Jagten på det gode liv

Sidste optagelse! Jo har en hård periode og kan ikke være kreativ omkring hvad næste podcast eventyr skal indeholde, det kan Beate heldigvis og er i gang med en feministisk bogklub som nok skal hedde “Du burde smile noget mere” - og det kan måske være vores nye projekt! Vi opsummerer kapitel 26-52 og det bliver en hvirvelvind af genopdagelser af emner og ting, som vi helt havde glemt var vigtige. Og så er Beate skuffet over genåbningen af DK og vi frygter for horder af svedende mænd i stram lycra i fitnesscentrene. Vi kan næsten ikke sige farvel - så vi siger på gensyn (hold øje med FB, der skal vi nok skrive ud om hvor I kan finde os til mere god podcast til jeres ører)  

Vi omdøber bogen til Dobelli biblen! Og så er vi enige om at efterordet næsten er det vigtigste kapitel, og Dobelli kommer med en del guldkorn, der får bogen til at hænge sammen og en del eureka momenter opstår. Den måske vigtigste pointe er, at man ikke kan måle det gode liv, men du kan mærke det så snart du ikke lever det gode liv. Og bogens 52 kapitler skal ses som en værktøjskasse med mentale tanke redskaber, som du kan bruge når du har behov for dem - du skal ikke bruge alle 52 på samme tid! Det gør Jo mere rolig. Og så gennemgår vi de første 25 kapitler og det er super sjovt og fedt at genopdage alle de gode ting vi har talt om. Og vi kommer til del konklusionen at vi har det godt, og især det indre liv er forbedret.  

DET ER SIDSTE KAPITEL! Hvem havde dog regnet med at vi holdt ud i et helt år! Vi er lidt stolte og Beate presser allerede Jo for hvad næste podcast så skal handle om (ordet køleskab kommer på banen……) Og så runder Jo lige en oplevelse omkring lovprisning af beskedenheden. Kap52: Dobelli har fat i den helt lange ende her, han afslutter bogen med et festfyrværkeri af et kapitel. Vi kaster os ud i afslutningen (eller begyndelsen) af det gode liv, hvorfor Beate’s lister ser anderledes ud, hvad er sjælefred og hvor er vi egentlig henne i vores eget liv nu? Og så er der balloner - det er meget festligt.

Beate har været udenlands og Jo skal ud og spise og ikke mindst på Glamping - glæden vil ingen ende tage. Og så tager vi lige en runde bullshit detektor igen og taler om skylden og skammen, som nogle gange følger med. Kap51: Har vi ikke talt om det her før? Vi er ikke helt imponeret over dagens tynde kapitel, og alligevel ender det med en intens samtale om selvhævdelse, beskedenhed, at feje for egen dør og at vi godt må fejre vores succeser, bare uden at være for meget  

Der er opdatering på 7-eleven og kærlighedshåndspritten, som fører til en diskussion om hvorfor det nogen gange er så svært at modtage en undskyldning. Og så følger vi op på vores forventningshåndteringer, og må sande at det er svært og det giver nogle udfordringer - men vi holder fast og synes at det hjælper os i det gode liv. Kap50: Beate er fuldstændig på bølgelængde med Dobelli, Jo synes han er arrogant men indrømmer dog senere, at måske er det fordi hun godt selv gad at være lidt mere no bullshit-agtig! Og så vælter vi rundt i om det så betyder at alt det vi taler om er 90% bullshit og hvad med Beate’s vision væg, skal der skæres ned? 

Beate jagter Dobelli, Jo skulle have været i Buenos Aires men er begyndt at spille ukulele istedet og så er Jo blevet anklaget for tyveri! Vi runder også lige 1 maj, Tinder strategien, Beate’s nye hobby og ikke mindst hendes lister (som hun forsøger at snige ind som spørgsmål……) Kap49: Hvorfor har vi så høje forventninger til andre mennesker og måske især til kærester? Er det Disney’s skyld, måske samfundets eller de roller som reklamerne sætter for os? Og hvad er vores præferencer til for? Og så deler Jo ud af kærlighedshåndspritten.

Jo er presset over at skulle finde på hvad en ny podcast serie skal handle, Beate har puslespil med og er blevet godt og grundigt sur på dem der soler sig på Islands Brygge. Og så runder vi outsider emnet igen fra sidst og Beate er blødt lidt op omkring det. Og Beate kommer med en kæmpe nyhed omring Dobelli! Kap48: Vi føler os lidt ramt af dagens kapitel, fordi Dobelli hopper ned i nogle områder som vi godt kan se at vi har gjort - så vi taler meget om at skulle skifte branche, er Jo egentlig heldig eller er det karma?, og hvordan kan det være at Jo’s bror er så tjekket med 5 års planer og hun ikke er? Så runder vi også stikprøver, investeringsprofiler, Tinder og det faktum at Beate ikke kan bage.

Beate har en udfordring til Jo, hvor hun giver Jo magt til noget - hun aner ikke hvad hun har sluppet løs! Beate laver visionboard/væg og Jo tænker at der står penge, nye bryster og læber på den væg, men Beate kommer med en meget bedre ide. Så taler vi om hvorfor Jo næsten er holdt op med at drikke kaffe. Kap47 Er vi egentlig outsidere, og hvis vi er, hvad gør vi så, når Dobelli siger at man skal have en ven som er outsider, men ikke selv være én? Jo får en brilliant karriere idé til Beate og vi bliver enige om at vi vælter os i mere champagne end i mænd - men det smager også bedre.

Vi kommer ikke uden om en corona snak, Johnny Margrethe og klimaet, ydmyghed og hvorfor Jo er gået i mental fosterstilling. Bliver der overhovedet en sommer? Kap 46: Vi kæmper igen med Dobelli og hans tilgang til almen dannelse, nicher, specialisering og hans store glæde for jæger og samler samfundet. Beate brillerer med sin fine almene dannelse og fortæller om Red Ocean og Blue Ocean og Jo bliver klogere. Og er vi i et våbenkapløb, og hvis ja, hvordan kommer vi så ud af det? Spørgsmålene er mange, svarene er få!

Der er sprit, masser af sprit! Vi har kæmpe optur over at vi optager sammen, i behørig afstand og Beate har påskeæg med. Jo er spændt på hvordan det går med karmaguden og Beate’s lister, eller mangel på samme. Kap 45: Det går helt galt med dagens kapitel - vi advarer om forvirring, uenighed og at Dobelli ikke giver nogen mening overhovedet! Vi kaster os ud i specialister, generalister og almen dannelse, både den faglige og den almene dannelse. Det kommer så langt at Beate næsten river kapitlet ud af bogen - der er drama i høj klasse.  

Beate synes at corona karantænen klæder hende, hun har danset ned af Frederiksberg Allé og så skal hun på date - online og i behørig afstand. Vi taler også lidt om udgangs strategi, hvem skal ud først og hvordan kommer det til at gå med skolerne? Og hvordan går det med Beate og karmaguden? Kap 44: Dobelli angriber alle de store kopister derude, og vi diskuterer det der med, om man kan kopiere nogens success og gøre den til sin egen? Og hvordan udfordrer det Beate og hendes lister, og ender det med at Beate går med til at prøve at droppe listerne? Og så ved vi ikke helt om vi tror på at Jo ikke kopierer nogen…... 

Der er nyt i Niels-fra-Skattestyrelsen-sagen og så har Jo fundet en skat i rodeskabet - det er meget spændende! Og så taler vi om at gå i kørselsretningen, Beate har fået lettere rengøringsvanvid og om at søerne er blevet ensrettede. Kap 43: Er der retfærdighed til i verdenen? Svaret er nej…...det kæmper især Beate med, Jo er glad for endelig at få ret i noget og så blærer Jo sig med noget fra antropologiens verden og taler om reciprocitet. Og kan Beate nogensinde skille sig af med karmaguden?

Hvad har Corona og Dobelli med hinanden at gøre og hvorfor er det at vi ikke hamstrer (og nægter vores reptilhjerne den fornøjelse)? Og så er vi begge lidt bekymret for vores indtægter, Jo som selvstændig og Beate som kontraktansat. Og vi siger en kæmpe tak til alle de, der gør meget for at holde hjulene igang Kap 42: Beate afslører at hun ikke har læst kapitlet, da hendes bog ligger derhjemme, så Jo kaster sig ud i et fyldestgørende referat, hvor Dobelli går efter de administrerende direktører og vi taler en del om det der med ikke at sætte folk op på en piedestal - og da slet ikke os selv! Dobelli siger vi er myrer og Beate udfordrer Jo på hvad hun skal sige til hendes 80 års fødselsdag.

Det er kvindernes kampdag, Beate er lidt skuffet over at demonstrationen er aflyst, Jo synes det er en fest inde på de sociale medier. Og så forklarer Jo endelig den cliffhanger hun efterlod alle med sidste gang - og hvorfor hendes liste er helt eksploderet. Kap 41: Vi har det rigtig svært med at Dobelli siger at vi er marionetter i tidens begivenheder, at der ikke findes “store mænd”, og at man ikke skal tro på illusionen om at man selv kan blive én af dem. Så vi vælter rundt i om det er nogen der sætter strømninger i gang, og er det så dem vi kan påvirke og selv være en del af? Og ja, vi kommer også rundt om Covid 19 igen, fordi det vedkommer os alle. Men vi giver os ikke på at der skal være plads til store kvinder og mænd, og at vi gerne vil være med til at gøre verden til et bedre sted.  

Jo er tilbage fra NY, har købt gave med hjem til Beate og vi overvejer om vi kan lave en deleordning med snekuglen. Og så kan vi ikke komme udenom Covid 19, Jo kan måske ikke komme til Buenos Aires, men maner til at man ikke skal gå i panik. Kap 40: Vi samler op på vores lister og Beate har virkelig taget øvelsen til sig - hun giver sig selv 14 dage, og hvis en ting fra listen ikke er gjort, så ryger den. Og så er hun begyndt at læse en kinesisk bog….Jo’s liste er eksploderet og så har hun Skattestyrelsen på nakken, det går virkelig godt. Udover det er vi vilde med dagens kapitel, vi kan ret godt lide at tanke og handling er to forskellige ting og vi vil rigtig gerne afprøve teorien i kapitlet, næste gang vi har en konflikt, eller en konflikt er på trapperne.

Vi bliver nødt til at tale om det danske vejr og Jo satser på at det er forår når hun kommer hjem - og så er Jo i pengeproblemer i NY og Beate foreslår at det kan løses med at fri til vilkårlige mænd, så de giver Jo handsker og sokker (i det mindste fryser hun så ikke…..) Og hvordan er det gået med den mentale subtraktion, virker det? Vi runder rullestole, rulletrapper og det med at være afhængige af andre. Kap 39: Hvem ville du have med på en øde ø? Vi kan afsløre at Dobelli er klart mere strategisk end os! Og så roder Jo sig ellers ud i en hjemmelavet teori om hvorfor folkefærd, som har været afskåret fra omverdenen, måske er lykkeligere (til trods for tidlig død, ingen læger og kampen for overlevelse) og hvorfor det moderne menneske ikke kan gå helt tilbage til nul. Vi kan godt li Dobelli’s tilgang til at reflektere til grænsepunktet og så rykke - nu er vi jo begge også mere handlekraftige end handlingslammede, som regel…..  

Vi filosoferer lidt over hvad vi dog skal bruge vores tid på, når der ikke er flere kapitler tilbage, og så har det jo været Valentines og Jo afrapporterer omkring det i NYC. Og Jo har sørme lavet sit hjemmearbejde og kaster sig ud i at forsøge at forklare hvad et dogme og en ideologi er, og hvad der gør dem forskellige - og så runder vi da lige Beate’s date, om ikke at få børn og om Greta T. er en ideologi. Kap38: Det her spiller for Jo, Beate synes det er lidt skræmmende, at hun pludselig får at vide at alt det de andre guruer siger om taknemmeligheds dagbøger og lister ikke virker. Det får vi en god snak om, også hvordan det ville være ikke at have nogle arme eller ben - heldigvis har Jo ben til at danse med, fordi hun tager privat undervisning i NYC. Beate kaster sig frygtløs ud i det og vil gerne afprøve den mentale subtraktion og se hvad det eventuelt kan give hende.

Der har været Super Bowl og Oscar Night, så vi taler om film, vinderne, plastikoperationer, reklamer og Trump. Og Beate er nysgerrig på om Jo har lavet sit mentale katastrofearbejde…….gæt selv om hun har! Beate har været god, kan vi afsløre. Og så er det bog tid, og vi runder hvordan det går med læsningen og Beate kommer med flere guldkorn til Jo om gode bøger. Og så er snart Valentines…….det er Jo ikke begejstret for, mildest sagt. Kap37: Beate har overskud og kaster sig ud i kapitlet og Jo kæmper voldsomt med definitionerne på love, dogmer og ideologier. Vi får talt os varme og prøver at få noget ud af kapitlet - så hvad er forskellen på ideologier og dogmer, har vi selv nogen, hepper vi på et fodboldhold og hvad er det med Beate og madpyramiden?

Jo er tilbage i NY og vi forsøger med nyt optage udstyr. Beate forsøger at snyde sig til at kun bruge 10 minutter på at katastrofetænke, og Jo har rent faktisk fået noget ud af sine 15 minutter – så vi taler om at blokere minder fra Instagram og FB. Kap36: Beate er dybt uenig med Dobelli om at sætte begrænsning på hvor mange bøger vi må læse efter vi blev 40 – Jo er mere medgørlig og tænker hun godt kan være lidt mere selektiv med hvad hun læser. Og så har Jo set en film næsten 100 gange, gæt hvilken én. Og hvor mange bøger har Beate læst mere end én gang? Så er det kyndelmisse (Beate forklarer), Jo skal se Super Bowl og Beate har været til boksning – det er temmelig action packed det hele!

Vi har været nogle rigtig dårlige studiner og har intet gjort af det som vi aftalte sidst, til gengæld har Jo fået en pladespiller og det synes hun er toppen af det gode liv! Det vil Beate også have. Kap35: Vi tror Dobelli har røget sig skæv og bare gentaget alt muligt, som han allerede har skrevet før – vi er absolut ikke imponerede. Vi kan dog godt svinge os op i lianen og medgive ham at opmærksomhed, tid og penge er de vigtigste ressourcer vi har, så derfor skal du være påpasselig med hvor meget du bruger af dem og på hvad. Så vi taler om hvordan Beate har det med at tjene penge på at få andres opmærksomhed på nettet og hvordan det hænger sammen med at detoxe sig selv som privatperson – og så taler vi om DVD piratkopier og transcripts til vores kommende bog.

Hvordan er det gået med forsøget på, at Beate skulle forebygge sygdom og Jo skulle prøve ikke at blive ensom? Det varierer med lysten og resultaterne, og Beate lytter ikke efter når Jo taler – og denne gang har vi det på optagelsen! Kap34: Vi er som udgangspunkt glade for at det ikke er vores skyld at verden er i brand, og Dobelli kommer med 5 gode råd til hvordan du kan begå dig i verdenen, uden at føle skyld over at vi er ved at synke. Vi taler om nødhjælpsorganisationer, kritisk tilgang til nyheder, klimakrisen, bagedysten, om man kan se hele Netflix og hvordan vi skaber balance i at rydde op i vores nyhedsfeed og venner, uden at blive for one side minded. Og så kommer Jo med en film anbefaling. Og vi runder da også lige metroen, for hvorfor ikke……

Jo er lige stået op, det er mørkt og city ringen er lukket – vi får lige rundet Jo’s 2020 blues, hvad skete der med letheden og har der været nogen misundelse siden sidst? Kap33: Visdom er forebyggelse, men forebyggelse er usexet – så du bliver ikke sexet af at læse det her kapitel, til gengæld synes vi at Dobelli har virkelig ret i at det er smart at forebygge problemerne i stedet for at overkomme dem. Og hvad ville så være det værste vi kan forestille os, og hvordan kan vi så undgå at det sker, hvis vi overhovedet kan? Det bliver en personlig snak om kræft, ensomhed, døden og hvor svært det er at forestille sig det værste. Og så er Beate i gang med at ville skrive en kronik, lyt med for at finde ud af det spændende emne…..

Årets første afsnit og vi er endelig sammen igen. Jo er allerede træt af 2020 og Beate forsøger at hjælpe med at vende humøret – det er lidt op ad bakke når vi nu skal tale om dagens kapitel Kap32: Hvad er misundelse? Og hænger misundelse sammen med jalousi og at ærgre sig? Hvorfor har Jo så stor en aversion imod skole reunions og er Beate egentlig misundelig overhovedet? Dobelli, og vi, kommer med mere eller mindre gode råd til hvad vi kan gøre for at ikke blive misundelige, eller blive det mindre og så reflekterer vi over om vi nogen egentlig nogensinde har været misundelige på os.

Sidste afsnit i 2019! Efter en fantastisk rundtur i Jordan, er Jo tilbage i Amman og Beate og Jo filosoferer lidt over LÅ og hvorfor så mange vælger at opsummere, eller lave status opdateringer, over året på de sociale medier. Og så taler vi lidt om hvordan det er gået med ikke at have så mange meninger om alt. Kap31: Udover det er svært at udtale Fortunas hjul, så kommer vi godt fra start, da vi er begejstrede for delen om at vi selv kan skabe en mental fæstning, som andre ikke kan erobre. Galt går det dog da vi atter kommer ind på skæbnen og Jo ikke kan stoppe med at argumentere imod Beate – kort sagt, Jo har for mange meninger om emnet og ender med at blive så irriteret, at emnet må droppes. Mere roligt og nuanceret får vi dog talt om hvordan vi kan bruge og få mentale redskaber til at bygge vores mentale fæstning, inden problemerne rammer os og så ønsker vi alle jer derude et godt nytår.

Jo er i Amman og nyder det gode vejr og den gode mad – Beate har stået i julekø og forsøger at presse ja-hatten ned over det ene sekund mere der er lys i Danmark. Og så taler vi jul i Amman, dårlige rejseoplevelser og hvordan Jo brugte det at leve med lethed MEGET på turen til Amman. Kap 30: Dette kapitel burde være tvangslæsning for alle, og det er bare vores ydmyge mening! Vores hjerne er en meningsvulkan og vi skal stoppe med at udtale os om emner som ikke interesserer os, problemstillinger der ikke kan besvares og komme med forhastede svar på komplekse spørgsmål. Tag dén FB trolls! Vi skal øve os på ikke at have en mening om alt og lytte mere.

Beate er blevet rask, Jo er tilbage fra Polen og vi har travlt, da vi skal nå at tale om 2 kapitler. Kap 28: Hvad har du i din værdighedscirkel som du ikke vil sælge ud for penge eller indgå i en djævlepagt med? Jo leger politikker og svæver rundt i sine svar, vi taler om Lorte Året (nu forkortet til LÅ) og hvordan sygdom og brud, måske har ændret hendes måde at leve på, eller hvordan hun opfatter livet. Beate er optaget af tid og opmærksomhed, og på de frem-googlede 26 punkter som man selv kan kontrollere i sit liv. Og så trækker vi vejret. Kap 29: Vi er tilbage til bekymringer og hvad vi kan gøre for at ikke gå ned med vores bekymringer – så vi taler om bekymringstimen, at lade spiral tankerne fare og hvorfor vi er meget uenige med Dobelli om, at han mener at vi skal skrive vores bekymringer ned.

Servicemeddelelse - vigtig information - alt er godt.

Jo er med på en lidt dårlig forbindelse i Polen, og det er koldt. Vi gennemgår successen med at futte vores ex-venner af, det gik ret godt, synes vi selv, udover vores papir ikke rigtig ville brænde - så det gør vi igen. Og så taler vi om adventsgaver og dribler tilbage til de højtidelige løfter og vi er igang med at marinere Dobelli - sådan som en god omgang osso buco. Kap 27: Jo har været på rundtur i Auschwitz, og det falder sammen med, at i dagens kapitel taler Dobelli om ikke at bryde sammen indadtil, og især mennesker der har overlevet langvarig fangeskab fortæller om vigtigheden af dette. Og selvom vi ikke er i fangeskab, eller i krig, så er vores værdighedscirkel konstant under bombardement og hvordan forholder vi os til det?

Der er opfølgning på vores hedonistiske og eudaimonistiske liv, eller mangel på samme, da vi begge har monster travlt. Vi runder dansefilmmarathons, Beate’s fødselsdag, metroen og vores alles store kærlighed, PostNord! Kap 26: Hvad er du villig til at dø for? Vi har hevet den helt store palette frem, og maler billeder med værdighedscirklen og taler om Dunkerque, tanks, etik, moral og vi er helt tilbage til kapitel 3 og højtidelighedsløftet. Det er intenst – og da samtalen når til, om hvorfor så mange spørger os om hvorfor vi ikke har børn, så løfter taget sig. Det er godt vi skal futte ex-venner af og have gløgg efter.

Vi runder lige selvmedlidenheden igen, og taler om hvordan fortiden har formet os og hvordan vi kan lære af den. Vi fananmelder podcasten ”Kærlighedens Labyrint”, som fint spiller op til hvordan relationer og vores evne til at navigere i dem, opstår så tidligt som allerede ved 2 års alderen (selvom Jo er irriteret over hvor dårlig deres lyd er!). Og så taler vi om bryllupper, skilsmisser og om man kan få sine gaver retur, når de laver bodeling. Kap 25: Og nu skete det endelig! Sanserne er her og vi er vilde med at Dobelli har smidt underbukserne og inddrager sex og chokolade i det gode liv. At vi så har svært ved at udtale eudaimonisme, det kommer vi pænt udenom, synes vi selv. Så kan man nyde uden at det giver mening, eller skal der altid være mening med nydelsen?

Singles day, hvad er nu det for noget! Og Mortens aften, er det ikke bare julemad for tidligt? Vi taler om helligdage og om hvor lidt vi går op i det egentlig. Kap 24: Dobelli har fat i den lange ende, og det bliver en intens samtale om hvorfor det er uklædeligt at svælge rundt i selvmedlidenhed, at ikke synes at det er alle andres skyld hele tiden og at der er en grænse for hvor meget vi kan beskylde vores forældre for (for gjorde de ikke bare deres bedste?!) Og så diskuterer vi om der er forskel på egenomsorg og selvmedlidenhed – og Jo kaster sig ud i en monolog om retten til at kæmpe for noget, især grupper der er undertrykt eller oplever uretfærdigheder. Og så er der meget fokus på tilgivelse, om tilgivelsen kun er egoistisk og hvad gør vi når andre ikke vil tilgive os. Og så taler vi om sarkastiske visitkort som julegave.

Vi forsøger at komme os oven på en hård uge, og taler om begravelse, at være lidt hudløs, om at være ked af det og at tømmermænd giver Jo melankolske tendenser. Og så har vi vores første gæst til fut-dine-ex-venner-af-arrangement d. 24.11, og vi glæder os! Og så er vi blevet opfordret til at komme tilbage til essensen af det vi taler om, at bruge Dobelli og hans kapitler konstruktivt – og midt i det hele er vores memory card fuldt og der bliver lidt cuttet i optagelsen, undskyld, men vi håber I fanger konteksten, så lige omkring 7 minutter er der et lille spring. Kap 23: Lev stærkt, dø gerne hurtigt og ikke for gammel – og hvis du bliver gammel, så skal du huske at tage dit liv som en sammenhæng og ikke kun de sidste par år, når du ”gør dit liv op”. Vi taler om bucket lists, som kun én af os har, om tilgivelse, accept og at vi ikke er interesserede i at blive gamle, hvis kroppen og sindet forfalder for meget. Og så skal Beate i IKEA.

I tråd med Dobelli taler vi om PSexy’s kampagne ”Vær her nu”, om lukningen af 24/7, fredagsbar, bear pong og Jo blærer sig med at have været i fitteren. Kap 22: På én eller anden måde starter det hele med at Beate har været på date, og så kommer vi omkring sølvbryllupshistorier, om vi lyver/gør vores historier bedre på dates eller når vi møder nye mennesker – og hvor mange søer er en god date egentlig? Og så er der Elmo update, samt at Jo er begyndt til dans. Og om vi egentlig er nogle røvhuller der lyver over for os selv og andre, det ved vi ikke – vi forsøger i hvert fald ikke bevidst at være det!

Det har været en svær uge, og det er svært for os at optage denne uges episode. Vi taler om døden, konduite, skal man sige ”jeg kondolerer” og at alle sørger forskelligt og alle har lige meget ret til at sørge Kap 21: Fuck Dobelli – vi gider ham ikke i denne uge. Han sovser rundt i det samme og vi er endnu engang ude i at vi skal sørge for at leve i hverdagen og de langsigtede planer skal laves, for det er dem der gør at vi kommer tilbage på sporet, når livet kommer i vejen som et godstog fra venstre. Elsk hinanden derude.

Nu med hund og halloween kager, fordi vi har jo jubilæum. Og sæt X i kalenderen d. 24.11.19 kl. 16.00 for der live streamer vi (altså det vil sige, Beate er jo vores SoMe ekspert) at vi futter eks-vennerne af i Beate’s baggård – så send gerne navne og måske historier ind til os, så futter vi også dine eks-venner af! Og så er vi i det alvorlige hjørne og taler om Auschwitz og Killing fields i Cambodia, fordi Jo skal til Polen og har det virkelig svært ved at skulle besøge koncentrationslejren der. Og så kommer vi ind på den digitale måde at lave en venne-detox og hvornår tilføjer man én man dater på FB? Kap 20: Lytteren skal holde tungen lige i munden for at følge med os i det her kapitel, vi roder rundt i de to jeger som Dobelli opererer med, og vi kan afsløre at der ikke rigtig er en konklusion på om vi er enige eller ej i, om det erindrende eller oplevende jeg er det styrende eller hvordan vi skiller de to ad. Jo aner ikke hvad hun skal bruge det til og Beate taler om at nydelse skal på negativ listen (det fatter Jo heller ikke en brik af) – det går godt for os!

Vi er ret vilde med alle de fede tilbagemeldinger om vores sidste afsnit, så vilde at vi afholder en ”vi futter vores venner af” seance, live! Stay tuned for dato og tid. Og så taler vi om det sanselige, eller mangel på samme fra Dobelli – yup, vi taler om sex! Beate har endnu en bog anbefaling og har tænkt på kvindelige forbilleder, og hun har faktisk fundet én. Kapitel 19: Vi kan intellektuelt forholde os til de små ting i livet, og især livets lille mening. Vi kaster os ud i en snak om spiritualitet, drømme, visualiseringer og hvordan drømme ikke kan tidsbestemmes eller fremkaldes når vi har lyst – men at vores drømme hjælper os med at lykkedes. Beate giver også gode tips til det grå guld’s kulturnat og vi har et bagtæppe med bankelyde fra naboen

Vi har tømmermænd, det er sjovt (synes vi selv), vi roder os ud i drinks fontæner, en fest hvor folk ville hinanden og Beate’s forsøg med at tage M3’eren et par timer før den åbnede. Kapitel 18: Selvom titlen er lidt åndssvag så er vi bragende enige med Dobelli – ”Du kan ændre dig selv, men ikke andre”. Så på én eller anden måde får vi draget Greta pigen og Trump ind i diskussionen, det går pludselig op for Beate hvorfor Jo ikke synes vrede kan være konstruktivt, og hvilken vej synes Jo at toiletpapiret skal vende? Det er store spørgsmål i livet vi vender! Mere seriøst bliver det når vi taler om at ville ændre venner eller kærester, eller om vi skal futte folk af inde i pejsen.

Prøv at gætte hvor meget Beate kommer for sent og hvad Jo har besluttet sig for hvad hendes kald skal være – hvis du er blank, så hør med hvor Jo taler spansk efter ferien og vi tager endnu en omgang med vaske-gate. Kapitel 17: Vi er totalt nede med Dobelli og hans råd om at være mere indre styret end ydre styret, eller sagt helt kort: Hold op med at bekymre dig så meget over hvad andre synes om dig! Vi taler seriøst om at vi skal tale pænt til os selv, body shaming og om der er forskel på vores indre styring når vi er private eller på arbejde – og vi kommer helt ind i det indre omkring mobning, om at være for meget og hvordan mænd gerne må alt muligt, som kvinder ikke må. Og så er det fødselsdagsuge for Jo

Jo speed snakker, hun skal på ferie (hvor der lige har været oversvømmelser) og så læser hun op af en anden bog end Dobelli’s! Vi opfordrer vores dejlige lyttere om at komme med anbefalinger på deres gode liv og Beate har lavet sin kompetencecirkel, da der er gået et cirkel-lys op for hende. Kapitel 16: Vi kaster os ud i om et kald er det samme som kompetencer, Beate har engang læst en bog om at finde sin passion på 4 uger og Jo funderer over om hun kan nå det på bare én uge. En cliffhanger kan være her, om Beate så fandt sin passion? Beate er så i øvrigt en first mover, det er Jo så ikke. Og hvordan vi ender i engledamer, overtro og karma guder, det ved vi faktisk ikke, men det gav mening for os.

Beate kommer 30 minutter for sent, og det er der en god undskyldning for – vi taler om loppemarkeder, Impostor Syndrome og hvordan Jo har brugt kompetence cirklen som en konversations starter. Kapitel 15: Hvorfor kedelige mennesker har mere succes end chanceryttere. Vi er igen udfordret, fordi dagens kapitel hænger sammen med kapitel 14 – dog får vi talt os varme, og er ikke helt så uenige med Dobelli som vi nok først antaget, troede vi var. Jo er lidt oprevet over at Dobelli ikke bruger nogen kvinder i sine eksempler og håber meget at det kommer på banen snart. Og er vi overhovedet vedholdende nok til at få succes og er det kun godt eller skidt at være så lystbetonet som Jo er? Beate har holdt foredrag om sin glorværdige karriere og så kan vi slet ikke regne og Jo fedter forvirret rundt i sine planer – der er skøn forvirring over linjen.

Jo er tilbage fra en dramatisk tur i Nice, hvor fuck you money viste sig også at være gode. Beate har haft fornøjelsen af Fredericia, at danse rundt i sin pyt-knap og været til salon med selveste Marquis de Sade. Kapitel 14: Vi har det stramt, rigtig stramt, med Dobelli og hans kompetencecirkel. Vi synes ikke han forklarer ordenligt hvordan vi skal opbygge cirklen, og hvordan finder vi ud af hvad vi er gode til, hvis vi ikke må lave fejl eller skifte hest midt i vadestrømmen. Og skomager bliv ved din læst, den holder bare ikke! Til gengæld kommer det frem hvorfor Jo ikke er simultantolk og hvorfor hun ender 6 uger på Bali på motorcykel. Vi taler meget i munden på hinanden denne gang, nok mest fordi vi virkelig ikke synes det er et godt kapitel – det er simpelthen uden for vores kompetencecirkel.

Vores korteste episode til dags dato – men det betyder ikke at vi ikke har noget at tale om, tværtimod! For vi når at runde overtro, katte, salt, banken i bordet og ikke mindst Beate’s nye filmkarriere. Og så siger vi fuck you (money) præcis 40 gange, så er I advaret. Kapitel 13: Skåret ind til benet handler fuck you money om at spare op, således du har din frihed til at sige dit job op, til at rejse, til parkeringsbøder etc. Vi er vilde med det, vi gør det allerede og kan på det stærkeste anbefale alle at gøre det – og så falder det godt sammen med syltetøjsmodellen og det med ikke at købe så mange ting. Og så skal Jo til Nice for sine fuck you money, men den topper Beate med en tur til Fredericia. Og så er svaret på alt ikke 42, nærmere 36.000kr – dét var en bombe synes vi!

Vi er tilbage efter en fantastisk Pride og har stadig glimmer alle mulige og umulige steder. Beate har øvet sig på at fokusere på det positive, især i en situation omkring hun skal holde et foredrag. Jo har gjort noget desperat i et forsøg på at fokusere på det positive, så det bliver en snak om badeværelses selfies, billeder af børn og biler! Og så har vi begge tænkt over det med at bogen er skrevet, og det kan vi egentlig godt lide. Kapitel 12: Vi kunne ikke være mere enige med Dobelli – vi synes begge at vi allerede lever fint og godt, uden for mange materielle ting og nyder begge to meget mere samvær og gode oplevelser med venner og familie, i stedet for at køre i en dyr bil. Beate fortæller om hvordan det var kun at eje 7 ting da hun flyttede til udlandet og vi taler om ikke at købe nye ting, men hvordan vi finder vores møbler eller får dem foræret. Og så går vi totalt i DIY mode og taler om tavlemaling og selvlysende skuffer. Og til sidst kan vi ikke vente til næste uges kapitel, det handler om Fuck you money!

Jo er retur fra Smukfest, træt og glad. Hun indrømmer at hun slet ikke har tænkt på sidste uges kapitel, men det har Beate heldigvis og hun har brugt det at sige nej efter 5 sekunder, mest på arbejde, og synes det føles godt og at det bliver godt modtaget af kollegaerne. Kapitel 11: Ville vi være lykkeligere i Miami? Svaret er nej, og kapitlet falder i god jord hos os begge. Vi har selv boet i udlandet, og er enige om at der bliver det også hverdag og i sidste ende er det dét vi fokuserer på, som får mest værdi. Kapitlet vækker minder hos Jo om en fatal tur i IKEA og hvorfor det kan være sundt lige at trække vejret, og ikke skælde en stakkels IKEA assistent ud. På én eller anden måde ender snakken om kærlighed, kynisme, karma og om bogen virkelig er skrevet for vores liv. Og for første gang kommer vi med en anbefaling til en anden podcast og så runder vi lige Pride og glimmer – masser af glimmer!

Vi har jubilæum og taler om hvad vi egentlig har lært igennem de ti første uger, hvis vi da overhovedet har lært noget! Til alles overraskelse har Beate lavet en prioriteret liste og Jo har tømmermænd, så alt er ved det gamle. Enige er vi dog om læringskurven, og især det at livet er ukontrollerbart, ting tager tid og at sige nej er en gave, som vi ikke forventede vi ønskede os. Vi følger op på Beates rygning, efter opfordring fra en lytter. Kapitel 10: Vi er skræmmende enige med Dobelli om, at det er godt at sige nej og Jo går i god koma over reciprocitet og hvad det kan bruges til. Vi taler om pyt knapper, selv-tilgivelse og at den nye udfordring er at vi skal sige nej indenfor 5 sekunder – og det er en udfordring mener vi!

Jo er hjemme fra USA, det er varmt og Beate fortæller om dengang hun chattede med Steve Jobs. Udover disse fun facts, taler vi om feedback fra lytterne, som vi er meget glade for og hvordan vi vil ændre lidt efter den feedback. Beate har tænkt meget over det der med at lade følelserne fare og Jo fik talt med en god ven om hvordan hun ser hende. Og så er der gaver! Kapitel 9: Dobelli er ude i skoven, barken er faldet af og vi kæmper med at få mening ud af kapitlet og kan ikke se hvordan vi kan bruge det til noget. Det er noget vås at man ikke kan være autentisk og ikke samtidig holde hvad man lover. Og hvad er forskellen på troværdighed, autenticitet og manerer? Og er vi troværdige på de sociale medier, og hvad betyder det overhovedet?

Endnu engang live fra Manhattan, fortæller Jo om hvad hun er taknemmelig for, især omkring at rejse alene og nyde sit eget selskab. Beate fortæller om hendes taknemmelighedsliste og ikke mindst det faktum at hun har skrevet til Dobelli (eller hans sekretær, for så vigtig er han) om vores podcast – vi er meget spændte på om vi hører noget retur! Og så taler vi om at kede sig og hvordan det kan føre til mere kreativitet. Kapitel 8: Vi har genfundet vores tiltro til Dobelli i det her kapitel. Vi taler om følelser, hvordan Dobelli siger vi ikke skal bruge dem som vores kompas for alt og at vores venner er bedre til at forklare hvad vi føler end vi selv er. Jo fortæller om hvordan hun bruger én gruble time om dagen, for at få styr på sin spolehjerne og der diskuteres hvordan intuition kommer ind i billedet, når nu den også er styret af følelser. Beate bruger gruble time teorien på sit arbejde og Jo går helt i koma over en udtalelse fra en Youtube video Beate har set.

Jo er live fra New York – så lydkvaliteten på denne episode er noget anderledes end normalt. Beate har virkelig taget sidste uges kapitel til sig og har været ærlig overfor nogle venner og forsøgt at vende drænende relationer til positive relationer. Jo har taget en pause og forsøgt ikke at gøre noget forkert og så er Beate startet på arbejde. Kapitel 7: Dobelli har tabt sutten, det er vi begge enige om – men vi læser kapitlet forskelligt, og Jo får talt sig ind i det, eller gør hun? Hvor meget fylder skæbnen, har vi ikke vores egne valg og hvor meget tæller det postnummer du er født i, ind i dit liv? Og så taler vi meget om hvordan vi kan give videre til hinanden, især kvinder imellem kvinder

Vi overlevede Roskilde og det har været en uge fyldt med oplevelser, nogle bedre end andre, og især Beate har haft nej-hatten fremme. Der kommer en ærlig undskyldning på bordet, vi taler om at være sårbare og om vi har løst ugens opgave midt i al musikken og stressen. Kapitel 6: Jo chokerer Beate med at hun godt kan lide kapitlet og der diskuteres seriøst om vrede og misundelse kan være gode ting. Og kan det virkelig være godt at fokusere på ”downside” i stedet for ”upside”? Beate bliver livstræt af folk der hele tiden brokker sig og hvordan får man sagt fra på en ordentlig måde?

Endnu en uge, endnu flere vaner at kigge på og arbejde med. Vi har ikke haft den helt store optur over ugens opgave, dog forsøger Jo at cykle nye veje på arbejde for at være mere til stede og Beate kæmper med at lave te. Kapitel 5: Jo holder enetale om hvorfor ikke alt behøver at være produktivt for at det er det gode liv – Beate holder hovedet mere koldt og filosoferer over, om det ikke bare handler om at vælge til og være opmærksom på hvad man bruger sin tid på. Vi tager et dybt kig ned i vores tidsforbrug online og hvordan vi (måske) kan optimere vores tid bedre. Og så skal vi på Roskilde, så måske når vi ikke andet end at hygge os!

Vi har haft det svært med denne uges opgave, så vi får talt om hvordan kompromisløsheden kommer til udtryk i relationer – Jo grubler over hvad det kan betyde hvis hun begynder at date og Beate har været på ”Træt af Tinder” kursus. Og så runder vi lige det der med desserten igen. Kapitel 4: Beate har højdeskræk og synes det er noget angstprovokerende at Dobelli hele tiden bruger fly anekdoter, men vi kommer over det og taler om hvordan vi kan lære af vores fejl, så vi ikke gentager dem hele tiden. Vi taler også om investeringscaféer, hvordan vi kan bruge Black Box Thinking der, hvorfor Jo ikke må slippes løs i et kasino og så er der status på Beates rygning