Podcasts about anden verdenskrig

NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse 'Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller'.  Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser.   Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en række boganbefalinger fra de to chefredaktørers påskeferie. Rune Lykkeberg har læst Tim Jacksons nye bog The Care Economy, der blandt andet handler om de industrier, der tjener penge på usunde afhængigheder. Bjarne Corydon anbefaler The Plot Against America af Phillip Roth, en bog der forestiller sig et isolationistisk USA, der ikke deltager i Anden Verdenskrig – et fiktivt Amerika, som virkelighedens USA bevæger sig skræmmende tæt på.  Derefter taler de to chefredaktører om den nyligt afdøde Pave Frans. For hvorfor bliver han nu fejret som et moralsk forbillede og progressivt ikon, på trods af han stod i spidsen for en dybt konservativ og skandaliseret institution? Lykkeberg og Corydon diskuterer hvorhvidt Pave Frans' eftermæle er udtryk for et hykleri eller et håb om en mere progressiv katolsk kirke. Til sidst vendes Trumps konflikt med den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, der dog hurtigt udvikler sig til en mere principel samtale om centralbankernes rolle i vores samfund. Ifølge Rune Lykkeberg er centralbankerne blevet til samfundsskadelige institutioner, der forvalter massive pengesummer uden for demokratisk kontrol. Et synspunkt, Bjarne Corydon dog ikke helt kan forene sig med.    Lyt med, og hør de to chefredaktører folde deres argumenter ud. 

Dagens episode er lidt af en dyrespecial. Vi kommer forbi mund- og klovsyge, trofæjagt i Afrika og bjørnen Wojtek, der kæmpede side om side med polske soldater i Anden Verdenskrig. God fornøjelse!Musik af Max Fomsgaard

Er det en eskalering eller det modsatte, at det »private besøg« er aflyst og det nu er vicepræsident JD Vance og konen, der skal til Grønland? Vi står i den alvorligste krise i forholdet mellem Danmark og USA siden årene efter Anden Verdenskrig. Og Mette Frederiksens håndtering af den krise vil definere hende i historien, skriver Bent Winther i Berlingske. Hvordan går det med den håndtering? Gæster: Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent og Bent Winther, politisk analytiker på Berlingske Vært: Anne Sofie Allarp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Evangelieteksten fra Lukas 11,14-28 fortæller om Jesu sejr over mørkets kræfter. Prædikenen udfolder, hvordan vi ikke blot lærer af Jesu kamp, men ved troen får del i hans sejr over synd, død og Djævel. Ligesom Danmarks befrielse under Anden Verdenskrig ikke skete ved egen kraft, men fordi stærkere kræfter kæmpede for os, sådan er Jesu sejr på korset vores befrielse. Hans død og opstandelse er vendepunktet i den store åndelige kamp – hans sejr bliver vores sejr. Selvom vi stadig oplever kampe i livet, er den endelige sejr allerede vundet. Vi er salige, lykkelige, velsignede, når vi hører Guds ord og bevarer det. Lyt med og bliv styrket i troen på, at Jesus har banet vejen for os!

Den norske forfatter, Tomas Espedal er gæst i dagens program. Han prøver at opklare noget af gåden om Marie Hamsun - børnebogsforfatteren, der var glødende nazist. I sit nye teaterstykke, 'Marie min' får tilskuerne nemlig et råt indblik i ægteskabet fra helvede, hvor både Knut og Marie havde litterære ambitioner og store drømme. Det blev dog Knut Hamsun, der løb med både plads og opmærksomhed, mens Marie måtte 'nøjes' med børnelitteraturen og lidt poesi. Begge hyldede de Adolf Hitler før og under Anden Verdenskrig - og begge blev de udstødte som landsforrædere efter krigen. Vært, Nanna Mogensen er også på Det Kongelige Bibliotek hos ansvarlig for specialsamlingerne, Sonny Ankjær Sahl for at se på originale Hamsun-breve. Redaktør: Hanne Barslund.

Et enkelt telefonopkald i starten februar, markerede enden på den såkaldte vestlige alliance og den verdensorden, der har hersket siden Anden Verdenskrig. Det opkald var, selvfølgelig, mellem Trump og Putin. I dette afsnit af Revolutionær Kommunistisk Podcast er Rasmus Jeppesen inviteret i studiet til at tale om, hvad det faktisk er der foregår for tiden, hvad der ligger bag dette kollaps, og hvilke konsekvenser det kommer til at have for klassekampen i den kommende tid. Ingen af de etablerede medier formår at forklare hvad der lægger bag de kolossale begivenheder der for tiden erstatter hinanden med lynets hast. På www.marxist.dk kan du finde dybdegående analyser, der faktisk giver svar på hvorfor verdenssituationen udvikler sig som den gør. Du kan også tegne abonnement på Revolution og få seneste nummer af avisen sendt direkte til din dør. Hvis du er enig med vores perspektiv, og vil være med til at kæmpe for kommunisme, så tag fat i os via vores hjemmeside, eller vores instagram. Revolutionær Kommunistisk Podcast er produceret af Revolutionært Kommunistisk Parti, som er den danske sektion af Revolutionary Communist International. Vi kæmper for en verdensomspændende kommunistisk revolution for at gøre en ende på kapitalismens vanvid, og vi har brug for din hjælp. Gå med i kampen!

