sågar slet skjult støtte til dødsstraf. Foreløbig er det dog mest Nye Borgerlige, som kaprer vælgere fra Dansk Folkeparti – uden at der forrykkes så meget på den samlede magtbalance mellem blokkene. Socialdemokratiet lader sig ikke længere overhale højre om. Samtidig er en helt anden dynamik også blevet udløst på Christiansborg: Radikale Venstre er på den ene side gået sammen med Venstre og Konservative om et fælles klimaudspil, og på den anden side har Sofie Carsten Nielsen aflyst valgtruslerne mod statsminister Mette Frederiksen. Se ugens BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

    Borgen Late Night: #metoo-revolution i dansk politik

    Play Episode Listen Later Oct 23, 2020 31:31


    Overborgmester Frank Jensen (S) og den radikale Morten Østergaard er pludselig blevet forhenværende skikkelser i dansk politik.  Skyllet væk af #metoo-revolutionen, hvor kvinder siger fra i forhold til seksuelle krænkelser fra deres mandlige kolleger. Nu er også en konservativ politiker blevet straffet med fratagelse af ordførerposter.  Er der mere på vej og i hvilken grad rammer det også statsminister Mette Frederiksens troværdighed i #metoo-problematikken? Hun siger endda selv, at flere sager kan være på vej. Giver en aktuel måling et fingerpeg, om vælgerne straffer partierne, som er ramt af sagerne? De radikale er blevet halveret efter to ugers vedvarende uro. Socialdemokraternes store forspring i foråret er pludselig væk. Blå blok er for første gang i lang tid næsten ligeså stor som rød blok, selvom Venstre og DF i målingen får stor tilbagegang. Den opvejes dog af stor fremgang for konservative og  især Nye Borgerlige, der stormer frem. Se Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua diskutere omvæltningerne her i ’Borgen Late Night’

    Magtdemonstration af Mette Frederiksen

    Play Episode Listen Later Oct 6, 2020 35:27


    Politik er ikke kopisikret: Ved dagens åbningstale i Folketinget overtog statsminister Mette Frederiksen (S) flere af Venstres traditionelle mærkesager – og gjorde pludselig borgerlig politik til sin egen. Hun står lige nu så stærkt, og blå blok så svagt, at S-regeringen nu forsøger at gå på strandhugst blandt borgerlige vælgere. Udlændingekursen strammes, kommunerne skal sættes fri og den grønne omstilling ikke gå alt for stærkt. Samtidig kan Dansk Folkeparti også fejre 25-års fødselsdag på et lavpunkt i meningsmålingerne. Se BorgenLateNight, hvor politisk kommentator Jarl Cordua har debat sammen med den faste medvært politisk kommentator Lars Trier Mogensen

    Wammen: Nu lukker gaveboden

    Play Episode Listen Later Jun 22, 2020 22:42


    Milliarderne har rullet ud statskassen de seneste måneder, men danskerne kan godt begynde at indstille sig på mere nøjsomme tider. Det fastslår finansminister Nicolai Wammen (S) i sæsonfinalen på "BorgenLateNight, Kickstart 2020."Wammen mener dog, at der ligger en stor "pædagogisk udfordring" i at forklare danskerne, hvorfor alle ønsker og krav fremover ikke kan imødekommes. For hvorfor ikke bruge lige så mange penge pr. reddet menneskeliv, når det handler om andre sygdomme end lige Corona?Se Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrups interview med finansminister Nicolai Wammen.

    corona kickstart nicolai wammen borgen late night
    Løhde: Der skal mere coronahjælp til

    Play Episode Listen Later Jun 17, 2020 16:33


    Det er ikke gjort med ekstraordinær udbetaling af feriepenge og en enkelt tusindlap til udvalgte danskere. Coronakrisen er så dyb, at der skal mere til – herunder målrettede tiltag over for erhvervslivet. Det siger Venstres politiske ordfører Sophie Løhde i denne særudgave udgave af BorgenLateNight.Hun erkender, at der for øjeblikket er mange uenigheder på kryds og tværs i blå blok, men afviser at det for alvor er noget, som optager danskerne.

    hun coronakrisen venstres sophie l borgen late night
    Borgen Late Night Kickstart DK: - Erhvervslivet er blevet snydt, siger...

