Podcast appearances and mentions of jesper ryberg

#3 2025 Det er kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens kommer til at spille en rolle i retsvæsenet. Det vurderer professor Jesper Ryberg, der forsker i de etiske implikationer af brugen af AI i forbindelse med retssager. AI kan potentielt bruges på tre måder i udmåling af straffe. Til at levere information der kan inddrages, når straffe skal fastsættes. Til at give konkrete anbefalinger til, hvad der er passende straf. Eller til at fastlægge straffe i en straffesag uden at der er en menneskelig dommer med i loopet - en såkaldt 'robojudge'. Men bør vi lade AI få en større rolle i domstolenes arbejde? Er det etisk forsvarligt at lade algoritmer afgøre en straf? Vært er Nynne Bjerre Christensen

Denne uges episode tager os tilbage til juni og Folkemødet på Bornholm. For her var der debat i Djøf Advokats telt om AI og AI's påvirkning på advokatbranchen. Debatten kommer foruden advokater forbi domstolene og forvaltningen. For hvordan integrerer man AI-løsninger i det danske retssamfund uden at gå på kompromis med retssikkerheden? Det er omdrejningspunktet for debatten, der har deltagere med bredt repræsenteret i den juridiske verden. Hvad kan AI nu? Hvor langt er domstolene med integrationen af AI? Skal vi rulle det ud i borgernes møde med forvaltningen? Og hvad betyder det for advokaternes uddannelse, når AI kan erstatte de fuldmægtiges opgaver? Paneldeltagere: Professor i jura, Frederik Waage, formand for Djøf Advokat Rasmus Thingholm, chefjurist hos Institut for Menneskerettigheder Marya Akhtar, udviklingsdirektør hos Domstolsstyrelsen Merethe Eckhart og retsfilosof Jesper Ryberg. Moderator: Rasmus Lehmann Hylleberg Podcastvært: Dan Poulsen Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS, der leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden, er tilmeldt Pressenævnet.

Ny teknologi giver ofte anledning til både håb og frygt. Og hjerneteknologi er ingen undtagelse. På den ene side kan vi for eksempel bruge hjernestyret teknologi til at lære mennesker med hjernesygdommen ALS at styre en robotarm med hjernen. På den anden side er nogle forskere bekymrede for, at vi en dag vil kunne bruge hjerneteknologien til at ændre i kriminelles hjerner, uden at de kan sige fra. Men så er det store spørgsmål: Skal vi forfølge alle de muligheder, neuroteknologi giver os? Skal vi for eksempel ændre i kriminelles hjerner, så de ikke begår forbrydelser? Og er det realistisk, at vi kan gøre det inden for en årrække? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm – Videnskab.dk's podcast om hjernen – der er optaget live på Experimentariums Store Scene. Her plukker Brainstorms værter disse to forskeres hjerner: Lektor i sundhedsteknologi og hjerneforsker, Mads Rovsing Jochumsen, samt professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg. Særepisoden er optaget foran en sal fuld af gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.   Mads Rovsing Jochumsen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Følg Brainstorm på Instagram.

In this first English episode of Filosofisk podcast, Peter Singer and Torbjörn Tännsjö join us for a discussion about utilitarianism. Questions addressed include using utilitarianism in decision-making, the moral weight of suffering, and the ethics of disability. The guests' philosophical recommendations: “The Repugnant Conclusion” on Stanford Encyclopedia of Philosophy, written by Gustaf Arrhenius, Jesper Ryberg, and Torbjörn Tännsjö (https://plato.stanford.edu/archives/spr2017/entries/repugnant-conclusion/); ethical issues concerning animal welfare, the value of biodiversity, and the long-term future; “The Precipice: Existential Risk and the Future of Humanity”, a book written by Toby Ord. Filosofisk podcast publishes philosophical discussions (usually in Swedish, but sometimes in English) with invited guests. The hosts are Stina Björkholm, Olle Risberg, and Nils Sylvan. The podcast is produced by Filosofisk tidskrift and the Swedish publisher Thales, and new episodes are released once every two months. Filosofisk tidskrift is on Facebook: www.facebook.com/filosofisktidskrift To get in touch with us, please use: podcast@filosofisktidskrift.se

Kan man tillade sig at opkalde en restaurant efter en historiens største massemordere Genghis Khan? Glorificerer vi historiens bødler og skurke, når vi har statuer af dem? Kan man overhovedet vurdere fortidens skurke ud fra nutidens etik og moral? Og hvis man skal undskylde for historien, hvem skal så gøre det - og til hvem? Gæst: Jesper Ryberg, ph.d. & dr.phil. Professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab og forfatter til bogen “Kan man dømme historien” Vært: Frederik Westergaard Redaktør: Toke With

Mundbindene skal udfases fra på mandag og det gør, at dem der sælger dem, nu ligger inde med mange mundbind, de ikke nødvendigvis kan få solgt. Derfor var der ikke et øje tørt, da Rema 1000 i går donerede 800.000 mundbind til Dansk Røde Kors' arbejde i lande, der er hårdt ramt af COVID-19. Ny forskning har for første gang undersøgt, om der er en kobling mellem høj moral og mindre humoristisk sans. For er der egentlig noget om, at man er mindre sjov, hvis man har høje moralske standarder? En madtrend man kan se rundt om i Danmark relaterer sig til størrelse. Mega-monster-størrelser. Du kan få en kæmpepizza, en kæmpetartelet, en giga-forårsrulle, en kæmpe-durum og hos Ædedolken i Brønderslev kan du nu få en challengeburger på hele 1,4 kg! Simon og Svenne laver et fantasy-coronafodboldhold i anledning af EM. Det handler ikke om hvilke spillere, der kommer til at klare sig bedst, men derimod om, hvem der monstro kan ske at blive påvirket af corona undervejs i slutrunden. Medvirkende: Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, Jonas Schrøder, kommunikationschef for REMA 1000, Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi på Roskilde Universitet, Casper Nielsen, indehaver af Ædedolken i Brønderslev, Simon Schmidt, journalist på 4-toget.

Dette er fjerde afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her (https://audioboom.com/channels/4965326) . I denne episode optages Jesper Ryberg, der forsker i etik.   »Vores mange umiddelbare etiske mavefornemmelser er langt mere påvirkelige af alle mulige ydre faktorer, end vi overhovedet er opmærksomme på,« siger Jesper Ryberg i podcasten, hvor han uddyber, hvordan småting som lugten i rummet, man befinder sig, kan påvirke vores vurdering af, hvor hårdt man for eksempel skal straffe kriminelle. Sidst i podcasten giver Jesper Ryberg sit bedste forskningsbaserede råd til, hvordan man kobler maven fra og hovedet til, når man træffer beslutninger.   Gæst: Jesper Ryberg, professor og leder af Research Group for Criminal Justice Ethics på Roskilde Universitet   Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

MAVEFORNEMMELSE OG FORNUFT Mange af de vigtigste spørgsmål vi konfronteres med på samfundsmæssigt plan eller i vores nære liv, er normative spørgsmål. De vedrører måden vi bør handle og indrette os. Men er den type spørgsmål blot udtryk for holdninger, hvor en vurdering er lige så god som enhver anden? Eller kan man tage stilling til den type spørgsmål på mere eller mindre kvalificerede måder? Jesper Ryberg er professor i etik og retsfilosofi på Roskilde Universitet. Han er leder af forskningsgruppen Research Group for Criminal Justice Ethics. En stor del af hans forskning vedrører etiske spørgsmål om retssystemers indretning og virke. Han er tidligere modtager af bl.a. Eliteforsk-prisen, Carlsbergfondets Forskningspris, og Forskningskommunikationsprisen.

I denne episode optages Jesper Ryberg, der forsker i etik.   »Vores mange umiddelbare etiske mavefornemmelser er langt mere påvirkelige af alle mulige ydre faktorer, end vi overhovedet er opmærksomme på,« siger Jesper Ryberg i podcasten, hvor han uddyber, hvordan småting som lugten i rummet, man befinder sig, kan påvirke vores vurdering af, hvor hårdt man for eksempel skal straffe kriminelle. Sidst i podcasten giver Jesper Ryberg sit bedste forskningsbaserede råd til, hvordan man kobler maven fra og hovedet til, når man træffer beslutninger.   Gæst: Jesper Ryberg, professor og leder af Research Group for Criminal Justice Ethics på Roskilde Universitet   Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Mød professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg, der har analyseret ”retsfølelsen” i en retsvidenskabelig bog om straf og etik. Den ramler lige ind i en aktuel debat om udmåling af straf, og hvorfor politikere i dag per automatik går ind for hårdere straffe uanset hvad. Men hvad er retsfølelse for en størrelse, og hvis retsfølelse er det, politikerne henviser til. Vi taler med Jesper Ryberg om begrebet, og hvorfor der skal være proportionalitet mellem forskellige typer kriminalitet.