Tyskerne dropper 'Schuldenbremse' og opruster mere end i Anden Verdenskrig. Herrens år 2025, og de har smidt hæmningerne, To the moon, baby – kald os Danmarks førende aktiemarkeds-podcast, Macron deler ud af paraplyen og fri bar på atom, et deep dive i den europæiske våbenindustri – til alle aktie-bros, vi har jer, Erdogan er stadig en tæppehandler, den længste State of the Union. "I think we gonna get Greenland." USA løber et forræderi internt i Europa, Donald Trump, Krasnov-mytologien nærmer sig, Donald Tusken er tilbage med en vidunderlig tale, Goldcard til USA, NATO-alliancen ser sin svanesang, Ryborg analyserer, et historisk røveri af Florida-man, den er gal med de +40-årige på sociale medier, og Michael er rasende, Facebook-had-indekset og det originale rige i midten rejser sig.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdg (79 kroner herefter)Eller få 3 mdr. med 50% rabat (kan bruges af tidligere Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdgtilbud (79 kroner herefter) Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre

I løbet af de sidste år af Anden Verdenskrig eskalerede volden, bygninger blev bombet og antallet af drab på tilfældige personer rundt om i Danmark steg. Det var aldrig til at vide, hvornår modstandsbevægelsen eller terrorgrupper ledet af naziregimet slog til, og de mange blodige anslag under det besatte Danmark rystede befolkningen. I dette første særafsnit tager vi hul på en miniserie i tre dele om den kriminelle organisation, der fik navnet Petergruppen. Hvem var de? Hvilke forbrydelser, stod de bag? Hvorfor skulle flere hundrede tilfældige borgere dø? Og hvordan blev gerningsmændene til sidst afdækket og stillet for en dommer?Medvirkende: Politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand.Vært: Forfatter og kriminalreporter Stine Bolther

Trump har foran den samlede verdenspresse kaldt Zelenskyj for en diktator og placeret skylden for krigen hos Ukraine. Han ønsker at udvide sit territorium og ser stort på de diplomatiske normer, som verden har levet efter i årtier. Det er svært at følge med i strømmen af kommunikation fra Det Hvide Hus. Ingen i Europa har dog kunnet overse, at USA ikke længere vil garantere Europas sikkerhed. Det er et nybrud i sikkerhedspolitikken siden Anden Verdenskrig, som først udløste panik i Europa, siden en hel del mødeaktivitet og en række tvetydige udtalelser fra kontinentets statsledere. Noget nyt og eksistentielt er sket. Men hvad er det helt præcist, Europa skal gøre? Sammen med Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, hvorfra og på hvilke måder vi er truede - og om vi kan løse den formodentlig enorme opgave uden at revidere det europæiske samarbejde. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hun bortadopterede sin søn i de sidste dage af Anden Verdenskrig, og mange år senere fandt hun ham igen. Troede hun. Han var i virkeligheden russisk spion. Koldkrigsdramaet har en overraskende afslutning. Artiklen er skrevet af Poul Høi Oplæser: Caroline Toft Baunkjær Producer og redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.

USA’s allerstørste succes i de årtier, som fulgte Anden Verdenskrig, er ikke dets stærke militær eller imponerende økonomi - men den bløde magt: at de fleste gerne ville være tæt på amerikanernes optimisme og velstand. Det er præcis det, som Trump nu angriber med handelskrige, trusler mod allierede, nedlæggelse af amerikansk ulandsbistand og meget, meget mere. Mads og David folder den store fortælling ud. Værter: Mads Fuglede og David Trads Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag er det 80 år siden, at koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz i Polen blev befriet. Det var en af de mest berygtede koncentrationslejre oprettet under Anden Verdenskrig og i dag markeres det, at de sovjetiske soldater ankom til lejren og satte en stopper for nazisternes rædsler. Det traume som holocaust efterlod hos jøderne og deres efterkommere er temaet i den Oscar-nominerede film "A real Pain", som i de her dage er aktuel i danske biografer. Vi skal se nærmere på vores blik på holocaust i dag - og hvorvidt der er sket et skred i netop det blik. Og så sender vi sidste afsnit i serien om danskernes forhold til traditioner. I dag handler det om de traditioner der er bundet op på årstiderne. Vært: Casper Dyrholm.

Han har siddet i Det Hvide Hus i knap en uge, men allerede nu truer Trump den frie verdens orden og de aftaler, som er bygget op efter Anden Verdenskrig. Han lægger sig ud med allierede, og en række af de grundsøjler, Vesten står på, vakler. Hvor bekymrede skal vi være her i Europa? Gæst: Jette Elbæk Maressa, sikkerhedspolitisk korrespondent på Jyllands-Posten Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse, klip og produktion: Mathias Bonde Illustration: Thorgerd Broni Jensen Der er lånt klip fra CNN, AFP, Fox News og NBC News Læs hvordan Donald Trump udfordrer den internationale orden og aftaler her. Du kan også læse, hvorfor flere eksperter er dybt bekymrede, for den kurs Donald Trump har lagt her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mange, der kæmpede på allieret side under Anden Verdenskrig, har siden fortalt om krigsårene som nogle af de mest meningsfulde i deres liv. Ikke fordi slagmarkens brutalitet gik deres næse forbi, men fordi det, de kæmpede for, føjede en dybere mening til deres egen eksistens. De var sammen om det gode mod det onde.  For den amerikanske sci-fi-forfatter Kim Stanley Robinson, der er gæst hos Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler, er kampen mod klimaforandringerne vor tids meningsbærende generationsprojekt. Til forskel fra de store verdenskrige i det 20. århundrede handler klimakampen imidlertid ikke om at slå andre mennesker ihjel, men om at skabe varige ændringer i vores alle sammens adfærd til gavn for hele menneskeheden. Til tider kan dén opgave føles som en uoverskuelig kamp mod overmagten, men hvis man engagerer sig og tager kampen på sig, er belønningen til gengæld en følelse af dyb meningsfuldhed, mener han. Måske endda lykke. Kim Stanley Robinson er romanaktuel med Fremtidsministeriet, der netop er udkommet på dansk. En sci-fi-roman om vores hastigt forandrende klima, som samtidig kan læses som et indlæg i diskussionen om, hvordan vi – også rent praktisk – kan løse den planetariske krise. Dét og meget andet taler han med Rune Lykkeberg om i dagens episode. God fornøjelse.

Hvordan blev tidligere nazister en del af CIA's strategi efter Anden Verdenskrig? I dette afsnit ser vi nærmere på Operation Gold - kendt som en af CIA's første store succeser - og Operation Bloodstone. Kontroversielle missioner, hvor spionage og geopolitisk strategi gik forud for moralske hensyn. Vært: Kristoffer Lind Gæst: Tobias BukkehaveSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad har Johannes Døberen i fængslet, Heinesens figur Stive Stine i Torshavn og krigsenker i Berlin efter Anden Verdenskrig til fælles? De venter. Adventstid er ventetid, og i denne uges udgave af Prædiken på vej kan du høre sognepræst i Grundtvigs Kirke, Agnete Veit, i samtale med Andreas Riis Damgaard, sognepræst i Mariendal Kirke tale om læsningerne til 3. søndag i advent, der alle handler om at vente. Talen falder især på forholdet mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, hvor overgangen går fra hævnens Gud til den, der kommer til alle os, der er fattige på forskel vis.