    Play Episode Listen Later Jun 10, 2020 34:50


    Det borgerlige Danmark har opført sig som i et cirkus under coronakrisen. Kritikken kommer fra egne rækker: Nye Borgerliges leder Pernille Vermund er bestemt ikke imponeret af Venstre, som hun kritiserer for at have svigtet erhvervslivet. Samtidig roser hun den socialdemokratiske statsminister. Hov? Hvad sker der i dansk politik for tiden? Er en blå valgsejr opgivet på forhånd? Nej, siger Pernille Vermund: I næste fase – i den økonomiske genopbygning – vil borgerlige idéer igen komme til ære og værdighed. Se Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensens interview med Pernille Vermund i denne specialudgave af Borgen Late Night.

    Borgen Late Night Kickstart DK: -Erhvervslivet svigter det blå Danmark, mener...

    Play Episode Listen Later Jun 3, 2020 20:54


    Det er ynkeligt at se erhvervslivets organisationer stå med hatten i hånden og plage om forlængede Corona-støtteordninger.  Det siger Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh. Han frygter et rødere og mere statsstyret Danmark, hvis ikke de borgerlige partier ranker ryggen og byder en historisk populær statsminister mere modstand. Se Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensens interview med Vanopslagh i denne specialudgave af Borgen Late Night.   

    Borgen Late Night Kickstart DK: -Corona farver Danmark rødere, mener Pelle...

    Play Episode Listen Later May 27, 2020 34:46


    Venstrefløjen vejrer morgenluft: Pludselig er der opstået bred folkelig opbakning til en mere socialistisk politik. Sådan lyder det fra venstrefløjens chefstrateg, Pelle Dragsted tidl. medlem af Folketinget for Enhedslisten, i Borgen Late Nights interview-serie ‘Kickstart 2020’. Bag kulisserne er han med til at sætte dagsordenen: Flere af Pelle Dragsteds røde idéer er allerede blevet overtaget af både Socialdemokratiet og Venstre. De milliardstore hjælpepakker er kun den første bølge, nu venter endnu mere massive investeringer i et grønnere klima og mere velfærd. Krisen har hverken aflyst eller udskudt ambitionerne i forståelsespapiret. Tværtimod, siger han.Venstrefløjen står klar med flere krav, nye udgifter og øgede skatter. Danmark skal også med i den kæmpe EU-hjælpepakke til Sydeuropa, ifølge Pelle Dragsted. Se Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensens interview med Danmarks førende strateg på venstrefløjen

    Borgen Late Night Kickstart DK: -Dansk model triumferer, siger Peter Hummelgaard

    Play Episode Listen Later May 20, 2020 26:00


    Den økonomiske krise er kun lige begyndt og arbejdsløsheden vil forblive høj i lang tid. Men i kraft af vores velfærdsmodel står Danmark til at klare os blandt de bedste i verden. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Borgen Late Nights interview-serie ‘Kickstart 2020’. Han er kendt som én af regeringens førende ideologer, og han erkender, at Socialdemokratiets valgprogram har vist sig at passe perfekt til situationens alvor. I hvert fald i første runde. Men hvad er planerne fremad? Hvad kan S-regeringen tilbyde alle dem, der nu står til at få en fyreseddel, når ordningen med lønkompensation snart løber ud? Og hvornår bliver det Arnes tur? Se Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensens interview med Peter Hummelgaard

    Borgen Late Night Kickstart DK: -Dansk økonomi skal rettes op, siger Pape

    Play Episode Listen Later May 13, 2020 31:24


    Søren Pape Poulsen er “alvorligt bekymret” for Danmarks økonomiske fremtid. I følge den konservative partiformand haster det alvorligt med en langsigtet plan for, hvordan Danmark igen kan komme på fode efter Corona. Det siger han i denne specialudgave af Borgen Late Night, hvor han også mere end antyder, at han ikke er helt enig i den linje, som især Venstre har lagt i forhold til at kritisere statsministerens håndtering af krisen. 

