Podcasts about skyld

Langfredag er en mørk dag, derfor lod vi mørket få lov til at være i kirkerummet. Ikke som en form for kulisse, men som en måde at mærke noget af det, der skete Langfredag – hvor det blev mørkt midt på dagen. Vi tændte kun de små fakler (lys i kirkebænkene) – som en påmindelse om, at der også dengang var fakler i mørket. Vi stod ved foden af korset. Så smerten. Så kærligheden. Langfredag konfronterer os med korsets gåde – at Gud selv går hele vejen ind i mørket, lidelsen og skammen, og bærer verdens skyld. Ikke for at undgå det – men for at tage det på sig, og for at føre det ind i Guds nåde. I prædikenen dykker vi ned i denne dybe virkelighed: At Gud lader al vores skyld ramme ham. At vi aldrig selv kan overvinde afstanden – men at Jesus gør det for os. Lyt med her, og tag del i den alvor og det håb, der mødes Langfredag.

Denne søndagen er det Torgeir Lauvås som starter vår nye taleserie: “Fra skyld til frihet" – ut fra romerbrevet. Vi vil holde på med denne frem til sommeren, men med noen pauser i både mars og april knyttet til konferanser og påske.

Per Eriksen

Del 4 av taleserie. Av alle ting Jesus snakker om i Bibelen er det kanskje et tema som virkelig får mennesket i 2025 til å spisse ørene, Bønn! Muligheten til å nærme seg Gud, snakke med han og være i hans nærvær er større enn vi noen gang kan fatte. I Matteus kapittel 6 sier Jesus: «Slik skal dere be». I denne taleserien skal vi fokusere på Herrens bønn, Fader vår. Både som en bønn vi ber sammen i gudstjenestefellesskapet, men også som et verktøy til det personlige bønnelivet til hver enkelt disippel.

Danmark og Grønland har dummet sig i det store magtpolitiske spil, da vi blev enige om, at Grønland gradvist skal arbejde mod selvstændighed. Det mener historiker og Thorkild Kjærgaard, som peger på, at Selvstyreloven er den primære årsag til, at USA nu er klar til at tage Grønland fra Danmark, uanset hvordan og hvorledes. Værter: Nicolai Dandanell og Kasper Harboe. Gæst: Thorkild KjærgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

12.01.2025 | Søndagsmøte på Fossnes

Træn kontakten med hesten, for din egen sikkerheds skyld Som BONUS

Jan har bakt kake til Einar, som ikke klarer å skjule hva han synes om bakekunstene hans. Siden sist har Jan gjestet podkasten Skyld og Skam (av Abid Raja og Nadia Ansar), mens Einar har vært på landskamp og blitt enn veggteppefyr. Det koker i mediabildet, og begge lar seg rive med av opprykksfesten til SF Grei, som skapte store overskrifter etter at A-laget feiret opprykket til 3. divisjon med en innleid stripper.Produsert av Martin Oftedal, PLAN-B Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den siste tiden har alt handlet om Donald Trump og det amerikanske valget. Hvorfor? Var det riktig? Med Anders Giæver og politisk redaktør Frøy Gudbrandsen. Produsent Magne Antonsen. Ansvarlig redaktør Gard Steiro. Kontakt redaksjonen på giaeveroggjengen@vg.no. Giæver & gjengen gir deg de viktigste nyhetene hver dag på drøye 20 minutter når du skal hjem fra jobb. Hør «Mediebobler» hver lørdag om feilene pressen gjør og dilemmaer VG står i. Hør «Amerikanske tilstander» om valget i USA hver mandag. Alltid på Podme.

Nobelprisen i litteratur 2024 gik i går til sydkoreanske Han Kang. Hun modtog den for "hendes intense poetiske prosa, der konfronterer historiske traumer og afslører livets skrøbelighed." Men det er nok de færreste danskere som kender den 54-årige forfatter. Vi får besøg af en litteraturkritiker og tegner sammen et portræt af nobelprisvinderen. Engang var jorden befolket af kæmpe pattedyr i en såkaldt megafauna. De er forsvundet, men hvorfor? En ny teori påstår at det var stenaldermenneskernes skyld. Det mener i hvert fald en gruppe forskere fra Aarhus Universitet. Vi får en biolog i studiet til at forklare om det nu kan passe. Og så skal vi også forbi den libanesiske sangerinde Fairuz, tøjbjerge i Ghana og meget mere. Værter: Adam Holm, Nynne Bjerre Christensen og Sanne Cigale Benmouyal. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar, Clara Faust Spies og Gustav Hagild.

Skyld, skæbne og omvendelse i et planetarisk system. Thomas Hårbøl, studenterpræst og sognepræst i Ansgar Kirke i Odense, kommer i denne samtale med Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Sogn, Odense, med forslag til, hvordan prædikenen til 21. søndag efter trinitatis kan gribes an. Perikopen kan inddeles i to dele, lov og evangelium, og prædikanten må overveje, hvordan delene hænger sammen. Thomas Hårbøl foreslår også to salmer, som kan hjælpe prædikanten på vej.

Opptak fra gudstjenesten 6. oktober 2024.