Steven Spielbergs Saving Private Ryan fra 1998 er nærmest blevet synonym med Andenverdenskrigsfilm. Det er blevet sådan hovedsageligt, fordi filmen nærmest omkalibrerede Hollywoods forståelse af en krigsfilm. Tidligere var de helteportrætter og store studiefilm med et meget statisk setup - dette vendte Spielberg på hovedet og introducerede rå realisme og krigens brutalitet samt en meget mere - merd vilje - kaotisk kameraføring. Men han holdt fast i heltedyrkelsen. Saving Private Ryan er en af karrierens højdepunkter for Tom Hanks, der med stoisk ro forsøger at lede sin deling af soldater gennem et krigshærget Frankrig i et forsøg på at finde menign Ryan - for han skal hjem. I denne episode genbesøger vi filmen og ser, om den stadig holder - og derudover giver vi bud på vores bedste Andenverdenskrigsfilm.

Forleden kunne Berlingske afdække, hvordan 300.000 ton våben fra Anden Verdenskrig ligger på bunden af danske farvande. Og her udgør de en tikkende miljøbombe.  Diverse våben som granater, bomber, kemiske våben og torpedoer har ligget der på havbunden i årtier, mens skiftende regeringer har overvejet, hvad der skal ske med dem. Indtil videre er alle blevet enige om at lade dem ligge lidt endnu. Men hvor farlige er de egentlig? Og hvor længe skal bomberne blive liggende dér på havets bund? Gæst: Ronja Pilgaard, journalist på Berlingske  Vært: Kaare SvejstrupSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hos biavlerne på bøhlandet, blandt nonner og skoleelever under Anden Verdenskrig, og i grotter dybt under jorden. Dér befinder Alice Rohrwacher sig med et sikkert kamera og et fortryllende udsyn på verden. Den italienske instruktør fik sin spillefilmsdebut i 2011, og siden da er det kun gået hurtigt med hendes succes, og hendes filmografi har slået hendes fast som en af de mest interessante auteurs i det seneste årti. I anledning af premieren på hendes nye film 'La Chimera' vil vi i denne uges podcast dykke ned i hendes unikke filmunivers, og prøve at sætte ord på hvad det er hendes film kan. Med en snak om 'The Wonders', 'Happy as Lazzaro', 'Le Pupille' samt hendes nyeste film tager værterne på en rejse gennem natur, religion, magisk realisme og social realisme, som alt sammen er noget der kendetegner Rohrwachers virke. Værter: Andrea Vibenfald, Lennon Dikov og Nandi Botha

"I takt med at antallet af overlevende og flygtninge fra nazisternes dødslejre svinder bort, er det særligt påtrængende at bekæmpe Holocaust-forvrængninger." Sådan siger Michael Newman, talsmand for en britisk-jødisk menneskerettighedsgruppe. Han er forfærdet over den stærke fremvækst af folk, der udtrykker skepsis over for Holocaust. Tilsyneladende er stadig flere mennesker både i Europa og i USA i tvivl om, hvad der faktisk skete med jøderne under Anden Verdenskrig. Og samtidig er der politisk medvind til partier og politikere, som sår tvivl om nazisternes folkedrab eller placerer skylden for krigsudbruddet hos Winston Churchill og en "jødisk finanselite". Hvad er det historiefaglige belæg for denne Holocaust-fortrængning? Hvad er den politiske hensigt med at benægte eller relativisere seks millioner jøders død? Og hvordan bevidstgør man kommende generationer om, hvad der faktisk skete? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak og historiker og lektor ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Krisen ruller stadig hos Moderaterne, som denne uge fyrede tre menige ansatte i deres politiske sekretariat – efter at resten af medarbejdergruppen selv havde bedt om frivillige fratrædelser. Trine Kromann-Mikkelsen var ved at tabe kæben, da hun hørte den nyhed, for det virker hverken ordentligt eller overbevisende. I hvert fald har Moderaterne nu både DJØF og Jeppe Søe i kritikerkoret, og panelet kan ikke helt blive enige om, hvilken af de to som er mest skadelig. Vi taler også om Kongehuset, efter at en ny bog har skabt spekulationer om, hvor tætte bånd det havde til Nazityskland op til og under Anden Verdenskrig. Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, og Mads Byder, Help    

Tænk hvis du skulle føre dit eget barn til skafottet, stedet hvor du vidste, at den sikre død ville vente?Hvordan ville du tage afsked? Hvordan ville du bare kunne vende ryggen til og lade det ske? Det er noget af det, vi ser nærmere på i dette andet og sidste sær-afsnit af Danske Drabssager. Vi går tæt på tiden efter Anden Verdenskrig, hvor både befolkning og beslutningstagere ønskede dødsstraffen genindført i Danmark. Du kommer til at høre om henrettelsesskure, nådesskud, politipelotoner og en præst, som får den værst tænkelige opgave.Medvirkende:Historiker og specialist i politi- og besættelseshistorie Anders Brandt LundagerVært: Krimireporter Stine Bolther

Weekendens valgresultater i de tyske delstater Thüringen og Sachsen er et politisk jordskælv. For første gang siden Anden Verdenskrig er et højreradikalt parti - AFD - blevet det største i en delstat. Samtidig rykker et nyt venstrepopulistisk parti for alvor frem, og sammen presser de to partier den politiske midte i Tyskland. Kansler Scholz' koalitionsregering synes totalt lammet i denne vælgerflugt mod fløjene. Med kun et år til næste forbundsdagsvalg er spørgsmålet; hvor er Tyskland på vej hen? Gæster: Steen Nørskov, Philipp Alexander Ostrowicz, Lukas A. Lausen. Vært: Steffen Gram.

Hvordan kan nogen blive så optændt af had og hævnfølelse, at de ønsker et medmenneske død og borte? Hvorfor var der stribevis af frivillige i efterkrigstiden, som gerne tog våben i hænderne og skød dem, de mente havde slået andre ihjel?Og hvordan arbejdede myndighederne for at selvtægt og lovløse tilstande ikke tog overhånd i vores samfund?Vi ser i dette særafsnit af Danske Drabssager nærmere på tiden efter Anden Verdenskrig, hvor der var et stort ønske blandt den danske befolkning for at genindføre dødsstraf så der kunne hævnes med øje for øje, tand for tand.Medvirkende:Historiker og specialist i politi- og besættelseshistorie Anders Brandt LundagerVært: Krimireporter Stine Bolther

Besættelsestiden er vidt og bredt beskrevet og formidlet i bøger, film og musik. Men der er stadig nyt at finde, mener Bent Blüdnikow, der sammen med sin søn Philip Blüdnikow viser vej til Hitlers mænd og deres forbrydelser under Anden Verdenskrig. Når det tynder ud i vidnernes rækker, bliver erindringen desto vigtigere. Der var ingen ingen 'humanistiske' eller 'rare' nazister i Danmark. De var allesammen kyniske mordere og forbrydere, fastslår Bent Blüdnikow. I en ny kæmpebog af historikerne John T. Lauridsen og Henrik Lundtofte, begge erfarne og dygtige historikere, giver de os 60 biografier over tyskere i Danmark 1940-1945. Er der nyt at hente i bogen? Ja, det er der faktisk og forfatterne lægger ikke fingrene imellem i deres benhårde skildring af bl.a. topnazisten Werner Best. Hør med når Blüdnikow og Blüdnikow fortæller om den sidste nye forskning i de nazister i Danmark. Bent Blüdnikow gav bogen 5 stjerner ud af 6 mulige i sin anmeldelse i Berlingske Tidende.

Ud på eftermiddagen den 6. august krydsede ukrainske styrker i kampvogne og andre pansrede køretøjer den rødeste af Putins røde linjer i deres kamp for at drive russerne ud af deres land; nemlig grænsen til selve Rusland. De rullede ind i Kursk-regionen, fortsatte i høj fart og befandt sig i løbet af få dage op til 35 kilometer ind på russisk territorium, som den første fremmede magt siden Hitlers invasion under Anden Verdenskrig.  Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Jacob Svendsen, som fortæller hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre, hvad ukrainerne kan håbe at få ud af angrebet, og hvad de risikerer, hvis det slår fejl.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden NATO blev oprettet efter Anden Verdenskrig, har den garanteret transatlantisk fred. Også for Danmark, men, Trump truer med at trække USA ud af alliancen. Hvis det sker, vil det være en katastrofe for Europa. Med udgangspunkt i et stort tema i The Economist dykker Mads Fuglede og David Trads ned i det svære spørgsmål: Kan Europa forsvare Europa uden USA? Det korte svar er ‘nej', det lidt længere ‘ikke særligt sandsynligt'. Men…Europa er nødt til at tage det alvorligt, da Trumps trussel ikke kan fejes væk…og Kampagnesporet minder om, at Trump fortsat står til at genvinde magten i november. Værter: David Trads, journalist og forfatter, og Mads Fuglede, historiker, USA-analytiker og medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Man taler om to specifikke begivenheder, der måske forklarer hvorfor der i dag ses så mange store pumaer og sorte pantere eller leoparder i Storbritannien. Den første gang fandt sted under Anden Verdenskrig, hvor zoologiske haver frigav mange af deres rovdyr, da de ikke havde ordentlig foder til dem, fordi alt kød var dyrt og strengt rationeret på grund af krigen. Det andet store rovdyrsudslip finder sted i årene efter 1976, da ny lovgivning gjorde det ulovligt for britiske forretninger som stormagasinet Harrods at sælge eksotiske kæledyr, som fx løveunger. Dette førte til, at flere, der ikke kunne overholde de skrappe nye regler for at hold af store katte som kæledyr, i stedet satte dem fri. Der har sandsynligvis også været andre og individuelle tilfælde gennem årene, hvor dyr ulovlig holdt som kæledyr eller i private zoologiske haver og cirkus er undsluppet eller bare vokset sig for store, farlige og besværlige at passe ordentligt. Lever der i dag omkring 200 pumaer frit i Storbritannien, selvom de ellers hører til et helt andet sted i verden, nemlig i Syd- Mellem- og Nordamerika? Lever der også omkring 250 sorte pantere i Storbritannien? Og hvad med i Danmark. Får vi også besøg af store katte her? Ja, muligvis. Det er der i hvert fald en række vidner der beretter. Læs også bogen ”Fra sabelkatte til levende drager” og "Fra Loch Ness til Megalodon". Dem finder du på biblioteket, online og hos din boghandler. Flyveøgler på himlen over Texas, overlevende dinosaurer i Afrikas sumpe og sorte pantere i udkanten af de europæiske storbyer. Kan det virkelig passe? Hvert år fortæller mennesker om mødet med mystiske dyr, der enten ikke burde leve i det område, hvor de ses, eller dyr, der burde være uddøde for længst. Kryptozoologi er læren om de skjulte dyr, de mystiske dyr. "FRA SABELKATTE TIL LEVENDE DRAGER" "FRA LOCH NESS TIL MEGALODON" Bogserien "I en verden så stor" har udgivet to bind, men flere under udarbejdelse.