    Borgen Late Night Kickstart DK: -Samfundssindet styrker viljen til at betale...

    Play Episode Listen Later May 6, 2020 21:44


    Pengene fosser ud af statskassen: Underskuddet forventes i år at blive på op mod 200 mia. kroner, og i den næste fase planlægger politikerne at investere yderligere op mod 100 mia. kroner i en økonomisk kickstart.Ekstra udgifter er der således nok af lige nu, men hvad med indtægterne på den anden side? Hvordan skal pengene kradses ind igen?Skatteminister Morten Bødskov (S) er i Borgen Late Night Special. Han mener, at folk for alvor ser værdien af velfærdsstaten nu, og lover samtidig, at skattevæsenet er ved at være oppe i fulde omdrejninger, efter reelt at have været brudt sammen i flere år. Se Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensens interview med Morten Bødskov

    Borgen Late Night Kickstart DK: -Grønt lys for enden af tunnelen, mener...

    Play Episode Listen Later Apr 29, 2020 27:40


    Danmark står med enestående muligheder for at sætte turbo på den grønne omstilling. Radikale Venstres leder Morten Østergaard er mere optimistisk nu end nogensinde før: Den beslutsomhed, som politikerne har fundet sammen om under krisen, skal hurtigst muligt veksles til handlekraft i klimapolitikken. Han har derfor heller ikke opgivet sit ultimative krav til statsminister Mette Frederiksen (S): Inden Folketinget går på sommerferie, skal der være vedtaget en ambitiøs klimahandlingsplan, som tilmed skal fremrykke investeringerne i grøn omstilling. Ellers må hun udskrive valg. I interviewet med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen præsenterer Morten Østergaard her sin plan for, hvordan dansk økonomi bedst kan og skal kickstartes.SpecialserieFrem mod sommerferien fokuserer Borgen Late Night i en række specialudsendelser på planerne for at kickstarte dansk økonomi efter coronakrisen.Vi skal have svar fra politiske ledere og landets ministre.

    Borgen Late Night: Elbæk - Derfor måtte jeg gå

    Play Episode Listen Later Mar 10, 2020 24:07


    Pønser Uffe Elbæk allerede på nyt parti Hvad er det mellem ham og Fock, det umuliggjorde videre samarbejde? Hvorfor ikke bare overlade pladsen i Folketinget til en anden? Er dette historien om det endegyldige kollaps for den sværmeriske idé om “politik på en mere empatisk måde”? Få svarene i denne specialudgave af Borgen Late Night, hvor den nybagte løsgænger Uffe Elbæk er gæst.

    Borgen Late Night: Veganere vil tage over efter Alternativet

    Play Episode Listen Later Mar 4, 2020 28:56


    Alternativet er i åben opløsning. Men et lille nyt parti står allerede parat til at kapre vælgerne: Veganerpartiet er hurtigt på vej mod de fornødne 20.000 underskrifter, og vil dermed stå på stemmesedlen til næste valg. Se forperson Michael Monberg forklare, hvad der er i vente. Men først i udsendelsen handler det om Konservatives hårde angreb på Venstre, hvor Jakob Ellemann-Jensen beskyldes for at have droppet strammerlinjen. Se Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard kritisere Venstre og forklare det nye opgør internt i blå blok.  Se Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup i BorgenLateNight

    Borgen Late Night: Sådan klarer partierne sig

    Play Episode Listen Later Feb 18, 2020 44:31


    S-regeringen har strammet grebet om ministerierne og anklages for magtfuldkommenhed. Men Socialdemokratiet klarer sig samtidig godt. Tag med på en tur rundt i det politiske landskab med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen: Hvem klarer sig bedst? BorgenLateNight udpeger forårets vindere og tabere på Christiansborg

    Borgen Late Night: Venstre-ekspert: - Ellemann kan ende som overgangsfigur

    Play Episode Listen Later Feb 11, 2020 27:29


    Venstres leder Jakob Ellemann-Jensen er nu i så store problemer, at han kan blive en parentes i Venstres historie. Sådan lyder den kontante vurdering fra politisk redaktør Thomas Funding fra Avisen Danmark. Funding er kendt som en indgående kender af Venstre, og i denne særudgave af Borgen Late Night fortæller han, at baglandet er mere og mere bekymret over, at Ellemann endnu ikke har leveret varen. Vurderingen fra Funding er, at Jakob Ellemann-Jensen næppe kan overleve et folketingsvalg, hvor det går Venstre dårligt.

    Borgen Late Night special: Kristian Thulesen Dahl - Lussingen svier fortsat

    Play Episode Listen Later Feb 5, 2020 37:56


    Der er gået otte måneder, siden Dansk Folkeparti fik en syngende lussing ved folketingsvalget. Den gør stadig ondt og værst for ham er, at vælgerne, i følge målingerne, ikke er vendt tilbage. Men Kristian Thulesen Dahl siger, han har en plan. Se interviewet med den pressede DF-formand i Borgen Late Night, hvor Kristian Thulesen Dahl også taler meget varmt for en ny EU-folkeafstemning i Danmark.Partileder-interviews De politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen er igang med en special-runde af Borgen Late Night, hvor de interviewer partilederne på Christiansborg. More to come.Andet partileder-interview:Formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen

    Borgen Late Night: R har fået nok af regeringen

    Play Episode Listen Later Jan 29, 2020 27:48


    Er Radikale ved at skifte side? I al fald er regeringen løbet ind i alvorlige problemer med de Radikale Venstre, efter at forhandlingerne om et indgreb mod boligspekulanter er strandet.Forholdet mellem S og R er yderst anstrengt. De Radikale vil ikke finde sig i flere ydmygelser. Og hvad har Morten Østergaard egentlig at tabe ved forlade rød blok? Få analysen i Borgen Late Night, der desuden handler om udlignings-reformen, hvor Silkeborgs borgmester Steen Vindum (V) er i studiet.

    Borgen Late Night: DF vil fordoble regeringens tilbud til Arne

    Play Episode Listen Later Jan 23, 2020 22:40


    Tre milliarder forslår som en skrædder i Helvede. Seks milliarder er langt mere realistisk. Nøjagtig et år efter Socialdemokratiets udspil om differentieret tilbagetrækning erklærer partiformand Kristian Thulesen Dahl sig nu klar til massivt at forøge beløbsrammen. Mette Frederiksen har afsat tre milliarder - nu siger Thulesen Dahl i et interview med Borgen Late Night, at det beløb slet ”ikke rækker”. Der skal findes et langt større beløb, siger han.

    Borgen Late Night: Frederiksens 10 største hovedpiner

    Play Episode Listen Later Jan 15, 2020 33:15


    Hvedebrødsdagene er slut for statsminister Mette Frederiksen (S). Efter det første halve år, hvor det meste er gået påfaldende let for S-regeringen, melder sandhedens time sig nu her i 2020: En stribe tunge reformer, nørdede udfordringer og uforudsigelige jokere står i kø for at gøre livet vanskeligt for Socialdemokratiet.Men hvad tegner til at blive Mette Frederiksens mest bøvlede barrierer i 2020? Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen har prioriteret tidens 10 største landminer i dansk politik. Hvad er mon den allerstørste hovedpine for S-regeringen? Kun én ting skal afsløres allerede her: Jakob Ellemann-Jensen (V)  er ikke engang med på listen over statsministerens 10 største bekymringer.I de seneste dage har Venstres formand mistet yderligere autoritet.Se ugens udgave af Borgen Late Night.

    Borgen Late Night Special: Derfor vil Pape ikke være statsminister - endnu

    Play Episode Listen Later Jan 9, 2020 25:21


    Midt i blå bloks fortsatte krise er Det Konservative Folkeparti den øjeblikkelige succeshistorie. De seneste målinger viser, at partiet står til den højeste vælgertilslutning i ti år. I den anledning har Borgen Late Night interviewet partiets formand Søren Pape Poulsen. Trods fremgangen og Venstreformand Jakob Ellemanns tøvende start, afviser Pape enhver snak om at udfordre V-formanden i kampen om statsministerposten. Til gengæld er Pape klar til at gå langt med klimapolitikken. Retspolitikken i partiet har fået ekstra opmærksomhed, fordi der er kommet "tre hardlinere", som Henrik Qvortrup kalder dem, i partiet. Er Pape enig med dem?Når det gælder sundhedspolitikken taler Pape om behovet for en egentlig reform.Se med fra Samtaleværelset på Christiansborg.

    Borgen Late Night: 2019 – et vanvittigt politisk år

    Play Episode Listen Later Dec 18, 2019 29:08


    Årskavalkade fra Borgen Late Night. Se alle de vigtigste og mest definerende øjeblikke i dansk politik fra det forgangne år.Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup ser tilbage på en triumferende Mette Frederiksen, et kollapset Dansk Folkepartis og et blodigt formandsopgør i Venstre. Få også et take på fejden mellem Danmarks nye kvindelige statsminister og verdens mægtigste mand, præsident Trump, som gav Mette Frederiksen en absurd god drømmestart.

    Borgen Late Night: Ellemann - Svindel kun toppen af isbjerg

    Play Episode Listen Later Dec 11, 2019 22:55


    Noget er råddent i Danmarks rige: Afsløringerne af lemfældighed og muligt bedrageri i forsvaret har sat Christiansborg på den anden ende. Se interview med Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen om de seneste sager om kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning. Han frygter, at svindelsagerne er en del af et større mønster, som risikerer at ødelægger borgernes tillid til den offentlige sektor. Spørgsmålet melder sig: Hvorfor er de øverst ansvarlige endnu ikke blevet fyret? Holder Socialdemokratiet hånden over forsvarets inderkreds? Og til sidst: Hvor er Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl egenlig forsvundet hen i debatten? Nå, jo, han tumler med sine egne anklager om bedrageri og underslæb. Se Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen i BorgenLateNight.

    Borgen Late Night: Var det bare det, Radikale?

    Play Episode Listen Later Dec 4, 2019 29:30


    Finansloven blev en triumf for regeringen, der demonstrerede fuld kontrol over dens parlamentariske grundlag. Men hvad er der sket med de Radikale, der engang var garanten for, at socialdemokratiske regeringer ikke trak for meget i rød retning? Vi spørger de Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen. BorgenLateNight ser også nærmere på de tre hårdtslående værdikrigere fra Det Konservative Folkeparti. Vi spørger: Har Søren Pape mistet kontrollen? Sidst i udsendelsen bliver der også plads til et gensyn med den navnkundige Gentleman Finn fra Mandrilaftalen, fordi Qvortrup og Trier mister pippet over tidl. finansminister Kr. Jensen udventede udmelding i dag.  

    Borgen Late Night: Finans-bombe fra Mette F.

    Play Episode Listen Later Nov 27, 2019 26:10


    Lige inden  offentliggørelsen af næste års finanslov har statsminister Mette Frederiksen (S) netop smidt en politisk bombe: Hun vil forpligte Danmark til at bruge ekstra op mod 16 mia. kr. hvert år på forsvaret – stik imod Løkke-regeringens mere nøjsomme kurs.Hvorfor vil S-regeringen pludselig satse så meget mere på krudt og kugler end på f.eks. klimaet? Har Mette Frederiksen indgået en pagt med USA’s præsident Donald Trump?Dernæst handler det om Venstres formand Jakob Ellemann-Jensens comeback tirsdag i Folketingets spørgetime. Er oppositionens leder endelig ved at finde formen?Se dagens BorgenLateNight med Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup

    Borgen Late Night: DF i medister-panik

    Play Episode Listen Later Nov 20, 2019 22:43


    Dansk Folkeparti havde satset hele medisteren på endnu engang at kunne indfange folkestemningen. Men noget gik helt galt, og i stedet blev partiet til grin. End ikke de helt oplagte sager – som når statsministeren i denne uge må give køb på et højprofileret valgløfte på udlændingeområdet – formår DF at gribe. Det er som om, at panikken har indfundet sig. Få Lars Trier Mogensens og Henrik Qvortrups analyse af et stadig mere rådvildt Dansk Folkeparti og statsminister Mette Frederiksens besøg i Frankrig, hvor hendes model til et nyt asylsystem blev afvist.

