Bedre arbejdsliv i almen praksis

Follow Bedre arbejdsliv i almen praksis
Share on
Copy link to clipboard

Podcast fra projektet for bedre arbejdsliv i almen praksis. Vi undersøger, diskutere og formidler, hvordan læger i almen praksis kan få et bedre arbejdsliv. Vi sender fast hver uge. Tjek ind på www.praksishjælp.dk

praksis


    • Mar 7, 2022 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 31m AVG DURATION
    • 31 EPISODES


    Search for episodes from Bedre arbejdsliv i almen praksis with a specific topic:

    Latest episodes from Bedre arbejdsliv i almen praksis

    Episode 29 - debat med Christian Freitag

    Play Episode Listen Later Mar 7, 2022 53:20


    Mikael Elkan taler med tidligere formand for PLO Christian Freitag om stress, udbrændthed og det gode arbejdsliv i almen praksis. Det begyndte med en debat på Dagens Medicin, men måske er de ikke helt så uenige som debatten gav indtryk af. Hvad tænker du?

    Episode 28 - erfaringer fra konsultationen

    Play Episode Listen Later Oct 5, 2021 46:10


    Erfaringer fra konsultationen. Mikael Elkan har observeret i almen praksis hos læger, sygeplejersker og sekretariatet. Det kan man ikke lige optage, så hvad gør man så? I første omgang taler Mikael med læge Gitta Trier om erfaringer og refleksioner fra observationerne. Lyt med.  

    Episode 27 - retur hos lægen

    Play Episode Listen Later Sep 21, 2021 47:23


    Mikael Elkan er denne gang taget en tur til lægen, Gitta Trier, som følger projektet og giver sine synsvinkler og tanker set indefra almen praksis. Der bliver talt om stråmandsklinikker, udfordringer i hverdagen og arbejdet som læge i almen praksis.

    Episode 26 - stråmandsklinik eller fremtiden for almen praksis? Alles lægehus

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2021 30:08


    Mikael Elkan er taget til kanten af Danmark. Faktisk til havnen i Esbjerg, hvor han taler med Thomas Helt fra Alles Lægehus. Hvordan ser de på udfordringerne i almen praksis? Hvad er godt ved at være læge i Alles Lægehus? Hvad kan man ikke? Og hvordan ser de selv på at blive kaldt for stråmandsklinikker? Interesserer de sig overhovedet for fremtidens opgave for primærsektoren?   

    Episode 25 - lokaler - elefanten i rummet

    Play Episode Listen Later Sep 7, 2021 22:38


    Det er svært at finde nye lokaler, hvis du sidder i en solopraksis på Frederiksberg elle Gentofte og vil ud af din 3 værelseslejlighed, så du kan få kollegaer og mere personale. Samtidig ønske Staten at der skal mere personale og flere læger skal rykke sammen frem mod 2030. Hvad gør vi? Mikael Elkan taler Thomas Rye og Cille Nielsen fra Københavns Kommune om, hvad de gør der. Lyt med.

    Episode 24 - visitation og konsultation

    Play Episode Listen Later Aug 24, 2021 18:34


    Hør korte tip og ideer til hvad I kan gøre i det første møde med patienten og i konsultationen. Mikael Elkan deler erfaringer fra projektet for bedre arbejdsliv i almen praksis. Hvad har vi prøvet af og hvad har virket i det første møde med patienten.

    Episode 23 - 14 præsentationer tilbage og Nordic Medicare udskudt

    Play Episode Listen Later Aug 17, 2021 2:38


    Episode 22 - ferien er slut, projektet er halvvejs

    Play Episode Listen Later Aug 10, 2021 14:06


    Episode 22 - Mikael Elkan samler op efter ferien. Hvad skal der ske? Et par korte, men vigtige pointer og husk at der kun er 25 præsentationer om projektets resultater, som der kan søges om. 

    Episode 21 - kompleksitet i almen praksis - 5 komplekser

    Play Episode Listen Later Jun 29, 2021 15:08


    Hør erfaringer fra projektet og 5 ting, der gør det simple arbejde komplekst. Processen er enkel. Ring > få tid > konsultation > behandling > gå hjem. Så hvorfor bliver det så svært, at man kan opleve udbrændthed? Du får her 5 bud på, hvad der skaber kompleksitet ved Mikael Elkan. 

    Episode 20 - kvinderne er landet - om køn, stereotyper og normer

    Play Episode Listen Later Jun 15, 2021 25:54


    Professer ved Forskningsstøtteenheden i Region Sjælland Bibi Hølge-Hazelton fortæller om køn, stereotyper og ufrivillig specialisering, hvor patienterne kan tro at det er bedst hvis lægen er en kvinde, eller at man nemmere kan udfordre lægens autoritet, hvis lægen er en kvinde. Hvad gør det ved praksis, og hvad tænker mændene? Mikael Elkan taler med Professor Bibi Hølge-Hazelton.

    Episode 19 - Innovation i almen praksis - på besøg hos lægen

    Play Episode Listen Later Jun 8, 2021 47:10


    Jannik tager 3 dage om ugen fra København til sin praksis i Grenå. I 2018 fik den praksis han er medejer af Den Gyldne Skapel for at være særligt innovativ. Det er den eneste praksis i Danmark, der har fået den pris. Hvad kan de i Grenå, kan andre gøre det samme, hvad er vigtigt? Mikael Elkan taler med Jannik Falhof for at få og give inspiration til læger i almen praksis.

    Episode 18 - fremtidens praksis? På besøg hos lægen

    Play Episode Listen Later Jun 2, 2021 56:10


    Mikael Elkan er taget til Aalborg for at besøge en af de almen praksis i Danmark, der arbejder på en helt anderledes måde end andre praksis. Men virker det? Er det godt? Er det svaret på de udfordringer, som findes i dag i almen praksis. Der må være noget, der fungerer, når 2 læger kan tage sig af 9.000 patienter. Lyt med og bliv inspireret. 

    Episode 17 - hvad siger patienterne?

    Play Episode Listen Later May 25, 2021 34:01


    Hvad tænker patienterne? Hvad er en god samtale? Hvordan ser de mødet med lægen? Hvad er der forsket i fra patientsiden? Mikael Elkan taler med Josine Legêne fra Danske Patienter Vibis, der repræsenterer næsten 1 mio. patienter i Danmark. Hør hvad de siger om at tale med lægen, og om det system, som de anvender, der også tilbydes som uddannelse hos Yngre Læger. 

    E16.2 - del 2 om samarbejde og ledelse

    Play Episode Listen Later May 18, 2021 20:28


    Samarbejde er godt, når skal håndtere kompleksitet. Men hvordan undgår du som leder at skulle holde folk ansvarlige, hvad er succes og et godt resultat? Hør Mikael Elkan fortælle om det i anden del om samarbejde og ledelse. Denne gang om engagement, ansvar og resultater, og hvordan de tre sidste niveauer hænger sammen. 

    Episode 16.1 - samarbejde og ledelse

    Play Episode Listen Later May 11, 2021 23:42


    Hør om grundlaget for et godt samarbejde i hverdagen. Hvordan du kan forstå ledelse, og hvad du kan gøre for at støtte organisationen. Det her er første del af to om, hvordan du opbygger et team og skaber det samarbejde, som kan være nødvendigt for at lykkes i en virksomhed, hvor man er afhængig af hinanden for at lykkes i det daglig arbejde. 

    Episode 15 - på besøg hos lægen

    Play Episode Listen Later May 4, 2021 57:14


    "Kan det bruges i almen praksis? Og til hvad" Mikael Elkan taler med læge gennem 18 år Gitta Trier om stemmebrug, og det at sejle et vikingeskib til Irland kan bruges - og til hvad? Det skal være konkret og brugbart, så der kommer tydelige redskaber til at imødegå og undgå udbrændthed.

    Episode 14 - tanker fra en parkeringskælder

    Play Episode Listen Later Apr 27, 2021 15:56


    Episode 14 - Projektansvarlig Mikael Elkan har spontant tændt sin optager i en parkeringskælder efter 2 lange dage med arbejde med praksis. Han taler frit fra leveren om projektets resultater - hvad hvis projektet fejler? Hvor langt er det nået, og hvad har projektet vist indtil nu, og hvor findes de gode praksis - hvad gør de der? - og hvor skal hele projektet hen herfra, inden det slutter med udgangen af 2021.   

    Episode 13 - brug din stemme til bedre samtaler i konsultationen

    Play Episode Listen Later Apr 20, 2021 46:50


    Episode 13 hvor Mikael Elkan taler med stemmeforsker Maya Overbye Herulf om hvordan du kan bruge stemmen til at skabe relationen, forståelse og samarbejde. Du justerer hele tiden din stemme, men du kan gøre det bevidst og hjælpe kvaliteten af din samtale med patienten. Hør hvordan i denne episode.

    Episode 12 - om at være under pres og finde sider af sig selv, som man helst ikke vil kende.

    Play Episode Listen Later Apr 13, 2021 52:50


    Episode 12- at være under pres og udsat for stress. Hør en personlig historie fra Preben Sørensens rejse med Havhingsten. Et dansk vikingeskib der sejlede i 7 uger undervejs til Irland med 5 dages solskin og resten i silende regn. Om at lære indre sider af sig selv at kende, og hvordan man finder tilbage til, hvad der er vigtigt. Mikael Elkan taler med Preben om at være under pres, og hvad vi kan bruge af det til arbejdet i almen praksis, hvor mange læger oplever et vedvarende arbejdspres, der kan lede til udbrændthed. 

    Epsiode 11 - Hvordan kan du som læge bruge mindfulness, LEAN eller forståelsen af konflikter i din praksis?

    Play Episode Listen Later Apr 6, 2021 28:10


    Episode 11 - Mikael Elkan samler op på episode 7, 8 og 9 om Mindfullness, LEAN og konflikter. Hvad kan du bruge i almen praksis? Hvordan kan du bruge det? Gitta Trier, læge i almen praksis gennem 18 år reflekterer og diskuterer med Mikael Elkan. Få inspiration og bliv konkret. Læs mere på www.praksishjælp.dk  

    Episode 10 - forbundethed og dagsprogrammer

    Play Episode Listen Later Mar 30, 2021 38:52


    Relationer - eller forbundethed - og dagsprogrammer hvordan hænger de sammen? Det er ikke altid det er der, hvor du laver en indsats, at du får gevinsten. Mikael Elkan har talt med antropolog Mette Madsen, der også arbejder i almen praksis, om forbundethed, eller gevinsten ved at skabe relationer til patienterne, og hvordan lægen kan give sig selv en nemmere start på konsultationen. Det hænger også sammen med dagsprogrammet. 

    Episode 9 - konflikter og hvordan du kan løse dem

    Play Episode Listen Later Mar 23, 2021 35:48


    Episode 9 - om konflikter. De fleste har oplevet en konflikt, men kan vi også få noget godt ud af konflikter. Hvad skal du gøre, hvis du oplever konflikt med patienter, og kan strukturen i praksis i sig selv give konflikter. Er der ikke nuancer af konflikter, og hvorfor har du måske allerede nu lidt ondt i maven, hvis du tænker på en samtale, som du er nødt til at tage, men som bliver svær. Hvorfor er det så svært med konflikter og følelser. Mikael Elkan taler med Jan Andersen, der har ekspertise i konflikter, om hvordan du kan facilitere at løse konflikter.

    Episode 8 - om at skabe effektive arbejdsgange med LEAN og kaizen i praksis

    Play Episode Listen Later Mar 16, 2021 40:20


    Mikael Elkan taler med David Engle, der er ekspert i LEAN og har mange års erfaring med effektivisering af arbejdsgange og processer. Hvad kan almen praksis lære af LEAN, og hvordan kan man bruge det til at arbejde bedre, nemmere og mere effektivt? Måske kender du allerede kaizen, som et begreb for at sætte fokus.  Hvordan gør man i praksis, og hvordan ser den effektive arbejdsgang ud? Det handler om at lære at se, at være åben og sætte fokus.  

    Episode 7 - status på projektet og walk and talk

    Play Episode Listen Later Mar 9, 2021 7:20


    En kort status på projektet for bedre arbejdsliv i almen praksis. Et par pointer reduktion af kompleksitet og store dagsordener, som projektet kan fortælle om, men måske ikke løse - og inspiration til walk and talk, som metode.

    Episode 6.1 - prøv mindfulness i 14 min.

    Play Episode Listen Later Mar 2, 2021 14:00


    Dette er et tillæg til Episode 6 i Bedre arbejdsliv i almen praksis.  Her får du mulighed for at prøve en session i mindfulness. Det er Jacob Andersen, der taler i øvelsen. Jacob har en mastergrad i MBSR, som er en forskningsbaseret version af mindfulness.  Læs mere om mindfulness på www.praksishjælp.dk  God fornøjelse.

    Episode 6 - mindfulness og forskning i om det virker på arbejdspres og stress

    Play Episode Listen Later Mar 2, 2021 41:12


    Mikael Elkan taler med Jacob Andersen, der har en mastergrad i mindfulness fra Aarhus Universitet. Hvad siger forskningen om mindfulness, hvordan gør man hvis man vil i gang, virker det på alle, skal man tage sig god tid, og hvornår skal lægen egentlig nå det også? Hvis man vil bruge det. Hør om konceptuel og perceptuel bevidsthed og langtidsholdbare mennesker. Læs mere på www.praksishjælp.dk  Lyt med hver tirsdag kl.12, når vi sætter fokus på det gode arbejdsliv i almen praksis.

    Episode 5 - hvordan starte praksis med fokus på det gode arbejdsliv

    Play Episode Listen Later Feb 23, 2021 21:04


    Episode 5 - på besøg i en praksis, hvor to læger, Rikke og Henrik, har startet kompagniskab. De sætter fokus på det gode arbejdsliv. Hør hvordan de gør konkret i hverdagen, hvad de har arbejdet med, hvad de sætter tid af til, og hvad der var vigtigt i deres opstart.  Find os der hvor du lytter til podcast og på facebook eller instagram som "Bedre arbejdsliv i almen praksis" eller gå ind på www.praksishjælp.dk 

    Episode 4 - personprofiler, konflikter og samarbejde

    Play Episode Listen Later Feb 16, 2021 56:59


    Episode 4 om personprofiler. Hav blyant og papir klar. Der er et par øvelser, hvor du får gennemgået, hvordan du kan aflæse andres adfærd som personlighedstræk. Du kan også høre om konflikter, samarbejde, og hvordan du kan forstå nogle patienters adfærd bedre. I episoden kan du høre Gitta Trier, læge i almen praksis, og Mikael Elkan, der arbejder med personlighedstest og er uddannet inden for organisationspsykologi og ledelse.   Bedre arbejdsliv i almen praksis er støttet af Velliv Foreningen til at hjælpe læger. 

    Episode 3 - ledelse i almen praksis

    Play Episode Listen Later Feb 9, 2021 41:14


    Episode 3 - om ledelse i almen praksis, hvor du kan høre Mikael Elkan tale med Erik Carp og Gitta Trier om ledelse i almen praksis. Gitta har været læge i almen praksis i 18 år, og Erik har arbejdet med ledelse og er i dag leder inden for lægemiddeludvikling.  Vi taler om hvad ledelse er, hvad det er i almen praksis, og hvad det vil være godt at kunne som læge, når man skal være læge og leder i almen praksis. Man kan ikke lade være med at lede, men hvad skal man så?  Lyt med og få inspiration.  

    Episode 2 - hvorfor bliver man læge i almen praksis, er der forskel på byen og landet, og hvad skal man overveje inden man bliver læge

    Play Episode Listen Later Feb 2, 2021 21:32


    Episode 2 hvor Mikael Elkan taler med almen praktiserende læge gennem 18 år Gitta Trier om, hvorfor hun blev læge, hvad er hendes erfaringer med at være læge i byen og på landet, hvorfor tjener nogle læger lidt og andre meget, hvad er vigtigt at overveje, hvis man er udfordret som læge eller skal starte i praksis. Det og lidt mere kommer vi omkring i denne episode. Husk at finde os på Instagram og Facebook som Praksishjælp. 

    Episode 1 - introduktion til bedre arbejdsliv i almenpraksis

    Play Episode Listen Later Jan 26, 2021 1:40


    Projekt støttet af Velliv Foreningen for bedre arbejdsliv i almen praksis.  Her får du en kort introduktion til projektet, hvordan du finder mere, og hvad vi ønsker at sætte fokus på.  Lyt med hver tirsdag kl.12, hvor Mikael Elkan er vært sammen med en gæst, hvor vi taler om at få skabt at godt arbejdsliv i almen praksis. Nogle læger har det, mange har ikke. Det er et problem, når det er læger, vi mangler i Danmark.

    Claim Bedre arbejdsliv i almen praksis

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel