Lasses Brevkasse

Follow Lasses Brevkasse
Share on
Copy link to clipboard

Lasses Brevkasse er en brevkasse, der slet ikke er en brevkasse.

Lasse Peter Laursen


    • Sep 13, 2024 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 35m AVG DURATION
    • 34 EPISODES


    Search for episodes from Lasses Brevkasse with a specific topic:

    Latest episodes from Lasses Brevkasse

    Sømærke: Om at være barn af Troels Kløvedal

    Play Episode Listen Later Sep 13, 2024 55:08


    Brevkassen er tilbage efter 10 måneder på buffen. Vi skal se nærmere på Lærke Kløvedals erindringsbog “Sømærke”, der handler om at være barn af eventyreren Troels Kløvedal, som hellere ville udleve sine store drømme på havet end at være sammen med sin datter.

    barn troels kl
    Peter Aalbæks økolandsby

    Play Episode Listen Later Nov 17, 2023 48:31


    Brevkassen er draget sydover og ud på bøhlandet for at besøge filmmanden Peter “Ålen” Aalbæk. Til en samtale om hans økolandsby “Lille Syd”, og hvorfor den 67-årige Zentropa-stifter har brugt formuen på pløjemarker og fugle på taget i Sydsjælland, når han med lethed kunne gøre, hvad mange velhavende seniorer ofte gør: Købe sig en nybygget og problemfri lejlighed i ét af de københavnske prestigebyggerierne i nærhed til lufthavnen og rejse rundt og opleve verden i magelighed. 

    Had på Reddit

    Play Episode Listen Later Nov 3, 2023 40:44


    Brevkassen bliver flittigt omtalt på det sociale medie Reddit, der vist mest er kendt for, at man helt anonymt kan dele ondsindede rygter og lufte den indre svinehund kvit og frit. Men måske er det fra fulde mennesker, børn og folk på Reddit, man skal høre sandheden? 

    Ingen Wokeism i Whiskybæltet

    Play Episode Listen Later Oct 26, 2023 60:24


    Her i Reservatet er det vidst ikke så meget wokeism at spore: Skolerne er kridhvide, kønsrollerne er langt hen ad vejen stadig anno 1950, drengene leger med biler og pigerne med dukker. Men wokeism fylder mange andre steder, og det er virkelig noget, der kan hidse folk op. Jeg vil gerne blive klogere på, hvad hulen det dersens wokisme sådan helt konkret går ud på. Derfor har jeg inviteret en langhåret hvid mand, der ved en masse om emnet, hjem til mig. Måske kan han give mig lidt indsigt. 

    Troels, Preben og den senmoderne barndom

    Play Episode Listen Later Oct 6, 2023 11:50


    Ny bog af Lærke Kløvedal - om hendes bøvlede forhold til faderen, søfareren og eventyreren og et af mine idoler, Troels Kløvedal. Det giver anledning til tanker om min egen far Preben, og en konflikt vi havde i sidste uge. Og så er der også lidt om den senmoderne barndom, der vidst ikke har det så godt. 

    Lidt om tid

    Play Episode Listen Later Sep 29, 2023 6:16


    Om tid, bekymringer, en gammel-klassefest og lidt musik.

    Frivilligt forsvundne danskere

    Play Episode Listen Later Sep 22, 2023 17:54


    I dag handler det om at pakke sydfrugterne og forlade hamsterhjulet i Danmark. Det er populært at sige jobbet op og tage på eventyr. Men holder det? Det vil jeg tale om i dag.

    Er Daniel Åxman overhovedet milliardær?

    Play Episode Listen Later Sep 13, 2023 15:43


    Daniel Åxman blev første gang omtalt, da flere medier påstod, at han havde købt en lejlighed til 425 millioner i Hong Kong. Og Åxman blev for alvor kendt, da han blev kærester med tidligere “Vild med dans”-vært og influencer, Christiane Schaumburg-Müller. Medierne var helt kåde og døbte Åxman “den mystiske milliardær”. Men hvor ved medierne fra, at han er milliardær? Det har jeg spurgt dem om.I dag skal vi tale lidt om mysteriet Daniel Åxman. 

    Mads Aagaard Danielsen har ringet og truet lidt

    Play Episode Listen Later Sep 7, 2023 17:12


    Efter 10 måneders dvale er der liv at spore: Brevkassen er tilbage! Der er lidt forkølede nytårstanker med 8-9 måneders forsinkelse. Og så har Mads Aagaard Danielsen - ham der blevet fyret fra DR for en række krænkelser - ringet til mig og truet lidt. Men Mads Aagaard havde ikke været så grundig i sin research, og det gik ud over kvaliteten af hans trusler. Lyt med alle steder. 

    Naturen med Knud Romer

    Play Episode Listen Later Nov 25, 2022 71:25


    Touranen er futtet en tur til Nyhavn, hvor jeg skal tale med forfatter Knud Romer om naturen. 

    Egne veje med Pelle Hvenegaard

    Play Episode Listen Later Nov 18, 2022 75:50


    At sidde fast i hamsterhjulet: En lidt uklar størrelse, men det er vidst noget med en ensformig hverdag med arbejde og trummerum, man ikke rigtigt har lyst til, men der skal jo penge i kassen. Måske dækker det også over, at man valgte hjerteblodet fra. At man er gået på kompromis med drømmen, fordi man godt ved, at det at leve af hjerteblod ofte er et hårdt og svært liv - noget man ikke vil udsætte sig selv for og da slet ikke sine børn. I dag skal jeg tale med forfatter og TV- og podcastmand, Pelle Hvenegaard: Om at bryde med hamsterhjulet og prøve at gå sine egne veje. Om at være sammensat og den ene dag lave “Dagens Mand” og den næste diskutere dybe sager med Sørine Gotfredsen. Om at være barnestjerne, have et mørkt sind og blive far. 

    tv egne gotfredsen pelle hvenegaard dagens mand
    Det aggressive menneske med Carl-Mar Møller

    Play Episode Listen Later Nov 4, 2022 50:40


    I dag svinger minivanen forbi Nivå for at besøge sexolog og parterapeut, Carl-Mar Møller. Vi skal tale om, hvorfor mange mennesker er vrede, og hvorfor det næsten altid er mænd, der kan finde på at bruge farlig vold mod dem, de burde passe på.I den mere bløde afdeling går vi “hands on” og skal tale om Carl-Mars scoretricks, hvad det værste ved kvinder og mænd er, og hvorfor Carl-Mar ser sig selv som en farlig abe. 

    Måske skal du spise meget mere kød?

    Play Episode Listen Later Oct 27, 2022 53:48


    Det er populært at være vegetar eller veganer, og enhver børnefamilie med respekt for sig selv skal som minimum have et par kødfrie dage om ugen. Marchordren lyder, at vi skal spise mere plantebaseret. Men skal vi nu også det? Min gæst i dag siger, at vi bliver syge af alt det kaninfoder, og at vi i stedet skal spise meget mere kød og mad fra dyreriget. Min gæst fortæller ligefrem, at hans skifte til en kost baseret på kød har kureret ham fra en meget alvorlig og arvelig gigtsygdom.Ja, det lyder lidt vildt, så det må jeg høre mere om. Jeg har Strange Skov med på en varm linje fra Lønneberg i Sverige: Strange er forfatter og har skrevet om, hvorfor flere og flere bliver syge af den mad, de spiser, og hvordan man måske kan undgå de frygtelige sygdomme ved at spise mere kød. 

    På søbadeanstalt med Signe

    Play Episode Listen Later Oct 14, 2022 44:00


    På en kold og regnfuld efterårsdag er Brevkassen tøffet til søbadeanstalten Helgoland på Amager. Her skal jeg ud og bade med tidligere gæst i programmet, Signe Grønnebæk - hende med anoreksien og et solidt mod på at tale åbent og ærligt om sin sygdom og de mulige årsager til den.Men åbenheden og ærligheden faldt nogen for brystet, og efter sidste program blev nogen sure over, at vi mente, at anoreksi i høj grad er forældrenes skyld. Vi skal tale om at fortælle sin historie, selvom folk omkring en bliver tavse og sure og sådan noget stads. Og så skal vi tale meget mere om de kære forældre, og om hvordan en kærlig og nærværende hånd til et barn, der ikke er på toppen, kan ændre en masse til det bedre.Og så skal vi ud og bade!

    Carl-Mar giver råd fra livets efterår

    Play Episode Listen Later Oct 6, 2022 58:45


    I denne uge er Touranen igen startet op, og den rullende brevkasse er draget lidt nordpå til et nybygget rækkehuskvarter i Nivå. Og her havde jeg ærligt talt ikke regnet med at finde dagens gæst, hvis habitat i mere end 30 år har været landlige omgivelser på en gård i Nordsjællland. Men en voldsom ildebrand har sat en stopper for gården og de notoriske mandekurser, hvor man blandt andet kunne blive trukket nøgen gennem mudder og pløre af en gammel Ferguson-traktor.I dag skal jeg tale med parterapeut og provokatør Carl-Mar Møller. Vi mødes over smørrebrød og kage til en snak om barndom, om at miste sit livsværk, om aldrig at have fået børn, om kærlighed og om den svage, voldsomme og tavse mand, der er faret vild i det moderne samfund. Vi skal tale om at være en god partner og en god forælder, og jeg søger også lidt råd til kvalerne i eget liv fra den erfarne terapeut.

    Lars Elbæk om livet i Reservatet

    Play Episode Listen Later Sep 29, 2022 52:08


    I denne uge er Brevkassen igen rullende, men vi bliver i Reservatets trygge rammer. Og det er passende: For det skal faktisk handle om Reservatet/Rigmandsghettoen/Whiskybæltet - området der starter nord for København og alt efter temperament kan gå helt op til Rungsted på den lange led og mellem motorvejen og Øresund på den korte.Ugens gæst er liebhaver-mægleren Lars Elbæk, der sælger nogle af Danmarks dyreste boliger. Han ved en masse om Reservatet.Vi skal tale om, hvem der bor her, hvorfor de bor her, og om det er nemt at blive integreret i Rigmandsghettoen. Og så vil jeg gerne vide mere om Lars, hans arbejde, barndom og livsfilosofi, og hvad vi ellers kan finde ud af at tale om.

    Natascha tjener millioner på Only Fans

    Play Episode Listen Later Sep 23, 2022 67:05


    Sidste år omsatte det sociale medie Only Fans for 40 milliarder kroner - det er mere end Jysk-koncernen! Der er mange penge i at sælge brugte underpermissioner, nøgenbilleder, sexvideoer og så videre.En af de mest populære Only Fans-profiler i verden tilhører danske Natascha Sofia, der i perioder tjener mere end Statsministeren her til lands. I dette afsnit tager jeg ud for at besøge Natascha til en snak om hendes forretning, om fordomme, barndom, mønsterbrud og om at finde sin hylde i tilværelsen - også selv om hylden måske er lidt skæv.

    Mikro og Makro. Gæst: Lars Tvede

    Play Episode Listen Later Sep 16, 2022 61:41


    Min gæst er Lars Tvede, der er finansmand, bestseller-forfatter, serieiværksætter og bestyrer af en frygtelig masse penge i to kapitalfonde.Lars er med på en varm linje fra Verbier i Schweiz. Vi skal tale om Lars' opvækst i et venstreorienteret hjem, og hvorfor han gjorde noget helt andet end sine forældre. Vi skal tale om at gå sine egne veje, om at handle på værdier og ikke følelser, og hvad meningen med livet mon kan være?Og nu vi er ved de store temaer og har en erfaren finansmand på linjen, skal vi naturligvis også tale om, hvorvidt der er en gigantisk økonomisk krise på vej, eller om vi kan tage den lidt med ro.

    Er anoreksi forældrenes skyld? Gæst: Signe Grønnebæk

    Play Episode Listen Later Sep 9, 2022 51:20


    Jeg har fået besøg af Signe Grønnebæk, der kæmper med en spiseforstyrelse, og som har været lige ved at dø af den flere gange. Vi skal tale om den uhyggelige sygdom anoreksi, som flere og flere danskere bliver ramt af: Hvorfor har Signe, der har kæmpet med sygdommen i mere end 20 år aldrig mødt en anden anorektiker, der kom fra en god og kærlig familie? Er det ens forældres skyld, at man får anoreksi?Håber meget, at du har lyst til at lytte med.

    Marie Brixtofte

    Play Episode Listen Later Aug 29, 2022 58:24


    Hvorfor får søskende fra dysfunktionelle familier ofte et mega anstrengt forhold til hinanden i voksenlivet? Og kan man overhovet - sådan helt og aldeles - bryde de triste mønstre, man er opvokset i?Det taler vi om i dagens afsnit, hvor jeg har fået skønt besøg af psykolog og politiker, Marie Brixtofte. Vi kommer også forbi hårde stoffer (i ånden!), og så skal vi “quizze” lidt. 

    Mælkebøttebarn: Det værste mønster blev ikke brudt

    Play Episode Listen Later Jun 3, 2022 25:02


    I dag skal vi en tur forbi den helt tætte fortid og nutiden i sidste afsnit om mit eget mønsterbrud - eller hvad man snart skal kalde det. Det handler om at møde en rig araber og være fristet til at flygte fra det hele, om at have brudt alle de negative mønstre på overfladen og være en succes. Men under overfladen reproducerede jeg ét af de værste mønstre fra mine forældre, og jeg kæmper hver dag med at holde det stand. Vi skal også tale om, hvad mine forældres dramatiske konflikter, manglende nærvær, fortielser og andet godt fra havet, har betydet for den familie, vi er i dag. Og vi skal naturligvis også forbi mine forældres reaktioner på programmer her. Mange tak til dig, der har lyttet med. Næste gang er der nye boller på suppen i brevkassen, der slet ikke er en brevkasse. Er hoppet til Island og gemmer mig lidt for en stund ;-) Tuttelut.

    Mælkebøttebarn: 12-tals-drengen i Vestre Fængsel

    Play Episode Listen Later May 17, 2022 31:58


    En tirsdag i foråret 2010 blev jeg idømt 1 års fængsel i Østre Landsret. To dage senere blev jeg hyldet af CBS' rektor og politiker Magrethe Vestager og andre pinger for det højeste karaktergennemsnit på CBS. Det var en vild uge. Brevkassen, der slet ikke er en brevkasse, fortsætter med historien om mit eget mønsterbrud. Jeg var flyttet til København, startet på CBS og havde mødt min første “voksenkæreste”, Cathrine. Løgne, affærer og lunken moral var mine tro følgesvende. Det kostede mig dyrt, men jeg lærte trods alt lidt undervejs. 

    Mælkebøttebarn: Gymnasiet og dronningens klæder

    Play Episode Listen Later Apr 26, 2022 28:27


    I dette afsnit skal vi dvæle ved tiden lige efter mine forældres skilsmisse. Det er også ved at være slut med gymnasiet, og jeg får en alvorlig tur i dronningens klæder. Historien bevæger sig stille, men sikkert mod den tætte fortid og nutiden og de mønstre, jeg desværre ikke er sluppet af med.

    Mælkebøttebarn: Den berusende sommer og skilsmissen

    Play Episode Listen Later Apr 9, 2022 18:53


    I dette afsnit kan du høre tredje del af historien om mit eget mønsterbrud: Vi skal tilbage til kanten af 00'erne: Til en berusende sommer, til en tur i detentionen på Ballerup Politistation og til mine forældres uundgåelige skilsmisse. 

    Mælkebøttebarn: Jalousiens mørke skyer

    Play Episode Listen Later Apr 1, 2022 22:24


    I dette afsnit kan du høre anden del af historien om mit eget mønsterbrud: Vi skal en tur tilbage til de tidlige 1990'ere, hvor jalousiens mørke skyer for første - men bestemt ikke sidste - gang begyndte at vise sig. 

    Mælkebøttebarn: Mikael Bertelsens nej

    Play Episode Listen Later Mar 25, 2022 17:46


    For nogle år siden skrev jeg til radio- og tv-manden, Mikael Bertelsen, der dengang var programchef på Radio24syv: Jeg foreslog et nyt program om “mønsterbrydere” - mennesker, der bryder ud af deres sociale og kulturelle arv og typisk - hvertfald på papiret - opnår en højere social status end deres forældre.Bertelsen sagde nej. Og med min historie for planløse podcast-koncepter og african-time-tilgang til at udkomme, kan jeg måske godt forstå ham.Men med brevkassen her og dens små 3.000 lyttere om ugen, tænkte jeg at give mønsterbryderne et skud mere. Derfor kan du i dag høre første del af historien om mit eget mønsterbrud. Er det for navlepillende, ømskindet, cringe eller kedeligt, så finder vi på noget bedre til næste afsnit af brevkassen, der slet ikke er en brevkasse.

    Anna Thygesen truer med injuriesag

    Play Episode Listen Later Mar 11, 2022 14:59


    Forleden fik jeg et truende brev fra Anna Thygesens advokat. Det brev skal vi tale om i dag. Vi skal også forbi en anden sag, hvor Thygesen har haft det seksualiserede sprog fremme på arbejdspladsen. Denne gang til en ung kvinde på hendes første arbejdsdag. 

    Henrik Qvortrup er tavs og Jonas Kuld Rathje smasher like-knappen

    Play Episode Listen Later Mar 4, 2022 21:34


    Er der gået sådan lidt Loyal To Familia i den hos formiddagspressen? Chefredaktør på Ekstra Bladet, Henrik Qvortrup gider ikke stille op til interview om Anna Thygesen og hendes krænkersag. Og chefredaktøren på B.T., Jonas Kuld Rathje,  sidder og smasher like-knappen i bund til  Thygesens snavsede facebook-opslag.  Det kører. I dag skal vi tale om de to mest magtfulde chefredaktører i formiddagenspressen: Holder de hånden over Anna Thygesen i sagen om hendes egne krænkelser?Vi skal også en tur forbi det småkedelige branchemedie, Kommunikationsforum, der har skrevet en lang, lang, lang  artikel om Ugens Krise og al dens spektakel.

    Anna Thygesens parade

    Play Episode Listen Later Feb 23, 2022 15:55


    “Hvem af jer skal jeg sutte den af på for at få lavet noget her i firmaet?” Sådan sagde en af MeToo-bevægelsens mest magtfulde stemmer, Anna Thygesen, til en gruppe unge mænd, som hun var chef for i et københavnsk kommunikationsbureau. Lyt med og få hele historien.

    MeToo-køretur med Twerk Queen og update på urolighederne

    Play Episode Listen Later Feb 17, 2022 41:30


    Forleden valgte min gamle podcast-makker på Ugens Krise, Anna Thygesen, at sende diverse grovheder om mig ud over rampen til sine 20.000 følgere. Jeg troede egentlig, at vi havde lagt stridsøksen og skudt kamphundene, men det var åbenbart kun lige indtil,  at Anna skulle sælge  sin nye krise-podcast. Så blev dramatikken ellers pakket ud på ny i en stor artikel i Ekstra Bladet. De trakasserier skal vi naturligvis forbi i dagens afsnit, men bare rolig: Der er tale om en kort fornøjelse på 10 minutter, for vi skal altså hastigt videre i programmet. Vi skal nemlig tale om #MeToo-debatten. Er den ikke blevet alt for skinger, vred og præget af skyttegravskrig og forsimplede forklaringer, vi ikke bliver en dyt klogere af? Det skal jeg på køretur og tale om med ingen ringere end Louise Kjølsen - bedre kendt som Twerk Queen. Måske kan vi mødes, bygge en bette bro og få plads til nuancerne…

    Michael Dyrby forlader B.T og Anna Thygesen taber væddemålet

    Play Episode Listen Later Dec 14, 2021 16:43


    Michael Dyrby har forladt B.T. på grund af MeToo. Det betyder, at Anna Thygesen taber væddemålet indgået i Ugens Krise og skylder mig en anstændig middag. NOMA er et godt sted at handle, har jeg hørt ;-)Dagens afsnit handler ud over Dyrbys exit naturligvis også om den shitstorm som det forrige afsnit af Lasses Brevkasse udløste. Jeg fik blandt andet en pænt god sviner af forfatter Martin Kongstad, der (naturligvis) fik svar på tiltale. Vi kommer heller ikke udenom programmet Babylon på Radio Loud, der endte i én stor gang ballade for åben mikrofon. Ellers ser det ud til, at roen har sænket sig lidt på SoMe, og der er håb for, at brevkassen er tilbage i vanligt format næste gang.Håber, du vil lytte med./Lasse

    Ugens Krise aflyst og jagten på Michael Dyrby

    Play Episode Listen Later Dec 2, 2021 18:00


    Det skulle have været et vigtigt afsnit af Ugens Krise og kulminationen på et års dækning af sexisme på TV 2. Vi havde en af kvinderne fra dokumentaren, Louise Degn, i studiet, og Anna Thygesen havde lige breaket, at det var chefredaktør på B.T., Michael Dyrby, der var klam overfor hende på vej hjem fra en julefrokost. Men det gik helt galt: Det blev et ubehageligt program, Louise forlod studiet nedtrykt, og Anna og jeg blev uvenner ad Pommern til.Jeg har kapret min egen brevkasse i denne uge for at give mit perspektiv på, hvad der gik så galt i programmet, og hvorfor jeg synes, at jagten på Michael Dyrby er farlig. 

    Skal jeg forlade min mand?

    Play Episode Listen Later Nov 24, 2021 30:30


    Jeg har fået en mail fra Sara, der er landet i det pæne hus i Aarhus. Hun har det vellønnede job, mange venner, pæne ting, dejlige børn, og på mange måder har hun fået indfriet sine drømme. Men Sara er ensom, og kan ikke tale med sin mand. Hun spørger brevkassen, om hun skal forlade sin mand for at få et bedre liv.Ja, det handler om relationerne, “det perfekte liv”, alle statussymbolerne, om at smide masken og blive set for den, man er i virkeligheden og deep down - det vi nok alle søger. I dagens afsnit får du naturligvis historien om, hvorfor jeg overhovedet laver denne brevkasse, og så får Sara et par perspektiver på, om hun skal smide manden på porten eller prøve lidt endnu. Håber meget, du vil lytte med, og kan du lide podcasten, må du meget gerne abonnere og sige det til alle dine venner - hvis du har sådan nogen :-)Alt godt./Lasse

    Nyt program på vej: Skriv til mig

    Play Episode Listen Later Nov 9, 2021 1:05


    Lasses Brevkasse - en ugentlig podcast - er på vej! Går du og tumler med noget, og har du lyst til at dele og få et perspektiv på det, så skriv ind på lassesbrevkasse@protonmail.com. Du kan skrive om alt: Relationerne til venner, partner, forældre og børn, uro omkring penge, job, sex og welt-og lebenschmerz.Jeg vil bidrage med egne tvivlsomme erfaringer, og hver gang inviterer jeg en gæst til at hjælpe mig med at tale om din fortrædelighed. Du kan naturligvis være helt anonym.Håber at høre fra dig. Lasse

    Claim Lasses Brevkasse

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel