Podcasts about inger christensens

I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort. Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback. Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt. Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job. I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm. Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier. Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø. I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid. ”'Hej lille drøm' blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.” I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm". ”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer: ”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg." Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om: - arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin. - de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen. - Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige. - Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt. - samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug. - Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu. - myten om Achilleus og skildpadden … I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang. Lyt til POVcasten her:

I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort. Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback. Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt. Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job. I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm. Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier. Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø. I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid. ”'Hej lille drøm' blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.” I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm". ”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer: ”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg." Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om: - arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin. - de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen. - Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige. - Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt. - samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug. - Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu. - myten om Achilleus og skildpadden … I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang.

Et væld af store sportsbegivenheder finder for tiden vej til Saudi Arabien og tirsdag stod det klart, at den arabiske halvø er den eneste kandidat til værtskabet for fodbold-VM i 2034. En ny analyse fra Play the Game viser ifølge Politiken, at det saudiske indtog i sporten er langt voldsommere end hidtil antaget. Fannie Agerschou-Madsen, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier forklarer, hvorfor Saudi Arabien satser så hårdt på sport. Esther Lee Wilkinson er uddannet balletdanser ved den kongelige ballet og har tidligere været kunstnerisk chef for det eksperimenterende ballet-ensemble KORPUS. Nu er hun instruktør på Inger Christensens mesterværk "Det", der bliver sat op på Odense Teater. Esther Lee Wilkinson fortæller om sit forhold til det centrale værk, der blev et gennembrud for Inger Christensen. Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.

Vi undersøger to udgivelser fra i år, som på hver sin måde bidrager til den danske litterære scene. Lys er en samling hidtil ukendte digte fra Inger Christensens hånd, der tidligere på året endelig kunne se dagens lys. Og så spørger vi sanger, og nu forfatter, Katinka Bjerregaard, hvordan det var at vågne en morgen til anmeldelser - ikke af et nyt album, men af hendes nye bog, Klump. Forfatteren Kirsten Hammann fortæller om sit kunstneriske forbillede - og her skal vi blive i Norden, men mediet ændrer sig fra skrift til film. Vært: Linnea Albinus Lande.

I lang tid var Inger Christensen og Pia Tafdrup de eneste kvinder i Det danske akademi. I dag ser det heldigvis anderledes ud, men i løbet af den tid, de sad der sammen, kom de to kvinder hinanden ved både personligt og fagligt. Vært Alberte Clement Meldal undersøger i hele august måned, hvem de skønlitterære medlemmer i Det danske akademi er, og ikke mindst hvordan de læser. Denne gang er Pia Tafdrup i studiet for at hjælpe Alberte med at knække koden til Inger Christensens langdigt 'det'. 'Det' er nok usædvanligt radiostof, for før man kan tale om indholdet, må man tale om formen. Men det gør Pia Tafdrup med glæde, når hun er i studiet for at fortælle om det digterkollegaen kan, det de arbejder med i Det danske akademi og alt det indimellem. Vært: Albert Clement Meldal. Redaktion: Sidsel Finderup.

SÆSON 3 - ude nu på Podimo Lyt til alle afsnit af Kvinde kend din historie på Podimo. Opret dig her og prøv Podimo gratis: https://applink.podimo.com/KKHD'Vi overlever kun fordi vi bruger ord' skrev Inger Christensen i sin første digtsamling 'det', som udkom i 1969. Hun var digter og forfatter, og en af Danmarks mest anerkendte lyrikere, hun var på tale til nobelprisen i litteratur og hendes poesi er blevet fast pensum i gymnasiet. Alligevel er hun langtfra ligeså kendt som andre store danske kvindelige forfattere. I denne episode stiller vi skarpt på Inger Christensens kosmologiske lyrik og eftertænksomme gemyt, hun var både åben og eksklusiv, folkelig og elitær. Inger Christensens værker er kendt og berømmet langt uden for landets grænser og oversat til de fleste europæiske sprog. Hun betegnes ofte som 'systemdigter', da hun kombinerede matematiske systemer og musiske strukturer, som hun brugte til at frembringe ord og sætninger. Inger Christensen gik bort i 2009, og for nylig ville hun være fyldt 85 år. Vi tegner et portræt af hendes sammen med forfatter og Inger Christensens ven, Søren Ulrik Thomsen og litteraturhistoriker Erik Skyum-Nielsen. Dette er sæsonens sidste udgave af 'Kvinde kend din historie'. Gæst: Søren Ulrik Thomsen og Erik Skyum-Nielsen. Vært og tilrettelægger: Gry Nielsen-Jexen. Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger Musik: Frej Levin og Scott Holmes Grafik: Sofie Nørgaard Kampmark

Musikeren og sangeren Claus Hempler kan stadig høre Inger Christensens karakteristiske digterstemme i sin indre højtaler. Han var 16 år, da han første gang hørte hende læse sine digte op. Oplevelsen blæste ham fuldstændig omkuld. I dag rummer Hemplers bogreol hele hendes forfatterskab, og hun giver ham stadig gåsehud. Tilrettelæggelse: Anders Aamand. (Sendt første gang 14. oktober).

Musikeren og sangeren Claus Hempler kan stadig høre Inger Christensens karakteristiske digterstemme i sin indre højtaler. Han var 16 år, da han første gang hørte hende læse sine digte op. Oplevelsen blæste ham fuldstændig omkuld. I dag rummer Hemplers bogreol hele hendes forfatterskab, og hun giver ham stadig gåsehud. Tilrettelæggelse: Anders Aamand. (Sendt første gang 14. oktober).

Den 25. september ble første del av klassikerklubben avholdt, og Frida Forsgren ledet oss gjennom Inger Christensens roman Det malte værelse og Andrea Mantegnas verk Camera Picta. Vi tok opp Fridas innledning til kvelden, og etter selve arrangementet ble Mirjam Kristensen og Camilla Gulbrandsen med på en samtale om de to verkene.

Irislarve, Nektardråbe, Gyldenlak, Engblåfugl og Rod. Kønne ord der beskriver planetens sommerfugle, der stiger op af jordens indre i Inger Christensens berømte "Sommerfugledalen". Men ordenes forbogstav danner også et system: navnet INGER. Inger Christensen var netop kendt for at lægger skjulte systemer og koder under sin digtning. Hun døde i 2009 og hendes private arkiv over manuskripter til romaner, digte, artikler m.m. udkommer nu i det 900-sider store værk "Verden ønsker at se sig selv". Bogen rummer bl.a. håndskrevne tabeller over ny systemdigtning, og digtsamlingen "Alfabet" forløber nu længere end til 'n'. Forfatter Asger Schnack og den svenske digter Marie Silkeberg, der har været medredaktør for udgivelsen, gæster studiet. Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Den danske modernisten Inger Christensens gjennombruddsverk ; Det, fra 1969, er nylig gjendiktet til norsk av Endre Ruset. Sammen med litteraturviter Silje Harr Svare, som har skrevet etterordet i boken, er Ruset gjest i Diktafon. Han leser fra gjendiktningen og forteller om sitt møte med den nobelprisnominerte danske dikteren. Programleder i Diktafon er Annelita Meinich

Uropførelsen af et nyt værk af Philip Faber, inspireret af Inger Christensens digtcyklus Sommerfugledalen, står i centrum i denne koncert, der også byder på danske sommersange og en japansk børnesang. DR PigeKoret, DR JuniorKoret, DR BørneKoret og Nightingale String Quartet. Dirigenter: Phillip Faber og Susanne Wendt. (Koncerthuset 12. juni). Ca. kl. 21.00: Pianisten Filip Strauch, der er debuteret fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, spiller Rakhmanov. Vært: Svend Rastrup Andersen.