Medvirkende: kriminolog og lektor ved SDU Linda Kjær Minke og Jesper Ryberg, professor i Etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet. Straf har historisk set altid fulgt med den menneskehedens udvikling. I biblen straffes Adam for at spise af kundskabens træ. I vikingetiden var det almindeligt at betale erstatning eller teste sin uenighed i en duel, og i 1700-tallet blev Christian d. 7's livlæge Struensee halshugget for sin ugerning. Strafmetoderne er blevet langt mere civiliserede i den vestlige verden siden da. Men mens formerne for afstraffelse har ændret sig, så er diskussionen om virkningerne af straf fortsat ikke kommet til en konklusion. Nye tal for Justitsministeriet viser, at danske domstole straffer hårdere end nogensinde før, og det giver derfor på ny anledning til at diskutere, om nutidens strafferammer og straffeformer nu også virker efter hensigten.

  Medvirkende: kriminolog og lektor ved SDU Linda Kjær Minke og Jesper Ryberg, professor i Etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet. Straf har historisk set altid fulgt med den menneskehedens udvikling. I biblen straffes Adam for at spise af kundskabens træ. I vikingetiden var det almindeligt at betale erstatning eller teste sin uenighed i en duel, og i 1700-tallet blev Christian d. 7’s livlæge Struensee halshugget for sin ugerning. Strafmetoderne er blevet langt mere civiliserede i den vestlige verden siden da. Men mens formerne for afstraffelse har ændret sig, så er diskussionen om virkningerne af straf fortsat ikke kommet til en konklusion. Nye tal for Justitsministeriet viser, at danske domstole straffer hårdere end nogensinde før, og det giver derfor på ny anledning til at diskutere, om nutidens strafferammer og straffeformer nu også virker efter hensigten. Bag mikrofonen er Rasmus Lehmann Hylleberg – velkommen til Magtens tredeling!    

Jesper Ryberg og Michael Kvium Hvorfor straffer vi -og hvordan? Og hvilken betydning har den nyeste forskning indenfor neurovidenskab for, hvordan vi straffer forbrydere?   Hvad sker der, når en kunstner og en videnskabsmand sættes overfor hinanden og skal diskutere et emne ud fra deres respektive faglighed? Kan lidenskaben og videnskaben befrugte hinanden?
 Videnskab Lidenskab dokumenterer arrangementerne af samme navn, som foregår på Glyptoteket.

Jesper Ryberg og Michael Kvium Hvorfor straffer vi -og hvordan? Og hvilken betydning har den nyeste forskning indenfor neurovidenskab for, hvordan vi straffer forbrydere?   Hvad sker der, når en kunstner og en videnskabsmand sættes overfor hinanden og skal diskutere et emne ud fra deres respektive faglighed? Kan lidenskaben og videnskaben befrugte hinanden?
 Videnskab Lidenskab dokumenterer arrangementerne af samme navn, som foregår på Glyptoteket.      

I dette afsnit af ‘Forbrydelse og straf' ser Janne Aagaard nærmere på om loven er lige for alle. I FNs menneskerettighedskonvention artikel 7 står der, at ”alle er lige for loven”. Er vi så det – det korte svar er nej!  Fra vi fødes til vi dør, påvirkes vi af indtryk, der skaber vores opfattelser af verden og andre mennesker. Vi tager disse opfattelser med os, når vi skal bedømme – og dømme – andre menneskers handlinger – og det hedder ”bias”.For er du muskuløs og veltrænet – eller har du en anden etnisk baggrund? Så er din risiko for at blive dømt større, end hvis du er en lille rødhåret splejs eller smuk kvinde. Med i studiet hos Janne Aagaard er mangeårig forsvarsadvokat Thorkild Høyer og professor i etik og retsfilosofi på Roskilde Universitet, Jesper Ryberg. Hør dem give gode råd til, hvordan du slipper bedst fra en forbrydelse.

Medvirkende: landsdommer Mikael Sjöberg og professor i retsfilosofi Jesper Ryberg. I Danmark er man uskyldig indtil det modsatte er bevist. Men kan der være faktorer i en retssag, der ophæver denne ret – f.eks. hvis tiltaltes handlinger beror på en situation, hvor skyld er målet i sig selv? Den verserende bandekonflikt rejser endnu en gang spørgsmålet om, hvordan Danmark som retssamfund skal sikre, at også bandemedlemmer får en retfærdig rettergang, når skyderier og utryghed påvirker borgerne, og når retsfølelsen på ny skal spejles i retspolitikken. For kan dommere og nævninge adskille deres personlige holdninger og følelser, og udelukkende tage stilling til strafudmåling og skyldsspørgsmål ud fra objektive vurderinger?

Vi var så heldige at professor Jesper Ryberg fra RUC havde lyst til at kigge forbi cafeen og fortælle os igen om vores upålidelige mavefornemmelser og give os et par indsigter i grundstenen i kritisk tænkning, nemlig selvkritikken og erkendelsen af vores begrænsede dømmekraft. kafe.mensch@gmail.com