    Borgen Late Night-Speciel med Jakob Ellemann: - Nødvendigt at afsætte Løkke

    Play Episode Listen Later Nov 17, 2019 22:19


    I et eksklusivt interview med Borgen Late Night fastslår Jakob Ellemann-Jensen, at det var nødvendigt at skille sig af med Lars Løkke Rasmussen. Dermed forholder Venstres nye formand sig for første gang direkte til de seneste måneders magtdrama. Ellemann erkender samtidig, at han som formand må anlægge en mindre kæk stil end hidtil. Hør også Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup konfrontere Ellemann med næstformand Inger Støjbergs seneste solomelding om muslimer. Og vil Lars Løkke holde sin nuværende lave politiske profil?Se Borgen Late Night Special fra Venstres landsmøde i weekenden.

    Borgen Late Night: Næste stop, dødsstraf?

    Play Episode Listen Later Nov 13, 2019 31:42


    Statsminister Mette Frederiksen (S) har taget jernhandsken på og definitivt valgt side til fordel for folkedybet frem for fine hensyn til menneskerettighed og konventioner.S-regeringen er klar til at gå hele vejen – og lidt til – i udlændingepolitikken. Mens landets førende juristerne river sig i håret, må oppositionen se sig sat skatmat: Det er umuligt at overhale Socialdemokratiet højre om. Op til weekendens Venstre-landsmøde rejser spørgsmålet sig: Hvad har Jakob Ellemann-Jensen overhovedet at skyde med? Hans debut i Folketingets spørgetime var overraskende svag.Se analyserne i BorgenLateNight med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen

    Borgen Late Night: Derfor tynges Mette F. af pamper-kritik

    Play Episode Listen Later Nov 6, 2019 28:54


    Statsminister Mette Frederiksen (S) er under heftig beskydning for at være alt for magtfuldkommen, enerådig og ja, næsten totalitær. Er hun for alvor ved at blive ramt af en shitstorm, der vækker mindelse om den løftebrudsdiskussion, som i sin tid martrede hendes forgænger Helle Thorning-Schmidt?Eller er der snarere stemmer at score på at tale dystert om et Danmark i undtagelsestilstand? Hør hvordan vælgerne reagerer i de nyeste meningsmålinger. Se Borgen Late Night med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen.

    Borgen Late Night: Rasende prismodtager hjælper Mette F.

    Play Episode Listen Later Oct 30, 2019 31:55


    Statsminister Mette Frederiksen er "stats-rascist" og hendes proklamation om at være ”børnenes statsminister” er en omgang gedigen hykleri. Sådan lød svadaen, da den 28-årige modtager Nordisk Råds Litteraturpris, Jonas Eika, greb lejligheden og brugte sin takketale til et frontalangreb på regeringen og dens leder - alt sammen under overværelse af Mette Frederiksen og en række andre nordiske honoratiores.Men statsministeren kan tage det roligt – i virkeligheden var bandbullen en ren foræring til hende.Få forklaringen i denne udgave Borgen Late Night, hvor Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup også ser nærmere på det spegede politiske spil om Radio 24/7 samt på diskussionen om politikernes løn- og pensionsforhold.

    Borgen Late Night: Er Ammitzbøll klar til at stifte nyt parti?

    Play Episode Listen Later Oct 24, 2019 32:28


    Dansk politik kan være tæt på at få endnu et parti. Den afhoppede LA’er Simon Emil Ammitzbøll-Bille glider behændigt af på spørgsmålet om, hvorvidt han sammen med sin tidligere partifælle Christina Egelund går med planer om at stifte et nyt parti. I givet fald vil profilen blive et miks af på den ene side de Radikales udlændinge- og retspolitik og på den anden side en en økonomiske politik med fokus på markante skattelettelser. Forud for Ammitzbølls farvel til LA er gået et forløb, hvor han – uden held – har forsøgt at fravriste den politiske leder Alex Vanopslagh magten. Borgen Late Night ser også nærmere på en række chef-ansættelser i ministerierne, der har ført til kritik om socialdemokratisk magtfuldkommenhed og pamperi.

    Borgen Late Night: Derfor er Danmark impotent

    Play Episode Listen Later Oct 16, 2019 30:26


    Kaos i Nordsyrien har genantændt den hjemlige terror-og flygtningedebat, og S-regeringen vil gerne forsøge at fremstå stålsat og handlekraftig. Men virkeligheden er, at Danmark står impotent tilbage. Hør den konservative udenrigsordfører Naser Khaders nådesløse kritik.For at skjule sin magtesløshed har regeringen netop lanceret forslaget om at fratage statsborgerskab fra slægtninge til Syrienskrigere. Eksperter kalder det betænkeligt, men der er stemmer i det for Socialdemokratiet.Til sidst runder vi situationen for Dansk Folkeparti, efter EU-revisionen netop har sendt bedragerisag til det danske bagmandspoliti. Mareridtet fortsætter for Morten Messerschmidt, som er igennem via Skype til studiet  i Silkeborg.Se seneste udgave af Borgen Late Night

    Borgen Late Night: Derfor satser Mette F. på overvågning

    Play Episode Listen Later Oct 9, 2019 25:32


    Regeringens storstilede forslag om massiv overvågning splitter både venner og fjender. For statsminister Mette Frederiksen handler det om at bekæmpe kriminalitet. Men ikke kun. For der er en række ikke ubetydelige sidegevinster for regeringen. Dels får den splittet oppositionen, dels er det en markering til Radikale og Enhedslisten om, at der findes et alternativt flertal med Venstre. Se analysen i BorgenLateNight.

    dels venstre regeringens borgen late night
    Borgen Late Night: Derfor vil Mette F. gøre os bange

    Play Episode Listen Later Oct 2, 2019 28:50


    Ikke bare maler statsminister Mette Frederiksen et nærmest dystopisk trist billede op af et Danmark præget af frygt og angst – hun gør også et stort nummer ud af at understrege, at løsningerne ikke ligger lige om hjørnet.Samme strategi forfølger finansminister Nicolai Wammen; også han maner til tålmodighed i forbindelse med finanslovsfremlæggelsen. Hvad er mon den dybere mening bag regeringens udmeldinger?I sæsonens første udgave af BorgenLateNight giver de politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup deres analyse.

    Borgen Late Night: Mette F. gambler alt på Arne, men kan han regne med hende?

    Play Episode Listen Later Sep 15, 2019 29:07


    Socialdemokratiet har fået en ny maskot: Den 59-årige bryggeriarbejder Arne Juhl fra Sønderjylland skubbes nu for alvor frem som personliggørelsen af S-regeringens politiske projekt. Danmarks nye statsminister Mette Frederiksen, som vendte triumferende hjem til sin barndomsby Aalborg til en kongres, der næsten udviklede sig til en hyldest af nordkoreanske dimensioner, satte alt ind på at levere på sit valgløfte om en rettighed til tidligere tilbagetrækning. Men spiller hun for højt spil? Kan Arne overhovedet regne med Mette? Og risikerer hun at blive overtrumfet af Dansk Folkeparti? Se Borgen Late Night fra Aalborg, hvor vi også vender weekendens to andre politiske landsmøder i henholdsvis Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

    Borgen Late Night: Kan Ellemann redde Venstre?

    Play Episode Listen Later Sep 4, 2019 27:53


    Tronfølgen i Venstre ser ud til allerede at være faldet på plads efter først Jakob Ellemann-Jensen og dernæst Inger Støjberg i dag har meldt deres kandidatur som ny partiformand og næstformand. Sammen tegner de sig umiddelbart som et drømmehold, der forener fløjene mellem land og by, liberale og konservative.Men er de hver især stærke nok til at kunne bilægge de ondartede stridigheder efter Løkkes exit? Har Jakob Ellemann-Jensen pondus nok til at kunne blive statsminister? Og risikerer Inger Støjberg at blive indhentet af fortiden - og måske en mulig rigsretssag? Se BorgenLateNight med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen

    Claim Borgen Late Night (audio)

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel