Podcasts about det arabiske for

Han var den sidste direktør i Det Danske Institut i Damaskus, og indtil Assad-regimets fald i søndags, har han været persona non grata i Syrien. Anders Hastrup er nu klar til at fortælle, hvordan han oplevede Det Arabiske Forår komme til Syrien, der endte i en 13 år lang borgerkrig. Han fortæller om statslig overvågning, og om hvordan en bogudgivelse fik ham udvist af Syrien. Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup. Producer Siw Søby Rasmussen. Vært Mathias Pedersen.

I Frankrig lammer massestrejker igen samfundet i protest mod Macrons pensionsreform, der vil hæve pensionsalderen fra 62 år til 64 år. I dagens Udsyn ser vi på hvad der driver franskmændenes arbejdsaversion - og om vi deler den her i Danmark. I februar holdt Tunesiens præsident en tale, hvor han gik hårdt til angreb på migranter i landet. Det sker samtidig med en stigende økonomisk og demokratisk krise. Tunesien er blevet kaldt lyspunktet i en ellers ikke særlig lys udvikling i Nordafrika, men betyder landets krise et endegyldigt farvel til håbet efter Det Arabiske Forår? Tilrettelæggelse: Emma Juul og Asta Handberg. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Hele verden fulgte med tilbage i 2011, da arabiske demonstranter i titusindvis gik på gaden i deres hjemlande med krav om frihed, retfærdighed og forandring. Det udviklede sig til det, vi kender som Det Arabiske Forår, og forrest i den her bølge af demonstrationer stod de unge med håb og drømme om en værdig fremtid.  Ti år og en coronaepidemi senere lider de arabiske unge imidlertid stadig under en tårnhøj arbejdsløshed og manglende fremtidsmuligheder. Og ifølge flere internationale undersøgelser går hver 3. ung i Mellemøsten og Nordafrika i 2021 med seriøse overvejelser om at emigrere.  Er der ingenting sket? Og har de unge arabere givet op på kampen for bedre livsvilkår og politisk indflydelse i deres hjemlande? I Radio MENA's nye podcastserie ”Arabiske unge – den tabte generation?” tager vi dig bagom statistikken i selskab med fire unge fra Mellemøsten og Nordafrika, der fortæller hver sin historie om håb, drømme og bristede illusioner. Derudover kan du høre prominente danske mellemøstkendere, forskere og aktører give deres bud på, hvorfor så mange unge i Mellemøsten og Nordafrika netop nu drømmer om at rejse væk.

Hele verden fulgte med tilbage i 2011, da arabiske demonstranter i titusindvis gik på gaden i deres hjemlande med krav om frihed, retfærdighed og forandring. Det udviklede sig til det, vi kender som Det Arabiske Forår, og forrest i den her bølge af demonstrationer stod de unge med håb og drømme om en værdig fremtid.  Ti år og en coronaepidemi senere lider de arabiske unge imidlertid stadig under en tårnhøj arbejdsløshed og manglende fremtidsmuligheder. Og ifølge flere internationale undersøgelser går hver 3. ung i Mellemøsten og Nordafrika i 2021 med seriøse overvejelser om at emigrere.  Er der ingenting sket? Og har de unge arabere givet op på kampen for bedre livsvilkår og politisk indflydelse i deres hjemlande? I Radio MENA's nye podcastserie ”Arabiske unge – den tabte generation?” tager vi dig bagom statistikken i selskab med fire unge fra Mellemøsten og Nordafrika, der fortæller hver sin historie om håb, drømme og bristede illusioner. Derudover kan du høre prominente danske mellemøstkendere, forskere og aktører give deres bud på, hvorfor så mange unge i Mellemøsten og Nordafrika netop nu drømmer om at rejse væk. 

Hele verden fulgte med tilbage i 2011, da arabiske demonstranter i titusindvis gik på gaden i deres hjemlande med krav om frihed, retfærdighed og forandring. Det udviklede sig til det, vi kender som Det Arabiske Forår, og forrest i den her bølge af demonstrationer stod de unge med håb og drømme om en værdig fremtid.  Ti år og en coronaepidemi senere lider de arabiske unge imidlertid stadig under en tårnhøj arbejdsløshed og manglende fremtidsmuligheder. Og ifølge flere internationale undersøgelser går hver 3. ung i Mellemøsten og Nordafrika i 2021 med seriøse overvejelser om at emigrere.  Er der ingenting sket? Og har de unge arabere givet op på kampen for bedre livsvilkår og politisk indflydelse i deres hjemlande? I Radio MENA's nye podcastserie ”Arabiske unge – den tabte generation?” tager vi dig bagom statistikken i selskab med fire unge fra Mellemøsten og Nordafrika, der fortæller hver sin historie om håb, drømme og bristede illusioner. Derudover kan du høre prominente danske mellemøstkendere, forskere og aktører give deres bud på, hvorfor så mange unge i Mellemøsten og Nordafrika netop nu drømmer om at rejse væk. 

Hele verden fulgte med tilbage i 2011, da arabiske demonstranter i titusindvis gik på gaden i deres hjemlande med krav om frihed, retfærdighed og forandring. Det udviklede sig til det, vi kender som Det Arabiske Forår, og forrest i den her bølge af demonstrationer stod de unge med håb og drømme om en værdig fremtid.  Ti år og en coronaepidemi senere lider de arabiske unge imidlertid stadig under en tårnhøj arbejdsløshed og manglende fremtidsmuligheder. Og ifølge flere internationale undersøgelser går hver 3. ung i Mellemøsten og Nordafrika i 2021 med seriøse overvejelser om at emigrere.  Er der ingenting sket? Og har de unge arabere givet op på kampen for bedre livsvilkår og politisk indflydelse i deres hjemlande? I Radio MENA's nye podcastserie ”Arabiske unge – den tabte generation?” tager vi dig bagom statistikken i selskab med fire unge fra Mellemøsten og Nordafrika, der fortæller hver sin historie om håb, drømme og bristede illusioner. Derudover kan du høre prominente danske mellemøstkendere, forskere og aktører give deres bud på, hvorfor så mange unge i Mellemøsten og Nordafrika netop nu drømmer om at rejse væk. 

Hele verden fulgte med tilbage i 2011, da arabiske demonstranter i titusindvis gik på gaden i deres hjemlande med krav om frihed, retfærdighed og forandring. Det udviklede sig til det, vi kender som Det Arabiske Forår, og forrest i den her bølge af demonstrationer stod de unge med håb og drømme om en værdig fremtid.  Ti år og en coronaepidemi senere lider de arabiske unge imidlertid stadig under en tårnhøj arbejdsløshed og manglende fremtidsmuligheder. Og ifølge flere internationale undersøgelser går hver 3. ung i Mellemøsten og Nordafrika i 2021 med seriøse overvejelser om at emigrere.  Er der ingenting sket? Og har de unge arabere givet op på kampen for bedre livsvilkår og politisk indflydelse i deres hjemlande? I Radio MENA's nye podcastserie ”Arabiske unge – den tabte generation?” tager vi dig bagom statistikken i selskab med fire unge fra Mellemøsten og Nordafrika, der fortæller hver sin historie om håb, drømme og bristede illusioner. Derudover kan du høre prominente danske mellemøstkendere, forskere og aktører give deres bud på, hvorfor så mange unge i Mellemøsten og Nordafrika netop nu drømmer om at rejse væk.

Hele verden fulgte med tilbage i 2011, da arabiske demonstranter i titusindvis gik på gaden i deres hjemlande med krav om frihed, retfærdighed og forandring. Det udviklede sig til det, vi kender som Det Arabiske Forår, og forrest i den her bølge af demonstrationer stod de unge med håb og drømme om en værdig fremtid.  Ti år og en coronaepidemi senere lider de arabiske unge imidlertid stadig under en tårnhøj arbejdsløshed og manglende fremtidsmuligheder. Og ifølge flere internationale undersøgelser går hver 3. ung i Mellemøsten og Nordafrika i 2021 med seriøse overvejelser om at emigrere.  Er der ingenting sket? Og har de unge arabere givet op på kampen for bedre livsvilkår og politisk indflydelse i deres hjemlande? I Radio MENA's nye podcastserie ”Arabiske unge – den tabte generation?” tager vi dig bagom statistikken i selskab med fire unge fra Mellemøsten og Nordafrika, der fortæller hver sin historie om håb, drømme og bristede illusioner. Derudover kan du høre prominente danske mellemøstkendere, forskere og aktører give deres bud på, hvorfor så mange unge i Mellemøsten og Nordafrika netop nu drømmer om at rejse væk.

Kan Paradise Hotel nogensinde blive woke? For 17. gang ruller det populære realityshow over skærmene, og i år er det lidt anderledes. Den klassiske kåring af Mr. og Miss Paradise er erstattet af 'Paradise Personlighed', og til årets første parceremoni kunne parrene dannes af personer med samme køn. Men er deltagerne overhovedet interesserede i det, og kan man ændre på formatet? Vi får besøg af en tidligere Paradise-deltager, der hellere vil være Miss Paradise end sæsonens personlighed. Arabiske drømme: Ti år efter Det Arabiske Forår retter en ny fotoudstilling spotlyset mod den arabiske verdens unge generation. Vi har besøgt udstillingen, som fortæller de personlige historier - blandt andet om en feministisk marokkansk mand, en kvindelig cykelentusiast og en egyptisk iværksætter. Slut med stigmatiserende virusnavne: Det skal være slut med den sydafrikanske, brasilianske og indiske variant. WHO har meddelt, at corona-varianterne fra nu af navngives efter bogstaver fra det græske alfabet, så de enkelte nationaliteter ikke udsættes for stigmatisering. Vi dykker ned i navngivningens magt. Andet: Anne Marie Helger besøger Kulturen på P1, borgere i Faaborg går til Facebook-kamp mod en museumschef og Google har lanceret et nyt initiativ, der skal sørge for bedre billeder af sorte og farvede personer. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

I starten af 2011 malede en gruppe teenagedrenge graffiti på skolemuren i en syrisk provinsby. Det antændte et voldsomt oprør i Syrien. Men hvordan turde drengene male regimekritiske slogans som borgere i en diktaturstat? For at forstå det skal vi med journalist Adam Holm på rejse gennem Det Arabiske Forår.

I starten af 2011 malede en gruppe teenagedrenge graffiti på skolemuren i en syrisk provinsby. Det antændte et voldsomt oprør i Syrien. Men hvordan turde drengene male regimekritiske slogans som borgere i en diktaturstat? For at forstå det skal vi med journalist Adam Holm på rejse gennem Det Arabiske Forår.

I starten af 2011 malede en gruppe teenagedrenge graffiti på skolemuren i en syrisk provinsby. Det antændte et voldsomt oprør i Syrien. Men hvordan turde drengene male regimekritiske slogans som borgere i en diktaturstat? For at forstå det skal vi med journalist Adam Holm på rejse gennem Det Arabiske Forår.

I starten af 2011 malede en gruppe teenagedrenge graffiti på skolemuren i en syrisk provinsby. Det antændte et voldsomt oprør i Syrien. Men hvordan turde drengene male regimekritiske slogans som borgere i en diktaturstat? For at forstå det skal vi med journalist Adam Holm på rejse gennem Det Arabiske Forår.

Fredag begyndte den 32. udgave De Afrikanske Mesterskaber, da værterne Egypten vandt 1-0 over Zimbabwe på Cairo International Stadium foran 75.000 fans, der allerede fem timer før kampstart fyldte tribunerne. At se så mange mennesker til fodbold i Egypten er langt fra hverdag. Faktisk er landets klubkampe i en årrække blevet spillet for mere eller mindre tomme tribuner. Det handler ikke om manglende interesse - tværtimod - men politik. Netop dette, koblingen mellem egyptisk fodbold og egyptisk politik, er temaet for denne AFCON Special, hvor sportsskribent Oscar Rothstein, der dækker turneringen fra Kairo, er taget på besøg hos Flemming Weiss Andersen, dansk journalist bosat i hovedstaden siden 2006 med opgaver for blandt andre DR P1 og Jyllands-Posten. Undervejs kommer de forbi Det Arabiske Forår, stadionmassakren i Port Said, Mohamed Aboutrika og den politiske kontekst for den igangværende slutrunde.

I dette program dykker vi ned i den sydkoreanske forfatter Han Kangs forvandlingshistorie ’Vegetaren’ og to arabiske science fiction romaner, der kan læses som en del af en ny dystopisk samtidslitteratur, som Det Arabiske Forår har banet vejen for. Alle tre romaner har volden i centrum - både den skjulte vold der kan gemme sig i et samfunds normer og kultur, og den helt konkrete, fysiske vold der vokser ud af magtmisbrug, undertrykkelse og korruption. Gæster: Jane Rud, Julianne Wammen og Mikkel Boris. I redaktionen: Astrid Rifbjerg, Nana Kofoed Nielsen og Josefine Maria Hansen. Produktion: Josefine Maria Hansen. Musik: Sanne Dalgaard Møller. Engelsk speak: Mads Østergaard.

I kølvandet på Det Arabiske Forår fulgte et bristet håb om at kunne få indflydelse på samfundet for mange unge i MENA-regionen. Men det er vigtigt, at de unge fortsat kræver deres rettigheder, mener Karina Pultz fra institut for Menneskerettigheder. Hun er i studiet til en snak om, hvordan man kan og hvorfor man skal engagere unge i MENA i menneskerettighederne.

Det Arabiske Forår vendte op og ned på staterne i Mellemøsten og Nordafrika. Diktatorer som Libyens Gaddafi, Tunesiens Ben Ali blev væltet. Men i Egypten er en ny stærk mand præsident, og i Syrien er[...]

I denne serie fortæller en række eksperter om konflikterne der har fundet sted i Mellemøsten og Nordafrika siden den 11. september 2001. Et af de steder hvor Det Arabiske Forår greb befolkningen, var i Syrien. Det undertrykkende styre valgte at slå hårdt ned på de efterfølgende demonstrationer og en voldsom borgerkrig brød ud. I den fandt Islamisk Stat et nyt fodfæste, efter næsten at være blevet udryddet under Irakkrigen. Men den irakiske regeringens løftebrud overfor landets sunnimuslimer, gødede jorden for den invasion, som IS ville bygge sit kalifat på. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kasper Elkjær Redaktion: Peter Ørbæk, Bjørn Meyer og Marie Enevoldsen. Musik: Stefan Sørensen. Dokutekets Jingle: Andreas Murga. Tak til Anne Sofie Schøtt, ph.d.-studerende og studielektor ved Forsvarsakademiet; Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet og Professor på deltid på center for warstudies, Syddansk Universitet; Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved center for amerikanske studier på Syddansk Universitet; Og Lars Erslev, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

I denne serie fortæller en række eksperter om konflikterne der har fundet sted i Mellemøsten og Nordafrika siden den 11. september 2001. Da befolkningen i Libyen gjorde oprør under Det Arabiske Forår i 2011, valgte landets diktator, Muammar Gaddafi, at angribe dem. Derfor intervenerede en række stater, heriblandt Danmark, og Gaddafis tid var ovre. Men i det efterfølgende magtvakuum, er Libyen blevet til en kaotisk konflikt mellem en masse forskellige grupperinger og til knudepunktet for afrikanske migranters vej til Europa. Borgerkrigen i Yemen brød ud efter Det Arabiske Forår. Men konflikten i landet, der tidligere var delt i to, har samtidig sine rødder længere tilbage i historien. I dag ses Yemen som en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien og Iran, selvom virkeligheden er mere nuanceret end som så - og konflikten har skabt en enorm humanitær katastrofe. Til sidst skal vi se på, hvordan det er gået i Afghanistan efter krigens officielle afslutning. Afghanerne har overtaget sikkerhedsansvaret og selvom det startede godt, så er udviklingen gået tilbage de seneste år. Og der er ingen udsigt til, at Vesten kan ende sit engagementet i det krigshærgede land. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kasper Elkjær Redaktion: Peter Ørbæk, Bjørn Meyer og Marie Enevoldsen. Musik: Stefan Sørensen. Dokutekets Jingle: Andreas Murga. Tak til Anne Sofie Schøtt, ph.d.-studerende og studielektor ved Forsvarsakademiet; Hans Lucht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier; Maria Louise Clausen, post doc på Dansk Institut for Internationale Studier; Og David Vestenskov, konsulent ved Forsvarsakademiet.