Midalderlandsbyen

Tony havde mere at sige. Henrik har altid noget at sige. To gamle mænd, der brokker sig over ungdommen og alt andet end dem selv.

Muligvis den sidste Midalderlandsby. Til gengæld er den fyldt med vrøvl, har dårlig lyd og er på en eller anden vis bare en anelse kikset og forudsigelig.

Vi er kørt til verdens ende, hvor vi bliver mødt af lavvande, gæs og flyvende svaner. Vi bruger tiden på at finde ud af, om vi rent faktisk tilhører den kulturelle elite eller ej.

Det handler om biler, smørrebrød og et kontroltab. Så har Henrik engang været til mundtlig eksamen i Herman Bang ,og Tony har læst for mange bøger.

Vi laver vores udgave af en anden podcast. Det er noget med ord og snak og andet godt. Vi er rustne som søm på en våd efterårsdag et sted i Canada, men sådan er der så meget.

Henrik har Corona og er helt alene i verden. Det har han prøvet før.

Det er jul og mayonnaisen er den samme, men dog i en ny pakke. Miley Cyrus har udgivet en plade, og alt er næsten som det plejer.

Genforeningen. De er sammen igen og alt er godt. Tony har læst Femina, og det nyder Henrik godt af.

Henrik keder sig i sin statsdefinerede karantæne.

Altså det er bare Henrik, der er gået i seng. Sengen er fra Ikea, og sådan er det bare.

We are back. Tony har læst en bog og Henrik er igen alene og forladt.

Det er blevet sommer. Det regner og vi snakker Dr. Alban og popmusik. Vi snakker også mandestrip på film, og runder rotter.

Tony har ødelagt Henriks humør, så nu får den fuld skrald på digressioner og almindelig vrøvlerier. Nogle bliver voksne, andre bliver aldrig voksne, men alle bliver vi i hvert fald ældre.

Vi er nået til nummer 50. Det er smukt. Vi er glade. Vi er i en verdensomspændende krise. Det er skørt, men fuglene synger, og vi har læst et par bøger oveni.

Vi indrømmer, at vi var for kålhøgne i forrige afsnit. Nu er vi sammen på afstand og det koster en hel del på lydsiden, men i disse tider skal man finde sig i lidt af hvert. Alt starter godt, men ender med at Henrik bliver den store skurk. Sådan kan det gå.

Der er panik og Coronavirus i farvandet. Der er også forår på vej og kaffe i kopperne. Tony har igen læst noget litteratur og Henrik griber dagen og går ofte i Rema.

Det er vinterferie. Tony har læst en bog fra Skive. Henrik har vist glemt at tage sin medicin. Vi gør os ikke specielt umage, selvom vi ellers snakker meget om det. Det går op og ned og så ender vi til sidst på Tinder.

Den er helt gal. Tony vil jule, mens Henrik vil se fremad mod 2020. Tony synes alt er skidt, men Henrik ser lyst på fremtiden og går endda ind i et længere forsvar for Donald Trump. Det er skørt.

Det er juletid. Vi snakker om løst og fast. Om kontrol og kontroltab, og så har Tony set en actionfilm af ældre dato.

Der tales om mænd og om kvinder og om enlige mænd og enlige kvinder. Henrik vrøvler og Tony holder fokus. Det er sådan det er.

Vi snakker om slik og barndom og barndommens slik….og nårrrrhhhhh ja tidernes generelle forfald.

Vi er til filmfestival. Vi har set film og der er masser af baggrundsstøj. Sådan er livet også engang imellem.

Hvorfor overhovedet stå op om morgenen? Er der noget, der er værd at leve for. Vi snakker selvmord og det er nærmest uhyggeligt.

Det går ikke altid som præsten prædiker, så vi er allerede tilbage med lidt sommerbonus. Vi har nemlig været forfulgt af uheld og død og ødelæggelse, men har det trods alt godt. God sommer ønsker vi endnu engang.

Det er endnu engang sommer i Danmark og tid til ferie og hygge. Vi har vind i mikrofonen og en lille snak om ferie og ensomhed og fugle i haven.

Hip hurra for Dannebrogs fødseldag og for revselsesretten og krævementaliteten. Vi er ikke helt enige, men vi drikker stadig kaffe og har det åh så herlig.

Vi er nærmest lykkelige over at kunne lave en hel podcast om et popalbum fra 1988. Det er med TV2 og det hed og hedder stadigvæk “Nærmest Lykkelig”, og er et fremragende album. Om vores podcast også er fremragende må tiden vise. Vi optager i et køkken og det betyder også børn i huset og … Læs videre "Episode 37"

Det er blevet forår, men det forhindrer os ikke i at snakke om politik og gamle dage. Og love noget med TV2? Og hvor mange fuglestemmer kan Henrik rent faktisk?

Det er noget med, at musik vi hørte, da vi var unge, betyder mere for os, end musik vi hører i dag. Tony snakker om Talk Talk og Henrik vil vist helst bare sidde lidt ned. Og til sidst kører vi lidt af sporet. Sådan skal det være.

Vi er meget midaldrende og snakker om vinterferie og børn og lidt litteratur. Og så har Henrik fået job og Tony har opfundet et spil, der var opfundet i forvejen.

Vær velkommen herrens år og velkommen hr. Hid. Vi er så klar på 2019 og har et par nytårsforsætter og lidt snak om gear acquisition syndrome. Det hænger måske ikke sammen, så måske vi stadig har lidt tømmermænd efter sidste års sidste fest.

Det er jul og det er cool. Eller er det? Tony læser højt, og så bliver der snakket om jul og om at slås, når man er 16 år og meget fuld. Sådan er det jo at huske tilbage.

Tony har travlt med en masse ting, og Henrik er flygtet til Aarhus. Der har han mødt Marie, der både er kvinde og mor og af et helt andet køn end Henrik. De har en snak om det at være forældre i denne verden. Det er Midalderlandsbyen med et ægte feminint touch. Man kan læse … Læs videre "Episode 31"

Vi drikker kaffe og spiser studenterbrød efter en god gåtur. Så kommer vi ellers omkring miljø, økonomi, narko og den generelle fremtid.

Dette afsnit handler kun om Kim Larsen, andet ville bare ikke være rigtigt.

Det er forår i efteråret. Vi er taget på café, hvor vi hygger med både burger og salat. Der er en hulens masse baggrundsstøj, og vores snak handler ikke om det store. Alt er altså, som det plejer og det er vel meget godt.  

Det er verdens varmeste sommer ever, og vi har utroligt meget tid tilbage at leve i og at kede os i. Og så kommer vi omkring en novelle vi før har omtalt og en kok og om forbudte tanker og billige øl. Vi drikker rosé, og har det helt fint med at gøre det.

Det er sommer. Det er VM. Vi snakker kun om fodbold.  

Det er blevet maj og vi har jubilæum. Det mærker vi dog intet til og snakker i stedet om langsomhed til tonerne af ænder, svaner og ungt musik. Vi er næsten ude og i harmoni med naturen.

Vi er enormt heldige, og så knokler vi som altid. Der bliver også snakket om Karl Stegger, Tintin og en amerikansk økonom. Det går voldsomt til.

Vi er i det politiske hjørne og prøver at få styr på arbejdsmarkedets partnere…øhh parter. Vi snakker også om de mænd, der kom hjem fra krigen og dem, der ikke gjorde.

Det er vinterferie og vi drikker kaffe og larmer med kande og kopper, så det går noget så forfærdeligt i mikrofonen. Vi er uenige og Henrik gider ikke høre på Tonys mening om Blade Runner. Tony tror på det hele. Henrik er mere tvivlende og en anelse snottet. Vi beklager.

Vi har været på restaurant og spist schnitzel. Tony synes billeder af Tony er grimme på nær et, der er det bedste i hele verden. Henrik vil slå børn noget mere og så har Tony også været i dit TV. Og så tager vi i den grad imod komplimenter.

Det er en slags uforberedt jubilæumsudsendelse, der også markerer overgangen mellem to år. Tony synes det hele er forfærdeligt, mens Henrik har det ganske udmærket og er stort set ligeglad med verdens problemer.

Henrik er sur og negativ, så Tony tager over som coach. Og så bliver der ellers snakket både litteratur og fodbold. Det er ikke så skidt, som det lyder.

Vi nægter at forlade vores komfortzone og til slut snakker vi lidt om det kommende kommunalvalg. Henrik har stemt, mens Tony stadig overvejer.

Henrik har fødselsdag, og vi spiser boller med pålægschokolade. Så snakker vi om det sædvanlige, da vi ikke er meget for at komme ud af komfortzonen.

Så skal jeg da love for, at vi snakker om den der Twin Peaks. Tony er glad og begejstret, mens Henrik er tilbageholdende og en anelse muggen.

Det er blevet fredag aften i provinsen. Tony serverer portvin og Henrik er blevet nationalist. Tony vil gerne snakke om Twin Peaks, men Henrik vil vente lidt endnu, og pludselig kommer en løvbille forbi.

Henrik har været en tur i Århus og snakke med Christian fra virkelighed.dk. Det er fusionsjazz og Tony ved ikke noget om det. Er man så hinanden utro eller lever Henrik og Tony i et åbent forhold. Det vides ikke og svaret ligger derude et sted. Ellers så sludres der vist bare lidt i øst … Læs videre "Episode 14,57"

Det er sommer, det regner, og alle holder ferie. Vi har ikke det store at snakke om, og en masse ting vi ikke må snakke om. Alligevel går tiden med det og det endda mere end 45 minutter.