FØDT I 1991 Live på Den Frie, januar 2016 Præsenteres i samarbejde med Dagbladet Information Tekst: Kronikker fra Dagbladet Information af Anton Sørensen, Birgitte Antonius, Max Martinussen og Tenna Ida Udesen samt et udvalg af Inger Christensens digte fra samlingen 'Handlingen' Bearbejdelse: Thea Kulavig og Stefan Stanisic Instruktion: Stefan Stanisic Medvirkende: Maria Stenz, Pernille Schrøder og Jannie Faurschou Teknik: Morten Frank

Om den hyllade, men skygga danska poeten, Inger Christensen. Efter lång tids uppvaktning fick Birgitta Tollan en intervju. Endast ett par månader innan Inger Christensen avled den 2 januari 2009. I många år har Inger Christensen framhållits som en av de starkaste kandidaterna till Nobelpriset i litteratur, men hon hann aldrig föräras priset.Inger Christensen föddes 1935 och har också skrivit romaner, pjäser och essäer. Sedan 1978 var hon ledamot i den Danska Akademien. De stiger upp, planetens fjärilar i Brajcnodalens middagsheta luft.Ja, många av oss kan recitera de första stroferna ur danska poeten Inger Christensens mästerverk, sonettkransen Fjärilsdalen från 1991.Under ett års tid möts Inger Christensen och jag tillfälligt i kvarteret där vi båda bor. Så, efter flera avböjanden per brev och telefon, lyckas det. Den skygga, ständigt Nobelprisaktuella poeten, Inger Christensen ställer upp på en intervju.-Poesin är en underavdelning till musiken, säger Inger Christensen där vi sitter och smuttar på iskallt vitt vin i hennes nya våning i Frederiksberg, Köpenhamns Paris.-En del av orsaken till att man över huvud taget blir diktare är kanske den särskilda ljudkänsla man har för ordens klang i förhållande till meningens uppbyggnad  - huruvida den är mörk i vokalerna eller om det skall komma in något ljus. Men det är inget man tänker på.I essäboken Hemlighetstillståndet skriver Inger Christensen att orden har klang, rytm, välljud, hastighet och färg. Och det är först vid att lyssna till orden, till deras rytm och klangfärg, hela deras musik, som betydelsen av orden sätts fri.Inger Christensen får inspiration av att lyssna på  musik av Beethoven och Franz Schubert. Även nutida konstmusik, som permutationer, upprepningar eller variationer, av tonsättare som Olivier Messiaen, har varit viktiga för henne.I programmet medverkar även violinisten Cecilia Gelland från Duo Gelland och tonsättaren Anders Hultqvist, som komponerat sex sycken utifrån Inger Christensens diktsvit Alfabet, där Fibonaccis talserie har en central betydelse.Efter debutsamlingen Ljus kom på 60-talet även samlingen Gräs och den storslagna diktsviten det, som komponerades över talsystem och lingvistiska begrepp. Därefter samlingen Brev i april och två formexperimenterande romaner: Evighetsmaskinen och Azorno. Systemsviten Alfabet kom 1981 och mästerverket, sonettkransen Fjärilsdalen 1991. Inger Christensen har även skrivit dramatik, barnböcker och de två essäsamlingarna Del av labyrinten och Hemlighetstillståndet. Endast en liten del av hennes verklista finns översatt till svenska. Låtlista:Wintergarden Maja S.K. Ratkje Spår 3 Maja S.K. Ratkje River Mouth Echoes TZADIK Composition nr 1 alphabet ANDERS HULTQVIST (C)  JONNY AXELSSON, slagverk Percussione con forza    Phono Suecia PSCD 126Le Merle Noir/'KOLTRASTEN', FÖR FLÖJT & PIANO, 1951/ MESSIAEN, OLIVIER Spår 2 BERNOLD, PHILIPPE (FL) THARAUD, ALEXANDRE (PI) Bernold Tharaud Harmonia Mundi Fr.STRÅKKVARTETT NR 14 CISS-MOLL OP 131  /1826/ Presto Sats 5 Beethoven Spår 9 Alban Berg Quartet Beethoven: Complete String Quartets / Alban Berg Quartett         Sommerfugledalen: Et Requiem (1998/2004), XV: = 76 Svend Nielsen (1937-) Spår 15 Ars Nova Copenhagen + Tamás Vetö (Cond.) Nielsen: Sommerfugledalen (Butterfly Valley)       DACAPO 8.224706ur Sommerfugledalen: De stiger upp planetens fjärilar. Inger Christensen Spår 16 Nielsen: Sommerfugledalen (Butterfly Valley) Inger Christensen läser själv starten av dikten Dacapo 8.224706 ur Sommerfugledalen: Inger Christensen läser mästarsonetten Inger Christensen Spår 16 Nielsen: Sommerfugledalen (Butterfly Valley) Inger Christensen läser själv Dacapo 8.224706 Wintergarden Maja S.K. Ratkje Spår 3 Maja S.K. Ratkje River Mouth Echoes TZADIKComposition nr 1 alphabet ANDERS HULTQVIST (C)  JONNY AXELSSON, slagverk Percussione con forza    Phono Suecia PSCD 126Composition No 5 Stone after stone        ANDERS HULTQVIST (C) Göteborgs Symfoniker (ork) - Penderecki, Krzysztof (dir) SR-inspelning Live Göteborgs konserthus 2002-09-20    Abricottrees Exist Anders Hultqvist Spår 2 Duo Gelland Duo Gelland Violin duos vol. 1 nosagcd 152    Composition Nr 6 Rain And After ANDERS HULTQVIST (C) Trio con Forza /HOT THREE: HELANDER, TORBJÖRN (VLA) THIWÅNG, TERJE (FL)  ÖSTERSJÖ, STEFAN (GIT)/ (IENS) Trio con Forza HOT 3    Phono Suecia PSCD 148SATS 2, ALLEGRO MA NON TROPPO, KVINTETT FÖR 2 VIOLINER, VIOLA & 2 VIOLONCELLER D 956 C-DUR  /OP POSTH 163, 1828 ?/ Franz Schubert Spår 3 Artemis Quartet Natalia Prischepenko, Gregor Sigl violins Friedemann Weigle viola - Eckart Runge cello Truls Mørk cello Schubert           STRÅKKVARTETT NR 13 B-DUR OP 130  Cavatina. ADAGIO MOLTO ESPRESSIVO ATTACCABeethoven Spår 5 Amadeuskvartetten Beethoven: The String Quartets DG

Bokcirkeln går i mål: Jenny Jägerfeld, psykolog och författare, läser tillsammans med Petter Alexis, rappare, den snart sextio år gamla klassikern Bonjour tristesse av Francoise Sagan. Nu har vi hunnit till träff nummer tre och bokens sista sida. Det senaste året har Nordens Folkhögskola Biskops-Arnö varit uppmärksammad i en hård debatt om klass och kulturellt kapital. Vad har hänt sedan dess och hur blir framtiden? Reportage av Mona Masri. Dessutom frågar vi oss vad som egentligen är en bra högläsning, när det gäller dikter. Fredrik Nyberg, som själv är poet, disputerar i Göteborg med avhandlingen Hur låter dikten? Veckans poet är Marie Silkeberg som läser ur sin nya översättning av Ljus (Lys), Inger Christensens debut från 1962. Länk: Mer poesi blir det också när psykologen och poeten UKON, Ulf Karl Olov Nilsson, plockar fram datorn och söker sig fram till den svenska folksjälen. Programledare: Marie Lundström Producent: Jon Jordås Litteraturlista! Francoise Sagan, Bonjour tristesse, övers: Lily Vallquist (pocket 2012) Inger Christensen, Ljus, övers. Marie Silkeberg (2013) Fredrik Nyberg, Hur låter dikten? (2013) samt Att bli ved (2013) Här finns mer av Ulf Karl Olov Nilsson på nätet.