Karmels hage | Og forlat oss vår skyld som vi og forlater våre skyldnere | Fadervår, del 8Av Anne Samuelsen, 03. oktober, 2024, 05:05Meld deg på vårt nyhetsbrev herOver ti episoder går Anne Samuelsen denne høsten gjennom Fadervår, i programmet Karmels hage som kommer hver torsdag. Tidligere episoder finner du her.Men det skremmende er at denne bølge av miskunn ikke kan skylle inn i vårt hjerte så lenge vi ikke har tilgitt våre skyldnere. Kjærligheten, på samme måte som Kristi legeme, kan ikke stykkes opp: vi kan ikke elske den Gud vi ikke ser, dersom vi ikke elsker den bror eller søster vi ser. Når vi nekter å tilgi våre søsken, stenges hjertet vårt til og blir hårdt og ugjennomtrengelig for Faderens miskunnsrike kjærlighet; når vi bekjenner våre synder, åpnes hjertet for Hans nåde. (Katekismen 2840)Litteratur: Teresa av Avila: Fullkomlighetens väg (Karmeliterna 1990)Benedikt XVI, pave: Jesus fra Nasaret – Fra dåpen i Jordan til forklarelsen på berget (Avenir forlag 2007)Frans i samtale med Andrea Tornielli: Guds navn er barmhjertighet. Pantagurel forlag 2016. Den Katolske Kirkes Katekisme Episode: https://share.transistor.fm/s/4f5ba917 Podcast: http://www.karmelshage.no

Vil du også gerne tabe dig EN GANG FOR ALLE uden at være på kur? Så er det tid til at starte et andet sted end at starte forfra! Det er vores vaner og mønstre der er ansvarlig for vores tilstand og resultater. Et af de mønstre der fodrer fedtcellerne er at spise for en sikkerheds […] The post Ep 212 For en sikkerheds skyld spisning appeared first on OVERSKUDSLIVET.

Karmels hage | Og forlat oss vår skyld som vi og forlater våre skyldnere | Fadervår, del 8Av Anne Samuelsen, 03. oktober, 2024, 05:05Meld deg på vårt nyhetsbrev herOver ti episoder går Anne Samuelsen denne høsten gjennom Fadervår, i programmet Karmels hage som kommer hver torsdag. Tidligere episoder finner du her.Men det skremmende er at denne bølge av miskunn ikke kan skylle inn i vårt hjerte så lenge vi ikke har tilgitt våre skyldnere. Kjærligheten, på samme måte som Kristi legeme, kan ikke stykkes opp: vi kan ikke elske den Gud vi ikke ser, dersom vi ikke elsker den bror eller søster vi ser. Når vi nekter å tilgi våre søsken, stenges hjertet vårt til og blir hårdt og ugjennomtrengelig for Faderens miskunnsrike kjærlighet; når vi bekjenner våre synder, åpnes hjertet for Hans nåde. (Katekismen 2840)Litteratur: Teresa av Avila: Fullkomlighetens väg (Karmeliterna 1990)Benedikt XVI, pave: Jesus fra Nasaret – Fra dåpen i Jordan til forklarelsen på berget (Avenir forlag 2007)Frans i samtale med Andrea Tornielli: Guds navn er barmhjertighet. Pantagurel forlag 2016. Den Katolske Kirkes Katekisme Episode: https://share.transistor.fm/s/208a300f Podcast: https://www.ewtn.no

Saviez-vous qu'un camion peut se voler à distance ? Saviez-vous que des machines à boulonner les voitures peuvent servir de porte d'entrée pour attaquer des entrepôts automobiles ? Voilà les questions soulevées au premier PrinTemps de l'Intelligence Artificielle. L'événement s'est tenu en juin à Besançon, dans l'est de la France. Les nouvelles intelligences artificielles sont au service des fabricants et des experts de la cybercriminalité.  Rediffusion du 22 juin 2024La particularité des vols ou des sabotages à distance, c'est qu'ils n'arrivent jamais par là où on pourrait les attendre ! Règle numéro 1 : savoir qu'un pirate peut se faufiler lors du transfert de vos informations personnelles.Le stockage et le transfert à distance des donnéesDu constructeur de voitures au fabricant d'outils en passant par le concessionnaire ou encore le garagiste et l'assureur, le véhicule aujourd'hui accumule des données. L'arrivée de nouvelles technologies dans les voitures augmentent le nombre de données et d'informations enregistrées lors de ses trajets.  L'autonomie embarquéeAujourd'hui, un véhicule n'est plus fabriqué de A à Z par le même constructeur. De plus en plus de logiciels permettent d'obtenir une sorte de copilotage. Cette aide à la conduite est possible grâce à des systèmes informatiques. Désormais, l'IA (Intelligence artificielle) augmentera les capacités de contrôle des véhicules.  Les voitures autonomes made in USAL'industrie américaine utilise les outils d'autonomie des véhicules (taxis, bus, drones…) via des outils : capteurs, ordinateurs, caméras. En Europe, le consommateur n'est pas encore mûr pour le marché de la voiture autonome. On parle pour le moment de voitures semi-autonomes.Skyld, l'entreprise du nouveau cyber-bouclier  Les véhicules électriques vendus et roulant en Europe contiennent déjà beaucoup d'instruments à bord.  L'ingénieure Marie Paindavoine, l'une des plus grandes expertes françaises de cybercriminalité et d'Intelligence artificielle, s'est passionnée pour le sujet.Alternant ses voyages entre les États-Unis et la France, l'experte a fini par fonder son entreprise, Skyld. Pionnière en matière de pare-feu qui protège les professionnels comme les particuliers, tous secteurs confondus : « Dans le domaine du transport, nos clients sont surtout des équipementiers automobiles. Aujourd'hui, les nouveaux systèmes d'aides à la conduite servent à détecter l'endormissement du conducteur. Skyld protège également contre les attaques de systèmes de conduite semi-autonomes où la voiture décide d'accélérer ou de freiner. Toutes ces briques accumulées sont développées par des entreprises de logiciels. La sécurité informatique est cruciale. Grâce à l'Intelligence artificielle, ces entreprises d'IA inventent de nouveaux algorithmes (calculs à base de données). Ce sont des données qui relèvent de la propriété intellectuelle. »Sous-traitants de sous-traitantsEn janvier dernier, le fabricant d'accessoires Bosch a été averti. Son système de pilotage à distance de boulonneuses sur des véhicules fabriqués à la chaîne n'était pas assez sécurisé.Des pirates informatiques auraient pu détecter la faille pour s'infiltrer puis remonter la chaîne en amont et en aval du processus de fabrication et de vente du véhicule.Sensibiliser les constructeurs et les populationsLe spécialiste de la cybercriminalité, Gaël Musquet, a été l'un des premiers pirates informatiques à réussir à déverrouiller à distance les portes d'une voiture située à des dizaines de kilomètres de son ordinateur. Pour cet expert, aujourd'hui consultant et conseiller d'organismes publics, tous les industriels devraient s'informer sur la sécurité informatique :« Dans le domaine du transport, nos clients sont surtout des équipementiers automobiles. Aujourd'hui, les nouveaux systèmes d'aides à la conduite servent à détecter l'endormissement du conducteur. Skyld protège également contre les attaques de systèmes de conduite semi-autonomes où la voiture décide d'accélérer ou de freiner. Toutes ces briques accumulées sont développées par des entreprises de logiciels. La sécurité informatique est cruciale. Grâce à l'Intelligence artificielle, ces entreprises d'IA inventent de nouveaux algorithmes (calculs à base de données). Ce sont des données qui relèvent de la propriété intellectuelle. »      L'UE révise le droit des données des constructeurs automobilesL'avenir des constructeurs automobiles s'invite même à la Commission européenne. L'Union européenne, via la règlementation UNECE 156, doit modifier et décider d'ici la fin de l'été, de leurs nouveaux droits de propriété informatiques.  

Sociale medier får skylden for meget. Senest er de blevet kædet sammen med den stigende mistrivsel blandt unge. Men er forbud, aldersgrænser og forældrekontrol den rigtige vej at gå? Er de unge ikke i stand til at styre sig selv på de sociale medier? Bliver de faktisk syge af at logge på? Og hvad med dig selv? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Henrik Moltke, DR's tech korrespondent. Andreas Lieberoth, forfatter til Den store skærmkamp og lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Det er kaos i Laos og gutta er svake for Dombås

Aldrig før i menneskets historie har det været så let at finde præcis den musik, de rejser, restauranter og andre oplevelser, som falder i ens smag. Fordi algoritmer på Instagram og Tik Tok foreslår os noget, der ligner det, vi før har kunnet lide. Det gør selvfølgelig livet lettere og mere behageligt, men det gør også at sangene bliver kortere og lyder mere ens, og alt fra caféer over tøj og til mad, film og tv-serier ligner hinanden mere og mere. Dagens gæst i 'Du lytter til Politken' er Politikens Emilie Mørk, som blev overrasket over, hvor meget algoritmerne får os til at efterligne hinanden og gentage os selv, da hun læste bogen Filterworld, om hvordan algoritmerne filtrerer verden for os.See omnystudio.com/listener for privacy information.

The EU-funded SUNRISE Project piloted its novel Tool for Remote Physical Infrastructure Inspection with selected critical infrastructure operators across three European countries. The SUNRISE project aims to ensure greater availability, reliability, and continuity of critical infrastructures, to the benefit of all European citizens. Since its inception in October 2022, 41 expert organisations from 15 countries have been developing a suite of new technologies and solutions to safeguard critical infrastructures during pandemics and other major risks. Drone technology from SUNRISE Project Over the past two months SUNRISE partners were piloting one of its tools at locations in Spain, Slovenia and Italy working with transport, water and electricity operators across these three countries. The SUNRISE Tool for Remote Physical Infrastructure Inspection aims to deliver a solution for continuous, data-driven physical infrastructure inspection using satellite images, Unmanned Aerial Vehicles (UAVs) and machine learning methods for anomaly detection. Using these technologies, it will help detect any issues and rectify them without the physical presence of workers in the area under inspection, improving safety for the people involved. The piloting work began in Slovenia where partners worked with electricity utility company ELES and Slovenian Railways. The next location was in Italy working with hydroelectricity company Hydro Dolomiti Energia (HDE). The final pilot was implemented in Marbella, Spain with water utility company ACOSOL. Speaking about the piloting work, SUNRISE project coordinator Aljosa Pasic said: "Piloting the suite of SUNRISE tools in real world scenarios is a crucial milestone in the project. Getting the opportunity to work with critical infrastructure operators across Europe and taking their feedback and inputs on board is extremely valuable as we continue to develop each technological element - in this case the remote infrastructure inspection tool. SUNRISE project partners at XLAB and ICS in Slovenia, SKYLD in Cyprus, and Eviden in Spain have been working alongside critical infrastructure operators to ensure the piloting is as effective as possible, showing the benefits of our tool in remote infrastructure inspection and anomaly detection, such as saving cost or optimizing valuable resources. We hope that we can take learnings from this round of piloting work into the further development of the remote infrastructure inspection tool while continuing to work with ACOSOL, ELES, Slovenian Railways and Hydro Dolomiti Energia to assist in the continuity and availability of their respective critical infrastructures in the face of future adverse events." ENDS For more information or to arrange an interview please contact: Oisin McQueirns, Carr Communications Ltd: oisin@carrcommunications.ie / +353 833096037 For more information on the SUNRISE project visit https://sunrise-europe.eu/ Editor's Notes: The SUNRISE Team The SUNRISE project consortium is funded by the European Union's Horizon Europe research and innovation programme and is made up of 41 European leaders and experts from the health, security, social science, humanities, information technology, epidemiology, communications and emergency management fields, ensuring that the most modern science and research serve the real-world needs of healthcare, government and society. SUNRISE is being led by Eviden. The full suite of SUNRISE Tools The RIBAC Tool The RiBAC tool will help reduce the risk involved in physical access to critical infrastructures in a scalable and privacy-preserving way. The novel architecture and software components in the RiBAC tool will address compliance with GDPR, privacy by design and default parameters and guidelines for meeting GDPR requirements. It is a modular solution that is interoperable with existing physical access control systems. The Demand Prediction and Management (DPM) Tool The Demand Prediction and Management (DPM) Tool is based o...

Per Eriksen

– Da du ba meg fortelle om det verste jeg har opplevd i Forsvaret, så ledet det meg til en dør jeg aldri har åpnet før. Det sier generalmajor Elisabeth Michelsen, sjef for profesjon og kultur-prosjektet i Forsvaret. Denne episoden ble første gang sendt 8. mars 2024. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Værter: Dennis Bjerre, gæst Anne Frost

Jette Svane, grafiker, tegner, designer og meget mere, gik på Facebook i en slags desperation, da hun oplevede at begge hendes forældre blev ramt af demens:Hvad skal vi gøre, når de, der er blandt mine nærmeste skifter personlighed i en grad, så de ikke er til at kende?Dorte Rømer, skuespiller, caster, podcaster og den ene af de to profiler bag Radio Ronkedor, kender rollen som pårørende til demens-ramte - slog til. Her kan du lytte til den ene af tre podcast i en meget personlig dialog om at være pårørende når de nærmeste skifter personlighed som følge af demenssygdomme.I denne episode mere om følelserne, skylden og skammen. Og hvordan, det er at sidde tilbage med et hus fuldt af minderVært og redigering; Dorte Rømer.Idé og medvirkende; Jette Svane.Konsulent; Jesper Grunwald.Musik af Dorte Rømer.

»Russofobien er gået amok,« skriver Hans Mouritzen i en kronik i Politiken. Putin er ikke vor tids Hitler. Han drømmer ikke om at invadere flere nabolande og skabe et russisk imperium, lyder det fra seniorforskeren, som samtidig kalder Vestens frygt for Putin for en »krigspsykose«.  Men hvis ikke Putin er interesseret i at erobre mere land, hvad laver han så i Ukraine? Gæst: Hans Mouritzen, Dr.scient.pol. og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episoden forteller Mari om hva PTSD og kompleks PTSD er med fokus på årsaker og symptomer. Hun forteller om det autonome nervesystemet, om flight, fight, freeze og fawn (people pleasing), og om kompenserende mønstre man typisk kan utvikle for å holde smerten på avstand - og om hvordan hun selv jobber med å håndtere perioder med selvskadende tanker og følelser: Lysten til å slå seg selv i ansiktet. Følelsen av å være verdiløs. Følelsen av å ikke fortjene å leve om partneren uttrykker et behov hun ikke har overskudd til å innfri, og om viljen til endring, viljen til å holde fast ved tanken om at alt kan snu. Mari Westad bor i dag i Australia, driver den fantastiske podcasten HEL MED MARI, og jobber til vanlig med distrikts- og næringsutvikling. Akkurat nå har hun en depressiv periode. Likevel, eller kanskje nettopp derfor, ønsker hun å være gjest i LA MASKEN FALLE Podcast. For med diagnosen kompleks PTSD går livet i bølgedaler, til tross for at hun har lest og fordøyd hauger av bøker i tradisjonell psykologi via traumeteori til spirituell selvhjelpslitteratur, og til tross for årevis med terapi og til tross for gode selvivaretakende hverdagsrutiner. Normale reaksjoner på unormale hendelser, trøster hun seg selv, og velger å dele mens smerten er der.  Boktips: Peter Walker: Complex PTSD: from surviving to thriving Louise Hay: Du kan helberede ditt liv Joe Dispenza: Breaking the habit of being yourself Podcasten Hel med Mari med videopptak finner du på YouTube:  https://www.youtube.com/@mari.westad/podcasts  eller kun lyd, her: https://pod.link/1681703968 Og følg henne gjerne på Instagram under @helmedmari: https://www.instagram.com/helmedmari/ Og meg kan du følge på Instagram på @lamaskenfalle, under mitt navn på Facebook (Mai Camilla Munkejord), og mine tjenester finner du på lamaskenfalle.com. Dette var siste episoden før sommerferien. Skulle du ønske å vippse noen kroner til LA MASKEN FALLE Podcast, så er any amount much appreciated, VIPPS i så fall til 775376 - LA MASKEN FALLE m/ Mai Munkejord. Og skulle du vite om en organisasjon som resonnerer med meg og som kan være en passende sponsor for min podcast (typ vinn-vinn situasjon) - så ikke nøl med å sette oss i kontakt med hverandre. Jeg vil rett og slett begynne å tjene noen kroner på mitt hjertebarn - og det uten å måtte ha avbrytelser av konvensjonell reklame underveis:) God sommer! Neste episode kommer torsdag 8. august. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/lamaskenfalle/message

Are Søberg, kjent som Sløseriombudsmannen, mener Norge kaster bort penger på bistand.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dagens afsnit har jeg besøg af skuespillerinde Flora Ofelia. Vi taler om, hvordan det var at vinde MGP som 9-årig, og hvordan det førte hende til en karriere som skuespiller. Sidste sommer blev hun ramt af en stressreaktion, der udviklede sig til en depression, som gjorde Flora sengeliggende i mange måneder. Skyld og skam har fyldt meget for Flora, og det har gjort det svært for hende at tale åbent om depressionen og dele den med sine venner. I dagens afsnit taler vi om, hvorfor det hjælper at dele med dem omkring os, og Flora får til opgave at fortælle en veninde om sin depression. Gæst: Flora Ofelia Hofmann Lindahl Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah

David voksede op som Jehovas Vidne og har i dag lagt fortiden bag sig og er nu blevet tantramassør. Vi kommer naturligvis til at snakke meget om sex i denne episode, og meget mere personligt end jeg havde forestillet mig inden besøget. Jeg har dog valgt ikke at klippe noget ud, da jeg tror at mange andre end mig stiller de samme spørgsmål omkring sex, skam og anger. Håber du får noget ud af denne snak og lærer mere om dig selv og din seksualitet at kende.

(01:10) Gør dårlig ledelse os stressede? (21:05) Kåring af ugens optur og nedtur. (26:40) Norges største pensionskasse har sendt alkohol i skammekrogen. I studiet: Public affairs-rådgiver og tidligere minister Gitte Lillelund Bech, ledelsesrådgiver Louise Orbesen, erhvervssociolog Rikke Østergaard og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen. Teknik: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvilket blodigt spor trak gadebanden Loyal To Familia i årene efter deres etablering og frem til de blev gjort forbudt ved lov? Vi går tæt på de blodige konflikter, hører om en række endnu uopklarede drab og politiets efterforskning af sagerne, hvor de fik meget lidt hjælp fra de implicerede parter.Medvirkende: Forfatter og rocker-bande-ekspert Carsten Norton. Vært: Kriminalreporter Stine Bolther

Det er spådd eggkrise til påske, men er det Christer som er skyldig i at det er tomt i butikkene? Svensken har med seg MYE egg og steker opp en lekker omelett i studio. Vida Lill har fått igjen 35.000 på skatten og Frank Løke er forbanna på Birken. Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Pernille spiste på sine følelser, spiste sig til diabetes, overvægt og skam & skyld. Her Pernilles fantastiske historie om hvordan hun hele sit liv har kæmpet med overvægt, dårlige tanker om sin krop og om sig selv. Hvad der skete da hun tog ansvar for sig selv, for at hun havde udviklet diabetes og for at hun havde spist på sine følelser? Pernille er en kæmpe inspiration for mod og ansvar. Få hjælp her https://patriciahojbo.com/

Skal Danmark droppe støtten til den største nødhjælpsorganisation i Gaza (UNRWA), efter de er blevet anklaget for at have været involveret i terrorangrebet 7. oktober? Regeringens længe ventede ældrereform er på bordet. Flere har kritiseret Randers Kommunes rolle i jordskreds-katastrofen ved Nordic Waste. Tirsdag tog kommunen selv ordet på et pressemøde. Vært: Annika Wetterling. Medvirkende: Tim Whyte, generalsekretær for Mellemfolkelig Samvirke. Anne Marie Jørgensen, ældre med brug for hjemmepleje. Mads Otte, lokalreporter i Randers Kommune for TV2 Østjylland.

Skam er en følelse som refererer til den vi er som menneske. Å føle på skam er ofte litt diffust og uhåndgripelig. Det er en nagende opplevelse av å være feil eller verdiløs som menneske. Når vi føler det slik, er det mange som reagerer på en tilsynelatende fornuftig måte, nemlig ved å kritisere seg selv og svinge pisken over egen tilkortkommenhet. Det er nesten som om man tror man løser problemet med skam gjennom selvkritikk, men faktum er at man sannsynligvis kun opprettholder et psykisk økosystem hvor skammen avstedkommer selvkritikk som igjen gir skammen legitimitet og lar den vokse, som en slags psykisk kreftsvulst. Skam er tema for dagens episode av SinnSyn, men jeg skal også snakke om forholdet mellom skam og skyld, og ikke minst forholdet mellom å faktisk være skyldig kontra det å ha en subjektiv opplevelse av å være skyldig, nemlig skyldfølelse. Skyldfølelse er det du kjenner når du har gjort noe galt mot noen og du vet det. Skyld er ment å få deg til å reparere det du har gjort av skade på en viktig relasjon. Det er nært beslektet med følelsen av skam, men er gjerne mindre intens.Men i motsetning til skam er ikke ønsket å gjemme seg eller forsvinne, men heller å nærme deg den andre, reparere, vise anger, si unnskyld eller hjelpe den andre. Dette handler ikke om å sikre deg at du ikke har gjort noe galt, men heller om å bevare eller gjenopprette relasjonen til den andre. Hvis du skal si unnskyld til noen du har såret er det derfor viktig at du faktisk viser genuin anger, uten å ta for mange forbehold eller gi bortforklaringer, slik at den andre kan tilgi deg. Hvis du vil lese om hvordan du kan si unnskyld, kan du trykke her.Skyld er ganske vanlig som sekundærfølelse. Mange får dårlig samvittighet for følelser de har. Det kan typisk være å føle skyld for å ha blitt sint, for eksempel på en forelder. Da er det altså ikke snakk om skyldfølelse for å ha gjort noe galt, men for å føle seg sint. Hvis du blir sint og går til angrep på noen, så er skyld trolig en god ting. Hvis du får skyldfølelse for å ha følt som du følte, så er skylden sekundær. Man kan også kjenne mye skyldfølelse mot andre hvis du egentlig er redd for at de skal forlate deg.Overdreven skyldfølelse kan være problematisk og gjøre at du setter deg selv til side. Som oftest skyldes det at du på ulike måter har blitt fortalt at andres følelser og behov er viktigere enn dine egne. Du strever i så fall med å gjøre viktige ting for å ivareta deg selv og kanskje også de rundt deg. En viktig motgift mot problematisk skyldfølelse er selvhevdende sinne, og å stå opp for at dine behov også er viktige. Dette kalles å endre følelser med følelser.Det kan også tenkes at du i det du ikke tar hensyn til egne behov, men hele tiden gjør andre til lags, så vil du tilsynetaltende håndtere en underliggende skyldfølelse, men du vil også oppleve mer av en mer eksistensiell form for skyldfølelse. Den eksistensielle skyldfølelsen er annerledes enn den interpersonlig skyldfølelsen. Interpersonlig skyldfølelse dukker opp når vi har begått en urett ovenfor noen andre, mens den eksistensielle skyldfølelsen dukker opp når vi begår urett mot oss selv, eller når vi ikke tar hensyn til egne behov og preferanser. Dermed vil selvoppofrelse som strategi for å unngå skyld, kanskje kontre den interpersonlig skyldfølelsen, men eskalere den eksistensielle skyldfølelsen, og nok en gang er vi inne i et psykologisk økosystem som forringer vår livskvalitet betraktelig.Skyld og skam er altså tema for dagens episode av SinnSyn. Velkommen! Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det har været en begivenhedsrig uge, med jordskredsvalg til højre for midten i både Argentina og Holland såvel som endnu en ministeroulade herhjemme. Forud for COP28 i Dubai har Danmarks Radio og mange andre medier desuden ringet med klima-alarmisme-klokkerne på baggrund af en voldsomt fejlbehæftet rapport fra Oxfam Ibis, der når frem til at klimakrisen forværres markant på grund af uligheden. Og selvom en anden rapport – udgivet af FN's miljøagentur – reducerer skønnet over fremtidens temperaturstigninger, har medierne valgt at fokusere på, at vi stadigvæk ikke når at indfri Paris-aftalens målsætninger.Hvad der er op og ned i den debat er blandt panelets drøftelser i denne uges Bag Om Nyhederne. Dagens program1. Produktivitet i den offentlige sektor på forsiden2. ÆldreSagen vil have pensionistfradrag – fordi folkepensionister ”gang på gang bliver overset” 3. Går klimaet amok, og er det de riges skyld? Som altid kårer panelet ugens lyspunkt & skævert – som denne uge gik til en person, som både var nomineret til skævert og lyspunkt. Deltagere: Vært og direktør Jes Brinchmann Christensen, forskningschef Karsten Bo Larsen, analysechef Otto Brøns-Petersen og fungerende cheføkonom Jørgen Sloth.Optaget d. 24. november 2023 Links: https://eavis.berlingske.dk/titles/berlingske/280/publications/5807/pages/28https://eavis.berlingske.dk/titles/berlingske/280/publications/5807/pages/6https://www.nb-okonomi.dk/2023/11/21/aeldreminister-bestyrelser-skal-have-ansvar-for-oekonomi-og-strategihttps://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/presse/nyheder/aeldre-sagen-foreslaar-nyt-skattefradrag-for-pensionisterhttps://www.weekendavisen.dk/2023-46/samfund/lidt-i-lukketidhttps://politiken.dk/klima/art9623704/En-procent-af-danskerne-udleder-13-gange-s%C3%A5-meget-COsub2sub-som-de-50-procent-der-ejer-mindst

Dagens erhvervsoverblik: Frygten for recession nu er tilbage viser ny undersøgelse  - investorerne går kontant, Iværksættere er selv skyld i "skatten fra helvede" siger tænketank, Mangel på børn er mere sandsynlig end mangel på pædagogerne, ifølge professor. Vært: Sofie Rud (soru@borsen.dk)

Eileen Børven taler.

Bærer du nag over noget? Så er du ikke alene. Vi er måske ikke stolte af at indrømme det, men de fleste af os bærer rundt på nag, fordi det er svært at give slip. Især når der er tale om store svigt og begivenheder, der ikke er så nemme at lægge bag sig. Hvad stiller vi op? Er der ikke bare ting, der ikke er ok, og derfor er vi vrede? Har vi ikke lov til at være vrede? Og jo, det har vi. Problemet er bare, at nag kan være som ukrudt i en have. Pludseligt er det ikke bare et hjørne af haven men hele haven, der er invaderet af ukrudt. Og når nag og vrede fylder for meget, går det ud over både din fysiske og psykologiske trivsel. Men hvordan giver vi slip, og hvordan kommer vi videre, uden at vi skal undertrykke sorg, skuffelse eller vrede? Det handler dagens podcastepisode om. En vigtig livsevne: at lære at håndtere nag og gammel vrede. For nylig skrev jeg et opslag på min Instagramprofil, hvor jeg spurgte jer, hvad I bærer nag over. Det væltede ind med både beskeder, kommentarer og mails! Nogle af de ting, I skrev, deler jeg i dagens podcastepisode (i anonymiseret form), og jeg kommer desuden også ind på: Hvorfor det at lære at håndtere nag og gammel vrede er en vigtig livsevne. Hvorfor vi bærer nag - hvad sætter sig fast som nag og vrede? Om nag som naturlig og sund følelse (et stykke hen ad vejen). Hvornår nag kammer over og bliver destruktivt - og hvilke negative konsekvenser det at bære nag kan have. Hvad der kan hjælpe dig med at give slip, hvis du er vred på andre, og de ikke fortjener din tilgivelse. At du fx. kan give slip på nag men samtidigt også give slip på relationen. Hvorfor det at tage ansvar for din egen mentale trivsel er første skridt på rejsen. At det at give slip på nag handler både om at kultivere positive egenskaber som taknemmelighed, tilgivelse og tålmodighed, men også handler om at lære at hive nag op ved roden. Hvordan du bedst får adgang til underliggende følelser, der kan sætte dig fri. Hvis du kunne bruge denne episode, så tjek også disse ud: Når vrede bliver til angst - se her, hvordan du håndterer din vrede Værdsæt dig selv og få en god slutning på dagen Skriveøvelse i 5 trin: Læs her, hvordan du ser ærligt på dig selv Bekymrer du dig for meget om andres problemer? Få mine 6 trin

Bærer du nag over noget? Så er du ikke alene. Vi er måske ikke stolte af at indrømme det, men de fleste af os bærer rundt på nag, fordi det er svært at give slip. Især når der er tale om store svigt og begivenheder, der ikke er så nemme at lægge bag sig. Hvad stiller vi op? Er der ikke bare ting, der ikke er ok, og derfor er vi vrede på dem? Har vi ikke lov til at være vrede? Og jo, det har vi. Problemet er bare, at nag kan være som ukrudt i en have. Pludseligt er det ikke bare et hjørne af haven men hele haven, der er invaderet af ukrudt. Og når nag og vrede fylder for meget, går det ud over både din fysiske og psykologiske trivsel. Men hvordan giver vi slip, og hvordan kommer vi videre, uden at vi skal undertrykke sorg, skuffelse eller vrede? Det handler dagens podcastepisode om. En vigtig livsevne: at lære at håndtere nag og gammel vrede. For nylig skrev jeg et opslag på min Instagramprofil, hvor jeg spurgte jer, hvad I bærer nag over. Det væltede ind med både beskeder, kommentarer og mails! Nogle af de ting, I skrev, deler jeg i dagens podcastepisode (i anonymiseret form), og jeg kommer desuden også ind på: Hvorfor det at lære at håndtere nag og gammel vrede er en vigtig livsevne. Hvorfor vi bærer nag - hvad sætter sig fast som nag og vrede? Om nag som naturlig og sund følelse (et stykke hen ad vejen). Hvornår nag kammer over og bliver destruktivt - og hvilke negative konsekvenser det at bære nag kan have. Hvad der kan hjælpe dig med at give slip, hvis du er vred på andre, og de ikke fortjener din tilgivelse. At du fx. kan give slip på nag men samtidigt også give slip på relationen. Hvorfor det at tage ansvar for din egen mentale trivsel er første skridt på rejsen. At det at give slip på nag handler både om at kultivere positive egenskaber som taknemmelighed, tilgivelse og tålmodighed, men det handler også om at lære at hive nag op ved roden. Hvordan du bedst får adgang til underliggende følelser, der kan sætte dig fri. Hvis du kunne bruge denne episode, så tjek også disse ud: Når vrede bliver til angst - se her, hvordan du håndterer din vrede Værdsæt dig selv og få en god slutning på dagen Skriveøvelse i 5 trin: Læs her, hvordan du ser ærligt på dig selv Bekymrer du dig for meget om andres problemer? Få mine 6 trin

Da en gammel fiskerbåd, proppet til randen med hundredvis af mennesker, på tragisk vis sank ud for den græske kyst, blev alle endnu engang mindet om, hvorfor Middelhavet bliver kaldt en kirkegård. Udsyn zoomer i dag ind på de ulykkeligt banale grunde til, at det kunne gå så galt. Da influenceren Andrew Tate i 2017 bosatte sig i Rumænien, begrundede han det med, at "korruption var tilgængelig for alle" - ikke mindst ham selv. Men det var det ikke, og han er nu tiltalt for bl.a. menneskehandel. For selvom Rumænien ikke er i mål endnu, så sker der faktisk noget i det, der er blevet beskrevet som Europas mest korrupte land. Tilrettelæggelse: Inge Scheel Kelstrup og Tobias Havmand. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Ugentlig, pan-skandinavisk familieterapi med forfatter og journalist Åsa Linderborg (S), radiovært og forfatter Hassan Preisler (DK) og programleder/samtaleterapeut Hilde Sandvik (N). Har rige børn ret til at have en traumatisk barndom? Hvordan går med med sandheds- og forsoningsarbejdet i Norge og Danmark? Og kan man stole på en offentlig undskyldning? Hør også om Zlatans fodboldstop og om krænkende flagbrug.

Skal kvinder og mænd få flere babyer, for statens skyld? Så der er pædagoger, gartnere, elektrikere, og læger om 30-40-50 år? Danskerne får færre børn og fertiliteten falder. Gør politikerne alt for lidt for at gøre det attraktivt at stifte familie? P1Debattører: Søren Ziebe afdelingschef Rigshospitalet fertilitetsafdeling, Jesper Housgaard organisatorisk næstformand (KD), Thomas Rohden (RV) Region Hovedstaden, Iben Tranholm teolog, Cathrine Widunok Wichmand iværksætter/forfatter, Mette Thiesen (DF) familieordfører, Laura Rosenvinge (S) København borgerrepræsentation. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919. Vært: Gitte Hansen.

Menneskeheden har gennem historien forårsaget flere dyrearters udryddelse. I forhistorisk tid udryddede vi adskillige dyrearter med vores spyd. Og i kolonitiden slæbte Colombus og hans kumpaner rotter og sygdomme med sig, som fik arter til at uddø, hvor de nåede frem. Men i dag er vi skyld i, at arter forsvinder i et tempo, som verden aldrig nogensinde før har været bare i nærheden af at opleve. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller journalist Nils Thorsen, hvordan vi mennesker på blot få årtier har fået så mange arter til at forsvinde, og hvad vi kan gøre for at redde Jordens mangfoldige liv – og ikke mindst os selv.

Jeg synes egentlig ledere får skyld for lige lovligt meget. Måske er det mellemlederen i min mave, der forsøger at finde lidt syndsforladelse. I dag finder jeg ud af om det faktisk er ledelsens skyld, når det sejler på arbejdspladsen? Hvad kan vi give lederen skylden for med god samvittighed? Vært Svend Brinkmann. Gæster Lotte Bøgh Andersen, Professor ved Institut for statskundskab og Leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet og Claus Elmholdt, lektor ved Aalborg Universitet, psykolog og direktør i konsulentvirksomheden Lead. Tilrettelægger Christoffer Heide Høyer

Først et godt råd: Hvis du føler at din partner er i overkant kravstor, ikke undertrykk eller avfei denne tanken eller følelsen umiddelbart. Forsøk å kjenne etter på egne følelser, og kjenne etter spor av frykt og skyldfølelse. Dersom disse følelsen hindrer deg i å si i fra, kan det tenkes at du befinner deg i en slags emosjonell gisselsituasjon, og det er ikke bra, verken for deg eller din partner. Hvis du har vært i en situasjon hvor det var vanskelig å si nei, eller du følte deg dårlig fordi du satte grenser, kan det tenkes at du har blitt utsatt for en form for følelsesmessig utpressing, noe som faktisk er ganske vanlig blant oss mennesker.Følelsesmessig utpressing kommer ofte til syne i en fornemmelse av følgende: «Hvis ikke du gjør dette for meg, vil det få konsekvenser».Det vanligste er at følelsesmessig utpressing foregår i et parforhold hvor en av partene truer med å forlate den andre, vel vitende om at den andre bryr seg så mye om relasjonen at de ikke vil tillate et brudd. Kort sagt blir du følelsesmessig pressa dersom noen krever noe av deg som du vegrer deg for å gi, og deretter får vite at din motstand vil straffe seg.Følelsesmessig utpressing foregår som regel blant folk du kjenner aller best. Det er de som kjenner deg, som vet hvor du er mest sårbar. Eksempelvis vil en som anser seg selv for å være raus, empatisk og lojal, bli anklaget for å være grådig, egosentrisk og upålitelig av utpresseren. Det er indignerende å bli karakterisert som noe man ikke identifiserer seg som, og dersom utpresseren «lykkes» vil man i verste fall begynne å tvile på seg selv. Ofte havner vi i denne typen situasjoner fordi vi vegrer oss får å se det som foregår. Det er tross alt ganske nedslående og innse at den personen vi kanskje deler livet med og elsker høyt, driver med en form for følelsesmessig manipulasjon. Dermed er det lett å overse det, eller spille med på notene, og da er man ofte på en farlig sti mot et svært psykologisk komplisert minefelt. Det kan være vanskelig å identifisere følelsesmessig utpressing, da det ofte foregår på en subtil måte, og det skjuler seg bak tilsynelatende gode hensikter. Likevel er det verktøy som kan hjelpe oss å identifisere et slikt mønster. Følelsesmessig utpressing består nemlig av 6 punkter, og i dagens episode skal du få innblikk i disse punktene.I avspilleren kan du høre dagens episode om følelsesmessig utpressing, og dersom du vil høre hele foredraget, som kun presenteres her i et lite utdrag, kan du skaffe deg et abonnement på min Patreon-Side. Da får du tilgang til masse ekstramaterialet, og deriblant episoden som altså heter #58 - Manipulerende mennesker. Our GDPR privacy policy was updated on August 8, 2022. Visit acast.com/privacy for more information.