Ugens Småt Brændbart dykker ned ugens (måske årets) dårligste forsøg på et kommunikations-comeback fra CPH Pride. Vi når også forbi ugens pro-palæstinensiske årshjul, hvor den både stod på aktivistisk overmaling af den mindesten, der hylder de danskere, der hjalp jøderne under Anden Verdenskrig og studerendes ny-opslåede teltlejr foran Københavns Universitet og deres kontante krav til ledelsen. DF'eren Anders Vistisen er ude med en ny SoMe video, som mange er flippet ud over. Spoiler-alert: Anna og Martin er ikke helt enige her. Hvad sker der lige for topledelsen i fonden, der ejer JP, Politiken og Ekstrabladet? Det er jo decideret pinligt, hvordan Ejbøl og Munch har skaltet og valtet med fondens penge, indtil nogen fandt ud af det og så fik piben en anden lyd. You can't make that sh*t up.Til slut dykker vi ned i Sydbanks nye og højt profilerede konfirmationsunivers. Jeps du læste rigtigt. Banken har et konfirmationsunivers. Og man må sige at den ellers så kedelige Sydbank er gået all in på at være noget for konfirmanderne (OK, de vil primært have deres penge) men så deres forældre. Sydbank har hevet den gamle kommunikationstraver op af tasken: en repræsentativ befolkningsanalyse med latterlige resultater. Dem har de så har syltet ind i alt fra gode råd på hjemmesiden, til SoMe indhold og sågar hundedyre busskursreklamer med pinlige tekster. Man fattes ord. Analyseinstituttet Norstat har lagt panel til den tåbelige rapport. Det forstår man jo heller ikke.Martin Martensen-LarsenAnna Thygesen

Under den sovjetiske sommeroffensiv Operation Bagration i juni 1944 led Tysklands sit største militære nederlag nogensinde. Tilsvarende vandt Sovjetunionen sin største sejr. Offensiven fulgte lige i hælene på de Vestallieredes invasion i Normandiet efter D-dagen den 6. juni, som dermed skulle sætte Hitler under maksimalt pres på flere fronter.Officielt begyndte Operation Bagration den 22. juni og kun 12 dage senere stod det klart, at den tyske værnemagt havde mistet en armégruppe, tre arméer og 21 ud af 35 divisioner svarende til 300.000 soldater. Samtidig havde Den Røde Hær flyttet fronten 350 km mod vest og undervejs generobret store byer som både Minsk og Vilnius. Da slaget endte den 17. august, var de sovjetiske styrker nået helt til Østersøen.Operation Bagration blev Sovjetunionens største sejr under Anden Verdenskrig, men alligevel er det en bedrift, der slet ikke får samme opmærksomhed som andre af verdenskrigens militære slag og operationer. Hvordan kan det være?Hvorfor gik det som det gik, og hvilken betydning fik slagets udfald for resten af krigen?I denne udgave af Hitlers Æselører medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi svarer på spørgsmålene og taler om Operation Bagration med udgangspunkt i den amerikanske historiker og ekspert i den tyske værnemagts historie Robert M. Citinos bog: ”The Wehrmachts last stand” med undertitlen ”The German Campaigns 1944-45. Bogen er udkommet på University Press of Kansas i 2017.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren. Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU: »Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator. Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen: »Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han. »Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.« »Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen. Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen: »Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han. »Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.« Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation. Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere. Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning. Links Myndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming Professionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming GPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum Dansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio Kystradiostationen OXA

"Jeg vil gerne slå fast at Ukraine ikke bare er et naboland for os. Det er en del af vores historie, kultur og åndelige fælles rum". Sådan sagde Rusland præsident Putin i en tale tre dage før invasionen af Ukraine. Putin er kendt for sin brug af historien som rettesnor for den politik han fører. Det har vi flere gange fået demonstreret i relation til krigen i Ukraine og hans forståelse af Vestens rolle. Sovjetunionens kamp mod Hitlertyskland under Anden Verdenskrig - også kendt som Den Store Fædrelandskrig - spiller en særlig rolle for ham, men hvordan er hans syn på historien i grunden blevet formet? Og hvilke andre kapitler af den russiske historie lægger han vægt på? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfattere samt Ruslands-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic.

Mindelund for Anden Verdenskrig har fået en million kroner på den nye finanslov. Første indledende VM kvindekamp finder sted i Frederikshavn i aften: Lokalbefolkningen har været klar længe. Tusindkronesedlen kan blive fortid i Danmark. Sociale medier flyder over med indhold om Israel og Palæstina. Værter: Kasper Harboe & Mette Vibe UtzonSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Den britiske efterretningstjeneste fik under Anden Verdenskrig placeret hemmeligt aflytningsudstyr blandt ca. 14.000 tyske krigsfanger, hvor man uden deres vidende optog deres indbyrdes samtaler, der siden blev skrevet ned ord for ord. Hensigten var at afsløre tyskernes militære planer og hemmeligheder, men samtalerne gav også et unikt indblik i soldaternes forestillingsverden, oplevelser og synspunkter. De tyske soldater, flyvere og ubådsfolk fortalte forbløffende åbent og uden filter om, hvad de havde oplevet og foretaget sig under krigen herunder om de havde slået andre mennesker ihjel og deres indstilling til nazisterne og deres politik. Det var den tyske historiker Sönke Neitzel, der i 2001 tilfældigt kom undervejs med de britiske aflytningsrapporter, som fyldte 50.000 sider. Sammen med socialpsykologen Harald Welzerm, satte han sig for at udgive og fortolke materialet i bogen ”Soldater om krig, drab og død”, der også udkom på dansk i 2013. I programmet medvirker socialpsykolog Johannes Lang, der er seniorforsker på DIIS – Dansk Institut for internationale studier.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Erdogan har både kaldt Hamas for en frihedsbevægelse og tyskernes støtte til Israel for et "skyldkompleks" over Anden Verdenskrig. Alligevel bød kansler Scholz den tyrkiske præsident velkommen med åbne arme i Berlin. Så hvad er det, der er på spil i forholdet mellem Tyrkiet og Tyskland? Og hvorfor står Erdogan igen tilbage som sejrherre? Næsten én million børn er fanget midt i Gazas kaos. Hvad betyder det for Gazas fremtid, at dem, der på et tidspunkt skal være med til at genopbygge området, står midt i en blodig krig - uden mulighed for at komme væk? Gæster: Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og Karen-Inge Karstoft, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Inge Scheel Kelstrup og Sven Johannesen. Vært: Nickolaj Sander. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

I 100 år har Disney været en af underholdningsindustriens og kulturimperialismens bærende søjler. Alle kender Disney, mange af os elsker Disney – eller også elsker vi at hade Disney. Men uanset hvad vi mener om den amerikanske underholdningsgigant, er det svært at løbe fra, at det selskab, som Walt og Roy Disney grundlagde den 16. oktober 1923, på godt og ondt har formet vores følelser og dyder i generationer. Er man født efter Anden Verdenskrig, er man et barn af Walt Disney, som Christian Monggaard formulerer det. Han uddyber, hvad han mener med dét sidst i programmet. Også Rune Lykkeberg kigger forbi for at fejre, at Donald Tusk og resten af oppositionen løb med sejren ved det polske valg og dermed demonstrerede, hvor svært det faktisk er at aflive et demokrati. Efter otte år med Lov- og Retfærdighedspartiet ved magten er den polske retsstat godt og grundigt politiseret, og der ligger et svært arbejde forude. Men valgresultatet viser, at politisk polarisering også kan føre til vælgermæssig mobilisering, og det er om noget en optur værd. Og så kommer vi ikke uden om den verserende krig mellem Israel og Hamas. Under sit besøg i Israel onsdag fornyede Joe Biden sit løfte om fuld amerikansk støtte til Israel – men hjemme i USA tager protesterne over krigen til. Omtrent samtidig med Bidens besøg hos Netanyahu blev over 300 jødiske demonstranter i Washington arresteret af politiet efter at være trængt ind i Capitol-komplekset med bannere og slagord som: 'Våbenhvile nu'. Vores korrespondent Martin Burcharth er med på en linje fra USA og fortæller om brudfladerne i Bidens bagland, hvor både indflydelsesrige kommentatorer, liberale demokrater og universitetsstuderende gør kraftige indsigelser mod en kommende israelsk invasion. Kan det få betydning for Bidens balancegang i konflikten?   

Et skud fra den svenske bandekrig rammer hovedet af en blot 13-årig dreng og markerer et skifte i konfliktens lavalder og brutalitet. Fra samme kriminelle krig tordner patroner få dage forinden mod en mor til en bandeleder - og dræber både hende og de uskrevne regler om ikke at gå efter familie. Et blodig opgør uden regler raser i Sveriges gader. Landet har ifølge efterretningstjenesten ikke været så farligt siden Anden Verdenskrig. Hvad der bliver kaldt den største narkokrig i Sveriges historie, kostede i sidste måned 12 mennesker livet. Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen fortæller i dagens Genstart, hvordan det svenske bandemiljø blev så farligt, at militæret nu må træde til. Vært: Anna Ingrisch.

Tyske marinesoldater forsøgte ad flere omgange under den Anden Verdenskrig at etablere vejrstationer i Nordøstgrønland. Det mest succesfulde forsøg fandt sted i august 1942, hvor tyskerne oprettede vejrstationen Holzauge i Hansa-bugten. De blev imidlertid opdaget af danske patruljefolk i marts 1943, og det førte til flere træfninger, hvor en dansk patruljemand blev dræbt. Tyskernes leder endte dog med at blive taget til fange, men skete det frivilligt? I årenes løb er historierne gået om, hvad der egentlig var foregået i form af fælles forståelse mellem de to mænd, fangstmanden Marius Jensen og den østrigske søofficer Hermann Ritter, inden de begge nåede frem i sikkerhed til byen Scoresbysund, der i dag hedder Ittoqqortoormiit. I bogen ”Krigen i Nordøstgrønland” fortæller tidligere overlæge Jens Erik Schultz den sælsomme historie om den lille krig udkæmpet af ”verdens mindste hær”, bestående af grønlændere, nordmænd og danskere, der kørte på hundeslæder og var bevæbnet med jagtrifler.    I programmet medvirker Schultz' gode ven, forlægger, Nordøstgrønlands-kender samt forhenværende Siriuspatruljemand Peter Schmidt Mikkelsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Guten tag herr Führer, haben Sie grisetäer?" Der er ikke noget som en god prank - især hvis man vælger det rette offer. Juan Pujol Garcia valgte måske en det vildeste offer til sin telefonfis: Adolf Hitler. Selvom Garcia egentlig var uddannet som royal hønsefarmer kastede han sig under Anden Verdenskrig over et lidt mere eksotisk erhverv: Han ville være spion. Derfor fik han fik han et job, hvor han skulle spionere på englænderne for nazi-tyskland. Men i stedet for at rejse til England for at spionere valgte Garcia en mere prankster-agtig metode: Han fodrede han nemlig føreren med falske oplysninger, som han selv havde opdigtet på sin badeferie til Portugal. Det blev mærkeligt nok starten på en af de største og vigtigste spionkarrierer i Anden Verdenskrig. Nok ikke mindst fordi Garcias fake news vildledte Hitlers tropper, de allierede planlagde D-Dag... --------------------- REKLAME: Dagens afsnit er sponsoreret af Wolt Market. Brug koden "VANVITTIG2023" for at få gratis levering på din første ordre af morgenboller, bajere eller hvad du lyster. Tak til Wolt Market for at bidrage til at holde podcasten gratis! --------------------- Dagens Øl: Blågårds - Hindbærsour (3,8 %) SKIP TIL CA. 07:00 FOR HISTORIEN. Find billetter til vores By Request-tour 2024 på: vanvittigverdenshistorie.dk/tour2024 Se Vanvidsbarometeret på: barometerbjarke.dk

"Over 95 procent af de danske jøder overlevede Holocaust. Det er en enestående statistik, som var mulig på grund af Danmarks særlige forhold under Besættelsen. Men det var undtagelsen fra reglen. To-tredjedele af Europas jødiske befolkning overlevede ikke Anden Verdenskrig". Sådan lyder det i britisk tv-udsendelse fra i år. I et internationalt perspektiv fremstår redningen af 7000 danske jøder i oktober 1943 som en sensation. Og ud af de lidt flere end 400 jøder som blev deporteret til Theresienstadt var det kun et fåtal, som ikke overlevede. Det er i kortform den - trods alt - lykkelige fortælling om de danske jøder. Men er der - her firs år efter redningen - sider af denne succeshistorie, som trænger til at blive revideret? Har vi som nation undladt at se nærmere på de knap så glorværdige beretninger? Og hvilken lære kan vi drage af dengang vi selv var flygtninge? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Bent Blüdnikow og ph.d. i moderne historie Silvia Goldbaum Tarabini, der begge har skrevet bøger om de danske jøders skæbner. Musik: Adi Zukanovic.

"Krigssituationen har ikke nødvendigvis udviklet sig til Japans fordel, eftersom den generelle udvikling går imod vores interesser". Med denne formulering erklærede Japans kejser Hirohito 15. august 1945, at hans land ville ophøre med at kæmpe. Dermed sluttede Anden Verdenskrig formelt. Krigen havde sat sit præg på det japanske samfund; mange af landets storbyer lå i ruiner, og flere end to og en halv million soldater og civile havde mistet livet. Japan - allieret med det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien - havde samtidig begået massakrer i stor stil i Kina og i andre steder i Sydøstasien. Japanerne havde også koncentrationslejre og slavearbejdskraft. Men disse mørke kapitler fylder meget lidt i den nationale fortælling. Hvorfor har japanerne ikke i højere grad konfronteret sig selv med denne del af historien? Ser de sig selv som ofre pga. af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki snarere end som gerningsmænd? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og Japankender Annette Skovsted Hansen og ph.d. i Asienstudier Jens Sejrup. Musik: Adi Zukanovic.

1900-tallet er det århundrede, hvor forskere tog verdenshistoriens største kvantespring i udviklingen af medicin mod psykiske lidelser.  I begyndelsen af 1900-tallet vendte psykologerne hjerneforskningen ryggen. Neurovidenskaben havde stået meget stille i årevis - i hvert fald når det gjaldt at finde tilfredsstillende svar på, hvorfor psykiske lidelser opstår, og hvordan man behandler dem, men det skulle snart ændre sig. Hjerneforskningen blev vækket til live igen efter Anden Verdenskrig på grund af nye spændende opdagelser om metallet lithium. Få år senere opdagede forskere lægemidlet benzodiazepiners virkning på angst og søvnproblemer, og nu var hjerneforskningen i fuld genopblomstring. Medicinen blev udråbt som et vidundermiddel, og salget boomede.  I dag ved man dog, at benzodiazepiner er afhængighedsskabende og forbundet med alvorlige bivirkninger. I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka. I tredje episode zoomer vi ind på 1900-tallet, der revolutionerede psykofarmaka.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet. Følg Brainstorm på Instagram.

Polakkernes opstand i Warszawa mod den tyske besættelsesmagt varede i 63 dage fra 1. august 1944 og indtil modstandsfolkene nedlagde våbnene den 2. oktober. Opstanden blev det største oprør mod tysk overmagt i det besatte Europa under Anden Verdenskrig. Opstanden har fået mytisk karakter, og er for nutidens Polen en vigtig national fortælling om tapre kæmpende polske patrioter. Noget enestående fik de overlevende ved opstandens ophør hidtil usete rettigheder af nazisterne, da de opnåede status som allierede krigsfanger og dermed undgik øjeblikkelig henrettelse. Historien om opstanden handler dog i særlig grad også om det politiske spil, der undervejs foregik mellem de allierede magter og den polske eksilregering i London, hvor den sovjetiske diktator Josef Stalin - dengang og siden - blev beskyldt for et kynisk magtspil, hvor han længe lod Den Røde Hær stå passivt nær Warszawa og dermed undlod at komme opstanden til undsætning. Formentlig var hans motiv at lade tyskerne nedkæmpe den polske hjemmehær i Warszawa, så han senere selv slap for at afvæbne den, når Den Røde Hær med tiden erobrede den polske hovedstad. Historien om opstanden og det politiske spil mellem de allierede magter er blandt andet beskrevet i bogen ”Rising 44” (opstand 44) af den britiske historieprofessor Norman Davies. I programmet medvirker historiker Steen Andersen, der er seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

William og Jens dykker ned i deres Letterboxd-watchlister og deler deres oplevelser med at se både den dramatiske musikalske romance, Moulin Rouge, der finder sted i Montmartre-kvarteret i Paris, og den psykologiske thriller, Cape Fear, instrueret af Martin Scorsese, som endnu engang viser Robert De Niro, som lidt af en skiderikDesuden udforsker de den melodramatiske film, A Beautiful Life, instrueret af Mehdi Avaz, der byder på en følelsesladet med en syngende og let skuespillende Christopher samt den provokerende dokumentar, Bama Rush, der giver en ærlig indblik i amerikanske universiteters sororities og prestigefyldte fællesskaber.​ De tager også et kig på den historiske actionfilm, Sisu, der er sat i finske Lapland under Anden Verdenskrig, og den fascinerende tv-serie, Platonic, med Seth Rogen og Rose Byrne, der spiller et sæt go'e gamle venner og ikke mere end det​Episoden indebærer også en snak om det episke action-adventure spil, The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, som endnu en gang udforsker en legeplads af Hyrules åbne vidder på Nintendo Switch​(00:00:00) Intro(00:06:28) Listen med Moulin Rouge og Cape Fear(00:33:30) Hvad vi ellers har set/spillet med A Beautiful Life, Sisu, White Men Can't Jump remake, Bama Rush, Legend of Zelda: Tears of the Kingdom og Platonic(01:08:19) Outro og teaserIntromusik produceret af Timur.Find Række 8 på Facebook og Instagram.Følg William på Twitter og LetterboxdFølg Jens på Twitter og Letterboxd

"De, der vælger det mindre onde, glemmer meget hurtigt, at de vælger ondskaben". Disse opsigtsvækkende ord kommer fra den tysk-amerikanske, jødiske filosof, Hannah Arendt, EFTER hun havde overværet retssagen i Jerusalem mod SS-officeren, Adolf Eichmann, og i en tid hvor den tyske selvransagelse ift. Anden Verdenskrig og Holocaust var på vej, for alvor. Det handler om, hvad vi som individer har af personligt ansvar, når vi pludselig befinder os i et diktatur eller ser et diktatur vokse frem. Dengang i Tyskland. I Rusland, Kina, Iran ... Medvirkende: Frank Beck Lassen idéhistoriker, Projektleder i Etisk Råd. Mathilde Tofte Thorsen Adjunkt/PhD ved Statskundskab, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Julen 1942 blev speciel for mange af de mennesker, der oplevede den. For på det tidspunkt var alle verdens store nationer drevet ind i Anden Verdenskrig, der nu rasede både i Europa, Afrika og Asien samt i Atlanten og på Stillehavet. Det er temaet i bogen ”Den Mørkeste Vinter” om krigsjulen 1942. Millioner af unge mænd og kvinder var sendt i kamp til fjerne steder af verden eller også var de flygtet, fordrevet eller sad i fangelejre. Julefejringen udgjorde dog stadig for mange soldater, fanger og flygtninge et håb i det buldrende mørk, der omgav dem. Selv bødler og mordere fejrede jul med fanger i fangelejre og koncentrationslejre, og især for nazisterne var meget opsatte på, at tyske soldater ved fronten og civilbefolkningen havde rigeligt med julemad, julehilsner og gaver, som de gerne stjal fra jøderne. For mange amerikanske soldater indfangede Bing Crosbys julehit ”White Christmas” stemningen hos dem, der for første gang var langt hjemmefra og udkæmpede en krig, som de endnu ikke var helt sikre på, at de ville vinde. I programmet tager vi med forfatteren Peter Harmsen rundt i verden, hvor vi hører om forskellige menneskeskæbner fanget i krigen, men som alligevel forsøger at fejre julen. Vi begynder i Danmark, tager så til Tyskland og fortsætter vestover til USA, Kina for at ende på Østfronten i Stalingrad, hvor de indesluttede tyske soldater er ved at bukke under af sult, men alligevel forsøger at fejre jul.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da dronning Elizabeth d. 2. døde i september i år, var det ikke blot et menneske som gik bort, men også en epoke, der fik en symbolsk afslutning. Dronningen blev født på et tidspunkt, hvor Storbritannien endnu regerede verdenshavene og Union Jack vajede over en fjerdedel af jorden. Men i løbet af hendes 96-årige levetid begyndte det vidstrakte britiske imperium bid for bid at falde fra hinanden. Stadig flere af de såkaldte 'oversøiske besiddelser' vandt selvstændighed i årene efter Anden Verdenskrig. I dag er Storbritanniens globale betydning en skygge af fordums styrke, men hvorfor er det egentlig gået sådan? Hvordan har det påvirket følelsen af 'britiskhed'? Og hvad er det for en fortidsbearbejdning, der fortsat venter både briterne og folkene i de gamle kolonier? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Stuart Ward, der er professor i britisk imperiehistorie. Musik: Adi Zukanovic.

”Operation Chastise” er historien om Royal Air Force-eskadrillen 617 under ledelse af den legendariske Wing Commandor Guy Gibson, der i nattetimerne omkring den 16. og 17 maj 1943 foretog en af de dristigste aktioner fra luften under 2. verdenskrig. Bedriften er gået over i historien, den blev filmatiseret i 1955 og fik varig betydning for briternes selvforståelse. 19 Lancaster-bombemaskiner fløj ud fra en flybase i England med en til lejligheden særligt konstrueret bombe med den mission at ødelægge flere tyske dæmninger. Det lykkedes  ved floderne Möhne og Eder, der lå i Tysklands industrielle hjerte Ruhr-distriktet. Hullerne i dæmningerne medførte kæmpebølger, der oversvømmede store dele af områdets industrielle anlæg og fabrikker, kraftværker, miner og meget andet til skade for tysk krigsindustri. Desværre omkom også hundreder af civile tyskere og sovjetiske krigsfanger. Den kendte britiske journalist og redaktør Max Hastings, der har et omfattende forfatterskab om Anden Verdenskrig bag sig, udgav i 2019 bogen ”Operation Chastise” med undertitlen ”The Dambusters”. Bogen danner grundlag for udsendelsen, hvor historiker, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet, Steen Andersen medvirker.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Store dele af Europa har været ramt af usædvanlig varmt og tørt vejr i år. F.eks. har Frankrig tre gange i år været igennem en voldsom hedebølge - og tørken har betydet voldsomme skovbrande. Men hvad hvis det tørre og varme vejr er det nye normal? EU har indført en række sanktioner mod Rusland som reaktion på at Rusland har angrebet Ukraine. Men russiske turister strømmer stadig ind i Europa. Det vil blandt andet Estland sætte en stopper for. Og selv om det rammer russerne bredt, så er det i orden - russerne må bære en kollektiv skyld ligesom tyskerne måtte efter Anden Verdenskrig, mener en dansker i Estland. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

»Vesten er igen engageret i en krig, som vi ikke er forberedt på, og som vi ingen strategi har for at afslutte. Det minder om den måde, vi de seneste 20 år er gået fra nederlag til nederlag på.« Sådan skrev Rune Lykkeberg i en leder i ugen, hvori han opfordrede til at tage en timeout og reflektere over læren af vores fiaskoer, og hvorfor vi på trods af militær og moralsk overlegenhed endte med at tabe i Afghanistan, Irak og Libyen. For krigen i Ukraine minder mere om dem end om Anden Verdenskrig. Han trækker en nedtur over den blindgyde, Vesten er på vej ind i. Ugens store historie i det danske var den regeringsnedsatte pensionskommission, der onsdag fremlagde sine anbefalinger, herunder en opfordring til, at pensionsalderen stiger i et mere moderat tempo, end hidtil. Og med den diskussion er vi lige midt i kampen mellem finansministeriets logikker og befolkningens forestillinger om det gode liv, skriver Sebastian Gerding og Martin Bahn. For: »Man kan sige, at pensionsalderen måske er det emne, hvor der er størst afstand mellem regnemodellernes økonomiske logik og folks forestillinger om deres alderdom.« De to er i studiet. Og så skal vi da vende ugens store kulturhistorie nemlig hærværket mod Asgar Jorns Den foruroligende ælling fra 1959. For da Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev sin signatur på et af Jorns hovedværker, var det udtryk for en klichéagtig opfattelse af Jorns metode. Den aktion handlede om Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv. Jorns mission var netop at fjerne fokus fra kunstneren, fortæller Lise Benthin Præstgaard.